Årsskrift Jysk børneforsorg/fredehjem

Transkript

1 Årsskrift 2005 Jysk børneforsorg/fredehjem

2 Julehygge på Elev Børnehjem i 1950 erne Forside: Børnemusikanter i Antananarivo, Madagaskar Bagside: Rapelling på sommerlejr i Tjekkiet ÅRSSKRIFT 2005: Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N Tlf Fax REDAKTION: Lars Bundgaard (ansv.) Jette Hansen Susanne Nielsen Fotos: Diverse arkivfotos. Produktion: Grafisk Service, Århus Amt Indhold: Ak, hvor forandret og dog v/lars Bundgaard Nu et set i lyset af 100 året v/jette Hansen Nye tider, nye skikke, nye danskere... 6 v/kirsten Besendahl Et langt arbejdsliv i Jysk børneforsorg/fredehjem v/peter Rabjerg 100 års jubilæum i Jysk børneforsorg/fredehjem Jysk i Afrika v/lars Mandrup Ferie, man ikke vil hjem fra v/anne-lise Elgaard Og ingen mennesker er mindreværdige v/ Annegerda Kirk Muff Om 100 år er alting glemt v/annegerda Kirk Muff Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet»kvindehjælpen«blev påbegyndt i Århus i 1906 af Ellen Schepelern, og»fredehjem«, der blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagt stillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk 2

3 Ak, hvor forandret og dog Forleden dag mødte to alvorlige herrer uanmeldt op på Jysk børneforsorg/fredehjems kontor. Det var en af de dage på kontoret, hvor vi alle havde travlt, og ikke uvant var humøret højt. Det smittede ikke af på de to herrer, der blev stående gravalvorlige i indgangen. Hvad de ville? Jo, nu meddelte de, at de kom fra Arbejdstilsynet på uanmeldt kontrolbesøg og skulle tjekke arbejdsklimaet. Det blev ikke bedre af, at det affødte et lettere latterudbrud i personalet. Det blev værre endnu. Vores to gæster syntes overhovedet ikke, det var morsomt, at vi tog så let på deres alvorlige ærinde og indledte da også en grundig gennemgang af vores arbejdsforhold og interview med de forskellige på kontoret. Sagen sluttede for øvrigt godt. Efter et par timer kom de til den konklusion, at vi vist havde et rimeligt godt arbejdsklima i Jysk børneforsorg/fredehjem. Jeg gjorde bagefter et tankeeksperiment. Hvordan ville situationen have udviklet sig, hvis man forestiller sig, at det ikke var Arbejdstilsynet, der havde stået i døren. Men i stedet nogle af de pionerer, der for godt 100 år siden startede det, som i dag er blevet Jysk børneforsorg/fredehjem. Ville de med Blicher have udstødt ak, hvor forandret. Næppe! I anledning af Jysk børneforsorg/fredehjems 100 års jubilæum udgiver sognepræst Annelise Søndengaard en jubilæumsbog (som man vil kunne få i hænderne på vores jubilæumsdag, mandag, den 6. februar 2006 se andetsteds i bladet), hvis hovedvægt vil omhandle foregangspersonerne eller pionererne, der omkring år 1900 skabte forudsætningerne for det, der senere blev til foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem. Det er fascinerende, at Annelise Søndengaard afdækker det engagement, den virkelyst og ganske givet også humor der prægede disse foregangspersoner. Hvis man skræller deres lidt gammeldags sprog og vendinger væk, er afstanden til deres måde at gribe socialt arbejde an på heller ikke så forandret endda. Trods sit lidt klodsede navn er foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem i dag en meget moderne organisation i kirkeligt socialt arbejde, men her ved indgangen til 100 års jubilæet er det også med stolthed, vi kan konstatere, at vores rodnet både er intakt og næringsrigt. Vel mødt til 100 års jubilæet mandag, den 6. februar 2006, kl i Århus Domkirke. Lars Bundgaard Optagelseshjemmet Brejdablik, Skåde ( )

4 Nu et set i lyset af 100 året Formanden for Jysk børneforsorg/fredehjem, Jette Hansen kigger tilbage på 2005 med udgangspunkt i 100 året for foreningens stiftelse. Socialrådgiver Jette Hansen, formand Jysk børneforsorg/ Fredehjem Viljen har vi bevaret Man hører indimellem sætningen: om 100 år er alting glemt. Meget glemmes, og det er nok godt, men andet huskes og består, og det er endnu bedre, fordi det er tegn på, at der er livskraft og aktualitet i sagen. Jysk børneforsorg/fredehjem står foran 100 års fødselsdagen og kan se tilbage på et liv med op- og nedture som i alle andre liv. Betingelserne for frivilligt socialt arbejde har ikke altid været gunstige. I en periode var det i offentligt regi dårligt tålt, når frivilligt socialt arbejde baserede sig på en kirkelig tilgang. Heldigvis har man erkendt, at et liv/et arbejde skal bygge på værdier, hvis ikke det skal blive hult med stor sandsynlighed for at gå til grunde. Jysk børneforsorg/fredehjem har sikret sig livsbetingelser, der ikke blot har skabt mulighed for overlevelse, men også for udvikling. Der har i hvert fald altid været en vilje bag. Både Ellen Schepelern og Jørgen Christian Berthelsen har villet noget, haft noget på hjerte, med oprettelsen af Kvindehjælpen, der senere blev til Jysk børneforsorg og oprettelse af Fredehjemsforeningen. Viljen har vi bevaret. Arbejdet i Jysk børneforsorg/frede-

5 hjem udføres ikke isoleret. Ligesom den menneskelige udvikling bliver skæv, hvis ikke livet leves i omgang med andre, bygger arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem også på et fællesskab, hvor det er betydningsfuldt at kunne udnytte forskelligheden og værdsætte den. Dét at kunne sætte sig selv udenfor at tænke på sin næste og dét, der har betydning for sagen - er en nødvendig betingelse, hvis arbejdet skal lykkes. Ligeledes er det en forudsætning at kunne erkende sine begrænsninger og være åben i forhold til de fejl, der uundgåeligt opstår. Udvikling og yderligere opkvalificering af arbejdet bygger altid på såvel positiv som negativ feed-back. Vi skal huske, at dagen i morgen ikke ser ud som dagen i dag. Vi skal kunne bære brud på rutiner, kunne se andre tilgange og indfaldsvinkler. Jeg tror, at 100 året for foreningen bl.a. bygger på nogle af disse værdier, ligesom den kristne tilgang til arbejdet gennem alle årene har været samlende. Et år med forandringer og nye tiltag Heldigvis har 2005 heller ikke været et stationært år. Alle steder er der sket forandringer, og nye tiltag er kommet til. Et nyt projekt i Thisted er Uddannelsesbasen, hvis opgave er at sikre fortsat oplæring og uddannelse af unge med specifikke udviklingsforstyrrelser. Det er en opgave, vi er gået ind i at løse i et samarbejde med Thisted Kommune og engagerede og interesserede personer, der gennem mange år har arbejdet med og haft kendskab til målgruppen. Uddannelsesbasen er kommet godt fra start med 5 unge. I Horsens er det gamle børnehjem Borgmesterbakken genopstået som et opholdssted for børn, nu med navnet Mælkevejen. Desværre har det skortet på henvendelser i forhold til børn. Det er svært at sige, hvad det skyldes. Der er sikkert ikke noget entydigt svar, men et af svarene handler måske også om de omlægninger, der sker på det sociale område i forbindelse med strukturreformen. To af vore tilbud har holdt flyttedag. Solbakkens døgntilbud er flyttet til Odder, og opholdsstedet Skæring Hedevej er flyttet til Hestehavevej i en bygningsdel under Solbakken og har samtidig skiftet navn til opholdsstedet Hestehavevej. Vi er gået ind i et samarbejde (i første omgang for 1 år) med opholdsstedet Kræmmerhuset i Hinge, hvis tilbud retter sig mod børn med autisme. Samarbejdet er kommet i stand efter en henvendelse fra Kræmmerhusets bestyrelse. Der er netop ansat en ny leder, og vi glæder os til at følge stedets udvikling. Igen har vi afviklet et medarbejderstævne på Rødding Højskole. Det var i slutningen af september på smukke, solbeskinnede dage med duggen hængende i græsset og i de flot konstruerede edderkoppespind. Efterårets farvepalet dannede naturens kulisser, men inden døre var vi tændte af spændende oplæg og ikke mindst af den stemning, der hvilede over det uformelle samvær. Der var en samhørighed og et fællesskab i forhold til Jysk børneforsorg/fredehjem. Overordnet tror jeg, at alle er tændte af at skabe så gunstige livsbetingelser som muligt for de mennesker, vi i foreningen kommer i berøring med. Omkring 100 året er vi i hovedbestyrelsen optaget af generationsskiftet gode folk skal bære videre, nye kræfter med idéer, engagement og ildhu skal til for at sikre et glidende generationsskifte til fortsættelse af arbejdet. Vi har et ansvar for den arv, vi har fået overbragt, og vi glæder os til at fejre 100 års dagen den 6. februar Vel mødt. Jette Hansen 5

6 Nye tider, nye skikke, nye danskere Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har med held fået etableret en frivillighedsgruppe blandt nydanskere et projekt støttet af socialministeriet. Med dette udgangspunkt har projektmedarbejder Kirsten Besendahl sat fokus på foreningens svar på, at det danske samfund i disse år er under forandring. Vi kender Jysk børneforsorg/fredehjem som en gedigen dansk forening, hvor de nære bånd til folkekirken ikke er til at tage fejl af. Det danske samfund har ændret sig meget i foreningens levetid, især er der sket markante ændringer i befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Det er en situation, som foreningen også må forholde sig til. Her vil Saeedeh og Daryoush, henholdsvis medarbejder og frivillig, fortælle om, hvordan de som nydanskere oplever foreningen og det sociale arbejde. Om end der nok var forskelle i den danske befolkning, dengang Jysk børneforsorg/fredehjem blev grundlagt, så var det dog alligevel et ret så homogent folk. De fleste kunne spore deres slægt tilbage til Gorm den Gamle, så nogenlunde. Sådan er det ikke længere. Gennem de seneste år har vi modtaget mennesker fra hele verden, som af forskellige årsager er søgt til det danske kongerige. Det giver en kulturel, etnisk og religiøs mangfoldighed, som efterhånden også viser sig i Jysk børneforsorg/fredehjems arbejde. En stigende andel af brugerne i foreningens mange institutioner er nydanskere. Vender vi blikket mod medarbejdere og frivillige, er tendensen knap så tydelig. Derfor har foreningen søsat et projekt, der går ud på at tiltrække flere nydanskere, som på frivillig basis kan tage del i det sociale arbejde. Der er også ønske om at ansætte flere nydanske medarbejdere, fortæller administrationschef Lars Bundgaard. Nydanskere i frivilligt socialt arbejde Projektet Nydanskere hjælper nydanskere er unikt, idet projektet på en og samme tid forener og nytænker integration, frivillighed og socialt arbejde. Idéen til projektet udspringer af den kendsgerning, at omkring 50% af brugerne i de to institutioner Lejlighedsprojektet og Ellengårdens Familiepension i Århus er nydanske. Som supplement til den professionelle indsats har brugerne her nydanske såvel som danske gennem flere år fået tilbudt en besøgsven. Men gruppen af frivillige besøgsvenner har hidtil udelukkende bestået af danskere, og det er ikke altid, at koblingen mellem nydanske familier og danske besøgsvenner er blevet en succes. Derfor blev projektet Nydanskere hjælper nydanskere udviklet med støtte fra Socialministeriet. Der er nu etableret en gruppe på 12 frivillige, som stammer fra Afrika, Asien eller Mellemøsten, og som alle er velintegrerede i det danske samfund. Det er ellers en udbredt antagelse, at nydanskere hverken har forståelse eller interesse for frivilligt arbejde. Den påstand kan vi heldigvis mane i jorden. Det har vist sig, at der findes ressourcestærke nydanskere, som gerne vil gøre en indsats på frivillig basis for at hjælpe svagtstillede nydanskere, og at det er muligt løbende at rekruttere flere frivillige, der har mod på at gøre en forskel. En af de frivillige, Daryoush Sørensen, har været med i et års tid. Han er fra Iran og gik på pædagogseminariets brobygningskursus, da han begyndte som frivillig. Om hans erfaringer som frivillig fortæller han: Jeg har været med til at lave en sommerlejr for etniske minoritetsbørn, det var 24 timers undervisning om dagen. Det var spændende for mig at arbejde med indvandrerbørnene. Så jeg har fået lidt med i bagagen, som jeg kan bruge i min videre uddannelse og arbejde. Det er ikke kun Daryoush selv, der har fået noget godt ud af sin indsats. Også børnene får noget særligt ud af det, mener han. Sommerlejren blev planlagt og gennemført af de frivillige i projektet, og der var ingen danskere med på lejren. Det burde være lige meget, om det er danske

7 Projektmedarbejder, Kirsten Besendahl eller nydanske pædagoger, men det er det ikke. Børnene burde føle sig trygge med alle, uanset hvem de er, men de føler sig mere trygge med os. De kunne snakke med os om deres familie, fordi de ved, at vi kender det. Vi kender kulturen og familiereglerne. De spurgte os også om forskellige ting, for eksempel hvorfor kvinderne på sommerlejren ikke går med tørklæder. Vi forklarede, at der er mange forskellige slags muslimer, vi er moderne muslimer. Og hvis man er mere religiøs, går man med tørklæde. Børnene havde mange andre spørgsmål - om Daryoush og de andre voksne på lejren drak vin, og hvorfor en kvinde var leder for sommerlejren, når der var en mand med. Vi forklarede, at der findes andre muslimer i verden med andre tanker end i deres egen familie. Det gav noget til de børn, fortæller Daryoush. Mellemmenneskelig omsorg og integration Daryoushs oplevelser med børnene på sommerlejren illustrerer på fornemmeste vis de idéer, der ligger til grund for projektet Nydanskere hjælper nydanskere. Projektets frivillige nydanskere kan være en ekstra hjælp og støtte for svagtstillede børn og familier, fordi de har en umiddelbar forståelse for kulturen og den situation, børnene og deres familier befinder sig i. Og de kan være en slags rollemodeller for integration, som kan inspirere andre, fordi de selv er aktivt engagerede i det danske samfund og er godt i gang med uddannelse og/eller arbejde. Samtidig kan de gå ind i en jævnbyrdig dialog om kultur og religion på en måde, som en dansker næppe ville kunne gøre, og på den vis være med til at fremme integrationen. Her er det tværetniske aspekt ikke uvæsentligt. Den sommerlejr, Daryoush omtaler, var på alle måder tværetnisk og tværreligiøs. Det samme er de besøgsordninger mellem frivillige nydanskere og nydanske familier, som er den bærende aktivitet i projektet. Det betyder, at de danske sprogfærdigheder bliver trænet, eventuelle fordomme mellem etniske grupper kan blive opløst, og familier, som er lidt skeptiske over for en dansk besøgsven eller en besøgsven fra deres eget land, bliver interesserede i at tage imod den hjælp og støtte, en besøgsven kan give dem. s s Sommerlejr for børn med anden etnisk baggrund

8 s s Der er naturligvis også nydanske familier, som foretrækker en dansk besøgsven, og så får de det. Men i nogle tilfælde kan en nydansk besøgsven altså være et godt alternativ. Projektet er også tværreligiøst i den forstand, at de frivillige nydanskere har forskellige religiøse baggrunde, og de har altså valgt at engagere sig i en gammel, meget dansk og dybtfølt kristen forening. Hvordan kan det lade sig gøre, kunne man fristes til at spørge? Nydansker i en kristen forening Daryoush har boet i Danmark i 5 år og er dansk gift. Om sit møde med Jysk børneforsorg/fredehjem og foreningens kristne grundlag fortæller Daryoush: Jeg havde ikke tænkt på det. Jeg er ikke muslim på den måde, som andre tror, at iranere er. Jeg møder forståelse her, det er fredeligt, man kan være, hvad man er. Man kan have sine meninger, der er ikke noget pres. Et nogenlunde enslydende svar kommer fra en af foreningens ansatte, Saeedeh Bork, der er uddannet socialrådgiver og har været ansat som stedfortræder i Ellengårdens Familiepension i 5 år. Hun kom til Danmark fra Iran for 20 år siden og er dansk gift. Saeedeh tænker tilbage: Da jeg søgte jobbet, stod der i annoncen, at grundlaget for organisationen er det kristne. Jeg syntes, det var spændende, og jeg gik ind i det i forhåbning om, at når det er kristne værdier, så er det jo med respekt for medmennesker. Og sådan var det også, det er bevist. Det er et rart sted at arbejde. Saeedeh synes, der er en forskel i forhold til at være kommunalt ansat. Hun har tidligere arbejdet som sagsbehandler i hhv. Århus og Kolding kommuner: Det der er anderledes er, at man passer meget på hinanden her. Man er meget hensynsfulde, og der er større respekt for forskellighed. Balancegang Som kommunal sagsbehandler har Saeedeh oplevet, at brugerne havde for store forventninger til hende om, at hun skulle forstå dem, fordi hun havde samme kultur. De håbede, at hun kunne gøre noget ekstra for dem. Så der var det mere besværligt, fordi man skulle forholde sig til lovgivningen hele tiden, forklarer Saeedeh. Men her oplever jeg, at beboerne synes det er meget positivt, at de synes det er dejligt, jeg kan forstå dem. Saeedeh tilføjer, at det også handler om at finde en balance, at afgrænse, hvad hun kan hjælpe brugerne med, og hvad der ligger uden for hendes muligheder. Også i forhold til sine kolleger ser Saeedeh nogle fordele i, at hun er nydansker: Jeg kan hjælpe med at forklare, hvordan kulturen hænger sammen. Der kan opstå mange misforståelser. Nogle gange kan Saeedeh gå ind og løse en opgave, som kollegerne har vanskeligt ved, dels på grund af sprog, dels på grund af, at hun har et bedre kendskab til den muslimske kultur, når det handler om de udenlandske familier. Når vi sidder og snakker sammen, så kan de sige, du ved jo godt, hvordan vores kultur er, forklarer Saeedeh. Og hun har ikke oplevet nogen form for jalousi fra kollegernes side. Det handler om dialog, Daryoush Sørensen, frivillig i projekt Nydanskere hjælper nydanskere mener Saeedeh, at formidle det på en hensigtsmæssig måde. Fordomme, dialog og respekt Ikke kun af kolleger, men også af de danske beboere i Familiepensionen er Saeedeh blevet godt modtaget, og hun føler, at de accepterer hende fuldt ud. Der, hvor hun møder fordomme, er fra folk udefra: På telefonen, når jeg ringer til folk, så

9 Saeedeh Bork, stedfortræder på Ellengårdens Familiepension spørger de om mit CPR-nummer. De tror, jeg er klient. Nå ja, en enkelt gang er hun også stødt på lidt fordomme i Jysk børneforsorg/fredehjem, men det tager hun med godt humør. På Ellengården bliver der hver mandag morgen holdt en andagt for de medarbejdere, som har lyst til at deltage. Her bliver der blandt andet bedt Fadervor, og Saeedeh deltager gerne i bønnen, selv om hun faktisk er muslim. Det fik Lars Bundgaard til at spørge hende, om ikke det er grænseoverskridende? Grænseoverskridende? For hvem?, spørger Saeedeh tilbage, For mig er det berigende at sætte mig ind i en anden religion, se hvordan ting hænger sammen. Fordomme kender Daryoush også til. Ud over at han er frivillig i Jysk børneforsorg/fredehjem, er han ansat i et projekt for unge kriminelle danskere. Her har han oplevet, at en dansk kollega automatisk gik ud fra, at han ikke spiser svinekød, blot fordi han er mørkhåret. Hvad angår de unge, så troede han egentlig ikke, at han kunne gøre noget særligt for dem sammenlignet med de danske ansatte. Men der tog han fejl. De unge kriminelle danskere har en meget negativ holdning til nydanskere. Det skyldes, at i det miljø, hvor de færdes, møder de kun de kriminelle nydanskere. Vi er kun to udlændinge ud af 150 ansatte i den organisation. Det, de kan bruge os til, er at give en forståelse af, at det ikke er alle udlændinge, der er kriminelle, forklarer Daryoush. Man skulle tro, at det er hårdt hele tiden at skulle forholde sig til andre menneskers fordomme. Men det virker som om, at både Saeedeh og Daryoush formår at vende situationen til noget positivt. Hver gang de støder på en fordom, får de muligheden for aktivt at gøre noget for at nedbryde de fordomme, som desværre eksisterer mellem danskere og nydanskere og mellem forskellige nydanskere. Saeedeh understreger, at dialogen er vigtig: Det er det vi oplever, når vi skaber en dialog mellem forskellige nationaliteter, selv om de er muslimer og kristne, så kan de godt sammen. Det handler om at kunne snakke sammen, så finder man ud af det. Der er altså mange gode grunde til at involvere flere nydanskere i Jysk børneforsorg/fredehjems arbejde, både som frivillige og som ansatte. Nydanskere og danskere kan lære noget af hinanden og om hinanden og i fællesskab udvikle det sociale arbejde til gavn for brugerne. Saeedeh og Daryoush er enige om, at foreningen sagtens kan tiltrække nydanske medarbejdere, også mere rettroende muslimer, fordi organisationen er meget rummelig. Saeedeh drager en parallel til beboerne i Familiepensionen: Beboerne er også meget forskellige i deres religiøsitet. Og vi holder jo de kristne højtider, vi har aldrig oplevet, at muslimerne ikke kommer. Fordi vi respekterer deres kultur og religion, så kommer de med. Vi holder jul, og alle kommer og danser rundt om juletræet. Og de ved godt, at det at danse rundt om juletræet ikke betyder, at man bliver kristen, det er bare en tradition. Det handler om dialog. Daryoush tilføjer: Så længe man respekterer hinanden, er det ikke noget problem. Bedre kan vi næppe slutte denne åbenhjertige snak om to nydanskeres oplevelse af Jysk børneforsorg/fredehjem og deres erfaringer med, hvordan nydanskere kan berige det sociale arbejde. Kirsten Besendahl

10 Et langt arbejdsliv i Jysk børneforsorg/fredehj Jysk børneforsorg/fredehjems vigtigste ressource er medarbejderne rigtig mange har det meste af deres arbejdsliv i foreningen. Foreningskonsulent og tidligere forstander Peter Rabjerg har nu arbejdet i foreningen i 36 år, og her fortæller han om svære tider og stjernestunder i både digt og prosa. Model af Viborg Børnehjem Jysk børneforsorg og Fredehjemsforeningen bliver 100 år. I tankerne registrerer jeg, at det er meget lang tid, og når jeg hører og læser om, hvordan det var i 1906, ser jeg, der er sket store forandringer. Berettiget eller uberettiget undres jeg, når jeg tænker på den tid, jeg selv har arbejdet i foreningen. Jeg oplever det ikke som lang tid, men 36 år (lidt over en tredjedel af foreningernes tid) er jo en del. Ej heller synes jeg, at jeg har forandret mig så meget (især hvis jeg undlader at se på fotos). Jeg tænker ikke på, at der er sket så meget, men mange børn og unge passerer revy, når jeg tænker tilbage. Starten i Viborg Jeg søgte stillingen som afdelingsleder/ stedfortræder på Viborg Børnehjem, som startede i december Lilly og jeg blev inviteret til at komme til samtale på missionshotellet i Viborg. Vi var der så til en samtale med forretningsfører Karl Åge Hansen og formanden for bestyrelsen, Åge Haukrog. Hvornår de involverede forstander Erik Mørk i dette, ved jeg ikke, men da vi efterfølgende var på Sct. Laurentiivej for at se institutionen, forlød det, at jeg nok var den nye ansøger til en ledig stilling som kordegn. Jeg blev ansat på Viborg Børnehjem som pædagog pr. 1. februar Det var en mere kvalificeret ansøger, der fik afdelingslederstillingen, og det var jeg egentlig meget glad for, for mine erfaringer på området var begrænsede. Men et års tid senere overtog jeg så afdelingslederstillingen og var i Viborg i 10 år. Hvad var det så for en tid? Når vi i dag taler om, at vi i foreningen er en slags familie, så var det ikke noget, vi talte om dengang. Vi tilstræbte det vel egentlig heller ikke, men vi ansatte var på en måde en del af børnenes liv, deres netværk. Når der skete noget på børnehjemmet, var vores familie med, sommetider som gæster, andre gange som medvirkende i løsning af en opgave. Når vi havde fri, havde vi ofte børn med - de var legekammerater med vores børn. Vi var nogle gange inde under huden på børnene - de var med i vore tanker på samme måde som vore egne børn. 10

11 em Jeg skrev et digt om en dreng, vi havde på børnehjemmet: Jeg kender en dreng med krøllet hår, med øjne så blå som vandet. Han er ikke så glad, når han ser jeg går, så jeg tror, vort venskab er blandet. Han er ikke ret stor, men en farlig karl, der kan skælde og smælde og larme. Det kan også ske, at han hader mig, men han vender tilbage med varme. Han er nok svigtet alt for tit, til at tro på voksne i verden. Han har det til tider rigtig skidt, det kan jeg se på hans færden. I skolen er han til tider genert, men når han atter hjem kommer, fortæller han om, hvad han gjorde forkert, og ser på hvordan det bekommer. Det sker så tit, at han oplever mig som meget andet end kærlig. Da tror han sikkert, nu svigter jeg og føler sig atter uværdig. Hvordan det skal gå, det ved ikke jeg, men tiden alene vil vise, om tryghed kan vokse i sindet frem, og om han sin lykke kan prise. Du kære dreng, mon du mig forstår, alt her i livet skal du lære, jeg hjælpe vil dig så godt jeg formår, en dag skal du selv alting bære. Jeg ville gerne kunne skrive to linier om, hvor godt det gik min lille ven, men desværre, det gik ham rigtig skidt. Traditioner og rundkreds-pædagogik De 10 år, jeg var i Viborg, har fyldt relativt meget i min tid i Jysk børneforsorg/fredehjem. Det var her, jeg som person var tættest på det egentlige i børneforsorgens sjæl. Det var her, jeg oplevede glæden ved at være sammen med børnene. Vi legede, gik til sport, lavede oplevelsesture, var på lejre, svømmede i søen, lavede arrangementer, hvor vi optrådte sammen, og vi syntes som regel, vi var rigtig gode. Vores kæmpe julemarked skal heller ikke glemmes. Jeg fik lov at være med til at udvikle en institution gennem de første ti år fra børnehjem til børne- og ungdomspension med tre afdelinger. Jo, det var noget vi gjorde, og vi ku li det. Jysk Børneforsorg var der også et sted. Der var lokalbestyrelsen, som vi mødte, og som deltog i alle vore arrangementer, og dem var der mange af i årenes løb. Vi havde bygget meget op omkring tilbagevendende traditioner. Der var også foreningsarrangementer, hvor vi mødte hovedbestyrelsen. På medarbejderstævner var der et spørgsmål, jeg husker har været stillet flere gange: Er der en kristen pædagogik, eller hvad er kristen pædagogik? I en periode i 70 erne stoppede medarbejderstævnerne, for vi godt og vel 68 er pædagoger ville kun sidde i rundkreds på gulvet og mærke hinandens karma. Man begyndte at gå mere op i sig selv og hinanden end i vores fælles opgave, nemlig børnene og de unge. Dog tiden ændrer alting igen, mens dagene går og år ruller hen. Almissetanken er blevet forældet, nu Bistandsloven er kommet i vælten. Stat og kommune betaler gildet, professionelle er med i spillet. Ved skriveborde, bag høje skranker man gør sig til tider nedladende tanker om den klient, der lige er gået. Så ringer klokken, fyraften er nået. s s 11

12 s s Forstander i Horsens Der blev en forstanderstilling ledig på Børnehjemmet Borgmesterbakken i Horsens. Jeg søgte den uopfordret og fik den. Det var op ad bakke, ikke mindst rent mentalt. Det at være forstander for en døgninstitution med driftsoverenskomst med et amt er en arbejdsopgave, der stiller krav hele tiden. Der er konstant nye koncepter, mål og kvalitetssikringer, der skal arbejdes med. Amterne ansætter af og til nye planlæggere (planlæggere er folk, der skal lave en plan, så de selv bliver synlige - så synlige, at de kan søge et avancement). Hvad, der skal komme ud af planen, er mindre væsentligt. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg har været glad for at være leder på en døgninstitution i Vejle Amt, men nok mest af alt fordi jeg har været det i Jysk børneforsorg/fredehjem. Det var rart at kunne ringe til Lars og vende et problem. Det har været godt at føle sig værdsat, være taget med på råd og fået lov til noget. Den opbakning, jeg som forstander har fået fra Jysk børneforsorg/fredehjems kontor og hovedbestyrelse, har betydet meget for mig. Vi har i Jysk børneforsorg/fredehjem gennem årene haft en fælles forståelse af, at det er opgaven, der er det væsentlige i arbejdet, men markedsværdien af vores indsats har med tiden fået en større plads. Efter Borgmesterbakken er lukket, har jeg fået konsulentarbejde i Jysk børneforsorg/fredehjem. Her skal det vise sig, om jeg kan give den service, jeg synes har været væsentlig. Det har været 36 gode arbejdsår. Der har været svære tider, men stjernestunderne fylder mest. Vi skal fortsat op ad bakke, vi skal være med til at sætte dagsordenen. Det er heldigvis fortsat kravet til Jysk børneforsorg/fredehjem. Peter Rabjerg Julemarked på Viborg Børnehjem 12

13 100 års jubilæum i Jysk børneforsorg/fredehjem Program Kl : Festgudstjeneste i Århus Domkirke Prædikant: Biskop Kjeld Holm Kl : Reception og åbning af udstillingen Simple piger og flinke fruer på Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, Århus. En særudstilling om Jysk børneforsorg/fredehjems historie gennem 100 år. Markering af jubilæum og udstillingsåbning Taler ved: Direktøren for Kvindemuseet i Danmark, Bodil Olesen Formanden for Jysk børneforsorg/fredehjem, Jette Hansen Borgmesteren i Århus, Nicolaj Vammen Amtsborgmesteren i Århus, Johannes Flensted-Jensen Socialministeren, Eva Kjer Hansen Herefter adgang til Kvindemuseets særudstilling samt udstilling om Jysk børneforsorg/fredehjem i dag. Foreningen er vært ved et let traktement Kl : Afsløring af maleri Et maleri af billedkunstneren Susanne Schneekloth malet i anledning af foreningens 100 års dag. Kl : Lad ikke de faldne blive liggende I anledning af jubilæet udgives på dagen en jubilæumsbog, og redaktøren og forfatteren, Annelise Søndengaard introducerer. Herefter er ordet frit til hilsener Arrangementet på Kvindemuseet slutter kl Tilmelding senest 1. februar 2006 Til Jysk børneforsorg/fredehjem: mail@jyskborneforsorg.dk / tlf

14 Jysk i Afrika Hovedbestyrelsen har i anledning af jubilæet besluttet en donation til et projekt for Afrika s børn. Projektet etableres i Madagaskars hovedstad Antananarivo, og hovedbestyrelsesmedlem Lars Mandrup, der samtidig er formand for Danmission, fortæller her om initiativet. Lars Mandrup har tidligere i en årrække været udstationeret på Madagaskar for Danmission. Det jyske har vide rammer. I forbindelse med foreningens 100-års jubilæum har hovedbestyrelsen besluttet ikke kun at holde fest for sig selv, men konkret at vise det, foreningen står for i praksis ved at give de kr., som var afsat til at holde jubilæumsfestlighederne, til et stykke socialt børnearbejde i Afrika, nærmere betegnet på Madagaskar. Projektet udføres i samarbejde med Danmission, som har arbejdet på Madagaskar gennem 27 år og derfor har stor erfaring i og kendskab til både de kirkelige og de nationale myndigheder i landet. Jordens fjerdestørste ø Madagaskar er jordens fjerdestørste ø med godt 18 millioner indbyggere. Dette tal forøges med godt 3% om året. Heraf bor ca. en tiendedel eller omkring et par millioner i landets hovedstad, Antananarivo, som er centralt beliggende midt i landet i en højde af 1200 meter over havet. Betydningen af hovedstadens navn er omstridt, men måske betyder det de tusinde mænds (eller krigeres) by. I daglig tale bruger madagaskerne selv kæleudtrykket Tana om deres hovedstad. Det er en smuk og på mange måder meget charmerende by beliggende på en række høje, som giver store niveauforskelle, når man skal fra en bydel til en anden. Men specielt i byranden er der i de seneste årtier vokset store bydele frem spontant og uden nogen form for byplanlægning. Her er fattige fra landet flyttet ind og har bygget deres primitive huse eller skure i håb om at finde bedre overlevelsesmuligheder i byen. Dette håb skuffes i de fleste tilfælde, for det er svært at finde arbejde her, og de er blot sunket ned i endnu dybere fattigdom uden arbejde og uden skolegang for mange af børnene. Halvdelen af Madagaskars befolkning lever under FN s fattigdomsgrænse. Umådelige fattigdomsproblemer Det er i et sådant område, Jysk børneforsorg/fredehjems jubilæumsgave skal gøre gavn. Selv om kr. rækker meget længere på Madagaskar end i Danmark, er fattigdomsproblemerne umådelige, og disse penge kan derfor langt fra løse fattigdommen i hovedstaden. Man har derfor valgt at koncentrere indsatsen i et mindre område, i bydelen Tanjombato i Tanas sydlige udkant, hvor man vil give et mindre antal børn mulighed for skolegang i 5 år. Børnene skal udvælges sammen med de lokale myndigheder blandt de allerfattigste, som enten ikke ville få skolegang, eller som tidligt dropper ud af skolen, s s 14

15 15

16 s s fordi deres arbejdskraft skal bruges til at tjene penge ind til familiens underhold. Det foregår ofte ved tiggeri. Tana Children Care Projektet har fået navnet Tana Children Care og skal udføres sammen med kvindeafdelingen i Madagaskars Lutherske Kirke, som i forvejen udfører et stort socialt arbejde i byen. Men de børn, som vil få hjælp fra projektet, skal findes blandt alle uanset religiøst eller kirkeligt tilhørsforhold, men efter fattigdomskriterier. Børnene vil få betalt indskrivningsgebyret til skolen, de vil få et måltid mad hver dag, skoleuniform og skolematerialer, og det er tanken, at der skal sættes ind med forskellig form for støtte og rådgivning undervejs. Danmission har i hovedstaden danske medarbejdere, som arbejder med andre opgaver, men de er dog på stedet og har mulighed for at følge projektet. Men det er desuden tanken at knytte en volontørordning til, hvor vi fra Jysk børneforsorg/fredehjem skal prøve at finde unge eller andre, som vil rejse til Madagaskar for ½-1 år ad gangen på volontørbasis og hjælpe konkret med i projektet og derved støtte og opmuntre de lokale medarbejdere. Vi vil forsøge at løse denne del af opgaven sammen med Rønde Højskole. På denne måde er der også indbygget et stykke kapacitetsopbygning af de lokale medarbejdere i projektet, da der fortrinsvist er tradition for, at det sociale arbejde i hovedstaden udføres som hattedamearbejde. Projektet kan forhåbentlig bringe en faglighed og en professionalisering ind i arbejdet, som vil være til gavn også på længere sigt. Det er vort håb, at de kr. kan følges af flere midler efterhånden. Blandt andet ser foreningen meget gerne, at de gaver, som vil blive givet til jubilæet, kunne gå til Tana Children Care. Lars Mandrup 16

17 Ferie, man ikke vil hjem fra Anne-Lise Elgaard, medarbejder på Havredal praktiske Landbrugsskole Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem arrangerer hvert år sommerferieophold/rejser for ca. 200 socialt truede børn og unge. Her fortæller en af medarbejderne på en sommerlejr for 15 teenagere om et sådant arrangement. Anne-Lise Elgaard er til hverdag medarbejder på Havredal praktiske Landbrugsskole. Man får næsten ondt af hende i reklamen den elegante rejseguide, som på en solrig sandstrand under sydens palmer leder fortabt og med stigende fortvivlelse efter en manglende feriegæst. Han har gravet sig ned i sandet og sender det tydelige budskab, at her vil han blive! Sådan kan man også få det, når man har været medarbejder på en af årets sommerlejre for børn og unge. Vi fem voksne og 15 børn og unge i alderen år var så heldige at være på Kongslejren på Mols i uge 28. Den uge, hvor vi havde masser af sol og høj himmel, og dejlig badestrand lige uden for vore vinduer. Bedre Kongslejren på Mols betingelser kan man end ikke håbe på, når man skal give nogle børn et tiltrængt pusterum. Og det var lige det vi fik, alle sammen et pusterum - ikke et tomrum, men et rum fyldt med plads til at ånde luften i fulde drag og suge til os af gode oplevelser og begejstring. Ferie med 15 enestående personligheder, hvis opfindsomhed, påhit og narrestreger blev medarbejdernes ressourcekilde, når én synes, at den rigtige udfordring ved Fregatten Jylland må være at komme helt op i en af masterne, så man rigtigt kan se (og er det så dér, vi skal lede, når vi mangler en ved udgangen?). når én ved Ebeltoft by night kommer hæsblæsende hen og haler i én, for at man skal med hen og se gæsungerne, og en anden absolut ikke vil gå glip af at ae en stor slange.når et par stykker kommer hjem fra fisketur med deres livs første fiske- og krabbefangst og først skal have sensationen puttet i en spand vand, så den kan studeres nærmere og næstefter i fryseren, så den kan steges engang. når der trampes i pedalerne på gamle skinnecykler.når glade hvin lyder fra Djurs Sommerlands vandaktiviteter.når der søges efter toilettet på Kalø Slotsruin.når den nybagte kringle forsvinder som dug for solen.når blege kroppe bliver brune og beskidte.når der ventes spændt på lejravisen (er der mon en sjov historie om mig i dag?).og når vi om aftenen sammen dumper ned i puderne foran en video og holder om og holder af ja, så er det jo netop ikke kun børnene, der får et pusterum og en oplevelse. Det gør vi andre bestemt også. Stille og roligt kravler de ind under huden på os og erobrer os, når vi mødes i en fælles befriet latter, eller når de søger hen for at få et knus og lidt trøst. Beundring, respekt og ydmyghed er de ord og følelser, man fyldes af i mødet med disse små mennesker, der på trods af deres tunge bagage af erfaringer, går løs på livet med krum hals. Og så tager vi hjem! For vi skal jo ikke grave os ned i sandet og sige: her vil jeg blive! Berigede, lidt klogere på livet og med et håb om, at de kræfter, man bidrog med, var med til at lette rygsækken for nogle en stund, må én del af opgaven også være at rette blikket fremad og finde ud af, hvordan de nyerhvervede erfaringer kan blive en ressource, der hvor man har sit virke, når man ikke holder ferie. Anne-Lise Elgaard 17

18 Og ingen mennesker er mindreværdige I foreningens arbejde trækker vi på mange forskellige fagpersoner. En af de, der gennem årene har haft mange opgaver for foreningen, er psykolog Gunhild Carlsen i Odder, og Annegerda Kirk Muff har besøgt hende for at høre, hvad hun oplever. 18 Jeg er på besøg hos cand. psyk. Gunhild Carlsen, som siden ca har løst mange forskellige opgaver for Jysk børneforsorg/ Fredehjem. På det tidspunkt var Gunhild ansat i det nu snart hedengangne Vejle Amt som konsulent og fik ad den vej kontakt med Borgmesterbakken i Horsens. Der skulle et familiearbejde op at stå i samarbejde med netop amtet. Det var ved det første møde med forretningsfører Lars Bundgaard, at Gunhild tænkte Hold da op, hvad er det her, da Lars ret hurtigt under mødet konkluderede Det her, det gør vi. Vi rykker. At planen senere kuldsejlede, mindskede ikke Gunhilds interesse for Jysk børneforsorg/fredehjem. Den første store opgave for foreningen, viser det sig, blev en opgave, som undertegnede som bestyrelsesmedlem i Familiebo var involveret i og derfor med en vis ret kan tale med om. Gunhild taler gerne og længe om den, fordi den kom til at danne koncept for andre undersøgelser. Det fantastiske ved den, siger hun, er, at den virkelig involverede alle parter: socialrådgivere, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og de allervigtigste, daværende beboere og tidligere beboere. De blev spurgt om deres tilfredshed med stedet, hvordan de oplevede og havde oplevet det. Med Gunhilds ord blev brugerne ved den lejlighed gjort til eksperter. Derfor følte de sig ikke på noget tidspunkt mindreværdige, de blev nemlig mødt ligeværdigt. (Og det er lige akkurat, hvad der passer, erindrer jeg.) Gunhild var meget spændt på at fremlægge resultatet for bestyrelsen og husker, at hun gjorde meget ud af at formulere sig flot og godt med nyerhvervede fagudtryk Psykolog Gunhild Carlsen osv., indtil formanden på et tidspunkt tørt konkluderede Ja ja, men det gælder vel først og fremmest om bare at hjælpe dem. Den bemærkning har hun aldrig glemt og ler højt og længe ved tanken. Spændende opgaver Af spændende opgaver i øjeblikket nævnes projektet på Havredal praktiske Landbrugsskol, hvor der i samarbejde med Agroskolen i Hammerum skal udvikles en evalueringsmetode, der kan gøre uddannelsen på Havredal praktiske Landbrugsskole kompetencegivende. Det er et projekt, der tager en del tid i øjeblikket, og det er meget spændende at se, hvad vi finder frem til, siger Gunhild. En anden ting, Gunhild nævner med glæde, er forstanderkurset med temaet Værdibaseret ledelse, der sluttede med et fællesmøde mellem forstandere og hovedbestyrelse, og så er vi igen ved temaet, der optager Gunhild meget, nemlig det, at nogen brænder for en sag, brænder for at give en hånd med til nogen, der har brug for det. Det at se nogen komme til institutionerne med nakken bøjet, men efter et stykke tid rette sig op, det er en virkelig glæde, siger Gunhild. Det er samtlige medarbejdere, bestyrelse, hovedkontor,

19 Annegerda Kirk Muff, lokalbestyrelsesmedlem på Familiebo og mangeårig ven og deltager i Jysk børneforsorg/ Fredehjems aktiviteter hver på sit niveau medvirkende til kan ske. Det er ægte engagement, og det er det, det hele handler om, fortsætter hun, og det kommer med eftertryk. Jeg respekterer meget foreningen for, som hun siger, både at kunne udvikle de professionelle sider og samtidig sikre, at de helt centrale værdier forbliver i centrum. At de holder fokus på ligeværd i forløbet. Det hjælper den anden til at få et bedre livsindhold. Men hvornår er det lige, det sker, at man bliver til en institution, og det familiære går fløjten. Det er virkelig et stort spørgsmål. Sker det snigende, er det bestemte faktorer, der gør sig gældende, eller er det helt andre ting, vi skal have for øje? Det spørgsmål må vi stille os selv gang på gang, pointerer Gunhild. Som interviewer tænker man uvilkårligt på, at her er virkelig en professionel, der trods sin professionalisme holder sig Søren Kierkegaards ord om hin enkelte for øje, og det var der mange i behandlerregi, der med fordel kunne tage ved lære af. Annegerda Kirk Muff 19

20 Om 100 år er alting glemt 20 Sådan lyder en strofe i en kendt gammel revyvise, men er det nu også rigtigt. Nej, det er det ikke, det være slået fast med det samme. Godt nok har mine samtalepartnere ikke været med i samtlige af Jysk børneforsorg og Fredehjems snart 100-årige historie, men dog i en stor del af dem, for i sofaen over for mig har jeg to af koryfæerne i Jysk børneforsorg/fredehjem, nemlig tidligere formand for hovedbestyrelsen i en lang årrække, Jens Nørgård og hovedbestyrelsesmedlem, Poul Rasmussen. Og det er ikke kedeligt, skulle jeg hilse og sige. Kampe er der blevet kæmpet Nørgård har været på banen i foreningens regi siden 1961/62, og Poul Rasmussen var Nørgårds idé. Han kom til et par år eller tre senere. Det hele med udgangspunkt i Aalborg. Begge gør de meget ud af at nævne biskop Haldor Hald som en meget initiativrig herre i socialt regi og som deres fælles indgang til foreningen. Begge er de jo godt på vej til at kunne holde guldbryllup med foreningen, men det kan de ikke lide, jeg siger, for det minder dem jo også om deres egen alder, som Poul Rasmussen siger med et glimt i øjet. På spørgsmålet om hvorfor man så bliver hængende i så mange år, er de begge to enige om, at det må skyldes stort engagement, og at det har været utrolig spændende at følge uviklingen i foreningen - alt for spændende til, at man kunne forlade det. At kunne følge med i hvordan foreningen er vokset, og at det ene tiltag har medført det andet, har været drivkraften. Men, som Poul Rasmussen filosofisk tilføjer: Nu skal vi måske også passe på ikke at blive for store udadtil, for så mister vi måske for meget indadtil. Nørgård, det stille vand med den dybe grund, kikker eftertænksomt ud i luften og supplerer med, at det kan godt være, vi synes, der sker meget i dag, og at det sker hurtigt, men at der altid har været mange og store opgaver og ikke altid lige spændende, og at Karl Åge Hansen (Lars Bundgaards forgænger) udførte et godt og sobert arbejde i foreningen. Ikke mindst var det svært for nogle amter, understreger Nørgård, at fatte og forstå lovens ord om, at det var tilladt at samarbejde med frivillige organisationer. Så kampe er der blevet kæmpet. Og de var tit hårde. Glæder og sorger På et spørgsmål om glæder og sorger i forløbet er de enige om, at begge dele kender de til. Nørgård husker endnu, da det blev Jens Nørgård efter en dejlig dag

21 nødvendigt at afskedige en forstander som en meget ubehagelig ting, man ikke kunne løbe fra, hvis man var sig sit ansvar bevidst. Begge gør de meget ud af at pointere glæden ved at kunne mødes med alle ved medarbejderstævnerne for gang på gang at kunne konstatere, at medarbejderflokken er af meget høj karakter, og som de siger, så er det jo heldigvis sådan, at vi stadig kan ansætte folk på holdninger, hvad der i vores regi betyder, at man skal være medlem af folkekirken, for vi er en kristelig forening. Men, som Poul Rasmussen tilføjer, så tænker Jysk børneforsorg/fredehjem nu ikke særlig meget på mig, for der er ikke flere institutioner i Sønderjylland, efter at Genner skolehjem er lukket. Jeg vil gerne pirre dem lidt, så jeg spørger, om Jysk børneforsorg/fredehjem Poul Rasmussen og Lars Bundgaard til fodboldkamp = frivilligt socialt arbejde overhovedet kan gøre en forskel. Det var som at trykke på en udløser. Nørgård først. Han mener, foreningen i dag er meget estimeret, og at den råder over meget guld i medarbejderskaren, netop fordi der er ansat på holdninger, hvilket Poul Rasmussen gerne tilslutter sig, om end han mener, det kristelige islæt er blevet lidt udvandet med årene til trods for, at der er mange præster med, og som han siger, måske det næste hovedbestyrelsesmedlem skal være en landmand. Det kunne de måske have god brug for på Havredal... eller i hvert fald en praktiker. Det så man måske også gerne på Gødvad efterskole. Hold begge ben på jorden På et spørgsmål om, hvordan de tror, Jysk børneforsorg/fredehjem vil klare sig efter den nye strukturreforms ikrafttræden, om man overhovedet vil blive hørt, spores der en vis betænkelighed hos Poul Rasmussen, for som han siger, så ved vi ikke rigtigt endnu, hvor vi hører til, om det er under regionen eller kommunen, og det kan give mig lidt betænkeligheder ved økonomien. Nørgårds overvejelser er af en anden art. Han mener, at hvis man løser sin opgave godt - med forstandighed - og ikke bare vil afprøve teorier, så er han fortrøstningsfuld. Så er vi fremme ved det sidste spørgsmål, der går på visioner og ønsker for fremtiden. Poul Rasmussen har ikke en vision om, at vi nødvendigvis skal blive større, for som han siger, vi skal kendes på kvaliteten og ikke på kvantiteten. Dog med det lille ønske, at der igen åbnes en institution i Sønderjylland, det må vi da have, selv i Thisted er der jo en. Nørgård pointerer meget, at Jysk børneforsorg/fredehjem endelig ikke må ændre kurs, men stadig holde begge ben på jorden. Ikke blindt efterligne amerikansk kultur. Men begge har de store forventninger til fremtiden, også fordi menneskesynet i foreningen til stadighed har været den samme. Annegerda Kirk Muff 21

22 Jysk børneforsorg/fredehjem Sekretariat: Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Århus N % , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Administrationschef: Lars Bundgaard, mobil: Forretningsfører: Pia Thomasen, mobil: Foreningskonsulent: Peter Rabjerg, mobil: Økonomi: Hanne Vestergaard Louise Alrø Brath Jensen Sekretærer: Grethe Jessen Susanne Borup Nielsen Projektmedarbejder: Kirsten Besendahl Pia Kirkegaard Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse: Formand: Socialrådgiver Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby % Næstformand: Provst Knud Erik Bager Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg % Tidl. afdelingsleder Erik Lund Nielsen Spergelbakken 11, 8520 Lystrup % Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals % Lektor Anders Graven Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens % Advokat Aksel Holst Nielsen Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg % Socialpædagog Ann Gjerulff, medarbejderrepr. Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand % Sognepræst Lars Mandrup Skolevangsallé 72, 8240 Risskov % Revisor Mogens Gregersen Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst % Lærer Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg % Forstander Mona Engelbrecht, forstanderrepræsentant Døgntilbuddet Solbakken Randlevvej 4a, 8300 Odder % Intern kurator Ingrid Rønne, medarbejderrepr. Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg % Tidl. tale-hørepædagog Ingrid Windfeld-Lund Søndergade 45, 7620 Lemvig % Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen Elmevej 9, 8450 Hammel % Advokat Henning Lyngsbo Kannikegade 14, 8000 Århus C %

23 Institutionsfortegnelse: Døgninstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand % , fax Mail: bb@birkebakken.aaa.dk Forstander: Flemming Lehm Formand: Lars Mandrup Bofællesskabet Skovbakkevej Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand % Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand % selvvalg 33 Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg % , fax Mail: je@boskolejob.dk Forstander: Jelva Fiskbæk Formand: Ellen Østergaard Café Lytten Lillehammervej 17, 8200 Århus N % Mail: cafelytten@mail.dk Leder: Vibeke Scharff Formand: Mogens Gregersen Ellengårdens Børnehus Ellengården, Bethesdavej Århus N % Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk Leder: Jette Trentemøller Formand: Peter Hornecker Ellengårdens Familiepension Ellengården, Bethesdavej Århus N % Mail: jca@ellengrd.aaa.dk Forstander: Joan Carstensen Formand: Erik Lund Nielsen Job- og boprojekt Elmelund Nørre Allé 22, 7700 Thisted % , fax Mail: elmelund@mail.tele.dk Forstander: Alice Andersen Formand: Wagner Fonseca Familiebo Jellingvej 4, 7100 Vejle % , fax Mail: familiebo@ .dk Forstander: Kirsten Sejer Pedersen Formand: Poul E. Rasmussen Familiebo s Børnehave Jellingvej 4, 7100 Vejle % , fax Forstander: Kirsten Sejer Pedersen Formand: Poul E. Rasmussen Opholdsstedet Fjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig % , fax Mail: fjorden@c.dk Forstandere: Jacobina og Hans Dahl Formand: Ingrid Windfeld-Lund Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg % , fax Mail: offgoed@mail.tele.dk Forstander: Kjeld Bødker Formand: Knud Erik Bager Jensen Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken % , fax Mail: oph@havmaagen-loekken.dk Forstandere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Havredal Praktiske Landbrugsskole Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup % , fax Mail: landbrugsskolen@havredal.dk Forstander: Poul Erik Clausen Formand: Anders Graven Opholdsstedet Hestehavevej Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg % Mail: opholdsstedet@tdcadsl.dk Forstander: Jørgen Lynge Pedersen Formand: Joan Fuglsang Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand % , fax Mail: holmstrg.post.holmgrd@aaa.dk Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Jægergården Efterskole Dyrehavevej 28, Gjerrild 8500 Grenaa % , fax Mail: info@jaegergaarden.dk Forstander: Erik Mathiesen Formand: Lars Christensen Opholdsstedet Kræmmerhuset Stegdalsvej 21, Hinge, 8620 Kjellerup % fax Mail: kraemmerhusethelle@hotmail.com Leder: Helle Holm Formand: Jens Wieland Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt Ellengården, Bethesdavej Århus N % , fax Mail: bodil@jyskborneforsorg.dk Leder: Bodil Vinther Andersen Formand: Henning Lyngsbo Høvej-ejendommen (Boliger til socialt arbejde) Høvej 35-37, 8520 Lystrup Opholdsstedet Mælkevejen Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens % , fax Mail: maelkevejen@maelkevejen.dk Forstander: Simon Steensen Formand: Trine Hounsgaard Jensen Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg % , fax Mail: noerresoe_boernepension@vibamt.dk Forstander: Peder Jensen Formand: Marianne Koch Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers % , fax Mail: rbe@bokollegiet.dk Forstander: Kim Blach Pedersen Formand: Vibeke Skifter Døgntilbuddet Solbakken Randlevvej 4a, 8300 Odder % , fax Mail: solbakken@solbakken.aaa.dk Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Knud Erik Bager Jensen Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg % Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk Leder: Karsten Torst Pedersen Formand: Poul Jørgensen Uddannelsesbasen Thisted Kastet 21, 7700 Thisted % Mail: hans@uddannelsesbasen.com Leder: Hans Kærgaard Formand: Erik Lund Nielsen Ungeprojektet Ude-Bo Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens % Mail: adm@udebo.dk Forstander: Britta Schmidt Formand: Mogens Gregersen Jysk børneforsorg/fredehjems Sommerlejrprojekt Ellengården, Bethesdavej Århus N % , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Aflastningsophold for børn Ellengåren, Bethesdavej Århus N % , fax Mail: mail@jyskborneforsorg.dk Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/ Fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Lars Mandrup Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Erik Lund Nielsen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Erik Lund Nielsen Ellenbo Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N 23