Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Forslag til tillæg nr. 12 til Regionplan 2005.

2 2 Indholdsfortegnelse VVM-REDEGØRELSE INDLEDNING BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE BESKRIVELSE AF PROJEKTET VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN AFVÆRGEFORANSTALTNINGER ALTERNATIVER VIBORG AMTS SAMLEDE VURDERING AF PROJEKTET MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG MØLDRUP KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt har den 20. dec modtaget ansøgning om udvidelse af kvægproduktionen på Gl. Ålborgvej 201 i Møldrup Kommune. Den nuværende besætning udgør 150 køer med opdræt svarende til 218 DE. Der ønskes udvidet til 200 køer og 200 stk. årsopdræt svarende til 306 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Gl. Ålborgvej 201, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Møldrup/Gedsted Ugeavis d. 26. maj 2005 med en frist til den 23. juni for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog 1 indlæg til idefasen fra Danmarks Naturfredningsforening med bemærkning om, at en del af udbringningsarealer ligger indenfor indvindingsopland til Møldrup vandværk, driften bør derfor tilrettelægges således at udvaskning af stoffer minimeres mest muligt. Endvidere anføres det, at beregningsusikkerheder ved brug af modellen Sim IIIb indregnes så det kommer miljøet til gode. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Landbocenter Randers-Viborg og Byggeri og Teknik I/S, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen er beliggende i et område, der i regionplanen 2005 er udpeget som et primært jordbrugsområde. En del af udspredningsarealerne, der anvendes til produktionen, er beliggende i områder, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. I henhold til Regionplanens retningsline 16 for landbrug er det hensigten, at der i områder som er udpeget til primært jordbrugsområde skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder hensynet til sikring af grundvandet. Der foreligger ikke kommuneplanramme for området, ligesom der ikke er udarbejdet forslag til en kommuneplan.

4 4 2.2 Bygninger Karen og Ard. Arkestein købte ejendommen Oprindelig bestod ejendommen af 4 længer. I gennem årene er ejendommen løbende udvidet, senest i 1987 hvor der blev opført en løsdriftstald, som nu efterhånden er nedslidt. De oprindelige driftsbygninger anvendes stadig til opdræt. I forbindelse med udvidelsen er det hensigten, at nogle gamle og utidssvarende bygninger nedrives. Dyreholdet på ejendommen er senest udvidet i Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Husdyrproduktion og arealer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Gl. Ålborgvej 201 Troelstrupvej 2 Troelstrup 3s ,48 18,7 13,4 Forpagtninger: Troelstrupvej 6 7,16 Skivevej 15 7,8 Ugelsrisvej 34 4,6 I alt 109,14 94,83 53,76 15,18 12,94 5,15 7,8 0 Der er braklagt 8,97 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. Med det nuværende dyrehold og arealer udbringes der husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha Der produceres årligt ca m 3 gylle og 370 tons dybstrøelse fradraget den mængde som afsættes under græsning. Opbevaringskapaciteten udgøres af en gyllebeholder fra 2002 på 4000 m 3 og opbevaring under spalter på 540 m 3 Den samlede opbevaringskapacitet er således 4540 m 3. Dybstrøelsen udbringes fra stald eller opbevares i en gammel gyllebeholder som er lavet om hertil.

5 5 2.4 Beskæftigelse Der er ansat en person udover ejerne selv. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Der ansøges om at udvide produktionen til 200 årskøer og 200 årsopdræt. Derudover er der ansøgt til fem ponyer eller tilsvarende ca. 1 DE i smådyr. De holdes primært som attraktion for ejendommens mange besøgende i forbindelse med at ejendommen fungerer som besøgsgård. Gården besøges årligt af ca gæster, som her kan få at se hvordan en moderne mælkeproduktion er indrettet. Den ansøgte besætning svarer til 305,5 DE. Den ønskede udvidelse af bedriften sker som led i den strukturudvikling, der sker indenfor landbruget. 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med udvidelsen ønskes opført en ny kostald med ny malke-/serviceafdeling. Af hensyn til placering af ny malkeafdeling nedrives en mindre bygning for enden af den eksisterende kostald. Den eksisterende kostald skal fremover anvendes til kvier hvorfor de øvrige oprindelige driftsbygninger fremover kun i mindre omfang anvendes til dyrehold. Placering af bygningerne fremgår af bilag Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Der vil efter normtal blive produceret 5533 m 3 gylle inkl. den mængde, som afsættes under græsning. Opbevaring af gylle sker i en 4000 m 3 gyllebeholder samt under spalter i staldene, hvor der i den eksisterende stald kan være ca. 540 m 3 og i den nye ca. 600 m 3. Samlet opbevaringskapacitet udgør dermed 5140 m 3, hvilket svarer til 11 mdr. produktion. Dette er tilstrækkeligt til at sikre optimale udbringningstidspunkter og dermed optimal udnyttelse af husdyrgødningen. Dybstrøelsen opbevares i en ældre gyllebeholder, som er åben i den ene side. Der produceres ca. 120 ton om året. Ca. 40 pct. af dybstrøelsen udbringes direkte fra stalden. Gyllen udbringes med slæbeslanger eller ved nedfældning. Hovedparten af gyllen udbringes i marts-april. En del vil dog også blive udbragt til græs i løbet af vækstsæsonen. 3.4 Arealforhold Med henblik på at kunne foretage udvidelse er der indgået hhv. gylleaftaler og forpagtningsaftaler på en del nye arealer. Arealerne fremgår af nedenstående tabel.

6 6 Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejede ejendomme: Gl. Ålborgvej 201 Troelstrupvej 2 Troelstrup 3s 305, ,43 16,70 12,94 Forpagtninger: Troelstrupvej 6 7,16 Gl. Ålborgvej 204 4,09 Gl. Ålborgvej 211 3,16 Hovedvejen 20 37,72 Fusagervej 17 3,50 Skravad Møllevej 4 1,03 I alt 145,73 134,34 58,86 16,70 12,94 5,86 0,00 3,16 36,82 0,00 0,00 Der er braklagt 11, 39 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Der er på bedriftens egne og forpagtede arealer efter udvidelsen 134,34 ha til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Her udover er der som angivet i nedenstående tabel indgået gylleaftaler på yderligere 50,5 ha svarende til 70,7 DE. Der vil således blive udbragt husdyrgødning svarende til 1,75 DE/ha på ejede og forpagtede arealer, hvilket er en betydelig reduktion i forhold til nuværende drift, hvor der udbringes fra 2,3 DE/ha. Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Gl. Ålborgvej 48 11,5 16,1 Skivevej 13 39,0 54,6 I alt 50,5 70,7

7 7 Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (218 DE) og efter udvidelse (305,5 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,0 13,0 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 25,6 33,9 Arealkrav i alt 38,6 71,0 24,1 Ejerne ejer 89,07 ha, som indgår i bedriftens markplan, hvoraf de 59,43 er ejet på Gl. Ålborgvej 201. Arealkravet for ejendommen er på 71 ha, men dette kan reduceres med op til 33 %, hvis op til 1/3 af arealkravet kan opfyldes på andre ejede ejendomme. Ejerne ejer 29,64 ha på andre ejede ejendomme. Herved kan arealkravet for ejendommen reduceres til 2/3 af 71 ha, hvilket er 47,3 ha. Arealkravet er således opfyldt. Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 218 DE 305,5DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 0 DE 70,7 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 218 DE 234,8 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 94,8 ha 102,1 ha Da der før udvidelse er 94,83 ha og efter udvidelse er 134,34 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelse forventes to til tre ansatte udover ejerne selv.

8 8 3.6 Naboafstande Ejendommen er beliggende ca m nord for Møldrup i et område med spredt bebyggelse. Nærmeste naboejendom er Troelstrupvej 2 ca. 100 m vest for den planlagte nye stald. Ejendommen ejes af ansøger selv. Ca. 100 m syd ligger en minkfarm uden beboelse. Herudover er der ca. 250 m til nærmeste naboer. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt I tabellen er kun indregnet transporter på offentlig vej, transporter der krydser offentligvej er ikke indregnet. Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil, som det fremgår af ovenstående tabel, medfører at der sker en stigning i transportbehovet. 3.8 Forbrug Af nedenstående tabel fremgår ejendommens nuværende forbrug af vand og energi. Forbruget efter udvidelsen er anslået udfra det nuværende forbrug med fradrag for de forventede tiltag til begrænsning af ressourceforbruget som anført under pkt. 3.9

9 9 Tabel 7: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding m m 0 m 3 0 m 3 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 15 tons kwh 19 tons 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med udvidelsen vil der blive foretaget investeringer i nye malke- og servicefaciliteter. Der vil i den forbindelse med valg af teknik i malkestalden blive lagt vægt på at finde løsninger, der begrænser ressourceforbruget. Det forventes f.eks., at der vil blive foretaget investeringer i anlæg, der kan genanvende en del af vaskevandet, ligesom genbrug af varme fra mælkekøling vil blive anvendt til opvarmning af vand el. lign. Pumper o. lign. elektriske installationer bl.a. blive valgt udfra energieffektiviteten. Afvejningen af hvilke teknologiske løsninger til forbedring af produktionens energieffektivitet der vælges, vil blive foretaget i forbindelse med projektering af stald og malkeanlæg. Stalden vil blive indrettet med naturlig ventilation. Der vil derfor hverken være støj eller energiforbrug i forbindelse med ventilation af stalden. Stalden indrettes med størst muligt lysindfald, således energiforbruget til belysning begrænses. Udover de investeringer, der vil blive foretaget i forbindelse med udvidelse af bedriften, vil der løbende ske en udskiftning af tekniske installationer. Udskiftningen af disse vil ske under samme overvejelse som ovenfor beskrevet Affald m.v. Olie og kemikalier opbevares på fast betongulv uden afløb. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Affald som rester af sprøjtemidler, medicin, plastik o. lign. bortskaffes til den kommunale modtagestation. Sprøjtning udføres af maskinstation, og der er derfor ikke opbevaring af sprøjtemidler. Såfremt sprøjtning senere udføres fra ejendommen vil opbevaring af kemikalier ske som anført ovenfor. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald sker i henhold til de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår.

10 Spildevand m.v. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg o. lign. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder, og bliver udbragt med gylle. I driftsbygningerne findes ikke wc eller bad. Husspildevand ledes til septiktank og videre til sivedræn. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et forholdsvis fladt landskab, som er præget af, at der gennem mange generationer har været drevet landbrug med husdyrhold i området. Ejendommen er beliggende i god afstand fra nærmeste beboelse (250 m), som ikke er ejet af ansøger selv. Nærmere beskrivelse af ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af afsnit 3.6. Det er Viborg Amts vurdering, at udvidelsen af husdyrholdet ikke vil genere områdets landskabelige værdi. 4.2 Transport og transportveje Transportforhold til og fra ejendommen er hensigtsmæssigt idet en stor del af transporterne kan ske uden anvendelse af offentlig vej. Nem adgang til offentlig vej betyder ligeledes, at der ikke er andre beboelser i nærområdet, der vil opleve gener som følge af transport til ejendommen. Gl. Ålborgvej har kapacitet til store trafikmængder, og vil uden problemer kunne optage det større transportbehov, som følger udvidelsen. Det er Viborg Amts vurdering, at udvidelsen af husdyrholdet ikke vil medføre trafikgener på offentlige veje. 4.3 Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Som det ses vil udvidelsen medføre en stigning i energiforbruget på ca. 25 %, og en stigning i vandforbruget på 17 %. Viborg Amt vurderer, at det øgede energi- og vandforbrug er acceptabel set i forhold til at produktionen bliver udvidet med 40 %. 4.4 Lugt For kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere samt håndtering og oplagring af ensilage. Lugt fra gyllebeholder og dybstrøelse vil fortrinsvis forekomme ved udmugning fra staldene samt ved udbringning på markerne. Lugtpåvirkning herfra vil således ikke være kon-

11 11 stant, men vil begrænse sig til relativt få dage om året. Lugt fra håndtering af ensilage vil forekomme dagligt men kun i en meget begrænset periode. Afstanden indenfor hvilken der kan opstå gener er for beboelser udenfor samlet bebyggelse i landzone beregnet til 71 m før udvidelse og 84 m efter udvidelse. Afstande til nabobeboelser er angivet under punkt 3.6. De nærmeste beliggende beboelser, med andre ejere end ansøger, er beliggende ca. 250 meter fra produktionen. Der er 1000 m til samlet bebyggelse (Møldrup). Geneafstanden til samlet bebyggelse er beregnet til 267 m. I betragtning af ejendommens placering i forhold til nabobeboelser vurderes det, at der ikke vil opstå lugtgener ved de omkringliggende beboelser fra produktionsbygningerne. I forbindelse med udbringning af gylle kan der opstå lugtgener. Lugtintensiteten i forbindelse med udbringning af gylle afhænger af en lang række forhold som vindretning, vejr, udbringningsmetode og tidspunkt. Udbringning af husdyrgødning sker i overensstemmelse med gældende retningslinier, som bl.a. begrænser tidspunkter hvor udbringning må foretages. Det er Viborg Amts vurdering at udvidelsen af husdyrholdet ikke vil medføre væsentligt øgede lugtgener for naboer. 4.5 Støv Der anvendes fuldfoder. Ved levering og håndtering af kraftfoder, korn og andre foderprodukter, der skal opbevares tørt, kan der i forbindelse med blanding af foderet forekomme støv. Håndtering af tørre fodermidler sker i lade, hvorfor det kun i begrænset omfang vil påvirke omgivelserne. Når foderet fordeles til dyrene er fugtigheden så høj, at der ikke fremkommer støv. Det er Viborg Amts vurdering, at udvidelsen af husdyrholdet ikke medfører øgede støvgener for naboer. 4.6 Støj Alle stalde ventileres med naturlig ventilation, dermed fremkommer der ikke støj fra ventilationen. I forbindelse med malkning, køling af mælk, fodring o. lign kan der forekomme støj. Ejendommens placering i forhold til omkringboende betyder, at det i forbindelse med projektering af anlægget ikke vurderes at være behov for særlige forholdsregler i retning af begrænsning. Det er Viborg Amts vurdering, at udvidelsen af husdyrholdet ikke medfører øgede støjgener for naboer.

12 Fluebekæmpelse Fluegener forbygges ved renholdelse og minimering af foderspild, ligesom der ved de mindste kalve foretages hyppig udmugning. Bekæmpelse af fluer på ejendommen foretages kemisk i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Det er Viborg Amts vurdering at udvidelsen af husdyrholdet ikke medfører øgede problemer med fluer for naboerne. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen og de tilhørende udspredningsarealer er beliggende i primært jordbrugsområde. Omkring 30 pct. af udspredningsarealet er ligeledes beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Ca. 780 m nordvest for og 1600 m øst for ejendommen ligger de nærmeste dele af EFhabitatområde 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Skals Å m.v. Områderne omfatter primært en del hede, mose og overdrevsarealer. Udpegningsgrundlaget ses i nedenstående skema: Udpegningsgrundlaget for EF habitatområde 30! "!#$% #& '( % "% % & )* +,!"-..# & )// 0 "!!& )(/ % "1$#!& / * 2! "3,$#!!& -!, / 45.! (!

13 13 67 %7 7 %7 ) 5 %%. ) 8, 7 %! )) 45.! "$ & ) 5 $! 7 )/ $!,. % ) ( 8 % ) 9!,!"$ & /) 6 %7$ ( 0 %7 $!"4 : & ( ) 4; $ %7!! () $!.. < 45 $"$7& < ) = '( 6 %7! '' %7!! '+ 4

14 14 '6 46 Blandt udpegningsgrundlaget vurderes alene naturtyperne 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 6230 Artsrige overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund, 7220 Kilder og væld med kalkholdigt vand samt 7230 Rigkær at forekomme i en afstand, hvor der overhovedet kan beregnes en ændring i depositionen af N. Nord og øst om ejendommen strækker sig et særligt beskyttelsesområde i et bredt bånd. Øst for ejendommen er det ådalen og nord for ejendommen er det Åstrupgård Plantage. Landskabet omkring ejendommen er præget af landbrugsmæssigt drift med små spredte beplantninger og læbælter. Indenfor en afstand af meter er der kun udpeget få og små arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Udpegningen gælder primært beskyttelse af mindre og spredte mosearealer og søer. Ca meter øst for ejendommen løber Skravad Bæk gennem en slugt i landskabet. Omkring bækken er udpeget flere overdrevsarealer og mose, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Vest for ejendommen, i en afstand af ca meter løber Simested Å. I de tilstødende arealer er der udpeget flere områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er primært tale om beskyttelse af ferske enge og moser. Udbringningsarealerne afvander dels via Skals Å og Simested Å systemerne til Hjarbæk Fjord. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampningen er beregnet og fremgår af nedenstående tabel. Beregningen er foretaget i amtsmodel regneark vers 1.9 norm 2005/2006. Det forventes, at en del af opdrættet skal på græs i sommerhalvåret. I nedenstående beregning er forudsat, at alle dyr på ejendommen opstaldes hele året. De vurderinger, der er foretaget i forhold til ammoniakfordampning på naturarealerne er dermed foretaget med den størst mulige ammoniakfordampning fra staldanlægget. Det vurderes, at staldanlæggets påvirkning med ammoniakfordampning på de vurderede naturarealer vil være mindre, hvis nogle af dyrene afgræsser en del af sommerperioden. Ansøger kan derfor planlægge den årlige afgræsning uden, at der er behov fornyet vurdering af ammoniakfordampningen på naturarealerne.

15 15 Tabel 8: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 1877 kg N kg N 800 kg N Emission fra lager 377 kg N 607 kg N 200 kg N Emission ved udbringning 1745 kg N 2599 kg N 900 Kg N Samlet emission 3999 kg N kg N 1900 Kg N 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Bilag 3 viser forpagtede og ejede arealer samt arealer med gylleaftaler i forhold til særlige beskyttelsesområder og bilag 4 viser dem i forhold til naturbeskyttelseslovens 3 områder. Ammoniakdepositionen er beregnet vha. en model beskrevet i DMU s Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og Kap. 5 godkendelser af intensive husdyrbrug. I beregningen er brugt ammoniakfordampning fra stald og lager. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nærheden naturarealer og ammoniak fordampning fra udbringning vurderes derfor ikke at påvirke disse m SØ fra anlægget ligger et mindre overdrevsareal, hvor ammoniakdepositionen som stammer fra anlægget er beregnet til 0,09 kg N/ha/år før udvidelsen og 0,11 efter udvidelsen m Ø fra anlægget ligger nærmeste punkt af et større område omkring Skravad bæk, der er udpeget som vældmose beliggende i EF-habitatområde 30. Ammoniakdepositionen, som stammer fra anlægget, er ligeledes her beregnet til 0,09 kg N/ha/år før udvidelsen og 0,11 efter udvidelsen. Ca m NØ for anlægget ligger et mindre hedeareal i EF-habitatområde 30. Ammoniakdepositionen er beregnet til 0,07 og 0,09 kg N/ha/år før og efter udvidelsen m NØ for anlægget ligger flere mindre overdrevsareal i EF-habitatområde 30. Ammoniakdepositionen er beregnet til 0,08 og 0,10 kg N/ha/år før og efter udvidelsen m NV for anlægget ligger et mindre overdrevsareal i Tulsbjerge som er udpeget som særligt beskyttelsesområde. Ammoniakdepositionen er beregnet til 0,14 og 0,17 kg N/ha/år før og efter udvidelsen. Samlet set er der for naturarealerne i området kun tale om en deposition på 0,1-0,2 kg N/ha/år fra produktionen, hvilket må betragtes som ubetydeligt set i forhold til en baggrundsdeposition i området på 17,8 kg N/ha/år. Forøgelsen i kraft af udvidelsen er ubetydelig. 5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Samlet set er de beregnede merdepositioner af en størrelsesorden, hvor de ikke på nogen måde vil kunne få betydning for de omkringliggende beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og den vurderes ikke at kunne påvirke de relevante naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 30.

16 16 Udvidelsen vurderes samtidig ikke at kunne påvirke arter omfattet af EF-habitatdirektiets bilag IV, der evt. forekommer i nærheden af den ansøgte ejendom. Det kunne f. eks. være Stor vandsalamander eller Spidssnudet frø i nogle af de omkringliggende vandhuller eller arter af flagermus. Da de beskyttede naturtyper og EF-habitatområdet udgør hovedgrundlaget for det udpegede særlige beskyttelsesområde nord og øst for ejendommen vurderes det jf. ovenstående ikke at få betydning for områdets betydning og status. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Som førsituation er der anvendt samme beregning som var udgangspunkt for amtets godkendelse af ansøgte udvidelse til 218 DE i I beregningerne for situationen efter udvidelse til 306 DE er der taget udgangspunkt i en forventet fremtidig markplan på de til anlægget hørende udbringningsarealer. I førsituationen lå ca. 60 % af det ejede og forpagtede udbringningsareal indenfor et område som i regionplanen er klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I forbindelse med udvidelse til 305 DE er der tilkøbt og forpagtet et areal som hovedsageligt ligger i område som ikke er udpeget specielt i regionplanen mht. drikkevand og derfor blot alment benævnes som Område med Drikkevandsinteresse (OD). Ved arealforøgelsen er det således kun ca. 40 % af arealet som er beliggende i OSD efter udvidelsen (57 ha). Området med særlige drikkevandsinteresser er ikke udpeget som nitratfølsomt. En mindre del af udbringningsarealet er tillige beliggende indenfor indvindingsopland for Møldrup Vandværk. I de indkomne bemærkninger til debatoplægget er der bedt om at driften tilrettes således, at udvaskning af stoffer til grundvandet i indvindingsoplandet mindskes mest muligt. Det er aftalt med Møldrup Vandværk, at de 4,09 ha beliggende i indvindingsoplandet, som forpagtes af vandværket, kun må anvendes til brak, og der er således allerede taget initiativ til sikring af grundvandet. Udvaskningen fra brakarealerne vil være ca. 10 mg/l. Udvaskningen af kvælstof for de øvrige arealer før og efter udvidelsen fremgår af nedenstående tabel. Før udvidelsen er nitratkoncentrationen i nydannet grundvand beregnet til 50 mg/l nitrat i nydannet grundvand under arealerne i OSD-området. Efter udvidelsen vil udvaskningen i samme område blive reduceret til 40 mg/l som følge af mindre tilførsel af husdyrgødning (reduceret fra 2,3 til 1,75 DE/ha) samt ændret afgrødesammensætning med mindre andel majs og mere græs i området. Endvidere er der indregnet efterafgrøder på de majsarealer som ligger indenfor OSD-området.

17 17 Tabel 9: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- betegnelse Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Jordtype (JB nr.) Udvaskning af Nitratkonc., nydannet grund- kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) vand efter 33 % reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter OSD Ejet/forp OSD 52, OD Ejet/forp OD 82, I alt/gns. Ejet/forp 134, På de øvrige arealer er udvaskningen beregnet til 60 mg/l før udvidelsen mod 49 mg/l efter udvidelsen. Som anført i tabel 9, så ligger kun en del af udbringningsarealerne i Område med særlig drikkevandsinteresser (nitratfølsomt generelt indsatsområde), og de øvrige arealer ligger i Område med drikkevandsinteresser. Der er ingen mere konkrete udpegninger eller viden, der gør at arealerne skal betragtes som beliggende i specielt sårbare områder med hensyn til drikkevand. Viborg Amt vurderer, at den beregnede udvaskning for de to områder ikke medfører uacceptable påvirkninger af grundvandet. 5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Udbringningsarealerne afvander delvist via Skals Å og Simested Å med Hjarbæk Fjord som recipient. Viborg Amt har fastsat mål om at Hjarbæk Fjord og den øvrige del af Limfjorden maksimalt må tilføres 14 kg N/ha fra oplandet. Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen som gennemsnit for hele udbringningsarealet mindskes fra 78 til 62 kg kvælstof/ha/år efter udvidelse af besætningen. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. Viborg Amt vurderer, at reduktionsprocenten af kvælstof er 85 % for området. Viborg Amt vurderer derfor, at der før udvidelse udvaskes ca. 11,8 kg kvælstof/ha/år til vandløb. Efter udvidelse vil tallet være ca. 9,3 kg kvælstof/ha/år. Dvs. at udvaskningen til vandløb må betragtes som stort set uændret og under amtets målsætning på 14 kg kvælstof/ha/år trods udvidelsen. Størrelsen af udvaskningen er behæftet med stor usikkerhed, men ændringen i udvaskning er beregnet med rimelig sikkerhed. Viborg Amt vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil medføre øget kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde, og at kravet på maksimalt 14 kg N/ha er overholdt.

18 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højere beliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Udbringningsarealerne består primært af udrænet sandjord, hvor risikoen for fosfortab til vandløb ved direkte udvaskning fra rodzonen må betragtes som lille set i forhold til drænede arealer, hvor der er direkte afledning til vandløb fra forholdsvis lav jorddybde. Jordbundsanalyser fra år 2005 for ejede arealer viser at fosfortallene generelt varierer i det mellemhøje område fra 2,5 til 4. Enkelte prøver viser højere tal op til 5,4. Der foreligger ældre analyser fra hhv og 2000 som viser, at der ikke har været stigende fosfortal over årerne trods udbringning af store mængder husdyrgødning som ifølge normtal burde give et markant overskud. Dette kan skyldes stor fjernelse med afgrøder, aktuel afvigelse fra normindholdet i husdyrgødningen samt evt. fastlægning i jordens immobile pulje. For arealer, der kan lede fosfor til Limfjorden, er Viborg Amts målsætning en fosforbalance på 0 kg/ha.

19 19 Tabel 10: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 94,93 130,68 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. Kg P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. kg/ha 17 2 I ovenstående tabel er opgjort en balance for til- og fraførsel af fosfor på udbringningsarealerne. Jo højere fosforindhold der er i jorden jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det at de aktuelle udbringningsarealer betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab skal det derfor alligevel tilstræbes at tilførslen til markerne ikke er større end fraførslen. Med nugældende normtal for fosfor i husdyrgødning vil der efter udvidelsen med det aktuelle sædskifte og gødningstildeling være et overskud på ca. 7 kg fosfor pr. ha. hvilket er 10 kg P/ha mindre end før udvidelsen. For yderligere at reducere fosforoverskuddet vil der efter udvidelsen vælges fodermidler med et lavt indhold af fosfor og indholdet af fosfor vil dermed kunne sænkes fra 4,6 til ca. 3,8 g P/FE. Overskuddet pr ha vil dermed reduceres yderligere til ca. 1,5 kg/ha. Ved hjælp af andre forskellige tiltag såsom ændret afgrødevalg med større fosforfjernelse, større udbringningsareal eller lignende vil fosforoverskuddet blive reduceret til 0 i løbet af maksimalt 5 år fra godkendelsestidspunktet. Vilkår for fosfortilførsel er beskrevet i miljøgodkendelsen. Viborg Amt vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget ikke medfører øget fosfortab til vandløb, søer og fjorde efter en indkøringsperiode på maksimalt 5 år. 5.8 Aftalearealer Aftalearealerne modtager knap 25 % af ejendommens husdyrgødning og udgør ca. 50 ha. Arealerne ligger i primært jordbrugsområde udenfor OSD-området. Jordtypen er delvist grovsandet jord og lerblandet sandjord. Arealerne må, jf. generelle regler, højst tilføres husdyrgødning fra 1,4 DE/ha. Det vurderes, at miljøbelastningen ved driften af aftalearealerne vil være tilsvarende de ejede og forpagtede arealer, der er vurderet i de foregående afsnit. Bl.a. viser standardkalkuler, at kvælstofudvaskningen til nydannet grundvand vil være ca. 40 mg nitrat/l på JB 4 og 44 mg nitrat/l på JB 1, og at fosfortilførslen med kvæggylle ligger på det niveau som afgrøderne fjerner.

20 20 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Den mælkemængde, der må produceres i Danmark er fastlagt gennem EU s mælkekvoter. Derfor vil udvidelse af mælkeproduktion på en ejendom, medfører at en tilsvarende produktion skal nedlægges et andet sted i Danmark. Landbrugsstrukturen er under stadig udvikling. Strukturudviklingen er en forudsætning for at Dansk landbrug kan bevare sin konkurrenceevne på de markeder der afsættes vare på. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser er beskrevet og vurderet i forslag til miljøgodkendelse. Møldrup kommune har vurderet, at der i betragtning af ejendommens beliggenhed ikke er grundlagt for at stille særlige vilkår vedr. afværgeforanstaltninger. 8 Alternativer 8.1 Alternativ1 Siden Ard. og Karen Arkestein i 1993 overtog ejendommen har dyreholdet været udvidet flere gange. Udviklingen af ejendommen er dels foretaget for at sikre familiens indtægtsgrundlag og dels for at sikre gode arbejdsforhold på ejendommen. Det er ansøgers ønske, at der på ejendommen forsat skal være mælkeproduktion. Med det nedadgående pres på mælkeprisen, og det stigende omkostningsniveau ser ansøger ikke andre muligheder end forsat udvidelse af ejendommen. 8.2 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Hvis der ikke kan vedtages et regionplantillæg vil ejendommen fortsætte med den nuværende besætning eller søges udvidet til 249 dyreenheder. En udvidelse af produktionen til 249 DE vil måske kræve nybyggeri.

21 21 9 Viborg Amts samlede vurdering af projektet Viborg Amt vurderer, at projektet har følgende konsekvenser: Der opføres nye stalde på Aalborgvej 201, som ikke påvirker landskabet væsentligt. Projektet vil ikke medføre væsentligt øgede gener fra transport, lugt, støj, støv og fluer. Projektet har et acceptabelt vand- og energiforbrug. Kvælstofdepositionen fra produktionen vil ikke få afgørende betydning for naturarealer og internationale naturbeskyttelsesområder i området. Der vil ikke være øget kvælstofudvaskning til grundvandet, vandløb, søer og fjorde. Efter en indkøringsperiode på maksimalt 5 år vil der ikke være øget fosfortab til vandløb, søer og fjorde. Samlet vurderes det, at projektets virkninger på miljøet er begrænsede i forhold til den nuværende produktion, og at projektet er foreneligt med Regionplan 2005 s retningslinier. 10 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 11 Bilag 1-5 Bilag 1 Omrids af nye bygninger Bilag 2 Arealer til udbringning af husdyrgødning Bilag 3 Særlige beskyttelsesområde Bilag 4 3 beskyttet natur Bilag 5 OSD områder

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26