SFO- og fritidspædagogik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SFO- og fritidspædagogik"

Transkript

1 SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek

2 Indhold Forord Af Trine Ankerstjerne 1. Samfundsmæssige perspektiver på børns opvækstbetingelser anno Af Marcelo Ibanez i samtale med Lasse Dencik 2. Det 6-10-årige barn i skift og forandring Af Thomas Gregersen 3. Fritidspædagogik før, nu og om lidt! Af Trine Ankerstjerne 4. SFO som arena for læring Af Stig Broström 5. Mobning et fællesskab, hvor ikke alle er inkluderet Af Jo Niclasen 6. Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek 7. En fremtidens fritidspædagogik Af Trine Ankerstjerne 3

3 Forord Siden de første SFO er blev etableret i midten af 1980 erne, er de blevet benyttet af et stadig stigende antal børn, og antallet af SFO er på landsplan stiger. Således tilbringer i dag op mod børn mellem en og seks timer i SFO en hver dag. Børn lever altså i dag deres liv på tværs af en lang række kontekster: daginstitutioner, fritidsinstitutioner, skoler og familier. Og børn lever deres liv sammen med andre børn. En stor udfordring for pædagogikken findes derfor i overgangene i børns liv især overgangen fra daginstitution til skole og fritidshjem eller SFO. Overgangen er en udviklingsmæssig udfordring for barnet og en metodemæssig udfordring for pædagogen. Med fokus på pædagogernes ofte skjulte samfundsmæssige betydning i et hverdagslivsperspektiv bliver skabelse af sammenhæng og rytme i hverdagen og i barnets liv pludselig en central del af pædagogfagligheden. Derfor er det i arbejdet med børn og deres forskellige problematikker, at pædagogerne har brug for detaljeret viden om de situationer og livssammenhænge, der udgør barnets livsrum det gør sig gældende, når det går godt, og ikke mindst når det går skidt. Det er logik for pædagoger, og derfor er det oplagt, at fritidspædagogers position i det tværfaglige samarbejde om børn og især samarbejdet mellem skole og fritidsordning sættes på dagsordnen. Der ligger dog indlejret i denne logik en problematik i den måde, vi taler om og forstår tingene på. Netop når vi til stadighed hævder, at lærerne har det faglige ansvar for undervisningen af eleverne, rejser spørgsmålet sig om, hvad der så er pædagogernes rolle og opgave, når børnene har fri fra skole? Og vi ved naturligvis godt, at pædagoger på fritidshjem og i SFO er har det pædagogiske ansvar, når børnene har fri fra skole. Der råder traditionelt stor autonomi på fritidsinstitutionsområdet, hvorfor endnu et presserende spørgsmål bliver: Kan man overhovedet tale om autonomi i en kontekst, hvor mål og indhold fylder mere og mere, og hvor mål og indhold i stigende grad bestemmes og defineres udefra? Hvor de metodiske tilgange didaktikken umiddelbart er defineret som lærerens domæne? Hvordan kan fritidspædagogikken bruges mest optimalt i dette perspektiv i denne kontekst? Der er behov for at udvikle en fremtidig fritidspædagogik, der på en række punkter adskiller sig fra både børnehave- og skolepædagogikken. På den ene side må denne teo- 5

4 riudvikling medtænke, fastholde og perspektivere de karakteristiske træk ved fritidspædagogikken, og på den anden side må den rumme nye elementer, der kan bringe fritidspædagogikken i samarbejde med både skolens og børnehavens pædagogik, da der må forlanges en vis kontinuitet og helhed i barnets liv. Denne bog er blevet til på denne baggrund, og det har været oplagt at kigge nærmere på, hvor og hvordan fritidshjemmet og SFO en bidrager til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv. Når jeg peger på, at fritidsinstitutionerne skal bidrage til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv, er det oplagt at undersøge, hvordan en pædagogik på dette område skal ses, forstås og udvikles. Vi er fortsat mest optaget af det, vi kender, nemlig den traditionelle fritidspædagogik, og det er efter min overbevisning endnu ikke lykkedes den at transformere sig og derved finde sit leje i en dansk pædagogisk optik. Det historiske perspektiv tilbyder os en forståelse af grundlaget for værdierne i det, der præger nutidens og fremtidens pædagogik på dette område, men det synes ikke at være nok. Fritidspædagogikkens aner er mere end 100 år gamle, og de kan spores tilbage til den tidlige industrialisering, hvor familielivet ændrede sig drastisk. I perioden fra ca og frem til 1980 erne havde fritidshjemmene deres storhedstid, og i denne periode var fritidshjemmene den mest udbredte institutionsform for børn efter skoletid. Efter denne storhedstid kom fritidshjemmene og fritidspædagogikken i vanskeligheder så store, at det udviklede sig til en reel krise. Man kan pege på to væsentlige elementer i dette: Det ene er oprettelsen af SFO er, og det andet er sammenlægningen af børnehave- fritidspædagog- og socialpædagoguddannelserne til én pædagoguddannelse. I dag er fritidspædagogikken for alvor i krise. En krise beskrives oftest som bestående af en chokfase, en reaktionsfase, en reparationsfase og en nyorienteringsfase. Vi kan vælge at se alle de omstruktureringer og projekter, der laves i arbejdet i dag, som et led i en reparationsfase på vej mod en nyorienteringsfase med indlæring af nye færdigheder og udvikling af nye værdier. På vej mod en ny type af pædagogik, som vi måske kan kalde fremtidens fritidspædagogiske didaktik eller blot fremtidens fritidspædagogik. Det historiske perspektiv ligger indlejret i vores personlige og faglige værdier på en sådan måde, at vi kun delvis er bevidste om dem. De er skabt på et tidspunkt, hvor samfundet var anderledes, end det er i dag. Disse samfundsmæssige vilkår er under stadig forandring, og det betyder, at en fremtidig pædagogik på fritidsområdet må forholde sig til disse forandringer. Den må acceptere at 6

5 være afløst af et paradigme, der vægter begreber som læring og dannelse højere end begreber som fri leg og selvforvaltning. Det, man kunne kalde fremtidens fritidspædagogik, har altså endnu ikke fundet sit leje eller sin plads i en dansk pædagogisk optik. Der er fortsat primært fokus på den traditionelle fritidspædagogik, dennes historie og virke, hvilket ikke synes at være nok i en tid, hvor SFO er i høj grad har afløst landets fritidshjem. Den eksisterende fritidspædagogik er svagt italesat, og fagets faglige kerne fremstår diffust, hvilket giver ringe betingelser for både en beskyttelse og videreudvikling. Derfor er det oplagt at få fokuseret på og redefineret den pædagogiske diskurs på dette område. Idéen bag denne bog er derfor også at få indkredset og defineret det, man kan kalde fremtidens fritidspædagogik, og bogen er blevet til på baggrund af forskellige forfatteres bud på centrale områder af dette. Den enkelte forfatter har sin egen forståelse og tradition, ud fra hvis platform han eller hun bevæger sig. Således er der ikke udelukkende kongruens mellem bidragene, men samlet set har alle ønsket at give deres bidrag til at indkredse fremtidens fritidspædagogik. Bogen er bygget op om centrale læringsteorier og socialpædagogiske og fritidspædagogiske teorier, og selve bogen indledes med bud på en forståelsesramme, der tager afsæt i såvel det samfundsmæssige som det psykologiske. Dette for at læseren tilbydes en platform, hvorfra brugerne altså børnene bevæger sig og lever deres liv. Denne platform kan ligeledes ses som et bud på, hvordan SFO en og fritidshjemmet kan bidrage til børns udvikling af de kompetencer, der er nødvendige i forhold til den samfundsmæssige ramme. Igennem beskrivelsen af spændingsfeltet mellem læringsteorier, socialpædagogiske teorier og fritidspædagogikken er det bogens sigte på basis af udvalgte teorier og metoder fra de tre områder at etablere en ny pædagogisk platform for den traditionelle fritidspædagogik, så den møder fremtiden og konstituerer en fremtidig fritidspædagogik, der implementerer SFO en i sit væsen. En sådan pædagogik omfatter blandt andet en respektfuld samarbejdsform og kultur, hvor lærere og pædagoger mødes i et ligeværdigt samarbejde om formidling af et udviklingssyn, der tilgodeser barnets alsidige personlige udvikling. En sådan fremtidig fritidspædagogik vil bero på en interaktion mellem teorier fra ovennævnte tre områder og vil kunne danne basis for en italesættelse af fritidspædagogers faglighed. Begreber som leg og læring indgår ligeledes i bogen som en naturlig del af børns liv og barndom og viser sig at være ganske interessante i forsøget på at indkredse en didaktisk tilgang til arbejdet med fremtidens fritidspædagogik. For 7

6 hvordan skaber vi læringsrum i fritiden? Og hvordan forholder det sig egentlig til børns med- og selvbestemmelse som væsentlige elementer af et rigt børneliv i dag? I dag kender vi oven i købet til og værdsætter vigtigheden af det frie rum, hvor børnene selv har mulighed for at tage initiativ og sætte ting i gang i stedet for hele tiden at blive sat i gang af de voksne. Fritidslæring kunne vi kalde det ønskværdigt er det i hvert fald at komme nærmere et svar på, hvor vi vil hen med fremtidens børn! På denne baggrund anses en fællesnævner blandt de teoretiske rammer at være en mulig baggrund for en formulering af nutidens og fremtidens pædagogik på dette område. Bogen ønsker ligeledes at sigte mod en analyse og vurdering af ovennævnte forhold og ikke mindst en konklusion, som gerne skulle bidrage til den fremtidige definition. Præsentation af bogens kapitler og forfattere Bogens første kapitel, Samfundsmæssige perspektiver på børns opvækstbetingelser anno 2010, er blevet til gennem en samtale med Lasse Dencik. Lasse er ansat på Roskilde Universitet som professor i socialpsykologi. Hans forskning tager primært afsæt i samfundsmæssige moderniseringsprocesser for individers og gruppers udvikling, og herunder har han en særlig interesse for barndoms- og familieforhold i moderne velfærdsstater. Han har udgivet en lang række af bøger og har i høj grad bidraget til debatten om livsvilkår i det postmoderne samfund. Det har derfor været naturligt at inddrage hans bud på samfundet anno 2010, og gennem samtalen med Marcelo Ibanez fremgår det, hvilke kompetencer, der efter Lasses mening er afgørende for det postmoderne barn at udvikle i sin barndoms skole og fritid. Marcelo Ibanez, som har haft samtalen med Lasse Dencik, er uddannet pædagog og har gennem en længere årrække arbejdet med børn med psykosociale problemstillinger. Han har en BA i antropologi fra Københavns Universitet og studerer p.t. pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har deltaget i en række udviklingsarbejder blandt andet om social integration, skabelse af fællesskaber i daginstitutioner og kulturmødet sat i relation til daginstitution. På grund af hans forståelse for børn og hans uddannelsesmæssige blik har det været oplagt at få ham til at formulere de tanker, der set fra en postmoderne optik gør sig gældende som livsvilkår for børn af i dag. Disse tanker er afstedkommet af samtalen med Lasse. Således bærer bogens første bidrag præg af et ønske om at indkredse børns livsrum og ikke mindst give et bud på, hvor det er, pædagoger skal sætte ind i 8

7 et fremtidsmæssigt perspektiv, hvor børn mere og mere er med- og selvskabere af deres liv og fremtid. Kapitel 2, Det 6-10-årige barn i skift og forandring, sætter fokus på den psykologiske forståelse af barnet. Her gøres der op med den traditionelle udviklingspsykologiske måde at anskue og forstå barnet på. I stedet lægges der vægt på barnets behov for det relationelle og det kontekstuelle, og kapitlet ser begreber som tid og rum som væsentlige i positioneringen af en barndomspsykologi. Kapitlet er skrevet af Thomas Gregersen, der er cand.mag. i psykologi og kommunikation og har bred erfaring inden for det pædagogiske felt. Han underviser som lektor i pædagogik ved Pædagoguddannelsen København, University College Capitol. Fritidspædagogik før, nu og om lidt!, der er kapitel 3, anlægger et fritidspædagogisk blik med fokus på den historiske udvikling og fritidspædagogikkens væsen. Her kommer begreber som leg, medbestemmelse, selvforvaltning og anerkendelse i spil. Disse begreber har gennem fritidspædagogikkens historiske udvikling haft betydning for selve positioneringen af området. Nogle elementer gør sig fortsat gældende, når det handler om at indkredse den pædagogik, der i fremtiden bør effektueres i SFO erne. Kapitlet er skrevet af Trine Ankerstjerne. Trine er oprindeligt uddannet fritidspædagog og har efterfølgende taget en BA i pædagogik og sociologi på Københavns Universitet og er cand.pæd.pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hun er i dag ansat som lektor i pædagogik ved University College Capitol og er optaget af fritidspædagogikken før, nu og i fremtiden. Derfor arbejder hun ligeledes som konsulent for KOMPROKO.dk på diverse institutioner, der ønsker at udvikle den pædagogiske praksis. Endelig har hun bidraget med forskellige artikler inden for blandt andet en fritidspædagogisk sammenhæng og er til stadighed optaget af udfordringen ved at skabe et meningsfuldt børneliv, hvorfor dette kapitel har været oplagt for hende at skrive. Kapitel 4, SFO som arena for læring, der repræsenterer bogens læringsteoretiske blik, er skrevet af Stig Broström og bærer præg af et fokus på børns ret til fortsat at have muligheden for selv at vælge. Stig Broström er oprindeligt uddannet fritidspædagog og siden cand.pæd. og ph.d. i småbørnspædagogik. Han er i dag ansat som lektor ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har skrevet om didaktiske og almene pædagogiske temaer, daginstitutions- og skolestartpædagogik og har primært lavet studier inden for daginstitution og skolestart, herunder observation og interview af børn i samspil med børn og med særligt fokus på børns leg og læring. Med Stigs baggrund og fokus har det været oplagt at inddrage hans bidrag i denne bog, hvis sigte jo netop er at indkredse fritidspædagogikken i et læringsmiljø 9

8 altså med et særligt didaktisk perspektiv. Broströms fokus på, at børn fortsat skal have mulighed for selv at vælge, peger samtidig på, at dette skal foregå i et fællesskab med andre børn og ikke mindst i et samspil med kompetente voksne, der kan vejlede og anvise i udviklingen af barnets egne kompetencer. Dette kapitel er altså et bud på fritidspædagogikkens kerneydelse i en fremtidig SFO-kontekst. Kapitel 5 anlægger et institutionelt praksisblik. Det tager sit afsæt i det liv, børn lever, nemlig et liv sammen med andre. Mobning et fællesskab, hvor ikke alle er inkluderet, er skrevet af Jo Niclasen. Jo er uddannet pædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi med speciale i mobning. Hun er i skrivende stund tilknyttet forskningsprojektet exbus ved Institut for Læring på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Til daglig er hun en del af det faglige netværk AMOK Antimobbekonsulenterne, hvor hun beskæftiger sig såvel med det forebyggende antimobbearbejde som med konkrete mobbe- og trivselsproblematikker i både institutions- og skolelivet. Hendes store viden om og engagement i mobning og eksklusionskulturer har gjort, at det var oplagt at få hendes indlæg med i denne bog. Jos bidrag sætter således fokus på de mekanismer, der foregår, når børn ekskluderer og eksluderes. Hun giver ligeledes sit bud på, hvordan fritidspædagogikken bør forstå sig selv som det område, der har mulighed for i fællesskab med børn at modarbejde de udstødelsesmekanismer, der desværre også er en del af et børneliv. Per tradition har fritidspædagogikken haft tendens til at lade den enkelte selv beslutte sig for, hvem der ville lege med hvem denne tradition kan med rette dekonstrueres for derefter at rekonstruere sig selv. Kapitel 6 med titlen Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis er skrevet af Anja Hvidtfeldt Stanek. Anja er cand.mag. i pædagogik og psykologi og er ansat ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet med ph.d.-projektet Børnefællesskaber i overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små skolebørn. Anja har arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter primært vedrørende børns overgang fra børnehave til skole, børns sociale læring i daginstitutioner og børns deltagelse i daginstitutionens, skolens og SFO ens børnefællesskaber. Hun har ligeledes udgivet en række bøger og bidraget med artikler herom. Fra 1. august 2008 er Anja postdoc ved Roskilde Universitet med projektet Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet om børns fællesskaber med særligt henblik på styrkelse af fritidspædagogikken, hvorfor det har været oplagt at få hendes bidrag med i denne bog. Hendes del af kapitlet tager afsæt i hendes empiriske arbejde i forbindelse med blandt andet ovennævnte projekt, og bidraget sætter fokus på, hvordan børn forstår livet og de sammenhænge, de er en del af i livet i SFO en og skolen. Hun 10

9 giver sit bud på, hvad der er væsentligt at fokusere på i en fremtidig fritidspædagogik, og lægger ligeledes op til en fremtidig forståelse af, og ikke mindst fokus på, hvad der måske burde være SFO ens kerneydelse. Endelig når vi frem til kapitel 7, som tilbyder et opsummerende blik. Her tages afsæt i de teoretiske perspektiver, der er sat gennem bogens kapitler, og forfatteren trækker tråde fra de enkelte kapitler, der tilsammen tilbyder os det, vi kom efter nemlig et bud på en fremtidig definition eller italesættelse af fritidspædagogikken i en skolefritidskontekst. Kapitlet er skrevet af Trine Ankerstjerne. Trine Ankerstjerne, januar

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. studerende At anlægge et børneperspektiv på den SFOpædagogiske praksis

Læs mere

Leg, læring og didaktik

Leg, læring og didaktik Børnene oplever i samspillet med andre børn og voksne nye sammenhænge og muligheder, som de får lyst til at indgå i. Det at vide, kunne og ville noget kan føre til at gøre noget og dermed udvikle handlekompetence.

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen 1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Fra integration til inklusion

Fra integration til inklusion Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering

Læs mere

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Barndom Lærdom? De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 18. og 19. april 2012 på Hotel Nyborg Strand 2

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

VELKOMMEN & RAMMESÆTNING PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DEN TRADITIONELLE FRITIDSPÆDAGOGIK BEVÆGEGRUNDE FOR FORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016

VELKOMMEN & RAMMESÆTNING PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DEN TRADITIONELLE FRITIDSPÆDAGOGIK BEVÆGEGRUNDE FOR FORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016 PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016 VELKOMMEN & RAMMESÆTNING Pædagogsisk konsulent Lene Dahl Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu BEVÆGEGRUNDE

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere