Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
|
|
- Birthe Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea Udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk Thyreoidea Selskab December 2008 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
2 Indhold Forord og kommissorium 3 Indledning 4 Epidemiologi 4 Kliniske risikomarkører som giver bestyrket mistanke om malignitet 5 Laboratorie prøver 5 Billeddiagnostik: Skintigrafi 5 Ultralyd 6 Andre billeddiagnostiske metoder 8 Patologi 9 Samlede rekommandationer 10 Referencer 12 Appendix: Procedurevejledning vedr. biopsitagning af knuder i glandula thyroidea 15 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
3 Forord I relation til Dansk Thyreoidea Selskabs møde 22/ blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at beskrive kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea. Kommissorium: Arbejdsgruppen skal beskrive forløbet fra en patient henvender sig hos en læge med en knude i glandula thyroidea til det tidspunkt, hvor der er taget stilling til den fortsatte plan i form af: kirurgisk behandling, medicinsk behandling, observationsforløb afslutning. Produktet af arbejdsgruppens arbejde skal være en rapport: Kliniske retningslinjer for udredning af knuden i glandula thyroidea. Disse retningsliner skal så vidt det er muligt være evidensbaserede, og hvor dette ikke er muligt da baserede på ekspertvurderinger med de forbehold dette indebærer. Retningslinjerne skal ligge indenfor de overordnede rammer af de Europæiske retningslinjer, tilpasset danske forhold. Retningslinerne er tænkt som en overordnet ramme og lokale forhold eller interesser bør derfor ikke influere på arbejdet Arbejdsgruppens arbejde inkluderer ikke at tage stilling til selve behandlingen af knuden (malign eller benign) eller til hvem der skal udføre denne behandling. Retningslinjerne skal erstatte de tidligere retningslinjer om diagnostik, s , samt afsnittet om cytologi, s. 12, i Guidelines-Thyreoideacancer (2005) fra Den Danske Thyreoideacencer Gruppe (DATHYRCA). Arbejdsgruppen består af: Formand: Overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Medicinsk endokrinologisk afd., Herlev Hospital Sekretær: 1. reservelæge, ph.d., Marie-Louise Hartoft-Nielsen, Medicinsk endokrinologisk afd., Bispebjerg Hospital Overlæge, ph.d., Finn Bennedbæk, Medicinsk endokrinologisk afd., Herlev Hospital Afdelingslæge, ph.d., Inge Bülow, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Overlæge Katalin Kiss, Patologi afd., Herlev Hospital Overlæge, dr.med, ph.d., Nils Knudsen, Medicinsk endokrinologisk afd., Bispebjerg Hospital Overlæge Henrik Møller, Øre-næse-hals afd., Gentofte Hospital Overlæge Peter Oturai, Klinik for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Rigshospitalet Overlæge Hanne Rønning, Mamma Endokrin Klinik, kirurgisk afd., Århus Sygehus Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
4 Indledning Det enkle og altafgørende spørgsmål der ønskes besvaret under udredning af knuden i gl. thyroidea er hvorvidt knuden er malign eller benign. Nedenstående anamnestiske, kliniske og parakliniske oplysninger kan pege i en retning: malign/benign, men ingen enkelt-parameter besidder tilstrækkelig høj diagnostisk styrke til alene at kunne give et sikkert svar. Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Skintigrafi (Tc-99m-pertechnetat eller I-123) Ultralydsundersøgelse Finnåls aspirationsbiopsi (FNA) Grovnåls biopsi (+/- TPO-farvning) Røntgen, CT, MR, F-18-FDG PET Ovennævnte punkter beskriver forskellige aspekter af gl. thyroideas morfologi og funktion hvorfor de tilsammen er i stand til at give en detaljeret og mere eller mindre komplet karakteristik af kirtlen. Knuden i gl. thyroidea kan være en klinisk manifestation af flere forskellige sygdomme i gl. thyroidea (solitær knude, multinodøs struma, cyste, hyperplasi, inflammatorisk sygdom og benign eller malign neoplasi). Tilgængelighed og ekspertise mht. flere af ovennævnte punkter (f.eks. diagnostiske rater for FNA) kan variere fra center til center. Det er derfor vanskelligt at angive en simpel entydig algoritme til udredning af patienten, der præsenterer sig med en knude i gl. thyroidea. Epidemiologi Knuder i glandula thyroidea forekommer hos en stor del af befolkningen. Den beskrevne forekomst vil være meget afhængig af de diagnostiske metoder, der anvendes, og af observatøren. Ved en dansk befolkningsundersøgelse (DanThyr 1997) fandtes distinkte knuder > 10 mm ved ultralydsundersøgelse hos 3 % af årige kvinder og 38 % af årige kvinder [1]. Forekomsten af knuder var på trods af regionale forskelle i strumaforekomst ens i København og Aalborg, og forekomsten var ikke ændret 4 år efter jodering af salt i Danmark. Hos to tredjedele af personer med knuder fandtes flere knuder, og hos en tredjedel fandtes en solitær knude altså svarende til 1 % af årige og 10 % af årige. Multiple knuder fandtes halvt så hyppigt hos mænd som hos kvinder, mens solitære knuder fandtes hos 15 % færre mænd end kvinder. Data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup har tidligere vist, at ca. en tredjedel af ultralydspåviste, solitære thyroideaknuder i en tværsnitsundersøgelse repræsenterede kolde knuder ved efterfølgende Tc-skintigrafi. Opfølgning af disse 65 tilfældigt fundne, solitære, kolde knuder viste ikke umiddelbart tegn til malignitet [2]. Man kan således estimere, at ca hovedsagligt ældre danskere har solitære, kolde thyroideaknuder på > 10 mm. Dette tal skal sammenholdes med en incidens af diagnosticeret thyroideacancer på tilfælde per år [3]. En del af denne incidens repræsenterer endvidere mikrocarcinomer, hvis spontanforløb ikke er kendt. På basis af disse data kan drages nogle forsigtige konklusioner. Det er en stor opgave at selektere de patienter, som bør opereres på mistanke om thyroideacancer, og med vores diagnostiske metoder i dag er opgaven vanskelig. Det er ikke indiceret at screene for asymptomatiske thyroideaknuder med f.eks. ultralydsundersøgelse. Det vil føre til en voldsom diagnostisk aktivitet, stor psykisk og fysisk Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
5 belastning for patienterne og en række unødvendige operationer. Ultralydsundersøgelse af glandula thyroidea bør kun foretages på en klar indikation, da fundene kan være vanskelige at håndtere hos asymptomatiske personer. Kliniske risikomarkører som giver bestyrket mistanke om malignitet Følgende forhold skal skærpe mistanke om malignitet[4]: Thyreoideacancer i familien Alder < 20 eller > 70år Hankøn Tidligere strålebehandling af hoved eller hals Stor knude (> 4 cm i diameter) Hurtigt voksende knude Smerter Fast eller hård konsistens Fiksation til omgivende strukturer Kompressions symptomer: dysfagi, dyspnø, recurrensparese (hæshed) Regional lymfadenopati Laboratorie prøver I relation til udredning bør det afklares om patienten har højt eller lavt stofskifte ved måling af s- TSH og i tilfælde af abnorm s-tsh da også s-t3 og s-t4. Ved mistanke om Hashimotos thyroidit måles anti-tpo. Der findes ikke indikation for rutinemæssig s-calcitonin måling. Billeddiagnostik Skintigrafi Thyroideaskintigrafi indgår oftest i den initiale udredning af knudestruma i Danmark. Skintigrafi med Tc-99m-pertechnetat og I-123 giver oplysninger om Na-I-symporter (jod-pumpe) funktionen i gl. thyroidea dvs. giver et billede af den fysiologiske aktivitetsfordeling. Således kan thyroideavæv svarende til nodøse foci beskrives som værende meget aktive (hyperfungerende), med normal aktivitet (normofungerende) og med varierende grad af nedsat aktivitet (fra let hypofungerende til ikke-fungerende). Hyperfungerende områder har en meget lav risiko for malignitet (< 1 %). Man har i praksis anvendt skintigrafi til, at undlade biopsi eller yderligere kirurgisk vurdering i tilfælde af relativ hyperfunktion af knuden. Hovedparten (77-94 %) af solitære knuder er ikke-fungerende og kun en mindre del af disse viser sig at være maligne (10-30 %). Derfor kan skintigrafi ikke alene afgøre om en knude i thyroidea er benign eller malign [4;5]. Nyere amerikanske og europæiske anbefalinger forbeholder skintigrafi til patienter med supprimeret s-tsh og/eller multinodøs kirtel, da man har ment at patienter med autonomt, hyperfungerende knuder altid vil have supprimeret s-tsh [6;7]. I midlertidigt kan man ikke uden videre overføre den ovennævnte praksis til danske forhold da de citerede epidemiologiske studier primært har været udført i geografiske områder, der adskiller sig fra Danmark mht. jodindtagelsen i befolkningen og dermed forekomsten af knudestruma [8]. Det er blandt andet vist at i jod-depleterede områder vil Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
6 autonomt, hyperfungerende knuder langt fra altid give anledning til suppresion af s-tsh [9;10]. Thyroideaskintigrafi vil kunne identificere knuder med bevaret funktion og således spare en del patienter for unødig invasiv diagnostik og kirurgi [11]. Thyroideaskintigrafi vurderes således fortsat at kunne bidrage til den samlede diagnostiske afklaring af patienten med en knude i gl. thyroidea. Ultralydskanning Gl. thyroideas superficielle beliggenhed gør ultralydskanning (UL) af halsen ideel som diagnostisk billeddannende undersøgelse i evalueringen af en palpabel hævelse på forsiden af halsen [12]. Undersøgelsen giver detaljeret information om morfologi og anatomi men ikke funktionalitet, som opnås ved skintigrafi. Ikke palpaple knuder identificeres ligeledes let ved UL og tilfældige fund af knuder < 1 cm (incidentalomer) kræver kun sjældent yderligere evaluering. Ikke sjældent identificeres yderligere knuder således at en tilsyneladende solitær (ved palpation) knude snarere er en dominerende knude i en i øvrigt multinodøs gl. thyroidea. Fordele: Lavt tidsforbrug Pris (billig sammenlignet med andre billeddiagnostiske undersøgelser) Ikke brug af ioniserende stråling Detaljeret morfologi: skelner den solide fra den cystiske og cystisk-solide proces, flowforhold, størrelse, calcifikationer, invasiv vækst. Tilstedeværelse af yderligere noduli (multinodularitet) Anatomi (intra- el. ekstrathyroideal beliggenhed af en hævelse, ektopisk thyroideavæv) Guided placering af biopsikanyle Vurdering af lymfeknuder Ulemper: Kan ikke identificere væv med retroklavikulær/intrathorakal beliggenhed Operatørafhængighed Intra- og interobservatør variabilitet Tillader ikke at skelne den maligne fra den benigne knude Hvornår skal UL af halsen ikke udføres? Ved nedsat TSH anbefales thyreoideaskintigrafi. Hos patienter med nedsat TSH uafhængig om de perifere hormoner er normale (= subklinisk hypertyreose) eller forhøjede (= hypertyreose) vil thyroideaskintigrafi for praktiske formål altid vise øget nodulær optagelse. Hvornår skal UL af halsen laves? Patienter med en nyopdaget og formodet thyroidea-relateret hævelse på forsiden af halsen hvor skintigrafi viser et solitært eller dominerende hypofungerende område. UL skal omfatte beskrivelse af Knudemorfologi: solid, cystisk, cystisk-solid Ekkogenicitet af de solide knuder: hypo-, normo- eller hyperekkoisk Afgrænsning: velafgrænset (evt. tilstedeværelse af halo), dårlig afgrænset evt. med invasiv vækst Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
7 Flowforhold: randvaskularisering relativt til den intranodulære vaskularisering Beskrivelse af mikro- eller makrocalcifikationer Præcis lokalisation af knuden (fx kaudalt i hø. lap og i overensstemmelse med det skintigrafisk hypofungerende område) Størrelse (l x b x h) af knuden Beskrivelse af øvrige gl. thyroidea herunder tilstedeværelse af andre knuder Beskrivelse af perithyroideale forhold: o Halskar (tegn på indvækst?) o Lymfeknuder: morfologi (ovale og med bevaret hilum (benigne) eller runde med patchy vaskularisering (suspekte)), størrelse og antal Den UL-vejledte biopsiprocedure skal ligeledes beskrives: antal indstik og udstryg og volumen af eventuel cysteaspirat Følgende sonografiske fund øger cancer suspicio: hypoekkogenicitet, uregelmæssig afgrænsning, fravær af halo, øget intranodulær vaskularisering relativt til randvaskulariseringen, mikrokalcifikationer og specielt tegn på invasiv vækst og samsidig lymfeknuderforstørrelse. En kombination af disse fund har en høj prædiktiv værdi for diganosen cancer (Tabel 1). Imidlertid er der et betydeligt overlap; således er flertallet af benigne kolloide knuder skintigrafisk hypofungerende og ved UL oftest hypoekkoiske og i et studie fandtes mikrocalcifikationer i 61 % af histologisk verificerede cancer men også i 25% af benigne knuder fandtes mikrokalcifikationer [13]. Tabel 1. Sonografiske fund forenelig med en benign versus malign knude i gl. thyroidea [12-14] Patologisk diagnose UL karakteristika Benign Malign Glatvægget cyste Blandet cystisk-solid Hypoekkoisk Tynd halo Velafgrænset Dårlig afgrænset Mikrokalcifikationer Øget randflow (Doppler) Øget intranodulær flow (Doppler) Subkapsulær lokalisation Lymfeknudeforstørrelse Invasiv vækst ++++ Sandsynlighed for cancer +, Sjældent (< 1 %) ++, Lav sandsynlighed (< 15 %) +++, Intermediær sandsynlighed (16 84 %) ++++, Høj sandsynlighed (> 85 %) Knudevækst snarere end størrelse alene har en vis prædiktiv værdi for diagnosen cancer, men en tilfældig påvist knude < 1 cm kræver som udgangspunkt ikke yderligere udredning. Omvendt vil Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
8 knuder > 3-4 cm ikke bare påkræve UL-vejledt biopsi men også kontrol UL efter 6-12 mdr. og rebiopsi ved vækst og alt andet lige en generelt lavere tærskel for at tilråde diagnostisk kirurgi (lobektomi). Årsagen til dette er at risikoen for falsk negativ biopsi resultat øges med knudestørrelse. Der findes ikke i litteraturen dokumentation for at tilråde kirurgi ved en given knudestørrelse, men diagnostisk operation, uafhængig af biopsiresultat, må tilrådes for solide knuder > 4 cm. I op til 44 % af patienter henvist med en solitær knude i gl. thyroidea påvises der ved UL yderligere knuder > 1 cm i gl. thyreoidea [15]. Om end risikoen for cancer i en multinodøs gl. thyreoidea er lavere er den ikke negligabel. Foreløbige data fra DATHYRCA viser at ca. 10 % af danske patienter med diagnosen thyreoideacancer har en præoperativ skintigrafi med vekslende aktivitetsoptagelse forenelig med en underliggende multinodøs kirtelstruktur ( Udredning med ULvejledt biopsi anbefales både ved en solitær såvel som i en dominerende kold knude i gl. thyreoidea [4]. Risikoen for cancer i en dominerende og skintigrafisk kold knude er ikke væsentligt lavere end i den solitære kolde knude [16;17]. Dette kan skyldes et betydeligt overlap i den diagnostiske afgrænsning mellem en solitær knude og multinodøs struma, idet der ved supplerende billeddiagnostik ofte påvises yderligere knuder hos en patient med en - ved palpation - formodet solitær knude. UL bør rutinemæssigt inkluderes i udredningen af den palpable og skintigrafisk hypofungerende knude i gl. thyroidea mhp. UL-vejledt biopsi og additiv morfologisk information. Fravælges kirurgi med baggrund i benign biopsi bør patienten tilbydes kontrol inkluderende UL efter 6-12 mdr. Ved knudevækst bør foretages UL-vejledt FNB. I en Amerikansk konsensus rapport anbefales rebiopsi ved vækst på min. 20 % i knudediameter med minimum øgning på 2 mm eller mere i minimum 2 dimensioner [7]. Andre billeddiagnostiske metoder CT eller MR anbefales ikke til rutinemæssig vurdering af knuden i gl. thyroidea. Ved fikseret knude eller usikkerhed om størrelse og udbredning af struma/knude kan CT eller MR i visse tilfælde være af værdi. Anvendelse af jodholdig kontrast til CT-skanning bør undgås da det reducerer jodoptagelsen ved evt. efterfølgende skintigrafi eller behandling med jod [18;19]. Positron emission tomografi med eller uden koblet CT (PET og PET/CT) med F-18-FDG anvendes i stigende omfang til diagnostik og kontrol af cancersygdomme. I forbindelse med follow-up af patienter opereret for differentieret thyroideacancer kan F-18-FDG PET bidrage til påvisning af recidiv og spredning, specielt ved klinisk mistanke og/eller forhøjet s-thyroglobulin og samtidig jodskintigrafi uden påviselige foci [20;21]. I forbindelse med den primære diagnostik af thyroideacancer er litteraturen ikke entydig. Studier af vekslende kvalitet fra mange forskellige geografiske områder (USA, Brasilien, Japan, Korea, Østrig, Finland, Holland) giver et broget billede af den diagnostiske værdi af F-18-FDG PET til påvisning af malignitet i gl. thyroidea [22-26]. Hos patienter med FNAB påvist follikulær neoplasi eller inkonklusiv FNAB af anden årsag kan F-18-FDG PET muligvis have en rolle, men data her er heller ikke entydige [27-32]. På det foreliggende kan det ikke anbefales rutinemæssigt at udføre F-18-FDG PET hos patienter i den initiale udredningsfase. Patologi Biopsi kan udføres som finnålsbiopsi (FNB) elller grovnålsbiopsi (GNB). En biopsinål med en diameter < 1 mm kaldes en finnål, og grovnål ved en diameter 1 mm. Om end palpable knuder kan biopteres uden UL vejledning anbefales principielt altid UL-vejledt biopsitagning. Man undgår Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
9 hermed sampling error (utilsigtet aspiration af en cystisk komponent i en i øvrigt solid knude eller placering af nålespids uden for knuden). Endvidere sikrer UL-vejledning mulighed for aspiration fra geografisk forskellige områder af knuden. Biopsi (se appendix om biopsi) er den diagnostiske test, der bedst skelner den benigne fra den maligne knude i gl. thyreoidea. Ved en solitær eller dominerende og skintigrafisk hypofungerende knude i gl. thyroidea, suppleres de kliniske undersøgelser med en FNB. Formålet er at identificere de benigne knuder, og derved undgå unødvendig kirurgisk intervention. Sekundært at bestemme tumortypen ved karcinomer, hvorved omfanget af den kirurgiske behandling kan planlægges på forhånd. Kriterier for begreberne sufficient/insufficient cytologi bør opstilles af de enkelte samarbejdende tværfaglige teams. Erfaringen viser at ved mindre end 6 grupper af folliketepitelceller med minimum 10 celler i hver, på min. to glas er prøven ikke repræsentativ. De bedste resultater opnås med et tæt samarbejde i veldefinerede grupper, hvor kun få personer er involveret i den diagnostiske proces. Man kan forvente en sufficient biopsi hos 90 % af patienter ved rutinerede bioptører. GNB giver mulighed for histologisk og supplerende immunhistokemisk undersøgelse af det udhentede væv. Diagnosen skal hvile på HE morfologi baseret på WHO klassifikationen [33] og resultatet af de immunhistokemiske undersøgelser skal altid sammenholdes med morfologien. En overvejende negativ (<80 % positive celler) TPO farvning ses hos de fleste papillære karcinomer, men diffus positiv farvning udelukker ikke papillært karcinom. TPO farvning kan ikke med sikkerhed skelne follikulære adenomer fra follikulære karcinomer [34]. Oxifile (Hürthle) celler, også i benigne processer, kan have betydelig nedsat TPO reaktivitet. Diffus positiv reaktion for Galectin-3 i follikelepitelceller taler for malignitet. Diffus positiv farvning for CK19 eller HMBE-1 ses i papillært thyroideakarcinom eller i % af follikulære neoplasier, men ikke i nodøs struma [35]. Fortolkningen af de nævnte immunhistokemiske farvninger i nålebiopsier vanskeliggøres af, at de kan være falsk negative (TPO) eller falsk positive (galectin-3, CK19, HBME-1) i degenerativ prægede områder, især i cyster. Der findes ikke en entydig immunhistokemisk malignitetsmarkør, derfor kan GNB ikke altid skelne en cellerig knude i en nodøs struma fra en follikulært neoplasi. Medullært thyroideakarcinom, lymfom, bløddelstumorer og metastaser kan med fordel diagnosticeres på en egnet grovnålsbiopsi. GNB er smertefuld for patienten og indebærer øget risiko for blødning. Pga. de nævnte begrænsninger anses GNB at være indiceret ved gentagne uegnede FNB med samtidig klinisk mistanke om malignitet, eller hvis der ingen adgang er til tilstrækkelig cytopatologisk ekspertise. I DATHYRCA regi er der opnået enighed om, at følgende diagnostiske nomenklatur så vidt muligt anvendes ved besvarelse af finnålsaspirater fra gl. thyroidea: Uegnet Cyste Inkonklusiv* Benign Suspekt (herunder follikulær neoplasi) Malign *Ved inkonklusiv undersøgelse skal anvendes en af følgende 2 koder: M09000: For lidt materiale til diagnostisk vurdering M00015: Uafklaret morfologi Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
10 Risikoen for malignitet i en cyste er lav ca. 1 %. Risikoen øges dog med cystestørrelse og såfremt det drejer sig om blandet cystisk-solide knuder. Med baggrund i en ekstrem lav risiko for falsk negativ resultat i cyster, som oftest er cellefattige eller domineret af degenerativt prægede celler eller endog er acellulære, er der konsensus om at klassificere disse mere informativt som cyster, men med den begrænsning at ætiologien er ukendt. Dette er vigtigt for klinikeren mhp. at undgå overflødig diagnostisk kirurgi. Den væsentligste prædiktive faktor for ikke-diagnostisk biopsisvar er cystiske knuder [36]. ULvejledt biopsitagning reducerer risikoen for falsk negative resultater [37]. Samlede rekommandationer Prioritering af henviste patienter med en knude i glandula thyroidea Patienter med knuder i glandula thyroidea opdeles i 3 niveauer efter graden af risiko for malignitet. 1. Patienter, hvor der klinisk er begrundet mistanke om malignitet, kan henvises direkte til thyroideaopererende afdeling i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Denne patient kategori defineres som havende minimum et af følgende symptomer følgende symptomer: Hurtigt voksende, hård knude med fiksation til omgivende væv Recurrens parese 2. Patienter med mindre mistanke om malignitet henvises til endokrinolog til fremskyndet vurdering. Denne patientkategori defineres som havende minimum en af følgende risikomarkører: Thyroideacancer i familien Alder < 20 år Tidligere strålebehandling af hoved eller hals Stor knude (> 4 cm i diameter) Smerter Dysphagi eller dyspnø Lymfeadenit 3. Øvrige patienter, indkaldes i henhold til gældende behandlingsgaranti. Udredning Primær udredning bør indeholde måling af s-tsh, skintigrafi/ultralyd. Ved solitær eller dominerende knude med nedsat optagelse ved skintigrafi eller anden malignitetsmistanke tages biopsi, ultralydsvejledt. FNB med vurdering af patolog med cytopatologisk erfaring anbefales, alternativt grovnålsbiopsi med histologisk vurdering og markørundersøgelser. Behandlingsplan Efter udredning laves en behandlingsplan, dette foregår i samarbejde mellem endokrinolog, thyroidea-kirurg, patolog og evt. billeddiagnostisk afdeling. Dette kan foregå i relation til tværfaglige Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
11 konferencer eller tværfaglige ambulatorier. Behandlingsplanen kan være: operation, observation, anden behandling (f.eks. radiojodbehandling, cystetømning) Nedenstående indgår i overvejelserne vedr. plan. Cytologisk/ histologisk malignitetsmistanke Ved cytologisk/ histologisk mistanke om papillært carcinom eller medullært carcinom henvises til operation i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om follikulær neoplasi henvises til fremskyndet operation. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om lymfom eller metastaser, behandles/udredes patienten for primær sygdom. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om anaplastisk thyroidea cancer henvises til videre behandling i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Cytologisk/ histologisk benign biopsi, Det diskuteres med patienten om der skal henvises til operation alternativt laves et opfølgningsprogram. For operation taler knuder med manglende optagelse på skintigrafi, trykgener, stor knude (større end 2cm), eller hvis patienten ønsker operation. For observation taler mindre knuder som har været til stede længe, tilfældigt fund og manglende symptomer. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
12 Referencer Reference List 1. Knudsen N, Bulow I, Jorgensen T, Laurberg P, Ovesen L, Perrild H. Goitre prevalence and thyroid abnormalities at ultrasonography: a comparative epidemiological study in two regions with slightly different iodine status. Clin.Endocrinol.(Oxf) 2000; 53: Knudsen N, Perrild H, Christiansen E, Rasmussen S, ge-petersen H, Jorgensen T. Thyroid structure and size and two-year follow-up of solitary cold thyroid nodules in an unselected population with borderline iodine deficiency. Eur.J.Endocrinol. 2000; 142: Sehestedt T, Knudsen N, Perrild H, Johansen C. Iodine intake and incidence of thyroid cancer in Denmark. Clin.Endocrinol.(Oxf) 2006; 65: Hegedus L, Bonnema SJ, Bennedbaek FN. Management of simple nodular goiter: current status and future perspectives. Endocr.Rev. 2003; 24: Cases JA, Surks MI. The changing role of scintigraphy in the evaluation of thyroid nodules. Semin.Nucl.Med. 2000; 30: Pacini F, Schlumberger M, Dralle H, Elisei R, Smit JW, Wiersinga W. European consensus for the management of patients with differentiated thyroid carcinoma of the follicular epithelium. Eur.J.Endocrinol. 2006; 154: Cooper DS, Doherty GM, Haugen BR et al. Management guidelines for patients with thyroid nodules and differentiated thyroid cancer. Thyroid 2006; 16: Meller J, Becker W. The continuing importance of thyroid scintigraphy in the era of high-resolution ultrasound. Eur.J.Nucl.Med.Mol.Imaging 2002; 29 Suppl 2:S425-S Becker D, Bair HJ, Becker W et al. Thyroid autonomy with color-coded imagedirected Doppler sonography: internal hypervascularization for the recognition of autonomous adenomas. J.Clin.Ultrasound 1997; 25: Hurtado-Lopez LM, Monroy-Lozano BE, Martinez-Duncker C. TSH alone is not sufficient to exclude all patients with a functioning thyroid nodule from undergoing testing to exclude thyroid cancer. Eur.J.Nucl.Med.Mol.Imaging 2008; 35: Reiners C. Scintigraphy or fine-needle aspiration biopsy to exclude thyroid malignancy: what should be done first in iodine deficiency? Eur.J.Nucl.Med.Mol.Imaging 2008; 35: Solbiati L, Charboneau J, Osti V, James E, Hay ID. The thyroid gland. In: Rumack C, Wilson S, Charboneau J, Johnson J, eds. Diagnostic Ultrasound. St. louis: Elsevier Mosby, 2005: Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
13 13. Cerbone G, Spiezia S, Colao A et al. Power Doppler improves the diagnostic accuracy of color Doppler ultrasonography in cold thyroid nodules: follow-up results. Horm.Res. 1999; 52: Lyshchik A, Drozd V, Demidchik Y, Reiners C. Diagnosis of thyroid cancer in children: value of gray-scale and power doppler US. Radiology 2005; 235: Marqusee E, Benson CB, Frates MC et al. Usefulness of ultrasonography in the management of nodular thyroid disease. Ann.Intern.Med. 2000; 133: Frates MC, Benson CB, Doubilet PM et al. Prevalence and distribution of carcinoma in patients with solitary and multiple thyroid nodules on sonography. J.Clin.Endocrinol.Metab 2006; 91: Papini E, Guglielmi R, Bianchini A et al. Risk of malignancy in nonpalpable thyroid nodules: predictive value of ultrasound and color-doppler features. J.Clin.Endocrinol.Metab 2002; 87: American Association of Clinical Endocrinologists and Associazione Medici Endocrinologi medical guidelines for clinical practice for the diagnosis and management of thyroid nodules. Endocr.Pract. 2006; 12: British Thyroid Association. Guidelines for the management of thyroid cancer. London: Schoder H, Yeung HW. Positron emission imaging of head and neck cancer, including thyroid carcinoma. Semin.Nucl.Med. 2004; 34: Lind P, Kohlfurst S. Respective roles of thyroglobulin, radioiodine imaging, and positron emission tomography in the assessment of thyroid cancer. Semin.Nucl.Med. 2006; 36: Joensuu H, Ahonen A, Klemi PJ. 18F-fluorodeoxyglucose imaging in preoperative diagnosis of thyroid malignancy. Eur.J.Nucl.Med. 1988; 13: Bloom AD, Adler LP, Shuck JM. Determination of malignancy of thyroid nodules with positron emission tomography. Surgery 1993; 114: Sasaki M, Ichiya Y, Kuwabara Y et al. An evaluation of FDG-PET in the detection and differentiation of thyroid tumours. Nucl.Med.Commun. 1997; 18: Uematsu H, Sadato N, Ohtsubo T et al. Fluorine-18-fluorodeoxyglucose PET versus thallium-201 scintigraphy evaluation of thyroid tumors. J.Nucl.Med. 1998; 39: Kresnik E, Gallowitsch HJ, Mikosch P et al. Fluorine-18-fluorodeoxyglucose positron emission tomography in the preoperative assessment of thyroid nodules in an endemic goiter area. Surgery 2003; 133: Mitchell JC, Grant F, Evenson AR, Parker JA, Hasselgren PO, Parangi S. Preoperative evaluation of thyroid nodules with 18FDG-PET/CT. Surgery 2005; 138: Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
14 28. de Geus-Oei LF, Pieters GF, Bonenkamp JJ et al. 18F-FDG PET reduces unnecessary hemithyroidectomies for thyroid nodules with inconclusive cytologic results. J.Nucl.Med. 2006; 47: Kim JM, Ryu JS, Kim TY et al. 18F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography does not predict malignancy in thyroid nodules cytologically diagnosed as follicular neoplasm. J.Clin.Endocrinol.Metab 2007; 92: Sebastianes FM, Cerci JJ, Zanoni PH et al. Role of 18F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography in preoperative assessment of cytologically indeterminate thyroid nodules. J.Clin.Endocrinol.Metab 2007; 92: Hales NW, Krempl GA, Medina JE. Is there a role for fluorodeoxyglucose positron emission tomography/computed tomography in cytologically indeterminate thyroid nodules? Am.J.Otolaryngol. 2008; 29: Smith RB, Robinson RA, Hoffman HT, Graham MM. Preoperative FDG-PET imaging to assess the malignant potential of follicular neoplasms of the thyroid. Otolaryngol.Head Neck Surg. 2008; 138: Delellis RA. Pathology and Genetics of Tumours of Endocrine Organs. Oxford University Press, Savin S, Cvejic D, Isic T, Paunovic I, Tatic S, Havelka M. The efficacy of the thyroid peroxidase marker for distinguishing follicular thyroid carcinoma from follicular adenoma. Exp.Oncol. 2006; 28: Prasad ML, Pellegata NS, Huang Y, Nagaraja HN, de la CA, Kloos RT. Galectin-3, fibronectin-1, CITED-1, HBME1 and cytokeratin-19 immunohistochemistry is useful for the differential diagnosis of thyroid tumors. Mod.Pathol. 2005; 18: Alexander EK, Heering JP, Benson CB et al. Assessment of nondiagnostic ultrasoundguided fine needle aspirations of thyroid nodules. J.Clin.Endocrinol.Metab 2002; 87: Pitman MB, Abele J, Ali SZ et al. Techniques for thyroid FNA: a synopsis of the National Cancer Institute Thyroid Fine-Needle Aspiration State of the Science Conference. Diagn.Cytopathol. 2008; 36: Rizvi SA, Husain M, Khan S, Mohsin M. A comparative study of fine needle aspiration cytology versus non-aspiration technique in thyroid lesions. Surgeon. 2005; 3: Pothier DD, Narula AA. Should we apply suction during fine needle cytology of thyroid lesions? A systematic review and meta-analysis. Ann.R.Coll.Surg.Engl. 2006; 88: Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
15 Appendix Procedurevejledning vedr. biopsitagning af knuder i glandula thyroidea Biopsi kan udføres som finnålsbiopsi (FNB) elller grovnålsbiopsi (GNB). En biopsinål med en diameter < 1 mm kaldes en finnål, og grovnål med en diameter 1 mm. Om end palpable knuder kan biopteres uden UL vejledning anbefales principielt altid UL-vejledt biopsitagning. Man undgår hermed sampling error (utilsigtet aspiration af en cystisk komponent i en i øvrigt solid knude eller placering af nålespids uden for knuden). Endvidere sikrer UL-vejledning mulighed for aspiration fra geografisk forskellige områder af knuden. Proceduren udføres med aseptisk teknik hvor transducerhoved og huden desinficeres. Ved dybtliggende knuder kan med fordel anvendes styr som monteres på siden af transduceren, som sikrer, at nålen forbliver i ultralydsnitplanet og følger en bestemt retning (markeres med punkturlinje på skærmen). Oftest anvendes frihåndsteknik uden brug af styr. Finnålsbiopsi. Ved FNB opnås materiale til cytologisk undersøgelse. Lokalanæstesi er unødvendig. Oftest anvendes kanyler med diameter 0,5-0,8 mm monteret på en 2 ml sprøjte. Nålespidsen placeres UL-vejledt med en hurtig bevægelse og nålen føres derpå hurtigt (3 oscillationer pr. sekund) frem og tilbage eventuel med en samtidig let roterende bevægelse. Non-aspirationsteknik uden vacuum er overlegen sammenlignet med aspirationsteknik, bedømt på egnethed (antallet af bedømbare celler, bevaret arkitektur, graden af blodtilblanding) [38;39]. Nålen forbliver in situ i typisk 2-5 sekunder. Der produceres 1-2 udstryg pr. indstik, idet materialet sprøjtes ud på toppen af objektglasset (evt. 2 glas ved rigeligt materiale) og stryges ud i én bevægelse i samme plan. Lufttørres. Der tilstræbes 2-5 indstik. Cystiske knuder aspireres komplet og der laves 2 udstryg (1-2 dråber) af materialet, lufttørres, og væsken (højst 10 ml ved større cyster) forsendes i et spidglas. Hvis der efter komplet aspiration resterer solide områder foretages FNB herfra, minimum 2 indstik. Fordelene ved FNB: hurtig procedure, patientvenlig (multiple indstik uproblematisk, høj compliance ved eventuel rebiopsi), identificerer bedre papillært carcinom end GNB. Ulemperne ved FNB: lavere diagnostisk præcision end GNB, stærkt begrænset mulighed for immuncytokemisk farvning, skelner ikke follikulært adenom fra carcinom. Grovnålsbiopsi GNB kræver forudgående lokalanæstesi og proceduren foretages UL-vejledt. Biopsinålen monteres eventuelt i en biopsipistol, som via en fjedermekanisme kan afskære biopsien. Ved GNB udhentes ideelt en 1-2 cm lang vævspølse til histologisk undersøgelse. Biopsien fikseres i et glas med formalin. Fordelene ved GNB: mulighed for histologisk diagnose, mulighed for immuncytokemisk farvning. Ulemperne ved GNB: proceduren er smertefuld, risiko for blødningskomplikationer, lav compliance hvis rebiopsi skal foretages, skelner ikke follikulært adenom fra carcinom, lavere sensitivitet for diagnosen papillært carcinom end FNB. GNB kan betragtes som et komplementært diagnostikum. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea
Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea (Version 2b - 2011)
Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea (Version 2b - 2011) Udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk Thyreoidea Selskab/Danske Endokrinologisk Selskab Kliniske retningslinier
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs mereSide 22 Kursusoversigt. Side 6-7 CADUCEUS legat Side 8-9 DUDS årsmøde. Side10-21 Tema: Biopsi ...
DUDS Side 6-7 CADUCEUS legat Side 8-9 DUDS årsmøde Side10-21 Tema: Biopsi... Side 22 Kursusoversigt Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab s medlemsblad - september 2011 DUDS Bestyrelsen Bestyrelsen Formand
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereVISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)
VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereFordele ved UL af gl thyroidea. Ultralyd af glandula thyroidea. Billeddiagnostiske metoder til undersøgelse. Ulemper ved UL af gl thyroidea
Fordele ved UL af gl thyroidea Ultralyd af glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Herlev-Gentofte Hospital Lavt tidsforbrug Billigere end andre modaliteter Ikke stråling Dynamisk undersøgelse
Læs mereEndokrinologi i almen praksis
Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereDASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:
En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereRadiojodbehandling Dato: 2004-03-25
Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereUltralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereØvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereHotel Hesselet 2. november 3. november Socialt program: DANSK HOVED- HALS- KIRURGISK SELSKAB 23. ÅRSMØDE. Generalforsamling
Hotel Hesselet 2. november 3. november 2017 DANSK HOVED- HALS- KIRURGISK SELSKAB 23. ÅRSMØDE Socialt program: Generalforsamling Orienteringsløb/gang for Hoved-hals kirurger Festmiddag KeboMed har stillet
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereUdredning af thyroideaincidentalomer påvist ved 18 F-fluordeoxyglukose-PET/CT
Udredning af thyroideaincidentalomer påvist ved F-fluordeoxyglukose-PET/CT Ali Asmar 1, Lene Simonsen 1, Jens Bülow 1, 2 & Meena Asmar 1, 3 STATUSARTIKEL 1) Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling,
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereGuidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005
Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereSpecialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner
Læs mereDiagnosticeringsfejl-undersøgelsen
Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset
Læs mereThyreoideasygdomme. Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital. Screening for thyreoideasygdomme
Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Thyreoideasygdomme Screening for thyreoideasygdomme - Symptomer på thyreoidea sygdomme er ofte diffuse og varierende.
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereBacheloropgave Sammenligning af 2 billeddiagnostiske metoder ved udredning af thyreoidea- sygdomme
Bacheloropgave Sammenligning af 2 billeddiagnostiske metoder ved udredning af thyreoidea- sygdomme Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet Bioanalytikeruddanelsen København
Læs mereEBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening
EBUS-TBNA: CYTOBIOANALYTIKERNES DELTAGELSE VED ROSE OG PRESCREENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts 2017 Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening INTRODUKTION
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?
Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000
Læs mereReferenceprogram for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Forslag. August 2004
Referenceprogram for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Forslag August 2004 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER...9 Follikulært karcinom
Læs mere