Odense Pilot River Basin

Transkript

1 Pilot River Basin Foreløbig Basisanalyse Vandrammedirektivets Artikel 5

2 Pilot River Basin Foreløbig Basisanalyse Vandrammedirektivets Artikel 5

3 Titel: Internetversion: Udgiver: Pilot River Basin, Foreløbig Basisanalyse, Vandrammedirektivets artikel sider. Rapporten findes også som pdf-fil på Pilot River Basin-hjemmesiden: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Miljø- og Arealafdelingen Ørbækvej SØ Telefon: Telefax: Hjemmeside: Redaktion: havland@anv.fyns-amt.dk (projekt) og (Fyns Amt) Harley Bundgaard Madsen (red.) Stig Eggert Pedersen Nanna Rask Øvrige forfattere: Jørgen Windolf Henrik Tornbjerg Ole Jørgensen Heidi Clausen Rikke Clausen Annette Sode Søren Larsen Kjeld Sandby Hansen Elsebeth Glob Karin Skovhus Lotte Knudsen Lene Juncher Lind Mikael Hjorth Jensen Peter Østergaard Svend Petersen Morten Sørensen Peter Hyldegaard Jakob Q. Christensen Ann Fuglsang Sune Hald Lars Gjøde Bangsgaard Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Erik Vinther Michael Munk Sørensen (COWI) Kirsten Muus Layout og grafik: Birte Vindt Flemming Nørgaard Inge Møllegaard Susanne Roed Marianne Hegelund Inga Housted Holm National følgegruppe: Politisk/regional følgegruppe: Bedes citeret: Kortmateriale: Se Se Fyns Amt (23). Pilot River Basin, Foreløbig Basisanalyse. Vandrammedirektivets artikel 5. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen og Miljø- og Arealafdelingen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KC Oplag: 3 Udgivelsesår: November 23 Tryk: MARTIN MOURET AD & DESIGN, telefon ISBN: Pilot River Basin

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning og konklusion Karakterisering af overfladevand, vådområder og grundvand Opland Landskab og jordtyper Arealanvendelse, befolkning og spildevand Landbrugsforhold Klimatiske forhold Vandkredsløbet Vandløb Beliggenhed, størrelse og tæthed Typologi Afgrænsning af vandløbsstrækninger Fysisk modifikation Referencetilstand Foreløbig målfastlæggelse Søer Søernes beliggenhed Fysisk modifikation Typologi Referencetilstand Foreløbig målfastlæggelse Vådområder Beliggenhed Typologi Fysisk modifikation Referencetilstand Foreløbig målfastlæggelse Grundvand Indledende karakterisering Yderligere karakterisering Foreløbig målfastlæggelse Overgangsvande og kystvande Fjord Typologi Vandområdeafgrænsning Fysisk modifikation Referencetilstand Foreløbig målfastlæggelse Register over beskyttede områder Stofbelastninger Husholdninger og industri Vandbåren forurening Luftbåren forurening Landbrug Baggrundsbidrag Belastningsopgørelser til udvalgte områder Grundvand Vandløb Søer og fjorde Stofkredsløb Kvælstofkredsløbet Pilot River Basin 3

5 Indholdsfortegnelse 3.6 Miljøfremmede stoffer og metaller Luftbåren forurening Vandbåren forurening Menneskelige aktiviteters indvirkning på vandets tilstand Grundvand Indvinding af grundvand Grundvandskemisk status Nuværende målopfyldelse og risiko for manglende fremtidig målopfyldelse Vandløb Fysisk påvirkning Indvirkning af belastning med forurenende stoffer Nuværende målopfyldelse og risiko for manglende fremtidig målopfyldelse Søer Fysisk påvirkning Indvirkning af belastning med forurenende stoffer Nuværende målopfyldelse og risiko for manglende fremtidig målopfyldelse Vådområder Fysisk påvirkning Indvirkning af belastning med forurenende stoffer Kystvande Fysisk påvirkning Indvirkning af belastning med forurenende stoffer Nuværende målopfyldelse og risiko for manglende fremtidig målopfyldelse Økonomisk analyse Formålet med den økonomiske del af basisanalysen Vurdering af den økonomiske betydning af vandanvendelsen Udviklingen i vandefterspørgslen Erhvervssektorernes økonomiske betydning Husholdningerne Industri og serviceerhverv Landbrug og gartneri Den offentlige sektor Omkostningseffektivitet Udviklingstrends Udviklingen i vandforbruget Udviklingstrend for husholdningerne Industri- og service erhverv Landbrug og gartneri Andre udviklingstrends Omkostningsdækning Vurdering af graden af omkostningsdækning Incitamentsstrukturen i prisfastsættelsesmekanismen i de nuværende tariffer Miljørelaterede subsidier Litteraturliste Bilag Bilag.1 Fortegnelse over Guidance Documents Bilag.2 Afgrænsning af vandområdedistrikter i Danmark Bilag 1.4 Principal Component Analysis (PCA) for forskellige variable Bilag 2.1 EF-habitatområder Bilag 2.2 EF-fuglebeskyttelsesområder 4 Pilot River Basin

6 Forord Forord EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december 2. Tre år senere, dvs. den 22. december 23 skal Vandrammedirektivet være indført i medlemslandenes lovgivning. Vandrammedirektivet har som formål bl.a. at: Fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, vådområder, overgangsvande, kystvande og grundvand. Forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand. Sigte mod udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet, bl.a. gennem progressiv reduktion af udledninger og tab af prioriterede stoffer eller udfasning af disse. Sikre en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og hindre yderligere forurening heraf. Vedtagelsen af EU s Vandrammedirektiv i 2 betyder en markant styrkelse af en sammenhængende forvaltning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet er således et rammedirektiv, der integrerer en række tidligere vedtagne direktiver rettet mod specifikke forureningskilder (f.eks. Spildevandsdirektivet eller Nitratdirektivet) eller beskyttelse af specifikke områder (f.eks Badevandsdirektivet eller Skaldyrsdirektivet) og samler bestræbelserne i disse direktiver i en helhedsorienteret tilgang. Realiseringen af Vandrammedirektivet forudsætter en koordineret indsats til miljøbeskyttelse, der skal udmøntes i en samlet indsatsplan for et afstrømningsopland: River Basin Management Plan, svarende til vandplan. For at fremme denne helhedsorienterede og ambitiøse omlægning af EU s vandmiljøpolitik, har EU s vanddirektører besluttet en koordineret strategi for implementering af Vandrammedirektivet (Common Implementation Strategy): CIS. Et vigtigt element i denne strategi er nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper og udarbejdelse af vejledninger på europæisk plan til hjælp for implementering af de forskellige elementer i Vandrammedirektivet i de enkelte medlemslande. For at teste disse vejledningers brugbarhed i praksis og for at udvikle og gennemprøve en procedure for, hvordan en vandplan mest hensigtsmæssigt kan udformes, er det besluttet at gennemføre pilotprojekter i en række udvalgte vandområder i Europa i perioden Arbejdet har været organiseret gennem EU Working Group 4.1: Integrated Testing in Pilot River Basins. Efter en omorganisering organiseres arbejdet nu i EU Working Group 2B: Integrated River Basin Management. Fjord med opland er blevet udvalgt til at indgå i dette pilotprojekt på linje med oplande i en række andre europæiske lande. Fyns Amt er projektansvarlig myndighed med reference til Miljøstyrelsen og indberetter således projektets resultater og produkter til EU. Formålet med pilotprojektet i Fjord-oplandet kan beskrives som følger: At teste EU-vejledninger (Guidance Documents, se bilag ) om implementering af Vandrammedirektivet. Vejledningerne testes gennem udarbejdelse af for det første en foreløbig artikel 5-rapport til EU og for det andet en foreløbig vandplan for overfladevand og grundvand i Fjordoplandet. Den foreløbige vandplan skal være færdig ved udgangen af 26. Den første del af projektet er opdelt således, at der pr. 3. september 23 foreligger en rapport til EU om test af de relevante EU-vejledninger, og primo november 23 foreligger en dansk- og engelsksproget rapport indeholdende en grundlæggende analyse af Fjord og opland med tilhørende vandsystemer, jf. bestemmelserne i Vandrammedirektivets artikel 5. Pilot River Basin projektet er organiseret i en projektstyregruppe, to eksterne følgegrupper samt en række faglige arbejdsgrupper. Til arbejdsgrupperne er knyttet en række eksterne faglige eksperter. Fyns Amt har den 3. september 23 til EU fremsendt en rapport med svar på en række specifikke spørgsmål, der knytter sig til EU-vejledningerne for så vidt angår relationer til Vandrammedirektivets artikel 5, basisanalysen. I henhold til Vandrammedirektivets tidsplan skal basisanalysen for alle vanddistrikter i medlemslandene foreligge inden udgangen af 24. Denne rapport omhandler en foreløbig basisanalyse for Fjord og det tilhørende afstrømningsopland med vandløb, søer, vådområder og grundvand. Pilot River Basin 5

7 Forord Basisanalysens hovedelementer er: Karakterisering af overfladevand og grundvand - Typeinddeling og afgrænsning af vandområder/-forekomster - Referencetilstand (excl. grundvand) - Foreløbige mål Opgørelse af belastninger Menneskelige aktiviteters indvirkning på vandets tilstand - Vurdering af risiko for manglende målopfyldelse Økonomisk analyse. Endvidere indeholder rapporten en oversigt over internationale og nationale beskyttede naturområder. Rapportens afsnit om fastlæggelse af foreløbige mål samt vurdering af risiko for manglende målopfyldelse refererer til Vandrammedirektivets målsætning om, at alle vandområder og grundvandsforekomster i 215 skal opnå mindst god tilstand. Det er i denne forbindelse værd at understrege, at basisanalysens fastlæggelse af foreløbige mål for vandområderne samt vurderingen af, om målene forventes opfyldt med de i dag vedtagne foranstaltninger, er foretaget på baggrund af registrering af faktiske forhold samt oversættelse af nuværende nationale/regionale samt internationale mål uden konsekvensvurderinger af faglig, økonomisk eller politisk art. Tilsvarende er tilfældet, når det gælder identifikation af vandområder, som vurderes at være stærkt fysisk modificerede. Der pågår for øjeblikket udvalgsarbejde mv. i regi af Miljøstyrelsen med henblik på at udarbejde bekendtgørelser og vejledninger, som skal skabe det lovgivningsmæssige og det faglige grundlag for de kommende vanddistrikters opgaver i relation til Vandrammedirektivet. Da dette grundlag ikke har foreligget ved tilblivelsen af denne rapport, må der nødvendigvis være tale om foreløbige analyser, som må forventes i et vist omfang at ville blive justeret, når der fra centralt hold er udarbejdet et grundlag, som er ens for vanddistrikterne. Endvidere er rapporten ikke komplet, idet det på visse områder tidsmæssigt alene har været muligt at illustrere eksempler på karakterisering og analyser. Det er imidlertid Fyns Amts håb, at rapporten kan være til inspiration såvel for staten i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte materiale som for øvrige amter, der fra årsskiftet 23/ 24 skal igangsætte en tilsvarende analyse for landets øvrige vanddistrikter. Endvidere håber Fyns Amt med rapporten og denne virkelighedsnære afprøvning af EU-vejledningerne, at også EU og vanddistrikter i EU-medlemslandene kan hente inspiration til det omfattende planlægningsarbejde, som venter forude. Fyns Amt vil gerne benytte lejligheden til at takke de to eksterne følgegrupper samt de faglige kontaktpersoner for den store interesse for projektet og for et inspirerende samarbejde under rapportens tilblivelse. Fyns Amt, oktober 23 6 Pilot River Basin

8 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning og konklusion Pilot River Basin-projektet udgør Danmarks bidrag til afprøvning af en række EU-vejledninger i, hvorledes Vandrammedirektivet skal implementeres. Projektet er tilrettelagt som en virkelighedsnær afprøvning af vejledningerne, idet der for Fjord-oplandet bl.a. vil blive udarbejdet en foreløbig vandplan indeholdende et indsatsprogram for området inden udgangen af 26. Som grundlag for indsatsplanlægningen i Fjord-oplandet er udarbejdet nærværende foreløbige basisanalyse for overfladevand, vådområder og grundvand i oplandet. Alle EUlande skal med samme systematik gennemføre en basisanalyse. Basisanalysen er udarbejdet efter bestemmelserne i Vandrammedirektivets artikel 5, og indeholder: Analyse af vandområdedistriktets karakteristika. Opgørelse af belastninger og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på tilstanden af overfladevande, vådområder og grundvandet. Økonomisk analyse af vandanvendelsen. Register over internationale og nationale beskyttede områder (Vandrammedirektivets artikel 6). Formålet med basisanalysen er: Identifikation af vandområder/-forekomster, hvor der er risiko for, at Vandrammedirektivets mål om minimum god tilstand ikke vil blive opfyldt senest 215 med de i dag vedtagne miljøforanstaltninger. Identifikation af behov for yderligere karakterisering, herunder miljøovervågning, som grundlag for indsatsplanlægningen. Tilvejebringelse af den økonomiske baggrund for indsatsplanlægningen. Den foreliggende foreløbige basisanalyse indeholder, i den udstrækning det fagligt og tidsmæssigt har været muligt, en opdeling af overfladevande (vandløb, søer og kystvande) samt vådområder i typer, dels efter foreløbige danske retningslinjer for typeinddeling, og dels efter egne vurderinger. Disse typer af vandområder er igen underinddelt i afgrænsede delvandområder ( water bodies ). For hvert delvandområde er det herefter vurderet, om vandområdet har været udsat for så stor en fysisk påvirkning, at det kan karakteriseres som stærkt modificeret. Endelig er der søgt defineret en foreløbig referencetilstand svarende til den økologiske tilstand, som vandområdet ville have haft, såfremt det ikke var påvirket af menneskelig aktivitet. Disse referencetilstande har, sammen med hidtidige kvalitative mål for vandområderne fastlagt i Regionplanen og i visse tilfælde som internationalt beskyttede områder, været udgangspunktet for fastlæggelse af foreløbige, fremtidige mål for vandområderne. Det understreges, at basisanalysens identifikation af stærkt modificerede områder samt fastlæggelse af foreløbige mål for vandområderne er foretaget på baggrund af registrering af faktiske forhold samt oversættelse af nuværende nationale/regionale samt internationale mål uden konsekvensvurderinger af faglig, økonomisk eller politisk art. Eksempelvis har vandløbsstrækninger, som i amtets nuværende Regionplan har en lempet målsætning, i nærværende basisanalyse fået tildelt målsætningen god økologisk tilstand i overensstemmelse med Vandrammedirektivets bestemmelse om, at samtlige vandområder i 215 skal opfylde som minimum god tilstand. For grundvandets vedkommende er grundvandsmagasinernes placering og udbredelse indledningsvist bestemt. Det er udelukkende grundvandsmagasiner, hvorfra almene vandforsyninger indvinder grundvand til drikkevandsforsyning, som er identificeret. I forbindelse med den yderligere karakterisering er ét enkelt grundvandsmagasin inddelt i grundvandsforekomster. Denne inddeling er foretaget på baggrund af de grundvandskemiske data, således at den grundvandskemiske status for den enkelte grundvandsforekomst kan beskrives. Grænserne mellem grundvandsforekomsterne er fastlagt på baggrund af potentialedata og flowlinier for grundvandsafstrømningen. Efterfølgende er de hydrogeologiske egenskaber samt indvinding af grundvand beskrevet for den enkelte grundvandsforekomst. På baggrund af resultater fra amtets mangeårige overvågning af vandområderne og grundvandet samt den forureningsmæssige belastning, og i visse tilfælde kombineret med matematiske modelberegninger, er herefter vurderet risikoen for, at overfladevand og grundvand ikke vil opfylde Vandrammedirektivets målsætninger om mindst god tilstand inden 215. Disse vurderinger forudsætter gennemførelse af de handlingsplaner, der foreligger p.t. Det vil først og fremmest sige realisering af reduktionsmålene for kvælstof og fosfor Pilot River Basin 7

9 Sammenfatning og konklusion i Vandmiljøplan I+II, samt de kommunale spildevandsplaner, som lever op til Regionplanens retningslinjer for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. De økonomiske analyser af vandanvendelsen i oplandet er foretaget for sektorerne husholdninger, industri og landbrug samt offentlig forvaltning. Vandanvendelsen forstås i Vandrammedirektivet som forsyningspligtydelser samt alle aktiviteter i oplandet, som har væsentlig indvirkning på vandområdernes tilstand. Der er således foretaget opgørelser over udgifterne til vandanvendelsen i bred forstand og vurderet, i hvilken grad der er omkostningsdækning for vandanvendelsen. Endelig er der foretaget skøn over, hvordan vandanvendelsen vil udvikle sig fremover. De økonomiske basisanalyser skal danne grundlag for vurdering af økonomien i den fremtidige indsatsplan for oplandet, herunder en vurdering af, hvilke foranstaltninger som er mest omkostningseffektive, og en vurdering af, hvorvidt eventuelle foranstaltninger er økonomisk disproportionale. På baggrund af de udførte foreløbige analyser og vurderinger kan det konkluderes, at langt hovedparten af vandområderne og en stor del af grundvandet vurderes ikke at kunne opfylde Vandrammedirektivets målsætninger om mindst god tilstand i 215 med de i dag besluttede foranstaltninger til nedbringelse af den stofmæssige og fysiske påvirkning af overfladevand og grundvand. Det igangsatte arbejde med intensiv kortlægning af grundvandet og efterfølgende udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse forventes dog at løse en stor del af problemerne i forhold til det grundvand, der anvendes til drikkevandsforsyningen. Den beskyttelsesindsats der iværksættes i den forbindelse, løser dog ikke problemet med udsivning af forurenet grundvand fra de terrænnære magasiner til vandområderne. Det kan endvidere konkluderes, at datagrundlaget for en detaljeret karakteristik af oplandet og vandområderne samt grundvandet i mange tilfælde er mangelfuldt. Det gælder især de mindre vandløb, søer og lukkede marine områder samt dele af grundvandsforekomsterne, hvor der ikke foreligger overvågningsdata. Endvidere er datagrundlaget for opgørelser over belastningen (bl.a. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer) af mange søer og lukkede marine områder mangelfuldt. Tilvejebringelsen af et forbedret datagrundlag bør ske gennem en styrket overvågning, herunder gennem udvikling og anvendelse af operative matematiske modeller, som er kalibreret og valideret på overvågningsdata fra området. Disse modeller skal dels beskrive belastningen af vandområderne som funktion af aktiviteterne i oplandet, dels beskrive den økologiske tilstand af vandområderne som funktion af belastningen. I relation til beskrivelse af forureningsbelastningen af vandområderne i oplandet er der behov for at forbedre tilgængeligheden af statistiske data for oplandet, herunder bl.a. data om virksomhedernes produktionsforhold og om produktionsforhold mv. på de enkelte landbrugsbedrifter. Hvad angår den økonomiske basisanalyse foreligger der umiddelbart detaljerede statistiske oplysninger til en beskrivelse af vandanvendelsen for vandforsyningsforhold og spildevandsforhold, men for vandanvendelser i relation til landbrugsforhold, som f.eks. afvandingsforanstaltninger (dræning, vandløbsvedligeholdelse og regulering, afvanding af vådområder mv.), er det vanskeligere at tilvejebringe oplysninger, og den foreliggende analyse er da også mere mangelfuld på dette område. Sammenfattende giver den foreløbige basisanalyse anledning til følgende konklusion: Der er gennem de seneste årtier gennemført en stor miljøindsats og brugt store ressourcer med henblik på at nedbringe miljøbelastningen af vandområder og grundvandsmagasiner. Således er spildevandsudledningen fra husholdninger og industri nedbragt markant, og også udledningen fra landbrugsdriften er nedbragt. Overvågningsresultater viser dog, at udledningerne skal nedbringes yderligere, for at vandområderne kan leve op til de politisk vedtagne kvalitetsmålsætninger, herunder også internationalt vedtagne målsætninger. Bl.a. er der fortsat behov for at nedbringe udledningerne fra landbrugsbedrifterne, samt udledninger fra spredte bebyggelser i det åbne land. Også udledninger af miljøfremmede stoffer skal begrænses. Basisanalysens fastlæggelse af foreløbige mål for vandområderne samt vurderingen af, om målene forventes opfyldt med de i dag vedtagne foranstaltninger, er foretaget på baggrund af registrering af faktiske forhold samt»oversættelse«af nuværende nationale/regionale samt internationale mål uden konsekvensvurderinger af faglig, økonomisk eller politisk art. Tilsvarende er tilfældet, når det gælder identifikation af vandområder, som vurderes at være stærkt fysisk modificeret. Metodikken i Vandrammedirektivet synes anvendelig, men er meget data- og ressourcekrævende. 8 Pilot River Basin

10 Sammenfatning og konklusion 25 ud af 28 vandløbsstrækninger vurderes ikke at ville opfylde de foreløbige mål pga. fysiske forhold (24) og/eller spildevandstilførsel, primært fra regnbetingede udløb (12). Mindst 1 ud af 12 søer vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. kvælstof- og fosforudledninger fra primært landbrug samt fra sediment. Fjord vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. kvælstofog fosforudledninger fra primært landbrug/ evt. spredt bebyggelse og pga. miljøfremmede stoffer i sedimentet. Efter Vandrammedirektivets kriterier vil 1 ud af 5 undersøgte grundvandsforekomster ikke opfylde Grundvandsdirektivets krav til pesticidindhold. Efter Fyns Amts kriterier vil 4 ud af de 5 ikke opfylde kravene. For nitrat vil målene for de undersøgte grundvandsforekomster kunne opfyldes efter såvel Vandrammedirektivets som Fyns Amts kriterier. Datagrundlaget er for mindre vandområder og grundvandsforekomster mangelfuldt såvel mht. stofbelastninger som tilstandsvurdering. Der er behov for styrket regional overvågning og udvikling/anvendelse af modelleringsredskaber. Husholdninger, industri/service og jordbrug bruger,3-2% af indkomsten/produktionsværdien på vandanvendelsen i bred forstand. Fjord set fra by mod nordøst. Foto: Jan Kofod Winther. Pilot River Basin 9

11 Testområdet Farvandet nord for Fyn OTTERUP Gabet Lunde Å Fjord Langesø SØNDERSØ Nord Losseplads Stavis Å Stavis Å Stavis Å Seden Strand Stige Ø Losseplads Geels Å Fynsværket Lindøterminalen Lindøværftet MUNKEBO KERTEMINDE Havn Ryds Å ODENSE Å Vejrup Å Lindved Å Holmehave Bæk Å Ulvebækken Vittinge Å RINGE Sallinge Å Å Hågerup Å Arreskov Sø Rislebæk Nørresø Silke Å Brændegård Sø FAABORG Signaturforklaring Vandløb Søer Skovområder Byområder Fjords opland 1 Pilot River Basin

12 1. Karakterisering af overfladevand, vådområder og grundvand Figur Terrænforholdene i oplandet til Fjord. Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen samt Fyns Amt. 1.1 Opland Landskab og jordtyper Oplandet til Å/Fjord udgør ca km2 og inkluderer ca. 1.1 km åbne vandløb samt 2.6 søer og vandhuller (>1 m2). Det var først og fremmest den sidste istid, som for år siden skabte det fynske landskab, som vi kender det i dag (figur 1.1.1). Mest udbredt i landskabet er moræneflader dækket af moræneler, der er afsat af isens bund, mens isen bevægede sig frem. Smeltevandet, som strømmede bort fra isen, dannede smeltevandsdale. Et eksempel er Ådal, der blev dannet af en smeltevandsflod, der stort set havde samme overordnede forløb, som vandløbet har i vore dage. Lerjordstyperne er svagt dominerende og omfatter ca. 51%, mens sandjordstyperne dækker ca. 49% af arealet (figur 1.1.2). Den fynske morænejord er særdeles velegnet til dyrkning af landbrugsafgrøder. Landbruget har derfor sat sine tydelige spor i landskabet. Dybdepløjning, kalkning og lignende har således gjort overfladejorden mere ensartet. - 1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m 5-6 m 6-7 m 7-8 m 8-9 m 9-1 m 1-11 m Over 11 m 5 1 km Vandløb Arealanvendelse, befolkning og spildevand Figur Jordbundsforholdene i oplandet til Fjord. Der vises dominerende jordarter i 1 meters dybde. Kortlægning er udført af Statens Planteavlsforsøg Ligesom i det øvrige Danmark er arealanvendelsen i oplandet til Fjord domineret af den landbrugsmæssige udnyttelse af jorden (figur 1.1.3). Landbrugsjord udgør således 68% af oplandet. Den resterende del af arealet omfatter ca. 16% byområder/veje, 1% skov og 6% naturarealer (eng, mose, overdrev, søer og vådområder ( 3-arealer)). Til sammenligning udgør landbrugsarealer og skov på landsplan henholdsvis 62% og 11% af Danmarks areal, og naturarealer godt 9% af Danmarks areal. Der bor ca indbyggere i Fjord-oplandet, heraf ca i by, som er landets tredjestørste by. Ca. 9% af befolkningen i oplandet afleder deres spildevand til et kommunalt renseanlæg. De resterende 1% af befolkningen bor i ukloakerede områder uden for bymæssig bebyggelse. Der er i alt ca. 6.9 beboelsesejendomme beliggende i det åbne land uden for bymæssig bebyggelse og kloakeret opland. Grovsandet og finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Speciel jordtype Humusjord Uklassificeret: Bebyggelse Skov 5 1 km Ferskvandsarealer (søer, vandløb) Restarealer Pilot River Basin 11

13 1.1 Opland Som følge af en stigende industrialisering og udbredelsen af vandskyllende toiletter begyndte man i starten af 19-tallet at udlede dårligt renset spildevand fra byer, mejerier, slagterier mv. til de fynske vandområder. I 195 erne be- Figur Arealanvendelse i oplandet til Fjord. Kilde: Areal Informations Systemet AIS, Miljø- og Energiministeriet. Bebyggelse Dyrket areal Skov Ferskvandsarealer (Søer, vandløb) Naturområder (moser, enge m.m.) 5 1 km Figur Husdyrtætheden i 22 fordelt på vandløbsoplande og oplande til lokale vandområder i Fyns Amt. Antal dyreenheder er opgjort i forhold til landbrugsarealerne i oplandene. Kilde: Det Centrale Husdyrregister tilhørende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 1,4 og derover 1,2 til 1,4 1 til 1,2,8 til 1,6 til,8,4 til,6 til,4 alle andre 5 1 km 12 Pilot River Basin

14 1.1 Opland ring og løbende vandløbsvedligeholdelse. Mange vandløb og grøfter er også blevet rørlagt, ligesom en stor del af vandløbene er blevet udrettet. Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af mindre søer og vandhuller. Alt i alt har årtiers indsats med landvinding, afvanding af vådområder samt dræning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i Fjord-oplandet er reduceret betydeligt. Der savnes konkret viden om aktuelt drænede landbrugsarealer i oplandet til Fjord. En viden som er væsentlig for at belyse miljøbelastningen fra de enkelte landbrugsarealer, og nødvendig for en fremtidig prioritering af miljøindsatsen på landbrugsarealerne. Historisk udvikling landbrugsdriften i Fyns Amt Siden 195 erne har dansk landbrug undergået en kraftig strukturudvikling, som bl.a. har betydet at bedriftsstrukturen er blevet specialiseret, og dyreholdet koncentreret. Siden 195 erne er antallet af bedrifter i Fyns Amt faldet med 75%, og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er steget med 25%. De alsidige landbrug med blandet animalsk og vegetabilsk produktion er i stigende grad blevet afløst af specialiserede kvæg- eller svinebedrifter eller bedrifter baseret udelukkende på planteavl. Afgrødefordelingen i 195 ernes landbrug afspejlede den alsidige bedriftsstruktur med blandet animalsk og vegetabilsk produktion. Op mod halvdelen af arealet blev dengang dyrket med græs, grøntfoder og rodfrugt, mens den anden halvdel blev dyrket med kornafgrøder, primært vårkorn. Udviklingen i landbruget har bl.a. medført, at arealet med græs, grøntfoder og rodfrugt er blevet mere end halveret siden 195 erne, mens kornarealet er steget. I dag dækker arealet med græs, grøntfoder og rodfrugt ca. 18% af landbrugsarealet, mens kornarealet omfatter mere end 6% af landbrugsarealet (figur 1.1.7). Reduktionen i arealet med græs, grøntfoder og rodfrugter til fordel for kornafgrøder har øget udvaskningen, idet græs og grøntfoderafgrøder med lang vækstsæson er bedre til at holde på kvælstoffet end korn. Siden 198 erne er andelen af arealet med vinterkorn steget på bekostning af vårkorn. Fra 195 erne og frem til slutningen af 198 erne faldt husdyrbestanden med 35%, hvilket skyldes en nedgang i kvægbestanden. Fra slutningen af 198 erne er husdyrbestanden igen begyndt at stige (figur 1.1.8). Stigningen skyldes en stigning i svinebestanden, mens kvægbestanden fortsat er faldende. Rodfrugter Vedvarende græs 5% 4% Græs/grønt 1% Bælgsæd 2% Frø 8% Gartneri 3% Vinterkorn 45% Vårkorn 23% 1 km Den store specialisering betyder, at husdyrholdet, til forskel fra tidligere, fordeler sig meget skævt på de enkelte bedrifter. Især svineholdet er i dag koncentreret på bedrifter med et meget stort dyrehold. Husdyrholdet og dermed husdyrgødningen og udbringningen af denne er således koncentreret på et langt mindre areal end tidligere. Nye lovgivningsmæssige krav til udnyttelse af husdyrgødningen har dog betydet, at husdyrgødningen i de senere år igen spredes over et større areal. 5 Figur Afgrødefordelingen på landbrugsarealer i oplandet til Fjord (2). Kilde: Plantedirektoratet. Figur Udbredelse af eng-, strandeng- og mosearealer i oplandet til Fjord i 189 og i Optegnet af Fyns Amt på baggrund af generalstabskort i 1:2. fra 189 og Geodætisk Instituts kort 1:25. fra Vandløbene er ikke vist på kortet. Engogmose1992 Engogmose189 Pilot River Basin 13

15 1.1 Opland Figur Udviklingen i afgrødefordelingen i Fyns Amt (198-22). Kilde: Danmarks Statistik. Brak Vedv. græs Bælgsæd Rodfrugt Græs/grøntf. Plantage Frø Vårbyg Vinterkorn Figur Udviklingen i husdyrholdet i Fyns Amt (198-22). Husdyrholdet er opgjort i dyreenheder. Kilde: Danmarks Statistik. Andet Kvæg Svin Figur Udviklingen i kvælstofgødningsforbruget i Fyns Amt (198-22). Kilde: Danmarks Statistik og Fyns Amt. Udbragt N N i handelsgødning N i husdyrgødning Figur Udviklingen i det gennemsnitlige kornudbytte i Fyns Amt (198-22). Kilde: Danmarks Statistik. % DE Husdyrhold Andet Kvæg Svin l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Kvælstofforbrug 1979/8-21/22 tonn Hkg /ha Afgrødefordelingen l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 81/82 85/86 89/9 93/94 97/98 1/2 Kornudbytter l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Før 195 erne var gødning fra husdyr den væsentligste kilde til næringsstoftilførsel til afgrøderne. Fra 195 erne blev anvendelsen af handelsgødning imidlertid mere og mere udbredt. Handelsgødningsforbruget steg fortsat op gennem 196 erne og 197 erne. Det stigende forbrug af handelsgødning bevirkede en markant stigning i den samlede kvælstoftilførsel til afgrøderne, en tilførsel som i perioden 195 til 198 steg med næsten 86 %. Den samlede kvælstoftilførsel forblev høj op igennem 198 erne (figur 1.1.9). Ca. 63% af den samlede kvælstoftilførsel stammede fra handelsgødning, og mængden af kvælstof fra handelsgødning kunne alene dække afgrødernes kvælstofbehov. Dette afspejler, at husdyrgødning på daværende tidspunkt blev tillagt en meget ringe gødningsværdi. Fra 1992/93 begyndte kvælstofforbruget at falde. Forbruget af handelsgødningskvælstof faldt bl.a. som følge af en række lovgivningsmæssige tiltag, der havde til formål at reducere landbrugets miljøbelastning. Disse tiltag omfattede bl.a. krav om bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Reduktionen i handelsgødningsforbruget er fortsat op igennem 199 erne til i dag. I alt er det samlede kvælstofgødningsforbrug faldet med ca. 2% siden begyndelsen af 198 erne, hvor forbruget var på sit højeste. Det stigende handelsgødningsforbrug op gennem 196 erne og 197 erne betød, at også fosfortilførslen til afgrøderne steg. Den samlede fosfortilførsel til afgrøderne steg med 2% fra midten af 195 erne til midt i 197 erne. Tilførslen af fosfor til afgrøderne oversteg langt den mængde fosfor, der blev fjernet i afgrøderne, med en fosforophobning i jorden til følge. Fra starten af 198 erne begyndte den samlede fosfortilførsel at falde på grund af et fald i forbruget af handelsgødningsfosfor, men der blev dog stadig tilført mere fosfor, end der blev fjernet i afgrøderne. Siden midten af 198 erne og til i dag er den samlede fosfortilførsel til afgrøderne i Fyns Amt reduceret med ca. 28%. I dag er fosfor i husdyrgødning den væsentligste kilde (ca. 72%) til den samlede fosfortilførsel til afgrøderne. Fosformængden i den tilførte husdyrgødning svarer stort set til, hvad der gennemsnitligt fjernes i afgrøderne. Da husdyrholdet i dag er koncentreret på færre bedrifter med meget store dyrehold, er spredning af husdyrgødningen koncentreret på et langt mindre areal end tidligere, hvilket betyder, at særligt de husdyrgødede arealer fortsat er udsat for overgødskning med fosfor. En fortsat overgødskning af jorden med fosfor vil øge tabet af fosfor fra landbrugsjorden til vandmiljøet. 14 Pilot River Basin

16 1.1 Opland Å ved Brobyværk, Broby Kommune. Foto: Jan Kofod Winther Den kraftige stigning i gødningsforbruget i 196 erne og 197 erne afspejler sig i stigende kornudbytter (figur 1.1.1). Overgang til dyrkning af vintersæd, anvendelse af mere ydedygtige sorter, forbedret dyrkningsteknik samt et øget forbrug af pesticider har medvirket til at forøge kornudbytterne. Landbrugserhvervet er den største forbruger af pesticider i Danmark. Statistiske oplysninger om pesticidforbruget i landbruget findes kun på landsplan, hvorfor de følgende oplysninger dækker dansk landbrug generelt. Opsvinget i forbruget af pesticider i landbruget begyndte i 195 erne. Fra midten af 195 erne til begyndelsen af 197 erne femdobledes forbruget af pesticider, som i 1973 nåede et niveau svarende til 6,7 mio. kg aktivt stof eller 2,3 kg aktivt stof pr. hektar landbrugsjord pr. år. Efter et fald i midten af 197 erne steg forbruget atter til det hidtil højeste niveau på 7,5 mio. kg aktivt stof i 1982/83, hvorefter forbruget er faldet jævnt ned til 3,5 mio. kg i 21. Reduktionen i forbruget af aktivt stof er imidlertid blevet fulgt af en stigning i midlernes effektivitet, hvilket betyder, at den reelle behandlingsindsats (antal sprøjtninger pr. afgrøde) med pesticider kun er reduceret i begrænset omfang (Bichel-udvalget, 1999). Behandlingsindsatsen er i år 2 og 21 reduceret ca. 15% i forhold til niveauet i slutningen af 199 erne. Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om pesticidanvendelsen på bedriftsniveau i oplandet til Fjord. Oplysninger om pesticidanvendelsen på bedriftsniveau kan være væsentlige i forbindelse med indsatsplanlægning for vand- og naturområder i oplandet. Pilot River Basin 15

17 Foto: Bjarne Andresen, Fyns Amt 16 Pilot River Basin

18 1.2 Klimatiske forhold 1.2 Klimatiske forhold Nedbør og vandafstrømning De klimatiske forhold er vigtige for miljø- og naturtilstanden. Således er variationer i nedbøren og fordampningen betydende for den mængde vand, der kan strømme af mod grundvand og vandløb, og variationer i temperatur og vindstyrke kan have stor betydning for eksempelvis udviklingen af iltsvind i søer og fjorde. I somre med varmt og stille vejr vil kvælstof- og fosforforureningen af disse vandområder kunne medføre specielt alvorlige og langvarige iltsvind. Når miljøtilstanden og udviklingen heri skal vurderes, er det derfor vigtigt at kunne skelne mellem den variation i tilstanden, der kan forklares af variationer i klimaet, og den påvirkning, der sker via de menneskeskabte forureninger og andre påvirkninger. Den årlige nedbør i Fyns Amt varierer betragteligt med værdier, der typisk er 2-3 mm større over det centrale Fyn end over de kystnære områder (figur 1.2.1). I oplandet til Fjord er der således en stor nedbørsgradient med de største værdier i den øvre (sydlige) del af oplandet og de mindste værdier nær selve fjorden. I perioden 1981/82-21/2 har den samlede årlige nedbør i gennemsnit for Fjords opland varieret fra 4 mm til knap 1.1 mm (figur 1.2.2, venstre), og afstrømningen af ferskvand med vandløb til fjorden har varieret i takt hermed (figur 1.2.2, højre). Specielt bemærkelsesværdigt er det meget nedbørsfattige år 1995/96, hvor ferskvandsafstrømningen blev rekordlav. Afstrømningen bestod i dette tørkeår i høj grad af vand, der tilførtes vandløbene fra grundvand, samt af spildevand udledt fra rensningsanlæggene i fjordens opland. Den gennemsnitlige månedsnedbør i Fjords opland varierer mellem ca. 4 mm (april) og 9 mm (december-januar) (figur 1.2.3, venstre). En stor andel af nedbøren fordamper, især om sommeren, og dermed når en mindre andel af nedbøren frem til vandløbene. Derfor bliver variationerne i den månedlige vandafstrømning i vandløbene meget større end variationen i ned mm 7-75 mm 6-65 mm 75-8 mm 5 N 1 km 65-7 mm 8-85 mm børen. Ferskvandsafstrømningen om sommeren er derfor typisk kun omkring 2% af afstrømningen i vintermånederne (figur 1.2.3, højre). For i våde perioder at lede vandet hurtigt væk fra de typisk lerholdige jorder er der drænet på en betydelig del af det dyrkede areal i oplandet. Med nogen usikkerhed anslås, at ca. 5% af oplandet er drænet. Der sker hermed en vis (ukendt) påvirkning af vandets naturlige kredsløb. Temperatur og vind. Den gennemsnitlige lufttemperatur i Fyns Amt er 8.2 C ( ), og den typiske variation i løbet af året er vist i figur Vinden blæser som oftest fra vest, og der er nogen variation i den kraft/energi, hvormed vinden f.eks. kan påvirke (omrøre) vandmasserne (figur 1.2.5). Figur Gennemsnitlig årlig nedbørsfordeling over Fyns Amt, ( ). Oplandet til fjord markeret. Pilot River Basin 17

19 1.2 Klimatiske forhold Figur Nedbør og vandafstrømning til Fjord (årsværdier). mm 1 8 Nedbør mm 5 4 Ferskvandsafstrømning Diffus Spildevand l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 83/84 86/87 89/9 92/93 95/96 98/99 1/2 l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 83/84 86/87 89/9 92/93 95/96 98/99 1/2 Figur Gennemsnitlig månedsnedbør og vandafstrømning til Fjord (1981/82-21/2). mm Nedbør mm Ferskvandsafstrømning Diffus Spildevand J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Figur Lufttemperatur, Fyns Amt. (månedsværdier). C 2 Lufttemperatur Maks Normal Min. m3/ sek 5 Sommer - "Vindenergi" DMI st. Kegnæs "Normal" juni-august Figur Vindenergi i sommermånederne (juniaugust). 5-5 J F M A M J J A S O N D 2 1 l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Pilot River Basin

20 1.3 Vandkredsløbet 1.3 Vandkredsløbet Det meste af den nedbør, der ikke fordamper, siver mod grundvand, dræn og vandløb. Denne vandmængde kaldes perkolationen (figur 1.3.1). En del af nedbøren falder dog på befæstede arealer, hvor vandet ikke kan perkolere, men i stedet afledes mod vandløb (regnvandsbetingede udledninger). Summeres vandperkolationen for Fjords, opland beregnes en samlet gennemsnitlig værdi på 298 mm (tabel 1.3.1). Summen af perkolationen og estimeret afstrømning fra befæstede arealer (i alt 36 mm) svarer meget godt til den samlede ferskvandsafstrømning opgjort ud fra målinger i vandløb i fjordens opland (35 mm) (tabel 1.3.1). Ferskvandsafstrømningen består af spildevand (3 mm) og af diffust afstrømmende vand til vandløbene (tabel 1.3.1). Spildevandsafstrømningen udgøres af vand, der er indvundet fra grundvandet til forskellige formål (tabel 1.3.2). Det diffust afstrømmende vand kan på forsimplet vis deles i to komponenter: N Figur Vandperkolation fra arealer i Fjords opland. Data fra 1999/ 2. Perkolation mm 45 til til til 4 3 til til 3 2 til til 2 1 til 15 5 til 1-1 til 5 Grundvandsrelateret afstrømning Overfladenær afstrømning 5 1 km Den grundvandsrelaterede afstrømning består af vand, der har været lang tid undervejs, fra det faldt som nedbør, og til det når frem til vandløbene. Størrelsen heraf kan vurderes ud fra vandafstrømningen i vandløbene i tørkeåret 1995/96 (91 mm), hvor den overfladenære diffuse vandafstrømning bl.a. via dræn var nær nul. Antages den grundvandsrelaterede afstrømning at være konstant gennem perioden, vil forskellen mellem målt total diffus vandafstrømning og den grundvandsrelaterede afstrømning udgøres af overfladenær vandafstrømning, f.eks. i form af drænafstrømning ( = 184 mm) (tabel 1.3.1). Størsteparten af det vand, der afstrømmer i de fynske vandløb, består således af vand, der relativt hurtigt er nået frem til vandløbene. Forurenes dette vand f.eks. via kvælstoftab fra dyrkede arealer vil denne forurening hurtigt nå frem til vandløbene. Omvendt vil tiltag, der mindsker Kategori Transport Ferskvand til fjord Nedbør 825 mm Fordampning 519 mm Tabel Vandbalance for Fjords opland (199/91-2/1). Perkolation 298 mm Befæstede arealer (regnvandsbetinget) 8 mm 36 mm Ferskvandsafstrømning (målt) 35 mm Grundvand (=1995/96) Overfladenær (diffus) Spildevand (renseanlæg, industri) 91 mm 184 mm 3 mm Pilot River Basin 19

21 1.3 Vandkredsløbet Tabel Vandindvinding i Fjords opland. Data fra Kategori mm Almene vandforsyningsanlæg (vandværker) 19 Boring tilknyttet institution <1 Boringer til landbrug, gartneri mv. 4 Boringer tilknyttet industri 3 Mindre vandværker med 1-1 husstande 1 Indvinding i alt 28 udledningerne fra de dyrkede arealer, hurtigt slå igennem på vandkvaliteten i vandløbene. Henriksen & Sonnenborg (23) angiver lidt anderledes data for vandbalancen for Fyns Amt som helhed. Grundvandstilstrømningen til vandløb vurderes her relativt at være noget mindre og den overfladenære afstrømning tilsvarende noget større end anført i tabel Der pågår et udviklingsarbejde med at opstille en dynamisk vandbalance for oplandet til Fjord i et samarbejde mellem nationale sektorforskningsinstitutter og Fyns Amt samt tilknytted konsulenter. Resultatet af dette arbejde vil blive anvendt i det fremtidige arbejde med at implementere Vandrammedirektivet i Fjords afstrømningsopland, først og fremmest med henblik på at beskrive den tidslige og rumlige variation i vandets transport frem mod Fjord, men også som basis for at vurdere omfanget og variationen af stofudledninger og stoftransporter i oplandet. Vandets kredsløb er påvirket af en række menneskelige aktiviteter. Der foretages således i Fjords opland vandindvinding til forskellige formål (tabel 1.3.2). Hovedparten af denne indvinding foretages af vandværker (2 mm). Den andel af vandindvindingen, der foretages af landbrug og gartnerier, er relativt beskeden. I forhold til de sandede arealer i det vestlige Danmark er der nemlig et betydeligt mindre vandingsbehov i det fynske landbrugserhverv. Den vandindvinding, der foretages, påvirker vandføringen i vandløb. Påvirkningen er beskeden, hvis den alene vurderes på baggrund af den samlede årlige vandafstrømning i vandløb. Dog kan der i visse vandløb være en ikke ubetydelig påvirkning af vandafstrømningen om sommeren, når vandføringen i vandløbene er mindst. Denne påvirkning er nærmere vurderet i afsnit Endelig er der sket en væsentlig påvirkning af vandets kredsløb via dræninger og udretninger af vandløb med det formål hurtigt at skaffe vandet væk fra de dyrkede marker. 2 Pilot River Basin

22 1.4 Vandløb 1.4 Vandløb Beliggenhed, størrelse og tæthed Danske vandløb, herunder dem i pilotoplandet, er typiske lavlandsvandløb (terrænhøjde under 2 m). De er alle set i europæisk perspektiv meget små (figur 1.4.1). Det største vandløb i pilotoplandet er Å (delopland 63 km 2 ), hvis hovedløb er knapt 6 km langt og op til 3 m bredt. For pilotoplandet som helhed er tætheden af åbne vandløb i dag ca. 1, km/km 2. Den oprindelige (naturlige) tæthed af vandløbsnettet har formodentlig været noget større (op til 1,5 gange). I alle tilfælde er tætheden af samme størrelsesorden som fundet i de øvrige nordiske lande og Storbritannien (samt i forskellige dele af USA). I pilotoplandet udgør de helt små vandløb en meget betydelig andel af vandløbsnettet (tabel 1.4.1). Selvom vandløbsnetværket ikke er komplet, er den relative fordeling af vandløbene på størrelseskategorier ikke voldsomt afvigende fra en forventet naturbetinget fordeling (jf. Hortons love om vandløbs antal og segmentlængde; se Dodds & Rothman, 1999). De mange små vandløb er af ressourcemæssige grunde forholdsmæssigt underrepræsenteret i den nuværende overvågning (tabel 1.4.1). De omfatter både kildebække, sommerudtørrende vandløb (der bør regnes med som vandløb og ikke som vådområder) og grøfter etableret i forbindelse med dræning af vådområder. Selvom kendskabet til de små vandløb generelt er mindre end til de større, vurderes det, at de små vandløb er en meget vigtig del af vandløbssystemerne. Således rummer de små vandløb tilsammen fx mindst ligeså mange arter af smådyr som de større vandløb (herunder også specielle kilde-arter), ligesom mange små vandløb er vigtige gyde- og opvækstområder for laksefisk. Da de små vandløb har så stor betydning, bør de på lige fod med de større vandløb inkluderes i udpegningen af vandområder (afsnit 1.4.3). Da det ikke er overkommeligt at undersøge dem alle, vil det være hensigtsmæssigt at samle dem i grupper. En sådan gruppering vil kunne gennemføres for hver type (afsnit 1.4.2) efter dominerende trusler/belastninger. Overvågningen og den efterfølgende rapportering vil herefter skulle omfatte en repræsentativ delmængde af vandområderne inden for hver gruppe. Det vurderes endvidere, at det også fremover bliver nødvendigt at have flere niveauer af overvågning for at opnå en så dækkende tilstandsbeskrivelse, at der er basis for prioritering af miljøindsatsen og valg af de bedst egnede miljøforbedrende foranstaltninger Typologi Ifølge Vandrammedirektivet skal der opstilles en typologi for vandløbene. Hensigten hermed er at inddele vandløbene i forholdsvis ensartede grupper, hvor de naturgivne referenceforhold er relativt homogene. I direktivets bilag II er angivet to måder at typeopdele vandløbene på, nemlig system A og B. Da danske vandløb er så små, er anvendelse af system A i sin nuværende form ikke hensigtsmæssig. Der er derfor afprøvet to andre systemer til inddeling af danske vandløb. Det ene system minder i princippet om system A, men rummer elementer af system B (tabel 1.4.2). Denne typologi er foreløbig nationalt udmeldt og er opstillet af Danmarks Miljøundersøgelser. Ifølge metoden inddeles danske vandløb efter beliggenhed øst eller vest for israndslinjen (Weichsel-istiden) og dernæst efter størrelse. Hver enkelt lokalitets gruppering vurderes ud fra fire egnede (og indbyrdes positivt korrelerede) størrelseskomponenter. En lokalitet tildeles en type efter dominansprincippet. I tilfælde af ligelig fordeling mellem to typer bliver Bredde 2 m 2 1 m >1 m Vandløbsstrækning (km) Type Orden (efter Strahlers system) Andel af total km (%) Antal overvågningsstationer Andel af stationsantal (%) Oplandsareal (km 2 ) <1 1-1 >1 Bredde (m) -2 >2-1 >1 Afstand til kilde (km) <2 2-4 >4 Tabel Oversigt over fordelingen af vandløb og regionale overvågningsstationer efter størrelse i Pilot River Basin. Tabel Oversigt over foreløbig inddeling af danske vandløb i typer (efter M. L. Pedersen, DMU, pers. komm.). Vandløbene i Pilot River Basin ligger øst for israndslinjen. Pilot River Basin 21

23 1.4 Vandløb Figur Kort over Pilot River Basin med totalt vandløbsnet. Tabel Oversigt over forslag til alternativ inddeling af danske vandløb udarbejdet af Hedeselskabet (23). Det skal bemærkes, at de tre variable skal betragtes uafhængigt af hinanden. N 1 km Alternativ type Oplandsareal (km 2 ) <1 1-1 >1 Afstrømning, median 2 <,2,2-2, >2, min., l/s km Fald (m/km) <,25,25-,75 >,75 5 oplandsarealet afgørende for typefastlæggelsen. Dette princip er opstillet for at sikre, at det kan anvendes i hele landet uanset regionale og lokale forskelle i landskabets udformning. Metoden er afprøvet i dele af pilotoplandet (figur 1.4.2) og er fuldt praktiserbar ved brug af egnede værktøjer til oplandsafgrænsning og beregning af oplandsareal og vandløbslængde. Det vurderes dog, at vandløbsbredden (om muligt vandspejlsbredden om vinteren, ellers vandspejlsbredden i sommerhalvåret) og oplandsstørrelsen er de parametre, som er lettest at arbejde med. At orden og afstand fra kilde er sværere at anvende skyldes, at det kan være vanskeligt at lokalisere udspringet (ofte rørlagt) og at adskille kunstige strækninger fra naturlige i de øvre dele af vandløbssystemerne. Det er for danske vandløb vist, at sammensætningen af planter, smådyr og fisk er nært korreleret med vandløbsstørrelsen (Fyns Amt, 2a; Water- Frame, 23). Smådyrfaunaen er ligeledes korreleret med vandløbenes hældning, som endvidere er negativt korreleret med vandløbsstørrelsen (Wiberg-Larsen et al., 2). Det andet system (tabel 1.4.3) baserer sig bl.a. på teoretiske overvejelser, hvorefter vandføringens størrelse og variation og vandløbenes hældning har væsentlig indflydelse på livsbetingelserne for planter og dyr. Således kan udtørring om sommeren forekomme mere eller mindre jævnligt på mange strækninger, specielt i de helt små og i de øvre dele af de større vandløb. Derudover er hældningen afgørende for vandhastigheden og bundens sammensætning. Afstrømningen er beskrevet ud fra median minimum, der på Fyn er bestemt med en tæthed på gennemsnitlig 1 punkt pr. 5 km 2 og i pilotoplandet 1 punkt pr. 4,4 km 2. Projektpartneren, Hedeselskabet, har afprøvet denne metode på Lunde Å-systemet og vurderer, at der er god sikkerhed på bestemmelsen af de valgte parametre, og at metoden i øvrigt er let at anvende og ikke særlig tidskrævende (Hedeselskabet, 23). Der mangler dog endnu at blive foretaget en aftestning af sammenhængen med de biologiske forhold. Der er imidlertid ingen tvivl om, at i hvert fald de naturligt sommerudtørrende vandløbsstrækninger har en referencetilstand, som afviger væsentligt fra dem, der fører vand hele året. Dertil kommer, at vandløbsstrækninger med naturligt meget lille fald må forventes at have en referencetilstand, som afviger væsentligt fra dem med stort fald. Tabel Oversigt over de fysiske modifikationer, som i første omgang er søgt belyst for Ryds Å- deloplandet og hovedløbet af Å. Fysisk påvirkning Rørlægning Anden regulering (udretning/uddybning) Brinksikring (sten-/faskinsætninger) Vedligeholdelse (grødeskæring/opgravning) Spærringer for fisk Regnbetingede udløb (hydraulisk stress) Sandtransport Dræning (vandløbsnære arealer) Specifikation af omfang Km (og rørdiameter) Grad -3 +/ - Grad -3 Antal (højde og stuvningspåvirkning opstrøms) Antal (og hyppighed) Grad -3 Grad Pilot River Basin