AFTAGERPANELMØDE 2016

Transkript

1 AFTAGERPANELMØDE 2016 SKOLE FOR INFORMATIONS - OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI 18. NOVEMBER 2016

2 Dagsorden 9.00 Velkomst og præsentation Uffe Kjærulff Intro 9.15 Hvad rør sig på AAU / SICT Uffe Kjærulff Info 9.45 Data Science - Indledende idéer til et bachelor- og kandidatforløb Pause Produkt- og designpsykologi revision af studieordning - Hvilken retning skal uddannelsen justeres i? Bent Thomsen Nikita Kharlamov Præsentation og diskussion Præsentation og diskussion Kandidatuddannelse i robotteknologi Thomas Bak Præsentation og diskussion Frokost Fra universitet til arbejdsmarked hvordan understøtter AAU bedst? - Kompetenceafklaring og jobsøgning for studerende - Information til virksomheder om kompetenceprofiler for kandidatuddannelser Line Randa og Sarah Namita Nauer Præsentation og diskussion Genakkreditering af medialogi - Tiltag for kvalitetsløft, fastholdelse, øget relevans mm. - Strategi for lettelse af overgang til arbejdsmarkedet Bacheloruddannelse i Computer Engineering ny titel, nyt sprog mm. - Profil og modulindhold Claus B. Madsen og Uffe Kjærulff Jens Myrup Pedersen Præsentation og diskussion Præsentation og diskussion Afrunding Uffe Kjærulff Opsummering og evaluering 2

3 Deltagere Henrik Weide, Game Programmer, CEGO Gitte Klitgaard, Agile Coach, Owner Native Wired Michael Trangeled, Principal, netcompany (deltager på vegne af André Rogaczewski) Jan Aagaard, Executive Manager, DEIF A/S Sigrid Boesen, Front-end UX/web developer, MapsPeople Søren Eskildsen, Specialist/COO, BookBites A/S Bjørn Flindt Temte, Digital Transformation Lead, Karnov Group Nikolaj Hedegaard Arndt, Development Manager, Danske Bank (deltager på vegne af Philip Bredal) Uffe Kjærulff, Studieleder, SICT Kristian G. Olesen, Institutleder, Institut for Datalogi Lone Leth, Studienævnsformand, Datalogi Jonas Sand Madsen, Studienævnsnæstformand, Datalogi Thomas Bak, Professor og Sektionsleder, Institut for Elektroniske Systemer Ove Andersen, Studienævnsformand, Elektronik og IT Anna Ravnborg, Studienævnsnæstformand, Elektronik og IT Hans Jørgen Andersen, Institutleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Claus B. Madsen, Studienævnsformand, Medieteknologi Bent Thomsen, Lektor, Institut for Datalogi (oplægsholder) Nikita Kharlamov, Lektor, Institut for Kommunikation (oplægsholder) Line Randa, Fuldmægtig, Karrierecentret (oplægsholder) Sarah Namita Nauer, Fuldmægtig, Karrierecentret (oplægsholder) Jens Myrup Pedersen, Lektor, Institut for Elektroniske Systemer (oplægsholder) 3

4 Hvad rør sig på AAU / SICT? Bevægelse i universitetsverdenen AAU-strategi ( Viden for Verden ) Fakultetsopdeling Skole for IKT (SICT) en kort præsentation Hvad bokser vi ellers med? Institutionsakkreditering Faldende bevillinger (2 % om året) Omlægninger Frafald og træg overgang til arbejdsmarkedet Genansøgning om akkreditering af medialogi 4

5 Bevægelse i universitetsverdenen Tidligere Stigende ressourcesituation Fokus på eliteforskning Entreprenante udviklinger Organisatorisk kreativitet Forandring Generel begejstring og konkrete specifikke ubehageligheder Erobre omverdenen Top-down og bottom-up Central handlekraft Fremover Stagnerende ressourcer Fokus på impact Innovation med synlig og konkret værdiskabelse Organisatorisk effektivitet Forankring Langt ubehageligt træk med enkelte behageligheder Omverden (aggressiv) med forventninger og konkurrence Bottom-up og top-down Støtte decentral handlekraft Kilde: Søren Barlebo Rasmussen, Mobilize 5

6 AAU-strategi ( Viden for Verden ) 1. Forskning 2. Uddannelse 3. PBL 4. Vidensamarbejde 5. Kompetence, organisation og ledelse 6. Identitet, kultur og kommunikation 7. De administrative områder 6

7 Viden for Verden (1): Forskning [...] øge andelen af bidrag til anerkendte og velrenommerede publikationer og ved at hjemtage flere prestigefyldte bevillinger [...] skærpet blik for forskningsmiljøernes potentiale, udvikling og kapacitet, og det sikres, at forskerne får støtte fra administrative medarbejdere igennem ansøgningsproces og projektperiode [...] suppleres med interessevaretagelse i de fora, hvor rammevilkår og calls formuleres AAU styrker arbejdet med at identificere og udvikle spirende forskningstalenter gennem en samlet talentudviklingsindsats [...] AAU styrker den helhedsorienterede forskning og udvikler nye styrkepositioner indenfor områder, hvor der er et uudnyttet potentiale for samarbejde mellem vores monofaglige forskningsmiljøer. Det sker ved at igangsætte 3-5 tværvidenskabelige forskningsprojekter med deltagere fra forskningsmiljøer på tværs af universitetets hovedområder. 7

8 Viden for Verden (1): Uddannelse Der opstilles relevante parametre for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. [...] kortlægge fremtidens uddannelser. [...] diskutere de karakteristika, som uddannelser, designet til fremtidens samfund, bør indeholde. [...] bæredygtige optag af motiverede og velovervejede studerende [...] strategi for rekruttering af fremtidens studerende [...] Potentialet for vækst i efter- og videreuddannelsesporteføljen skal afdækkes, og der skal udvikles en plan for området. [...] styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling [...] udvikler løbende [...] universitetets kvalitetssikringssystem [...] udvikles et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø [...], der [...] kan sikre de studerendes aktive inddragelse i udformningen af studiemiljøet [...] 8

9 Viden for Verden (1): PBL [...] iværksættes [...] forsknings- og uddannelsesudviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBL-praksis [...] og skabe udvikling af denne [...] anvendelse af IT i PBL samt studerendes motivation og læring. [...] videreudvikle og fortsat dokumentere vores problembaserede læringsmodel, så den [...] imødekommer uddannelsessøgendes og samfundets lærings- og kompetencebehov. Et første skridt bliver at integrere IT direkte i modellen. [...] PBL integreres som eksplicit læringsmål i alle studieordninger. Nyansatte introduceres systematisk til PBL, og institutlederne udarbejder en plan for og sikrer løbende opkvalificering af undervisernes PBL-kompetencer og IT-kompetencer. 9

10 Viden for Verden (1): Vidensamarbejde [...] plan for understøttelse af universitetets samarbejde med det omgivende samfund. Planen skal fremme integration mellem uddannelse, forskning og vidensamarbejde, f.eks. gennem fysiske, organisatoriske og virtuelle samarbejdsplatforme. Planen skal omfatte det organisatoriske/administrative set-up, et fokus på at kunne dokumentere effekten af vidensamarbejde og en øgning af den eksterne finansiering. AAU s iværksætteraktiviteter for studerende og medarbejdere skal øges. Der skal etableres et fleksibelt inkubatormiljø tilknyttet et program til understøttelse af bl.a. idégenerering, forretningsudvikling, prototyping, proof-of-concept-udvikling osv. 10

11 Viden for Verden (1): Kompetence, organisation og ledelse Der udvikles en kompetencestrategi indenfor forskning, undervisning, vidensamarbejde og administration, der har fokus på både talentudvikling, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Formålet er at sikre den fornødne kompetenceopbygning. AAU s ledere skal gennem aktivt lederskab og involvering af medarbejderne skabe rammerne for en balanceret tilrettelæggelse af arbejdet indenfor både forskning, undervisning, uddannelsesudvikling, vidensamarbejde og administration. Der udarbejdes en plan for ledelsesudvikling på AAU. Formålet er at sikre en kompetent ledelse af universitetet. 11

12 Viden for Verden (1): Identitet, kultur og kommunikation Der opstilles rammer for et projekt, som skal styrke AAU s identitet og sammenhængskraft og danne grundlag for universitetets kommunikationsaktiviteter. Det skal stå tydeligt for alle, hvad vi tror på, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde. Centralt i projektet er, at det tager udgangspunkt i AAU s fire særkender. [Problemorientering, Samarbejde, Engagement og Forandring.] 12

13 Viden for Verden (1): De administrative områder Sammenhængskraft mellem de administrative områder Optimeret organisationsforståelse og -struktur Workshops om servicekultur TAP MUS skema videreudvikles Administrative medarbejdere tættere på brugerne Kompetencer og ressourcer Projektledelse Proces- og forandringsledelse Lederudviklingsforløb, ledergrundlag og lederværktøj Systematisk kompetenceudvikling Det digitale AAU Digitalt understøttede processer [...] Digitalt understøttet samarbejde [...] Digital robusthed [...] Forenkling regler og processer Gennemgang og tilretning af regler/vejledninger Opdatering af AAU Håndbog Afbureaukratisering 13

14 Fakultetsopdeling Pr. 1. januar 2017 vil Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet være opdelt i to nye fakulteter: Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet (ENGINEERING / ENG) ~ studerende Institut for Byggeri og Anlæg Institut for Energiteknik Institut for Fysik Institut for Kemi og Biovidenskab Institut for Matematiske Fag Institut for Mekanik og Produktion Statens Byggeforskningsinstitut Skole for Ingeniør- og Naturvidenskab Det Tekniske Fakultet for IT og Design (TECH) ~ studerende Institut for Arkitektur og Medieteknologi Institut for Datalogi Institut for Elektroniske Systemer Institut for Planlægning Skole for Arkitektur, Design og Planlægning Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi 14

15 Skole for IKT (SICT) studerende Tre faglige områder med hvert sit studienævn Datalogi (950 studerende) Elektronik (580 studerende) Medieteknologi (870 studerende) Samarbejde med tre primære institutter Institut for Datalogi Institut for Elektroniske Systemer Institut for Arkitektur og Medieteknologi Derudover rekvireres undervisning fra yderligere ca. 5 institutter 15

16 Uddannelser under Studienævn for Datalogi (950 studerende) Bach. og kand. i datalogi (scient.) (200 studerende) Bach. og kand. i software (polyt.) (390 studerende) Bach. og kand. i informatik (scient.) (50 studerende) Bach. i informationsteknologi (scient.) (100 studerende) Bach. og kand. i interaktionsdesign (scient.) (125 studerende) Internationale kandidatuddannelser (75 studerende) Data Engineering (scient.) Embedded Software Systems (polyt.) Machine Intelligence (scient.) Computer Science (IT) (scient.) Samles formodentlig under titlen Computer Science (IT) 16

17 Uddannelser under Studienævn for Elektronik og IT (580 studerende) Bach. og dip.ing. i elektronik og it (135 studerende) Bach. og dip.ing. i internetteknologier og computersystemer (25 studerende) Bach. og dip.ing. i elektronik og datateknik (Esbjerg) (60 studerende) Bach. i robotteknologi (150 studerende) Bach. og kand. i produkt- og designpsykologi (65 studerende) 6 kand.-udd. inden for elektronik (cand.polyt.) (90 studerende) Kand. i innovative kommunikationsteknologier og entreprenørskab (cand.polyt.) (Kbh.) (50 studerende) 17

18 Uddannelser under Studienævn for Medieteknologi (870 studerende) Bach. og kand. i medialogi (scient.) (590 studerende) Aalborg: 265 studerende København: 295 studerende Esbjerg: 30 studerende (lukker) Bach. i it, kommunikations- og medieteknologi (130 studerende) Kand. i lysdesign (60 studerende) Kand. i lyd- og musikteknologi (polyt.) Aalborg: 11 studerende København: 25 studerende Kand. i service system design (75 studerende) 18

19 Optag på ikt-bacheloruddannelser i DK og SICT Absolut Samlet bach.optag, SICT KU CBS ITU DTU SDU AU AAU Samlet bach.optag, SN DSN ESN MSN Kilde: It-vest 19

20 BSc intake: Engineering vs. science (SICT-Aalborg) Engineering programmes Software Electronics & IT Internet Technologies & Computer Systems Robotics Engineering Psychology Science programmes Computer Science Informatics Information Technology Interaction Design Medialogy Eng Sci

21 Hvad bokser vi med på SICT? Stigende frafald Stigende diversitet i studentermassen Fastholdelse og studievejledning Rekruttering Optagelse af dygtige og motiverede studerende Alt for få kvinder (< 5% på de mest tekniske uddannelser) For få studerende på elektronikuddannelserne Træg overgang til arbejdsmarkedet Relativt lang tid fra dimission til 1. job 25

22 Fastholdelse eksempler på tiltag Studiecafé Studenterudviklingssamtaler Obligatoriske refleksionsopgaver Get-together på tværs af årgange Besøg / gæsteforelæsninger fra virksomheder (fx tidligere studerende)?? 26

23 IT-camp for piger i Aalborg i marts dage før Påske (48 timer) 25 piger fra hele landet, år Projektarbejde i grupper Undervisning (programmering mm.) 7 kvinder fra it-uddannelser Virksomhedsbesøg (DEIF og NetCompany) Besøg hos Business Aalborg Socialt samvær Gratis deltagelse Økonomi: AAU, It-vest og virksomhedssponsorater Stor medieopmærksomhed AU-koncept: 3 dage i efterårsferien (siden ca. 2008) 27

24 Fra uddannelse til job hurtigt E-kandidatuddannelser: Ledighed efter 6 mdr. over grænseværdi på 31% kvartal KOM Dim. Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % 10/ ,6 18,0 12,0 6,9 0,9 0,0 0,0 0,0 11/ ,6 36,4 32,8 33,4 27,3 26,5 11,5 12,4 12/ ,9 0,1 0,1 0,0 CA 10/ ,9 28,1 16,8 7,7 2,4 0,0 0,0 0,0 11/ ,6 23,8 15,4 13,6 9,0 0,5 0,0 0,1 12/ ,1 33,2 22,3 8,1 VGIS 10/ ,2 15,6 6,7 3,9 8,5 0,0 0,0 0,0 11/ ,4 11,2 6,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12/ ,1 47,3 14,0 2,0 AKSIG 11/ ,0 58,9 36,9 18,3 7,1 0,0 3,8 7,0 12/ ,3 46,8 36,9 15,3 Årsager: Starter med at søge job i det nordjyske område (hvor der ikke er jobs nok), og først senere udenfor regionen Manglende kompetenceafklaring? Manglende realisme?... 29

25 Fra uddannelse til job hurtigere... Kandidatuddannelsen i medialogi Manglende kendskab til uddannelsen i industrien Manglende kendskab blandt studerende til industrien Konkrete tiltag (eftermiddagens program) 30

26 Ledighed under grænseværdi efter 6 mdr. hvordan? Oplysning til kommende dimittender Kontaktskabelse mellem virksomheder og dimittender Samarbejde med erhvervscentre på AAU, DSE, ITB, IDA m.fl. Tidlig bevidsthed om jobsituation/-søgning Kompetenceafklarings- og jobsøgningskurser for kandidatstuderende Information til virksomheder om kompetenceprofiler for uddannelser NB: Strategi for lettelse af medialogi-kandidaters overgang til erhvervslivet under punktet Genakkreditering af medialogi 31

27 Data Science Indledende idéer til et bachelor- og kandidatforløb v/ Bent Thomsen 32

28 Produkt- og designpsykologi Hvilken retning skal uddannelsen justeres i? v/ Nikita Kharlamov 33

29 Kandidatuddannelse i robotteknologi v/ Thomas Bak 34

30 Fra universitet til arbejdsmarked Hvordan understøtter AAU bedst? v/ Line Randa og Sarah Namita Nauer 35

31 Genakkreditering af medialogi Tiltag for kvalitetsløft, fastholdelse, øget relevans mm. Strategi for lettelse af overgang til arbejdsmarkedet v/ Claus B. Madsen og Uffe Kjærulff 36

32 Udfordringer og mulige årsager de store linjer De let målelige ting: Alt for højt frafald (primært på første studieår) Alt for høj ledighed frem til ophør af dagpenge Viden om årsager, frafald: Mange studerende oplever at uddannelsen er mere teknisk end de troede Mange studerende har vanskeligheder med det tekniske indhold Mange studerende vil gerne have mere virkelighed ind i studiet 50% MAT B studerende falder fra, mod 25% MAT A studerende (alle har høje karakterer grundet dimensionering) Mulige årsager, ledighed: Mange føler sig ikke stærke nok på IT kompetencer Mange har urealistisk drøm om indhold af første job For få laver projekt med eksternt samarbejde hvor partneren er mulig arbejdsgiver En del prøver at starte noget op selv 37

33 Hvad kan en Medialog? Systematically conceive, design, implement, program, and evaluate prototypes of digital media products (including their software) targeted at specific users, e.g., apps, web pages, games, audiovisual installations, tangible interfaces, virtual reality experiences, augmented reality technologies, etc. Analyze, apply, and develop theories and technologies behind digital media products and their software. Design and carry out iterative development processes that generate knowledge about users and feed this into product designs to optimize the user experience in a given context. Operate effectively as a member of a multi-disciplinary research & development team in collaboration with clients and representative users. Design and carry out scientifically sound experiments to evaluate media products and prototypes, as well as analyze and communicate the results thereof. 38

34 Det budskab vi i hvert fald ikke har fået godt nok ud En Medialogi-kandidat har 20 ECTS programmeringskurser bag sig Har 5 ECTS audio-processeringskursus Har 5 ECTS grafik-programmeringskursus Flere andre kurser der kræver implementation på et eller andet niveau Implementation og evaluering af software på samtlige 10 semestre Et salgspunkt hidtil: Medialogi fører unge med MAT B baggrund ind i en stærk IT uddannelse 39

35 Hvad gør vi, eller overvejer at gøre? Gør/har gjort: Komplet sanering af alle tilgængelige beskrivelser af studiet (hypotese: færre ind på studiet med forkerte forestillinger om indhold) Obligatorisk programmering på MSc uddannelsen (hypotese: lettere overgang til arbejdsmarkedet) Kraftig fokus på projekter med eksternt samarbejde (hypotese: lettere overgang til arbejdsmarkedet) Overvejer: Skift af titel fra Medialogi til f.eks. Media Computing (hypotese: færre ind på studiet med forkerte forestillinger om indhold) Bruge Unity som platform for tidlig læring i programmering (hypotese: flere med på vognen fra starten) Kræve MAT A som adgangsniveau (hypotese: reduceret frafald) Indføre samtale med ansøgere 40

36 Strategi for lettelse af medialogi-kandidaters overgang til erhvervslivet mål 1. Styrkelse af de studerendes forståelse af typiske jobprofiler for medialoger 2. Styrket bevidsthed om egne kompetencer samt oparbejdelse af viden om god jobsøgningsadfærd 3. Styrket viden blandt potentielle aftagere om kompetenceprofilen for kandidater i medialogi 4. Sikring af, at såvel bachelorer som kandidater i medialogi opnår solide programmeringskompetencer 41

37 Strategi for lettelse af medialogi-kandidaters overgang til erhvervslivet handlinger 1. Mål 1+2: Karrierecentret gennemfører kompetenceafklarings- og jobsøgningsforløb for 8. og 10. semester i F17, 9. semester i E17 og 10. semester i F18. Forløbet forventes også gennemført for fremtidige hold af kandidatstuderende. 2. Mål 1+2: Pamflet målrettet bachelor- og kandidatstuderende i medialogi med beskrivelse af grundkompetencer for medialoger, præsentation af fordelingen af jobprofiler for hidtidige kandidater, samt testimonials fra tidligere dimittender og aftagervirksomheder, som sætter ord på medialogers typiske erhvervsfunktion. 3. Mål 3: Pamflet målrettet virksomheder, som skal gøre dem opmærksomme på medialogers kompetencer. 4. Mål 3: Samarbejde med brancheorganisationer i udbredelsen af kendskabet til medialogers kompetenceprofil, fx ved hjælp til distribution af information (pamflet) om uddannelsen. 5. Mål 4: Mindre revision af studieordningen for kandidatuddannelsen i medialogi for at styrke de studerendes programmeringskompetencer. Et valgfrit programmeringskursus udskiftes med et obligatorisk programmeringskursus, og kursets indhold justeres i retning af "klassiske datalogiske" programmeringselementer. 6. Mål 4: Revision af studieordningen for bacheloruddannelsen i medialogi i 2017, hvor der blandt andet vil være særlig opmærksomhed på opnåelse af gode programmeringskompetencer. 7. Mål 1+2+3: Revision af studieordningen for kandidatuddannelsen i medialogi i 2017, blandt andet med indarbejdelse af en ramme for projektorienteret forløb på 3. semester, hvor de studerende laver projekt mens de opholder sig i en virksomhed. 42

38 Hvad laver medialoger? Baseret på 158 LinkedInprofiler for dimittender fra Næsten 1/3 arbejder med softwareudvikling Alle arbejder inden for uddannelsens kompetenceområde eller områder, hvor uddannelsens kompetenceprofil er relevant Ca. halvdelen er optaget med B-niveau i matematik Teaching; 1% System administration; 1% Software development; 31% Web development; 9% Animation; 1% Consultancy; 15% Interaction design; 10% Game design; 4% Game programming; 8% Graphic Research; 9% design; 4% Management; Media 5% production; 3% 43

39 Pamflet til virksomheder om medialogi (udkast) 8 sider 44

40 Pamflet til medialogi-studerende (udkast) 12 sider Name: Camilla Schnatterbeck Current employment: UVdata A/ S, Nørresundby Job category: Design Job title: UX designer Employed since: September 2016 Graduated: 2016 LinkedIn Profile: bit.ly/ camillaschnatterbeck In my job as a UX designer, I contribute in bridging design and concrete implementation. I help ensure that products are compatible with the reality and context for which they are intended. Medialogy has given me a strong basis for actively including users in the research, design and evaluation phases, enabling me to develop products consistent with their needs. During my studies, the common denominator was to develop solutions based on real-world problems which, as a UX designer, you must be pr epared to handle. The focus on pr ogramming in Medialogy has giv en me br oad technical competences, allowing me to realise concepts and design ideas for functioning interactive prototypes where I can revise solutions effectively. With my background in Medialogy, I am able to contribute in all phases, but my true strong suit is my competence to create solutions which ensure good user experience!... 45

41 Fokuspunkter for diskussion Bør vi fastholde uddannelsens titel? engelsk som uddannelsens sprog? matematik på B-niveau som adgangskrav? Fordele og ulemper ved brug af f.eks. Unity som platform for programmeringsundervisning Er der brug for medialoger? Nu? Fremover? Er strategien for lettelse af medialogi-kandidaters overgang til arbejdsmarkedet den rette? 46

42 Bacheloruddannelse i Computer Engineering Ny titel, nyt sprog samt justeret profil og modulindhold v/ Jens Myrup Pedersen 47

43 Afrunding Evaluering af mødet Dagens emner Indlæggene indhold, omfang Behov for ændret struktur Behov for fokus på specifikke uddannelser: Ad hoc-bemanding Emner for kommende møder Hvad er strategien og visionen for samfundet om 20 år (de langsigtede udfordringer)? Samarbejde mellem studerende og virksomheder Employability højere grad af fokusering på overgang til arbejdsmarked Understøttelse af talentprogram for studerende (under udarbejdelse) PBL og CDIO videreudvikling af PBL Fastholdelse af studerende (motivering, perspektivering, aktiv læring,...)?? 48