Vejr og vejrforudsigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejr og vejrforudsigelse"

Transkript

1 Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is wanted. Watt and Stephenson whispered in the ear of mankind their secret, that a half ounce of coal will draw two tons a mile, and coal carries coal, by rail and by boat, to make Canada as warm as Calcutta; and with its comfort brings its industrial power. Ralph Waldo Emerson: The Conduct of Life, 1860 Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det betyder, at klimaet i Danmark er tydeligt påvirket af Vesterhavet, Nordsøen og Golfstrømmen. Når vinden bevæger sig over disse fugtige havområder opsamles meget fugtighed i luften. Derfor er det danske klima meget nedbørspræget. Ydermere er havene gode til at opsamle varme. Om sommeren bliver landjorden hurtigt opvarmet; men man når oftest hen mod slutningen af juli eller begyndelsen af august, før havene når deres højeste temperatur. Om efteråret afkøles landjorden hurtigt, mens havene afkøles langsommere. Derfor fryser de danske farvande sjældent om vinteren. Det overordnede klima for Skandinavien bestemmes af den såkaldte jetstrøm. Jetstrømmen er et bælte i stratosfæren i ca. 15 km højde, hvor der blæser nogle meget stærke vinde. Hastigheder på k/t er ganske normale. Lavtrykkene fra Atlanten følger normalt denne jetstrøm. Når det om vinteren bliver rigtigt koldt, er det, fordi jetstrømmen er rykket mod syd. Derved går de varme og fugtige lavtryk syd om Danmark, mens vi får den tørre og kolde luft fra øst eller nordøst. Når der om sommeren er langvarige hedebølger, er det oftest, fordi jetstrømmen forskydes mod nord. Derved går de fugtige og nedbørsrige lavtryk nord om landet, og i stedet er der åbnet for en strøm af varm og tør luft fra øst el. sydøst. Vejrforudsigelse: Meteorologerne har enorme computere til rådighed, når de laver vejrudsigter; men bare ved at observere skyerne kan man faktisk danne sig et godt overblik over det kommende vejr. Hvis man fx. er på teltur efter en fin dag med højt solskin og ser tynde uld agtige skystriber på den vestlige aftenhimmel, gør man klogt i at efterse teltenes oversejl; for der vil ret sikkert komme regn inden for de næste 12 timer. Forskellige vejrsætninger som "Går Solen ned i en sæk, står den op i en bæk" vidner om, at man før meteorologiens fremkomst havde forskellige måder at forudsige vejret på.

2 Side 2/21 Ovennævnte vejrsætning svarer til den engelske "Red sky at night, shepherds's delight, red sky in the morning, shepherd's warning. Hvis luften ikke indeholder ret meget fugtighed, vil solnedgangene oftest blive ret røde; mens røde morgener oftest tyder på stor fugtighed og muligt regnvejr eller regnbyger. Er morgenen derimod grå, vil dagen sandsynligvis blive klar og tør. Om sommeren kan svalernes flugt benyttes som en ret sikker metode til vejrforudsigelse. Svalerne fanger flyvende insekter i luften. Når der er højtryk og lav fugtighed, flyver insekterne (og dermed svalerne) højt. Ved lavt tryk og høj fugtighed flyver insekterne (og svalerne) lavt. Hvis man ser en ring om Solen eller Månen, kan denne også benyttes til at forudsige vejret. En sådan ring kaldes en halo, og hvis haloen udvider sig, bliver det klart og tørt. Hvis haloen formindskes, betyder det regn. Den udvidende halo indikerer nemlig en formindskende mængde fugtighed i luften, mens den formindskende halo indikerer tiltagende fugtighed. Vejret og atmosfæren: I klassisk meteorologi beskæftiger man sig med de vejr producerende fænomener, som fremkommer i det lag af atmosfæren, som ligger imellem jordoverfladen og tropopausen (se illustrationen). Moderne forskning har dog vist, at langt flere faktorer har indvirkning på de vejrtyper som jordboerne udsættes for. Fx. kan solvinden skabe magnetiske storme, som kan have betydning for jetstrømmenes løb. Jordens hældning og forandringer af denne kan have langtidsvirkninger på klimaudsving som fx istider. Endelig kan atmosfærens kemiske sammensætning i større eller mindre grad påvirke klimaet. Atmosfæren er egentlig forholdsvis tynd set i forhold til jordens radius på ca 6330 km. Nogle sammenligner det med skrællen på et æble! Atmosfærens højde (eller tykkelse) er svær at måle, idet lufttætheden blot bliver mindre og mindre ud mod det interplanetare rum; men i normal meteorologisk henseende plejer grænsen at sættes til omkring 100km. I astronomisk og rumfartsmæssig henseende sættes grænsen normalt til omkring 500km. Til sammenligning kan det noteres, at de amerikanske rumfærger hovedsagligt går i banehøjder mellem 300km og 900km. Den internationale rumstation ligger i ca 330km højde.

3 Side 3/21 Atmosfærens opbygning fremgår af nedenstående skema.

4 Side 4/21 Jordkloden i rummet: Jorden bevæger sig omkring solen i en elliptisk bane med solen i det ene brændpunkt. Jordens baneplan omkring solen benævnes ekliptika. Jordens akse hælder 66.5 grader i forhold til ekliptika, hvilket er årsag til årstidernes skiften på jordoverfladen. Grafisk kan jordklodens omdrejning om solen skitseres som følger: Al den energi, jorden modtager, kommer fra solen. Det er solens indstråling, som holder jorden varm og leverer energi til vejrsystemerne. Som det ses af ovenstående illustration, ændrer jorden hældning i løbet af året, således at både den sydlige og den nordlige halvkugle er tættest på solen. På den halvkugle, der er tættest på solen, er der sommer; medens der er vinter på den halvkugle, der er fjernest fra solen. Alligevel er det egentlig ikke afstanden til solen, der betyder det helt store jordens afstand til solen varierer nemlig med omkring 2 millioner km. Og vi er faktisk fjernest fra solen, når vi har sommer på den nordlige halvkugle.

5 Side 5/21 Det faktum, der for alvor er bestemmende for den varmemængde, vi modtager fra solen er indstrålingsvinklen. Desto højere solen kommer på himlen, desto mere vinkelret er indstrålingen derfor modtages mere energi pr. arealenhed om sommeren end om vinteren. Dette kan man afprøve med en almindelig lommelygte og et stykke pap. Når lommelygten placeres mere eller mindre vinkelret i forhold til papiret, vil lyskeglen fra lommelygten dække et mindre areal, end når lommelygten holdes i en mindre vinkel. En spændende ting er, at myrer bygger deres tuer efter dette princip. Myrerne har brug for at have en konstant temperatur nede i tuen; derfor er det nødvendigt for dem at skaffe sig så meget varme om vinteren som muligt. Midt om vinteren kommer solen ca 9 grader over horisonten set fra Danmark. Hvis man måler på sydsiden af en myretue, vil man opdage, at den er vinklet, således at solens stråler om vinteren går så vinkelret på tuen som muligt. Derfor opfanges der mere af solstrålingens varme, end der ellers ville gøre. Vinde: Varmen fra solens indstråling er også forklaringen på, at der blæser vinde i jordens atmosfære. Alle vindsystemerne på jorden kan faktisk forklares med een simpel sætning: Varm luft stiger til vejrs, mens kold luft synker mod jorden. Et grundlæggende faktum er, at varm luft fylder mere og derfor er lettere pr rumenhed end kold luft. Det er basalt set samme princip, der bevirker, at en korkprop flyder mod overfladen i et glas vand. Et andet vigtigt faktum ved forståelse af vindene i jordens atmosfære er, at luften vil strømme fra steder med overtryk til steder med undertryk. Det er en fysisk lov, som også gælder i mange andre sammenhænge.

6 Side 6/21 Hvis jorden stod stille ville ovenstående to principper være altdominerende for vejret på jorden; men idet jorden bevæger sig (roterer) afbøjes de luftstrømme, som bevæger sig fra højtryk til lavtryk. Denne afbøjning kaldes for corioliskraften og har stor betydning for vejret. Den afbøjende kraft vokser nordover mod højre og sydover mod venstre set fra vindens retning. Den kraft er bla. årsag til de forholdsvis fastliggende vindsystemer, som bla den nogenlunde konstante dominans af vestlige vinde i de skandinaviske områder. Nedenstående illustration viser de fremherskende vindsystemer på jordkloden: Figuren giver en oversigt over de fremherskende vindsystemer i atmosfærens nederste lag mod jordoverfladen. Figuren svarer til den periode, hvor solen står vinkelret over ækvator. Hele tryk og vindsystemerne flytter med solen og ændres således med årstiderne.

7 Side 7/21 Jetstrømmene: Varm og kold luft i bevægelse er altså grunden til stort set alle vejrfænomerne på jordkloden. Hvis man ser på et tværsnit af atmosfæren fra nordpol til ækvator, vil vindsystermerne kunne skematiseres som følger: Illustrationen viser bl.a ITK, den InterTropiske Konvergenszone ved ækvator, hvor varm luft stiger til vejrs. Ved polarfronten møder varm luft fra subtroperne kold luft fra de polare egne. Disse luftstrømme afbøjes af coriolis kraften, således at det egentlig bliver til kraftige tværsgående luftstrømme. Disse jetstrømme er altså kraftige vinde, som findes i 8 12 km højde. Vindhastighederne i disse jetstrømme ligger omkring 200km/t, men ekstremer kan forekomme! Der går normalt en vestlig jetstrøm i 10km højde over Skandinavien. Hvis denne jetstrøm om vinteren forskydes mod nord, bliver vejret i Danmark domineret af de sydligere områders varme. Hvis jetstrømmen derimod forskydes mod syd, således at den ligger syd for Danmark, vil det hjemlige vejr blive domineret af kolde polarvinde. Den nordlige polarfronts beliggenhed skifter med vejret og årstiderne, men området omkring Island er centralt for vejrudviklingen i vores del af Europa. Netop derfor var der under anden verdenskrig kamp om opbygning af meteorologiske målestationer i Grønland og havet omkrig Island. Kendskab til vejret ved Grønland og Island giver ganske enkelt et godt udgangspunkt for beregning af det nordeuropæiske vejr 2 5 dage frem.

8 Side 8/21 Omkring Island krøller polarfronten, og det er disse krøller som er udslagsgivende for dannelsen af de dynamiske lavtryk, som i den grad præger vores vejrforhold. Polarfronten er ikke en skarp opdeling mellem varm og kold luft, men nærmere en krøllet og diffus zone, hvor luftmasserne mødes. Når der på den måde opstår en bugtning på polarfronten, vil luftmasserne kunne begynde at snurre rundt der er dannet en cyklon bedre kendt som et dynamisk lavtryk eller blot lavtryk. Disse lavtryk dannes hele tiden på denne måde nogle vokser sig store og får stor betydning for vejret over en kortere periode, mens andre lige så stille går i opløsning af sig selv. Lavtryk dannes overalt på jordkloden de vældige hurricanes, vi hører om fra den Meksikanske Golf, er således også lavtryk. Forskellen er blot, at der er havet varmere, hvilket forårsager større luftstrømning og følgelig meget større energi til lavtrykket.

9 Side 9/21 Lavtrykkets livsforløb: Langt størstedelen af det vejr, vi oplever i Danmark, er bestemt af lavtrykspassager, hvorfor vi vil kigge lidt nærmere på, hvorledes disse lavtryk dannes og udvikler sig. De fleste af de lavtryk, der får betydning for det danske klima, er dannet ude over Atlanterhavet. Derefter føres de med jetstrømmen mod Skandinavien. De første tegn på en lavtryksdannelse forekommer blot som en bugtning på polarfronten. Ved jordoverfladen vil vindene blæse rundt om lavtrykket. Der er ikke noget underligt i rundkredsbevægelsen det er blot vinde, som er dannet af luft, der strømmer mod lavtrykket for at fylde dette op til normalt tryk. Disse vinde afbøjes af coroioliskraften, hvorfor de cirkelformede vinde og skysystemer opstår. Vindene vil derfor altid blæse mod uret omkring lavtrykssystemet. Lavtrykket er dannet. Den varme luft i varmfronten glider langsomt op over den kolde luft. Det laveste tryk findes i spidsen af varmluftsektoren.

10 Side 10/21 Koldfronten bevæger sig hurtigere end varmfronten, hvorfor denne indhenter varmfronten. Når fronterne således klapper sammen, siger man, at fronterne okkluderer hinanden. Fronterne er helt okkluderede, og den varme luft ligger nu oppe over den kolde luft. Lavtrykket er således ved at blive fyldt op og går langsomt i opløsning.

11 Side 11/21 Forudsigelse af lavtrykkets bevægelse: Lavtryk kan af og til opføre sig helt unormalt; men langt hovedparten af de lavtryk, som vi oplever, følger sådan set et meget fastlagt mønster. Derfor er det også med en vis grad af nøjagtighed muligt at forudsige, hvorledes disse lavtryk vil bevæge sig. Sådanne forudsigelser kan man vha. få observationer gøre rimeligt nøjagtige et halvt eller helt døgn ud i fremtiden. De forskellige landes meteorologiske centraler indsamler observationer fra mange tusinde observationsposter hele jorden rundt. Disse data behandles i enorme supercomputere for at beregne, hvorledes vejret udvikler sig. Derfor kan meteorologerne i dag nå rimelige nøjagtigheder i tidsrum op til omkring 7 døgn. Ved visse former for friluftsliv har vejret stor betydning for aktiviteternes gennemførelse, og på visse årstider kan vejrforhold få direkte sikkerhedsmæssige konsekvenser. Turlederen på et forløb, hvor vejret kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser for forløbets afvikling, bør derfor sikre sig at kunne skaffe sig korrekte informationer om vejret. Disse informationer kan være baseret på egne iagttagelser og i mere øde egne kan disse iagttagelser være det eneste grundlag, man har. I de fleste Skandinaviske områder er det dog nogenlunde enkelt at få tilgang til ret nøjagtige vejrprognoser man kan blot medbringe en lille lommeradio og lytte til vejrudsigterne i radioens nyhedsudsendelser. Både norsk og svensk radio sender ret detaljerede vejrudsigter. Skal man selv prøve at vurdere, hvorledes vejrsituationen bliver fremover, kan de følgende afsnit om skygenkendelse og frontpassager bruges som udgangspunkt. På baggrund deraf skulle det være muligt at nå rimelig nøjagtighed i sin bedømmelse af vejret i tidshorisonter op til et helt døgn. Frontpassage: Frontpassager giver altid omslag i vejret og som oftest er skift i vejrtyper forbundet med nedbør. I det hele taget forekommer nedbør i alle de situationer, hvor kold og varm luft mødes. Koldfront: Koldfronten består som navnet antyder af kold luft. Kold luft er tungere end varm luft (målt pr. rumenhed), hvorfor kold luft vil synke mod jorden. En koldfront i bevægelse vil derfor skubbe den varme luft væk og op. Herved kan der dannes kraftige cumulus skyer og sandsynligvis også cumulunimbus. I forbindelse med en cumulonimbus kan vejret skifte meget hurtigt. Pludselig stærk blæst og

12 Side 12/21 kraftig, pludselig nedbør er forbundet med cumulonimbus skyer. Samme skytype kan i endnu kraftigere udgave bringe lyn og torden samt hagl. Koldfronten er derved normalt voldsommere end varmfronten; men til gengæld er koldfronten hurtigere overstået, idet den bevæger sig hurtigere. Passage af en koldfront efterfølges i Danmark ofte af klart vejr fra nordvest.

13 Side 13/21 Varmfront: Varm luft stiger til vejrs, så varmfronten er selvfølgelig karakteriseret ved, at den varme luft glider ind over den kolde. De første synlige tegn på en varmfronts ankomst vil kunne ses som tiltagende cirrus skyer højt oppe. Senere bliver skylaget tættere, og efterhånden kommer der nedbør. Regn(sne) vejret kan fortsætte i mange timer og kan ofte dække hele landet.

14 Side 14/21 Skygenkendelse: Oversigtsmæssigt kan de forskellige grupper af skyer deles op i høje skyer, mellemhøje skyer og lave skyer. De høje skyer omfatter cirrus, cirrustratus og cirrucumulus. Høje skyer findes i tre til otte km højde i polare egne, frem til tretten km høje i temperede områder og seks til atten km højde i tropiske områder. Mellemhøje skyer består hovedsageligt af altostratus, altocumulus og nimbus. Mellemhøje skyer findes i to til fire km højde i polare egne, i to til syv km højde i tempererede egne og i to til otte km højde i tropiske egne. Lave skyer omfatter hovedsageligt stratus, stratocumulus og cumulus. Lave skyer findes overalt på kloden i op til to km højde. Cirrus: Cirrusskyer består af iskrystaller og fremstår som adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide eller overvejende hvide flager eller smalle bånd. De har gerne et trådet og/eller silkeagtigt skær. På dansk kaldes cirrusskyer ofte for fjerskyer. Cirrusskyerne er ofte det første tegn på, at en varmfront med nedbør nærmer sig. De kan optræde op til flere døgn forud for frontpassagen. Ses cirrusskyerne tiltage og samtidigt langsomt afløses af tykkere skylag, vil frontpassagen (og dermed regnvejret) indfinde sig i løbet af et halvt til et helt døgn. Cirrostratus: Cirrostratus skyer består af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt, gennemskinneligt skyslør. Halofænomener kan ofte observeres i forbindelse med tynde cirrostratus. Cirrostratus er ofte en forløber for en varmfront og varsler derved nedbør. Cirrustratus er ikke i sig selv en nedbørsgivende sky. Cirrocumulus: Cirrocumulus består af iskrystaller, og evt. underafkølede vanddråber. Cirrocumulus kan optræde både før og efter fronter; men de kan også være på himlen uden at varsle dårligt vejr. Øges de i antal, er de dog tegn på en varmfronts komme.

15 Side 15/21 Cirrocumulus er ikke i sig selv en nedbørsgivende sky. Altostratus: Altostratus består af vanddråber og iskrystaller og er en nedbørsgivende sky. Altostratus skyerne har næsten altid en meget stor horisontal udbredelse op til flere hundrede km. Samtidigt kan de have tykkelse på op til to km. Altostratus forekommer meget ofte i forbindelse med passage af en varmfront. Når altostratus dækker himlen, er der kun få timer, til regnen kommer. Altocumulus: Altocumulus består af vanddråber; men ved lave temperaturer kan der dannes iskrystaller. Altocumulus optræder ofte som et udstrakt lag af små skydele, som oftest forekommer regelmæssigt arrangeret. Altocumulus kaldes ofte for lammeskyer og findes ofte i forbindelse med frontpassager og er i den forbindelse et tegn på snarlig regn/nedbør. Altocumulus kan dog også dannes ved sammenklapning af andre cumulus skyer. Nimbostratus: Nimbostratus består af vanddråber, regndråber, snekrystaller og snefnug. Et nimbostratuslag er et gråt skylag, hvis udseende er diffust på grund af den mere eller mindre vedvarende regn eller sne, som er forbundet med skylaget. Nimbostratus giver ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med frontpassager. Stratus: Stratus består som regel af vanddråber, men kan ved lave temperaturer bestå af små ispartikler. Stratus ses som et tåget, gråt ensformet skylag, hvis bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Stratus kan være en nedbørsgivende sky. Stratocumulus: Stratocumulus består af vanddråber nogle gange sammen med regndråber eller snefnug. Hvis dagen starter med disse lave bølgeskyer, kan man oftest forvente tørvejr.

16 Side 16/21 Cumulus: Cumulusskyer består hovedsageligt af vanddråber. Cumulus optræder som adskilte tætte skyer med klare omrids. Skyerne udvikler sig i højden og kan få blomkålsudseende i toppen. Store cumulusskyer kan give nedbør; men så længe skyens hovedsagelige farve stadig er hvid eller hvidlig, forbliver det tørvejr. Cumulonimbus: Der findes øvrige skytyper end de nævnte. En hel række af disse optræder dog kun i forbindelse med bestemte terrænformer (høje bjerge). Dog er specielt én af de øvrige skytyper værd at medtage i beskrivelsen, nemlig cumulonimbus, som er en torden eller bygesky. Cumulonimbus består af vanddråber og hagl. I de øvre dele af skyen findes iskrystaller. Cumulonimbus er en meget tæt og tungt udseende sky. Skyens underside er ofte mørk mens skyens top kan være skinnende hvid. Cumulonimbus kan vokse til meget store skyer, som kan nå op i 15km højde. I skyens midte findes nogle kraftige opvinde, som forårsager, at nedbør fra skyen hvirvles flere gange op og ned i skyen, inden den når jorden. Man mener, at det er den statiske elektricitet fra denne hvirvlen, som giver anledning til lyn og torden. Det er endvidere disse kraftige opvinde i skyens centrum, som kan udvikle sig til skypumper i andre egne af verden kendt som tornadoer. Cumulonimbus er meget ofte en nedbørsgivende sky ofte med pludselig nedbør i kraftige mængder.

17 Side 17/21 Forudsigelse af vejret ved skyiagttagelse: Efter at man har lært de forskellige skyformer at kende, kan man lettere overskue, hvorledes vejrsituationen vil være nogle timer ud i fremtiden. De enkelte skyformer optræder i forskellige situationer, hvorfor det sædvanligvis vil være muligt at nå ret præcise forudsigelser. For yderligere at simplificere processen kan man opstille et diagram over en typisk frontpassage. Diagrammet kan se ud som nedenfor: Øverst i diagrammet ses et eksempel på et forenkelt vejrkort visende et typisk skandinavisk lavtrykssystem. Isobarene viser områder med samme lufttryk, medens vindfanerne viser vindstyrke og vindretning. Linien med de krumme buler viser varmfronten, mens linen med de takkede kanter symboliserer koldfronten. Under vejrkortet findes en angivelse af afstande og tidsrum udregnet for et gennemsnitligt lavtryk. Bemærk, at der er tale om så store generaliseringer, at der kan forekomme situationer, hvor oversigten vil synes helt misvisende. Men til almindeligt brug vil man ofte

18 Side 18/21 kunne nå en nøjagtighed på 1 2 timer i sin vejrforusigelse ved brug af denne oversigt. Næste oversigt i diagrammet viser de forskellige skyformer, som er forbundet med de forskellige stadier i lavtrykkets passage. Endelig findes en angivelse af lufttryk. Grafen er beregnet til at angive omtrentlige ændringer i lufttryk i løbet af lavtrykssystemets passage. Farligt vejr: Tordenvejr: Tordenvejr kan være en ganske voldsom oplevelse selv i normalt dansk terræn. Mange gange vil tordenvejret dog opleves voldsommere i fjeldmiljøet. Deciderede lynnedslag med fatal udgang er heldigvis sjældne, men på europæisk plan er det alligevel adskillige mennesker, som dræbes af lynnedslag hvert år. De fleste af disse dødsulykker forekommer dog i forbindelse med de efterfølgende brande. Et lynnedslag i nærheden (eller endog på en person) er en alvorlig og livstruende hændelse, men ikke nødvendigvis ensbetydende med den visse død. Flere personen har overlevet adskillige lynnedslag uden nogen som helst form for fysiske men. På den psykologiske side vil et tordenvejr altid have meget stor virkning på turdeltagerne, som formentlig for første gang oplever et tordenvejr uden for det beskyttende hus' fire vægge. Har selv på en tur med nogle skoleelever fra en 8. klasse oplevet, hvorledes et tiltagende tordenvejr havde stor skrækindjagende virkning på deltagerene især da lynet (umiddelbart efter at deltagerne var blevet bragt i ly og læ på relativt sikre steder) slog ned ca 30 meter fra lejrpladsen! Jeg ved stadig ikke, hvad der var det mest øresønderrivende tordenbraget eller ungernes skrigeri! Hvis man har mulighed derfor, bør man selvfølgelig ikke planlægge aktiviteter, hvor deltagere bringes i exponerede situationer i forbindelse med tordenvejr. Alle former for klatreaktiviteter såvel i fjeld som på træer er totalt uansvarlige i tordenvejrssituationer. Det våde reb leder elektriciteten forbløffende godt! I fjeldområder kan vejret skifte så hurtigt, at man, på trods af god planlægning og gennemtænkt rutevalg, kan befinde sig i en situation, hvor tordenvejret indfinder sig så hurtigt, at man ikke kan nå ned til lavereliggende områder og relativ sikkerhed.

19 Side 19/21 Man bør i sådanne situationer IKKE forsøge at søge sikkerhed under fx. store sten eller klippefremspring, ligesom det i dansk terræn er en elendig ide at søge ly under høje træer. De høje terrænstrukturer rager i vejret og tiltrækker lynene derfor skal man ikke befinde sig lige op ad en sådan terrænstruktur. (Meteorologisk set er det noget vrøvl at sige, at et terrænstruktur tiltrækket lynene der er ikke nogen egentlig tiltrækningskraft, derimod er det et spørgsmål om, at lynet automatisk vælger den rute, der frembringer mindst modstand for strømmens vandring. Og den våde overflade på en højtragende terrængenstand (klippe, mast eller træ) er altså meget mere ledende end luft; derfor er lynfrekvensen i nærheden af sådanne strukturer meget højere.) Man kan dog finde relativ sikkerhed i nærheden af en sådan høj terrænstruktur. Hvis man placerer sig i retning med vinden nedenfor den høje terrængenstand, vil lynfrekvensen være mindst i en afstand fra 3 meter fra terrængenstanden og ud i en længde fra terrængenstanden svarende til dennes højde. Hvis man på denne måde fanges uforberedt midt i et tordenvejr, giver det i øvrigt god mening at sidde på en bestemt måde, medens man afventer, at tordenvejret passerer forbi. Den mest hensigtsmæssige måde at sidde på er at placere sig oven på sin rygsæk eller andet helst tørt plasticmateriale (for herigennem at isolere sig fra jorden). Man sætter sig med benene inde under sig, bøjer sig forover og lader sine håndflader hvile på benene foran sig. Hele øvelsen går ud på at isolere sig selv fra jordkontakt så meget som muligt, samtidigt med at man skal sikre, at strømmen hvis man bliver ramt af lynet ikke passerer gennem de indre organer, men preller af og passerer ad det våde lag yderst på tøjet. At søge tilflugt i kløfter, huler eller lignende terrænstrukturer kan være en farlig misforståelse. Ofte vil netop sådanne terrænstrukturer være de mest hensigtsmæssige kanaler, lynstrømmen kan bevæge sig ad. Skybrud: Skybrud er ikke farligt i sig selv med moderne regntøj og telte skulle det være muligt at holde sig nogenlunde tør i selv de værste vejrforhold. Men de store mængder vand, som falder pludseligt i forbindelse med skybud, kan have forskellige uhensigtsmæssige følgevirkninger og det endda selv om regnen falder adskillige kilometer væk, og man således ikke selv er berørt af uvejret. I fjeldområder kan små bække som langt oppe af en bjergside fodres med meget store mængder vand fra et skybrud pludseligt forvandle sig til frådende malstrømme. Derfor

20 Side 20/21 slår man ALDRIG lejr på udtørrede flodbunde, for vandet kan være der med minutters varsel! I mere ekstreme tilfælde kan en hel side af en bakke blive så mættet af vand, at jorden mister sin sammenhængsevne og langsomt glider mod dalsænkningen som en stor muddermasse. Sådanne hændelser er meget sjældne i skandinaviske fjeldområder; men ikke desto mindre et forhold, som man bør være opmærksom på. Vinterforhold: At opholde sig udendørs i vinterforhold er ikke væsensforskellig fra andre årstider, blot gør kulden alting mere besværligt. Dertil kommer, at kuldepåvirkning meget hurtigt kan medføre ret kraftige helbredspåvirkninger hos uforberedte mennesker. Menneskets kropstemperatur er 37 grader celcius denne temperatur er extremt vigtig for den menneskelige organisme, og menneskets organisme sørger selv aktivt for at opretholde denne temperatur. Hvis de udefrakommende forhold påvirker mennesket med en så stor afkøling, at kropstemperaturen ikke kan opretholdes, er det derfor meget farligt. Af samme grund bør man være extremt varsom ved arrangering af ture, som inkluderer vinterforhold. Man skal sikre sig, at deltagerne har den nødvendige viden og det nødvendige udstyr til at reagere rigtigt i alle pågældende situationer. Ligeledes er det vigtigt, at turlederen har et stort fagligt overskud i forhold til de pågældende forhold og omgivelser. Om vinteren vil vindpåvirkningen resultere i en meget stor varmeafgivelse derfor er en af de grundlæggende teknikker i forhold til færdsel i kolde omgivelser hurtigt at kunne opsætte en vindsæk. En vindsæk er en skandinavisk opfindelse, som egentlig blot består af en meget stor pose af vindtæt stof. Posen skal være stor nok, til at to mennesker kan sidde indvendigt. Vindsækken benyttes fx ved pludselige snestorme eller totalt whiteout, således at man har mulighed for at skabe sig læ for den isnende vind. Vindsækken kan således også benyttes som nødbivuak hvor man selvfølgelig så hurtigt som muligt placerer sig i soveposen, og evt tømmer rygsæk ud og kravler inden i denne for yderligere at isolere sig mod omgivelsernes kulde. Sommer og solstik: Ligeså vigtigt det er for kroppen ikke at blive udsat for en underafkøling, lige så vigtigt er det at undgå en overophedning. Til det formål har mennesket indbygget end nedkølingsmekanisme, nemlig svedproduktion. Når et menneske sveder, bliver huden våd,

21 Side 21/21 og våd hud er meget bedre til at transmittere varme til omgivelserne end tør hud. I visse tilfælde vil varmen være så kraftig, at kroppen ikke kan følge med i afkølingsprocessen. Det kan fx. være, hvis man arbejder meget hårdt i varme og fugtige omgivelser, hvor man kun vanskeligt kan transmittere varme til omgivelserne. En overophedning kaldes et hedeslag, og det kan være dødeligt. Hedeslag behandles med afkøling kolde omslag eller afkøling med vand. Solstrålingen kan også være så intens og skarp, at det kan føre til en lokal overophedning af hovedet især hos barhovede personer, som ikke bruger hovedbeklædning. Denne form for overophedning kaldes solstik og er i princippet lige så farlig som hedeslag, hvis personen ikke umiddelbart bringes i skygge.

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere

Læs mere

Hvor varmt bliver der i bilen

Hvor varmt bliver der i bilen ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Sikkerhedsanbefalinger

Sikkerhedsanbefalinger Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere