Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/ De studerendes navne: Christina Skovgaard Antal tegn Lotte Holm-Barreth

Transkript

1 Digital dannelse Modulets navn: IT og mediepædagogik Afleveringstidpunkt 5/ De studerendes navne: Christina Skovgaard Lotte Holm-Barreth Antal tegn Peter Jørgensen Vejlederens navn: Hans Damgaard Kristensen

2 1 Webavis og elevenes digitale dannelse Indholdsfortegnelse Indledning opgavens begrundelse... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 4 Multimodale tekster... 4 Praksisfællesskab... 5 Virtuelt læringsfællesskab... 5 Digital dannelse... 5 It-didaktisk design i folkeskolen... 6 Web 2.0 ressourcen: Webavis... 9 Det konkrete forløb Faghæftets 4 temaer Informationssøgning og -indsamling Søgning er læsning Multimodal læsning Produktion og formidling Remedierings kompetence Formidling giver autenticitet Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Fra uformel til formel viden Hvorfor arbejde i et virtuelt læringsfællesskab? Situeret læring og skolens opgave Lærerrollen Forberedelse... 23

3 2 Webavis og elevenes digitale dannelse Gennemførelse Evaluering Læringssyn Cooperative learning Lærerens opgaver Elevrollen Elevroller i webavisen Elevernes digitale kompetencer Kompetenceniveau Konklusion Perspektivering Bibliografi Ansvarsområder: Christina; Digital dannelse, faghæftets 4 temaer, produktion og formidling, remedieringskompetence, kommunikation, videndeling og samarbejde, situeret læring, Cooperative Learning, elevens digitale kompetencer Peter; It-didaktik i skolen, informationssøgning og -indsamling, søgning er læsning, kompetenceniveau, formidling giver autenticitet, fra uformel til formel læring, lærerrollen, forberedelse, gennemførelse og evaluering, lærerens opgaver Lotte; web 2.0, det konkrete forløb, multimodal læsning, analyse, hvorfor arbejde i et virtuelt læringsfællesskab?, elevrollen, elevrollen i en webavis, læringssyn Følgende afsnit er fælles: Indledning opgavens begrundelse, problemformulering, metode, begrebsafklaring, konklusion og perspektivering

4 3 Webavis og elevenes digitale dannelse Indledning opgavens begrundelse Lotte Nyboe siger, at I et dannelsesmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv er det nødvendigt, at børn og unge, på et fagligt grundlag, (ud)dannes til deres liv med digitale medier. (Nyboe, 2009, s. 18). Men bliver nutidens børn og unge ikke allerede det i uddannelsesinstitutionerne? Eller har de digitale indfødte ikke (ud)dannet sig selv, som de storforbrugere af de nye digitale medier, de er? Vi vil svare NEJ til begge spørgsmål. Skolen og lærerne har endnu ikke favnet de digitale medier i deres undervisning, og selv om nutidens børn og unge, bl.a. kaldet Google-generationen, har en masse erfaring med digitale medier og dermed har nogle digitale færdigheder, så mangler de reelle kompetencer til kritisk og nuanceret at analysere, vurdere, vælge og fravælge i en mediekonvergent verden, hvor medierne både teknologisk og kulturelt er sammenkoblede. I 2008 nedsatte undervisningsministeriet et ekspertpanel, der, på baggrund af de enkelte fags arbejdsgrupper, bl.a. skulle; Afgive udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i fagene Afgive udtalelser om fagspecifikke beskrivelser samt bistå med udformningen af en tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i Fælles mål. Ekspertpanelets udtalelser skulle tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it samt udviklingen af web 2.0. Arbejdet blev samlet i Faghæfte 48; It- og mediekompetencer i folkeskolen. Målet med de tværfaglige it- og mediekompetencer er at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater samt at sørge for, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Faghæfte 48 s mål i forhold til elevernes digitale dannelse er begrundelse nok til at arbejde med at integrere it i undervisningen, men også overordnet set er vi forpligtede til at (ud)danne eleverne til et liv med digitale medier, da folkeskolelovens 1 (Undervisningsministeriet, Folkeskolens Formål, 2006) siger, folkeskolen skal; i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

5 4 Webavis og elevenes digitale dannelse Arbejdet med faghæftet har været længe ventet. Vi er gået fra at tro, at det var nok, at få teknikken på plads (fase 1; (Sørensen, Skole 2.0: It og læring, 2010)), over udviklingsarbejder af itintegration i undervisning på et generelt plan (fase 2; ibid.) til at have indset, at vi er nødt til at udvikle et nyt it-didaktisk design med fokus på fagene og web 2.0 (fase 3; ibid.). Web 2.0 ressourcerne er som udgangspunkt ikke målrettet til brug i undervisningen, så det er op til lærerne og til dels eleverne at få en passende didaktik på plads. Men hvordan skal/kan vi så arbejde med implementeringen af faghæfte 48 til glæde for både samfund, skole, lærere og elever? Det vil vi komme med et bud på i denne opgave. Problemformulering Følgende problemstilling arbejder vi med i opgaven; Hvordan kan et forløb med en webavis støtte implementeringen af faghæfte 48 og facilitere elevernes digitale dannelse? Metode Vi vil forholde os til de forskellige aspekter i digital dannelse. Hvilke færdigheder og kompetencer er nødvendige at kunne mestre i det videnssamfund vi uddanner eleverne i og til. Vi vil herefter vise, hvordan vi mener, at et forløb med en webavis kan bidrage til den digitale dannelse. Ved at bruge faghæfte 48 s fire temaer; informationssøgning og -indsamling, produktion og formidling, analyse samt kommunikation, videndeling og samarbejde vil vi komme ind på, hvordan vores forløb kan være med til at implementere faghæftet og facilitere elevernes digitale dannelse. Afslutningsvis ser vi på om lærer- og elevrollen ændrer sig, når man arbejder ud fra de 4 temaer. Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi lige kort komme med vores definition af nogle centrale begreber i vores opgave. Multimodale tekster En multimodal tekst er en tekst, som udnytter flere forskellige koder til at kommunikere et budskab ud. Alt vi ser på skærmen; tekst, billeder, video, lyd, animation, ikoner og reklamer, er en del af det multimodale sprog en del af den tekst, der skal læses. De enkelte elementer er ikke nødvendigvis blot illustrationer eller gentagelser af, hvad der står i teksten, men bidrager selvstændigt til at formidle eller nuancere et budskab.

6 5 Webavis og elevenes digitale dannelse Web 2.0 Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på Internettet. Det særlige ved web 2.0- medier er, at indholdet er brugergenereret. Tjenesterne er helt eller delvist designet af brugerne, ofte om noget, som normalt ikke fremstilles af brugere fx Wikipedia. At brugerne samtidigt har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet samt legitimeret, at indholdet bliver brugt til digital mediering og remediering af andre er også kendetegn (Gynther K. r., 2010). Vores produkt webavisen skal udfolde sig gennem web 2.0 platformen Google websted og Google dokumenter. Praksisfællesskab Lave og Wenger (Lave & Wenger, 2003) arbejder med en social teori om praksisfællesskaber. I et praksisfællesskab skabes et produkt gennem samarbejde, hvor deltagerne bidrager på forskellige niveauer. Deltagerne veksler mellem at være nyankomne med lav deltagelse og at være eksperter med høj deltagelse i et samarbejde. Eleverne vil deltage i forskellige praksisfællesskaber og alt efter hvilke kompetencer de besidder, vil de indtage forskellige roller. Virtuelt læringsfællesskab Modsat det fysiske læringsrum, klasselokalet som er bundet af tid og sted, er det virtuelle læringsrum en samarbejdsplatform placeret i skyen. I det virtuelle rum har alle deltagere i alle døgnets timer adgang til at producere, redigere og bearbejde den viden, der er fokus på. Digital dannelse Ifølge professor Birgitte Holm Sørensen kan man definere digital dannelse, som; at kunne fungere i forhold til stadigt nye udfordringer og betingelser i en digitaliseret verden i arbejds-, fritids-, kultur- og samfundsliv og på lokalt og globalt plan (Sørensen, Skole 2.0: It og læring, 2010). For at uddybe ovenstående kan man sige, at det at dannelsen er digital, har noget at gøre med det samfund, vi lever i i dag. Vi omgiver os med digitale medier, og det har betydning for, hvilke kompetencer og færdigheder det er nødvendigt at kunne mestre. Vores elever skal klædes godt på til den verden, de lever i, og derfor er vi nødt til at inddrage de digitale medier i skolen.

7 6 Webavis og elevenes digitale dannelse Børn og unge leger, underholdes, informationssøger og kommunikerer om, med og af de digitale medier. De bruger de digitale medier hjemme og ude - i fritiden og i skolen. I den formelle læring, der primært foregår i skolen, anvendes de digitale medier stadig mest til informationssøgning og til skrivning af diverse tekster. I fritiden - der hvor den uformelle læring finder sted - bruger børn og unge et meget bredere spektrum af digitale medier; til at kommunikere med andre via Twitter og Facebook, til at se videoer på YouTube, til selv at producere/remediere, til vidensdeling osv. Når børn og unge bruger de digitale medier i fritiden, finder der en masse uformel læring sted. Uformel læring har sit udspring i børnene og de unges lyst og motivation til at deltage i lige netop DET. At læringen er uformel betyder samtidig, at der ikke er klare mål. De får igennem deres brug af digitale medier en masse medieoplevelser, hvorigennem de udvikler (digitale) kundskaber og (digitale) færdigheder. Den viden de får oparbejdet gennem deres medieoplevelser og via den uformelle læring kan ikke stå alene, da den ikke automatisk omsættes til digitale kompetencer, der er nødvendige for at klare sig i nutidens og ikke mindst fremtidens videnssamfund. Digitale kompetencer - sammen med kundskaber og færdigheder - er den funktionelle dimension af den digitale dannelse. En digital dannelse der er nødvendig at udvikle, for at børn og unge senere i livet kan fungere som borgere i et demokratisk samfund præget af digitale medier (Nyboe, 2009). It-didaktisk design i folkeskolen Som omtalt i indledningen er der lige nu blandt forskere, didaktikere og i skolerne fokus på at udvikle it-didaktisk design, dels i forhold til fagene, dels i forhold til web 2.0. Vi skal i den didaktik vi udvikler, og i den pædagogik der ligger bag vores læringssyn, sørge for at komme rundt om alle de aspekter og potentialer, der er i de digitale medier. En måde at se på de digitale medier er ved at bruge it-hjulet. It-hjulet beskriver forskellige læringsrum i den digitale verden. Der er forskellige krav og mål i de tre hjul, og derfor bliver det vigtigt at have styr på, hvilket rum man befinder sig i, så man kan udvikle de rette kompetencer til at opfylde kravene og målene. Web 2.0 Web 1.0 PCprogrammer Figur 1 - It-hjulet (Gynther K. r., 2010, s. 98)

8 7 Webavis og elevenes digitale dannelse Lotte Nyboe skriver at medierne konvergerer, de smelter sammen både med hensyn til formen og indholdet. Hun argumenterer for, at i den konvergerende mediepædagogik skal skolens formelle læringsformer smelte sammen med børnenes egne netværksbaserede og uformelle læringsformer. Målet i sådan en pædagogik bliver ikke kun at udvikle kompetencer, men sigter mod et bredere mål om dannelse, der indebærer et deltagende medborgerskab. Dette er i god tråd med folkeskolens formål, hvor vi skal give eleverne kundskaber og færdigheder og støtte deres alsidige udvikling. Det skal didaktikken sørge for blandt andet igennem digitale medier og læremidler og en pædagogisk praksis, der giver rum for børn og unge ikke blot som modtagere, men også deltagere i dynamiske læreprocesser og (med) skabere af egen såvel som hinandens læring. Der skal gives mulighed for at kommunikere og selv skabe sine medietekster og indhold, at udforske og eksperimentere med medierne som redskaber, samarbejde og videndeling. Ved at få hands-on opnås samtidig analytisk indsigt i, hvordan medierne fungerer og er opbygget. (Nyboe, 2009). I forhold til it-hjulet vil det sige, at det er vigtigt, at en didaktik med fokus på it inddrager alle tre niveauer, og ikke kun sigter mod at opøve elevernes tekniske færdigheder gennem lukkede træningsprogrammer. Også i bogen Didaktik 2.0 argumenteres der for nødvendigheden af en ny didaktik; der kan understøtte lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisning i forskellige fag, hvor der åbnes for elevernes frie adgang til ressourcer på nettet (Gynther K. r., 2010, s. 10).

9 8 Webavis og elevenes digitale dannelse Lærernes didaktiske design: Stilladsering Undervisningsloop Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Elevernes didaktiske design: Læringsaktiviteter Adgang til viden Figur 2: Didaktik en planlægnings- og refleksionsmodel for undervisning i vidensamfundet (Gynther K. r., 2010, s. 58) I en undervisningssituation, hvor der inddrages digitale medier, er der to typer didaktisk design; elevernes og lærernes. Med eller uden lærerens viden vælger eleverne i arbejdet med digitale medier deres eget design, så læreren er nødt til at forholde sig til elevernes valg og kvaliteten af dette valg. Elevernes valg af design skal udfordres af læreren, ellers holder eleverne fast i de mere kendte og traditionelle web 1.0 aktiviteter 1, og dermed trivialiseres mulighederne i web 2.0. For at undgå dette kan modellen i figur 1 bruges til at fastholde nogle vigtige fokusområder i en didaktik, der tager udgangspunkt i elevernes adgang til og brug af web 2.0 ressourcer. Hvis læreren på forhånd fastlægger rammer (adgang til viden) og mål (vidensmål og -produkter) og eleverne udfylder rammerne med deres eget didaktiske design (læringsaktiviter), kan man undervejs gennem undervisnings-, formidlings- og evalueringsloops (stilladsering) nå frem til en fælles læring. 1 Det sker dog kun i deres skolearbejde. I deres fritid bruger eleverne web 2.0 fuldt ud.

10 9 Webavis og elevenes digitale dannelse Web 2.0 ressourcen: Webavis Vi vil i følgende afsnit argumentere for at en af måderne, man kan udvikle elevernes digitale dannelse og bruge faghæfte 48, er ved at arbejde med en webavis. Med en webavis som grundlag kan man inddrage mange andre web 2.0 ressourcer bl.a. animationer, video og lyd. Webavisen kan være med til at udvikle elevernes digitale kompetencer og gennem den autentiske arbejdsform arbejde med evnen til at forstå og udtrykke sig multimodalt. Den stigende mediekonvergens gælder også for aviser på internettet. Mulighederne for at bruge multimodale udtryk er til stede. Noget der er nyt i forhold til konventionelle papiraviser er, at de udnytter de muligheder internettet giver for hurtig kommunikation mellem læserne og avisens medarbejdere. På den måde smelter avisen sammen med begreberne Wiki og Blog. En wiki er en brugergenereret hjemmeside. Ordet wiki stammer for det hawaiianske ord for hurtig (ordnet.dk). Ordet blog er en sammentrækning af ordet weblog, som dækker over en logbog skrevet på internettet.

11 10 Webavis og elevenes digitale dannelse Det konkrete forløb Figur 3 - Forløb med webavis Figur 3 illustrerer et konkret forløb med en webavis på mellemtrinnet. Forløbet strækker sig over en længere periode, og er et samarbejde mellem eleverne i en eller flere klasser på samme skole eller et samarbejde mellem klasser på flere skoler. For at beskrive arbejdet med webavisen vil vi

12 11 Webavis og elevenes digitale dannelse sætte det ind i den kontekst, der er gældende for faghæfte 48. I faghæftet arbejdes der med 4 temaer, som skal facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater samt sørge for, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Tema 1 - Informationssøgning og - indsamling Tema 2 - Produktion og formidling Tema 3 - Analyse Tema 4 - Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Figur 4: De 4 temaer i faghæfte 48 Tema 1 informationssøgning og -indsamling; Arbejdet veksler mellem frivillige og tvungne indlæg. Når eleverne skriver artikler til avisen skal de have styr på fakta. Deres hovedressource for viden er deres egen hverdag. Når denne viden ikke er nok, inddrager eleverne naturligt internettet. Deres første møde med det er med stor sandsynlighed en af internettets søgemaskiner ex. Google. Her bliver det vigtigt, at eleverne kan søge målrettet efter det, de skal bruge. Tema 2 Produktion og formidling Eleverne skal producere mindst et indlæg om ugen. Der åbnes for at indlæggene kan have mange forskellige udtryk. Formidlingen sker, bl.a. når andre elever, lærere, forældre, skoleledere etc. læser og kommenterer elevernes indlæg i avisen. Tema 3 Analyse Eleverne analyserer den viden, der danner baggrund for indlæggene i avisen. Ved at flere elever kan skrive sammen, får de mulighed for at analysere, mens de producerer.

13 12 Webavis og elevenes digitale dannelse Løbende analyseres elevernes indlæg og avisens opbygning. Dette foregår både i webavisen gennem kommentarer til de enkelte indlæg og face-to-face i klassen. Samarbejdet mellem flere skoler, kan også give mulighed for, at eleverne mødes fysisk på tværs af klasser og skoler. Tema 4 Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne kommunikerer, samarbejder og deler deres viden med de andre elever og dem, der læser avisen. Ved at eleverne læser lærernes og de andre elevers indlæg deles den viden de enkelte elever besidder. Faghæftets 4 temaer I de følgende afsnit vil vi gå nærmere ind på, hvad der kan ligge i de fire temaer, og hvordan de hver for sig, kan bidrage til elevernes digitale dannelse. Informationssøgning og -indsamling Vi starter med at se på nogle af de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til læsning, når man vælger, at læsningen foregår på en computerskærm og via internettet. Vi beskæftiger os med, hvordan søgning bliver en del af læsebegrebet, og med hvordan tekster på en computerskærm stiller nye krav til, at læseren kan forstå multimodale udtryk. Søgning er læsning Når man arbejder med IT føjer det flere aspekter til selve læsebegrebet. Vi er vant til at læsning foregår øverst fra venstre og derefter lineært fremad. Indenfor den danskfaglige undervisningsverden taler man om at bruge forskellige læsestrategier til det, man normalt betragter som læsning; forforståelse, afkodning og det at sætte det afkodede ind i en forståelsesramme. Jeppe Bundsgaard argumenterer for at læsning er søgning (Bundsgaard, nr. 3, 2008). Med det mener han, at det at kunne søge og afgrænse de tekster, der er relevante i en given sammenhæng, er en lige så stor del af det at læse, som selve læsningen. Søgning efter relevante informationer bliver ofte betragtet som en teknik, der kan indlæres og automatiseres, men der er meget mere i det end tekniske færdigheder. I vores undervisningseksempel bruger vi platformen Google websteder til at lave vores webavis. Når der er så mange bidragsydere til et websted, bliver tekstmængden hurtig meget stor. Dette

14 13 Webavis og elevenes digitale dannelse organiseres ved at webavisen er bygget op af flere enkeltstående blogs, som samles på forsiden, hvor det nyeste indlæg i de forskellige blogs vises. Desuden kan man ved hjælp af Googles søgemaskine søge efter tekster i webavisen. Ved at inddrage netop Google kan eleverne øve brugen af den søgemaskine, som de fleste også bruger i deres fritid. Dette kan danne grundlag for en autentisk undervisning i hensigtsmæssig søgning på internettet. Googles søgemaskine er en fritekstsøgemaskine. De hits man får frem ved en søgning, indeholder selve det ord man har søgt efter. Derved bliver det en central del af evnen til effektiv søgning, at man er i stand til at finde nøgleord. Ved at lave deres egen webavis får eleverne indsigt i, hvordan det er hensigtsmæssigt at strukturere en side, så den er nem at gå til. De kan arbejde med, hvilke nøgleord der er gode at bruge, og som får deres tekst frem i en søgning. Når søgning er en del af selve læsebegrebet må evnen til at kunne søge effektivt på internettet, være en af de færdigheder, der giver grundlag for digital dannelse. Det er også det faghæfte 48 understreger ved at have fokus på informationssøgning og indsamling som 1. punkt i at facilitere elevernes digitale dannelse. Multimodal læsning I følge Marianne Würtz fokuseres der for ensidigt på læsning, forstået som tekstlæsning, i den danske folkeskole. Hun beskriver, hvordan tekster ikke længere bare er tekster, men nu bliver sat i sammenhæng med billeder, animationer, lyd og så videre. Marianne Würtz definerer multimodale tekster som tekster der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk. (Würtz, nr. 7, 2010). Nutidens tekster er ikke længere domineret af de trykte tekster. Det, at udtrykket ændrer sig, stiller krav til både læseren og skribenten. Man skal kunne analysere og fortolke flere modaliteter. I bogen Byggesten til Danskundervisningen skitserer Martin Jørgensen en Episk værktøjskasse, der forsøger at indkredse hvilke indgange, der kan bruges til at åbne en episk tekst.

15 14 Webavis og elevenes digitale dannelse Figur 5 - Den episke værktøjskasse (Jørgensen & Mosegaard, 2008, s. 145) Det kan være en god idé at bruge den grafiske form til at vise indgange og tilgange til arbejdet med en tekst. Metaforen værktøjskasse siger også, at man ikke skal bruge alt værktøjet hver gang - nogle gange passer den ene slags, mens det andre gange er noget andet, der duer. Vi har med udgangspunkt i Martin Jørgensens model udarbejdet en værktøjskasse, der kan bruges, når vi arbejder med multimodale tekster og udtryk.

16 15 Webavis og elevenes digitale dannelse Figur 6 - Den multimodale værktøjskasse

17 16 Webavis og elevenes digitale dannelse Den multimodale værktøjskasse viser bl.a., hvor mange forskellige måder man kan arbejde med en multimodal tekst på. Men den viser også, hvor mange facetter der er i det multimodale udtryk, og der igennem hvor mange færdigheder og kompetencer man skal beherske for at begå sig i det multimodale landskab. Produktion og formidling Remedierings kompetence Når man skal producere multimodale tekster benytter man sig ofte af de digitale mediers muligheder for remediering. Det kan være man klipper noget sammen, enten i et program på sin computer eller direkte på nettet. En anden mulighed er at man indlejrer eller framer andres produkter i sit eget. Remediering finder sted inden for flere kunstretninger. Indenfor musik, er hiphop det mest oplagte eksempel, da musikken i denne genre, stort set skabes gennem remediering af beats og riffs. Idéen om at genbruge andres ting i nye sammenhænge er ikke ny. Det der nyt, er de tekniske muligheder for at blande udtryksformer, når de digitaliseres. Man kan argumentere for, at det ikke kun er på det tekniske område dette sker. Det handler i lige så høj grad om den måde, vi tænker om medier på. (Nyboe, 2009). Denne nye mulighed for digital remix giver den udfordring, at eleverne kan copy-paste helt ureflekteret. I gymnasierne kæmper man med, at eleverne finder hele opgaver på fx studienet.dk og afleverer dem, som om de selv havde lavet dem. Mange børn og unge kender ikke de rettigheder, der knytter sig til de forskellige digitale medier. Remediering er en naturlig del af web 2.0. I princippet er alt, der er udgivet på internettet beskyttet af ophavsretten. Det hænger bare ikke sammen med den måde især børn og unge bruger internettet på. Creative Commons er et forsøg på at imødegå dette. Ved at mærke sine produkter med forskellige licenser, kan man give andre brugere mulighed for at anvende produktet i forskellige sammenhænge - fra at man må gøre hvad man vil med produktet, til at man kun må se det i sin oprindelige form og sammenhæng. Det må være en del af den digitale dannelse at kende til ophavsret og lovlig brug af remediering. Formidling giver autenticitet Når eleverne har produceret en multimodal tekst er det vigtigt, at der også er et formidlingsaspekt. Det er først når produktet, når ud til modtagerne, at det giver mening. I formidlingen får produkterne eller processen (alt afhængigt af fokus 2 ) autenticitet. Når 2 Nogle gange formidles det producerede, andre gang skal processen formidles.

18 17 Webavis og elevenes digitale dannelse formidlingen er modtaget, bliver det tydeligt om målet er nået, om de rigtige valg er truffet og om form og indhold hænger sammen at det æstetiske aspekt er med. Analyse I den multimodale værktøjskasse, skitserer vi en række indgangsvinkler til at analysere en multimodal tekst. Disse indgangsvinkler er også brugbare, når det gælder produktion. Analyse og produktion er ofte to sider af samme sag. For at producere må man have kendskab til allerede eksisterende produkter, og for at kunne analysere skal man have kendskab til de metoder et produkt er skabt under. Dette fører os frem mod en progression, hvor analyse og produktion går hånd i hånd. Med udgangspunkt i Birgitte Tuftes Zig-Zag-model vil vi skitsere en model for progressionen i mellem produktion og analyse. Eleverne laver et indlæg til webavisen selv eller i fællesskab. Dette indlæg kan derefter blive genstand for en analyse. Analysen kan foretages med forskellige didaktiske perspektiver. I denne sammenhæng er det mest oplagt at se analysen gennem danskfagets perspektiv. I starten vil vi analysere ud fra helheden. Denne analyse kan give grundlag for videre produktion, og skulle gerne kvalificere den videre produktion. Efterhånden som eleverne har gjort dette nogle gange, kan man gå dybere ind i analysen, skille de forskellige modaliteter ad og kigge på dem enkeltvis. I modellen herunder indikerer de forskelligt farvede cirkler en vekselvirkning mellem produktion og analyse. Figur 7 - Vores udvidede zig-zag model. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Det at kommunikere giver grundlag for læring og derved også opøvelse af kompetencer. Lars Qvortrup skriver, at undervisning kan ses som:...den særlige form for kommunikation, hvis

19 18 Webavis og elevenes digitale dannelse intention er at forandre individer i overensstemmelse med forud fastsatte mål. (Gynther K., 2005). Det vil sige at for at være en del af en undervisningssituation forudsættes det, at man mestrer denne kommunikation. Det, at til stadighed, at blive bedre til at kommunikere bliver derfor et bidrag til det dynamiske begreb, man kan kalde livslang dannelse (Nyboe, 2009). IT udvider kommunikationsbegrebet. Karsten Gynther taler om interaktionsnær og interaktionsfri kommunikation. Man kan anskue kommunikation gennem web 2.0 ud fra i hvor høj grad der bliver tingsliggjort, og hvor høj en grad af deltagelse der er. Figur 8 - Kommunikative praksisformer i virtuelle rum (Gynther K. r., 2010, s. 48) her gengivet fra Hans Damgaard Kristensens PowerPoint. I vores sammenhæng kombineres disse praksisformer med face-to-face kommunikation. Der kan være fordele og ulemper ved de forskellige typer. I den interaktionsnære kommunikation er fordelen, at man umiddelbart har mulighed for at se, hvordan modtageren forstår det, der kommunikeres om. Det gør kommunikationen flydende, og man kan reagere på den andens forståelse. Fastholdes kommunikationen kan den lettere give mulighed for refleksion. Ved at føre skriftlige samtaler gennem kommentarer om et indlæg på internettet sættes hastigheden ned, og man slipper for den bundethed af tid, der er i en samtale. Det betyder samtidig, at kommentarerne skal være meget præcise. Der er ikke den samme mulighed for at få direkte respons, og det er nemt at blive misforstået. Forskellen på de forskellige samtaler og hastighedsgraden for respons er forsøgt anskueliggjort i følgende model:

20 19 Webavis og elevenes digitale dannelse Højt krav om hurtig respons Lavt krav om hurtig respons Fysisk samtale Chat Kommentarstrøm Avisindlæg Figur 9 - Kommunikationsformer og krav om respons 3 Den hurtige kommunikation rummer muligheden for en nemmere forståelse af hinanden, mens den langsommere kommunikation giver deltagerne mulighed for større grad af egen refleksion. Ved at veksle mellem de forskellige former, øver eleverne sig i at se disse fordele og ulemper, og dermed blive klogere på deres egen kommunikation. En webavis bestående af en samling af blogs, hvor både eleverne og lærere er skribenter, kommentatorer og medskabere af det didaktiske design, kan forstås som IT som miljø (Gynther K., 2005). Karsten Gynther skelner mellem IT som sprog, IT som ressource og IT som miljø. IT-miljøer rummer mulighed for at gå tilbage til tidligere indlæg, og over tid, kan webavisen virke som både en individuel og en kollektiv portefølje. For at man kan tale om en egentlig portefølje, skal indsamlingen af produkter, i denne sammenhæng blogindlæg, være begrundede. Alligevel mener vi webavisen giver mulighed for at arbejde med de 5 K er som Karsten Gynther refererer til i bogen Blended Learning (Gynther K., 2005); Kognition: Mulighed for at den enkelte kan reflektere over sit eget arbejde (metakognition). Kooperation: Mulighed for at grupper kan producere og evaluere deres arbejde i fællesskab (delte porteføljer). Komplimenter: Anerkendelse af gruppens produkter gennem en længere periode. Kompetence: Mulighed for at etablere kriterier for sammenligning af gruppers arbejde og med en standardiseret norm. 3 Modellen er ikke fyldestgørende, men viser nogle af de kommunikationsformer der er i spil.

21 20 Webavis og elevenes digitale dannelse Kommunikation: Mulighed for at få indblik i gruppens læring med henblik på autentisk vurdering og efterfølgende samtale. På mange skoler er der for tiden fokus på netikette og god opførsel på internettet. Vi ser dette som en del af det, man kan kalde god opdragelse. De nye kommunikationsmuligheder som it giver, giver selvfølgelig også nye muligheder for dårlig opførsel, men i forhold til denne opgave vil vi ikke gå nærmere ind på denne problemstilling, selvom vi anerkender, at udfordringen eksisterer. Fra uformel til formel viden Ifølge Marianne Würtz er børnene i dag digitale indfødte (Würtz, nr. 7, 2010), der i høj grad kan begå sig på internettet med de dertilhørende multimodale udtryk. Dette modsiges af Pisaundersøgelsen fra 2011, hvor danske børn klarer sig dårligt i elektronisk læsning. Der har dog efterfølgende været en del kritik af Pisaundersøgelsens fremgangsmåde. Når vi alligevel tager den med her, er det for at understrege, at selvom eleverne i høj grad kan begå sig på internettet og forstå multimodalitet, så kan de ikke gøre det alene. Eleverne opnår gennem den uformelle læring i deres fritid en masse digitale færdigheder. For at blive kompetente mediebrugere skal færdighederne kvalificeres for at blive en del af elevernes digitale kompetencer. Ved at inddrage elevernes digitale færdigheder i skolen og arbejde videre med dem, opnår vi den gevinst at eleverne føler sig hørt, de bliver medskabere af den undervisning, der foregår eleverne bliver didaktiske designere, og føler ejerskab med det, der arbejdes med. De digitale færdigheder, som eleverne allerede har med, og som inddrages i skolens formelle læringsrum, har potentialet til at blive til digitale kompetencer, og dermed bidrage til elevernes digitale dannelse. Figur 10 - Tavs og sproglig viden (Psykologiens Veje)

22 21 Webavis og elevenes digitale dannelse Når den uformelle og formelle læring arbejder sammen i skolen opstår muligheden for at sætte ord på den tavse viden eleverne har. Billedet af et isbjerg kan illustrere forskellen mellem den viden, der er sat ord på, og den tavse viden. Kun en lille del af vores viden er der sat ord på. Resten befinder sig under overfalden. Ved at italesætte vores tavse viden, kan vi øge den formelle viden. Når den tavse viden skal italesættes foregår det i samarbejde med andre. I det formelle læringsrum kan der opstilles mål, og eleverne kan udvikle kompetencer, der biddrager til den digitale dannelse. Hvorfor arbejde i et virtuelt læringsfællesskab? Undervisningsministeriet lægger vægt på, at der udvikles og integreres nye fleksible og netbaserede undervisningsformer i alle uddannelseslag, for en frigørelse af tid og rum, hvilket passer til samfundets udvikling. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og stramt fastlagt tidsforløb. (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48, 2010). Faghæftet lægger også op til, at skolen skal inddrage vidensamfundets arbejdsformer, som er kendetegnet ved at være åbne, fleksible og projektorienterede. Vi vil bruge forløbet med en webavis til at starte et samarbejde op mellem vores tre skoler, da det vil støtte eleverne i oplevelsen af, at projektet ikke tilhører skoletiden, men rækker ind i deres fritid og dermed i deres uformelle læringsrum. På den måde er det intentionen, at eleverne i højere grad vil føle ejerskab med projektet. Eleverne er vant til at bevæge sig i virtuelle universer, når de er hjemme eller sammen med kammerater på computer og via mobilen. Birgitte Tufte taler også om Mediernes parallelle skole. Børnene er deltagere i et praksisfællesskab, hvor børn lærer af hinanden, når de leger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og er skabende. Denne uformelle læring skal udnyttes i skolen, hvor opgaven er at sætte gang i de formelle læreprocesser. Men som nævnt før er eleverne ikke nødvendigvis derfor kompetente mediebrugere. I skabelsen af et virtuelt læringsfællesskab, forventer vi, at vi kan påvirke og støtte eleverne i at udvikle digitale kompetencer på en meningsfuld og naturlig måde. Samtidig får vi som lærere indblik i den uformelle og tavse viden, eleverne bærer på, og vi kan heraf skabe sammenhæng og mening i fællesskab med eleverne. Vi vil som lærere have eleverne til at udtrykke deres implicitte viden gennem dialog og refleksion,

23 22 Webavis og elevenes digitale dannelse og det forventer vi, kan ske i det virtuelle rum, hvor man tvinges til at være præcis i sin kommunikation og udtryksform. Situeret læring og skolens opgave Al læring foregår i en kontekst. Ved at lade den læring, der foregår i elevernes fritid indgå som en del af skolens kontekst er sandsynligheden for, at eleverne kan tage det lærte med ud af skolen igen større. De digitale mobile medier er nyttige i den sammenhæng, da de kan være med til at fastholde, de erfaringer eleverne gør udenfor skolen. Skolens opgave bliver herefter at skabe rum for, at eleverne kan bearbejde, analysere og kommunikere om deres erfaringer og derved bidrage til elevernes almene og digitale dannelse Denne form for læring kaldes situeret læring (Lave & Wenger, 2003). Ole Sejer Iversen skriver om eleven som læringsnomade, der lærer udenfor skolens fysiske rum, og skolen som en vidensoase, hvor viden samles og bearbejdes. Webavisen kan ses som et eksempel på et sted for samling og bearbejdning af viden. Den pædagogiske merværdi består af teknologiens evne til at mediere mellem skoleviden og hverdagsviden i et socialt rum. Dermed kan IT gøre skoleviden relevant i hverdagen og inviterer hverdagen med ind i skoleverdenen (Iversen, Visioner for Fremtidens Augmenterede skole, 2011) Samspillet med skolen og elevernes verden udenfor er tydeliggjort i følgende model: Figur 11 - Samspillet mellem skolen og elevernes verden udenfor (Iversen, Visioner for Fremtidens Augmenterede skole, 2011)

24 23 Webavis og elevenes digitale dannelse Lærerrollen Ved at arbejde på den måde vi har beskrevet ovenfor, ændrer lærer- og elevrollen sig væsentligt. Traditionelt kan man sige, at læreren har været formidler af viden og eleverne har været modtagerne. Men hvad sker der, når den viden vi mødes om, kommer fra elevernes fysiske eller virtuelle praksisfællesskaber uden for skolen? Lærerens rolle bliver i højere grad at italesætte, strukturere og dele elevernes viden i et fagligt perspektiv. Dette kan gøres ved at opbygge et miljø, hvor eleverne kan udtrykke deres viden gennem forskellige produkter. Man kan tale om forskellige lærerroller gennem sådan et forløb: Forberedelse Didaktisk designer: Opbygning af et fælles sted, hvor eleverne kan udgive deres produkter og bagefter kommunikere om dem. Inspirator: Læreren udgiver nogle produkter, der kan inspirere. Formidler: af læringsmålene. Gennemførelse Vejleder: Læreren stilladserer elevernes læring på elevernes niveau. Vejledningens indhold kan være alt fra emnevalg over valg af produkt til valg af relevant viden. Der kan vejledes på det skrivetekniske eller måden at kommunikere på. Medspiller: Læreren skriver med undervejs på lige fod med eleverne, og byder ind med både artikler og kommentarer. Læreren skal ikke skrive på niveau med eleverne, men heller ikke på et niveau, som ligger uden for elevernes nærmeste udviklingszone. I stedet kan man forsøge at skrive, så eleverne, efter Thomas Ziehes begreb, møder den gode anderledeshed. (Tufte & Christensen, 2010) Evaluering Konsulent: En del af evalueringen foregår gennem elevernes og lærernes kommentarer til hinanden, både i klasserummet og på webstedet. En anden del af evalueringen kan finde sted gennem samtaler læreren løbende foretager med en eller flere elever.

25 24 Webavis og elevenes digitale dannelse Måden læreren arbejder på, kan også illustreres vha. nedenstående figur, som viser det pædagogiske arbejdsmønster med undervisnings-, vejlednings- og evaluerings loops; Opstart Evalueringsloop Elevarbejde Vejledningsloop Formidlingsloop Elevarbejde Evalueringsloop Summativ evaluering Formidlingsloop Elevarbejde... Figur 12: Pædagogisk arbejdsmønster stærkt inspireret af Didaktik 2.0 (Gynther K. r., 2010, s. 84) Efter den summative evaluering illustrerer prikkerne, at selvom det aktuelle forløb måske stopper, så tager læreren og til dels eleverne udgangspunkt i forløbet næste gang de arbejder på denne måde. Ved at læreren selv er aktiv producent på webavisen, stilles lærerens måde at lære på til skue for eleverne. Læreren fremstår som en mesterlærer, der viser og fortæller om egne læringsstrategier. Læringssyn Det grundlæggende læringssyn i vores arbejde med en webavis er, at man lærer gennem samarbejde, dialog, refleksion, gennem den erfaring man får, ved at producere og afprøve og ved at arbejde i nærmeste udviklingszone. Med inspiration i Vygotsky må læreren lokalisere elevens kan zone, som det eleven mestrer og derefter målsætte indenfor kan næsten zonen, som er det eleven kan opnå at mestre indenfor en given tidsperiode, hvis han får muligheden for det. Socialkonstruktivisterne hævder, at virkeligheden konstrueres i en social og personlig sammenhæng. Den viden og de holdninger deltagerne i et praksisfællesskab byder ind med, er det, der skaber den nye viden og deltagernes virkelighedsforståelse. Viden opstår i en skabende proces, og fordi mennesket er nysgerrigt. Gregory Bateson har fokus på kommunikation som det, der fordrer læring. I kommunikationen ligger refleksionen, som Bateson niveaudeler. I forhold til webavisen vil eleverne bevæge sig på niveau 1 3. Simplificeret giver arbejdet med at producere eleverne mulighed for at befinde sig på læringsniveau 1. Mens de reflekterer og kommunikerer om deres egne og de andres produktioner, kan de nå læringsniveau 2. Læringsniveau 3 kan nås, hvis

26 25 Webavis og elevenes digitale dannelse eleverne reflekterer over, hvordan en webavis skal opbygges, så den giver bedst mulighed for egen læring. Teorien om situeret læring fortæller, at læring sker gennem samarbejde. Deltagerne i samarbejdet har forskellige roller og niveauer i samarbejdet og byder ind med forskellige tilgange. Læringen sker i processen, i dialogen og i refleksionen. Deltagerne lærer af og med hinanden og den samlede viden danner grundlag for det videre forløb. Som ny deltager er man i lære hos de mere erfarende deltagere og efterligner deres rolle. Deltagerne opdrager hinanden til læringsfællesskabet. Cooperative learning Nogle elever vil indgå i et praksisfællesskab med kreative forsøg i forhold til arbejdsformer, hvilket læreren skal være åben og imødekommende overfor. De indgår allerede i praksisfællesskaber udenfor skolen og bringer erfaringer herfra med ind i skolen. Metoden, Cooperative Learning (Kagan & Stenlev, 2006), bygger på ovenstående teorier og giver bud på, hvordan man i praksis støtter elevernes kompetencer i et samarbejde med aktiv deltagelse af alle elever. Strukturen kan være en metode til at opbygge elevernes kompetencer i forhold til at fungere i et praksisfællesskab. Lærerens opgaver Udover de konkrete opgaver læreren må påtage sig i undervisning med web 2.0 (webavisen) ligger der de mere personlige krav til læringssynet, som har betydning for læringsmiljøet. Læreren skal; kunne rumme kaos, elever der arbejder på forskellige niveauer og med forskelligt indhold og ressourcer. kunne anerkende elevernes forkundskaber og inddrage eleven som meddidaktiker. kunne acceptere ikke at være altvidende og turde kaste sig ud i nye programmer og fagområder. være villig til at inddrage internetressourcer og digitale lærermidler på lige fod med de analoge medier. indgå i et problemløsende fællesskab sammen med eleverne.

27 26 Webavis og elevenes digitale dannelse være i stand til at omdefinere sin rolle, han skal ikke kun være den der formidler viden, men også den der sammen med eleverne tilrettelægger og systematiserer læringsprocesserne. kunne få elevernes tavse viden frem gennem dialog - det faglige skal italesættes. ikke være bange for at sætte sig selv på linje med eleverne man skal turde lade sin lærerrolle komme i spil. Lærerens rolle bliver i højere grad at italesætte, strukturere og dele elevernes viden i et fagligt perspektiv. Dette kan gøres ved at opbygge et miljø, hvor eleverne kan udtrykke deres viden gennem forskellige produkter. Det handler som lærer så om, at få øje på den tavse viden eleverne har fået gennem deres arbejde med at planlægge og producere. Det er ved at lytte nærværende og spørge undersøgende til en person, som fortæller, at personen lærer sig selv at kende. Fortællingen giver anledning til genfortolkning af det skete, af værdierne og følelserne. Fortællingen giver også anledning til at tænke ud over historien og ind i det endnu ikke gjorte. Historier, som lyder troværdige, og som giver mening, får betydning. Det kræver at læreren er stærkt fagligt funderet, da han ikke selv helt kan planlægge hvornår de faglige temaer bliver aktuelle. Opgaven bliver at stilladsere, dvs. at læreren skal stå for forarbejdet, rammesætningen og valg af relevante ressourcer, som eleven efterfølgende kan supplere gennem informationssøgning. Læreren skal stilladsere elevernes didaktiske design. Undervejs i forløbet styrer læreren gennem vejledning og refleksion med fokus på målsætning. Der skal opstå en vekslen mellem lærer- og elevstyring. Birgitte Holm Sørensen m.fl. taler i Skole 2.0 om lærerpositionen som skiftende mellem at foregå på et horisontalt og et vertikalt niveau. På det horisontale niveau er elev og lærer kompetence- og vidensmæssigt ligestillede måske ved eleverne nogle gange mere end læreren. Lærer og elever lærer sammen og af hinanden. På det vertikale niveau er det læreren som rammestyrer, målsætter, bedømmer, evaluator etc., den der styrer processen. Læreren skal kunne skifte mellem det horisontale og vertikale niveau. Elevrollen Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48, 2010).

28 27 Webavis og elevenes digitale dannelse Det er ikke kun læreren, som skal håndtere nye udfordringer i en nytænkning af didaktikken med web 2.0. Fra at modtage viden ved at lytte og besvare i en mere traditionel lærerstyret undervisning, skal eleverne lære at begå sig i en elev-lærerstyret undervisning, hvor de selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren og de andre elever. Læreren har rammesat forløbet og elevens opgave bliver at udvælge indhold, metode og udtryksformer, hvilket kræver både selvstændighed og ansvarlighed. Gennem forløbet med webavisen vil undervisningen veksle mellem at være lærerstyret og elevstyret (jf. afsnit om zig-zag model og undervisningsloops). Eleven skal indgå i praksisfællesskabet og anerkende de forskellige roller, han har kompetencer til at indtage. Har eleven kompetencer, som andre kan få glæde af, skal eleven kunne vejlede andre og modsat kunne modtage vejledning og viden fra en jævnaldrene. Eleverne skal videndele. De kan ikke altid få vejledning af læreren, de skal kunne give og modtage vejledning af hinanden. Det kræver kommunikationskompetencer at kunne videregive og modtage informationer, både når der er tale om praktiske instruktioner og når det er informationer, der kræver overvejelser og holdninger i forhold til videre diskussion. Arbejder man fx som før nævnt i Cooperative Learning rammen, skal eleven kunne arbejde under den tildelte rolle. I faghæfte 48 lægges der op til, at eleverne arbejder autentisk skolens virkelighed skal afspejle det øvrige samfunds virkelighed....skolen inddrager videnssamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48, 2010). I webavisen hentes indholdet fra elevernes egen verden. Nogle gange kommer indholdet fra fysiske oplevelser andre gange fra medier. Eleverne skal lære at tænke som journalist, redaktør, fotograf osv. altså autentisk. Vigtige emner i forhold til at kunne indgå i samfundet som en ligeværdig medborger er at kunne tage ansvar for sin egen læring, at kunne samarbejde og diskutere, at lytte og komme med løsningsforslag, at koordinere med andre og at strukturere sin egen tid. I faghæfte 48 kan man sige, at eleverne har 4 roller;

29 28 Webavis og elevenes digitale dannelse Elevroller i faghæftet Modtager eleverne analyserer og tolker Afsender eleverne skaber, producerer og publicerer Deltager eleverne kommunikerer, videndeler og samarbejder Undersøger eleverne forholder sig kristisk undersøgende Figur 13 - Elevroller i faghæftet Elevroller i webavisen I forhold til de fire elevroller i faghæftet har vi visuelt beskrevet de elevroller, der er i spil, når vi arbejder med en webavis;

30 29 Webavis og elevenes digitale dannelse Kommentator Journalist Redaktør MODTAGER Anmelder Forfatter AFSENDER Layouter Læser Fotograf Figur 14 - Elevroller i forhold til at være modtager Figur 15 - Elevroller i forhold til at være afsender Didaktiker "Praksis- fælle" DELTAGER Sparringspartner Networker Figur 16 - Elevroller i forhold til at være deltager Den sidste af faghæftets elevroller er rollen som den kritisk undersøgende i forhold til it. Det er en rolle eleverne altid skal have. Lige meget hvilken aktuel rolle eleverne har, skal de være kritisk undersøgende. Den undersøgende kritiske rolle kan bl.a. ses gennem faglige valg, via valget af passende udtryksform, gennem måden der kommunikeres på osv. Man kan også argumentere for, at rollen som praksisfælle deltager i det lærende praksisfællesskab er en rolle eleverne hele

31 30 Webavis og elevenes digitale dannelse tiden skal være bevidste om. Det kræver åbenhed, gode kommunikationsevner og empati at være en del af det fællesskab og sætte sig selv og sin læring i spil. Elevernes digitale kompetencer Gennem arbejdet med webavisen opøver eleverne deres digitale kompetencer. Karsten Gynther taler om de digitale kompetencer delt op i Informationskompetence, Didaktisk kompetence og Remedieringskompetence (Gynther K. r., 2010). Informationskompetence - evnen til at søge, validere og vurdere information og vurdere hvilke kilder, der er hensigtsmæssige at anvende. Gennem søgeteknik og kritisk vurdering at finde den information, som de mener, er relevant for deres produkt. Didaktisk kompetence kompetencen til at didaktisere, evaluere og revidere sine ressourcestrategier. Elevernes arbejdsproces kører efter en model, hvor de stopper op og vurderer strategi, produkt og arbejdsform, tilpasser og arbejder videre. Remedieringskompetence vurdere konsekvenser af kopiering og redigering og være i stand til at producere et kreativt remix, altså et produkt med helt nye indholds- og udtryksformer. Elevernes udvælgelse af udtryksform og indhold skal give mening i forhold til det, de ønsker at fortælle. Eleverne bliver som følge af denne arbejdsform didaktiske med-designere. Læreren indgår løbende i gruppernes arbejdsproces som teknisk og faglig sparringspartner. Men når eleverne arbejder uden for skolens tid og rum, arbejder de selvstændigt og skal selv tage beslutninger af faglig og teknisk karakter (Okkels & Christensen, nr. 4, 2010). Kompetenceniveau Når eleverne inddrages som didaktiske designere rykker de ifølge Erling Lars Dales (Gynther K. r., 2010) kompetenceniveauer til det, han kalder K2. Dale beskriver tre planlægningskompetence-

32 31 Webavis og elevenes digitale dannelse niveauer indenfor undervisningen: K1 K2 K3 Lærer og elev deltager i undervisningen. Lærer og elev didaktiserer undervisningen. Læreren vurderer undervisningen på et teoretisk plan. Figur 17 - Oversigt over Dales 3 kompetenceniveauer Konklusion Birgitte Holm Sørensen taler om, at med internettet og den mobile teknologi der er tilstede i videnssamfundet, så må informationsteknologien ses som en omgivelse. Vi har brug for itrelaterede kompetencer som ud over nogle helt basale færdigheder i forhold til teknikken, handler om kompetencer til digital medieproduktion, til kritisk informationssøgning, til at fortolke de digitale mediers indhold og udtryk samt kompetencer til at deltage i online fællesskaber. (Sørensen, Skole 2.0: It og læring, 2010) At it er en naturlig del af videnssamfundet gør, at det ikke giver mening at tale om digital dannelse, ligesom det heller ikke giver mening at tale om analog dannelse. Det digitale er en selvfølgelig del af det samfund vi, ifølge folkeskolens formålsparagraf, skal gøre eleverne fortrolige med. Dannelse uden it-kompetencer er utænkelig. Det, der mangler, er at folkeskolen tager denne opgave på sig. En måde at støtte arbejdet med at integrere de digitale medier i lærernes undervisning, er at arbejde målrettet med faghæfte 48 s 4 temaer. Når elevernes uformelle læring gøres til genstand for undervisningen, fritstiller det ikke lærerens rolle som fagdidaktikker. Derimod stiller det skærpede krav til at læreren kan se elevernes processer og produkter med et fagligt perspektiv, og hjælpe eleverne til at gøre det samme. På skolerne er det nødvendigt at diskutere den pædagogiske grundholdning, da den kommer i spil. Videnssamfundets skole udfordrer en behavioristiske tankegang, som stadig er en stor del af den praksis, der foregår i skolen. Måske er den tankegang en bremseklods i skolens udvikling.