Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varde Å 50 km forhindringsløb for laks"

Transkript

1 Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon Ribe Amt Laks, laks, laks... der skrives meget om denne "fiskenes konge" og især om at den atlantiske vildlaks er truet. Til gengæld kan man overalt i supermarkederne købe norske opdrætslaks til billig pris. Hvad betyder det når man snakker om "vildlaks" og "oprindelige bestande" og er det egentlig ikke noget der mest er et norsk problem? Med alle de forskellige slags laks der i tidens løb er udsat i danske vandløb, er der vel ikke nogen rigtige danske laks tilbage? Jo,det er der faktisk.det gælder også for laksen i Varde Å. Men menneskets påvirkning af åen gør at den har det svært. Vores undersøgelse viste at kun omkring 20 % af laksene i Varde Å når frem til egnede gydeområder Baggrund I historisk tid har der været laks i mange af de større vestjyske åer, herunder ikke mindst Varde Å og Ribe Å. I Varde Å foregik der således helt op i 1960'erne et decideret sportsfiskeri efter laks. Som i Skjern Å foregik det meste af dette fiskeri tidligt på året i de nedre dele af åen, hvor der blev fanget godt med "påskelaks". Der hersker ingen tvivl om at der var tale om "oprindelige" bestande af laks der hver havde deres genetiske og adfærdsmæssige særpræg og således var særligt tilpassede livet i netop "deres" vandløb. På grund af diverse menneskelige påvirkninger blev disse bestande stærkt reducerede op gennem 70'erne, og man har indtil for nyligt anset Skjern Å-laksen for at være den eneste bestand af oprindelige danske laks. Små, men jævnlige fangster af laks i Varde Å og Ribe Å gav dog håb om at det ikke kun var strejfere fra Skjern Å, men at der faktisk stadig var en rest af den oprindelige stamme tilbage. Genetiske undersøgelser af voksne fisk samt yngel viste at der er tale om fisk der minder om laks fra Skjern Å, men med deres eget genetiske særpræg. Der er altså nu en situation i Ribe Å og Varde Å der minder om den i Skjern Å for ti år siden, hvor der kun var en ganske lille opgang af laks, og man mente at bestanden var meget tæt på udryddelse. I dag er laksebestanden i Skjern Å meget stærkere, og der er derfor grund til at håbe at bestandene i Varde Å og Ribe Å også kan reddes for eftertiden. Det ville være en stor succes for den danske indsats på vandmiljø-området hvis det kunne lykkes at redde ikke kun en, men to eller tre unikke bestande af den ellers så trængte atlantiske laks. Talrige erfaringer fra både ind- og udland peger klart på at opdræt og udsætning alene ikke er nok til at redde truede bestande af laksefisk; det er vigtigst at den naturlige reproduktion øges.

2 fisk & hav 2004 nr. 57 Figur 1 Kort over Varde Å For at styrke de svage bestande er det derfor nødvendigt at opnå viden om hvad der påvirker bestandens størrelse i negativ retning. Laksefiskene i de danske vandløb har forringede gyde- og opvækstforhold pga. vores behandling af vandløbene med dræning, udretning og opgravning, og vi ved at dette udgør et stort problem. Men der er meget der tyder på at diverse spærringer er et alvorligere problem for både opvandrende gydefisk og nedvandrende ungfisk (smolt). Den reelle viden om disse faktorer er dog meget begrænset, og for at den gode vilje skal kunne udmøntes i en effektiv bestandsophjælpning er det nødvendigt at skaffe informationer om bl.a. laksenes gydevandring i åerne. En sådan undersøgelse blev udført i 2002 i Varde Å af Danmarks Fiskeriundersøgelser og Ribe Amt. Varde Å et forhindringsløb Med en gennemsnitlig vandføring på ca. 15 m 3 /s er Varde Å blandt de største danske åer. Varde Å (Fig. 1) dannes af Grindsted Å, Holme Å og Ansager Å. I dag findes der stadig over 30 større opstemninger i hele å- systemet, hvoraf de 23 har fiskepassager. Den største og vigtigste opstemning i Varde Å er vandkraftværket Karlsgårdeværket. Dette kraftværk blev bygget i 1920 og yderligere udbygget i Siden da ledes næsten al åens vand gennem lange kunstige kanalsystemer til Karlsgårde Sø og derefter gennem kraftværkets turbiner. Vi undersøgte hvordan laksene passerer Karlsgårdeværket, om de bliver meget forsinkede, og hvordan vandføring og temperatur påvirker deres vandring. Desuden skulle undersøgelsen dokumentere hvor de vigtigste gydeområder i systemet befinder sig. 5

3 LAKS I VARDE Å Figur 2 Radiomærkning A og B: Indoperering af radiosender på laks fra Varde Å, juni Operationen sker under fuld bedøvelse. C: Radiomærket laks, genfanget 6 måneder efter mærkning. Operationssåret er helet og fisken i fin form. (A) (B) (C) 6 FOTOS: MICHAEL DEACON

4 fisk & hav 2004 nr. 57 Radiosendere og automatiske lyttestationer Vi besluttede at fange fiskene ved elfiskeri i Varde Å nedstrøms Karlsgårdeværket samt i en fælde placeret i fisketrappen ved Karlsgårdeværket. Vi startede fiskeriet medio juni, og indtil den 17. september fangede vi i alt næsten 60 laks. Af disse blev de 39 radiomærket. Dette foregik som vist på billederne i Figur 2 ved at fisken først bedøves og derefter placeres på operationsbordet. Der lægges så et lille snit i bugvæggen, hvorefter den cylindriske radiosender skubbes ind i fiskens bughule. Den lange antenne føres så ud gennem bugvæggen et par cm fra selve snittet, der til sidst lukkes med et par sting. Denne operation tager et par minutter, og derefter får fisken lov at vågne op i et kar med rent vand. Denne metode har vi anvendt i flere tidligere undersøgelser med gode resultater. Når fiskene så svømmer rundt i åen, kan vi ved at følge radiosignalerne finde fiskene med jævne mellemrum. Da Varde Å er temmelig stor, ville det være umuligt manuelt at gennemsøge hele systemet med modtageren. Derfor opstillede vi i alt 7 automatiske lyttestationer (Fig. 3), der hele tiden registrerede om der kom mærkede fisk forbi. Figur 3 Automatisk lyttestation Lyttestation opstillet ved Gl. Varde Å ved Sig. FOTO: MICHAEL DEACON 7

5 LAKS I VARDE Å Figur 4 Hvor stammer laksene fra? Hver enkelt laks genetiske profil er statistisk sammenlignet med gennemsnitsprofillen fra de forskellige mulige stammer. Resultatet viser så hvor den med størst sandsynlighed hører til. Indtil år 2000 blev der udsat yngel fra irske (Burrishole, Corrib), skotske (Conon) og svenske (Lagan) laksestammer i Varde Å. Sk/Va er fællesbetegnelse for laks med vestjydske gener. 8 Corrib 17% Conon 10% Fiskedød! De første laks der blev radiomærkede i juni og juli, holdt sig i den nedre del af åen. Der var ingen der forsøgte at komme op i fisketrappen og forbi Karlsgårdeværket. Da vi havde mærket 19 laks, begyndte vandet at blive varmt, og vi besluttede at vente med at mærke flere indtil vandet var kølet af. Men pludselig i slutningen af juli begyndte vi at finde vores radiomærkede fisk liggende døde i åen. Der var tydeligvis pludselig opstået nogle ekstremt dårlige forhold som fiskene ikke kunne tåle. Vi fandt i alt 15 ud af 19 mærkede laks døde. Dette var selvfølgeligt katastrofalt for undersøgelsen, og vi spekulerede over om det var på grund af vores behandling at fiskene døde. De efterfølgende el-befiskninger afslørede imidlertid at åen pludselig nærmest var fisketom, og i en artikel fra Ferskvandsfiskeribladet fra 1914 beskrives en lignende situation således: "Paa Genetisk oprindelse Lagan 2% Burlaks 20% Burrishole 20% Sk/Va 31% grund af den stærke varme og Aaens ringe vandmængde døer fiskene og driver i snesevis omkring i høller og bredninger nedenfor Varde". Vi konkluderede at det nok var det usædvanligt varme og stille vejr der gjorde forholdene i den nedre å direkte livsfarlige for laks. Da vejret omsider kølede af i september, begyndte vi igen og fik da også fanget og mærket 20 nye laks i løbet af en uges tid. Nu kunne vi begynde undersøgelsen for alvor. Laksegenetik Når vi foretager denne type adfærdsundersøgelser i danske vandløb, er det ofte vanskeligt at fortolke resultaterne fordi vi ikke er sikre på hvilke typer fisk vi har med at gøre. Dette skyldes at der er blevet sat lakseyngel fra flere forskellige udenlandske stammer ud i de vestjyske åer. F.eks. forventer man at se forskellig opførsel hos en naturligt "gydt og opvokset" fisk og en opdrættet, udsat fisk, når de vender tilbage for at gyde.

6 fisk & hav 2004 nr. 57 Den vilde fisk vil forsøge at komme tilbage til det sted den selv startede livet, mens en udsat vil søge mod det sted den blev udsat og så derfra svømme søgende rundt for at finde egnede gydepladser. Fisk der er udsat direkte i saltvand, har ikke nogen decideret prægning og vil derfor blot vandre op i tilfældige vandløb for at gyde. I denne undersøgelse brugte vi de nyeste analysemetoder til at skelne laksene fra hinanden. Ved at tage et lille stykke af laksens finne kan vi få en slags genetisk fingeraftryk, der så kan sammenlignes med prøver fra kendte bestande. Med denne metode kan man med stor sikkerhed afgøre om en enkelt fisk stammer fra en given bestand. De i alt 59 laks vi fangede og tog prøver af, fordelte sig som vist på Figur 4. Som det ses var hver femte laks i Varde Å undslupne opdrætslaks, der åbenbart er kommet helt fra Norge eller Skotland, og som så har forvildet sig op i åen. Det er overraskende at så mange opdrætslaks faktisk går op i danske vandløb. Man har hidtil troet at de først og fremmest var et problem i de elve der ligger tæt på havbrugene, og at de få der strejfer længere væk, fortrinsvis ville gå op i meget store og vandrige floder. Hvis det fremover bliver regelen at der kommer så mange opdrætslaks i de danske vandløb, kan det blive et alvorligt problem i forhold til genetisk forurening og overførsel af sygdomme. Kun få laks når gydeområderne Resultaterne af undersøgelsen viste at der var adskillige alvorlige problemer for laksen i Varde Å. Først og fremmest var det kun en lille del af laksene der fandt ind i fisketrappen og kom forbi opstemningen ved Karlsgårdeværket. Det var også tydeligt at de fleste laks blev i den nedre del af åen til sent på sæsonen. Således passerede den første radiomærkede laks først Karlsgårdeværket sidst i september. De få fisk der faktisk klarede at komme op til de egnede gydeområder i tilløbene, havde åbenbart også problemer med at Radiomærket i alt 39 laks Forlod åen 5 laks Sig dambrug 3 laks Karlsgårde Sø 7 laks Gl. Varde Å 5 laks Ansager stemmeværk 5 laks Holme Å 4 laks Grindsted Å 2 laks Ansager Å 2 laks Figur 5 Skematisk oversigt over de radiomærkede laks vandring i Varde Å-systemet Bemærk at tallene ikke skal gå op da enkelte fisk kan optræde i flere forskellige tilløb. 9

7 LAKS I VARDE Å Figur 6 Lovlig, men ineffektiv afgitring Udløbet fra dambruget hvor mange laks endte deres liv. På trods af at afgitringen opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind formentlig ved at springe over. FOTO: MICHAEL DEACON 10 finde sig til rette, da de svømmede langt omkring i systemet (Fig. 5). Nogle af dem svømmede endda ned gennem fisketrappen uden at have fået gydt. Et andet stort problem var at mange laks på en eller anden måde kom ind på et dambrug (Fig. 6) der ligger ved det gamle å-løb neden for Karlsgårdeværket. På dette dambrug er der, som loven foreskriver, afgitring ved både ind- og udløb, for at forhindre åens fisk i at komme ind i dambruget. På trods af at afgitringen her opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind alligevel (vi formoder at de springer over), og tre af de radiomærkede laks endte inde på dambruget. Vi ville gerne undersøge dette nærmere og fik lov at el-fiske i dambrugets udløbskanal og bundfældningsbassin. Dette afslørede at der var rigtig mange laks der var kommet ind, og trods dårlige forhold for el-fiskeri fangede vi 32 laks og 4 havørreder. Disse fisk kommer ind, men kan ikke komme ud igen, og de dør typisk uden at få gydt. Det er jo et stort problem, som vi kender fra andre steder, men det var alligevel overraskende at så mange fisk ender livet på den måde. Alt i alt viste undersøgelsen at højst 8 ud af 39 mærkede laks fik opfyldt deres formål og fik gydt på egnede gydepladser. Hvis dette er normalt for laksen i Varde Å, er det ikke sært at der kun er meget få vilde laks tilbage.

8 fisk & hav 2004 nr. 57 Traditionelle fisketrapper ikke nok Resultaterne var endnu en understregning af at spærringer i vandløb er et enormt problem for vandrende fisk og et problem der simpelthen ikke kan løses ved hjælp af traditionelle fisketrapper, afgitringer o.lign. Forklaringen er at der skal meget vand til at få fisk til at passere. Både laks, ørreder og ål vandrer når der er meget vand i åen, og når fiskene vandrer, prøver de altid at følge hovedstrømmen. Derfor er det meget vigtigt at det meste af åens vand i de perioder faktisk løber gennem fiskepassagen. Ved Karlsgårde, som ved langt de fleste fisketrapper, kan dette slet ikke lade sig gøre, da trapperne højst kan tage få procent af vandføringen ved høj afstrømning. På trods af mange års erfaringer og megen ny viden på området har man endnu ikke fundet ud af hvordan man kan opretholde opstemninger i et vandløb uden at det giver store problemer for fiskene. I Danmark, hvor næsten alle vandløb har adskillige opstemninger, ligger der stadig et stort arbejde med at løse disse problemer, men det er et arbejde der skal gøres hvis vi skal leve op til kravene i EU s vandrammedirektiv og habitatsdirektiv. Litteratur Jepsen, N., M. Deacon & M. Ejby-Ernst, Laksens gydevandring i Varde Å systemet. DFUrapport nr

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser 2004 nr. 57 fisk &hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser LAKS I VARDE Å UBÅDE ELLER SILD? AGGRESSIV PARASIT DYR BAKTERIE FREMTIDENS FORVALTNING Danmarks Fiskeriundersøgelser Informationsenheden

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Genopretning af Varde Å-systemet

Genopretning af Varde Å-systemet April 2005 Genopretning af Varde Å-systemet Den 28. oktober 2004 var en skelsættende dato for snæbel og laks i Varde Å: Efter mange års bestræbelser på at forbedre forholdene for laksefisk i å- systemet

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm

Læs mere

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Indlæg på Ferskvandssymposium, 2.marts 21 (NB en del aktive links til web mm.) Jan

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Faunapassageudvalget

Faunapassageudvalget Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 Sammendrag GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 - SAMMENDRAG GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene

Læs mere

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Ribe Amt. Sønderjyllands Amt NATIONAL FORVALTNINGSPLAN FOR SNÆBEL APRIL 2003

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Ribe Amt. Sønderjyllands Amt NATIONAL FORVALTNINGSPLAN FOR SNÆBEL APRIL 2003 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Ribe Amt Sønderjyllands Amt NATIONAL FORVALTNINGSPLAN FOR SNÆBEL APRIL 2003 NATIONAL FORVALTNINGSPLAN FOR SNÆBEL APRIL 2003 Indholdsfortegnelse Side Tidligere

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater

Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater En succesrig Varde å genopretning som case Varde å casen - Nogle facts om biologi og hvad problemet egentlig bestod i - Nogle nedslagspunkter i en

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Titel: Artsovervågning af snæbel (Coregonus oxyrinchus) V11

Titel: Artsovervågning af snæbel (Coregonus oxyrinchus) V11 Titel: Artsovervågning af snæbel (Coregonus oxyrinchus) Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, Bioscience, AU TA henvisninger TA. nr.: V11 Version: 2 Oprettet:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 4345 Den 27. september 2011 FVM 928 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om en flerårig plan for laksebestanden i

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

VANDKRAFTSØEN FRI FAUNAPASSAGE

VANDKRAFTSØEN FRI FAUNAPASSAGE Til Danmarks Sportsfiskerforbund Dokumenttype Rapport Dato November 2010 Skitseforslag til genskabelse af Storå VANDKRAFTSØEN FRI FAUNAPASSAGE 2 Revision 02 Dato 2. november 2010 Udarbejdet af Torben Ankjærø,

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 10 00 Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status og udvikling i perioden 1979-1999 N A T U R O G M I L J Ø Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status

Læs mere

Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå.

Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Specialerapport af Daniel Einar Lindvig Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere