Jordens klimazoner og plantebælter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordens klimazoner og plantebælter"

Transkript

1 Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne for de overordnede levevilkår for dyr, planter og mennesker på Jorden. Martin Vahls klimazoner Den danske naturgeograf og botaniker Martin Vahl ( ) udviklede en inddeling af Jorden i fire klimatyper: polart, tempereret, subtropisk og tropisk klima. Det er en enkel inddeling, der deler Jorden i syv zoner, idet det polare, tempererede og subtropiske klima findes både nord og syd for ækvator, mens der kun findes én tropisk klimazone, der er beliggende ved ækvator. Sol og højdeforhold En afgørende forskel på klimazonerne er temperaturen og mængden af sol. Solens lys er forudsætning for liv. Solindstrålingen er størst ved ækvator og mindst ved polerne. Klimaet ændrer sig også efter højden over havets overflade. Der kan fx godt være polarlignende klima i troperne og mange steder i bjergene i subtroperne. Den slags klima kaldes for alpint klima. Plantebælter Plantevæksten afhænger af solindstråling, temperatur, nedbør, fordampning, jordbundsforhold og vækstperiodens længde. Man finder den største biologiske frodighed for både dyr og planter i de tropiske regnskove ved ækvator, mens flora og fauna bliver mindre varieret mod polerne. Plantebælternes inddeling Inden for samme klimazone kan der findes flere forskellige plantebælter. I det tropiske plantebælte er der fx regnskov, savanne, ørken og busksteppe. I de subtropiske plantebælter findes der savanne og maki, græssteppe, busksteppe og ørken. I de tempererede plantebælter er der nåleskov, løvskov, græssteppe, busksteppe, ørken, mens der i de polare plantebælter er tundra, højfjeld, indlandsis og arktisk ørken. Martin Vahl (15. april 1869 i Aarhus 11. juli 1946 i København) var en dansk geograf og botaniker. Han regnes som en af Danmarks førende geografer i første halvdel af det 20. århundrede. 1

2 Det tropiske klima Det tropiske klima er Jordens varmeste klimatype. Tropisk klima findes omkring ækvator, hvor Solen er tættest på Jorden. Ordet troperne kommer fra græsk og betyder vending. Temperaturer I troperne er der ikke frost. Gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned kommer ikke under 15 grader celsius, og der er ikke vinter. Planterne holder derfor ikke op med at vokse. I nogle områder af troperne falder der meget regn, i andre områder falder der stort set ingen nedbør. Regn året rundt I de egne af troperne, hvor der falder rigtig meget nedbør, findes der regnskov. Det gælder fx store dele af Amazonas i Brasilien, for Afrika omkring ækvator og flere områder i Sydøstasien. I andre tropiske områder kan der forekomme perioder uden regn. Her findes der typisk savanne, busk- og græssteppe eller ørken. Monsunregn Monsun betyder årstid på arabisk. Monsunen forårsager perioder med regntid og tørtid. Regntiden, der kan vare i månedsvis, glider over i tørtiden med blæst inde fra land og ud over havet samt stærk varme og tørke. Sæsonregn Østafrika har høje temperaturer året rundt, men næsten al regn falder i regntiden. Uden for regntiden er det tørtid, og det meste af plantevæksten standser på grund af vandmangel. Dyrene må ofte vandre langt efter vand. Når regntiden kommer, vender plante- og dyreliv tilbage. Tropisk mangfoldighed Rigtig mange former for plante- og dyreliv findes i de tropiske regnskove. Biologisk set er regnskovene de rigeste og mest veludviklede økosystemer på Jorden. I regnskovene og på koralrevene finder man Jordens største mangfoldighed af plante- og dyreliv. 2

3 Det subtropiske klima Det subtropiske klimabælte ligger i området mellem troperne og det tempererede klimabælte. Der findes subtropisk klima både nord og syd for ækvator. Klimaet i subtroperne er varmt og solrigt med forholdsvis korte og tørre vintre. Vahls subtroper Arealmæssigt er subtroperne mindre end både troperne og det tempererede bælte. Ifølge Martin Vahls klimainddeling er middeltemperaturen for den varmeste måned over 20 grader celsius. Middeltemperaturen for den koldeste måned er over 3-10 grader celsius afhængigt af, hvor på Jorden der er tale om, og der kan forekomme frost om vinteren. Plantevækst Den naturlige plantevækst i subtroperne er underlagt den stærke varme og den beskedne nedbør i lange perioder. Høje buske og oliventræer danner en vegetationstype, der er kendt som maki, og som er særligt udbredt ved Middelhavet. Andre steder er der busksteppe, græssteppe, savanne, skov og ørken. Varmt, tørt klima Sahara er en ørken med tørt og varmt klima, der er beliggende i det subtropiske bælte i Afrika. Der er områder i Sahara, hvor det ikke regner i årevis, men hvor pludselige, sjældne uvejr kan give voldsom regn. Vegetationen er meget begrænset eller helt væk. Til forskel har halvørkenen i Sahelbæltet tværs over Afrika syd for Sahara som regel en kort regntid om sommeren. På grænsen til ørken Mexico og det sydligste af USA har også subtropisk klima med meget varmt og tørt klima grænsende til ørken mange steder. På grund af den ringe nedbør er vegetationen sparsom, typisk med store kaktusser, pinjetræer og agaver. Varmt, mildt klima I det nordlige Californien, Nordafrika og hele Middelhavsområdet er der ligeledes subtropisk klima. Her falder der dog noget mere nedbør end i fx Sahara eller Mexico. 3

4 Det temperede klima Jorden har to tempererede klimazoner, en nordlig og en sydlig. Kendetegn I det tempererede klima er gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned over 10 grader celsius. Vintrene er typisk så kolde, at plantevæksten går i stå. Særligt inden for det tempererede klima tales der desuden om kystklima og fastlandsklima. Mest på den nordlige halvkugle På den nordlige halvkugle er der store landområder med tempereret klima, idet det meste af Nordamerika, Europa og Asien befinder sig inden for den tempererede zone. På den sydlige halvkugle er det kun den sydligste del af Sydamerika, Tasmanien og det meste af New Zealand, der er præget af tempereret klima, resten er havområder. Plantedække Den danske geograf og botaniker Martin Vahl bestemte blandt andet det tempererede klima ud fra, at der findes både sommer og vinter, og at planternes vækst mest sker i sommerperioden. Mere end halvdelen af verdens samlede skovareal ligger på den nordlige halvkugle i den tempererede klimazone. For den tempererede klimazone gælder, at plantevæksten både bestemmes af temperatur og nedbør. I troperne og subtroperne er det kun nedbøren, der har betydning for plantevæksten. Variation inden for den temperede klimazone Inden for det tempererede klimabælte varierer klimaet meget, og det tempererede klima inddeles således i henholdsvis kystklima og fastlandsklima. Kystklima finder man i områder tæt på havet. Vintrene er forholdsvis milde, og temperaturen er kun sjældent under frysepunktet i længere tid. Danmark har tempereret kystklima. Fastlandsklima findes inde på kontinenterne fx i de centrale egne af Nordamerika. Her er vintrene hårde og somrene meget varme. 4

5 Polarklima Omkring Nordpolen og Sydpolen og i de nordlige egne af Nordamerika, Rusland og Grønland er der polarklima. Det meste af det polare område kan man finde nord eller syd for henholdsvis 60 n.br. og 60 s.br. Temperaturer Definitionen på polarklima er, at gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned er under plus 10 C. I de polare egne er luften kold og kan kun indeholde forholdsvis små mængder vanddamp. Fordampnigen er pga. kulden heller ikke stor, og der falder dermed ikke ret meget nedbør. Nat og dag I en stor del af det polare område opstår der pga. jordaksens hældning henholdsvis midnatssol og middagsmørke. Middagsmørke optræder, når Solen ikke stiger op over horisonten i en periode, der kan vare op til flere måneder. Midnatssol er det modsatte og forekommer, når Solen konstant er over horisonten i op til flere måneder. Jo tættere på polerne man kommer, jo længere varer perioderne med midnatssol og middagsmørke. Polarklima indebærer store variationer i temperaturen hen over året. Fra ekstrem kulde om vinteren til relativt høje temperaturer i den korte, arktiske sommer. Permafrosten Selv i de frostfrie perioder er jorden i områder med polarklima bundfrossen. Kun de øverste jordlag tør op. Længere nede er jordlagene permanent frosset til. Det kaldes permafrost. Tundra Landområder med permafrost har et særligt plantedække, der kaldes for tundra. Tundra findes på den nordlige halvkugle, nord for de store områder med nåletræer og er karakteriseret af småbuske, laver, mosser og græsser. Ofte forekommer der sumpe og moser i tundraområderne som følge af, at vandet ikke kan trænge ned i den frosne jord. 5

6 Fastlandsklima Landområder, der ligger langt væk fra havet, har fastlandsklima. Man bruger oftest betegnelsen fastlandsklima i forbindelse med den tempererede klimazone. Fastlandsklima kaldes også for kontinentalklima. Ekstreme temperaturer Områder med fastlandsklima har større temperaturudsving end områder med kystklima. I områder med fastlandsklima er forskellene mellem gennemsnitstemperaturerne i den koldeste og den varmeste måned på mere end oc. Vintrene i områder med fastlandsklima er således meget kolde, mens somrene er meget varme. Afstanden til havet Fastlandsklimaet er bestemt af, at afstanden til områder med store vandmængder, fx udstrakte indsøer eller havet, er forholdsvis stor. Om foråret, når Solen begynder at få kraft, varmes de øverste jordlag hurtigt op. Til gengæld kan jorden ikke holde på varmen om efteråret, når Solen ikke varmer så meget mere. Derfor falder temperaturen hurtigt igen. Det forholder sig lige modsat med vandet i fx oceanerne. Vandet varmes langsomt op af Solen og holder godt på varmen langt ud på efteråret. Det bremser afkølingen i områder, der ligger kystnært, og som således har kystklima. Der opstår med andre ord store temperatur-udsving mellem sommer og vinter i et fastlandsklima, mens der i et kystklima er mindre temperatur-udsving mellem sommer og vinter pga. havets varmekapacitet. Vindretningen Fastlandsklima er typisk for det indre af kontinenterne og i særlig grad for den del af dem, som vender væk fra den herskende vindretning. Derfor er klimaet fx langt mildere på vestsiden af det eurasiske kontinent end på østsiden af det. De samme forhold gør sig gældende i Nordamerika, hvor kontinentets vestside har betydeligt mildere klima end østsiden. 6

7 Kystklima Kystklima forbinder man normalt med den tempererede klimazone. I det tempererede kystklima er både somre og vintre milde. Danmark har tempereret kystklima. Kendetegn for det tempererede kystklima I det tempererede kystklima kan der falde nedbør året rundt. Der falder dog ofte lidt mere i vinterhalvåret. Forskellen mellem den gennemsnitlige sommer- og vintertemperatur er mindre end 18 C. Selvom man kan finde kystklima og fastlandsklima på de samme breddegrader, er der stor forskel på de to klimatyper. Hvor der i områder med kystklima er milde somre og vintre, byder fastlandsklimaet på meget varme somre og strenge, kolde vintre. Forår og sommer I foråret og om sommeren varmes havet langsomt op, fordi en del af varmen fra de øverste vandmasser afgives til vandmasser dybere nede i havet. I havet kan vandet blive opvarmet flere hundrede meter ned. På jordoverfladen er det ofte kun de øverste centimeter af jorden, der opvarmes. Havets langsomme opvarmning er med til at holde de nærliggende landområder kølige i sommerhalvåret. Efterår og vinter I efteråret og om vinteren vil havet langsommere afgive varme end jorden. Det skyldes, at havet kan trække på sommerens varme, der ligger lagret i de dybe vandlag. Derved bliver landområderne i nærheden af havet ikke så hurtigt nedkølet, som landområder langt inde på kontinenterne. 7

8 Hydrotermfigurer Hydro og term kommer fra græsk og betyder vand og varme. En hydrotermfigur er en kombination af et søjlediagram og en graf, der tilsammen viser et steds gennemsnitlige værdier for temperatur og nedbør. En hydrotermfigur kan også kaldes for et klimadiagram. Koordinatsystemet En hydrotermfigur består af et koordinatsystem med årets 12 måneder som x-akse og to y-akser, der viser henholdsvis nedbør og temperatur. Ud af x-aksen afsættes årets måneder begyndende med januar. Op ad y-akserne afsættes de enkelte måneders gennemsnitsværdier for temperatur og nedbør, så temperaturen kan aflæses på y-aksen til højre på figuren og nedbøren på y-aksen til venstre på figuren. Til enhver x-værdi hører der således to y-værdier. Søjler og kurve På en hydrotermfigur er nedbøren typisk vist som søjler, og temperaturen som en kurve. En hydrotermfigur viser normalt gennemsnitsværdier for perioder af 30 års længde. Det er den mest korrekte måde at afbillede klimaet på, idet udsving fra år til år derved jævnes ud. Hydrotermfigurer giver et hurtigt overblik over klimaet et vilkårligt sted, fx om det er koldt eller varmt, fastlandsklima eller kystklima, og om der er regntid. Nordlig eller sydlig halvkugle Hvis temperaturen på figuren topper i juni, juli, august, viser figuren klimaet et sted på den nordlige halvkugle. Hvis temperaturen er lavest i den samme periode, befinder vi os på den sydlige halvkugle, som har vinter, mens vi har sommer. Regntid eller tørke Hvis al nedbøren er koncentreret i én periode af året, vil der typisk være tale om et område, der har regntid. Hvis der falder under 250 mm nedbør på et år, tyder det på, at hydrotermfiguren viser data fra et ørkenområde. 8

9 De store havstrømme I verdenshavene findes mægtige systemer af mere eller mindre vedvarende havstrømme, der blandt andet drives af både sol og vind. Havstrømmene har stor indflydelse på klimaet, fordi de transporterer varme fra områder omkring ækvator mod polerne. Havstrømmene dannes De kolde strømme dannes ved polerne, mens de varme dannes på de lave breddegrader nord og syd for ækvator. Påvirker klimaet Havstrømmene har stor indflydelse på klimaet i de områder, de passerer. Havstrømmene betyder meget for både temperaturer og nedbør over land. Havisen og saltet Den globale transport af vand kaldes den termohaline cirkulation. De fleste og største havstrømme er vandrette, men i havet ud for Grønlands østkyst synker enorme mængder af koldt, saltholdigt og tungt havvand mod havets bund. Det skyldes to ting. For det første at temperaturen falder (thermos = varme). For det andet at saltholdigheden øges (halin= salt). Saltholdigheden i vandet øges blandt andet, fordi der dannes havis. Når havvandet fryser til is, fryser saltet ikke med. Saltet presses ud af isen og ender i vandet igen. Et højt saltindhold gør vandet tungere. Oceanernes kolde hjerte Fænomenet ved Grønland kendes også som 'grønlandspumpen' eller oceanernes kolde hjerte, og det er motoren i den termohaline cirkulation. Den termohaline cirkulation drives således af forskelle i havtemperatur og saltholdighed, og nogle kalder den også havenes store transportbånd. El Niño og La Niña I Stillehavet findes havstrømmen El Niño, der indtræffer med omtrent syv års mellemrum og medfører store klimasvingninger. El Niño påvirker både klimaet lokalt og globalt. Generelt medfører El Niño kaotisk vejr lokalt og en lille stigning i gennemsnits-temperaturen globalt. Efter en El Niño kommer der normalt en såkaldt La Niña. La Niña medfører en afkøling af kloden. 9

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Klima og klimaforandringer

Klima og klimaforandringer Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave KINA som eksempel Forord Er Kina interessant at arbejde med, og vedrører et land, der ligger på den anden side af Jorden overhovedet os i lille Danmark?

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5 August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse

Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse Formål: At I demonstrerer at I kan anvende jeres viden om klimatologi til at dels at beskrive men også at forklare / analysere de overordnede klimaforskelle mellem forskellige lokaliteter Materialer: Vejledning:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lande omkring Nordpolen

Lande omkring Nordpolen Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

USDA hårdførhedszoner.

USDA hårdførhedszoner. USDA hårdførhedszoner. En hårdførhedszone er en geografisk defineret zone, hvori bestemte planter er i stand til at modstå og overleve zonens minimumstemperaturer. Det amerikanske landbrugsministerium

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere

0-Energihuse. Casper Christensen

0-Energihuse. Casper Christensen Casper Christensen 0-Energihuse 7.sem. speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Aarhus Vejleder: Per Charles Secher Schwartz-Jensen Afleveret den. 13. maj 2013 (Figur 1)

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Naturkatastrofen i Australien

Naturkatastrofen i Australien Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne

Læs mere

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) Den blå planet Vand betingelsen for liv. Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet.

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) Den blå planet Vand betingelsen for liv. Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Vand betingelsen for liv Oaser 1.1 Libyen og vandet (1) Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Du skal hente oplysninger om Libyen i et atlas og på internettet. På dette

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere

Læs mere

Jordens dannelse og placering i rummet

Jordens dannelse og placering i rummet Oceanografi Oceanografi 2 Jordens dannelse og placering i rummet Man forestiller sig at Universet blev dannet ved en begivenhed som kaldes Big Bang. Før Big Bang (og sådan kan man strengt taget ikke udtrykke

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere