N O T AT 2. marts Alternativer til oliefyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr"

Transkript

1 N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/ Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca kr. i investering og medføre en årlig energiudgift på ca kr. Vælges det at skifte fra oliefyr til anden varmeforsyning, er der flere muligheder, herunder: 1. Tilslutning til fjernvarme 2. Tilslutning til naturgas 3. Biomassefyr (træpiller) 4. Biooliefyr 5. Varmepumpe a. Jordvarme b. Luft-vand c. Luft-luft 6. Sol som supplement 7. Elvarme Gennemgangen af de forskellige valgmuligheder er baseret på guiden Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr som er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Videncentret har i deres beregninger taget udgangspunkt i et standard parcelhus på 130 m² fra 1965, hvor der bor to voksne og to børn. De forskellige regneeksempler er udarbejdet ud fra valg af løsninger, der umiddelbart kan erstatte et oliefyr med minimalt komforttab for brugerne af bygningen. Regneeksemplerne er baseret på erfaringstal som er vurderet af Videncenter for Energibesparelser i bygninger med efterfølgende kommentering fra brancherne. Af betydning for omkostningerne ved eksemplerne er bl.a. prisen på de valgte løsninger, udgifterne til installation, behov for evt. supplerende investeringer i fx varmefordelingssystemet i huset, bortskaffelse af udtjent udstyr samt hvor meget man som bygningsejer vil involvere sig i installation og den efterfølgende drift af anlægget. Fx kan udgifterne til et træpillefyr nedbringes, hvis der investeres i et fyr med mindre automatik, så der oftere skal fyldes træpiller på fyret. Derudover er der mange forskellige kvaliteter på markedet inden for de forskellige teknologier. Endvidere kan der være forskel i størrelsesordenen kr. på installationer udført i yderområderne og i de større byer. De faktiske omkostninger vil derfor afhænge af den konkrete situation. Side 1

2 Nedenstående regneeksempler viser de økonomiske konsekvenser. Det skal bemærkes, at undersøgelserne kan undervurdere de faktiske omkostninger ved at gennemføre energibesparelser. Der er fx ikke medregnet den tid, der medgår til at identificere og gennemføre skiftet til ny forsyningsform, ligesom visse typer af forslag kan indebære såvel fordele som ulemper i form af fx komfortændringer, som ikke værdiansættes. Der gælder også, at forbrugerne kan være risikoadverse, således at den nuværende forsyningsform foretrækkes, da omkostningerne er kendte. I den forbindelse kan der være en skepsis i forhold til, om en ny forsyningsform rent faktisk leverer den lovede fremtidige besparelse. Endvidere er der usikkerhed omkring niveauet for de tilhørende kapitalomkostninger. Nogle vil have mulighed for at låne med sikkerhed i fx friværdien i deres bolig og kan dermed låne til meget lave renter, mens andre ikke har de samme lånemuligheder og derfor skal betale en højere rente. Niveauet for energipriserne for de enkelte husholdninger kan desuden variere og tallene er således forbundet med usikkerhed. Samtidig er der en vis usikkerhed forbundet med de fremtidige energipriser. Bl.a. peger IEA s deferred investment scenarie på en risiko for olieprisstigninger, der ligger højere end forudsat i priseksemplerne. Desuden bemærkes, at bl.a. fjernvarmepriser varierer og i praksis afhænger af de nærmere omstændigheder for fjernvarmeområdet, som den konkrete bolig ligger i. Endelig skal det bemærkes, at der ved beregninger af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige løsninger er taget udgangspunkt i de gældende priser og effektivitetsgrader ved de forskellige teknologier. Såvel den teknologiske udvikling som udviklingen i energipriserne vil have betydning for økonomien i de løsninger, bygningsejere vælger. Ved beregningerne er anvendt Energistyrelsens fremskrivning af energipriserne, jf. notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, april For de fossile brændsler er fremskrivningerne baseret på IEA s World Energy Outlook Siden udarbejdelsen af fremskrivningerne er især olieprisen steget markant, og prisfremskrivningerne er derfor blevet korrigeret således at der for 2012 anvendes de nuværende priser, hvorefter priserne over en 5-årig periode lineært tilpasses fra de aktuelle priser til IEA s priser. Herved afviger olieprisen i de først 5 år umiddelbart fra de oliepriser der er lagt til grund i eksempelberegningerne i Vores energi, idet der her i udgangspunktet i 2011 var benyttet en lavere pris. Der er i sagens natur en usikker forbundet med udviklingen i olieprisen (og andre energipriser). De anvendte energipriser er forbrugerpriser inkl. moms og afgifter. Energipriserne afspejler også på nuværende tidspunkt kendte kommende stigninger i afgifterne, herunder forsyningssikkerhedsafgiften. Energiudgift 2012 er energiudgiften ved de forskellige opvarmningsformer med de gældende skatter og afgifter. Side 2

3 Tabel 1. Økonomi ved forskellige alternativer til kondenserende oliefyr. Det er antaget, at investeringer forrentes med en realrente på 5 pct. Der er ikke antaget behov for supplerende merinvesteringer. Fortsættelse af eksisterende løsning Investering Energiudgift 2012 Tilbagebetalingstid på merinvestering i forhold til oliefyr, år Nutidsværdi af gevinst over 15 år ved skifte Nutidsværdi af gennemsnitlig årlig energibesparelse over 15 år Oliefyr (kondenserende) Netbaserede løsninger Fjernvarme Naturgas (kondenserende) , Individuelle løsninger Biomasse (Træpiller) , Bioolie** , Jordvarme , Jordvarme + bygningsforbedringer* , Luft-vand varmepumpe , Luft-vand varmepumpe + bygningsforbedringer* , Luft-luft varmepumpe (primært sommerhuse) , * I forbindelse med skift til jordvarme eller luft-vand varmepumpe, kan det i visse bygninger være nødvendigt at gennemføre bygningsforbedringer, fx ved at der skiftes til radiatorer, der fungerer bedre med de temperaturer et varmepumpeanlæg arbejder med, Der er taget udgangspunkt i et regneeksempel hvorefter der regnes med en merinvestering på kr. i bygningsforbedringer. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. Ofte vil merinvesteringerne medføre et lavere energiforbrug, men i ovenstående eksempel er det antaget at energiforbruget er uændret. Eksemplerne undervurderer dermed gevinsterne af merinvesteringer, og de årlige varmeomkostninger vil dermed ofte være lavere. Bygningsforbedringer vil typisk have en levetid, der er væsentligt længere end 15 år. ** Der foreligger ikke fremskrivninger af energiprisen for bioolie. Det er i beregningen i stedet antaget, at priserne følger prisudviklingen for fossil olie og at forbrugerpriserne gennemsnitligt ligger 15 pct. under fossil olie. Beregningerne for bioolie er derfor behæftet med stor usikkerhed. 1. Tilslutning til fjernvarme Mere end 60 pct. af alle danske husstande er forsynet med fjernvarme fra et af de mere end 400 fjernvarmenet der findes i Danmark. I de større byer er mere end 95 pct. af bygningerne typisk tilsluttet. Fjernvarmen bruges til såvel rumopvarmning som til opvarmning af brugsvand. Fjernvarmen produceres på centrale værker, herunder ofte på kombinerede kraft/varmeanlæg, der både producerer varme og strøm, og som derved opnår høje virkningsgrader. Desuden fremstilles fjernvarme på biomassefyrede anlæg, gennem affaldsforbrændingsanlæg eller som overskudsvarme fra industrien. Fjernvarme er relativt fleksibel, og det er derfor inden for visse rammer muligt for fjernvarmeselskaberne at skifte brændselsform, hvis det fx viser sig fordelagtigt at anvende overskudsstrøm fra vindproduktionen, eller fx biomasse bliver uforholds- Side 3

4 mæssigt dyrt at anvende. Fjernvarme egner sig ikke til mere tyndtbefolkede områder, hvor nettabet kan være relativt højt. Tilslutning til fjernvarme koster samlet ca kr., men afhængig af den valgte installation kan det være billigere. Ifølge COWI har ca boliger med oliefyr adgang til fjernvarmenettet eller er planlagt til at få adgang til fjernvarmenettet. Fordele ved fjernvarme En fjernvarmeunit er relativt pladsbesparende og enkel at installere. Der er begrænsede vedligeholdelsesomkostninger for bygningsejeren. Lavt støjniveau. Ingen lokal luftforurening fra afbrænding af brændsel. Generelt er fjernvarme den billigste opvarmningsform Ulemper ved fjernvarme Omkostninger ved etablering af net begrænser udbygningen af nettet. 2. Tilslutning til naturgas En gasfyret kedel forbrænder gas i et forbrændingskammer, hvorved der produceres varme til opvarmning af radiatorvand og brugsvand. I Danmark betyder kravene i bygningsreglementet, at det i dag alene er muligt at anvende moderne kondenserende kedler. I forhold til andre fossilt fyrede kedler har naturgasfyr lavere CO 2 -emissioner. Samtidig har naturgas modsat fjernvarme intet tab af energi i nettet. Der er imidlertid store etableringsomkostninger forbundet med udvidelser af naturgasnettet til nye områder, hvilket kan begrænse udbygningen. Samtidig er naturgas fossil og dermed ikke et varigt alternativ til oliefyr. Potentielt kan naturgasnettet bruges til biogas som er CO 2 -neutralt. Det vil dog kræve en betydelig udvikling. Det koster ca kr. at installere naturgas i en bygning. Ifølge COWI har ca bygninger opvarmet med oliefyr adgang til naturgasnettet eller er planlagt til at få adgang til naturgasnettet. Fordele ved tilslutning til naturgas Naturgas er en velafprøvet teknologi. Sammenlignet med fx varmepumper og træpillefyr er investeringsomkostningerne relativt mindre for bygningsejere. Ulemper ved tilslutning til naturgas I byggeri med lavt energiforbrug er installationsudgifterne relativt høje i forhold til energiforbruget. 3. Træpillefyr Et træpillefyr producerer varme og varmt brugsvand ved afbrænding af træpiller. Fyret installeres typisk med en automatisk fodringsmekanisme, der sørger for, at fyret altid har brændsel. Brændslet leveres typisk af en fragtmand og skal opbevares brandsikkert i fx en silo. Samfundsøkonomisk er træpiller blandt de dyreste opvarmningsformer. Samtidig er selve fyret større end et typisk oliefyr. Der er i dag installeret ca træpillefyr i Danmark. Side 4

5 Et træpillefyr koster ca kr. Skal et træpillefyr erstatte et oliefyr, er det i visse tilfælde muligt at beholde dele af det oprindelige fyr, hvilket kan billiggøre installationen. Det er muligt at vælge billigere løsninger, men hvor der til gengæld er fx mindre automatik og lagerkapacitet og dermed større behov for at der løbende påfyldes træpiller. Derudover er der træpillefyr af mange forskellige kvaliteter på markedet, hvor priserne varierer meget afhængig af den valgte løsning. Fordele ved træpillefyr Teknologien er velafprøvet. Meromkostningen ved installation af træpillefyr er med de gældende brændselspriser for træpiller hurtigt tilbagebetalt. Træpiller er fossilfrie. Ulemper ved træpillefyr Er mere pladskrævende end et oliefyr. Det er mere pladskrævende at opbevare træpiller end olie, og det er derfor nødvendigt med enten større lagerkapacitet eller hyppigere levering, end det kendes fra oliefyr. Fyring i træpillefyr medfører lokal luftforurening. 4. Biooliefyr Et biooliefyr er i princippet et konventionelt oliefyr, der er bygget til også at kunne anvende biomassebaseret fyringsolie. Et biooliefyr kan producere såvel varmt vand som varmt brugsvand. Bioolie fremstilles på basis af biomasse, og der er et vist energitab forbundet med konverteringen af biomassen fra fast til flydende form. Det er derfor mindre energieffektivt at anvende bioolie end at anvende biomasse direkte, fx i form af træpiller. Brugen af bioolie anses af mange for at være problematisk. Fremstillingen af bioolie foregår i mange lande på en ikke bæredygtig måde. EU ventes på den baggrund at indføre bæredygtighedskriterier for bioolie, der kan medføre begrænsninger i importen og dermed stigende priser på bioolie. Endelig kan biooliefyr relativt enkelt ombygges til at anvende konventionel fossil fyringsolie. Dermed er der vidtgående omgåelsesmuligheder for ejere af biooliefyr. Et eksisterende oliefyr kan opbygges til at kunne anvende bioolie for ca kr. Et nyt biooliefyr koster ca kr. Der er installeret ca. 200 biooliefyr i Danmark. Fordele ved biooliefyr Forholdsvis billigt i anskaffelse. Bioolie er fossilfri. Ulemper ved biooliefyr Fyring i træpillefyr medfører lokal luftforurening. På nuværende tidspunkt er der ikke etableret dækkende distributionsnet, hvilket kan gøre det dyrt at få leveret bioolie. Side 5

6 5. Varmepumpe Varmepumper fungerer som et omvendt køleskab, hvor de flytter varme fra typisk udeluften eller jorden og afleverer varmen indendørs. Der findes to former for varmepumper, der er velegnede som erstatning for oliefyr væske/vand varmepumper (jordvarme) og luft/vand varmepumper. En tredje type varmepumper luft/luft varmepumper er ikke umiddelbart egnede til opvarmning af større bygninger, men kræver et supplement. Luft/luft varmepumper kan ikke anvendes til opvarmning af varmt brugsvand. De mest effektive varmepumper på det danske marked leverer i dag op til 4 enheder varme for hver enhed elektricitet de bruger. En fordel ved varmepumper er, at de potentielt kan spille sammen med produktionen af fx vindenergi og dermed kan spille en rolle i overgangen til det intelligente elsystem. 5.a) Væske/vand varmepumper (jordvarme) Et jordvarmeanlæg kræver, at man installerer jordvarmeslanger i fx haven til en bygning. Igennem jordvarmeslangerne trækkes varme ud af jorden som sendes ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen, som herefter anvendes til rumopvarmning eller opvarmning af brugsvand. En tommelfingerregel er, at det skal være muligt at lægge jordslanger i et udendørsareal (typisk have), der er ca. to gange så stort som det bygningsareal, man ønsker at opvarme. En væske/vand varmepumpe koster i dag ca kr. i anlæg, hvoraf udgifterne til jordslager udgør ca kr. Det forventes at priserne på varmepumper vil falde i de kommende år og i 2020 koste ca kr. i anlæg. Ved udskiftning af varmepumpen på et senere tidspunkt skal jordslangerne ikke udskiftes, og udgifterne til udskiftningen vil derfor være væsentligt lavere. Jordslanger har en anslået levetid på mere end 50 år. I visse tilfælde kan en optimal drift af varmepumpen kræve investeringer i bygningsforbedringer, fx ændringer i varmesystemet.. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. I de tilfælde, hvor der ikke er nok udendørsareal til bygningen, kan man vælge at lave vertikale boringer, dvs. at man borer jordvarmeslangerne ned på meter i undergrunden. Dette fordyrer anlægget væsentligt. Fordele ved væske/vand varmepumper Lave årlige varmeomkostninger. Støjsvag. Mere energieffektivt end andre former for varmepumper. Ulemper ved væske/vand varmepumper Relativt dyrt i anlæg. Kræver typisk grunde af en vis størrelse. Kræver opgravning af grund. I visse tilfælde nødvendigt at efterisolere dårligt isolerede bygninger for at opnå en tilfredsstillende effektivitet af varmepumpen Side 6

7 5.b) Luft/vand varmepumper En luft/vand varmepumpe fungerer ved at man installerer en ventilator udendørs der trækker udeluften ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen, som herefter anvendes til rumopvarmning eller opvarmning af brugsvand. En luft/vand varmepumpe koster ca kr. i anlæg. Det forventes at priserne på varmepumper vil falde i de kommende år og i 2020 koste ca kr. i anlæg. I visse tilfælde kan en optimal drift af varmepumpen kræve investeringer i bygningsforbedringer, fx ændringer i varmesystemet. Beløbet vil variere fra bygning til bygning. Fordele ved luft/vand varmepumper Lave årlige varmeomkostninger. Billigere i anlæg end væske/vand varmepumper. Stiller ikke krav til størrelsen på grunden. Ulemper ved luft/vand varmepumper Kan medføre støjgener fra den udendørs ventilator. Lavere effektivitet end væske/vand varmepumper. Det kan være nødvendigt at efterisolere dårligt isolerede bygninger for at opnå en tilfredsstillende effektivitet af varmepumpen. Et sådant tiltag vil i sig selv medføre et lavere energiforbrug. Relativt dyrt i anlæg. 5.c) Luft/luft varmepumper En luft/luft varmepumpe fungerer ved at man installerer en udendørs ventilator, der trækker udeluften ind i varmepumpen, der koncentrerer varmen og herefter sender den ind i bygningen. Den kan dække en stor del af rumvarmebehovet, men det vil være nødvendigt at supplere med elopvarmning i rum langt fra varmepumpen, i særligt kolde perioder samt med elopvarmning til brugsvand. En sådan løsning med supplerende elvarme har et elforbrug, der er i størrelsesordenen 45 pct. lavere sammenlignet med direkte elvarme. Det koster typisk ca kr. at installere en luft/luft varmepumpe (inkl. supplerende elvarme). Luft-luft varmepumper anbefales til anvendelse i sommerhuse, hvor de kan erstatte traditionelle elpaneler, samt hvor der ikke er et vandbåren varmesystem. Fordele ved luft/vand varmepumper Billige i anlæg Stiller ikke krav til størrelsen på grunden. Ulemper ved luft/vand varmepumper Kan medføre støjgener fra den udendørs ventilator, samt i mindre grad fra indedelen. Lavere samlet effektivitet end fra væske/vand og jordvarme. Relativt høje energiudgifter i forhold til øvrige alternativer. Side 7

8 6. Solvarme Solenergi kan udnyttes gennem solfangere til at give varmt brugsvand og rumopvarmning. Gennem solfangeren udnyttes solens varme til at opvarme en væske, der herefter køres igennem en varmeveksler, hvor varmen afgives til bygningens varmesystem. Solvarme til boliger er hovedsagelig blevet udviklet til dækning af varmtvandsbehov i sommerperioden og i mindre grad til rumopvarmning. Solvarmeanlæg producerer mest om sommeren, hvor behovet for rumopvarmning er mindst. På grund af dette misforhold, kombineres solvarmeanlæg typisk med andre varmesystemer, fx træpillefyr eller varmepumper. Et solvarmeanlæg koster i sig selv ca kr. Hertil kommer investering i supplerende opvarmningsform. Økonomien i at installere solvarme er bedre jo dyrere den supplerende opvarmningsform er. Et solvarmeanlæg drives af en elektrisk pumpe. Energiforbruget til denne udgør ca. 5 pct. af den samlede mængde energi leveret. Et solvarmeanlæg leverer dermed ca. 20 enheder varme for hver enhed elektricitet de bruger. Fordele ved solvarme Meget energieffektiv sammenlignet med andre varmekilder. Kan spille godt sammen med andre opvarmningsformer Ulemper ved solvarme Nødvendigt at supplere med andre varmekilder, der kan sikre opvarmning i vinterhalvåret. Kan vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejder som fx udskiftning af tag. Kan synes at skæmme bygningen. Pga. lokalplaner er det ikke altid muligt at installere solfangere. 7. Elvarme Mens en række af alternativerne til oliefyr medfører øgede installationsomkostninger for forbrugerne og dermed et potentielt finansieringsproblem, der kan være særligt udtalt for huse med lav værdi kan elvarme etableres med forholdsvis lave omkostninger. Med et eksisterende centralvarmesystem, som der vil være, når der tidligere har været oliefyr, vil elvarme efter et dypkogerprincip i de fleste tilfælde formentlig kunne installeres for mindre end kr. Til sammenligning koster et nyt oliefyr ca kr. Imidlertid er elektricitet en dyr energiform, hvilket hænger sammen med den høje energikvalitet. Omdannelse af el til lunkent vand vil derfor medføre betydelige årlige omkostninger til energi. For det standard parcelhus på 130 m2, som er anvendt til beregninger for andre alternativer til oliefyr, vil den årlige omkostning til energi således løbe op i ca kr. mere end kr. over den omkostning der vil være med et nyt oliefyr, der i øvrigt er dyrere end alle de øvrige opstillede alternativer. Den lavere investeringsomkostning vil derfor hurtigt blive ædt op af høje årlige omkostninger. I dag gives der til elvarme en rabat på 6,7 øre/kwh ift. elafgiften på 64,1 øre/kwh. Hvis elvarme skulle have en årlig omkostning til energi på niveau med et nyt oliefyr, ville det imidlertid kræve en fuldstændig afgiftsfritagelse. Direkte elvarme vurderes således ikke at være et reelt alternativ til oliefyr. Side 8

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0: Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsø Park 62 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-004927 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning Forord Guiden er udviklet af Bosch Termoteknik for at hjælpe husejere til at tage de første skridt mod udskiftning af den nuværende varmeløsning med henblik

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013 Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Vinkelvej 267 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. juli 2014 Til den 11. juli 2024. Energimærkningsnummer 311064503

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere