Varde Å 50 km forhindringsløb for laks
|
|
- Frode Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks... der skrives meget om denne "fiskenes konge" og især om at den atlantiske vildlaks er truet. Til gengæld kan man overalt i supermarkederne købe norske opdrætslaks til billig pris. Hvad betyder det når man snakker om "vildlaks" og "oprindelige bestande" og er det egentlig ikke noget der mest er et norsk problem? Med alle de forskellige slags laks der i tidens løb er udsat i danske vandløb, er der vel ikke nogen rigtige danske laks tilbage? Jo,det er der faktisk.det gælder også for laksen i Varde Å. Men menneskets påvirkning af åen gør at den har det svært. Vores undersøgelse viste at kun omkring 20 % af laksene i Varde Å når frem til egnede gydeområder Baggrund I historisk tid har der været laks i mange af de større vestjyske åer, herunder ikke mindst Varde Å og Ribe Å. I Varde Å foregik der således helt op i 1960'erne et decideret sportsfiskeri efter laks. Som i Skjern Å foregik det meste af dette fiskeri tidligt på året i de nedre dele af åen, hvor der blev fanget godt med "påskelaks". Der hersker ingen tvivl om at der var tale om "oprindelige" bestande af laks der hver havde deres genetiske og adfærdsmæssige særpræg og således var særligt tilpassede livet i netop "deres" vandløb. På grund af diverse menneskelige påvirkninger blev disse bestande stærkt reducerede op gennem 70'erne, og man har indtil for nyligt anset Skjern Å-laksen for at være den eneste bestand af oprindelige danske laks. Små, men jævnlige fangster af laks i Varde Å og Ribe Å gav dog håb om at det ikke kun var strejfere fra Skjern Å, men at der faktisk stadig var en rest af den oprindelige stamme tilbage. Genetiske undersøgelser af voksne fisk samt yngel viste at der er tale om fisk der minder om laks fra Skjern Å, men med deres eget genetiske særpræg. Der er altså nu en situation i Ribe Å og Varde Å der minder om den i Skjern Å for ti år siden, hvor der kun var en ganske lille opgang af laks, og man mente at bestanden var meget tæt på udryddelse. I dag er laksebestanden i Skjern Å meget stærkere, og der er derfor grund til at håbe at bestandene i Varde Å og Ribe Å også kan reddes for eftertiden. Det ville være en stor succes for den danske indsats på vandmiljø-området hvis det kunne lykkes at redde ikke kun en, men to eller tre unikke bestande af den ellers så trængte atlantiske laks. Talrige erfaringer fra både ind- og udland peger klart på at opdræt og udsætning alene ikke er nok til at redde truede bestande af laksefisk; det er vigtigst at den naturlige reproduktion øges.
2 fisk & hav 2004 nr. 57 Figur 1 Kort over Varde Å For at styrke de svage bestande er det derfor nødvendigt at opnå viden om hvad der påvirker bestandens størrelse i negativ retning. Laksefiskene i de danske vandløb har forringede gyde- og opvækstforhold pga. vores behandling af vandløbene med dræning, udretning og opgravning, og vi ved at dette udgør et stort problem. Men der er meget der tyder på at diverse spærringer er et alvorligere problem for både opvandrende gydefisk og nedvandrende ungfisk (smolt). Den reelle viden om disse faktorer er dog meget begrænset, og for at den gode vilje skal kunne udmøntes i en effektiv bestandsophjælpning er det nødvendigt at skaffe informationer om bl.a. laksenes gydevandring i åerne. En sådan undersøgelse blev udført i 2002 i Varde Å af Danmarks Fiskeriundersøgelser og Ribe Amt. Varde Å et forhindringsløb Med en gennemsnitlig vandføring på ca. 15 m 3 /s er Varde Å blandt de største danske åer. Varde Å (Fig. 1) dannes af Grindsted Å, Holme Å og Ansager Å. I dag findes der stadig over 30 større opstemninger i hele å- systemet, hvoraf de 23 har fiskepassager. Den største og vigtigste opstemning i Varde Å er vandkraftværket Karlsgårdeværket. Dette kraftværk blev bygget i 1920 og yderligere udbygget i Siden da ledes næsten al åens vand gennem lange kunstige kanalsystemer til Karlsgårde Sø og derefter gennem kraftværkets turbiner. Vi undersøgte hvordan laksene passerer Karlsgårdeværket, om de bliver meget forsinkede, og hvordan vandføring og temperatur påvirker deres vandring. Desuden skulle undersøgelsen dokumentere hvor de vigtigste gydeområder i systemet befinder sig. 5
3 LAKS I VARDE Å Figur 2 Radiomærkning A og B: Indoperering af radiosender på laks fra Varde Å, juni Operationen sker under fuld bedøvelse. C: Radiomærket laks, genfanget 6 måneder efter mærkning. Operationssåret er helet og fisken i fin form. (A) (B) (C) 6 FOTOS: MICHAEL DEACON
4 fisk & hav 2004 nr. 57 Radiosendere og automatiske lyttestationer Vi besluttede at fange fiskene ved elfiskeri i Varde Å nedstrøms Karlsgårdeværket samt i en fælde placeret i fisketrappen ved Karlsgårdeværket. Vi startede fiskeriet medio juni, og indtil den 17. september fangede vi i alt næsten 60 laks. Af disse blev de 39 radiomærket. Dette foregik som vist på billederne i Figur 2 ved at fisken først bedøves og derefter placeres på operationsbordet. Der lægges så et lille snit i bugvæggen, hvorefter den cylindriske radiosender skubbes ind i fiskens bughule. Den lange antenne føres så ud gennem bugvæggen et par cm fra selve snittet, der til sidst lukkes med et par sting. Denne operation tager et par minutter, og derefter får fisken lov at vågne op i et kar med rent vand. Denne metode har vi anvendt i flere tidligere undersøgelser med gode resultater. Når fiskene så svømmer rundt i åen, kan vi ved at følge radiosignalerne finde fiskene med jævne mellemrum. Da Varde Å er temmelig stor, ville det være umuligt manuelt at gennemsøge hele systemet med modtageren. Derfor opstillede vi i alt 7 automatiske lyttestationer (Fig. 3), der hele tiden registrerede om der kom mærkede fisk forbi. Figur 3 Automatisk lyttestation Lyttestation opstillet ved Gl. Varde Å ved Sig. FOTO: MICHAEL DEACON 7
5 LAKS I VARDE Å Figur 4 Hvor stammer laksene fra? Hver enkelt laks genetiske profil er statistisk sammenlignet med gennemsnitsprofillen fra de forskellige mulige stammer. Resultatet viser så hvor den med størst sandsynlighed hører til. Indtil år 2000 blev der udsat yngel fra irske (Burrishole, Corrib), skotske (Conon) og svenske (Lagan) laksestammer i Varde Å. Sk/Va er fællesbetegnelse for laks med vestjydske gener. 8 Corrib 17% Conon 10% Fiskedød! De første laks der blev radiomærkede i juni og juli, holdt sig i den nedre del af åen. Der var ingen der forsøgte at komme op i fisketrappen og forbi Karlsgårdeværket. Da vi havde mærket 19 laks, begyndte vandet at blive varmt, og vi besluttede at vente med at mærke flere indtil vandet var kølet af. Men pludselig i slutningen af juli begyndte vi at finde vores radiomærkede fisk liggende døde i åen. Der var tydeligvis pludselig opstået nogle ekstremt dårlige forhold som fiskene ikke kunne tåle. Vi fandt i alt 15 ud af 19 mærkede laks døde. Dette var selvfølgeligt katastrofalt for undersøgelsen, og vi spekulerede over om det var på grund af vores behandling at fiskene døde. De efterfølgende el-befiskninger afslørede imidlertid at åen pludselig nærmest var fisketom, og i en artikel fra Ferskvandsfiskeribladet fra 1914 beskrives en lignende situation således: "Paa Genetisk oprindelse Lagan 2% Burlaks 20% Burrishole 20% Sk/Va 31% grund af den stærke varme og Aaens ringe vandmængde døer fiskene og driver i snesevis omkring i høller og bredninger nedenfor Varde". Vi konkluderede at det nok var det usædvanligt varme og stille vejr der gjorde forholdene i den nedre å direkte livsfarlige for laks. Da vejret omsider kølede af i september, begyndte vi igen og fik da også fanget og mærket 20 nye laks i løbet af en uges tid. Nu kunne vi begynde undersøgelsen for alvor. Laksegenetik Når vi foretager denne type adfærdsundersøgelser i danske vandløb, er det ofte vanskeligt at fortolke resultaterne fordi vi ikke er sikre på hvilke typer fisk vi har med at gøre. Dette skyldes at der er blevet sat lakseyngel fra flere forskellige udenlandske stammer ud i de vestjyske åer. F.eks. forventer man at se forskellig opførsel hos en naturligt "gydt og opvokset" fisk og en opdrættet, udsat fisk, når de vender tilbage for at gyde.
6 fisk & hav 2004 nr. 57 Den vilde fisk vil forsøge at komme tilbage til det sted den selv startede livet, mens en udsat vil søge mod det sted den blev udsat og så derfra svømme søgende rundt for at finde egnede gydepladser. Fisk der er udsat direkte i saltvand, har ikke nogen decideret prægning og vil derfor blot vandre op i tilfældige vandløb for at gyde. I denne undersøgelse brugte vi de nyeste analysemetoder til at skelne laksene fra hinanden. Ved at tage et lille stykke af laksens finne kan vi få en slags genetisk fingeraftryk, der så kan sammenlignes med prøver fra kendte bestande. Med denne metode kan man med stor sikkerhed afgøre om en enkelt fisk stammer fra en given bestand. De i alt 59 laks vi fangede og tog prøver af, fordelte sig som vist på Figur 4. Som det ses var hver femte laks i Varde Å undslupne opdrætslaks, der åbenbart er kommet helt fra Norge eller Skotland, og som så har forvildet sig op i åen. Det er overraskende at så mange opdrætslaks faktisk går op i danske vandløb. Man har hidtil troet at de først og fremmest var et problem i de elve der ligger tæt på havbrugene, og at de få der strejfer længere væk, fortrinsvis ville gå op i meget store og vandrige floder. Hvis det fremover bliver regelen at der kommer så mange opdrætslaks i de danske vandløb, kan det blive et alvorligt problem i forhold til genetisk forurening og overførsel af sygdomme. Kun få laks når gydeområderne Resultaterne af undersøgelsen viste at der var adskillige alvorlige problemer for laksen i Varde Å. Først og fremmest var det kun en lille del af laksene der fandt ind i fisketrappen og kom forbi opstemningen ved Karlsgårdeværket. Det var også tydeligt at de fleste laks blev i den nedre del af åen til sent på sæsonen. Således passerede den første radiomærkede laks først Karlsgårdeværket sidst i september. De få fisk der faktisk klarede at komme op til de egnede gydeområder i tilløbene, havde åbenbart også problemer med at Radiomærket i alt 39 laks Forlod åen 5 laks Sig dambrug 3 laks Karlsgårde Sø 7 laks Gl. Varde Å 5 laks Ansager stemmeværk 5 laks Holme Å 4 laks Grindsted Å 2 laks Ansager Å 2 laks Figur 5 Skematisk oversigt over de radiomærkede laks vandring i Varde Å-systemet Bemærk at tallene ikke skal gå op da enkelte fisk kan optræde i flere forskellige tilløb. 9
7 LAKS I VARDE Å Figur 6 Lovlig, men ineffektiv afgitring Udløbet fra dambruget hvor mange laks endte deres liv. På trods af at afgitringen opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind formentlig ved at springe over. FOTO: MICHAEL DEACON 10 finde sig til rette, da de svømmede langt omkring i systemet (Fig. 5). Nogle af dem svømmede endda ned gennem fisketrappen uden at have fået gydt. Et andet stort problem var at mange laks på en eller anden måde kom ind på et dambrug (Fig. 6) der ligger ved det gamle å-løb neden for Karlsgårdeværket. På dette dambrug er der, som loven foreskriver, afgitring ved både ind- og udløb, for at forhindre åens fisk i at komme ind i dambruget. På trods af at afgitringen her opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind alligevel (vi formoder at de springer over), og tre af de radiomærkede laks endte inde på dambruget. Vi ville gerne undersøge dette nærmere og fik lov at el-fiske i dambrugets udløbskanal og bundfældningsbassin. Dette afslørede at der var rigtig mange laks der var kommet ind, og trods dårlige forhold for el-fiskeri fangede vi 32 laks og 4 havørreder. Disse fisk kommer ind, men kan ikke komme ud igen, og de dør typisk uden at få gydt. Det er jo et stort problem, som vi kender fra andre steder, men det var alligevel overraskende at så mange fisk ender livet på den måde. Alt i alt viste undersøgelsen at højst 8 ud af 39 mærkede laks fik opfyldt deres formål og fik gydt på egnede gydepladser. Hvis dette er normalt for laksen i Varde Å, er det ikke sært at der kun er meget få vilde laks tilbage.
8 fisk & hav 2004 nr. 57 Traditionelle fisketrapper ikke nok Resultaterne var endnu en understregning af at spærringer i vandløb er et enormt problem for vandrende fisk og et problem der simpelthen ikke kan løses ved hjælp af traditionelle fisketrapper, afgitringer o.lign. Forklaringen er at der skal meget vand til at få fisk til at passere. Både laks, ørreder og ål vandrer når der er meget vand i åen, og når fiskene vandrer, prøver de altid at følge hovedstrømmen. Derfor er det meget vigtigt at det meste af åens vand i de perioder faktisk løber gennem fiskepassagen. Ved Karlsgårde, som ved langt de fleste fisketrapper, kan dette slet ikke lade sig gøre, da trapperne højst kan tage få procent af vandføringen ved høj afstrømning. På trods af mange års erfaringer og megen ny viden på området har man endnu ikke fundet ud af hvordan man kan opretholde opstemninger i et vandløb uden at det giver store problemer for fiskene. I Danmark, hvor næsten alle vandløb har adskillige opstemninger, ligger der stadig et stort arbejde med at løse disse problemer, men det er et arbejde der skal gøres hvis vi skal leve op til kravene i EU s vandrammedirektiv og habitatsdirektiv. Litteratur Jepsen, N., M. Deacon & M. Ejby-Ernst, Laksens gydevandring i Varde Å systemet. DFUrapport nr
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereLaksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse
Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereAfdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mere2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
2004 nr. 57 fisk &hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser LAKS I VARDE Å UBÅDE ELLER SILD? AGGRESSIV PARASIT DYR BAKTERIE FREMTIDENS FORVALTNING Danmarks Fiskeriundersøgelser Informationsenheden
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereKlub 60 + arrangement med Tom Donbæk!
Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereNedstrøms vandring og opstemninger
Nedstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereOpstemninger forarmelse af vandløbene
KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger
Læs mereOpstrøms vandring og opstemninger
Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereStatus for stalling og bækørred 2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,
Læs mereDen vestjyske laks i markant fremgang
i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereOverlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1
Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej
Læs mereGenopretning af Varde Å-systemet
April 2005 Genopretning af Varde Å-systemet Den 28. oktober 2004 var en skelsættende dato for snæbel og laks i Varde Å: Efter mange års bestræbelser på at forbedre forholdene for laksefisk i å- systemet
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereSkjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
Læs mereVelkommen til kick-off på Destination Skjern å
Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Samarbejde mellem Ringkøbing- Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Turisme, Herning Kommune og Danmarks Center for Vildlaks Fantastisk naturressource Erhvervs-
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereSkjern Å lakseprojektet
Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereProjekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Projekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Opsummering på de opstillede 14 hypoteser med de umiddelbare kommentarer fra DTU Aqua på baggrund af møde 9.januar 2018 400 350 300 250
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereNational forvaltningsplan for laks
National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereFiskepassage i Gudenåen ved Tange
R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:
Læs mereLaksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet
Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet -Bilagsrapport Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri
Læs mereLaks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm
Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,
Læs mereEn bekendtgørelse fra Fiskeristyrelsen har bl.a. medført, at laksen siden 1. marts 2004 har været totalfredet i Vadehavet, Ribe Å og Varde Å.
Reglement for hjemtagelse af laks fra Varde Å-systemet i 2018 En bekendtgørelse fra Fiskeristyrelsen har bl.a. medført, at laksen siden 1. marts 2004 har været totalfredet i Vadehavet, Ribe Å og Varde
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereI Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af
Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks
Læs mereFra de gamle protokoller 1966 til 1970
Fra de gamle protokoller 1966 til 1970 Den fortsatte opsummering af foreningens opståen og virke gælder de næste 4 år. Opsummeringen er sket ved gennemlæsning af protokollen det går fra omtale af bestyrelsesmøde
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2011/12
Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereGENERALFORSAMLING FOR ÅR 2001 I VARDE SPORTSFISKERFORENING. ONSDAG DEN 28. FEBRUAR 2002 KL (VI MØDES KL.18.00) ARNBJERG.
Jan Porsgaard 27. februar 2002 GENERALFORSAMLING FOR ÅR 2001 I VARDE SPORTSFISKERFORENING. ONSDAG DEN 28. FEBRUAR 2002 KL 19.00. (VI MØDES KL.18.00) ARNBJERG. BERETNING: Så gik år 2001 Det blev også et
Læs mereOpgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 04, 2018 Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 Koed, Anders; Jepsen, Niels; Baktoft, Henrik; Larsen, Søren Publication date: 2010 Document Version
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereFiskeundersøgelser i Omme Å
Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs merePROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen 1 Smoltens passage forbi Tange, 2005 GUDENÅCENTRALEN Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen
Læs mereVEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen
Læs mereLaksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport
Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:
Læs merePROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereStorå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereOpgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen
Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009
Læs mereSmoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereStatus for laksen og dens forvaltning i Danmark DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen
Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport nr. 322-2017 Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport
Læs merePopulationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å
Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereDet danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link
Læs mereVedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.
1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver
Læs mereFærøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks
Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereferske vandsystemer med fokus på snæbel (Coregonus oxyrhynchus).
NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet (direktoratets j.nr.2010-03046) Vedr. En opdateret og udbygget vurdering af afgitringskravet ved dambrug i ferske vandsystemer
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereGudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006
Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereFiskeri i vandløb med bestande af laks
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb
Læs mere45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt
45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask
Læs mere