Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Transkript

1 Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Årsplan for 4. årgang opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel status på årgangen:... 3 Ressourcetimer... 3 Ro og trivsel i klassen herunder LP... 3 Trivsel... 4 Skole-hjemsamarbejde... 5 Forældresamtaler og elevplaner... 5 Elevsamtaler... 5 Forældrearrangementer... 5 Forældreintra... 5 Elevintra... 5 Forældreråd... 6 Tværfaglige emner... 6 Åbne uger... 7 Dansk som andetsprog... 8 Teamets fokuspunkt Læsning i alle fag og IT... 9 Samarbejdsaftale for lærerne på 4. årgang...11 Dansk årsplan 4. årgang...12 Matematik på 4. årgang...15 Billedkunst 4. årgang...17 Håndarbejde 4. årgang...20 Idræt 4. årgang...22 Musik 4. årgang...24 Natur/teknik 4. årgang...24 Historie på 4. årgang...26 Engelsk på 4. årgang...28 Kristendom på 4. årgang

3 Indledning Årsplanerne er udarbejdet af lærerne på 4. årgang. En årsplan er et arbejdsredskab, der skal sikre, at de enkelte fagmål og sociale mål overholdes, at vore ressourcer udnyttes optimalt, og at alle involverede kan få et overblik over året. Alle årsplaner er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål, som kan findes på Ligeledes er vi opmærksomme på at inddrage de tre kommunale indsatsområder i planlægningen af undervisningen. I år er indsatsområderne it, inklusion og ro i klassen. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen. Lærere på årgangen er og varetager følgende fag: Thomas Lemming Borg: Lise Skibsted Christensen: Bettina Dias: Mette Bisp Jensen: Karen Vishof Paulsen: Jette Pagaard: Laila Lundager: Kiddie Bering Lindholm: Caroline Kibsgaard: Signe Fisker: Lena Frank Andersen: Henrik Olsen: Lars Steiniche: Jakob Ørberg: Karina Larsen: Henrik Olsen: Anne-Birtha Lindved: Matematik, engelsk, historie og kristendom. Dansk Dansk og kristendom Matematik og N/T Dansk, Kristendom og billedkunst Dansk, kristendom og musik N/T Matematik og engelsk Håndarbejde Håndarbejde Håndarbejde Musik Musik Idræt og svømning Idræt og svømning Idræt og svømning Idræt og svømning 2

4 Generel status på årgangen: Status: - Vi er en dejlig, stor årgang med interessede og motiverede elever. - Meget få konflikter klasserne imellem. - Få konflikter børnene imellem. - Vi har fælles morgensamling om fredagen med fokus på fælles beskeder og sang. - Eleverne arbejder med forskellige arbejdsformer f.eks. værkstedsundervisning, Cooperative Learning m.v. - Eleverne har gode og positive erfaringer med åbne uger, hvor de oftest arbejder på tværs af klasserne. - Ressourcetimer bruges til at støtte enkelte elever og små grupper i skoletiden. Herunder elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. - Eleverne er blevet bekendt med elevintra og sender opgaver og beskeder over nettet. Ligeledes lægges lektier ind i kalenderen, så både forældre og elever kan se dem. - Vi har meget få elever, der ligger under middel i diverse tests i dansk og matematik (MGprøve + nationale test.) Disse får ekstra hjælp af årgangens lærere og specialcenteret. Ressourcetimer Ressourcetimer er timer hvor en ekstra lærer er tilstede på årgangen. I dette skoleår har vi valgt at sætte fokus på bl.a. håndarbejde, da dette er et nyt fag med nye lærere og kan være svært for enklte elever at deltage i. Ellers vil ressourcerne, lige som sidste år, blive brugt dels til specialundervisning af elever med vanskeligheder i dansk og matematik (grupper og enkelvis), dels til elevsamtaler og til at støtte op omkring enkelte elevers trivsel. Overordnet ligger timerne ikke fast på enkelte klasser og timer, men bruges efter behov og tages jævnligt op til diskussion, hvorvidt de bruges optimalt. Ro og trivsel i klassen herunder LP I klasserne skal der være et godt og anerkendende undervisningsmiljø, hvilket betyder: At der er ro under fælles gennemgang, og at man rækker fingeren op ved indlæg. At der er plads til at spørge igen, hvis man er i tvivl om noget. At der er arbejdsro, når den enkelte arbejder eller der arbejdes i par eller grupper. (arbejdsro er ikke stilhed) At den enkelte føler sig set og hørt i det daglige både i forhold til faglige og sociale problemstillinger. 3

5 For at sikre god trivsel og læring blandt eleverne, vil vi gennem brugen af LP-modellen forsøge at opnå en god forståelse af de faktorer, som udløser og opretholder et ikke-gavnligt læringsmiljø. LP modellen er en analysemodel, hvormed man kan opnå en god forståelse for de faktorer, der gør sig gældende omkring adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. Arbejdet med modellen bygger på en anerkendende og systemisk tilgang til det enkelte barn og problemstillingen. Systemisk betyder, at vi søger at komme hele vejen rundt om problemstillingen, og at vi ser på alle de faktorer, der spiller ind. Trivsel For at kunne arbejde konkret med børnenes trivsel har vi opstillet mål for områder: 1. Sociale mål børnene imellem At børnene gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter. At børnene oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen vi vil samles om fredagen til lege, musik og sang. At børnene oplever, at forskellighed er godt. At børnene leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale. At børnene føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden at alle kan sidde og arbejde sammen med alle. At børnene passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til hinanden. At børnene trives og er glade for at komme i skole. 2. Konkrete mål i børnehøjde ud fra ovenstående punkter: Jeg er god til at se, hvordan andre har det. Jeg kan lytte til andre og sige min mening. Jeg passer på egne og andres ting. Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder alene og i grupper. Eleverne præsenteres for de konkrete mål og de evalueres med det enkelte barn til elevsamtalerne. Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds, hvor eleverne oplever at komme til orde og at lytte aktivt. Elevråd indgår i udvalgte klassemøder og fortællekredse. 3. Sociale mål voksne og børnene imellem: At vi voksne tager ansvaret for relationerne børnene imellem og mellem børn og voksne. At vi har en anerkendende og nysgerrige tilgang til børnene. At nå omkring det enkelte barn, så de føler sig set og hørt. At huske på det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfyldt for dem. Derfor vil vi lytte til barnet, men også give udtryk for, hvad der er hensigtsmæssigt. 4

6 Skole-hjemsamarbejde Forældresamtaler og elevplaner Vi udsender elevplaner i sidst i november, som vil danne grundlag for forældresamtalen om foråret. Til samtalen deltager forældrene, eleverne, dansk og matematiklæreren. Der vil være én skolehjemsamtale i dette skoleår. Er der brug for en samtale i løbet af efteråret kan lærerne altid kontaktes Elevsamtaler Forud for elevplansskrivningen samt før skole-hjemsamtalen i foråret gennemføres elevsamtaler med hvert enkelt barn. Som udgangspunkt for samtalen har barnet på forhånd forholdt sig til nogle spørgsmål vedrørende hverdagen på skolen. Ud fra disse spørgsmål og samtalen med læreren udfærdiges der mål for den kommende periode for barnet. Forældrearrangementer Vi afholder et forældremøde (delvist fælles) på årgangen torsdag d. 1. september Sidst på skoleåret vil vi afholde endnu et forældremøde som afrunding af skoleåret. Forældreintra Forældreintra er på nuværende tidspunkt en helt naturlig del af skole-hjem-kommunikationen på 4. årgang. Her lægges forældrebreve, korte beskeder, tilmeldinger til diverse arrangementer og evt. billeder fra hverdagen ud. Vi har orienteret forældrene om, at vigtige beskeder eller lidt svære situationer ikke bliver mailet til os, men det i stedet klares med et telefonopkald eller et møde. Elevintra Vi startede elevintra op i 3. klasse, og alle børn har et UNI-login, så de kan logge sig på. Børnene bliver hele tiden mere trygge ved at bruge elevintra og søge rundt derinde. Da alle klasser nu har active boards i klasserne, vil det derved også blive nemmere at bruge det som en del af vores undervisning. Elevintra rummer mange anvendelsesmuligheder og vi vil vise dem og introducere dem for de mange muligheder efterhånden som behovet opstår. Lige nu er det mest lektieskrivning, månedsopgaver, læsekontrakter og mails til hinanden indbyrdes, børnene er optaget af. 5

7 Forældreråd Forældrerådene er i alle fire klasser aktive med hensyn til at arrangere diverse ture for deres børns klasse. Dette er af stor betydning for klassens sociale liv og for forældrenes indbyrdes forhold. Der er arrangeret alt lige fra hytteture, fælles fødselsdage, forældrefester og søndagsudflugter til grillaftener og julestuer. Tværfaglige emner Uge 40 Skolekonkurrencen Flyt klodsen (samarbejde mellem dansk, matematik og natur og teknik) Skolekonkurrencen handler om de energiressourcer vi bruger på at transportere varer rundt i verden. Eleverne skal dels finde på nye alternative måder at transportere varer på og dels diskutere hvorvidt transporten er nødvendig. Er der et behov for at alle varer altid er tilgængelige? Gennem projektet skal eleverne erfare at: Vi i vores dagligdag bruger energi hele tiden for at opretholde det liv vi lever i Danmark Meget af den energi vi bruger stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer At energien kommer fra solen At de i samarbejde og gennem eksperimenter kan finde nye måder at transportere dagligvarer på uden brug af fossile brændsler At der ikke er et svar på et givent problem At alles forslag bidrager til den fælles løsning Uge 48-uge 3 Broer (samarbejde mellem natur og teknik og billedkunst). Eleverne skal i grupper bygge en bro, der har en spændvidde på 40 cm, kan bære 1 kilo og være bred nok til at man kan trille en tennisbold henover. Viden om holdbare konstruktioner skal ligge til grund for udførelsen. Eleverne skal indtænke det æstetiske udtryk. Gennem projektet skal eleverne erfare: Hvilke former der er stærke og stabile Hvor vi har broer i Danmark At der er brug for at se med forskellige øjne på et projekt At alles ideer bidrager til den fælles løsning, men nogle ideer bliver forkastet og erstattet af nye 6

8 At man skal få mange ideer for at få en god ide Uge 16 Projektopgave (samarbejde mellem alle fag) Evt. med overskriften En arbejdsplads Eleverne skal øve sig i: at skrive en problemformulering at lave en kvalificeret, afgrænset og kritisk søgning at arbejde selvstændigt og fordybe sig at tage ansvar og tilrettelægge deres egen tid at fremlægge Uge 22 Hvad er der under overfladen? (samarbejde mellem natur/teknik og billedkunst) Vi skal undersøge det mylder af liv, der findes i søen, også det man kun kan se i et mikroskop. Med det som inspiration skal de skabe billeder af det, de egentlig ikke kan se. Eleverne skal erfare at: At der er et rigt dyreliv i søen At der findes forskellige dyregrupper At de forskellige dyregrupper er tilpasset livet i vand på forskellige måder At dyrene har forskellige krav til føde og iltbehov At der findes rene søer og forurenede søer Åbne uger Uge 36 Faglig uge Hver dag er afsat til et fag (fag der vil indgå i ugen er: Idræt, billedkunst, dansk, engelsk, N/T) Fordybelse i fagene - under hver dag vil der indgå forskellige faglige mål sat af de forskellige faglærer som indgår i ugen. Uge 41 Sundhedsfaglig uge Mål: at eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb 7

9 At øge deres kropsbevidsthed i forbindelse med målingerne At eleverne får kendskab til sund mad og kender begreberne fedt, protein og kulhydrat Uge 47 Afdelingsuge det vilde vejr Med udgangspunkt i de ekstreme vejrsituationer i Danmark og resten af verden skal vi undersøge, hvad der har indflydelse på vejret. Eleverne skal erfare at: at de med enkle fagudtryk kan lave simple vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed at de får kendskab til hvilke faktorer, der kan have indflydelse på vejret Uge 6 Bogmesse Faglige mål følger Uge 21 Afdelingsuge Sculpture by the lake Faglige mål følger. Dansk som andetsprog Status: På 4. årgang vil vi i vores undervisning have fokus på dansk som andetsprog som fag, som en del af alle fag samt som en del af emner og problemstillinger vi arbejder med på årgangen. Vi har 1 elev på årgangen, som har dansk som andetsprog. Det er vigtigt, at vi lærere føler os rustet til opgaven med tosprogede børn, da vi kan få nye børn på årgangen med dansk som andet sprog i løbet af et skoleår. Denne del af årsplanen er derfor også vores værktøjskasse, som vi kan bruge som støtte i forhold til at opkvalificere vores undervisning og evalueringskultur omkring de tosprogede elever. Hensigten med fokus på dansk som andet sprog er også at udvide alle børnenes sproglige kompetencer og tilgodese sproglig stimulation af de mere sprogfattige elever. Mål: At eleverne kan fortælle om egne oplevelser, følelser og andre ting der er knyttet til deres hverdag. At eleverne lytter til lærerens oplæsning og kan deltage i snak på klassen efterfølgende om det læste. At eleverne deltager aktivt i samtaler på klassen om emner, som vi arbejder med. At eleverne kan anvende det faglige sprog, knyttet til de forskellige fag og kan anvende det i tale og skrift. At elevernes sproglige kompetencer og sproglige nysgerrighed øges. 8

10 Tegn: At eleverne deltager aktivt i fortællekredsen. At eleverne i konflikter er i stand til at sætte ord på egne følelser, og at de kan løse en konflikt ved hjælp af sprog. At eleverne deltager aktivt i undervisningen, når vi taler fælles i klassen. At eleverne tør stille sig op foran de andre og fortælle eller fremføre noget. At eleverne leger med de andre børn fra klassen/årgangen. Tiltag: At vi jævnlig har fortællekreds. Arbejde med CL-strukturer, så eleverne får mulighed for at snakke mest muligt. Ved opstart af nyt emne i fagene udvælges fokus ord, som der arbejdes med. Arbejde med sproglige værksteder - ordenes betydning, rim, antonymer, synonymer, homonymer. At eleverne jævnligt skal fremføre noget for de andre i klassen - forsøg, læseteater, drama, emner osv. Evaluering: Vi vil løbende ideudveksle fortællerkredseerfaringer på vores teammøder. Lave små sprogtest på eleverne før og efter et emne i forhold til udvalgte fokusord. Vi vil selv lade børnene evaluere deres fremtræden for klassen - hvad gik godt og hvad kan jeg gøre bedre. Ud fra børnenes egne produkter, vil vi løbende evaluere dels deres sproglige udvikling dels vores egen undervisning. Løbende evaluere med sprogstøtte centret på skolen. Teamets fokuspunkt Læsning i alle fag og IT Vi har i år valgt Læsning i alle fag som teamets ene fokuspunkt. Arbejdet med at forstå læste tekster er vigtigt i alle fag og er derfor alles ansvar. Vi vil sammen finde metoder og redskaber, der er egnede til at styrke elevernes såvel skønlitterære som faglige læsning på 4. klassetrin. Vi vil skelne mellem læsestrategier og læseteknikker. Ved læsestrategier forstår vi bevidste fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Mere forenklet betyder ordet læsestrategi at læse og arbejde på en bestemt måde, så man bedre husker og forstår det, man læser. Ved læseteknikker forstår vi de metoder, som læseren anvender i sin læsning fx skimning, notatteknik, punktlæsning, nærlæsning.. Vi vil gennem skoleåret præsentere eleverne for forskellige metoder og redskaber i det faglige læsearbejde fx: - ordkendskabskort - personkort - tankekort - kolonnenotater 9

11 - rollelæsning / gensidig læsning ( forudsige spørge opklare opsummere ud fra Cooperative Learning ) - VØL-modellen ( V: Hvad ved jeg om emnet, Ø: Hvad ønsker jeg at vide om emnet, L: Hvad lærte jeg? ) For at styrke elevernes læseforståelse af valgte tekster vil der blive arbejdet med før-, under- og efterlæseaktiviteter. Vi vil lære eleverne at kunne arbejde med en læsehuskeliste for at aktivere deres forhåndsviden om et emne: Læsehuskeliste FØR LÆSNING Hvad handler teksten om? Hvad ved jeg i forvejen? Hvordan er teksten bygget op? Hvorfor skal jeg læse? Hvordan skal jeg læse? Hvad kan jeg spørge teksten om? Kan jeg bruge en grafisk model? UNDER LÆSNING For at eleverne kan blive opmærksomme på deres egen tænkning undervejs i læsningen, vil vi lære dem: At stille spørgsmål til teksten, som de selv skal besvare At fastholde vigtige informationer ved at understrege i teksten og tage forskellige typer af notater At blive opmærksomme på deres forståelse og styre og regulere deres læsning. EFTER LÆSNING Når eleverne læser for at tilegne sig viden, skal de knytte ny viden til den viden, de har i forvejen. De skal udbygge og reorganisere deres viden. Det kræver en aktiv bearbejdning af stoffet. For at bearbejde teksters informationer yderligere vil vi lære eleverne: At udforme en grafisk figur til teksten At skrive en ny tekst At evaluere deres fremgangsmåde og udbytte af læsningen. Evaluering: I teamet vil vi sætte tid af til erfaringsudveksling og løbende evaluere arbejdet og korrigere praksis. Elevernes læseforståelse vil blive evalueret gennem fremlæggelser, projekter, multiple choice IT Som led i Rønbækskolens it-indsats tildeles mellemtrinnet/4 årgang en række bærbare computere og Active-Boards. Dette giver os bedre vilkår for at integrere it i undervisningen. På årgangen 10

12 ønsker vi, at undervise med og i it. Eleverne undervises i it-mæssige færdigheder, såsom brugen af og muligheder indenfor forskellige programmer. Vi inddrager IT i det daglige via den elektroniske tavle og computerne på årgangen. Desuden arbejder vi med forskellige fag-faglige programmer fra forskellige forlag. Samarbejdsaftale for lærerne på 4. årgang I vores team har vi vedtaget en række samarbejdsaftaler, som vi mener vil gavne vores teamsamarbejde. Aftalerne er listet i det følgende: Mødefrekvens: Teamet mødes hver tirsdag i tidsrummet Alle teamets medlemmer møder til tiden. Ved punkter på dagsordenen kan det anføres, hvad målet og hensigten er med et bestemt punkt. Mødets første 5 10 min. reserveres til kiffer-kaffer Beslutningsproces: Som udgangspunkt forsøger teamet at komme til en fælles beslutning gennem samtale og diskussion Teamkoordinatoren har ansvaret for: Årgangens økonomi Reservation af mødelokale Referat fra teamkoordinatormøder Videregive meddelelser fra og til ledelsen Dagsorden: (Denne lægges senest klar mandag på lærerintra.) Dagsordenen indeholder følgende faste punkter: 1. Godkendelse af referat + dagsorden 2. Punkter til kommende møder Teamet har ansvaret for: Læse referat og dagsorden inden teammøderne Teamet mødes en dag inden skolestart. Strukturere mødernes form arbejde i henholdsvis klasseteam eller fagteam Praktiske opgaver på årgangen Udarbejdelse af årsplaner Planlægge, gennemføre og evaluere indsatsområder Planlægning af åbne dage/uger Den overordnede planlægning på årgangen Evaluering og evt. justering af samarbejdsaftalen, min. én gang i løbet af skoleåret 11

13 Dansk årsplan 4. årgang Uge Emne Indhold Mål Uge Digt forløb Børnene skal lære om - Digt en tiger lyrik. De skal høre, - Ved en forfatters stakit læse og skrive digte. - Hånden fuld af digte Uge IT-forløb - Go animate Børnene skal lave en tegnefilm ud fra et oplæg de skal forberede filmen ved at lave en storyboard. Uge Krageungen Fælles læsning af Krageungen. Uge Juleforløb med teater Vi skal lave et skuespil som børnene skal fremvise for andre. Sideløbende juleopgaver. Uge 1-2 Nytårstaler - Nytårscollage Børnene skal hver lave deres egen nytårstale som de skal fremføre for klassen. Uge 3 Humor-forløb Vi vil læse blandet litteratur om humor og børnene skal selv skrive en humoristisk tekst. Uge 4-5 Fortsætte nytårstaler og lave Se ovenfor opsamling Uge 6 Bogmesse Indhold og mål Uge 8-13 Astrid Lindgren - Bog-træ kommer senere. Fælles læsning af Brødrene Løvehjerte. Arbejde med bogen Verdens bedste Lære om forskellige virkemidler indenfor lyrikgenren. Lave en film med en logisk kronologisk opbygning. Læsning af alderssvarende litteratur. Samtale og arbejde med litteraturen med fokus på person- og miljøbeskrivelser. Lære at arbejde med dramatiske virkemidler og øve fremvisning. Børnene skal lære at udvælge og strukturere materiale til talen. Børnene skal øves i at holde en tale for en større forsamling. Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Kendskab til humor, dens væsen og dens virkemidler. Se ovenfor Læsning af alderssvarende skønlitteratur. Læse og forstå lette 12

14 Uge Uge Projektopgave og fremlæggelser - Ønske om at alle fag inddrages Silke af Bent Haller - Forfatter kendskab Astrid. Vi vil producere et bogtræ med Astrid Lindgrens bøger. Bog Projektklar 1 (fællessamling) Fælles læsning af bogen Silke. Udvælge vigtige passager i bogen. Uge Reklamer Billedlæsning og tolkning. Uge Opsamling Oprydning Portfolio svenske tekster. Kende genre og et forfatterskabs særpræg. Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge. Søge og vælge litteratur/informationer på biblioteket og i digitale medier. Søge information på en systematisk måde. Børnene skal trænes i at læse, forstå og gengive en roman. Arbejde med temaerne, sorg og det at være anderledes. Børnene skal lære at tolke de forskellige budskaber, der sendes med reklamer og kunne gennemskue de forskellige virkemidler. Vores arbejde tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk. Der arbejdes sideløbende med: Grammatik og stavning: Indarbejdes løbende, primært ved hjælp af materialet Stavevejen 2, hvortil der er knyttet netbaserede opgaver. Der vil blive fokuseret på lydregler, stumme bogstaver, sammensatte ord, ordklasser og tegnsætning m.m. Der laves diktater ca. hver 14. dag. Med udgangspunkt i staveprøven ST 3, som tages i september, arbejdes der videre med den enkelte elevs stavefærdigheder. 13

15 IT: It inddrages løbende i den daglige undervisning som hjælpemiddel, middel til informationssøgning, produktion og indlæring. Eleverne skal kunne anvende forskellige funktioner i tekstbehandlingsprogrammer, samt skrive på computer med passende hastighed. Læsning: Vi vil fortsat arbejde meget med læsning. Det er vigtigt, at eleverne læser hver dag. Vi vil fremme elevernes læsefærdigheder således, at eleverne læser mere og finder glæden derved. Vi vil låne bøger på skolebiblioteket hver 14. dag. I løbet af året skal børnene lave boganmeldelser på forskellig vis. Læselyst, læsevaner, læseforståelse, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Der vil blive taget en national test i læsning i januar april og læseprøven SL 40 i maj. Skriftlige opgaver: I forbindelse med de forskellige emner i dansk arbejder eleverne med skriftlige opgaver, fx meddigtning. Desuden fortsætter årgangen med månedsopgaver. Skrift: På 4. årgang fortsættes arbejdet med, at eleverne tilegner sig en ensartet, letlæselig og sammenbunden grundskrift. Evaluering: Skriftlig og mundtlig feedback på skriftlig arbejde Klassesamtaler Elevsamtaler Læse- og staveprøver Elevplaner Portfolio 14

16 Matematik på 4. årgang Erik Prinds inddeler i sin bog Rum til læring undervisningen op i tre rum, et undervisningsrum, hvor det er læreren der styrer timen og hvor nyt stof præsenteres, et træningsrum, hvor eleverne arbejder selvstændigt, men konkret indenfor kan-området og et studierum, hvor eleverne arbejder selvstændigt og problemorienteret. Vi vil i år have fokus på, at eleverne skal øve sig i at være i studierummet og dermed udvikle deres evne til at arbejde problemorienteret. Således vil de matematiske kompetencer komme i spil i stor udstrækning. Eleverne skal opleve, at man kan løse hverdagsproblemer med matematik, og at der ikke kun findes en løsning til et givent problem. Det mener vi er et vigtigt led i, at eleverne fastholder forestillingen om faget som vedkommende og meningsfyldt. Alle tre læringsrum vil selvfølgelig indgå som en del af undervisningen. Organisering: Vi bruger fortsat bogsystemet Format. Bogen er i år mere abstrakt og med langt mere tekst end sidste år. Der er derfor stor brug for, at vi igen i år arbejder meget konkret og oplevelsesorienteret, så eleverne har noget at hæfte deres viden op på. Derfor supplerer vi igen med værksteder, hvor eleverne lærer ved at se (visuel), høre (auditiv), gøre (kinæstetisk) og røre (taktil), og hvor de arbejder alene, i par, i små grupper og i store grupper. Ligeledes vil vi have stor fokus på faglig læsning og arbejde kontinuerligt med hvordan teksterne i bogen skal læses og forstås. Derudover vil vi supplere med mere konkrete opgaver fra andre bogsystemer, når der udelukkende skal trænes færdigheder. Nye faglige emner: Eleverne skal i 4 klasse arbejde videre med følgende emner: decimaltal, brøker, procent og negative tal flytninger og vinkler De 4 regningsarter funktioner, ligninger målestoksforhold perspektivtegning statistik og sandsynlighed kombinatorik rumfang, areal og omkreds Regnehistorier: Regnehistorier vil stadig fylde meget. Igen i år skal eleverne på skift præsentere en regnehistorie for klassen. Alle årgangens regnehistorier samles til en bog, som eleverne arbejder med på skolen. 15

17 Tværfaglighed: Matematik indgår i 4 tværfaglige projekter; Everything is number, Flyt klodsen, projektopgaven og Min vildeste ide. Lektier: Som udgangspunkt vil eleverne fortsætte med ugelektier, som de har kendt siden 1. klasse. Hver anden uge vil de som noget nyt skulle aflevere hjemmeregning. Evaluering Efter hvert emne vil vi både lave en færdigheds- og begrebsevaluering. Færdighedsevalueringen vil vi bruge til at vurdere om den enkelte elev har nået læringsmålene for emnet. Begrebsevalueringen giver os et indblik i, hvorvidt den enkelte elev er i stand til at bruge færdighederne og referer dermed til de 8 matematikkompetencer, som er beskrevet i Fælles mål. Derudover vil eleverne blive præsenteret for børnemål(kan/kan næsten/kan ikke endnu) for hvert emne, som de kender fra 3. klasse. I slutningen af skoleåret vil vi som de andre år lave en MG test.(matematiske Grundfærdigheder) It: Vi vil i år have særlig fokus på, at eleverne skal udvikle redskaber til at bruge regneark. Ligeledes vil vi inddrage activeboard, onlinetræningsøvelser og -spil samt mobiltelefoner som en naturlig del af undervisningen. Matematikkursus: Da vi havde stor succes med sidste års matematikkursus vil vi gentage det i år. Kurset vil være på træningsniveau og vil indeholde meget konkrete opgaver i kan-området indenfor de emner vi har arbejdet med i løbet af året. Konkurrencemomentet(klasserne i mellem) er her tænkt som den motiverende faktor. 16

18 Billedkunst 4. årgang I år vil evalueringen i billedkunst foregår via samtaler, udstillinger og nedskrivning af elevernes egne personlige holdninger til de forskellige projekter. Efter hvert emne vil eleverne skulle tegne og skrive om forløbet og disse vil i slutningen af året blive samlet til en lille bog, som bliver sat ind i elevens portefølje. Hvor det er muligt vil elevernes arbejde blive fotograferet og udprintet til brug i deres små evalueringer eller lagt på elev-og forældreintra. Billedkunstårsplanen tager sit udgangspunkt i Fælles mål. Jeg forbeholder mig ret til at ændre emner og udvikle ideer i samarbejde med eleverne og verden omkring os. Tid Uge 33 Emne Dørskilt Materialer Pap, sakse, lim Mål Øve sig i at bruge saks og sin fantasi i en bundet opgave. Udvikle på en allerede given idé. At fremstille et fællesbillede til klassen. Tid Uge Emne Lerskåle Materialer Hvidler og penselglasuer Mål Kendskab til forskellige lerteknikker og en udvikling af kendte metoder. Herunder arbejde med glasur og mønstre. Åben uge 36: I denne uge vil billedkunst indgår i to dage i henholdsvis samarbejde med dansk omkring tegneserier udarbejdet på computer og portrættegning. Tid Uge Emne Fremtidens klasselokale en klassekonkurrence. Aktiviteter Brainstorm på fremtidens skole/klasse. I grupper tegnes klasselokalet og Fællesrummet og det indrettes efter elevernes ønske der tænkes både i farver, møbler, opbevaring og funktion. (Muligvis laver nogle en papkassemodel i stedet.) Mål At tænke i design og funktion. At tænke ud af boksen og se anderledes på tingene. At fremstille billeder på baggrund af ideer, følelser og holdninger og at fremstille værker i samarbejde med andre. Tid Uge Emne Julekalendere fælles med skolens andre billedkunsthold. Aktiviteter Arbejde med det plane billede, med udgangspunkt i julekalendere. Lave skitse inden vi starter på selve kalenderen. Forside og bagside. Blyanter/tusser, lim. Mål Eleverne skal arbejde med det plane billede og blive fortrolige i brug af 17

19 forskellige slags tusser. Herunder design af mønstre. Tid Uge Emne Broer i samarbejde med N/T Aktiviteter Eleverne skal i grupper bygge en bro, der har en spændvidde på 40 cm, kan bære 1 kilo og være bred nok til at man kan trille en tennisbold henover. Viden om holdbare konstruktioner skal ligge til grund for udførelsen. Eleverne skal indtænke det æstetiske udtryk. Mål At få et æstetisk udtryk til at blive til en konstruktiv bygning som kan løse opgaven. Gruppearbejde med vægt på samarbejde. Tid Uge 1 5 Emne Aktivitet / materialer Mål Lerfigurer / frøer Ler Kendskab til forskellige lerteknikker og arbejde med den rummelige dimension. Tid Uge 8-10 Emne Aktivitet / materialer Mål Matematik og billedkunst Male på store lærreder med dækfarve eller akryl fælles billeder med fast ophængning på skolen.. At lære eleverne om kompositioner i billedfladen herunder begreber som baggrund, forgrund og mellemgrund størrelsesforhold og placeringer. At arbejde i lag med maling og med forskellige maleredskaber. Tid Uge Emne Aktivitet / materialer IT og kunst Arbejde med billedmanipulation på computere.. Herunder parafraser (kendte malerier bliver lavet om og manipuleret og gjort til elevens eget maleri) 18

20 Mål Indsigt i billedmanipulation og kendskab til ordet og ideerne bag parafraser.. Tid Uge Emne Aktivitet / materialer Mål At tegne er at se (et lille tegnekursus) hvad er et stilleben (se billeder af store kunstner der har arbejde med stilleben.) Tegne stilleben og bruge blyanter/ farveblyanter. At arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering. Kendskab til betegnelsen Stilleben. Tid Uge Emne Aktivitet / materialer Mål Gekkoer i gips Eleverne skal lave deres egne gekkoer i gips og ståltråd. Herefter males de med dækfarve. Kendskab til et nyt materiale gips og arbejde med den rummelige dimension. Tid Uge Emne Aktivitet / materialer Mål Under overfladen i samarbejde med N/T Vi skal undersøge det mylder af liv, der findes i søen, også det man kun kan se i et mikroskop. Med det som inspiration skal de skabe billeder af det, de egentlig ikke kan se. At male det man ikke kan se i store forstørrelser og i samarbejde med andre. Desuden arbejde med former og komposition og ikke mindst farver. 19

21 Håndarbejde 4. årgang Overordnede mål Årsplanen er udarbejdet på grundlag af fælles mål. Formålet med undervisningen er at eleverne får indsigt i og tilegner sig færdigheder og kundskaber inden for skabende og håndværksmæssig fremstilling. Desuden skal de tilegne sig relevante fagudtryk samt viden om materialer, redskaber og maskiner. Sociale mål og adfærd i lokalet Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage hensyn til og hjælpe hinanden, da vi er mange om at dele maskiner, redskaber og materialer. Undervisningen organiseres til tider i små grupper eller par for inspirerer hinanden, dele ideer og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på at lærer og elever taler anerkendende til hinanden og om hinandens produkter. Tværfagligt samarbejde Vi tilstræber at samarbejde med årgangens andre fag og lærere, samt skolens emner for åbne uger fx bogmesse, så vidt det er muligt og relevant. Evaluering Der evalueres mundtligt og skriftligt i forbindelse med emnerne. Dele af den skriftlige evaluering inddrages i portfolio. Løbende evaluering sker også via udstillinger og præsentation af arbejdsprocesser og produkter. Opstart og afslutning på timerne For at tilstræbe ro, struktur og overblik for eleverne starter timerne med en fælles snak. Her introduceres nye emner og teknikker samt gøres status over elevernes arbejdsproces. Der foreligger en skriftlig instruktion, samt opslagstavle med skabeloner, teknikker og eksempel på færdigt produkt til hvert emne. Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper hinanden til hele lokalet er ryddet og fejet. Der udarbejdes evt. en dukseplan til fejning. Symaskinerne pakkes sammen efter vejledning og læreren tjekker at alt er ok. Dette sker for at sikre at vores maskiner fungere til næste bruger. periode Produkt eller emne Teknik, mål og evaluering materialer Navne Intro til faget og lokalet Materialelære - bomuld posevæsen Teknik: bagsting, kastesting Mål: kendskab til forskellige sting og materialer Evaluering: tegne det færdige produkt og vise sit posevæsen Mapper, bomuld, nåle, tråd, ris, filt, knapper 36 Åben uge Broderi bogmærke med navn Teknik: Korssting og fri broderi på malet stof Broderistof, bomuldsgarn, groft 20

22 Serviet til brødkurv 41 Åben uge 42 efterårsferie Symaskinekørekort Pose til opbevaring Sno, flette og slentre snorre 47 Åben uge Fortsætte fra uge 46 Mindre juleting 52 juleferie Mål: fremstille produkter med æstetisk og funktionel værdi Evaluering: samtale om korssting overfor fri broderi Teknik: kendskab til symaskine, trådning, forskellige stingtyper Mål: at kunne bruge og håndtere symaskine, kendskab til 3 teknikker til at fremstille en snor, at kunne fremstille et produkt med æstetisk og funktionel værdi. Evaluering: kort beskrivelse af arbejdet med symaskinekørekort. Teknik: sy i hånden og på maskine Mål: at hente inspiration i en højtid stof, stofmaling Kopier, symaskiner, tråd, stofprøver, papir, bomuldsstof Bomuld, garn, julematerialer 1 5 Slange og himstergims Teknik: at fingerstrikke og med pinde samt hækling Uldgarn, strikkepinde Mål: at kunne bruge masketeknik til fremstilling af et produkt Evaluering: samtale om strikketeknik og udstilling på biblioteket 6 Åben uge - bogmesse Håndarbejde kunne evt. bidrage med at sy bogomslag og sælge dem. 7 vinterferie 8 13 Materialelære syntetisk Build a monster Teknik: designe, fremstille mønster, sy figur vha. mønster, dekorere Mål: designe, planlægge, udføre og evaluere et tekstilt produkt Fleece eller jersey, tråd, øjne, rester af stof, bånd osv. 21

23 Evaluering: præsentation af sit produkt for klassen og udstilling 14 påskeferie Frisbee med molasyning eller anden teknik Teknik: syning på maskine, molasyning og evt. anden teknik Mål: arbejde med komposition og farvelærer, Evaluering: foto til portfolio, afprøvning af flyveegenskaber Bomuld, tråd, ris 21 Åben uge - afdelingsuge Væve eller Et selvvalgt projekt, hvor man bruger de teknikker der er lært i årets løb 23 Åben uge - afdelingsuge Færdiggøre produkter, oprydning og portfolio Teknik: vævning eller brug af de teknikker de har lært i årets løb Mål: at arbejde med et projekt fra ide til færdigt produkt. Mål: opsamling på kundskaber og viden Evaluering: portfolie samles Idræt 4. årgang Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet også bliver bevidste om idrættens sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, hvorfor fairplay-begrebet vil få en central placering i idrætstimerne. Til fairplay hører bl.a. accepten af forskelligheden i egne og andres færdigheder og en øget bevidsthed om betydningen af taber- og vinderreaktioner. De valgte idrætsaktiviteter, er meget varierede, således at alle hovedområderne inden for idrætsundervisningen er repræsenteret: - Slagboldboldspil - Boldspil - Lege Mål for idrætsundervisningen 22

24 Boldspil Det er formålet med årets idrætsundervisning i boldspil, at eleverne lærer at: - udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder - deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil - erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse - beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil - acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Lege Det er formålet med årets idrætsundervisning i lege, at eleverne : - får udvidet deres legerepertoire ved at lære ældre og alternative lege at kende - lærer at udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Arbejdsformer Undervisningen kan f.eks. foregå klassevis, på blandede hold mellem de to klasser der ikke har svømning og drenge/pigeopdelt. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs. Evalueringen foregår løbende gennem dialog om spillets og elevernes fremskridt. Svømning De fleste børn er trygge i vandet. Ligeledes er der mange børn på årgangen, som allerede svømmer godt og har taget vores egen svømmeprøve, hvilket betyder at de må opholde sig i den dybe ende af det store bassin. Målet for svømmeundervisningen på 4. årgang er: - at eleverne ved skoleårets slutning skal være i stand til at svømme minimum 300 meter uden at holde pause. - at svømmeundervisningen skal styrke elevernes kropslige bevidsthed, sociale udvikling og kreative evner. På fjerde årgang vil vi fortsætte arbejdet med indlæring og finpudsning af svømmearterne. Vi vil have fokus på de to første: brystsvømning og crawl, men andre vil også blive introduceret. Derudover vil vi udbygge arbejdet med spring fra kant og vipper og noget livredning eksempelvis flydeøvelser og bjærgeøvelser. Leg vil fortsat være et vigtigt element i undervisningen. Ligeledes benyttes relevante rekvisitter. Der vil fortsat være mulighed for at tage vores førnævnte svømmeprøve. 23

25 Musik 4. årgang Eleverne har haft musik i fire år. De har nu en begyndende forståelse for musikkens grundelementer, de kender et godt udvalg af sange - både nye og ældre, kan synge kanon og lave andre øvelser der leder hen mod flerstemmig sang. Ligeledes er de begyndt at få forståelse for musikkens sprog og de termer man bruger når man taler om musik. Alt dette skal vi arbejde videre med i 4. klasse. Vi arbejder hen mod de trinmål for 4. klasse, som er formuleret i Fælles mål for musik Undervisningen vil bl.a. indeholde følgende elementer: - Fælles sang - nye og gamle sange fra ind og udland - begyndende leg med flerstemmig sang - sammenspil - musiklytning og analyse - arbejde med komposition og improvisation - arbejde med notation, basal nodelære, formskemaer - Hørelære - Musikhistorie og genreforståelse hvor det er relevant. - og meget mere Vi håber at se elever der: - synger med glæde, klang og god intonation - er i stand til at lytte til og forstå sin egen rolle i den store sammenhæng i f.eks. sammenspil - forholder sig til det musik de hører i forskellige kontekster - forstår form- og akkordskemaer og kan anvende disse i sammenspil og i analyse - kan høre forskel på om en melodi går op eller ned og gerne om en akkord er dur eller mol Evalueringen vil foregår løbende og især være af mundtlig karakter. Ligeledes vil optagelser af indlærte numre, optrædener, quiz og løsning af opgaver også blive brugt. Natur/teknik 4. årgang Vores undervisning tager udgangspunkt i fælles mål. Specielt Arbejdsmåder og tankegange har vi i fokus i år. Det er nemlig nu vi ligger grunden til, hvordan eleverne fremover kommer til at se på naturfag. Med den nye didaktiske bølge af elevstyret problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetoder er det mere relevant end nogensinde. De skal få en fornemmelse af at naturfag er noget dynamisk, som man kan undersøge og arbejde med på mange måder. Det gør faget autentisk og vedkommende. Vi skal arbejde meget med hypotesedannelse og retten til at prøve alt af og turde forkaste det igen, hvis det ikke virker. Nedenstående er en oversigt over emner og læringsmål. Emne Ild en farlig ven Børnemål Jeg ved hvad jeg skal gøre hvis der opstår en brand 24

26 Jeg ved hvad ild har betydet for udviklingen af mennesket Jeg kender ildens trekant og kan derfor fortælle hvad der skal til for at noget kan brænde Jeg kan lave et bål Jeg ved at ingenting i naturen forsvinder Jeg ved at ild er forudsætningen for at vi har varme og elektricitet Jeg ved hvordan der kommer varme i mit hus Jeg ved i hvilke klimazoner der er lidt nedbør og høje temperaturer og dermed større risiko for skovbrande Sundhedsfaglig uge Jeg kan fortælle hvordan man kan leve sundt Jeg kender til fedt, protein og kulhydrater Deltage i konkurrencen: Flyt klodsen Jeg kan fortælle hvordan vi transporterer varer rundt i verden. Jeg ved at vi i vores dagligdag bruger energi for at leve det liv vi lever i Danmark Jeg ved at meget af den energi vi bruger stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer Jeg ved at energien kommer fra solen Jeg ved at jeg i samarbejde og gennem eksperimenter kan finde nye måder at transportere dagligvarer på uden brug af fossile brændsler Jeg ved at der ikke kun er et svar på et givent problem Jeg ved at alles forslag bidrager til den fælles løsning Det vilde vejr Jeg kan med enkle fagudtryk lave simple vejriagttagelser, herunder måle temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. Jeg ved hvad der har indflydelse på hvordan vejret bliver Broer Jeg ved hvilke former der er stærke og stabile Jeg ved hvor vi har broer i Danmark Jeg ved at der er brug for at se med forskellige øjne på et projekt 25

27 Jeg ved at alles ideer bidrager til den fælles løsning, men nogle ideer bliver forkastet og erstattet af nye Jeg ved at man skal få mange ideer for at få en god ide Atlaskursus Jeg ved hvilke klimazoner der findes i verden Jeg ved at der er bestemte planter og dyr i bestemte klimazoner Jeg kender de syv verdensdele og kan finde dem på et kort Jeg kender signaturer på et kort og kan finde verdenshjørnerne Hvad er der under overfladen? Jeg kender navnene på mindst 5 dyr og planter i søen og ved hvilken gruppe de tilhører Jeg kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur Jeg kan fortælle om en fødekæde i søen Jeg ved at de forskellige dyregrupper er tilpasset livet i vand på forskellige måder Jeg ved at der findes rene søer og forurenede søer Historie på 4. årgang Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget i undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen og arbejdsformer. Historie har 2 ugentlige lektioner. I undervisningen veksles mellem forskellige arbejdsformer såsom klasseundervisning, gruppearbejde, drama, selvstændigt arbejde, museumsbesøg og kreative værksteder. Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for områderne: Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling 26

28 Målet er, at eleverne udvikler en forståelse af, at de selv er et resultat af historiske processer, og at de med et voksende kendskab til disse processer bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker, natur og samfund. Evaluering: Efter afslutningen af et emne eller tema evalueres elevernes udbytte på forskellige måder. Evalueringen vil veksle mellem: Skriftlige opgaver, essays, tip en 13 er eller tests udformet som multiple choice. Selvevaluering i form af elevens logbog og portfolio, hvor eleverne fortæller om deres oplevelser, forståelser og udbytter af undervisningen. Mundtlig evaluering i form af samtale og genfortælling af gennemgået stof. Afklaring og begrebsforståelse gennem drama og leg. Efter hvert emne eller tema sættes der et produkt i portfoliomappen. Emner Temaer: Der arbejdes med de forskellige områder som enten tema eller emne. Enkelte forløb vil indgå i tværfaglige forløb Vikingetiden Egypten Romerriget Jul i gamle dage Grønland Middelalderen Børn i gamle dage. Materialer: Ind i historien 4. klasse af Carsten Overskov De små fagbøger Vikinger af Inger Byrjalsen Vikinger mod vest Fagdingoer De små fagbøger Middelalderen af Inger Byrjalsen De små fagbøger De nordiske guder af Knud Erik Larsen De små fagbøger Det gamle Rom af Inger Byrjalsen De små fagbøger Det gamle Egypten af Inger Byrjalsen Alle tiders middelalder af Margit Broust Jensen Temabog A, historie i 3. klasse af Kjartan Simonsen Historie i fjerde af Niels Aage Jensen Udvalgte film Egne materialer 27

29 Engelsk på 4. årgang Overordnede mål Årsplanen er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets Fælles Mål for faget. Disse kan findes på følgende link: 9%20-%20Engelsk.aspx?fullpub=1 Undervisningen sætter fokus på udvidelse af elevernes ordforråd gennem sange, rim, remser, lytteøvelser, små tekster, lege, filmklip samt betydningskort (begreb + billede), hvorved de 15 kommunikative færdigheder forbedres. Det skriftlige sprog kobles kontinuerligt på gennem grammatikøvelser, opgaver med forvekslingsord samt opgaver til fremme af ordforråd og sproglig opmærksomhed. Mål Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse samt kultur og samfundsforhold indgår i alle forløb. I første forløb (3.-4. klasse), lægges især vægt på at lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdagssituationer på baggrund af kommunikation at anvende IT ved informationssøgning at anvende omformulering og andre kommunikative strategier, når ordforrådet ikke slår til at kende til centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former at stave hyppigt forekommende ord at kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande at gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning at udtrykke sig praktisk-musisk. Elevernes personlige udvikling Engelskundervisningen i 4. klasse bidrager til at udvikle elevernes personlige, kulturelle og folkelige bevidsthed. Elevernes nysgerrighed for det fremmede og anderledes søges, pirres og opøves. Elevernes indsigt i forskelle og ligheder mellem nationer og folkeslag styrkes gennem mødet med det fremmende og anderledes. I forlængelse heraf gives der hermed mulighed for øget mellemfolkelig forståelse. På sigt skal eleverne opleve det engelske sprog som bindeled mellem den lokale verden, det store nationale og det endnu større internationale og globale samfund. Der arbejdes med at gøre eleverne trygge og fortrolige med sproget, så de kan fortælle om deres hverdag på engelsk. Arbejdsform Engelsktimerne vil veksle mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde. Computeren anvendes, når det er muligt til informationssøgning, spil og skriftligt arbejde. Der undervises så vidt muligt på engelsk. 28

30 Evaluering Der anvendes evalueringsark (kan-cirkler), som illustrerer, hvilke områder eleverne er fortrolige med, og hvilke de endnu ikke er så fortrolige med. Med udgangspunkt i elevernes mundtlige og skriftlige opgaver evalueres der gennem samtaler med klassen/den enkelte elev. Eleven udvælger 1-2 opgaver til elevens portofolio i hvert forløb. Materiale Abracadabra Textbook Blue Cat for 4. kl og Blue Cat for 5. klasse Kopiark Egne materialer Cooperative Learning-materialer Film, filmklip Musik og lytteøvelser Frilæsningsbøger Emner This is me and my family, the body, clothes Numbers, the clock, school, Days of the week, time, months, seasons, the weather, space Music, sports, idols 16 Going shopping, meals, Flags, British Isles, animals The Holidays; Halloween, Christmas, Easter. 29

31 Kristendom på 4. årgang Undervisningen tager udgangspunkt i de opstillede retningslinjer for faget i Fælles mål. I fjerde klasse vil vi bygge ovenpå den grundviden, eleverne har tilegnet sig i 1.-3.klasse. Målet med undervisningen er, at den enkelte elev med udgangspunkt i kristendommen kan forholde sig til den religiøse dimension i hverdagen og forstår, at den har betydning for den enkeltes livsopfattelse - også i forholdet til den anden (andre). Desuden skal undervisningen gerne medvirke til at give den enkelte elev et grundlag for stilling- og ansvarstagen over for sig selv, medmennesket og naturen. Vi håber derfor at opleve børn, der nysgerrigt stiller spørgsmål til og søger indsigt i tilværelsens mange aspekter. Periode Emne og indhold Mål Uge Hellige skrifter: At få kendskab til Bibelens samt Biblen andre hellige skrifters opbygning og tilblivelse Koranen At tilegne sig historier om Hellige skrifter i Hinduismen grundlæggende eksistens-vilkår. Uge Ensom eller bare alene: Begreberne ensomhed, fællesskab. Forskellen på at være ensom og alene Fortællinger om ensomhed fra forskellige religioner Hvordan hjælper man andre ud af ensomheden? Uge Jul Gennemgå julesamler med fokus på det kristne budskab. Jul i andre lande Give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske. Udtrykke hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen Få et dybere kendskab til indholdet af julesamlerne Få kendskab til jul i andre lande. Uge 2-6 Ritualer Ritualerne fanger tiden Ritualer laves med kroppen Religiøse ritualer Ritualer fra forskellige lande / religioner At blive bevidste om ritualers eksistens og funktion i menneskers liv At få kendskab til traditionen bag deres egen brug af ritualer At se forskellen på andres brug af ritualer. 30

32 Uge 8-13 Hvorfor skal man tilgive? Hvad er samvittighed? Hvornår er man skyldig? Hævn Den bibelske fortælling om Jakobs kamp med Gud og David og Batseba. Uge Ansgar og kristendommen i Danmark Kristendommens indførelse i Danmark At blive bevidste om betydningen af tilgivelse i mellemmenneskelige relationer At få kendskab til fortællinger om tilgivelse At få en begyndende fornemmelse for forskellen mellem synd og skyld og deres relation til tilgivelse At formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer. At gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold. Uge De kristne højtider/opsamling af året. Genopfriskning af de kristne højtider. Opsamling af året højtider. Sikre kendskabet til de kristne Evaluering Evalueringen af undervisningen vil variere fra emne til emne. Vi vil jævnligt bruge Test din viden på Liv og Religions hjemmeside. Desuden vil evalueringen bl.a. bestå af mindre fremlæggelser, små dramasekvenser, diskussioner samt logbogsskrivning. 31