ERHVERVSKORRIDOREN SILKEBORGS NYE NETVÆRKSBY. Boris Brorman Jensen

Transkript

1 ERHVERVSKORRIDOREN SILKEBORGS NYE NETVÆRKSBY + + Grontmij + ICP + Boris Brorman Jensen

2 BAGGRUND OG VISION

3 SILKEBORG OG MOTORVEJSNETTET I DK Silkeborg vil i 2016 blive en del af det overordnede danske motorvejsnet. De nye forbindelser frembyder et stort potentiale for hele byen.

4 BUEN DYREHAVEN Den nye motorvej - i form af den såkaldte kombirute - skærer sig igennem by og landskab, og består af meget forskelligartede sekvenser - strækninger af Silkeborgs smukke natur, klos op af aktive erhvervsområder. Projekt Mellemland har udpeget disse strækninger og foreslår at fastholde og styrke variationen langs motorvejen. ERHVERVSKORRIDOREN ERHVERVSPORTEN OVERDÆKNING SPORTSKORRIDOREN ÅDAL MOTORVEJENS MANGE SEKVENSER

5 Erhvervskorridoren indgår i byens nordlige bælte af erhvervsområder. Området afgrænses mod nord af stejle bakker og tætte skove, og nord for disse findes nyere og mere spredte erhvervsområder. Erhvervskorridoren er placeret kun 1800 m fra det historiske centrum og kombinationen af motorvejstilgang og nærhed til centrum er et godt grundlag for en ambitiøs byomdannelse. LANDSKABET OG ERHVERVSOMRÅDERNE

6 Silkeborgs to aktive knudepunkter - 1_ Midtbyen og 2_Nordcentret - vil i fremtiden kunne suppleres af et tredje - i krydspunktet mellem Motorvejen, Nørreskov Bakke og Erhvervskorridoren BYENS 3 KNUDEPUNKTER OG DERES RELATIONER

7 GRUNDEN OG DEN NYE MOTORVEJ Motorvejen gennemskærer råt det eksisterende område og deler byen i 2. Men nye muligheder vil vise sig - og området skal i fremtiden samle sig som et markant og moderne erhvervsområde der er synligt og aktivt mod motorvejen, og en naturlig del af hele Silkeborg.

8 MEDARBEJDER KUNDEN VIDEN VÆKST BYMILJØ BYMILJØ I ERHVERVSOMRÅDER Realdania og Gehl Architects påpeger at et stimulerende bymiljø er afgørende for skabelsen af netværk, viden og vækst. Den nye erhvervskorridor må fremvise et ÆGTE bymiljø til gavn for medarbejdere, gæster og virksomheder. - mødet med bymiljøet! Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst? Hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker og virksomheder? 1 VIRKSOMHED

9 VISIONEN OM EN GOD ERHVERVSBY Vi ønsker at skabe et markant, men også tæt og sammensat bybillede, med klare offentlige rum der fastholder visionen om et venligt og varieret byområde - Erhvervskorridoren - til glæde for medarbejdere, gæster og erhvervsdrivende!

10 4 STRATEGIER 4 urbane strategier skal hjælpe med at styre fremtidens planlægning og sikre områdets grundlæggende kvaliteter :

11 #1 STYRK BYENS FORBINDELSER #2 DEFINER KLARE BYBRIKKER #3 TILFØR NYE FUNKTIONER #4 BLAND NYT OG GAMMELT

12 Den første strategi handler om at styrke områdets interne og eksterne forbindelser. #1 STYRK BYENS FORBINDELSER

13 EKSISTERENDE SITUATION Området er kun forbundet til den omkringliggende by i få punkter, og har en meget en dårlig indre sammenhæng.

14 DE NYE FORBINDELSER Ved at forlænge de eksisterende veje og koble til den omkringliggende by får vi et net af gader og veje der skaber en stærk og sammenhængende bydel.

15 MOTORVEJ SIGNATUR: SIGNALKRYDS RUNDKØRSEL MOTORVEJ TRAFIKVEJ LOKALVEJ STI Antallet af tilslutninger reduceres i forbindelse med områdeomdannelsen. Der etableres tilslutninger til erhvervsområdet ved Kastaniehøjvej til hhv. Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke samt mellem Lillehøjvej og Kejlstrupvej. Lokalvejene inde i erhvervsområdet opbygges i et grid. Af hensyn til trafiksikkerheden skal der sættes fokus på lave hastigheder og hensyn til lette trafikanter. Der er god tilgængelighed til parkeringsfaciliteterne og området er logisk at finde rundt. NØRRESKOV BAKKE KEJLSTRUPVEJ RINGVEJ RINGVEJ ANSVEJ MOTORVEJSRAMPER MOTORVEJ VEJE OG KRYDS

16 EN SAMMENHÆNGENDE BYDEL Bydelen er koblet stærkt internt og eksternt.

17 AKTIVE BYRUM - SAMMENHÆNGENDE BY I byen ønsker vi klare og tydelige bybilleder, med offentlige rum der tilbyder sig til medarbejdere, gæster og beboere. Området har en klar urban tone sammeholdt af gader og pladser, og de mange grønne elementer samler den sammensatte arkitektur.

18 DIVERSITET: ARKITEKTUR OG PROGRAMMERING -HVAD SKAL DER TIL FOR AT SKABE ET ATTRAKTIVT BYOMRÅDE? BEVÆGELSE I BYEN

19 FORBINDELSER I DEN SAMMENHÆNGENDE BY

20 Vi ønsker at byen består af klare, veldefinerede by-brikker, med god kontakt til infrastrukturen og klare interne og eksterne relationer. #2 DEFINÉR KLARE BYBRIKKER

21 EKSISTERENDE MATRIKELSTRUKTUR Erhvervsområdet er helt pragmatisk udlagt, men uden kvaliteter i det offentlige rum. Bydelen er skabt efter industriens skala og behov.

22 GRUNDEN OG DEN NYE MOTORVEJ Motorvejen skærer sig igennem matriklerne. Omkring motorvejen eksproprieres alle ejendomme.

23 EN TILPASSET MATRIKELSTRUKTUR Matriklerne justeres let og en ny by opstår med klart definerede bybrikker, med god adgang fra byens vejnet og grunde af en størrelse der passer til funktionerne og områdets urbane stemninger.

24 DE NYE BYBRIKKER De nye bybrikker varierer i størrelse, men kan sikre en overordnet sammenhæng i byens skala. Brikkernes sider af fra 100 til 220 meter lange.

25 DE NYE MATRIKLER De nye matrikler spænder fra m 2 til m 2 og giver en bred mulighed for at optage et bredt udvalg af funktioner og størrelser af byggeri.

26 Et sæt af 5 dogmer bør opfyldes for at hver bybrik fungerer optimalt. De 5 dogmer sikrer sammenhæng og en god udnyttelse af byens ressourcer - fx optimal udnyttelse af parkeringspladserne. ADGANG FRA ALLE SIDER BYG MOD KANTERNE ETABLER GRØNT INDRE AFLEDNING AF REGNVAND PÅ GRUNDEN PARKERING I KANTEN OG PÅ MIDTEN AF GRUNDEN 5 DOGMER TIL BYBRIKKER

27 #1 ADGANG FRA ALLE SIDER Hver brik skal i videst mulige omfang have adgang fra alle sider - og ikke en enkelt eller to som idag. Sammen med de nye muligheder for cirkulation i området giver adgangsmulighederne mere levende og spændende gadeforløb.

28 #2 SKAB KANTER OG GADEFORLØB Ny bebyggelse i brikkerne skal adressere de nye gadeforløb, og være med til at skabe de nye gaderum. Fra at have fritliggende og indadvendte boxe, får man et nyt og mere bymæssigt udryk.

29 #3 GRØNT FÆLLES INDRE Med den nye bebyggelsesstruktur, åbnes der for mulighed for fælles grønne rum i brikkernes midter. Bebyggelsestrukturen giver mere intime rum, der i højere grad indbyder til ibrugtagning, end de for-plæner, der kendetegner lignende forstads- og erhvervsområder. Muligheden for virkomheder for at trække ud i uderummene giver iflg. Gehl øget værdiskabelse.

30 #4 LOKAL REGNVANDSHÅNDTERING Hver brik bidrager til områdets overordnede bæredygtighed. Der er mulighed for lokal regnvandshåndtering i de grønne fællesrum. Ved evt overløb, kan vandet ledes ud i gaden, og samles i bassiner på strategiske steder i området.

31 #5 ORDNET PARKERING Idag ankommer man til en stor parkeringsplads foran hver erhvervsbebyggelse. Det medvirker til at områdets rum er store og udflydende. Projektet optimerer parkerings- og vejforholdene, så der er kantstensparkering i størstedelen af området. Det medvirker til, at man kan skabe mere sammenhængende gaderum med bebyggelsen, og det giver mere levende og varierede gadebilleder.

32 Med nærheden til motorvejen, og dermed regionen, bliver erhvervsområdet pludselig interessant for flere og for flere forskellige erhvervstyper. Åbenhed for nye funktionstyper vil kunne skabe en både sammensat og attraktiv erhvervsbydel. #3 TILFØR NYE FUNKTIONER

33 EN FUNKTIONELT SAMMENSAT BYDEL Fra mono- til multifunktionel. Opdelingen af området i brikker, der er underinddelt i matrikler giver mulighed for at udvikle en bydel, der henvender sig til flere forskellige brugere. Opdelingen i varierede størrelser på brikker og matrikler giver mulighed for stor fleksibilitet i udviklingen

34 Området har mange forskellige naboer. Projektet lader konteksten farve og underinddele bestanddelene inden for området. Det skaber en afvekslende og imødekommende by, der er integreret i dens kontekst. LANDSKAB BILBY GADE- BILLEDER RINGVEJ GRØN KILE GADE- BILLEDER E15 LAND- SKAB SHOP GADE- BILLEDER BOLIGER KULTUR KONTEKSTEN FARVER DEN NYE BY

35 E - EKSPONERET ERHVERV - (VIDENSERHVERV & DOMICILER) kontorer E - HOTEL / KONFERENCE EL. DOMICIL overnatning, stadionrelaterede aktiviteter, rekreativ teambuilding E - BILBY bilsalg, showrooms E - MINDRE HÅNDVÆRK & IVÆRKSÆTTERE synshal, mekaniker, vaskehal, smed, små iværksættervirksomheder R - REKREATIVT OMRÅDE offentlig plads O - OFFENTLIGE FORMÅL (KOLLEGIE & UDANNELSE) teknisk skole o.l., studieboliger E - SHOWROOM BOKSE & E-HANDEL (TURTLENECKS) køkkenfirma, E-handel lager med kontor og mindre shop D - BOLIGER MED HJEMME ERHVERV boliger disponeret med plads til hjemmearbejde/erhverv Ouddannelse-kollegier Ebilby Rrekreativt område Emindre håndværkiværksætteri Eeksponeret erhverv Ouddannelse Eshowroom/turtleneck Eshowroom/turtleneck Dblandet bolig/erhverv Emindre håndværkiværksætteri Ehotel-konference RAMMEKORT MED SÆRLIGE BESTEMMELSER

36 BILBY Bydelen er vævet sammen med dens kontekst. Som en puslespilsbrik relaterer området sig til dets forskellige kontekster. Det medvirker også til en logisk underinddeling af funktioner indenfor selve området. REKREATIV FORBINDELSE GADEBILLEDER DYREHAVEN/ LANDSKAB RINGVEJ GADEBILLEDER SPORT OG KULTUR MOTORVEJ DYREHAVEN/ LANDSKAB SHOWROOMS RINGVEJ GADEBILLEDER FUNKTIONSFORDELING FUNKTIONER (?)

37 Byen intensiveres mod motorvejen. De store showrooms relateres til ringvejen. Resten af området holdes i en skala (1-2 etager), der både er egnet til forskellige typer af erhverv, institution og bolig MAKSIMALE ETAGEANTAL

38 Byen intensiveres mod motorvejen, hvilket afspejles i bebyggelsesprocenterne. Resten af området har en bebyggelsesprocent på ca % MAKSIMALE BEBYGGELSESPROCENT

39 MAKSIMALE SAMLEDE ETAGEMETER

40 Projektet har 1000 parkeringspladser ved kantsten, 2100 parkeringspladser i brikkerne og 1000 pladser i hotel og konferencecenteret. Det giver tilsammen 4100 p-pladser. Til sammenligning findes der idag knap offentligt tilgængelige P-pladser i Silkeborg midtby. Beregnes behovet efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm, er det samlede behov på 5100 pladser. Da store dele af erhvervsområdet er lagre, showrooms, bilforhandlere etc., kan det overvejes hvorvidt disse programmer behøver at følge normen. I så fald, vil der kunne etableres P-huse og yderligere parkering i brikkerne. KANTSTENSPARKERING PARKERING I BRIKKER P-HUS PARKERING

41 SAMMENSATTE BYRUM De sammensatte byrum - med nyt og gammelt - giver mulighed for en håndter- og eksekvérbar transformationsproces. Det endelige by- og gadebillede understreger projektets ønske om diversitet i brug og udtryk.

42 Ved at blande nyt og gammelt byggeri skabes en variation og historisk dybde i det nye kvarter. De nye byggerier placeres så de støtter og styrker de nye gaderum. #4 BLAND NYT OG GAMMELT

43 FORTÆTNING I DET EKSISTERENDE

44 EKSISTERENDE BEBYGGELSE Det eksisterende byggeri er primært fritstående huse, der ikke danner nogen bymæssig sammenhæng.

45 EKSISTERENDE BEBYGGELSE Trods de åbenbare mangler i bebyggelsestrukturen og i husenes meget varierede arkitektoniske kvalitet, mener vi at man skal bevare en del af de eksisterende bygninger.

46 BEBYGGELSE DER BEVARES Vi foreslår at bevare cirka m 2 af den eksisterende bebyggelse.

47 NYT OG GAMMELT Den nye bebyggelse griber den gamle og et både klart og varieret bebyggelsesmønster opstår i byen.

48 NY BEBYGGELSE Byens mønster er tæt og samlet mod motorvejen, men mere løst hvor bydelen møder naboområderne. Der kan tilføres cirka nye m 2.

49 OMDANNET ERHVERVSKVARTER Et nyt kvarter er skabt med en klar struktur, men også overraskende variationer og et venligt og åbent ansigt mod omgivelserne.

50 BEBYGGELSESTÆTHED - BYG MERE/UDVID BYGGE I SKEL - SKAB FORLØB BYGGE I HØJDEN - SKAB TÆTHED OG IDENTITET ADRESSÉR DE NYE RUMLIGE TRÆK - SKAB KVALITET ÅBNE FACADER I STUEETAGE MOD GADE - SKAB LIV BYG TIL VEJKANT - SKAB RUM ARKITEKTONISKE STYRINGSPRINCIPPER

51 NYT OG GAMMELT BLANDES

52 Byen består nu af klart definerede bybrikker, bebygget med et mix af nye og gamle bygninger og sammenholdt af karakteristiske gaderum. Disse gaderum tilpasses trafik, funktioner og relationer og fremstår med hver sin klare karakter. NYE GADEBILLEDER

53 Motorvejen skærer sig igennem byen 6 meter under gadeniveau. Byen møder motorvejen med udkragede bygninger og et præcist gadeprofil med vejbelysning og gadetræer, så man får fornemmelse af at køre igennem en rigtig BY med et rigtigt BYLIV. De nye facader respekterer spunsvæggenes jordankre og er trukket 11 meter tilbage fra motorvejen. DOMICIL DOMICIL MOTORVEJ MOTORVEJEN

54 Et dynamisk og aktivt bybillede møder een fra motorvejen, og man passerer igennem en levende, kreativ og dynamisk BY!

55 Den tætte byprofil omkring motorvejen giver stor synlighed til domicilerne, og bebyggelserne fungerer samtidigt som støjskærm for hele det bagvedliggende byområde. Facaderne stødes sammen og danner samlede forløb mod motorvejen. BYGNINGER MOTORVEJ BYGNINGER BEBYGGELSE SOM STØJSKÆRM

56 Et perforeret indlæg i spunsvæggen kan absorbere en meget stor del af støjen fra bilerne. Yderligere kan en bevidst behandling af bygningernes facader bidrage til at dæmpe lyden - evnt. med perforerede metalfacader og visse typer af tegl. PERFORERET INDLÆG I SPUNSVÆG SPUNSVÆGGE I MOTORVEJSRUM ABSORBERING AF STØJEN I SPUNSVÆG OG PÅ BYGNINGER

57 På kanten af motorvejen og flankeret af den grønne hovedsti og Lillehøjvej/ Hovedgaden placeres BYPLADSEN - et præcist byrum med aktive stueetager, liv og et fantastisk kig til den store motorvej. BYPLADSEN DOMICIL MOTORVEJ MOTORVEJ, SNIT VED BYPLADSEN

58 Bypladsen defineres rumligt af de omkringliggende bygninger og har et dramatisk kig ned til motorvejen. Pladsen er et naturligt centrum for bydelen. LILLEHØJVEJ/HOVEDSTRØGET OG BYPLADSEN

59 De indre gadeforløb fortættes - fortove, gadetræer og parallelparkering introduceres, og de nye bygninger skal kante byrummet. FØR 7 EFTER 1, ,5 STAGEHØJVEJ - INDRE GADEFORLØB

60 Det generelle gadebillede - med fortove og kantstens parkering - sikrer et aktivt og venligt bymiljø i området, og en varieret arkitektur bidrager til et levende bybillede. STAGEHØJVEJ - INDRE GADEFORLØB

61 Hovedgaden løber tværs igennem hele området, og er med sine 16 meter vejprofil et markant og imødekommende byrum - med plads til både bløde trafikanter og de mange biler som skal ind i kvarteret. FØR 10 EFTER 1,5 1, ,5 1,5 HOVEDGADEN

62 Langs den nye hovedgade kan man kantstensparkere i begge sider og de flotte vejtræer skaber sammenhæng i byrummet. Hovedgaden skaber en generøs sammenbinding af hele kvarteret. LILLEHØJVEJ HOVEDGADEN - HOVEDSTRØGET

63 Det nord-syd gående strøg opgraderes og en bred sti placeres i det frodige træk, der forbinder Silkeborg centrum med Dyrehaven og erhvervsarealerne mod nord. Stien bliver et frodigt og generøst træk igennem den nye bydel og tangerer også Bypladsen. 4 DET GRØNNE STRØG

64 DET GRØNNE STRØG Den brede sti og de frodige kanter præger den nord-syd gående stribe gennem området.

65 Regnvand håndteres i to systemer. Vejvand og Tagvand. Vejvand føres til ringvejen, der fungerer som rensende mebran inden der udledes til recipient. Tagvand, håndteres lokalt i gårdrum, samt er forbundet til et centralt nedsivningsområde ved svære regnskyl. VEJVAND TAGVAND CENTRALT NEDSIVNINGSOMRÅDE LOKALE NEDSIVNINGER RINGVEJEN SOM MEMBRAN FILTER + UDSKILLERE RECIPIENT RENSET VEJVAND LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND PÅ OMRÅDENIVEAU

66 Ringvejen kan forvente et stort fald i trafikmængden, og kan justeres til et mere imødekommende gadeprofil, med plads til bløde trafikanter og aktive facader. FØR EFTER BEBOELSE 2,5 2 3,5 2,7 3,5 2 1,5 ERHVERV RINGVEJ

67 RINGVEJ Ringvejen beplantes i midterrabaten og de bløde trafikanter bydes velkommen.

68 Kejlstrupvej beplantes i begge sider og de opstammede træer giver en sammenhængende karakter til byrummet. Tilbagetrukket fra vejen placeres store bilhuse, og rummet mellem huse og vej bruges til udstilling af de mange biler. FØR BILHUS BILHUS EFTER KEJLSTRUPVEJ - BILGADEN

69 KEJLSTRUPVEJ - BILGADEN Mellem bygnigerne og Kejlstrupvej udstilles de mange biler - med træerne som det samlende træk

70 Langs Nørreskov Bakke fortættes byrummet og der skabes rum for aktive stueetagerne. FØR 2,00 EFTER ,5 NØRRESKOV BAKKE - AKTIVE STUEETAGER

71 NØRRESKOV BAKKE - EN AKTIV LINJE I BYEN Nørreskov Bakke danner en aktiv streng i Silkeborg - med udadvendte aktiviteter og handel.

72 Mod Dyrehaven og Kejlstruphøjvej åbner bebyggelsen sig og inviterer det grønne træk helt ind i gårdrummene. Omkring disse grønne træk kan kollegier og vidensvirksomheder placeres. FØR 8 EFTER 2 6 1,5 1,5 SKOVKANTEN - BYKANTEN

73 SKOVKANTEN - BYKANTEN Kanten mellem by og skov - det grønne trækkes over Kejlstruphøjvej.

74 6,29 Boliggaderne er tætte og står i kontrast til meget åbne og grønne bagsider på boligerne. 1, ,5 BOLIGGADE

75 BOLIGGADE Boliggaden er urban - og rækkehusene har udgang direkte til fortov.

76 BYBRIKKER

77 EKSISTERENDE FORHOLD MELLEM LILLEHØJVEJ OG STAGEHØJVEJ NY BRIK MED KONTAKT TIL REKREATIV FORBINDELSE, PLADS OG GADER

78 EKSISTERENDE FORHOLD MELLEM LILLEHØJVEJ OG KASTANIEHØJVEJ NY BRIK MED UDDANNELSE OG KONTAKT TIL GADER OG DYREHAVEN

79 EKSISTERENDE FORHOLD MELLEM LILLEHØJVEJ OG KASTANIEHØJVEJ NY BRIK MED FACADE MOD MOTORVEJEN OG NØRRESKOV BAKKE

80 Den nye byplan har et fast gadenet og præcise byrum, men er samtidig porøs og imødekommende mod naboerområder og med overraskelser omkring det næste hjørne. SITUATIONSPLAN

81 SITUATIONSPLAN Byen samler sig omkring motorvejen, men er mere åben og grøn mod dyrehaven og boligområdet i øst. Ny og gammel bebyggelse fletter sig sammen og giver bydelen en kompleksitet og variation i form og rum.

82 UDSNIT, DEN CENTRALE BYPLADS På kanten af motorvejen placeres den nye BYPLADS, flankeret af HOVEDGA- DEN og STIEN. Den nye bro over motorvejen er placeret i det østre hjørne og sikrer et flow af mennesker hen over pladsen.

83 UDSNIT, OVERGANG TIL DYREHAVEN Mod nord åbner planen sig mod Dyrehaven. Kollegier placeres i dette område.

84 UDSNIT, GADEN MED BILHANDLERE Mod Kejlstrupsvej placeres de nye bilhuse.

85 I krydset mellem Nørreskov Bakke og motorvejen placeres bydelen højeste hus - der kan fungere som hotel og konferencecenter - tæt forbundet med silkeborgs nye stadion. UDSNIT, DET HØJE HUS LANGS NØRRESKOV BAKKE

86 Rækkehuse og grønne indre gårdrum danner overgangen til de eksisterende parcelhuse. UDSNIT, BOLIGER MOD ØST

87 Parallelopdraget er startskuddet på en langvarig omdannelsesproces, som kræver en robust plan samt få men stærke principper for processen. Selvom der er stor forskel på de eksproprierede, motorvejsnære arealer og de bagvedliggende erhvervsarealer, er det vigtigt at strategien udvikles som en samlet strategi for hele området. Kun på den måde kan erfaringer og investeringer fra de motorvejsnære arealer smitte af på de bagvedliggende områder. PROCES

88 #1 DAN ET UDVIKLINGSSELSKAB! - DET KRÆVER EN MÅLRETTET OG VEDHOLDENDE INDSATS AT UDVIKLE OMRÅDET SUCCESFULDT. KOMMUNE ERHVERV EVT. ANDEN AKTØR O P A UDVIKLINGSSELSKAB UDVIKLINGSSELSKABETS OPGAVER: Opstille strategi og udforme endelig masterplan Gennemføre systematisk afdækning af potentielle kunder i markedet Skabe synlighed og interesse i markedet gennem opsøgende arbejde Prisfastsætte med introduktionspris, der i takt med områdets udbygning øges Sætte standarder for udbygningen af området (størrelser/mix/beliggenhed) Opstille særlige krav til virksomhederne i de mest markante beliggenheder PROCES

89 #2 KØB NU! - Udviklingsselskabet skal dannes hurtigst muligt og købe de eksproprierede arealer af vejdirektoratet. - Grundpriserne vil stige når den nye kommuneplan vedtages. - Med én ejer er det muligt at tænke i helheder og dermed hæve områdets værdi. - Motiver de private ejere i området til at deltage forpligtende i processen. PROCES

90 #3 KICKSTART GRUNDSALG! - START GRUNDSALGET BILLIGT OG HÆV PRISEN SENERE OG MELD DET UD! - HONORER PIONERERNE. - TILTRÆK DE RIGTIGE VIRKSOMHEDER. - SÆT STANDARDEN FOR OMRÅDET. Argumenter for at købe grund tidligt i udviklingsprocessen: Vælge beliggenhed blandt de første Vær med til at præge området Stor synlighed, da de første vil blive brugt i markedsføringen af området Prisen vil stige i takt med områdets udbygning PROCES

91 #4 INVESTER I INFRASTRUKTUR AF HØJ KVALITET! - DE FØRSTE INVESTORER HAR BEHOV FOR AT SE VISIONEN OG VILJEN TIL FORANDRING. - EN TIDLIG ETABLERING AF DE FYSISKE RAMMER GØR DET MULIGT AT FASTHOLDE VISIONEN I EN LANG- SIGTET UDVIKLING. Lillehøjvej vil i fremtiden danne områdets infrastrukturelle rygrad. Byrum af høj kvalitet vil have stor betydning for hvilke virksomheder der tiltrækkes. PROCES

92 #5 UDNYT POTENTIALET I OMRÅDETS UDDANNELSESINSTITUTIONER! - UNDERSTØT DEN BYGNINGSMÆSSIGE BOTTOM UP STRATEGI VED AT TILGODESE UNGE KREATIVE. - TÆNK I FUNKTIONER SOM STARTER KL SKAB FUNKTIONSMÆSSIGE SAMMENSTØD I GADERUMMET. 1, ,5 PROCES

93 I ERHVERVSKORRIDOREN ER DER... tale om et meget synligt BYmæssigt område fokus på let tilgængelighed etableret et markant udviklingsselskab udarbejdet en gennemtænkt masterplan et udviklingsperspektiv for området over de næste år er mulighed for erhvervsarealer også i stor skala tale om energioptimerede arealer mulighed for at brugerne kan præge egne omgivelser ERHVERVSUDVIKLING

94 ETAPEPLANER

95 De eksproprierede arealer langs motorvejen er klar til at blive byggemodnet, og samtidig opstartes etableringen af den centrale del af hovedgaden. De første byggeretter har stærk kontakt til motorvejen. FASE 1: EKSPROPRIEREDE AREALER OG TVÆRFORBINDELSE

96 FASE 2: MOTORVEJSNÆRE BYBRIKKER UDBYGGES I fase 2 udbygges de påbegyndte bybrikker og et fastere bybillede tegner sig.

97 Resten af bydelen kan udbygges gradvist og frit i forhold til intern rækkefølge. FASE 3: BAGVEDLIGGENDE BYBRIKKER UDBYGGES FLEKSIBELT

98 FØR

99 EFTER

100 FILM Grontmij ICP Boris Brorman Jensen