N O T AT 2. marts Alternativer til oliefyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr"

Transkript

1 N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/ Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca kr. i investering og medføre en årlig energiudgift på ca kr. Vælges det at skifte fra oliefyr til anden varmeforsyning, er der flere muligheder, herunder: 1. Tilslutning til fjernvarme 2. Tilslutning til naturgas 3. Biomassefyr (træpiller) 4. Biooliefyr 5. Varmepumpe a. Jordvarme b. Luft-vand c. Luft-luft 6. Sol som supplement 7. Elvarme Gennemgangen af de forskellige valgmuligheder er baseret på guiden Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr som er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Videncentret har i deres beregninger taget udgangspunkt i et standard parcelhus på 130 m² fra 1965, hvor der bor to voksne og to børn. De forskellige regneeksempler er udarbejdet ud fra valg af løsninger, der umiddelbart kan erstatte et oliefyr med minimalt komforttab for brugerne af bygningen. Regneeksemplerne er baseret på erfaringstal som er vurderet af Videncenter for Energibesparelser i bygninger med efterfølgende kommentering fra brancherne. Af betydning for omkostningerne ved eksemplerne er bl.a. prisen på de valgte løsninger, udgifterne til installation, behov for evt. supplerende investeringer i fx varmefordelingssystemet i huset, bortskaffelse af udtjent udstyr samt hvor meget man som bygningsejer vil involvere sig i installation og den efterfølgende drift af anlægget. Fx kan udgifterne til et træpillefyr nedbringes, hvis der investeres i et fyr med mindre automatik, så der oftere skal fyldes træpiller på fyret. Derudover er der mange forskellige kvaliteter på markedet inden for de forskellige teknologier. Endvidere kan der være forskel i størrelsesordenen kr. på installationer udført i yderområderne og i de større byer. De faktiske omkostninger vil derfor afhænge af den konkrete situation. Side 1

2 Nedenstående regneeksempler viser de økonomiske konsekvenser. Det skal bemærkes, at undersøgelserne kan undervurdere de faktiske omkostninger ved at gennemføre energibesparelser. Der er fx ikke medregnet den tid, der medgår til at identificere og gennemføre skiftet til ny forsyningsform, ligesom visse typer af forslag kan indebære såvel fordele som ulemper i form af fx komfortændringer, som ikke værdiansættes. Der gælder også, at forbrugerne kan være risikoadverse, således at den nuværende forsyningsform foretrækkes, da omkostningerne er kendte. I den forbindelse kan der være en skepsis i forhold til, om en ny forsyningsform rent faktisk leverer den lovede fremtidige besparelse. Endvidere er der usikkerhed omkring niveauet for de tilhørende kapitalomkostninger. Nogle vil have mulighed for at låne med sikkerhed i fx friværdien i deres bolig og kan dermed låne til meget lave renter, mens andre ikke har de samme lånemuligheder og derfor skal betale en højere rente. Niveauet for energipriserne for de enkelte husholdninger kan desuden variere og tallene er således forbundet med usikkerhed. Samtidig er der en vis usikkerhed forbundet med de fremtidige energipriser. Bl.a. peger IEA s deferred investment scenarie på en risiko for olieprisstigninger, der ligger højere end forudsat i priseksemplerne. Desuden bemærkes, at bl.a. fjernvarmepriser varierer og i praksis afhænger af de nærmere omstændigheder for fjernvarmeområdet, som den konkrete bolig ligger i. Endelig skal det bemærkes, at der ved beregninger af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige løsninger er taget udgangspunkt i de gældende priser og effektivitetsgrader ved de forskellige teknologier. Såvel den teknologiske udvikling som udviklingen i energipriserne vil have betydning for økonomien i de løsninger, bygningsejere vælger. Ved beregningerne er anvendt Energistyrelsens fremskrivning af energipriserne, jf. notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, april For de fossile brændsler er fremskrivningerne baseret på IEA s World Energy Outlook Siden udarbejdelsen af fremskrivningerne er især olieprisen steget markant, og prisfremskrivningerne er derfor blevet korrigeret således at der for 2012 anvendes de nuværende priser, hvorefter priserne over en 5-årig periode lineært tilpasses fra de aktuelle priser til IEA s priser. Herved afviger olieprisen i de først 5 år umiddelbart fra de oliepriser der er lagt til grund i eksempelberegningerne i Vores energi, idet der her i udgangspunktet i 2011 var benyttet en lavere pris. Der er i sagens natur en usikker forbundet med udviklingen i olieprisen (og andre energipriser). De anvendte energipriser er forbrugerpriser inkl. moms og afgifter. Energipriserne afspejler også på nuværende tidspunkt kendte kommende stigninger i afgifterne, herunder forsyningssikkerhedsafgiften. Energiudgift 2012 er energiudgiften ved de forskellige opvarmningsformer med de gældende skatter og afgifter. Side 2

3 Tabel 1. Økonomi ved forskellige alternativer til kondenserende oliefyr. Det er antaget, at investeringer forrentes med en realrente på 5 pct. Der er ikke antaget behov for supplerende merinvesteringer. Fortsættelse af eksisterende løsning Investering Energiudgift 2012 Tilbagebetalingstid på merinvestering i forhold til oliefyr, år Nutidsværdi af gevinst over 15 år ved skifte Nutidsværdi af gennemsnitlig årlig energibesparelse over 15 år Oliefyr (kondenserende) Netbaserede løsninger Fjernvarme Naturgas (kondenserende) , Individuelle løsninger Biomasse (Træpiller) , Bioolie** , Jordvarme , Jordvarme + bygningsforbedringer* , Luft-vand varmepumpe , Luft-vand varmepumpe + bygningsforbedringer* , Luft-luft varmepumpe (primært sommerhuse) , * I forbindelse med skift til jordvarme eller luft-vand varmepumpe, kan det i visse bygninger være nødvendigt at gennemføre bygningsforbedringer, fx ved at der skiftes til radiatorer, der fungerer bedre med de temperaturer et varmepumpeanlæg arbejder med, Der er taget udgangspunkt i et regneeksempel hvorefter der regnes med en merinvestering på kr. i bygningsforbedringer. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. Ofte vil merinvesteringerne medføre et lavere energiforbrug, men i ovenstående eksempel er det antaget at energiforbruget er uændret. Eksemplerne undervurderer dermed gevinsterne af merinvesteringer, og de årlige varmeomkostninger vil dermed ofte være lavere. Bygningsforbedringer vil typisk have en levetid, der er væsentligt længere end 15 år. ** Der foreligger ikke fremskrivninger af energiprisen for bioolie. Det er i beregningen i stedet antaget, at priserne følger prisudviklingen for fossil olie og at forbrugerpriserne gennemsnitligt ligger 15 pct. under fossil olie. Beregningerne for bioolie er derfor behæftet med stor usikkerhed. 1. Tilslutning til fjernvarme Mere end 60 pct. af alle danske husstande er forsynet med fjernvarme fra et af de mere end 400 fjernvarmenet der findes i Danmark. I de større byer er mere end 95 pct. af bygningerne typisk tilsluttet. Fjernvarmen bruges til såvel rumopvarmning som til opvarmning af brugsvand. Fjernvarmen produceres på centrale værker, herunder ofte på kombinerede kraft/varmeanlæg, der både producerer varme og strøm, og som derved opnår høje virkningsgrader. Desuden fremstilles fjernvarme på biomassefyrede anlæg, gennem affaldsforbrændingsanlæg eller som overskudsvarme fra industrien. Fjernvarme er relativt fleksibel, og det er derfor inden for visse rammer muligt for fjernvarmeselskaberne at skifte brændselsform, hvis det fx viser sig fordelagtigt at anvende overskudsstrøm fra vindproduktionen, eller fx biomasse bliver uforholds- Side 3

4 mæssigt dyrt at anvende. Fjernvarme egner sig ikke til mere tyndtbefolkede områder, hvor nettabet kan være relativt højt. Tilslutning til fjernvarme koster samlet ca kr., men afhængig af den valgte installation kan det være billigere. Ifølge COWI har ca boliger med oliefyr adgang til fjernvarmenettet eller er planlagt til at få adgang til fjernvarmenettet. Fordele ved fjernvarme En fjernvarmeunit er relativt pladsbesparende og enkel at installere. Der er begrænsede vedligeholdelsesomkostninger for bygningsejeren. Lavt støjniveau. Ingen lokal luftforurening fra afbrænding af brændsel. Generelt er fjernvarme den billigste opvarmningsform Ulemper ved fjernvarme Omkostninger ved etablering af net begrænser udbygningen af nettet. 2. Tilslutning til naturgas En gasfyret kedel forbrænder gas i et forbrændingskammer, hvorved der produceres varme til opvarmning af radiatorvand og brugsvand. I Danmark betyder kravene i bygningsreglementet, at det i dag alene er muligt at anvende moderne kondenserende kedler. I forhold til andre fossilt fyrede kedler har naturgasfyr lavere CO 2 -emissioner. Samtidig har naturgas modsat fjernvarme intet tab af energi i nettet. Der er imidlertid store etableringsomkostninger forbundet med udvidelser af naturgasnettet til nye områder, hvilket kan begrænse udbygningen. Samtidig er naturgas fossil og dermed ikke et varigt alternativ til oliefyr. Potentielt kan naturgasnettet bruges til biogas som er CO 2 -neutralt. Det vil dog kræve en betydelig udvikling. Det koster ca kr. at installere naturgas i en bygning. Ifølge COWI har ca bygninger opvarmet med oliefyr adgang til naturgasnettet eller er planlagt til at få adgang til naturgasnettet. Fordele ved tilslutning til naturgas Naturgas er en velafprøvet teknologi. Sammenlignet med fx varmepumper og træpillefyr er investeringsomkostningerne relativt mindre for bygningsejere. Ulemper ved tilslutning til naturgas I byggeri med lavt energiforbrug er installationsudgifterne relativt høje i forhold til energiforbruget. 3. Træpillefyr Et træpillefyr producerer varme og varmt brugsvand ved afbrænding af træpiller. Fyret installeres typisk med en automatisk fodringsmekanisme, der sørger for, at fyret altid har brændsel. Brændslet leveres typisk af en fragtmand og skal opbevares brandsikkert i fx en silo. Samfundsøkonomisk er træpiller blandt de dyreste opvarmningsformer. Samtidig er selve fyret større end et typisk oliefyr. Der er i dag installeret ca træpillefyr i Danmark. Side 4

5 Et træpillefyr koster ca kr. Skal et træpillefyr erstatte et oliefyr, er det i visse tilfælde muligt at beholde dele af det oprindelige fyr, hvilket kan billiggøre installationen. Det er muligt at vælge billigere løsninger, men hvor der til gengæld er fx mindre automatik og lagerkapacitet og dermed større behov for at der løbende påfyldes træpiller. Derudover er der træpillefyr af mange forskellige kvaliteter på markedet, hvor priserne varierer meget afhængig af den valgte løsning. Fordele ved træpillefyr Teknologien er velafprøvet. Meromkostningen ved installation af træpillefyr er med de gældende brændselspriser for træpiller hurtigt tilbagebetalt. Træpiller er fossilfrie. Ulemper ved træpillefyr Er mere pladskrævende end et oliefyr. Det er mere pladskrævende at opbevare træpiller end olie, og det er derfor nødvendigt med enten større lagerkapacitet eller hyppigere levering, end det kendes fra oliefyr. Fyring i træpillefyr medfører lokal luftforurening. 4. Biooliefyr Et biooliefyr er i princippet et konventionelt oliefyr, der er bygget til også at kunne anvende biomassebaseret fyringsolie. Et biooliefyr kan producere såvel varmt vand som varmt brugsvand. Bioolie fremstilles på basis af biomasse, og der er et vist energitab forbundet med konverteringen af biomassen fra fast til flydende form. Det er derfor mindre energieffektivt at anvende bioolie end at anvende biomasse direkte, fx i form af træpiller. Brugen af bioolie anses af mange for at være problematisk. Fremstillingen af bioolie foregår i mange lande på en ikke bæredygtig måde. EU ventes på den baggrund at indføre bæredygtighedskriterier for bioolie, der kan medføre begrænsninger i importen og dermed stigende priser på bioolie. Endelig kan biooliefyr relativt enkelt ombygges til at anvende konventionel fossil fyringsolie. Dermed er der vidtgående omgåelsesmuligheder for ejere af biooliefyr. Et eksisterende oliefyr kan opbygges til at kunne anvende bioolie for ca kr. Et nyt biooliefyr koster ca kr. Der er installeret ca. 200 biooliefyr i Danmark. Fordele ved biooliefyr Forholdsvis billigt i anskaffelse. Bioolie er fossilfri. Ulemper ved biooliefyr Fyring i træpillefyr medfører lokal luftforurening. På nuværende tidspunkt er der ikke etableret dækkende distributionsnet, hvilket kan gøre det dyrt at få leveret bioolie. Side 5

6 5. Varmepumpe Varmepumper fungerer som et omvendt køleskab, hvor de flytter varme fra typisk udeluften eller jorden og afleverer varmen indendørs. Der findes to former for varmepumper, der er velegnede som erstatning for oliefyr væske/vand varmepumper (jordvarme) og luft/vand varmepumper. En tredje type varmepumper luft/luft varmepumper er ikke umiddelbart egnede til opvarmning af større bygninger, men kræver et supplement. Luft/luft varmepumper kan ikke anvendes til opvarmning af varmt brugsvand. De mest effektive varmepumper på det danske marked leverer i dag op til 4 enheder varme for hver enhed elektricitet de bruger. En fordel ved varmepumper er, at de potentielt kan spille sammen med produktionen af fx vindenergi og dermed kan spille en rolle i overgangen til det intelligente elsystem. 5.a) Væske/vand varmepumper (jordvarme) Et jordvarmeanlæg kræver, at man installerer jordvarmeslanger i fx haven til en bygning. Igennem jordvarmeslangerne trækkes varme ud af jorden som sendes ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen, som herefter anvendes til rumopvarmning eller opvarmning af brugsvand. En tommelfingerregel er, at det skal være muligt at lægge jordslanger i et udendørsareal (typisk have), der er ca. to gange så stort som det bygningsareal, man ønsker at opvarme. En væske/vand varmepumpe koster i dag ca kr. i anlæg, hvoraf udgifterne til jordslager udgør ca kr. Det forventes at priserne på varmepumper vil falde i de kommende år og i 2020 koste ca kr. i anlæg. Ved udskiftning af varmepumpen på et senere tidspunkt skal jordslangerne ikke udskiftes, og udgifterne til udskiftningen vil derfor være væsentligt lavere. Jordslanger har en anslået levetid på mere end 50 år. I visse tilfælde kan en optimal drift af varmepumpen kræve investeringer i bygningsforbedringer, fx ændringer i varmesystemet.. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. I de tilfælde, hvor der ikke er nok udendørsareal til bygningen, kan man vælge at lave vertikale boringer, dvs. at man borer jordvarmeslangerne ned på meter i undergrunden. Dette fordyrer anlægget væsentligt. Fordele ved væske/vand varmepumper Lave årlige varmeomkostninger. Støjsvag. Mere energieffektivt end andre former for varmepumper. Ulemper ved væske/vand varmepumper Relativt dyrt i anlæg. Kræver typisk grunde af en vis størrelse. Kræver opgravning af grund. I visse tilfælde nødvendigt at efterisolere dårligt isolerede bygninger for at opnå en tilfredsstillende effektivitet af varmepumpen Side 6

7 5.b) Luft/vand varmepumper En luft/vand varmepumpe fungerer ved at man installerer en ventilator udendørs der trækker udeluften ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen, som herefter anvendes til rumopvarmning eller opvarmning af brugsvand. En luft/vand varmepumpe koster ca kr. i anlæg. Det forventes at priserne på varmepumper vil falde i de kommende år og i 2020 koste ca kr. i anlæg. I visse tilfælde kan en optimal drift af varmepumpen kræve investeringer i bygningsforbedringer, fx ændringer i varmesystemet. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. Fordele ved luft/vand varmepumper Lave årlige varmeomkostninger. Billigere i anlæg end væske/vand varmepumper. Stiller ikke krav til størrelsen på grunden. Ulemper ved luft/vand varmepumper Kan medføre støjgener fra den udendørs ventilator. Lavere effektivitet end væske/vand varmepumper. Det kan være nødvendigt at efterisolere dårligt isolerede bygninger for at opnå en tilfredsstillende effektivitet af varmepumpen. Et sådant tiltag vil i sig selv medføre et lavere energiforbrug. Relativt dyrt i anlæg. 5.c) Luft/luft varmepumper En luft/luft varmepumpe fungerer ved at man installerer en udendørs ventilator, der trækker udeluften ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen og herefter sender den ind i bygningen. Den kan dække en stor del af rumvarmebehovet, men det vil være nødvendigt at supplere med elopvarmning i rum langt fra varmepumpen, i særligt kolde perioder samt med elopvarmning til brugsvand. En sådan løsning med supplerende elvarme har et elforbrug, der er i størrelsesordenen 45 pct. lavere sammenlignet med direkte elvarme. Det koster typisk ca kr. at installere en luft/luft varmepumpe (inkl. supplerende elvarme). Luft-luft varmepumper anbefales til anvendelse i sommerhuse, hvor de kan erstatte traditionelle elpaneler, samt hvor der ikke er et vandbåren varmesystem. Fordele ved luft/vand varmepumper Billige i anlæg Stiller ikke krav til størrelsen på grunden. Ulemper ved luft/vand varmepumper Kan medføre støjgener fra den udendørs ventilator, samt i mindre grad fra indedelen. Lavere samlet effektivitet end fra væske/vand og jordvarme. Relativt høje energiudgifter i forhold til øvrige alternativer. Side 7

8 6. Solvarme Solenergi kan udnyttes gennem solfangere til at give varmt brugsvand og rumopvarmning. Gennem solfangeren udnyttes solens varme til at opvarme en væske, der herefter køres igennem en varmeveksler, hvor varmen afgives til bygningens varmesystem. Solvarme til boliger er hovedsagelig blevet udviklet til dækning af varmtvandsbehov i sommerperioden og i mindre grad til rumopvarmning. Solvarmeanlæg producerer mest om sommeren, hvor behovet for rumopvarmning er mindst. På grund af dette misforhold, kombineres solvarmeanlæg typisk med andre varmesystemer, fx træpillefyr eller varmepumper. Et solvarmeanlæg koster i sig selv ca kr. Hertil kommer investering i supplerende opvarmningsform. Økonomien i at installere solvarme er bedre jo dyrere den supplerende opvarmningsform er. Et solvarmeanlæg drives af en elektrisk pumpe. Energiforbruget til denne udgør ca. 5 pct. af den samlede mængde energi leveret. Et solvarmeanlæg leverer dermed ca. 20 enheder varme for hver enhed elektricitet de bruger. Fordele ved solvarme Meget energieffektiv sammenlignet med andre varmekilder. Kan spille godt sammen med andre opvarmningsformer Ulemper ved solvarme Nødvendigt at supplere med andre varmekilder, der kan sikre opvarmning i vinterhalvåret. Kan vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejder som fx udskiftning af tag. Kan synes at skæmme bygningen. Pga. lokalplaner er det ikke altid muligt at installere solfangere. 7. Elvarme Mens en række af alternativerne til oliefyr medfører øgede installationsomkostninger for forbrugerne og dermed et potentielt finansieringsproblem, der kan være særligt udtalt for huse med lav værdi kan elvarme etableres med forholdsvis lave omkostninger. Med et eksisterende centralvarmesystem, som der vil være, når der tidligere har været oliefyr, vil elvarme efter et dypkogerprincip i de fleste tilfælde formentlig kunne installeres for mindre end kr. Til sammenligning koster et nyt oliefyr ca kr. Imidlertid er elektricitet en dyr energiform, hvilket hænger sammen med den høje energikvalitet. Omdannelse af el til lunkent vand vil derfor medføre betydelige årlige omkostninger til energi. For det standard parcelhus på 130 m2, som er anvendt til beregninger for andre alternativer til oliefyr, vil den årlige omkostning til energi således løbe op i ca kr. mere end kr. over den omkostning der vil være med et nyt oliefyr, der i øvrigt er dyrere end alle de øvrige opstillede alternativer. Den lavere investeringsomkostning vil derfor hurtigt blive ædt op af høje årlige omkostninger. I dag gives der til elvarme en rabat på 6,7 øre/kwh ift. elafgiften på 64,1 øre/kwh. Hvis elvarme skulle have en årlig omkostning til energi på niveau med et nyt oliefyr, ville det imidlertid kræve en fuldstændig afgiftsfritagelse. Direkte elvarme vurderes således ikke at være et reelt alternativ til oliefyr. Side 8

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Varmeinstallationspakke

Varmeinstallationspakke Varmeinstallationspakke Pakkeløsning for energirigtig modernisering af varmeanlæg Videncenter for energibesparelser i bygninger udgivet juni 2011 Varmeinstallationspakke INDHOLD BESKRIVELSE AF PAKKELØSNING...

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 indhold Baggrund

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Alternativer til oliefyr

Alternativer til oliefyr 05-03-2012 jh, jw, akw Alternativer til oliefyr Baggrund Sammenfatning og konklusion Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 10

Energimærkning SIDE 1 AF 10 SIDE 1 AF 10 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sivestedvej 11 8560 Kolind 706-018197-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere