Jordens klimazoner og plantebælter

Transkript

1 Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne for de overordnede levevilkår for dyr, planter og mennesker på Jorden. Martin Vahls klimazoner Den danske naturgeograf og botaniker Martin Vahl ( ) udviklede en inddeling af Jorden i fire klimatyper: polart, tempereret, subtropisk og tropisk klima. Det er en enkel inddeling, der deler Jorden i syv zoner, idet det polare, tempererede og subtropiske klima findes både nord og syd for ækvator, mens der kun findes én tropisk klimazone, der er beliggende ved ækvator. Sol og højdeforhold En afgørende forskel på klimazonerne er temperaturen og mængden af sol. Solens lys er forudsætning for liv. Solindstrålingen er størst ved ækvator og mindst ved polerne. Klimaet ændrer sig også efter højden over havets overflade. Der kan fx godt være polarlignende klima i troperne og mange steder i bjergene i subtroperne. Den slags klima kaldes for alpint klima. Plantebælter Plantevæksten afhænger af solindstråling, temperatur, nedbør, fordampning, jordbundsforhold og vækstperiodens længde. Man finder den største biologiske frodighed for både dyr og planter i de tropiske regnskove ved ækvator, mens flora og fauna bliver mindre varieret mod polerne. Plantebælternes inddeling Inden for samme klimazone kan der findes flere forskellige plantebælter. I det tropiske plantebælte er der fx regnskov, savanne, ørken og busksteppe. I de subtropiske plantebælter findes der savanne og maki, græssteppe, busksteppe og ørken. I de tempererede plantebælter er der nåleskov, løvskov, græssteppe, busksteppe, ørken, mens der i de polare plantebælter er tundra, højfjeld, indlandsis og arktisk ørken. Martin Vahl (15. april 1869 i Aarhus 11. juli 1946 i København) var en dansk geograf og botaniker. Han regnes som en af Danmarks førende geografer i første halvdel af det 20. århundrede. 1

2 Det tropiske klima Det tropiske klima er Jordens varmeste klimatype. Tropisk klima findes omkring ækvator, hvor Solen er tættest på Jorden. Ordet troperne kommer fra græsk og betyder vending. Temperaturer I troperne er der ikke frost. Gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned kommer ikke under 15 grader celsius, og der er ikke vinter. Planterne holder derfor ikke op med at vokse. I nogle områder af troperne falder der meget regn, i andre områder falder der stort set ingen nedbør. Regn året rundt I de egne af troperne, hvor der falder rigtig meget nedbør, findes der regnskov. Det gælder fx store dele af Amazonas i Brasilien, for Afrika omkring ækvator og flere områder i Sydøstasien. I andre tropiske områder kan der forekomme perioder uden regn. Her findes der typisk savanne, busk- og græssteppe eller ørken. Monsunregn Monsun betyder årstid på arabisk. Monsunen forårsager perioder med regntid og tørtid. Regntiden, der kan vare i månedsvis, glider over i tørtiden med blæst inde fra land og ud over havet samt stærk varme og tørke. Sæsonregn Østafrika har høje temperaturer året rundt, men næsten al regn falder i regntiden. Uden for regntiden er det tørtid, og det meste af plantevæksten standser på grund af vandmangel. Dyrene må ofte vandre langt efter vand. Når regntiden kommer, vender plante- og dyreliv tilbage. Tropisk mangfoldighed Rigtig mange former for plante- og dyreliv findes i de tropiske regnskove. Biologisk set er regnskovene de rigeste og mest veludviklede økosystemer på Jorden. I regnskovene og på koralrevene finder man Jordens største mangfoldighed af plante- og dyreliv. 2

3 Det subtropiske klima Det subtropiske klimabælte ligger i området mellem troperne og det tempererede klimabælte. Der findes subtropisk klima både nord og syd for ækvator. Klimaet i subtroperne er varmt og solrigt med forholdsvis korte og tørre vintre. Vahls subtroper Arealmæssigt er subtroperne mindre end både troperne og det tempererede bælte. Ifølge Martin Vahls klimainddeling er middeltemperaturen for den varmeste måned over 20 grader celsius. Middeltemperaturen for den koldeste måned er over 3-10 grader celsius afhængigt af, hvor på Jorden der er tale om, og der kan forekomme frost om vinteren. Plantevækst Den naturlige plantevækst i subtroperne er underlagt den stærke varme og den beskedne nedbør i lange perioder. Høje buske og oliventræer danner en vegetationstype, der er kendt som maki, og som er særligt udbredt ved Middelhavet. Andre steder er der busksteppe, græssteppe, savanne, skov og ørken. Varmt, tørt klima Sahara er en ørken med tørt og varmt klima, der er beliggende i det subtropiske bælte i Afrika. Der er områder i Sahara, hvor det ikke regner i årevis, men hvor pludselige, sjældne uvejr kan give voldsom regn. Vegetationen er meget begrænset eller helt væk. Til forskel har halvørkenen i Sahelbæltet tværs over Afrika syd for Sahara som regel en kort regntid om sommeren. På grænsen til ørken Mexico og det sydligste af USA har også subtropisk klima med meget varmt og tørt klima grænsende til ørken mange steder. På grund af den ringe nedbør er vegetationen sparsom, typisk med store kaktusser, pinjetræer og agaver. Varmt, mildt klima I det nordlige Californien, Nordafrika og hele Middelhavsområdet er der ligeledes subtropisk klima. Her falder der dog noget mere nedbør end i fx Sahara eller Mexico. 3

4 Det temperede klima Jorden har to tempererede klimazoner, en nordlig og en sydlig. Kendetegn I det tempererede klima er gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned over 10 grader celsius. Vintrene er typisk så kolde, at plantevæksten går i stå. Særligt inden for det tempererede klima tales der desuden om kystklima og fastlandsklima. Mest på den nordlige halvkugle På den nordlige halvkugle er der store landområder med tempereret klima, idet det meste af Nordamerika, Europa og Asien befinder sig inden for den tempererede zone. På den sydlige halvkugle er det kun den sydligste del af Sydamerika, Tasmanien og det meste af New Zealand, der er præget af tempereret klima, resten er havområder. Plantedække Den danske geograf og botaniker Martin Vahl bestemte blandt andet det tempererede klima ud fra, at der findes både sommer og vinter, og at planternes vækst mest sker i sommerperioden. Mere end halvdelen af verdens samlede skovareal ligger på den nordlige halvkugle i den tempererede klimazone. For den tempererede klimazone gælder, at plantevæksten både bestemmes af temperatur og nedbør. I troperne og subtroperne er det kun nedbøren, der har betydning for plantevæksten. Variation inden for den temperede klimazone Inden for det tempererede klimabælte varierer klimaet meget, og det tempererede klima inddeles således i henholdsvis kystklima og fastlandsklima. Kystklima finder man i områder tæt på havet. Vintrene er forholdsvis milde, og temperaturen er kun sjældent under frysepunktet i længere tid. Danmark har tempereret kystklima. Fastlandsklima findes inde på kontinenterne fx i de centrale egne af Nordamerika. Her er vintrene hårde og somrene meget varme. 4

5 Polarklima Omkring Nordpolen og Sydpolen og i de nordlige egne af Nordamerika, Rusland og Grønland er der polarklima. Det meste af det polare område kan man finde nord eller syd for henholdsvis 60 n.br. og 60 s.br. Temperaturer Definitionen på polarklima er, at gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned er under plus 10 C. I de polare egne er luften kold og kan kun indeholde forholdsvis små mængder vanddamp. Fordampnigen er pga. kulden heller ikke stor, og der falder dermed ikke ret meget nedbør. Nat og dag I en stor del af det polare område opstår der pga. jordaksens hældning henholdsvis midnatssol og middagsmørke. Middagsmørke optræder, når Solen ikke stiger op over horisonten i en periode, der kan vare op til flere måneder. Midnatssol er det modsatte og forekommer, når Solen konstant er over horisonten i op til flere måneder. Jo tættere på polerne man kommer, jo længere varer perioderne med midnatssol og middagsmørke. Polarklima indebærer store variationer i temperaturen hen over året. Fra ekstrem kulde om vinteren til relativt høje temperaturer i den korte, arktiske sommer. Permafrosten Selv i de frostfrie perioder er jorden i områder med polarklima bundfrossen. Kun de øverste jordlag tør op. Længere nede er jordlagene permanent frosset til. Det kaldes permafrost. Tundra Landområder med permafrost har et særligt plantedække, der kaldes for tundra. Tundra findes på den nordlige halvkugle, nord for de store områder med nåletræer og er karakteriseret af småbuske, laver, mosser og græsser. Ofte forekommer der sumpe og moser i tundraområderne som følge af, at vandet ikke kan trænge ned i den frosne jord. 5

6 Fastlandsklima Landområder, der ligger langt væk fra havet, har fastlandsklima. Man bruger oftest betegnelsen fastlandsklima i forbindelse med den tempererede klimazone. Fastlandsklima kaldes også for kontinentalklima. Ekstreme temperaturer Områder med fastlandsklima har større temperaturudsving end områder med kystklima. I områder med fastlandsklima er forskellene mellem gennemsnitstemperaturerne i den koldeste og den varmeste måned på mere end oc. Vintrene i områder med fastlandsklima er således meget kolde, mens somrene er meget varme. Afstanden til havet Fastlandsklimaet er bestemt af, at afstanden til områder med store vandmængder, fx udstrakte indsøer eller havet, er forholdsvis stor. Om foråret, når Solen begynder at få kraft, varmes de øverste jordlag hurtigt op. Til gengæld kan jorden ikke holde på varmen om efteråret, når Solen ikke varmer så meget mere. Derfor falder temperaturen hurtigt igen. Det forholder sig lige modsat med vandet i fx oceanerne. Vandet varmes langsomt op af Solen og holder godt på varmen langt ud på efteråret. Det bremser afkølingen i områder, der ligger kystnært, og som således har kystklima. Der opstår med andre ord store temperatur-udsving mellem sommer og vinter i et fastlandsklima, mens der i et kystklima er mindre temperatur-udsving mellem sommer og vinter pga. havets varmekapacitet. Vindretningen Fastlandsklima er typisk for det indre af kontinenterne og i særlig grad for den del af dem, som vender væk fra den herskende vindretning. Derfor er klimaet fx langt mildere på vestsiden af det eurasiske kontinent end på østsiden af det. De samme forhold gør sig gældende i Nordamerika, hvor kontinentets vestside har betydeligt mildere klima end østsiden. 6

7 Kystklima Kystklima forbinder man normalt med den tempererede klimazone. I det tempererede kystklima er både somre og vintre milde. Danmark har tempereret kystklima. Kendetegn for det tempererede kystklima I det tempererede kystklima kan der falde nedbør året rundt. Der falder dog ofte lidt mere i vinterhalvåret. Forskellen mellem den gennemsnitlige sommer- og vintertemperatur er mindre end 18 C. Selvom man kan finde kystklima og fastlandsklima på de samme breddegrader, er der stor forskel på de to klimatyper. Hvor der i områder med kystklima er milde somre og vintre, byder fastlandsklimaet på meget varme somre og strenge, kolde vintre. Forår og sommer I foråret og om sommeren varmes havet langsomt op, fordi en del af varmen fra de øverste vandmasser afgives til vandmasser dybere nede i havet. I havet kan vandet blive opvarmet flere hundrede meter ned. På jordoverfladen er det ofte kun de øverste centimeter af jorden, der opvarmes. Havets langsomme opvarmning er med til at holde de nærliggende landområder kølige i sommerhalvåret. Efterår og vinter I efteråret og om vinteren vil havet langsommere afgive varme end jorden. Det skyldes, at havet kan trække på sommerens varme, der ligger lagret i de dybe vandlag. Derved bliver landområderne i nærheden af havet ikke så hurtigt nedkølet, som landområder langt inde på kontinenterne. 7

8 Hydrotermfigurer Hydro og term kommer fra græsk og betyder vand og varme. En hydrotermfigur er en kombination af et søjlediagram og en graf, der tilsammen viser et steds gennemsnitlige værdier for temperatur og nedbør. En hydrotermfigur kan også kaldes for et klimadiagram. Koordinatsystemet En hydrotermfigur består af et koordinatsystem med årets 12 måneder som x-akse og to y-akser, der viser henholdsvis nedbør og temperatur. Ud af x-aksen afsættes årets måneder begyndende med januar. Op ad y-akserne afsættes de enkelte måneders gennemsnitsværdier for temperatur og nedbør, så temperaturen kan aflæses på y-aksen til højre på figuren og nedbøren på y-aksen til venstre på figuren. Til enhver x-værdi hører der således to y-værdier. Søjler og kurve På en hydrotermfigur er nedbøren typisk vist som søjler, og temperaturen som en kurve. En hydrotermfigur viser normalt gennemsnitsværdier for perioder af 30 års længde. Det er den mest korrekte måde at afbillede klimaet på, idet udsving fra år til år derved jævnes ud. Hydrotermfigurer giver et hurtigt overblik over klimaet et vilkårligt sted, fx om det er koldt eller varmt, fastlandsklima eller kystklima, og om der er regntid. Nordlig eller sydlig halvkugle Hvis temperaturen på figuren topper i juni, juli, august, viser figuren klimaet et sted på den nordlige halvkugle. Hvis temperaturen er lavest i den samme periode, befinder vi os på den sydlige halvkugle, som har vinter, mens vi har sommer. Regntid eller tørke Hvis al nedbøren er koncentreret i én periode af året, vil der typisk være tale om et område, der har regntid. Hvis der falder under 250 mm nedbør på et år, tyder det på, at hydrotermfiguren viser data fra et ørkenområde. 8

9 De store havstrømme I verdenshavene findes mægtige systemer af mere eller mindre vedvarende havstrømme, der blandt andet drives af både sol og vind. Havstrømmene har stor indflydelse på klimaet, fordi de transporterer varme fra områder omkring ækvator mod polerne. Havstrømmene dannes De kolde strømme dannes ved polerne, mens de varme dannes på de lave breddegrader nord og syd for ækvator. Påvirker klimaet Havstrømmene har stor indflydelse på klimaet i de områder, de passerer. Havstrømmene betyder meget for både temperaturer og nedbør over land. Havisen og saltet Den globale transport af vand kaldes den termohaline cirkulation. De fleste og største havstrømme er vandrette, men i havet ud for Grønlands østkyst synker enorme mængder af koldt, saltholdigt og tungt havvand mod havets bund. Det skyldes to ting. For det første at temperaturen falder (thermos = varme). For det andet at saltholdigheden øges (halin= salt). Saltholdigheden i vandet øges blandt andet, fordi der dannes havis. Når havvandet fryser til is, fryser saltet ikke med. Saltet presses ud af isen og ender i vandet igen. Et højt saltindhold gør vandet tungere. Oceanernes kolde hjerte Fænomenet ved Grønland kendes også som 'grønlandspumpen' eller oceanernes kolde hjerte, og det er motoren i den termohaline cirkulation. Den termohaline cirkulation drives således af forskelle i havtemperatur og saltholdighed, og nogle kalder den også havenes store transportbånd. El Niño og La Niña I Stillehavet findes havstrømmen El Niño, der indtræffer med omtrent syv års mellemrum og medfører store klimasvingninger. El Niño påvirker både klimaet lokalt og globalt. Generelt medfører El Niño kaotisk vejr lokalt og en lille stigning i gennemsnits-temperaturen globalt. Efter en El Niño kommer der normalt en såkaldt La Niña. La Niña medfører en afkøling af kloden. 9