Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove"

Transkript

1 Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne drivhusgasudledning skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til Dette mål skal nås gennem reduktioner for hhv. de sektorer, der er omfattet af EU s kvotehandelssystem (elproducenter, store industrianlæg, offshore olie- og gasudvinding samt international luftfart), og de ikke-kvotebelagte sektorer, som primært omfatter udledninger fra transport, landbrug, bygninger og affald. Konkret skal kvotemængden i kvotehandelssystemet reduceres med 43 pct. ift. 2005, mens udledningsretten i de ikkekvotebelagte sektorer skal reduceres med 30 pct. ift Indsatsen for de ikkekvotebelagte sektorer skal fordeles blandt medlemsstaterne. EU-Kommissionen har den 20. juli 2016 fremlagt to forslag i form af forordninger, som skal implementere den del af EU s mål, der er omfattet af de ikke-kvotebelagte sektorer. Det ene forslag fastlægger en byrdefordeling mellem medlemsstaterne fsva. den del af drivhusgasudledningen, der udledes fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Det andet forslag fastlægger rammerne for, hvordan optag og udledning af drivhusgas i jord og skov ( Land Use, Land-Use Change and Forestry LULUCF ) skal inkluderes i EU s klimaregulering fra Dette notat har til formål at give et kort, faktuelt overblik over, hvad forslagene indeholder for Danmark. Der er ikke tale om en dybdegående analyse eller vurdering af substansen i forslagene, men alene en foreløbig overordnet sammenfatning. Foreløbige beregninger er således behæftet med usikkerhed. Byrdefordeling af EU s klimamål Kommissionens forslag skal ses som en implementering af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. ift De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger omfatter ca. 55 pct. af EU s samlede udledninger. Det Europæiske Råd har vedtaget, at medlemsstaternes reduktionsmål i 2030 primært skal baseres på BNP pr. indbygger og ligge inden for et spænd på 0-40 pct. ift Det Europæiske Råd har desuden fastlagt, at der for medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet vil ske en justering af reduktionsmålet for derved at reflektere disse landes omkostningseffektive reduktionspotentiale. Side 1/9

2 Det danske reduktionsmål i 2030 Kommissionen lægger op til, at Danmark, som ifølge Eurostat har EU s næsthøjeste BNP pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 ift De øvrige landes reduktionsmål fremgår af tabellen i bilag 1. De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug med hver ca. 40 % fra 2020, mens individuel opvarmning, emissioner fra affaldsdeponier, F-gasser mv. udgør de resterende 20 %. Fastsættelse af reduktionsstien for det danske mål Forslaget lægger op til, at medlemslandenes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden via en fastsat reduktionssti. Hvert enkelt medlemsland tildeles hvert år i denne periode et antal udledningsrettigheder svarende til reduktionsmålet det enkelte år. Udledningsrettighederne udgør således medlemsstaternes udledningsloft. Overskydende udledningsrettigheder fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil Medlemslandene skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det årlige udledningsloft overskrides, lægges der op til at reducere antallet af udledningsrettigheder for det følgende kalenderår med overskridelsen plus en straf på 8 pct. af overskridelsen. Kommissionen lægger endvidere op til, at startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemslandenes udledninger i Det er stort set samme princip, som blev anvendt for perioden Ved at fastholde dette princip søger Kommissionen også at undgå et stort overskud af ikke-kvoteudledningsrettigheder først i perioden Hvis der alternativt var taget udgangspunkt i landenes 2020-mål, ville der være opstået et stort overskud af udledningsrettigheder, da de fleste landes udledninger hidtil har ligget under deres årlige reduktionstilladelser for perioden Mulighed for at anvende fleksibilitetsmekanismer Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt indføre to nye. Muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande bortfalder. Medlemslandene kan ved målopfyldelsen således under visse forudsætninger gives fleksibilitet til opfyldelse af reduktionsmålet. De fire fleksibilitetsmekanismer er: Køb af andre medlemslandes udledningsrettigheder Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe andre medlemslandes overskydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden Side 2/9

3 Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der principielt indgår i den gældende lovgivning i perioden , men ikke har været aktiveret endnu. Anvendelse af kvoter fra EU s kvotehandelssystem Visse medlemslande gives adgang til at opfylde målet for de ikke-kvotebelagte sektorer med kvoter fra EU's kvotehandelssystem svarende til max. 2-4 pct. af 2005-udledningerne. De omfattede lande kan ses i kolonne 5 i tabellen i bilag 1. Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemslande vil kunne anvende ca. 97 mio. kvoter, heraf ca. 7 mio. i Danmark. Adgangen til fleksibiliteten foreslås jævnt fordelt over perioden Der lægges op til, at de medlemsstater, der gives adgang til mekanismen, herunder Danmark, allerede før 2020 skal tage stilling til, om de ønsker at benytte sig af denne adgang. Anvendelse af LULUCF-kreditter Alle medlemslandene kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter på EU-niveau i perioden , som er fordelt på de enkelte medlemslande ud fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af medlemslandenes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. De enkelte medlemslandes maksimale adgang til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen i bilag 1. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af udledningen i hvert år i perioden , hvilket ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden samlet set. Der lægges op til, at medlemsstaterne gives fleksibilitet i forhold til, hvornår i perioden og i hvilket omfang denne fleksibilitet skal benyttes. Fleksibilitetsmekanismernes betydning for Danmark Figur 1 viser EU-medlemslandenes adgang til ETS- og LULUCFfleksibilitetsmekanismerne, og hvad deres reduktionsmål vil være, hvis de to mekanismer udnyttes fuldt ud. Side 3/9

4 Figur 1: EU-medlemslandenes adgang til ETS- og LULUCF-fleksibilitetsmekanismerne, og hvad deres reduktionsmål vil være, hvis de to mekanismer udnyttes fuldt ud. Som det fremgår af figuren har Danmark umiddelbart fået en relativt stor adgang til fleksibilitet svarende til ca. 6 pct. point. Danmark står således til at få omkring 6 pct. af den samlede fleksibilitet i EU, mens Danmark kun står for lidt over 1 pct. af udledningerne. Danmark forventes at have reduceret med ca. 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, således resterer der en reduktionsindsats på 19 pct. mellem , hvoraf 6 pct. kan reduceres gennem fleksibilitetsmekanismer. Fleksibilitetsmekanismerne giver mulighed for at opnå reduktionerne andre steder end i de ikke-kvotebelagte sektorer. Det skal dog understreges, at fleksibilitetsmekanismerne ikke skal ses som en gratis omgang for hverken klimaet eller økonomien. Hvis medlemslandene overflytter udledningsrettigheder fra kvoteområdet til ikke-kvote-området reduceres medlemslandenes provenu fra kvoteauktioneringen. Samtidig kan der være omkostninger forbundet med at reducere udledningerne fra landbrugsjord og skove. Drivhusgas fra jorde og skove i nationale klimaforpligtelser Kommissionens forslag omhandler udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land- Use, Land-Use Change and Forestry). Forslagets primære indhold drejer sig om: at hvert EU-medlemsland skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov og ikke forringes i perioden at medlemslande, som nationalt opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse i ikke-kvotesektoren i perioden Hvad er LULUCF? LULUCF er en drivhusgaskategori i henhold til nationale drivhusgasopgørelser. I denne kategori opgøres tab og binding af kulstof i eksempelvis landbrugsjord, græsarealer og skove. Tab og binding af kulstof omregnes til henholdsvis en ud- Side 4/9

5 ledning eller et optag af CO 2 på baggrund af kulstofindholdet i CO 2. Der kan endvidere være tale om udledninger af drivhusgasserne metan og lattergas fra fx vådområder. Disse drivhusgasser omregnes til CO 2 -ekvivalenter i forhold til hvor aggressivt, de bidrager til global opvarmning. Drivhusgasser fra LULUCF adskiller sig fra andre drivhusgaskategorier, idet der både er tale om udledninger og optag ( sinks ). Udledninger og optag lægges sammen i drivhusgasregnskabet, hvorved der bogføres en nettoudledning eller et nettooptag se nedenstående principskitse ton CO2-e Optag Udledning Nettoudledning -2 Figur 2: Princip for nettoudledning Drivhusgasudledninger og -optag fra LULUCF er vanskeligt at opgøre, og der kan være store årlige udsving afhængig af vejret. Desuden er regnereglerne komplicerede. Der forventes en øget kontrol med disse opgørelser fremover. Historik for håndtering af LULUCF i opgørelser EU-landene har hidtil både skullet rapportere efter Kyoto-protokollens og Klimakonventionens noget afvigende regler. Det nye LULUCF-forslag lægger imidlertid op til, at der overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rapporteringsmetoder bl.a. fordi Kyoto-protokollen ophører i Derved ophæves den dobbelte bogføring. Udledninger fra LULUCF har i perioden ikke været en del af EU-landendes nationale klimaforpligtelser. Indholdet af EU-Kommissionens forslag National kulstofbalance må ikke forringes Medlemslandene skal opgøre den nationale kulstofbalance for at dokumentere, at den ikke forringes ( no-net-debet -reglen). I opgørelsen heraf indgår udledninger og optag fra følgende anvendelser: Skovrejsning (optag hvis der rejses skov på nye arealer) Skovrydning (udledning hvis der ryddes skov for fx at kunne anlægge en motorvej) Side 5/9

6 Skovforvaltning (udledning/optag fra hugst mv. i eksisterende skov) og som underkategori herunder o høstede træprodukter (kulstof, der forbliver i tømmer anvendt til byggeri mv.) Landbrugsjord (udledning/optag fra omsætning af kulstof ved dyrkning af jorden) Græsarealer (udledning/optag fra omsætning af kulstof) Vådområder (udledning/optag fra omsætning af kulstof, fra iltfattigt miljø mv.) Først foretages en opgørelse af de fysiske emissioner og optag af kulstof fra de ovennævnte kategorier. På basis heraf laves der et regnskab over, om der er sket forbedringer eller forværringer af kulstofbalancen i jorde og skov enten i forhold til et basisår eller i forhold til et referenceniveau (for skovforvaltning). Viser dette regnskab en forværring, er der opstået såkaldte debets. Hvis regnskabet viser en forbedring, har man traditionelt kaldt overskuddet for LULUCF-kreditter. Kan landet ikke overholde no-net-debet -reglen på basis af indenlandske optag og udledninger, er der adgang til at opfylde denne regel med køb af LULUCF-kreditter fra andre medlemslande. Regnskabsteknisk har Danmark hidtil forbedret kulstofbalancen betydeligt, og derfor overholdes no-net-debet -reglen aktuelt. Det sker på trods af, at LULUCFopgørelser for Danmark traditionelt har en fysisk nettoudledning af CO 2, primært fra landbrugsjorde. Udledningen kommer især pga. dræning af landbrugsjord med højt organisk indhold. Udledningen er faldet siden 1990, og forventes fortsat at falde i årene fremover. Det er baggrunden for at LULUCF-regnskabet hidtil har resulteret i LULUCF-kreditter. Medlemslandende kan udelade at opgøre udledninger, som skyldes ikkekontrollerbare naturlige forstyrrelser fra fx skovbrande. Positiv kulstofbalance kan generere LULUCF-kreditter Forslaget til forordning om byrdefordeling åbner som nævnt mulighed for modregning af en begrænset mængde LULUCF-kreditter i ikke-kvotesektorens udledninger. Der gælder nogle særlige regler for de LULUCF-kreditter, der kan anvendes til opfyldelse af de nationale reduktionsmål i ikke-kvotesektoren. De kan kun genereres fra kategorierne Skovrejsning, Afskovning, Landbrugsjord og Græsarealer men ikke fra Skovforvaltning og modregningen kan kun ske på visse betingelser: Modregningen kan kun ske for en begrænset mængde LULUCF-kreditter for det pågældende medlemsland. Modregningen kan ikke overstige netto-forbedringen af kulstofbalancen for alle LULUCF-kategorierne herunder også Skovforvaltning af eksisterende skove. Side 6/9

7 Adgangen til modregning i ikke-kvote-udledninger gælder kun, hvis no-netdebet -reglen overholdes uden netto-import af LULUCF-kreditter fra andre medlemslande dvs. at no-net-debet -reglen skal overholdes ved optag/emissioner indenfor landets grænser. LULUCF-forordningens øvrige bestemmelser skal være overholdt. Hvert enkelt medlemsland kan opspare genererede kreditter til anvendelse indtil Figur 3: Overblik over LULUCF-kategorier, der kan generere kreditter til modregning på ikke-kvote-området Begrænsningen i anvendelsen af LULUCF-kreditter betyder, at Danmark tillades at anvende op til 14,6 mio. kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark får en relativt høj adgang til at anvende disse kreditter ift. de fleste andre medlemslande. Denne adgang er givet for at imødekomme lande med en høj andel landbrugsudledninger i ikke-kvotesektoren, da EU antager, at udledninger herfra er særligt vanskelige at reducere. Forslagets sammenhæng med reduktionsmål i ikke-kvotesektoren EU-Kommissionen foreslår en selvstændig regulering af LULUCF-udledninger. Der er altså ikke tale om, at udledninger fra LULUCF skal indregnes i drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Der vil dog være en bro, som forbinder LU- LUCF med ikke-kvotesektoren, idet LULUCF-kreditter som nævnt kan anvendes til målopfyldelse i ikke-kvotesektoren. Hvis et land ikke overholder no-net-debet reglen vil mankoen endvidere blive fratrukket i udledningsrettighederne for ikkekvotesektoren. Virkning og status Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som ikke kræves omsat i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve national lovgivning at sikre kulstofbalancen i jorde og skove. Status er, at forslaget skal for- Side 7/9

8 handles i den almindelige lovgivningsprocedure mellem medlemslandene i Rådet og Europa-Parlamentet, og at indholdet derfor kan ændre sig, inden det får virkning. Side 8/9

9 Bilag 1 Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes reduktionsmål samt adgang til fleksibilitetsmekanismer. Kolonne mål BNPmål i 2030 Justeret og endeligt mål i 2030 Ekstra udledningsret 2021 i mio. t Årlig ETS fleksibilitet i perioden i % af 2005 (og i mio. t over hele perioden)* LULUCFfleksibilitet i mio. t over hele perioden (og årlig adgang i % af 2005)** Luxembourg -20% -61% -40% 4% (4 Mt) 0,25 Mt (0,2%) Dato Sverige -17% -42% -40% 2% (9 Mt) 4,9 Mt (1,1%) Danmark -20% -42% -39% 2% (7 Mt) 14,6 Mt (4,0%) Finland -16% -39% -39% 2% (7 Mt) 4,5 Mt (1,3%) Tyskland -14% -37% -38% 22,3 Mt (0,5% Frankrig -14% -36% -37% 58,2 Mt (1,5%) Storbritannien -16% -36% -37% 17,8 Mt (0,4%) Holland -16% -39% -36% 2% (24 Mt) 13,4 Mt (1,1%) Østrig -16% -39% -36% 2% (12 MT) 2,5 Mt (0,4%) Belgien -15% -38% -35% 2%(16 Mt) 3,8 Mt (0,5%) Italien -13% -33% -33% 11,5 Mt (0,3%) Irland -20% -39% -30% 4% (19 Mt) 26,8 Mt (5,6%) Spanien -10% -26% -26% 29,1 Mt (1,3%) Cypern -5% -24% -24% 0,6 Mt (1,3%) Malta +5% -19% -19% 2% (0,2 Mt) 0,03 Mt (0,3%) Portugal +1% -17% -17% 1,6 Mt 5,2 Mt (1%) Grækenland -4% -16% -16% 6,7 Mt (1,1%) Slovenien +4% -15% -15% 0,2 Mt 1,3 Mt (1,1%) Tjekkiet +9% -14% -14% 4,4 Mt 2,6 Mt (0,4%) Estland +11% -13% -13% 0,1 Mt 0,9 Mt (1,7%) Slovakiet +4% -12% -12% 2,2 Mt 1,2 Mt (0,5%) Litauen +15% -9% -9% 2,2 Mt 6,5 Mt (5%) Polen +14% -7% -7% 7,5 Mt 21,7 Mt (1,2%) Kroatien +11% -7% -7% 1,1 Mt 0,9 Mt (0,5%) Ungarn +10% -7% -7% 6,7 Mt 2,1 Mt (0,5%) Letland +17% -6% -6% 0,5 Mt 3,1 Mt (3,8%) Rumænien +19% -2% -2% 10,9 Mt 13,2 Mt (1,7%) Bulgarien +20% +1% 0% 1,6 Mt 4,1 Mt (1,5%) EU28 total <-10% -30% 39 Mt 97 Mt 280 Mt *Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU s kvotehandelssystem (ETS) som procentdel af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden **Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan svare til årligt i hele perioden Side 9/9

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 479 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende

Læs mere

Danmark og EU s 2030-klimamål

Danmark og EU s 2030-klimamål November 2016 Danmark og EU s 2030-klimamål Analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren klimaraadet.dk Indhold 1 Indledning og hovedkonklusioner... 3 2 EU-Kommissionens forslag...

Læs mere

1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet

1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS)

Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs

EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs Europa-Kommissionen har foreslået, at kulstofkredsløbet i jord og biomasse skal reguleres af hensyn til klimaet. Det er på høje tid set i lyset

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser

1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser 7. juni 2016 1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser Introduktion Ifølge kommissoriet skal der i regi af Energikommissionen analyseres på, hvordan Danmark så

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi

Appendiks. Målsætninger. Advisory Board for cirkulær økonomi Appendiks Målsætninger Advisory Board for cirkulær økonomi Målsætninger Målsætninger for dansk erhvervslivs omstilling 03 til en mere cirkulær økonomi Ressourceproduktivitet 04 Cirkularitet 06 Cirkulær

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17 11-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere