TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport"

Transkript

1 TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport

2 TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, Teknisk arbejde af Peter Hansen, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret December 2008 AgroTech A/S Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15. DK Århus N Tel Fax

3 INDHOLD SUMMARY... 3 SAMMENDRAG... 4 BAGGRUND... 5 MATERIALE OG METODE... 6 Afprøvningsstald... 6 Opbygning af Dorset Milieutechniek B.V. biologisk luftrenser:... 6 Udviklingsarbejde i Dorset Milieutechniek B.V. biologisk luftrenser... 7 REGISTRERINGER Beregninger RESULTATER OG DISKUSSION Ammoniak Lugt Driftsomkostninger Management KONKLUSION ANBEFALING REFERENCER BILAG Åbent hus/demodag Billeder Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 2

4 SUMMARY The past few years there have been realized several analysis, which proofs that biological air cleaning is a potential method for reducing odor disturbance and ammonia emissions from husbandry. The Dutch firm Dorset Milieutechniek B.V. has developed a biological air cleaner, which has reported very promising results in the area of ammonia and odor reduction in pig farms. It is interesting to test new environmental technologies that will help the agriculture to reduce ammonia and odor in order to achieve the requirement of the law. AgroTech A/S was tasked to test and demonstrate a biological air cleaner from the department of Planning and Environment in the Danish Agricultural Advisory Service, National Center. The project was financed by the Danish Land District Programme, Ministry of Food, Agriculture and Fishery, support by The European Agriculture Found for Land District Developing. The ammonia reduction obtained under Danish conditions in the testing period has been 78 % and the odour reduction has been higher than 80 %. The biological air cleaner has a German DLG test (DLG Prüfbericht 5702) and has been tested in Denmark by AgroTech A/S. Both tests have shown comparative results in relation to ammonia and odor. The cost of driving Dorset biological air cleaner calculated in Denmark in the summer period will be, as highest cost (summer period with maximal ventilation), 3,2 DKK per produced animal. From the results of the project can be affirmed that the biological air cleaner from Dorset Milieutechniek B.V. is ready to clean a high range odor and ammonia from a fattening pigs farm. The biological air cleaner is sold in Denmark by Rotor A/S. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 3

5 SAMMENDRAG I de senere år er der lavet en del undersøgelser, som har vist at biologisk luftrensning er en potentiel metode til reducering af lugtgener og ammoniak emissioner fra husdyrproduktion. Det hollandske firma Dorset Milieutechniek B.V. har udviklet en biologisk luftrenser, som viser meget lovende resultater med hensyn til ammoniak- og lugtreduktion i svinestalde. Det er interessant at undersøge nye miljøteknologier, som vil hjælpe landbruget til at opfylde kravene om ammoniak- og lugtreduktion. AgroTech A/S fik en opgave om test og demonstrerer en luftrenser fra Plan og miljø, Landbrugets Rådgivningscenter. Projektet har fået tilskud fra det Danske Landdistriktsprogram, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevare Erhverv med støtte fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Ammoniakreduktionen, der er opnået under danske forhold i afprøvningsperioden, har været 79 %, og lugtreduktion har været højere end 80 %. Luftrenseren har været testet af det tyske certificeringsinstitut DLG (DLG Prüfbericht 5702) og det danske institut for jordbrugs- og fødevareinnovation AgroTech A/S, og har vist tilsvarende resultater med hensyn til ammoniak- og lugtreduktion i en slagtesvinestald. Driftsomkostninger beregnet i Danmark i sommerperioden, hvor forbruget er højest, vil være på 3,20 DKK pr produceret dyr. Af projektresultaterne kan vi udlede, at den biologiske luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. fra Holland i høj grad er klar til at rense lugt og ammoniak fra slagtesvinestalde. Anlægget bliver solgt i Danmark af Rotor A/S. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 4

6 BAGGRUND I miljølovgivningen er der fastsat genekriterier for lugt hos naboer til husdyrproduktion og ammoniakreduktion. I forbindelse med etablering, udvidelse og renovering af en husdyrproduktion vil der derfor ofte være behov for at anvende miljøteknologi til at reducere ammoniak emissioner og lugtgenerne hos naboerne. I den nye miljølovgivning pr. 1. januar 2009 stiger kravet om, at ammoniakemissionen skal reduceres yderligere 5 % i forhold til 2008, dvs. en stigning fra 20 % til 25 % ved udvidelse, nyetableringer eller ændringer af husdyrbrug over 75 DE i forhold til referencestaldsystemerne. I den forbindelse er der undersøgt forskellige metoder for luftrensning, heriblandt biologisk luftrensning. I de senere år er der lavet en del undersøgelser, som har vist at biologisk luftrensning er en potentiel metode til at reducere lugtgener og ammoniakemissioner fra husdyrproduktion [5],[6]. Undersøgelserne viser, at basis principperne for virkning af en biologisk luftrenser er staldluftens koncentration af ammoniak og støv, befugtning af filtrene, ph værdi af recirkuleringsvæske, biofilterets overflade og tryk gennem filteret [2],[3]. Den biologiske filterproces har vist, at lugtreduktionen er højere om vinteren end om sommeren, og at der er et større vandforbrug om sommeren på grund af vandfordampning fra filteret [4]. Det hollandske firma Dorset Milieutechniek B.V. har udviklet en biologisk luftrenser, som er blevet testet af det tyske certificeringsinstitut DLG (DLG Prüfbericht 5702). Denne test har vist meget lovende resultater med hensyn til ammoniak- og lugtreduktion i svinestalde. Det er derfor interessant at undersøge, om det er muligt at opnå en tilsvarende ammoniak- og lugtreduktion under danske forhold. Desuden er det relevant at demonstrere luftrenseren i Danmark med henblik på at udbrede kendskabet blandt danske landmænd. AgroTech fik opgaven om test og demonstration af en luftrenser fra Plan og miljø, Landbrugets Rådgivningscenter. Projektet har fået tilskud fra det Danske Landdistriktsprogram, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 5

7 MATERIALE OG METODE Afprøvningsstald Der blev benyttet en besætning, hvor der var 16 dobbelte stier til slagtesvin med ca. 256 grise med en startvægt på 30 kg og en slutvægt på 100 kg. Sektionerne er udformet med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv, tørfodring samt V-formede gyllekanaler. Ventilationssystemet er indrettet med diffust luftindtag og gulvudsugning. I hver sektion er der to rumudsugninger og én gulvudsugning. Ventilationsbehovet i stalden er ca m 3 /time. Opbygning af Dorset Milieutechniek B.V. biologisk luftrenser: Dorset Milieutechniek B.V. biologisk luftrenser er en modulopbygget biologisk luftrenser, der produceres i forskellige størrelser og tilpasses i forhold til staldtype og dyregruppe. Afprøvningsluftrenseren blev leveret i en container (kapsel) lavet af kunststof og havde et areal på (8,6 0,9 2,5) m 3. I denne afprøvning er brugt et filter med en rensekapacitet på m 3 /time. Lufthastigheden gennem renseren ved maksimal belastning er 0,807 m/sek. Luftrenseren kobles sammen med ventilationsanlægget i en sektion. Sammenkoblingen af stald- og luftrenser sker ved hjælp af en luftkanal. Luftkanalen er dimensioneret ved max 3 m/s. Luften fra gulvudsugningen ledes op i kanalen, som efterfølgende suppleres af to Ø-820 rør med drejespjæld som er placeret i døren fra stalden og ud i luftkanalen. De eksisterende to stk. tagventilatorer anvendes som supplerende ventilation i de varme perioder, samt som nødventilation. For at opnå normale forhold vedrørende gyllesystemet vil der først blive udsluset gylle, når gyllekanalerne er fyldte. Figur 1 beskriver den elektroniske opsamling af data fra ventilationsanlæg og luftrenser med frekvensomformer til computerne. Figur 1. Sammenkobling af ventilationsanlæg og luftrenser med frekvensomformer og computerne. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 6

8 Figur 2 illustrerer den biologiske luftrenser fra Dorset. Luftet fra stalden kommer ind i renseren fra bunden af, herfra bevæges luften op gennem filteret. Luftrenseren startes op med spildevand fra det lokale renseanlæg. Det er vigtigt at bruge spildevand og ikke gylle for at undgå tilstopning af dyserne. Spildevandet bliver recirkuleret. Anlægget har et reservoir på 5000 liter, som begynder at lænse, når ledningsevnen har nået 14 ms. Figur 2. Skitse af Dorset biologisk luftrenser. Udviklingsarbejde i Dorset Milieutechniek B.V. biologisk luftrenser Ved montering af filteret i Danmark viste det sig, at der var nogle muligheder for at reducere vand og energiforbrug. De to første måneder, hvor filteret var monteret i Danmark, arbejdede AgroTech A/S med at mindske vand- og energiforbrug, herunder følgende tekniske punkter: a) Lænset spildevand: Efter anlæggets montering, havde Dorset specificeret at spildevandet skulle lænses manuelt 10 dage efter opsætning. I den første periode recirkulerede vandet konstant for at hjælpe til opbygning af biofilmen og samtidig tilføje nyt vand efter fordampningen inde i renserne. Da de 10 dage var gået, blev renserne omskiftet fra manuel til automatik, og anlægget lænsede herefter tre gange dagligt. Der var monteret en vandmåler for lænset vand og der lænses ca. 250 liter vand tre gange dagligt. Der var indtastet følgende lænsetider: Køretid nr. 1 start: stop Køretid nr. 2 start: stop Køretid nr. 3 start: stop Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 7

9 Med denne opsætning opnås et vandforbrug på 750 liter rent vand pr. dag i lænseprocessen. Desuden bliver der brugt vand efter fordampningen. Dette medfører et fast vandforbrug i perioden, hvor luftrenserne er brug. Efter afprøvning af renseren er det vores erfaring, at lænsning ikke skal foretages før end ph falder til omkring 7,00 og ledningsevnen er over 12 ms. Det betyder, at start af lænsning afhænger af ph og ledningsevne, og i dette tilfælde var dag nr. 10 alt for tidligt. Bakterier vil fastgøre sig i rensematerialerne mellem væske og solid fase, hvor disse opbygger biofilmen. Tidshorisonten for opstart vil ændre sig fra besætning til besætning afhængig af bakteriekoncentrationen i spildevandet, næringsstoffer samt støvkoncentrationen i luften. Støvet er en af de faktorer, bakterierne behøver for at sætte sig i biofiltermaterialet. Ved afprøvningen i besætningen blev ca. 60 % af luften til renseren forsynet via gulvudsugning, hvorved størstedelen af støvet aflejres i gulvudsugningen og ikke i renseren. Dette medførte, at renserens opstartperiode var væsentligt forlænget. Desuden gjorde flere energiafbrydelser, at luftrenserne var stoppet flere gange, inden biofilmen var fastgjort til materialet. Dette forlængede også opstartsperioden. b) Automatisk lænsning af vand efter ledningsevne. I første omgang blev spildevand lænset tre gange dagligt. Lænsningen af spildevand blev startet manuelt, da spildevandets ph nåede 7,00. På et senere tidspunkt blev renseren forsynet med et ledningsevneinstrument, som efterfølgende automatisk regulerede lænset vand. Ledningsevneinstrumentet blev konfigureret på følgende måde: Ønsket ledningsevne: 14,0 ms Hysterese for ledningsevne ændret til: 0,02 ms Magnetventilen åbner nu ved 14,2 ms og lukker ved 13,8 ms. Samtidig blev der monteret en manuel hane for lænset vandforbrug, og hanen blev justeret således, at der lænses max. 20 liter vand pr. minut. På denne måde vil doseringen blive forbedret og foretaget over længere tid. Ovenstående medfører, at lænsningen foretages over hele døgnet, hvilket giver en større stabilitet i processen. At lænsningen foretages over hele døgnet, har stor betydning for korrekt ph og ledningsevne. Med automatisering reduceres lænsningen af vand til kun at lænse, når ledningsevnen er over 14S og ikke blot tre gange om dagen. Figur 3 viser lænset vand og ledningsevne i forsøgsperioden, hvor ledningsevnen var stabiliseret (automatiseret). Den 12. september blev vandet lænset tre gange dagligt, den 15. september blev lænsningen stoppet for at det lænsede vand skulle opnå 14 ms i ledningsevne. Da ledningsevnen var 14 ms, kørte anlægget automatisk efterfølgende. Den 22. september blev stalden tømt, derfor falder vandforbruget som det ses i figur 3. Det er ikke nødvendigt at lænse vandet, når der ikke kommer noget snavs fra stalden, og spildevandet kan recirkulere. Den 26. september blev stalden fyldt med grise (30 kilos), og herfra begyndte vandet at blive lænset igen. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 8

10 Figur 3. Reduktion af lænset vand ved at stabilisere ledningsevne. a) Automatisering af anlæg. En tid efter opstart af anlægget, forekom der strømsvigt, og det konstateredes, at anlægget ikke starter automatisk igen. Der var ingen udvendig alarm, der markerede, at strømmen var gået, og da filteret udtørrer efter få timer, betyder det, at biofilmen udtørrer helt. På grund af flere gentagne strømsvigt og som følge af den udtørrede biofilm, blev det nødvendigt at automatisere anlægget til at starte automatisk efter strømsvigt. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 9

11 REGISTRERINGER Med hensyn til lugt var det planen at gennemføre 5 måledage med en uges mellemrum i løbet af august. På hver måledag udtages der luftprøver før og efter luftrensningen til analyse ved olfaktometri. På grund af forsinkelse af luftrenseren blev afprøvningen ændret til september måned, desuden kunne der kun tages to lugtprøver på grund af holdskifte. Der blev taget en kontrol lugtmåling i august, inden biofilmen havde opnået de optimale vilkår. Derudover blev der målt ammoniakkoncentration før og efter luftrensningen ved hjælp af Kitawaga sporgasrør. Fra oktober til begyndelsen af december blev luftrenseren besøgt hver 14. dag, hvor der blev målt ammoniakkoncentration før og efter luftrensningen. For en bedre forståelse af anlæggets funktioner registreredes ved hvert besøg filterets samlede luftmængde gennem renseren (m 3 /t), ph, spildevandets ledningsevne, elforbrug, det totale vandforbrug, lænset vand og tryk over renser. Der blev monteret tre målevinger, hvor luftydelsen gennem luftrenseren blev registreret kontinuerligt. Der blev desuden monteret vand-, el- og trykmåler. Temperaturen ( C) blev målt med Veng Systemets udstyr i hele perioden fra juli til december. Der blev monteret en temperaturføler før renser, en efter renser og en udenfor stalden i skyggen. I hele perioden fra august til december blev data (vand, el, temperatur og luftydelse) overvåget online. Trykket gennem renserne og kanalen blev målt i luftrenserne ved hjælp af en trykmåler, og trykket blev aflæst alle de gange luftrenserne blev besøgt. Trykket blev observeret meget stabil i hele processen. Der blev ikke registreret tilstopning af filteret, som ellers har været et stort problem med andre luftrensere på det danske marked. Luftprøverne blev opsamlet i 30 liter poser af Nalophan og transporteret direkte til Eurofins i Galten, hvor de blev analyseret den efterfølgende dag og inden for 30 timer fra opsamlingstidspunktet. Opsamling af luftprøver og bestemmelse af lugtkoncentrationen ved olfaktometri blev foretaget efter Dansk Standard [1]. Ifølge standarden stilles der ingen krav om, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde prøverne med ca. 0,9 liter pr. minut. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver, en før luftrenser og en efter luftrenser. Luftprøverne blev opsamlet fra kl. 12:00 til 12:30. Ammoniakmålingerne blev foretaget ved hjælp af sporgasrør (Kitagawa 105SD, Mikrolab Aarhus A/S). Kontrolmålinger blev foretaget ni gange i løbet af produktionsperioden med sporgasrør, hvor ammoniakkoncentrationen blev målt i gulvets udsugning og efter renseren. En INNOVA gasmåler blev brugt til at kontrollere ammoniakkoncentrationen i 24 timer i en periode af to uger. Desuden blev biofilmens reaktion i staldens tomme periode kontrolleret ved hjælp af en INNOVA gasmåler. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 10

12 Beregninger Lugt- og ammoniakemission blev beregnet ved hjælp af nedenstående formler. L: Lugtkoncentration, OU E /m 3 OU E står for European Odour Units OU E /s pr kg dyr = (L x Q x 1000)/(W x N x 3600) Q: Luftydelse, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. grise på måledagen, kg N: Antal grise stk. M: Molvægt for NH 3, g/mol V: Koncentration NH 3, ppm g NH 3 /time pr. gris = (M x V x Q)/(R x T x N x 1000) Q: Luftydelse, m 3 /time R: Gaskonstanten, 0,0821 L atm/mol K T: Temperaturen i Kelvin, 298 K N: Antal grise, stk. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 11

13 RESULTATER OG DISKUSSION I slagtesvinesektionen, hvor Dorset Milieutechniek B.V. biologisk filter blev etableret, blev der i afprøvningsperioden produceret ca. 250 grise med en startvægt på 30 kg og en slutvægt på 100 kg. Resultaterne, der blev registeret, er ammoniak (ppm) og lugt (OU E /m 3 ) koncentrationer. Desuden blev der registeret el- (kwh/ dag) og vand (m 3 /dag) forbrug, antal dyr og tryk igennem luftrenserne og kanalen. Ammoniak I september måned, hvor INNOVA var monteret for at kontrollere ammoniakkoncentration, var resultatet ca. 80 % reduktion. Figur 4 a viser koncentrationen af ammoniak på en dag, og her ses tydeligt en høj reduktion af ammoniak. Før luftrensningen er ammoniakkoncentration omkring 25 ppm, hvor koncentrationen efter luftrensning er omkring 5 ppm. Figur 4 b viser ammoniak-koncentrationen i en periode på 15 dage. De sidste 5 dage var stalden tom, og her ses en markant reduktion af ammoniak før renser, hvorefter den begynder at stige den 26., da stalden atter blev fyldt med grise.. a) b) Figur 4. Ammoniak koncentration målt med Innova udstyr. I tabel 1 præsenteres den gennemsnitlige ammoniakkoncentration i hele måleperioden (september-december) før og efter luftrenserne. Tabel 1. Ammoniakkoncentration og ammoniakemissioner i hele måleperioden. Målested Ammoniakkoncentration Ammoniakkoncentration Ammoniakkoncentration Gennemsnit (ppm) varmeperioden (ppm) koldperioden (ppm) Gulvudsugning 15,5 13,7 17,2 Efter luftrenserne 3 4,3 1,7 Procentvis reduktion 80 % 68,5 90,0 Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 12

14 Den biologiske luftrensers virkningsgrad har en direkte relation til luftydelsens ventilationsprocent. I maksimal/høj ventilation er kontakttiden gennem filtret lavere, som medfører reduceret ammoniakreduktion, som det ses i tabel 1. Det vil derfor tage længere tid for bakterierne at nedbryde ammoniak. Hvis koncentrationen ikke er så høj, vil bakterierne nedbryde ammoniak hurtigere. Om vinteren (i det lave ventilationsområde) er kontakttiden gennem filteret høj, som medfører øget ammoniakreduktion, og det er nemmere for bakterierne at nedbryde ammoniak. Figur 5. Ammoniakreduktion og ventilationsgrad. Lugt I tabel 2 præsenteres de gennemsnitlige lugtkoncentrationer og lugtemissioner før og efter renserne i sensommeren. Ideen var at udtage lugtprøverne i august, hvor ventilationsanlægget kørte med maksimal luftydelse. På grund af forsinkelse i luftrenserens start blev lugtprøverne udtaget i september måneder, hvor luftydelsen stadigvæk var maksimal. Målested Lugtkoncentration (OU E /m 3 ) Lugtemissioner (OU E /1000 kg) Gulvudsugning Efter biofiltration Procentvis reduktion 82 % Tabel 2. Gennemsnitlig lugtkoncentration og lugtemissioner før og efter Dorset biologisk luftrenser. Der blev udtaget kontrol lugtprøver, inden biofilmen blev startet. De viste, at biofilteret kunne fjerne 60 % af lugten i opstartsfasen, hvor spildevandets ph ikke nåede 7 og Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 13

15 følgelig ikke havde nået de optimale vilkår. Procentvis reduktion af lugt i den periode, hvor filteret arbejdede i stabile konditioner, er fundet over 80 %. Lugtprøverne er ikke statistisk sikre, idet testen ikke kunne laves færdig, men de opnåede resultater viste de samme procenter som i DLG testen fra Tyskland. Driftsomkostninger Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinebesætning, hvor der normalt blev leveret grise i forskellige antal og vægt. Under forsøget i september bestod besætningen af grise med en vægt på mellem 80 og op til 100 kilo. Energiforbruget er udregnet ved et gennemsnitligt antal af dyr og vægt. Forsøget har vist, at el-forbruget i Danmark (1 ventilator og 1 elektrisk pump) er 45 kwh/dag. DLG testen beregnede 76,4 kwh/dag for et anlæg, der rensede 2 gange luftydelsen i forhold til forsøgsanlægget i Danmark, med 3 ventilator og 1 elektrisk pumpe. Det betyder, at der på et anlæg af den samme størrelse som vores forsøgsanlæg, vil være et forbrug på 49,8 kwh/dag, hvilket er lidt højere end forbruget i Danmark. Omkostninger ved energiforbruget i renseren beregnes til at være tilsvarende ventilationsenergiforbruget i samme periode. DLG testen har beregnet et vandforbrug på 6,7 m 3 pr. dag på deres anlæg (3 for den samme luftydelse på forsøgsanlæg i Danmark). Under danske forhold har vi beregnet et forbrug på 1-2 m 3 vand pr. dag (vandforbruget er afhængigt af udetemperaturen, om sommeren er der et højere forbrug på grund af en højere vandfordampning i filteret). Forskellen i vandforbruget kan skyldes forskellige forsøgstidspunkter foruden en direkte relation til behandling af lænset vand. Tabel 3. Vand og el-forbrug af Dorset biologisk filterne (dansk markedspris). Enhed Forbrug Pris/Enhed DKK Omkostninger (DKK pr dyr) El kwh/dag 45 0,8 2 Vand m 3 /dag 1-2 3,5 0,6-1,2 ** omkostninger er beregnede af fratrukket forbrug med diffus ventilation i sommer periode. Management For at sikre, at filteret fungerer optimalt, skal man kontrollere, at der er vand inde i luftrenseren. Som luftrenseren er i dag, kan man kun kontrollere vandniveauet ved at komme ind i renseren. Det samme gælder for elektriciteten, hvor der eksisterer en lysalarm inde i filteret, men ingen muligheder for at tjekke det andre steder. Dorset Milieutechniek B.V. bekræfter, at det ikke er nødvendigt at afvaske filtermaterialet under normale tilstande, selvom dyserne og dråbefang skal vaskes ca. en gang pr. år. I den periode, hvor luftrenseren blev testet (6 måneder), har det ikke været nødvendigt at vaske filteret, ej heller dyserne og dråbefang. Der er mulighed for at installere en denitrifikation unit til rensning og genbrug af spildevandet. Denitrifikationsanlægget arbejder med lufttryk og ikke med pumper, hvilket reducerer energiforbruget. Denitrifikationsanlægget er testet hos ASG Wageningen i Holland. Når den biologiske luftrenser er monteret i besætningen, er starttiden omkring 40 dage afhængigt af husdyrhold og situation. Virkningsgraden af luftrenseren, under produktionen, har vist sig at være meget høj, men hvad sker der med biofilmen når stalden bliver tømt og højtryksrenses mellem hvert hold grise? Det er en periode, hvor Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 14

16 biofilmen ikke får det samme antal næringsstoffer (en meget lav koncentration af partikler kommer i filteret via luften), og betydningen af det kunne være, at bakteriekoncentration i filtermaterialet bliver reduceret eller helt forsvinder. I testen måles ammoniakkoncentration i den periode, hvor grisene er flyttet og stalden renset. Figur 6 viser, at i de 4 dage, hvor stalden stod tom, har der været en reduktion af ammoniak. Men da det nye hold grise kom ind i stalden, steg den lige med det samme igen. Det samme skete for ammoniakreduktionen. Det anbefales at vente med at tømme gyllekanalerne til den sidste dag før grisene skal ind i stalden, på den måde sikres biofilmen mere næringsstof. Dorset Milieutechniek B.V. meddeler, at biofilmen ikke vil overleve mere end 4 dage uden næringsstoffer. Figur 6. Ammoniakkoncentration og rensningseffektivitet efter en tom periode. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 15

17 KONKLUSION Den biologiske luftrenser fra Holland er i høj grad klar til at rense lugt- og ammoniak fra slagtesvinestalde. Ammoniakreduktion opnået under danske forhold i afprøvningsperioden har været 80 %, og lugtreduktionen har været højere en 80 %. Luftrenseren er blevet testet af det tyske certificeringsinstitut DLG (DLG Prüfbericht 5702) og af AgroTech A/S, Danmark. Resultaterne er overbevisende med lignede resultater med hensyn til ammoniak- og lugtreduktion i svinestalde. Med hensyn til vandforbruget er dette reduceret gennem en videreudvikling i luftrenserens tekniske dele. Energiforbruget under de danske forhold ligner meget dataene opnået i Tyskland. En reduktion af lænset vand reducerer også energi-forbruget fra vandpumpen. I tabel 4 ses resultater fra DLG, Tyskland og AgroTech, Danmark. Tabel 4. Resultater fra DLG, Tyskland og Agrotech, Danmark. Ammoniak reduktion (%) Lugt reduktion (%) Energi forbrug (kwh/dag) Vand forbrug (m 3 /dag) DLG ,8 3,35 AgroTech Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 16

18 ANBEFALING Efter at have set resultaterne, vurderes det, at det vil være fornuftigt at afprøve filteret i anden slags stald for at undersøge hvorvidt de samme resultater opnås. I Schweiz er en biologisk luftrenser blevet testet i et konsum æglæggerstald, hvor der blev opnået en > 90 % ammoniakreduktion (Dorset Milieutechniek B.V.), der forsøger at eliminere støv, inden luften kommer i filteret. Man kan ikke anvende rensning af luft fra en type husdyrart til en anden, idet der er forskellige emissioner, støv og gasser i forskellige stalde. I projektet undersøges biofilmens udvikling, når stalden tømmes og renses. I slagtesvinestalden, hvor stalden blev tømt for en kort periode, holder luftrensernes biofilm sig og er klar til at gå i gang igen, når et nyt hold grise kommer ind i stalden. Praktiske forbedringer: Forbedring af indbygningskasse for ventilator. Elektriske instrumenter og målere bør installeres udenfor for at reducere risiko for forurening eller indtrængen af vand. Der skal tilsluttes en alarm, der giver signal i tilfælde af fejl enten til driftscomputerne eller et andet synligt sted. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 17

19 REFERENCER [1] Dansk Standard (2003): Luftudersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725:2003 [2] Biofiltration of air. Anit, Selvi B. and Artuz, Robert J [3] Biofiltre generalt. Landbrugsinfo. Ammoniak og lugt. Forfætter: Arne Gronkjær, nerelt.htm [4] Slagtesvinestald med biologisk luftrensning fra SKOV A/S. Meddelelse nr Thomas Ladegaard Jensen, Michael Jørgen Hansen. Landsudvalgt for svin, den rullende afprøvning. Dansksvineproduktion [5] Pig manure treatment by organic bed biofiltration. Buelna, G.; Dube R., Turgeon, N.Centre de Recherche Industrielle du Québec (CRIQ), 333 Franquet, Sainte-Foy, Que. G1P 4C7, Canada Desalinitation 231 (1-3), pp [6] Hagola Biofilter GmbH. Abluftreinigungssytem für die Schweinehaltung. DLG- Prüfbericht DLG Signum Test 11/06 bestanden. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 18

20 BILAG Åbent hus/demodag Annonce i LandbrugsAvisen onsdag den 31. oktober, Randers Amtsavis den 6. november og Lokal Nyt (Langå) avisen i uge 46. Endvidere annoncering på agrotech.dk, landmand.dk og på teknologisportalen.dk. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 19

21 Billeder Plakat fra Åben Hus arrangement. Luftindgang Dorset luftrenser. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 20

22 Biofilmen i indgangen af Dorset luftrenser. Biofilmen oversigt af Dorset luftrenser. Test af biologisk luftrenser. december intern rapport 21

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Test og demonstration af Proxy Composting

Test og demonstration af Proxy Composting Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,

Læs mere

Farm AirClean BIO Flex

Farm AirClean BIO Flex Teknisk info 2015.09.08 611250 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse BIO Flex luftrensning fra SKOV A/S renser afgangsluft fra staldbygninger for ammoniak, lugt og støv. BIO Flex er velegnet til store luftrensningsanlæg

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967

SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967 SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967 Redaktion Agri Contact 15. Juni 2005 Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Lugtemission fra minkhaller

Lugtemission fra minkhaller Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra naturligt ventilerede minkhaller RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen AGROTECH November 2013 Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Optimal klimastyring til svineproduktion

Optimal klimastyring til svineproduktion Optimal klimastyring til svineproduktion DOL 234F sætter standarden I en moderne svineproduktion er det afgørende, at dyrene har de bedste vilkår for at kunne producere optimalt. SKOV har udviklet staldcomputeren

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere