LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V."

Transkript

1 Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset Milieutechniek B.V. reducerede lugtemissionen med 74 %. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING KAREN SØRENSEN UDGIVET: 15. MAJ 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Formålet med denne afprøvning var at fastlægge luftrenserens lugtreduktion, når lugtprøverne blev analyseret på det lugtlaboratorium, som oftest anvendes i tyske test af luftrensere. På 10 måledage i sommerperioden blev der fundet en reduktion i lugtemissionen fra en slagtesvinestald på 74 %. Prøverne blev analyseret på det tyske laboratorium, LUFA Nord-West. Denne lugtreduktion er i samme størrelsesorden som lugtreduktionen i andre biologiske luftrensere, når lugtprøverne analyseres af tysk laboratorium. Lugtkoncentrationen blev reduceret fra en gennemsnitlig koncentration på 380 OUE/m 3 /1.000 kg dyr til 100 OUE/m 3 /1.000 kg dyr. Luftrenseren reducerede ammoniakemissionen med 92 %, når koncentrationen af ammoniak på 6 dage blev målt som døgnmålinger med infrarød spektroskopi, og med 87 %, når koncentrationen af ammoniak på 10 måledage blev målt som punktmålinger med sporgasrør ved maksimal ventilation. 1

2 Overrislingsvandet indeholdt ifølge laboratorieanalyser en kvælstofmængde på gennemsnitligt 2,3 kg N/m 3. Kvælstofindholdet var fordelt ligeligt mellem ammonium-n og produkterne af den biologiske ammoniumoxidation, nitrit-n og nitrat-n. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har projekt ID: VSP09/10/62 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Det danske ventilationsfirma Rotor A/S forhandler en biologisk luftrenser fra det hollandske firma Dorset Milieutechniek B.V. Luftrenseren har tidligere vist gode resultater mht. reduktion af ammoniak og lugt i en tysk DLG-test [1] og er på baggrund af den tyske test godkendt til brug ved svinestalde i både Tyskland og Holland. Luftrenseren er ligeledes blevet testet i Danmark, og blev i 2011 optaget midlertidigt på Miljøstyrelsens Teknologiliste med en lugtreducerende effekt på 40 % [2], [3]. En tidligere afprøvning af luftrenseren foretaget af Videncenter for Svineproduktion i 2009/2010, fandt at luftrenseren reducerede lugtemissionen med 34 til 40 % [4]. I denne afprøvning blev lugtprøverne analyserede på de danske laboratorier DMRI og Eurofins. Et mindre antal prøver analyseret på det tyske laboratorium LUFA Nord-West antydede, at lugtreduktionen kunne være en del højere, hvilket ligeledes var observeret ved afprøvningen af en anden biologisk luftrenser [5]. Derfor blev der foretaget endnu en afprøvning med henblik på at vurdere anlæggets lugtreduktion med tyske målinger i sommeren Formålet med denne afprøvning var således at fastlægge luftrenserens lugtreduktion, når lugtprøverne blev analyseret på det laboratorium, som oftest anvendes i tyske test af luftrensere. Samtidig var det ønsket at fastlægge kvælstofindholdet i det lænsevand, som luftrenseren producerede. Materiale og metode Den testede biologiske luftrenser var en 1-trins renser med filterelementet placeret horisontalt i renseren. Filterelementet var 90 cm tykt og bestod af plastikelementer med kanaler. Filterelementet blev befugtet ved hjælp af lavtryksdyser placeret, hvor luften ledes ind i anlægget samt ved kontinuerlig overrisling med vand vha. tilsvarende dyser placeret over filteret. Den dimensionerende belastning i det afprøvede anlæg var m 3 luft pr. time pr. m 2 frontareal af filteret ved maksimal ventilation. 2

3 Luftrenseren rensede al luft fra en sektion med 280 stipladser til slagtesvin med et samlet ventilationsbehov på m 3 /t. Luften blev suget igennem anlægget vha. to ventilatorer placeret i toppen af luftrenseren. Figur 1. Luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. som i Danmark forhandles af Rotor A/S. Anlægget var placeret udenfor en staldsektion til slagtesvin, hvor vinduerne blev taget ud og erstattet med Ø800 ventilationsrør med spjæld, hvorved al ventilationsluft fra stalden kunne trækkes denne vej ud. Der var 4 påstik i alt med en dimensioneret luftydelse på m 3 /time pr. påstik ved maksimal ventilation. Mellem stalden og luftrenseren blev der etableret en luftkanal, hvor luften blev samlet, inden den gik ind i luftrenseren. Stalden var indrettet med diffus ventilation, og de eksisterende udsugningsenheder i staldsektionens loft blev frakoblet under afprøvningens forløb. Stalden var indrettet med 20 stier med fuldspaltegulv og tørfodring ad libitum. Registreringer Der blev udtaget luftprøver til analyse for lugtkoncentration på 10 måledage i perioden 16. juni til 6. oktober På alle måledage i sommerperioden blev prøverne udtaget, mens ventilationen kørte ved minimum 80 % af den maksimale ventilationskapacitet. Der blev udtaget prøver på 2 måledage sidst i produktionsperioden ved ét hold slagtesvin, mens de resterende 8 måledage blev udført jævnt fordelt over det følgende hold slagtesvin. På måledagene blev der udtaget samtidige luftprøver fra udsugningsluften før og luftrenseren kl. 11 og kl Prøverne fra staldluften blev udtaget midt for indløbet til luftrenseren, mens prøverne af den rensede luft blev udtaget i det ene ventilationsafkast. Luftprøverne blev opsamlet i nalophanposer med et volumen på 30 l. Poserne blev fyldt med ca. 1 l. pr. minut, og prøveudtagningen forløb over 30 minutter. Opsamlingen af luftprøverne og bestemmelse af lugtkoncentrationen ved olfaktometri blev gjort i h.t. europæiske norm (DS/EN 13725:2003). 3

4 Alle prøver blev analyseret dagen udtagelsen hos det tyske lugtlaboratorium LUFA Nord-West, Oldenburg. Koncentrationerne af ammoniak, kuldioxid og svovlbrinte blev målt i luftstrømmen før og luftrenseren. Ammoniak og kuldioxid blev på alle måledage målt med sporgasrør (Kitagawa 105SD og 126SF), og svovlbrintekoncentrationen blev på 8 måledage målt med Jerome 631-XE (Arizona Instrument LLC). Ammoniakkoncentrationen blev desuden målt på ved brug af infrarød spektroskopi (INNOVA, Lumasense Technology), som 24-timers målinger på 6 måledage. Udetemperatur og staldtemperatur blev målt med VE 10 temperaturfølere fra VengSystem A/S. Ventilationsydelsen i luftrenseren blev målt med Fancom målevinger, placeret før spjældet i de fire påstik. Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt med TSI VelociCalc 9555-måler i forbindelse med udtagning af luftprøver til analyse for lugt. På hver måledag blev der udtaget en vandprøve fra luftrenserens overrislingsvand til umiddelbar analyse for ph og ledningsevne. Her blev vandprøverne nedfrosset og sendt til Eurofins for analyse for Total-N, og de uorganiske kvælstofforbindelser NH4 +, NO2 - og NO3 - (SM 17 udg. 4500). Dyrenes antal blev registreret, og deres vægt vurderet visuelt på alle måledage. På slagtetidspunktet blev dyrene fra sektionen med luftrenser mærket separat, og indsættelses- og slagtevægt anvendt til kontrol af den estimerede vægt på de enkelte måledage. Måledagene var fordelt over hele dyrenes vækstperiode. Beregninger og statistik Ammoniak- og svovlbrintekoncentrationer samt logaritmetransformerede lugtkoncentrationer før og den biologiske luftrenser blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS, under hensyntagen til gentagne målinger per dag. Resultater og diskussion Reduktion af lugt Lugtkoncentrationen blev reduceret fra gennemsnitligt 380 OUE/m 3 til gennemsnitligt 100 OUE/m 3. Samlet set blev lugtemissionen statistisk sikkert reduceret med 74 %, tabel 1. 4

5 Tabel 1. Lugtkoncentration og -emissioner før og biologisk luftrenser fra Dorset, samt procentuel reduktion af lugtemissionen på 10 måledage i sommerperioden % konfidensinterval er angivet i parentes. Antal måledage (stk.) Lugtkoncentration før (OUE/m 3 ) Lugtkoncentration (OUE/m 3 ) Lugtemission før (OUE/s/1000 kg dyr) Lugtemission (OUE/s/1000 kg dyr) Reduktion i lugtemission (%) ( ) 100*** (70-140) 133 (89-199) 35*** (23-52) 74 ***: Statistisk sikker forskel mellem værdier for før og luftrenser (p< 0,001) Dyrenes vægt på måledagene var i gennemsnit 72 kg. Reduktion af svovlbrinte Luftrenseren kunne på alle måledage reducere koncentrationen af svovlbrinte (H2S). Emissionen af svovlbrinte blev reduceret med 28 % i måleperioden, tabel 2. Tabel 2. Svovlbrintekoncentration og -emission før og biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Antal måledage (stk.) H2S koncentration før H2S koncentration H2S emission før (mg H2S/t/dyr) H2S emission (mg H2S/t/dyr) Reduktion i emission (%) 8 0,34 (0,30 0,38) 0,24*** (0,20 0,28) 11,8 (10,1 13,4) 8,5*** (6,8 10,2) 28 ***: Statistisk sikker forskel (p< 0,001) Den målte reduktion i svovlbrinteemissionen svarer til den målte reduktion ved afprøvningen af anlægget i , hvor der blev målt en reduktion på 31 % i sommerperioden [4]. Reduktion af ammoniak Reduktionen af ammoniak blev målt for at sikre, at driften af den biologiske luftrenser var repræsentativ for anlægget, således at målingerne af lugtreduktionen kunne supplere den tidligere, mere omfattende, afprøvning i 2009/2010. Koncentrationen af ammoniak blev reduceret fra gennemsnitligt 6,5 ppm til gennemsnitligt 0,9 ppm på de 10 måledage, når ammoniakkoncentrationen blev målt med sporgasrør, tabel 3. Dette svarede til en reduktion i ammoniakemissionen på 87 %. 5

6 Tabel 3. Ammoniakkoncentration og -emission før og biologisk luftrenser fra Dorset, samt den procentuelle reduktion af emissionen af ammoniak. Målinger foretaget med sporgasrør. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Antal måledage (stk.) NH3 koncentration før NH3 koncentration NH3 emission før (g NH3-N/dyr/t) NH3 emission (g NH3-N/dyr/t) Reduktion i emission (%) 6,5 0,9*** 0,30 10 (5,1 7,9) (0 2,3) (0,23 0,36) ***: Statistisk sikker forskel mellem værdier for før og luftrenser (p< 0,001) 0,04*** (0 0,11) 87 De kontinuerlige 24-timers målinger med infrarød spektroskopi viste en reduktion i ammoniakkoncentrationen på 92 %, tabel 4. Tabel 4. Koncentrationer og emissioner af ammoniak før og biologisk luftrenser fra Dorset Miliuetechniek B.V. Målinger blev foretaget over 24 timer med infrarød spektrometri. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Antal NH3 koncentration NH3 koncentration NH3 emission NH3 emission Reduktion i måledage før før emission (stk.) (g NH3-N/dyr/t) (g NH3-N/dyr/t) (%) 6,1 0,6*** 0,24 0,02*** 6 (5,5 6,7) (0,04 1,2) (0,22 0,26) (0,0 0,05) ***: Statistisk sikker forskel mellem værdier for før og luftrenser (p< 0,001) 92 I den tidligere afprøvning blev ammoniakreduktionen målt til 77 % i sommerperioden [4]. Den højere procentuelle reduktion af ammoniak i denne afprøvning skyldes, at ammoniakkoncentrationen blev reduceret til et lavere niveau luftrenseren end i den tidligere afprøvning, mens koncentrationen af ammoniak i den urensede luft var på samme niveau. Det kunne dermed konkluderes, at den biologiske omsætning i luftrenseren var i god drift i afprøvningsperioden. Kvælstofindhold i lænsevand Det lænsede vand fra biologiske luftrensere indeholder kvælstof, som har en gødningsværdi. Det opsamlede kvælstof forekommer i vandet i form af både ammonium (NH4 + ), og som de oxiderede forbindelser nitrit (NO2 - ) og nitrat (NO3 - ), som er produkterne af den bakterielle omsætning af ammoniak i anlægget. Lænsevandets indhold af de forskellige kvælstofforbindelser fremgår af tabel 4. Der blev fundet et indhold af total-n på gennemsnitligt 2,3 kg/m 3, hvoraf gennemsnitligt 44 % var ammonium-n, mens langt størstedelen af den mikrobielt omsatte kvælstof var nitrat-n. 6

7 Tabel 5. Gennemsnitsværdier for ledningsevne og koncentrationer af kvælstofforbindelser i lænsevand fra Dorset luftrenser. Min. og maks. værdier er angivet i parentes. N (stk.) Konduktivitet (ms/cm) Total N (kg/m 3 ) NH4 + -N (kg/m 3 ) NO2 - -N (kg/m 3 ) NO3 - -N (kg/m 3 ) Andel NH4 + /(NO2 - + NO3 - ) (%) 8 11,6 (9,8 13,0) 2,30 (1,80 2,60) 0,81 (0,68 0,89) 0,07 (0,04 0,14) 0,93 (0,80 1,10) 44 (43-49) I den tidligere danske afprøvning af Dorset luftrenseren blev der fundet en god korrelation mellem lænsevandets indhold af kvælstof og ledningsevne. Denne sammenhæng blev brugt til at beregne, hvad kvælstofindholdet kunne have været i anlægget ved målingerne i Det kunne beregnes, at der kan have været 2,2 kg/m 3 kvælstof i lænsevandet [4], hvilket bliver bekræftet af målingerne foretaget i 2011, tabel 5. Konklusion Den biologiske luftrenser fra Rotor A/S, produceret af det hollandske firma Dorset Milieutechniek B.V., reducerede lugtkoncentrationen fra en slagtesvinestald med fuldspaltegulv med 74 %, når prøverne blev analyseret på det tyske lugtlaboratorium LUFA Nord-West. Luftrenseren reducerede ammoniakemissionen med 92 %, når koncentrationen af ammoniak blev målt med infrarød spektroskopi, og med 87 % når koncentrationen af ammoniak blev målt med sporgasrør ved maksimal ventilation. Den procentuelle ammoniakreduktion var højere end målt i en tidligere afprøvning, og skyldtes, at luftrenseren reducerede ammoniakkoncentrationen i den rensede luft til et lavere niveau. Analyser af overrislingsvandet fra luftrenseren viste et gennemsnitligt kvælstofindhold på 2,3 kg N/m 3. Det er i god overensstemmelse med den tidligere fundne sammenhæng mellem ledningsevne og kvælstofindhold. 7

8 Referencer [1] DLG-Prüfbericht Abluftreinigungsanlage Dorset-Rieselbettfilter. DLG Signum TEST 05/06 bestanden. [2] Miljøstyrelsen (2012): Miljøstyrelsens Teknologiliste. Version opdateret maj [3] Cortina, A.G. (2010). Test report for Dorset Biological Combi-Aircleaner. Version 3-0. AgroTech A/S [4] Sørensen, K. (2011): Afprøvning af biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. Meddelelse nr. 925, Videncenter for Svineproduktion [5] Riis, A.L. (2012): Test af Farm AirClean 3-trins BIO Flex fra Skov A/S i en slagtesvinestald. Meddelelse nr. 930, Videncenter for Svineproduktion Deltagere Teknikere: Mike Petersen, Kim Albrechtsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai-Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1027 //NP// 8

9 Appendiks Figur A1: Lugtkoncentrationer i luften før og biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. målt på tysk laboratorium. Figur A2: Koncentrationen af NH3 i luften før og biologisk luftrenser fra Dorset Mileutechniek B.V. målt med sporgasrør. 9

10 Figur A3: Koncentration af H 2S i luften før og biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer 10

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD.

AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD. AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD. MEDDELELSE NR. 915 Luftrenserne reducerede ammoniakkoncentration fra gennemsnitlig 4,2 ppm til,2 ppm

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK

TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK ERFARING NR. 1512 Detoxy Color malingsprodukterne i denne pilottest viste ingen ammoniakreducerende effekt. Ud fra testen kan det derved ikke forventes, at

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

BIOFILTRE MED LECA REDUCERER LUGT-, AMMONIAK- OG SVOVLBRINTEEMISSIONEN

BIOFILTRE MED LECA REDUCERER LUGT-, AMMONIAK- OG SVOVLBRINTEEMISSIONEN BIOFILTRE MED LECA REDUCERER LUGT-, AMMONIAK- OG SVOVLBRINTEEMISSIONEN MEDDELELSE NR. 1056 Leca baserede biofiltre reducerede koncentrationen af lugt, ammoniak og svovlbrinte i ventilationsluften fra en

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967

SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967 SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr. 3401-65-04-967 Redaktion Agri Contact 15. Juni 2005 Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld Alfred Tværsig Olesen Nørregade 53 8783 Hornsyld UDKAST - UDKAST Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Mette Højby Direkte nr.: 7975 5678 mette.hoejby@hedensted.dk Lok.id.:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Farm AirClean BIO Flex

Farm AirClean BIO Flex Teknisk info 2015.09.08 611250 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse BIO Flex luftrensning fra SKOV A/S renser afgangsluft fra staldbygninger for ammoniak, lugt og støv. BIO Flex er velegnet til store luftrensningsanlæg

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere