Vejr og vejrforudsigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejr og vejrforudsigelse"

Transkript

1 Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is wanted. Watt and Stephenson whispered in the ear of mankind their secret, that a half ounce of coal will draw two tons a mile, and coal carries coal, by rail and by boat, to make Canada as warm as Calcutta; and with its comfort brings its industrial power. Ralph Waldo Emerson: The Conduct of Life, 1860 Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det betyder, at klimaet i Danmark er tydeligt påvirket af Vesterhavet, Nordsøen og Golfstrømmen. Når vinden bevæger sig over disse fugtige havområder opsamles meget fugtighed i luften. Derfor er det danske klima meget nedbørspræget. Ydermere er havene gode til at opsamle varme. Om sommeren bliver landjorden hurtigt opvarmet; men man når oftest hen mod slutningen af juli eller begyndelsen af august, før havene når deres højeste temperatur. Om efteråret afkøles landjorden hurtigt, mens havene afkøles langsommere. Derfor fryser de danske farvande sjældent om vinteren. Det overordnede klima for Skandinavien bestemmes af den såkaldte jetstrøm. Jetstrømmen er et bælte i stratosfæren i ca. 15 km højde, hvor der blæser nogle meget stærke vinde. Hastigheder på k/t er ganske normale. Lavtrykkene fra Atlanten følger normalt denne jetstrøm. Når det om vinteren bliver rigtigt koldt, er det, fordi jetstrømmen er rykket mod syd. Derved går de varme og fugtige lavtryk syd om Danmark, mens vi får den tørre og kolde luft fra øst eller nordøst. Når der om sommeren er langvarige hedebølger, er det oftest, fordi jetstrømmen forskydes mod nord. Derved går de fugtige og nedbørsrige lavtryk nord om landet, og i stedet er der åbnet for en strøm af varm og tør luft fra øst el. sydøst. Vejrforudsigelse: Meteorologerne har enorme computere til rådighed, når de laver vejrudsigter; men bare ved at observere skyerne kan man faktisk danne sig et godt overblik over det kommende vejr. Hvis man fx. er på teltur efter en fin dag med højt solskin og ser tynde uld agtige skystriber på den vestlige aftenhimmel, gør man klogt i at efterse teltenes oversejl; for der vil ret sikkert komme regn inden for de næste 12 timer. Forskellige vejrsætninger som "Går Solen ned i en sæk, står den op i en bæk" vidner om, at man før meteorologiens fremkomst havde forskellige måder at forudsige vejret på.

2 Side 2/21 Ovennævnte vejrsætning svarer til den engelske "Red sky at night, shepherds's delight, red sky in the morning, shepherd's warning. Hvis luften ikke indeholder ret meget fugtighed, vil solnedgangene oftest blive ret røde; mens røde morgener oftest tyder på stor fugtighed og muligt regnvejr eller regnbyger. Er morgenen derimod grå, vil dagen sandsynligvis blive klar og tør. Om sommeren kan svalernes flugt benyttes som en ret sikker metode til vejrforudsigelse. Svalerne fanger flyvende insekter i luften. Når der er højtryk og lav fugtighed, flyver insekterne (og dermed svalerne) højt. Ved lavt tryk og høj fugtighed flyver insekterne (og svalerne) lavt. Hvis man ser en ring om Solen eller Månen, kan denne også benyttes til at forudsige vejret. En sådan ring kaldes en halo, og hvis haloen udvider sig, bliver det klart og tørt. Hvis haloen formindskes, betyder det regn. Den udvidende halo indikerer nemlig en formindskende mængde fugtighed i luften, mens den formindskende halo indikerer tiltagende fugtighed. Vejret og atmosfæren: I klassisk meteorologi beskæftiger man sig med de vejr producerende fænomener, som fremkommer i det lag af atmosfæren, som ligger imellem jordoverfladen og tropopausen (se illustrationen). Moderne forskning har dog vist, at langt flere faktorer har indvirkning på de vejrtyper som jordboerne udsættes for. Fx. kan solvinden skabe magnetiske storme, som kan have betydning for jetstrømmenes løb. Jordens hældning og forandringer af denne kan have langtidsvirkninger på klimaudsving som fx istider. Endelig kan atmosfærens kemiske sammensætning i større eller mindre grad påvirke klimaet. Atmosfæren er egentlig forholdsvis tynd set i forhold til jordens radius på ca 6330 km. Nogle sammenligner det med skrællen på et æble! Atmosfærens højde (eller tykkelse) er svær at måle, idet lufttætheden blot bliver mindre og mindre ud mod det interplanetare rum; men i normal meteorologisk henseende plejer grænsen at sættes til omkring 100km. I astronomisk og rumfartsmæssig henseende sættes grænsen normalt til omkring 500km. Til sammenligning kan det noteres, at de amerikanske rumfærger hovedsagligt går i banehøjder mellem 300km og 900km. Den internationale rumstation ligger i ca 330km højde.

3 Side 3/21 Atmosfærens opbygning fremgår af nedenstående skema.

4 Side 4/21 Jordkloden i rummet: Jorden bevæger sig omkring solen i en elliptisk bane med solen i det ene brændpunkt. Jordens baneplan omkring solen benævnes ekliptika. Jordens akse hælder 66.5 grader i forhold til ekliptika, hvilket er årsag til årstidernes skiften på jordoverfladen. Grafisk kan jordklodens omdrejning om solen skitseres som følger: Al den energi, jorden modtager, kommer fra solen. Det er solens indstråling, som holder jorden varm og leverer energi til vejrsystemerne. Som det ses af ovenstående illustration, ændrer jorden hældning i løbet af året, således at både den sydlige og den nordlige halvkugle er tættest på solen. På den halvkugle, der er tættest på solen, er der sommer; medens der er vinter på den halvkugle, der er fjernest fra solen. Alligevel er det egentlig ikke afstanden til solen, der betyder det helt store jordens afstand til solen varierer nemlig med omkring 2 millioner km. Og vi er faktisk fjernest fra solen, når vi har sommer på den nordlige halvkugle.

5 Side 5/21 Det faktum, der for alvor er bestemmende for den varmemængde, vi modtager fra solen er indstrålingsvinklen. Desto højere solen kommer på himlen, desto mere vinkelret er indstrålingen derfor modtages mere energi pr. arealenhed om sommeren end om vinteren. Dette kan man afprøve med en almindelig lommelygte og et stykke pap. Når lommelygten placeres mere eller mindre vinkelret i forhold til papiret, vil lyskeglen fra lommelygten dække et mindre areal, end når lommelygten holdes i en mindre vinkel. En spændende ting er, at myrer bygger deres tuer efter dette princip. Myrerne har brug for at have en konstant temperatur nede i tuen; derfor er det nødvendigt for dem at skaffe sig så meget varme om vinteren som muligt. Midt om vinteren kommer solen ca 9 grader over horisonten set fra Danmark. Hvis man måler på sydsiden af en myretue, vil man opdage, at den er vinklet, således at solens stråler om vinteren går så vinkelret på tuen som muligt. Derfor opfanges der mere af solstrålingens varme, end der ellers ville gøre. Vinde: Varmen fra solens indstråling er også forklaringen på, at der blæser vinde i jordens atmosfære. Alle vindsystemerne på jorden kan faktisk forklares med een simpel sætning: Varm luft stiger til vejrs, mens kold luft synker mod jorden. Et grundlæggende faktum er, at varm luft fylder mere og derfor er lettere pr rumenhed end kold luft. Det er basalt set samme princip, der bevirker, at en korkprop flyder mod overfladen i et glas vand. Et andet vigtigt faktum ved forståelse af vindene i jordens atmosfære er, at luften vil strømme fra steder med overtryk til steder med undertryk. Det er en fysisk lov, som også gælder i mange andre sammenhænge.

6 Side 6/21 Hvis jorden stod stille ville ovenstående to principper være altdominerende for vejret på jorden; men idet jorden bevæger sig (roterer) afbøjes de luftstrømme, som bevæger sig fra højtryk til lavtryk. Denne afbøjning kaldes for corioliskraften og har stor betydning for vejret. Den afbøjende kraft vokser nordover mod højre og sydover mod venstre set fra vindens retning. Den kraft er bla. årsag til de forholdsvis fastliggende vindsystemer, som bla den nogenlunde konstante dominans af vestlige vinde i de skandinaviske områder. Nedenstående illustration viser de fremherskende vindsystemer på jordkloden: Figuren giver en oversigt over de fremherskende vindsystemer i atmosfærens nederste lag mod jordoverfladen. Figuren svarer til den periode, hvor solen står vinkelret over ækvator. Hele tryk og vindsystemerne flytter med solen og ændres således med årstiderne.

7 Side 7/21 Jetstrømmene: Varm og kold luft i bevægelse er altså grunden til stort set alle vejrfænomerne på jordkloden. Hvis man ser på et tværsnit af atmosfæren fra nordpol til ækvator, vil vindsystermerne kunne skematiseres som følger: Illustrationen viser bl.a ITK, den InterTropiske Konvergenszone ved ækvator, hvor varm luft stiger til vejrs. Ved polarfronten møder varm luft fra subtroperne kold luft fra de polare egne. Disse luftstrømme afbøjes af coriolis kraften, således at det egentlig bliver til kraftige tværsgående luftstrømme. Disse jetstrømme er altså kraftige vinde, som findes i 8 12 km højde. Vindhastighederne i disse jetstrømme ligger omkring 200km/t, men ekstremer kan forekomme! Der går normalt en vestlig jetstrøm i 10km højde over Skandinavien. Hvis denne jetstrøm om vinteren forskydes mod nord, bliver vejret i Danmark domineret af de sydligere områders varme. Hvis jetstrømmen derimod forskydes mod syd, således at den ligger syd for Danmark, vil det hjemlige vejr blive domineret af kolde polarvinde. Den nordlige polarfronts beliggenhed skifter med vejret og årstiderne, men området omkring Island er centralt for vejrudviklingen i vores del af Europa. Netop derfor var der under anden verdenskrig kamp om opbygning af meteorologiske målestationer i Grønland og havet omkrig Island. Kendskab til vejret ved Grønland og Island giver ganske enkelt et godt udgangspunkt for beregning af det nordeuropæiske vejr 2 5 dage frem.

8 Side 8/21 Omkring Island krøller polarfronten, og det er disse krøller som er udslagsgivende for dannelsen af de dynamiske lavtryk, som i den grad præger vores vejrforhold. Polarfronten er ikke en skarp opdeling mellem varm og kold luft, men nærmere en krøllet og diffus zone, hvor luftmasserne mødes. Når der på den måde opstår en bugtning på polarfronten, vil luftmasserne kunne begynde at snurre rundt der er dannet en cyklon bedre kendt som et dynamisk lavtryk eller blot lavtryk. Disse lavtryk dannes hele tiden på denne måde nogle vokser sig store og får stor betydning for vejret over en kortere periode, mens andre lige så stille går i opløsning af sig selv. Lavtryk dannes overalt på jordkloden de vældige hurricanes, vi hører om fra den Meksikanske Golf, er således også lavtryk. Forskellen er blot, at der er havet varmere, hvilket forårsager større luftstrømning og følgelig meget større energi til lavtrykket.

9 Side 9/21 Lavtrykkets livsforløb: Langt størstedelen af det vejr, vi oplever i Danmark, er bestemt af lavtrykspassager, hvorfor vi vil kigge lidt nærmere på, hvorledes disse lavtryk dannes og udvikler sig. De fleste af de lavtryk, der får betydning for det danske klima, er dannet ude over Atlanterhavet. Derefter føres de med jetstrømmen mod Skandinavien. De første tegn på en lavtryksdannelse forekommer blot som en bugtning på polarfronten. Ved jordoverfladen vil vindene blæse rundt om lavtrykket. Der er ikke noget underligt i rundkredsbevægelsen det er blot vinde, som er dannet af luft, der strømmer mod lavtrykket for at fylde dette op til normalt tryk. Disse vinde afbøjes af coroioliskraften, hvorfor de cirkelformede vinde og skysystemer opstår. Vindene vil derfor altid blæse mod uret omkring lavtrykssystemet. Lavtrykket er dannet. Den varme luft i varmfronten glider langsomt op over den kolde luft. Det laveste tryk findes i spidsen af varmluftsektoren.

10 Side 10/21 Koldfronten bevæger sig hurtigere end varmfronten, hvorfor denne indhenter varmfronten. Når fronterne således klapper sammen, siger man, at fronterne okkluderer hinanden. Fronterne er helt okkluderede, og den varme luft ligger nu oppe over den kolde luft. Lavtrykket er således ved at blive fyldt op og går langsomt i opløsning.

11 Side 11/21 Forudsigelse af lavtrykkets bevægelse: Lavtryk kan af og til opføre sig helt unormalt; men langt hovedparten af de lavtryk, som vi oplever, følger sådan set et meget fastlagt mønster. Derfor er det også med en vis grad af nøjagtighed muligt at forudsige, hvorledes disse lavtryk vil bevæge sig. Sådanne forudsigelser kan man vha. få observationer gøre rimeligt nøjagtige et halvt eller helt døgn ud i fremtiden. De forskellige landes meteorologiske centraler indsamler observationer fra mange tusinde observationsposter hele jorden rundt. Disse data behandles i enorme supercomputere for at beregne, hvorledes vejret udvikler sig. Derfor kan meteorologerne i dag nå rimelige nøjagtigheder i tidsrum op til omkring 7 døgn. Ved visse former for friluftsliv har vejret stor betydning for aktiviteternes gennemførelse, og på visse årstider kan vejrforhold få direkte sikkerhedsmæssige konsekvenser. Turlederen på et forløb, hvor vejret kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser for forløbets afvikling, bør derfor sikre sig at kunne skaffe sig korrekte informationer om vejret. Disse informationer kan være baseret på egne iagttagelser og i mere øde egne kan disse iagttagelser være det eneste grundlag, man har. I de fleste Skandinaviske områder er det dog nogenlunde enkelt at få tilgang til ret nøjagtige vejrprognoser man kan blot medbringe en lille lommeradio og lytte til vejrudsigterne i radioens nyhedsudsendelser. Både norsk og svensk radio sender ret detaljerede vejrudsigter. Skal man selv prøve at vurdere, hvorledes vejrsituationen bliver fremover, kan de følgende afsnit om skygenkendelse og frontpassager bruges som udgangspunkt. På baggrund deraf skulle det være muligt at nå rimelig nøjagtighed i sin bedømmelse af vejret i tidshorisonter op til et helt døgn. Frontpassage: Frontpassager giver altid omslag i vejret og som oftest er skift i vejrtyper forbundet med nedbør. I det hele taget forekommer nedbør i alle de situationer, hvor kold og varm luft mødes. Koldfront: Koldfronten består som navnet antyder af kold luft. Kold luft er tungere end varm luft (målt pr. rumenhed), hvorfor kold luft vil synke mod jorden. En koldfront i bevægelse vil derfor skubbe den varme luft væk og op. Herved kan der dannes kraftige cumulus skyer og sandsynligvis også cumulunimbus. I forbindelse med en cumulonimbus kan vejret skifte meget hurtigt. Pludselig stærk blæst og

12 Side 12/21 kraftig, pludselig nedbør er forbundet med cumulonimbus skyer. Samme skytype kan i endnu kraftigere udgave bringe lyn og torden samt hagl. Koldfronten er derved normalt voldsommere end varmfronten; men til gengæld er koldfronten hurtigere overstået, idet den bevæger sig hurtigere. Passage af en koldfront efterfølges i Danmark ofte af klart vejr fra nordvest.

13 Side 13/21 Varmfront: Varm luft stiger til vejrs, så varmfronten er selvfølgelig karakteriseret ved, at den varme luft glider ind over den kolde. De første synlige tegn på en varmfronts ankomst vil kunne ses som tiltagende cirrus skyer højt oppe. Senere bliver skylaget tættere, og efterhånden kommer der nedbør. Regn(sne) vejret kan fortsætte i mange timer og kan ofte dække hele landet.

14 Side 14/21 Skygenkendelse: Oversigtsmæssigt kan de forskellige grupper af skyer deles op i høje skyer, mellemhøje skyer og lave skyer. De høje skyer omfatter cirrus, cirrustratus og cirrucumulus. Høje skyer findes i tre til otte km højde i polare egne, frem til tretten km høje i temperede områder og seks til atten km højde i tropiske områder. Mellemhøje skyer består hovedsageligt af altostratus, altocumulus og nimbus. Mellemhøje skyer findes i to til fire km højde i polare egne, i to til syv km højde i tempererede egne og i to til otte km højde i tropiske egne. Lave skyer omfatter hovedsageligt stratus, stratocumulus og cumulus. Lave skyer findes overalt på kloden i op til to km højde. Cirrus: Cirrusskyer består af iskrystaller og fremstår som adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide eller overvejende hvide flager eller smalle bånd. De har gerne et trådet og/eller silkeagtigt skær. På dansk kaldes cirrusskyer ofte for fjerskyer. Cirrusskyerne er ofte det første tegn på, at en varmfront med nedbør nærmer sig. De kan optræde op til flere døgn forud for frontpassagen. Ses cirrusskyerne tiltage og samtidigt langsomt afløses af tykkere skylag, vil frontpassagen (og dermed regnvejret) indfinde sig i løbet af et halvt til et helt døgn. Cirrostratus: Cirrostratus skyer består af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt, gennemskinneligt skyslør. Halofænomener kan ofte observeres i forbindelse med tynde cirrostratus. Cirrostratus er ofte en forløber for en varmfront og varsler derved nedbør. Cirrustratus er ikke i sig selv en nedbørsgivende sky. Cirrocumulus: Cirrocumulus består af iskrystaller, og evt. underafkølede vanddråber. Cirrocumulus kan optræde både før og efter fronter; men de kan også være på himlen uden at varsle dårligt vejr. Øges de i antal, er de dog tegn på en varmfronts komme.

15 Side 15/21 Cirrocumulus er ikke i sig selv en nedbørsgivende sky. Altostratus: Altostratus består af vanddråber og iskrystaller og er en nedbørsgivende sky. Altostratus skyerne har næsten altid en meget stor horisontal udbredelse op til flere hundrede km. Samtidigt kan de have tykkelse på op til to km. Altostratus forekommer meget ofte i forbindelse med passage af en varmfront. Når altostratus dækker himlen, er der kun få timer, til regnen kommer. Altocumulus: Altocumulus består af vanddråber; men ved lave temperaturer kan der dannes iskrystaller. Altocumulus optræder ofte som et udstrakt lag af små skydele, som oftest forekommer regelmæssigt arrangeret. Altocumulus kaldes ofte for lammeskyer og findes ofte i forbindelse med frontpassager og er i den forbindelse et tegn på snarlig regn/nedbør. Altocumulus kan dog også dannes ved sammenklapning af andre cumulus skyer. Nimbostratus: Nimbostratus består af vanddråber, regndråber, snekrystaller og snefnug. Et nimbostratuslag er et gråt skylag, hvis udseende er diffust på grund af den mere eller mindre vedvarende regn eller sne, som er forbundet med skylaget. Nimbostratus giver ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med frontpassager. Stratus: Stratus består som regel af vanddråber, men kan ved lave temperaturer bestå af små ispartikler. Stratus ses som et tåget, gråt ensformet skylag, hvis bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Stratus kan være en nedbørsgivende sky. Stratocumulus: Stratocumulus består af vanddråber nogle gange sammen med regndråber eller snefnug. Hvis dagen starter med disse lave bølgeskyer, kan man oftest forvente tørvejr.

16 Side 16/21 Cumulus: Cumulusskyer består hovedsageligt af vanddråber. Cumulus optræder som adskilte tætte skyer med klare omrids. Skyerne udvikler sig i højden og kan få blomkålsudseende i toppen. Store cumulusskyer kan give nedbør; men så længe skyens hovedsagelige farve stadig er hvid eller hvidlig, forbliver det tørvejr. Cumulonimbus: Der findes øvrige skytyper end de nævnte. En hel række af disse optræder dog kun i forbindelse med bestemte terrænformer (høje bjerge). Dog er specielt én af de øvrige skytyper værd at medtage i beskrivelsen, nemlig cumulonimbus, som er en torden eller bygesky. Cumulonimbus består af vanddråber og hagl. I de øvre dele af skyen findes iskrystaller. Cumulonimbus er en meget tæt og tungt udseende sky. Skyens underside er ofte mørk mens skyens top kan være skinnende hvid. Cumulonimbus kan vokse til meget store skyer, som kan nå op i 15km højde. I skyens midte findes nogle kraftige opvinde, som forårsager, at nedbør fra skyen hvirvles flere gange op og ned i skyen, inden den når jorden. Man mener, at det er den statiske elektricitet fra denne hvirvlen, som giver anledning til lyn og torden. Det er endvidere disse kraftige opvinde i skyens centrum, som kan udvikle sig til skypumper i andre egne af verden kendt som tornadoer. Cumulonimbus er meget ofte en nedbørsgivende sky ofte med pludselig nedbør i kraftige mængder.

17 Side 17/21 Forudsigelse af vejret ved skyiagttagelse: Efter at man har lært de forskellige skyformer at kende, kan man lettere overskue, hvorledes vejrsituationen vil være nogle timer ud i fremtiden. De enkelte skyformer optræder i forskellige situationer, hvorfor det sædvanligvis vil være muligt at nå ret præcise forudsigelser. For yderligere at simplificere processen kan man opstille et diagram over en typisk frontpassage. Diagrammet kan se ud som nedenfor: Øverst i diagrammet ses et eksempel på et forenkelt vejrkort visende et typisk skandinavisk lavtrykssystem. Isobarene viser områder med samme lufttryk, medens vindfanerne viser vindstyrke og vindretning. Linien med de krumme buler viser varmfronten, mens linen med de takkede kanter symboliserer koldfronten. Under vejrkortet findes en angivelse af afstande og tidsrum udregnet for et gennemsnitligt lavtryk. Bemærk, at der er tale om så store generaliseringer, at der kan forekomme situationer, hvor oversigten vil synes helt misvisende. Men til almindeligt brug vil man ofte

18 Side 18/21 kunne nå en nøjagtighed på 1 2 timer i sin vejrforusigelse ved brug af denne oversigt. Næste oversigt i diagrammet viser de forskellige skyformer, som er forbundet med de forskellige stadier i lavtrykkets passage. Endelig findes en angivelse af lufttryk. Grafen er beregnet til at angive omtrentlige ændringer i lufttryk i løbet af lavtrykssystemets passage. Farligt vejr: Tordenvejr: Tordenvejr kan være en ganske voldsom oplevelse selv i normalt dansk terræn. Mange gange vil tordenvejret dog opleves voldsommere i fjeldmiljøet. Deciderede lynnedslag med fatal udgang er heldigvis sjældne, men på europæisk plan er det alligevel adskillige mennesker, som dræbes af lynnedslag hvert år. De fleste af disse dødsulykker forekommer dog i forbindelse med de efterfølgende brande. Et lynnedslag i nærheden (eller endog på en person) er en alvorlig og livstruende hændelse, men ikke nødvendigvis ensbetydende med den visse død. Flere personen har overlevet adskillige lynnedslag uden nogen som helst form for fysiske men. På den psykologiske side vil et tordenvejr altid have meget stor virkning på turdeltagerne, som formentlig for første gang oplever et tordenvejr uden for det beskyttende hus' fire vægge. Har selv på en tur med nogle skoleelever fra en 8. klasse oplevet, hvorledes et tiltagende tordenvejr havde stor skrækindjagende virkning på deltagerene især da lynet (umiddelbart efter at deltagerne var blevet bragt i ly og læ på relativt sikre steder) slog ned ca 30 meter fra lejrpladsen! Jeg ved stadig ikke, hvad der var det mest øresønderrivende tordenbraget eller ungernes skrigeri! Hvis man har mulighed derfor, bør man selvfølgelig ikke planlægge aktiviteter, hvor deltagere bringes i exponerede situationer i forbindelse med tordenvejr. Alle former for klatreaktiviteter såvel i fjeld som på træer er totalt uansvarlige i tordenvejrssituationer. Det våde reb leder elektriciteten forbløffende godt! I fjeldområder kan vejret skifte så hurtigt, at man, på trods af god planlægning og gennemtænkt rutevalg, kan befinde sig i en situation, hvor tordenvejret indfinder sig så hurtigt, at man ikke kan nå ned til lavereliggende områder og relativ sikkerhed.

19 Side 19/21 Man bør i sådanne situationer IKKE forsøge at søge sikkerhed under fx. store sten eller klippefremspring, ligesom det i dansk terræn er en elendig ide at søge ly under høje træer. De høje terrænstrukturer rager i vejret og tiltrækker lynene derfor skal man ikke befinde sig lige op ad en sådan terrænstruktur. (Meteorologisk set er det noget vrøvl at sige, at et terrænstruktur tiltrækket lynene der er ikke nogen egentlig tiltrækningskraft, derimod er det et spørgsmål om, at lynet automatisk vælger den rute, der frembringer mindst modstand for strømmens vandring. Og den våde overflade på en højtragende terrængenstand (klippe, mast eller træ) er altså meget mere ledende end luft; derfor er lynfrekvensen i nærheden af sådanne strukturer meget højere.) Man kan dog finde relativ sikkerhed i nærheden af en sådan høj terrænstruktur. Hvis man placerer sig i retning med vinden nedenfor den høje terrængenstand, vil lynfrekvensen være mindst i en afstand fra 3 meter fra terrængenstanden og ud i en længde fra terrængenstanden svarende til dennes højde. Hvis man på denne måde fanges uforberedt midt i et tordenvejr, giver det i øvrigt god mening at sidde på en bestemt måde, medens man afventer, at tordenvejret passerer forbi. Den mest hensigtsmæssige måde at sidde på er at placere sig oven på sin rygsæk eller andet helst tørt plasticmateriale (for herigennem at isolere sig fra jorden). Man sætter sig med benene inde under sig, bøjer sig forover og lader sine håndflader hvile på benene foran sig. Hele øvelsen går ud på at isolere sig selv fra jordkontakt så meget som muligt, samtidigt med at man skal sikre, at strømmen hvis man bliver ramt af lynet ikke passerer gennem de indre organer, men preller af og passerer ad det våde lag yderst på tøjet. At søge tilflugt i kløfter, huler eller lignende terrænstrukturer kan være en farlig misforståelse. Ofte vil netop sådanne terrænstrukturer være de mest hensigtsmæssige kanaler, lynstrømmen kan bevæge sig ad. Skybrud: Skybrud er ikke farligt i sig selv med moderne regntøj og telte skulle det være muligt at holde sig nogenlunde tør i selv de værste vejrforhold. Men de store mængder vand, som falder pludseligt i forbindelse med skybud, kan have forskellige uhensigtsmæssige følgevirkninger og det endda selv om regnen falder adskillige kilometer væk, og man således ikke selv er berørt af uvejret. I fjeldområder kan små bække som langt oppe af en bjergside fodres med meget store mængder vand fra et skybrud pludseligt forvandle sig til frådende malstrømme. Derfor

20 Side 20/21 slår man ALDRIG lejr på udtørrede flodbunde, for vandet kan være der med minutters varsel! I mere ekstreme tilfælde kan en hel side af en bakke blive så mættet af vand, at jorden mister sin sammenhængsevne og langsomt glider mod dalsænkningen som en stor muddermasse. Sådanne hændelser er meget sjældne i skandinaviske fjeldområder; men ikke desto mindre et forhold, som man bør være opmærksom på. Vinterforhold: At opholde sig udendørs i vinterforhold er ikke væsensforskellig fra andre årstider, blot gør kulden alting mere besværligt. Dertil kommer, at kuldepåvirkning meget hurtigt kan medføre ret kraftige helbredspåvirkninger hos uforberedte mennesker. Menneskets kropstemperatur er 37 grader celcius denne temperatur er extremt vigtig for den menneskelige organisme, og menneskets organisme sørger selv aktivt for at opretholde denne temperatur. Hvis de udefrakommende forhold påvirker mennesket med en så stor afkøling, at kropstemperaturen ikke kan opretholdes, er det derfor meget farligt. Af samme grund bør man være extremt varsom ved arrangering af ture, som inkluderer vinterforhold. Man skal sikre sig, at deltagerne har den nødvendige viden og det nødvendige udstyr til at reagere rigtigt i alle pågældende situationer. Ligeledes er det vigtigt, at turlederen har et stort fagligt overskud i forhold til de pågældende forhold og omgivelser. Om vinteren vil vindpåvirkningen resultere i en meget stor varmeafgivelse derfor er en af de grundlæggende teknikker i forhold til færdsel i kolde omgivelser hurtigt at kunne opsætte en vindsæk. En vindsæk er en skandinavisk opfindelse, som egentlig blot består af en meget stor pose af vindtæt stof. Posen skal være stor nok, til at to mennesker kan sidde indvendigt. Vindsækken benyttes fx ved pludselige snestorme eller totalt whiteout, således at man har mulighed for at skabe sig læ for den isnende vind. Vindsækken kan således også benyttes som nødbivuak hvor man selvfølgelig så hurtigt som muligt placerer sig i soveposen, og evt tømmer rygsæk ud og kravler inden i denne for yderligere at isolere sig mod omgivelsernes kulde. Sommer og solstik: Ligeså vigtigt det er for kroppen ikke at blive udsat for en underafkøling, lige så vigtigt er det at undgå en overophedning. Til det formål har mennesket indbygget end nedkølingsmekanisme, nemlig svedproduktion. Når et menneske sveder, bliver huden våd,

21 Side 21/21 og våd hud er meget bedre til at transmittere varme til omgivelserne end tør hud. I visse tilfælde vil varmen være så kraftig, at kroppen ikke kan følge med i afkølingsprocessen. Det kan fx. være, hvis man arbejder meget hårdt i varme og fugtige omgivelser, hvor man kun vanskeligt kan transmittere varme til omgivelserne. En overophedning kaldes et hedeslag, og det kan være dødeligt. Hedeslag behandles med afkøling kolde omslag eller afkøling med vand. Solstrålingen kan også være så intens og skarp, at det kan føre til en lokal overophedning af hovedet især hos barhovede personer, som ikke bruger hovedbeklædning. Denne form for overophedning kaldes solstik og er i princippet lige så farlig som hedeslag, hvis personen ikke umiddelbart bringes i skygge.

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Krydse vandløb. Vildmarkshaandbogen.dk - Revisionsdato: 27juli 2008 - Copyright: Kim Horsevad 2008 Kontakt: Kim Horsevad kim@horsevad.

Krydse vandløb. Vildmarkshaandbogen.dk - Revisionsdato: 27juli 2008 - Copyright: Kim Horsevad 2008 Kontakt: Kim Horsevad kim@horsevad. Krydse vandløb Side 1/10 Dare to begin! He who postpones the hour of living rightly is like the rustic who waits for the river to run out before he crosses. Quintus Horatius Flaccus Pludselige regnskyl

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Island

Pakkeliste til sommerrejse i Island Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL

FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL FØRSTEHJÆLP TIL DIT SPIL Er dit korte spil ramt af sygdom, eller har du fået virus i tilbagesvinget? Tag det helt roligt. Vi ringede 112 og fik fat på en flok PGA-trænere, som står klar med livreddende

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

3 // Grafik og billedebehandling

3 // Grafik og billedebehandling // Grafik og billedebehandling Opgaven Denne opgave er en fiktiv opgave, hvor jeg retoucherer en»selfie«af en pige der sidder med sine høretelefoner. Jeg ville bl.a. lave ansigtet lidt»renere«i sit udtryk

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner WinTagfod til banevare, pladeundertag og gesims Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner Banevare Fordele Ingen krydsfiner Nedfældning af rendejern ikke nødvendig Ingen montering af alu tagfod Diffusionsåben

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner Club 25 på vulkaner Golf på Island? Ikke alle ved at der er mange golfbaner på sagaøen. 9 herrer fra Club 25 tog chancen fra mandag til fredag i første uge af juli. Arni mødte os i Keflavik og vi entrede

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Webstatus - DMI DMI 02.10.12

Webstatus - DMI DMI 02.10.12 DMI 02.10.12 Om undersøgelsen Fakta Undersøgelsesperiode: 04.09.2012-10.09.2012 Undersøgelsen er foretaget som en pop-up-spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med en teknologi,

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere