Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
|
|
- Vilhelm Holger Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over året). Evt. mulighed for mindre reduktion i ammoniakfordampning om sommeren. Afprøvning i en farestald viste tendens til 23 % lavere lugtemission som gennemsnit om sommeren. På varme dage 39 % statistisk sikker lavere lugtemission. Ingen effekt påvist resten af året. Dette er ikke undersøgt. Emission af miljøfremmede stoffer Dette er ikke undersøgt. Energi og ressourceforbrug Elforbrug til cirkulationspumpe opvejes af et lavere elforbrug til ventilation. Arbejdsmiljø Staldtemperaturen og luftskiftet holdes mere stabil over døgnet, hvilket giver et mere ensartet staldklima. Der vil som følge af den reducerede ventilationsydelse være en marginal højere koncentration af ammoniak og lugt i luften inde i stalden, men den vurderes dog ikke at være tilstrækkelig til at påvirke arbejdsmiljøet negativt. Smitterisiko Ingen betydning. Dyrevelfærd Dette er ikke undersøgt. Jordkøle-varmeanlægget sikrer en lavere og mere stabil staldtemperatur over døgnet om sommeren, hvilket må forventes at være til fordel for dyrene i stalden. Der vil som følge af den reducerede ventilationsydelse være en marginal højere koncentration af ammoniak og lugt i luften inde i stalden, men den vurderes dog ikke at være tilstrækkelig til at påvirke dyrevelfærden negativt. Affald og spildevand Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Teknikken giver ikke anledning til udledning af affald og spildevand. Teknikken giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede stoffer. Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Teknikken vurderes som robust med en forventet lang levetid (>15 år), lav risiko for driftsstop og begrænset behov for vedligeholdelse. Vigtigt at sikkerhedsanordning for åbning af ventil i varmeveksler i tilfælde af strømafbrydelse kontrolleres jævnligt for at hindre frostsprængning af varmeveksler. Det skal sikres, at loftsrum og luftkanaler er tætte for at opnå optimal effekt af anlægget. Anlægget er forbundet med øgede investeringer sammenlignet med referencesystemet. Dog er der en lavere omkostning til etablering af ventilationsanlægget, idet det kan dimensioneres mindre. Omkostninger til elforbrug til cirkulationspumpe opvejes af et lavere elforbrug til ventilation. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 1
2 Kort beskrivelse af teknologien Ved at køle ventilationsluften med et jordkøle-varmeanlæg kan der ventileres med et mindre luftskifte om sommeren, som potentielt kan reducere lugtemissionen og i nogen grad ammoniakemissionen. Anlægget, som er afprøvet under danske forhold, er fra det hollandske firma INNO+. Princippet fungerer ved, at al den indtagne ventilationsluft til stalden passerer gennem en varmeveksler. Varmeveksleren er via et rør-system forbundet med en cirkulationspumpe og et antal km PEL-slanger, hvori der recirkuleres vand. PEL-slangerne nedgraves i en tilstødende mark i 4 meters dybde. Med jordens relative konstante temperatur i fire meters dybde sker der således en køling af indblæsningsluften ved høje udetemperaturer og en forvarmning af indblæsningsluften ved lave udetemperaturer. Størrelsen på varmeveksleren og længden af PEL-slangesystemet i jorden dimensioneres i forhold til luftskiftebehovet i stalden. I diffust ventilerede stalde monteres varmeveksleren i gavlen af stalden, og det traditionelle luftindtag under tagudhænget blokeres, figur 1. I stalde med vægventiler opbygges en luftkanal på siden/siderne af stalden, hvori varmeveksleren monteres, således at luften først passerer varmeveksleren, inden den indtages via vægventilerne, figur 2. Der er ikke gennemført afprøvning af anlægget i stalde med vægventiler i Danmark. Der er indtil år 2010 kun etableret ét anlæg i Danmark og de resultater og erfaringer, der indgår i denne udredning, beror på Videncenter for Svineproduktions afprøvning af anlægget i en farestald. I den pågældende farestald blev luften kølet i tre sektioner med i alt 90 farestier. Resultaterne blev sammenlignet med tre tilsvarende kontrolsektioner, som var traditionelt diffust ventileret uden køling af indblæsningsluften [1]. Videncenter for Svineproduktion har desuden gennemført en afprøvning i en slagtesvinestald, hvor indblæsningsluften blev kølet med et køleanlæg, når ventilationsbehovet var over 50 % om sommeren [2]. Figur 1. Jordkøle-varmeanlæggets opbygning i en farestald med diffus ventilation. Billedet til venstre viser varmevekslerens placering i gavlen, mens figuren til højre illustrerer anlæggets opbygning med slangerne i jorden. Kanalen i loftsrummet er til samling af afgangsluften fra staldsektionerne, som ledes ud samlet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Figur 2. Eksempel på placering af varmeveksler i en stald med vægventiler. Billedet er fra en fjerkræstald i Holland, hvor både indblæsningsluften og gulvet i stalden blev kølet. Billedet til venstre viser den grønne varmeveksler og vægventilerne som er placeret i modsat side af luftkanalen. Billedet til højre viser luftkanalen set udefra. Tilsigtet effekt Ved at anvende jordkøle-varmeanlægget kan der opnås en tilnærmelsesvis konstant luftydelse over døgnet, sammenlignet med traditionel ventilerede stalde, hvor luftydelsen varierer over døgnet i forhold til variation i udetemperaturen. Den mere konstante luftydelse i stalden medfører også en mindre varierende staldtemperatur. Afprøvning af anlægget i en farestald viste, at ved at køle luften var staldtemperaturen op til 4 ºC lavere end udetemperaturen, når udetemperaturen var over 27 ºC, i modsætning til kontrolsektionerne hvor staldtemperaturen fulgte udetemperaturen [1]. Lugtemission Ved afprøvning af anlægget i en farestald medførte jordkøle-varmeanlægget, at den gennemsnitlige lugtemission fra forsøgssektionerne om sommeren var 160 OU E /s/so, jf. tabel 1. Til gengæld varierede lugtemissionen fra kontrolsektionerne afhængigt af luftydelsen, som var påvirket af udetemperaturen. Ved lav luftydelse i kontrolsektionerne, som forekom på tidspunkter med lave udetemperaturer, var der ingen forskel på lugtemissionen fra forsøgs- og kontrolsektioner. Ved den gennemsnitlige luftydelse i staldsektionerne i forbindelse med målinger af lugtemissionen om sommeren var der tendens til 23 % lavere lugtemission fra forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne. Til gengæld var der på varme dage med høj luftydelse i kontrolsektionerne statistisk sikker 39 % lavere lugtemission fra forsøgssektionerne. Det var med jordkøle-varmeanlægget dermed muligt at reducere lugtemissionen fra forsøgssektionerne om sommeren i forhold kontrolsektionerne, som blev ventileret traditionelt [1]. Om vinteren vil luftydelsen i staldsektioner til søer generelt være lav som følge af lave udetemperaturer, og derfor vil der ikke kunne forventes lavere lugtemission ved at anvende jordkøle-varmeanlægget, jf. tabel 1. Der blev i afprøvningen i farestalden ikke foretaget lugtmålinger i vinterhalvåret. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Tabel 1. Gennemsnitlig lugtemission i forhold til luftydelse fra henholdsvis forsøgs- og kontrolsektioner i en farestald om sommeren. Lav luftydelse finder sted ved lave udetemperaturer, mens høj luftydelse finder sted ved høje udetemperaturer. I parentes er angivet 95 % konfidensinterval. Lav luftydelse (25 % fraktilen) Gennemsnitlig luftydelse (50 % fraktilen) Høj luftydelse (75 % fraktilen) Lugtemission fra kontrolsek-16tioner (OU E /s/so) ( ) Lugtemission fra forsøgssek-16tioner (OU E /s/so) ( ) 210 ( ) 160 ( ) 270 ( ) 160 ( ) Reduktion i lugtemission fra~ 0 23 forsøgssektioner i forhold til kontrolsektioner (%) (P=0,06) 39 (P<0,01) Ammoniakemission Afprøvning af anlægget i en farestald viste, at der ved at køle på indblæsningsluften til stalden om sommeren var tendens til 11 % lavere ammoniakemission i forhold til kontrolsektionerne, som var traditionelt diffust ventileret. I sektionerne med køling af indblæsningsluften om sommeren var ammoniakemissionen gennemsnitlig 0,40 g NH 3 -N/time/so, mens den fra kontrolsektionerne var gennemsnitlig 0,46 g NH 3 - N/time/so. Set over året som gennemsnit var der ingen statistisk sikker forskel på ammoniakemissionen fra henholdsvis sektioner med jordkøle-varmeanlægget og kontrolsektionerne. Over hele året som gennemsnit var ammoniakemissionen fra forsøgssektionerne 0,34 g NH 3 -N/time/so, mens den fra kontrolsektionerne var 0,36 g NH 3 -N/time/so [1]. Resultater fra en afprøvning i en slagtesvinestald viste tilsvarende, at det var muligt at reducere lugt- og ammoniakemissionen ved at køle indblæsningsluften med et køleanlæg, når ventilationsbehovet var over 50 % af den maksimale ventilationsydelse. I slagtesvinestalden blev lugtemissionen reduceret mellem 33 % og 47 % i forhold til en kontrolsektion, som var traditionelt diffust ventileret. Ammoniakemissionen i slagtesvinestalden blev reduceret mellem 8 % og 11 % ved at køle indblæsningsluften [2]. Resultaterne fra slagtesvinestalden var dermed på niveau med resultaterne fra afprøvningen i farestalden. Det forventes ligeledes, at der kan opnås tilsvarende resultater i andre staldtyper til søer. Utilsigtede effekter Ved at køle indblæsningsluften kan der ventileres med en mindre luftmængde for at opretholde ønsket temperatur i stalden. Det betyder samtidig, at koncentrationen af ammoniak og lugt i luften inde i stalden typisk vil stige. Resultater fra afprøvning af jordkøle-varmeanlægget i en farestald viste, at der på grund af den lavere luftydelse i forsøgssektionerne om sommeren blev målt en statistisk sikker højere ammoniakkoncentration i forhold til kontrolsektionerne. Ammoniakkoncentrationen målt inde i forsøgssektionerne om sommeren var gennemsnitlig 3,4 ppm og statistisk sikker højere end kontrolsektionerne, hvor den gennemsnitlig var 2,3 ppm. Gennemsnitlig over året var ammoniakkoncentrationen målt i forsøgssektionerne 3,7 ppm og numerisk højere end i kontrolsektionerne, hvor den gennemsnitlig var 3,2 ppm [1]. Generelt viste målingerne, at ammoniakkoncentration i staldrummet med og uden køling af indblæsningsluften var på et lavt niveau. Til sammenligning er Arbejdstilsynets grænseværdi for ammoniak 20 ppm [3], og ammoniakkoncentrationen målt i staldrummet er dermed formentlig uden betydning for dyrene og personalet, der arbejder i staldene. Driftssikkerhed Ved etablering af et jordkøle-varmeanlæg er det meget vigtigt, at loftsrummet (ved diffus ventilation) eller luftkanalen (ved vægventiler) er tæt, idet der er et tryktab over varmeveksleren (15-20 Pa). Såfremt at der forekommer utætheder i loftsrummet eller i luftkanalen, vil den indtagne luft kunne passere uhindret forbi varmeveksleren med nedsat effekt af jordkøle-varmeanlægget. I forbindelse med afprøvning af jordkøle-varmeanlægget i en farestald betød en strømafbrydelse om vinteren, at jordkøle-varmeanlægget også blev afbrudt, hvormed vandet i varmeveksleren ikke blev cirkuleret. Det resulterede i, at plastikrørene i varmeveksleren frostsprængte. Ved varmeveksleren var monteret en batteridrevet sikkerhedsventil, som skulle lukke vandet af varmeveksleren i tilfælde af strømafbrydelse. Batteriet var imidlertid fladt, da strømafbrydelsen indtraf [1]. Episoden understreger vigtigheden af at have et velfungerende alarmanlæg, som også fanger eventuelle strømafbrydelser på ejendommen. Lige- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 ledes er det vigtigt, at sikkerhedsanordninger er korrekt monteret, og at driften af dem kontrolleres med jævne mellemrum. Dyrevelfærd Jordkøle-varmeanlægget sikrer en lavere og mere stabil staldtemperatur over døgnet om sommeren, hvilket må forventes at være til fordel for dyrene i stalden. Der vil som følge af den reducerede ventilationsydelse være en marginal højere koncentration af ammoniak og lugt i luften inde i stalden, men den forventes ikke at være tilstrækkelig til at påvirke dyrevelfærden negativt. Energi og ressourceforbrug Jordkøle-varmeanlægget kræver et el-forbrug primært til cirkulering af vandet i slangerne i jorden og gennem varmeveksleren monteret i luftindtaget til stalden. Desuden kan der forventes et mindre elforbrug til styringen af anlægget. Ved afprøvningen af jordkøle-varmeanlægget i farestalden blev der gennem et helt år registreret et el-forbrug svarende til 47 kwh pr. faresti pr. år. Udbredelse af teknikken Der er etableret ét anlæg i Danmark (april 2010). I Holland er der etableret ca. 80 anlæg. Anlægget forhandles i Danmark af MHJ ScanAirclean A/S, Baldersvej 7, 8850 Bjerringbro. Helhedsvurdering af teknikken Der er på nuværende tidspunkt kun etableret ét anlæg i Danmark, hvilket gør, at der er begrænsede erfaringer med teknikken i Danmark. Køling af indblæsningsluften er kun afprøvet i stalde med diffus ventilation. Det er uvist, om der kan opnås samme reduktion i stalde med vægventiler, og ligeledes kendes energiforbruget ikke ved disse staldtyper. Brugen af vægventiler er meget udbredt i løbedrægtighedsstalde. Køling af indblæsningsluften forventes dog at have tilsvarende effekt på lugt- og ammoniakemissioner i andre staldtyper. Anlægget, der er afprøvet i en farestald, blev etableret i et område med meget lerholdig jord, og hvor grundvandet forekom allerede i en meters dybde. Anlægget er således ikke afprøvet i forbindelse med andre og eksempelvis mere sandholdige jordtyper. Der er således behov for flere afprøvninger af anlægget, der kan dokumentere anlæggets reduktionseffektiviteter for lugt og ammoniak i andre staldtyper og i områder med andre jordtyper. Teknikken vurderes som robust med en forventet lang levetid (>15 år), lav risiko for driftsstop og begrænset behov for vedligeholdelse. Dog viser erfaringer fra afprøvning i en farestald, at det er ekstremt vigtigt, at sikkerhedsanordning for åbning af ventil i varmeveksler i tilfælde af strømafbrydelse kontrolleres jævnligt for at hindre frostsprængning af varmeveksleren. Anlægget er forbundet med øgede investeringer sammenlignet med referencesystemet. Dog er der en lavere omkostning til etablering af ventilationsanlægget, idet det kan dimensioneres mindre. Omkostninger til elforbrug til cirkulationspumpe opvejes af et lavere elforbrug til ventilation. Etableringsomkostninger Anlægget er kun etableret på én ejendom i Danmark. Det er derfor vanskeligt at estimere eksakte omkostninger til etablering af anlæggene. I den pågældende farestald, hvor anlægget er etableret, blev luften til 90 farestier kølet. Såfremt anlægget af tilsvarende størrelse blev etableret i dag (år 2010), ville det kræve en anlægsinvestering på kr. (Kilde: MHJ ScanAirclean A/S). Forrentes og afskrives denne anlægsinvestering over 10 år med 5 % i rente, vil det svare til en årlig omkostning på kr. pr. faresti. Driftsøkonomi Målingerne i den gennemførte afprøvning i en farestald viste, at besparelsen i energiforbrug til mindre ventilation blev opvejet af energiforbruget til jordkøle-varmeanlæggets cirkulationspumpe. I den gennemførte afprøvning blev der over året totalt set anvendt 45 kwh pr. faresti mindre til ventilation i forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne svarende til en besparelse på 34 kr. pr. faresti pr. år ved en el-pris på 75 øre/kwh. Modsat krævede jordkøle-varmeanlægget et elforbrug over året på 47 kwh pr. faresti svarende til 35 kr. pr. faresti pr. år og var således højere end besparelsen vedrørende ventilationen. Forbrugsomkostninger ved at anvende jordkøle-varmeanlægget udgjorde således 1 kr. pr. faresti pr. år, idet der ingen varmebesparelse var ved at anvende jordkøle-varmeanlægget i den pågældende undersøgelse. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Litteratur [1] Riis, A.L., Jensen, T.L. & Pedersen, P. (2010): Temperering af ventilationsluften i en farestald med et jordkøle-varmeanlæg. Meddelelse nr. 866, Videncenter for Svineproduktion. [2] Lyngbye, M., Riis, A.L. & Feilberg, A. (2006): Luftskiftets betydning for lugt- og ammoniakemission fra slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 756, Dansk Svineproduktion. [3] Arbejdstilsynet (2007): At-Vejledning stoffer og materialer C.0.1 Grænseværdier for stoffer og materialer. Arbejdstilsynet, København. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs merePUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1000 Punktudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t/gris medførte, at 58 % af ammoniakemissionen
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs merePUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV
PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV MEDDELELSE NR. 1129 Punktudsugning med en kapacitet på 38 m 3 /time/so medførte, at henholdsvis 32 pct. og 23 pct. af ammoniak- og lugtemissionen blev opsamlet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereEFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV
EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs merePUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG
Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Læs merePUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereDansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereKøling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereHYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, farestalde og løbedrægtighedsstalde Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Kemisk luftrensning
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereSTYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER
STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereTænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent
Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne v/ Mads Møller - Leanvent Agenda 1. LCC og ventilation 2. Præsentation af LEANVENTs dråbespjæld LCC og ventilation Helhedsbetragtning LCCo Økonomi Der er ofte
Læs mereGyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereTEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel
TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel
Læs mereMT Højgaards landbrugsbyggeri. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaards landbrugsbyggeri 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 19 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereReducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø
Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereDAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,
Læs mere