Aftagergruppemøde Studienævn for Datalogi og Studienævn for Elektronik og IT

Transkript

1 Mødereferat Emne: Aftagergruppemøde Studienævn for Datalogi og Studienævn for Elektronik og IT Dato: 1/ Referent: Deltagere: Mette Andersen Uffe Kjærulff, Studieleder SICT Kristian G. Olesen, Institutleder, Institut for Datalogi Børge Lindberg, Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer Medlemmer af Aftagergruppe, Studienævn for Datalogi: Henrik Weide, Game Programmer, CEGO Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired Thomas Jørgensen, Forretningsudvikler Philip Bredahl, Development Director for Cash Management IT, Danske Bank Line Søborg Rasmussen, Talent koordinator, Danske Bank Michael Trangeled, Principal, Netcompany Lars Yde, Stofa/SydEnergi (ad hoc medlem, deltager i eftermiddagsprogrammet) Medlemmer af Aftagergruppe, Studienævn for Elektronik og IT: Jan Aagaard, Senior Vice President R&D, DEIF A/S Claus Siggaard Andersen, Programme Manager, Telenor DK Rune Domsten, CEO, 3D Visionlab og Domsten2000 Studienævnsmedlemmer, Studienævn for Datalogi: Lone Leth Thomsen, Studienævnsformand Ulrik Nyman, Lektor Jonas Sand Madsen, Næstformand, Studerende Lukas Bjørn Leer Bysted, Studerende Studienævnsmedlemmer, Studienævn for Elektronik og IT: Ove Andersen, Studienævnsformand Jan H. Mikkelsen, Lektor Thomas B. Moeslund, Professor Henning Olesen, Lektor Tatiana Kozlova Madsen, Lektor Jacob Kjærsgaard, Næstformand, Studerende Pelle Andersen, Studerende Studienævnssekretærer: Vivi Juul-Pedersen, Studienævn for Elektronik og IT Mette Billeskov, Studienævn for Elektronik og IT Mette K. Andersen, Studienævn for Datalogi Ulla Øland, Studienævn for Datalogi Dagsorden Fælles del 1. Kaffe og velkomst 1

2 2. Seneste nyt på IKT-området v/uffe Kjærulff 3. Overgang fra uddannelse til job Aftagergruppemøde for Studienævn for Datalogi 4. Status på Studienævn for Datalogi v/lone Leth Thomsen 5. Ny uddannelse BSc og MSc i Data Science v/chr. Thomsen 6. Revision af studieordninger v/ulrik Nyman 7. Studenterprojekter i samarbejde med erhvervslivet v/ulrik Nyman og Jonas S. Madsen. 8. Afrunding og evaluering Mødereferat Ad. 1 Velkomst v/ove Andersen Studienævnsformand for Elektronik og IT Ove Andersen åbnede mødet med en velkomst efterfulgt af en kort præsentationsrunde. Aftagergruppemødet afholdtes som et fællesmøde for aftagergrupperne under Studienævn for Elektronik og IT og Studienævn for Datalogi. Eftermiddagens seancer havde forskelligt fokus for de to studienævn. Ad. 2 Seneste nyt på IKT-området v/studieleder Uffe Kjærulff Studieleder Uffe Kjærulff præsenterede emner, der gør sig gældende for alle tre studienævn under School of ICT. Studienævn for Medieteknologi afholder separat aftagergruppemøde. Diverse nyt fra andedammen : Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet opdeles pr. 1/ i to fakulteter, nemlig: Det Tekniske Fakultet for IT & Design (TECH), bestående af 4 institutter (CREATE, CS, ES, PLAN) og 2 skoler (SADP, SICT) Det Ingeniør og Naturvidenskabelige Fakultet (ENGINEERING), bestående af 6 institutter (BIO, BYG, ET, MAT, MTECH, SBI) og 1 skole (SES) Kvalitetssikring Generelt oplever vi alle, at vi bruger meget tid på kvalitetssikring af uddannelser og undervisning. Det øgede fokus på kvalitetssikring er afledt af AAUs betingede positive akkreditering i 2015, som nu forhåbentlig ændres til en positiv akkreditering af AAU i Alle tre studienævn under SICT gennemgår en 3-årig cyklus med henblik på at selvevaluere vores uddannelser. Der evalueres efter 8 kriterier, hvoraf Studienævn for Elektronik og IT og Studienævn for Datalogi primært har fokus på reduktion af frafald og de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. AAU s strategi på uddannelsesområdet Den overordnede strategi for AAU med titlen Viden for Verden har flere emner indenfor uddannelsesområdet: Talentarbejde med studerende som udmøntning af bekendtgørelse fra Der indledes med pilotforsøg i Målet er, at ca. 15% af en årgang skal følge et talentforløb. Fokusområderne er forskning, innovation, og entrepreneurskab. PBL-modellen (PBL= Problem-Based Learning) skal udbredes og gøres mere explicit. Der er fokus på at gøre de studerende mere bevidste om deres PBL-kompetencer. IT-understøttelse af læring. Den klassiske forelæsningsundervisning skal suppleres med mere effektive måder at lære på. Uddannelsesporteføljetilpasninger 2

3 Ministeriet har iværksat en robusthedsanalyse. På SICT har vi dog håb om at få godkendelse til at starte et par nye uddannelser i nær fremtid: Bachelor- og kandidatuddannelse i data science Kandidatuddannelse i robotteknologi I forbindelse med reducering af uddannelsesporteføljen har vi til gengæld fusioneret en del af vores uddannelser: Computer Science (IT) er en samling af fire uddannelser (DE, ESS, MI og DAT(it)) Signalbehandling og akustik er en samling af to uddannelser (AAT og SPC) Nuværende porteføljefor hele SICT: 12 bachelor, 2 diplomingeniør, 18 kandidat, 2 master Ny bevillingsmodel (taxameter) Regeringen indfører nyt bevillingssystem for at få dimittenderne færdige til tiden og hurtigt i job. På AAU er vi i forvejen gode til at få vores dimittender færdige til tiden, men udfordringen er at få dimittenderne hurtigere i job og fastholde den høje effektivitet (bl.a. via fastholdelse af frafaldstruede studerende) AAU ser gerne modellen ændret, så man i stedet regner fra studiestart til jobstart. Det regionale aspekt spiller en stor rolle, da mange AAU-kandidater vil forsøge at finde job i Nordjylland før de udvider til jobsøgning i hele Danmark. Overgang til arbejdsmarkedet for IKT dimittender Der går ofte for lang tid fra afsluttet studie til første job. Dette gælder også for uddannelser med lav ledighed. Mulige årsager er: Det nordjyske arbejdsmarked er ikke stort nok Ukendskab til kompetencer for kandidater fra visse tværfaglige uddannelser Manglende kendskab blandt dimittenderne til arbejdsmarkedet Manglende kendskab blandt dimittenderne til egne kompetencer, og dermed evne til at sælge sig selv Den generelle tendens er, at efter et par år ledigheden meget lav for datalogi, software og elektronik og it. De tværfaglige uddannelser har en noget højere ledighed. Vejen til dimittendernes 1. job. Der er stor forskel på de to studienævn i forhold til hvornår de studerende begynder at søge job: De fleste SW/DAT-studerende er i gang inden de afslutter deres speciale, hvorimod de fleste studerende under EIT venter til de har eksamensbeviset i hånden. Det er forholdsvis nyt at der skal arbejdes med få de studerende ud og danne netværk og samarbejde mere med erhvervslivet. På Produkt og designpsykologi er ca. 3/4 af de studerende ude i praktik i løbet af studietiden. Efter endt uddannelse søger de fleste først job i de områder, hvor uddannelserne er repræsenteret. Dialogen med aftagerene afspejler, at der i erhvervslivet er delte meninger om hvor meget fokus studiet skal lægge på personlighedsskabende aktiviteter (fx udlandsophold) vs. faglige kompetencer. Fælles er dog, at alle forventer at kandidater fra AAU har det faglige grundlag i orden. Ad. 3 Overgang fra uddannelse til job Et af fokuspunkterne i uddannelsernes selvevaluering er overgangen fra uddannelse til job. Studienævnsformand for Elektronik og IT, Ove Andersen, præsenterede en prognose, der viser at professionerne indenfor det ingeniør- og naturvidenskabelige område med mangel på arbejdskraft er: Bygnings-, maskin-, miljø-, produktions-, elektro-, energi-, og it-ingeniører samt forskere og gymnasielærere inden for naturvidenskab og teknik. 3

4 IDAs beskæftigelsesundersøgelse viser endvidere at det især er de mellemstore virksomheder uden for de store byer, der har vanskeligt ved at få højtuddannet arbejdskraft. Faktorer, der er afgørende for at tiltrække de højtuddannede er, at der er job til ægtefælle, gode karrieremuligheder i området og et aktivt kulturliv. De mest anvendte midler for at tiltrække højtuddannede er at stille faglige og personlige udfordringer i udsigt samt tilbyde et godt psykisk og/eller fysisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser også at forventninger mht. ansættelse af højtuddannede er lav blandt de mindre virksomheder. Opgaver der skal løses af de højtuddannede er typisk projektledelse, produktudvikling, salg og produktionsteknologi. Kompetencer i Industri 4.0 er ikke så efterspurgt. AAU Karrieres kompetenceafklarings- og jobsøgningsforløb v/annika Jørgensen fra AAU Karriere Med det øgede politiske fokus på at få de studerende hurtigere i job, stilles der større krav til at få de studerende i gang med netværk og jobsøgning som en integreret del af uddannelsesforløbet. AAU Karrieres kompetenceafklarings- og jobsøgningsforløb har til formål at hjælpe de studerende hurtigere i job ved at hjælpe de studerende med at identificere kompetencer, øge geografisk og faglig mobilitet og gøre de studerende bedre til personligt salg. Dimittendundersøgelser viser, at kandidaterne selv mener, at de mangler praktisk viden inden for fagområdet og større forretningsforståelse. De har så rigelig teoretisk viden og metodiske færdigheder (måske mere end de føler efterspørges i erhvervslivet). Generelt opleves det, at ingeniører er gode til at sætte ord på deres faglighed, men har sværere ved at sælge deres personlige kompetencer. Forløbet skal få de studerende til at reflektere over hvad de får i deres personlige værktøjskasse og hvad de ønsker i deres fremtidige karriere. Annika Jørgensen viste et eksempel på hvordan de studerende i forløbet skal arbejde med at omsætte deres faglige kompetencer til profitskabende handlinger for virksomheden. Arbejdet giver de gode argumenter til ansøgningen, som skal tilpasses specifikt til det job, der søges. Dialogen med aftagerne viser, at de traditionelt organiserede virksomheder søger medarbejdere med en specifik rolle, hvilket gør det nemmere at få job for studerende med kendte uddannelser, fx software. Kandidater fra tværfaglige uddannelser har større behov for at kunne formidle hvilken rolle de kan udfylde i den specifikke virksomhed. Jo bredere uddannelsen er, desto vigtigere er det at få de faglige profiler klart defineret. Desuden skal de studerende forberedes på at vejen til ønskejobbet måske starter i et job, med et andet fokus. Hvilke tanker gør studerende sig om jobsøgning Oplæg ved to studerende fra uddannelser under hhv. Studienævn for Elektronik og IT og Studienævn for Datalogi gav indblik i to vidt forskellige tilgange til jobsøgning i løbet af kandidatuddannelsen. Hvad gøres der lokalt: Studienævn for Datalogi: Der afholdes mange arrangementer, hvor de studerende møder repræsentanter fra virksomhederne. Dels rent professionelt, dels i forbindelse med sociale arrangementer, hvor der opstår en del personlige relationer. Virksomhederne er meget ivrige efter at deltage, men konceptet vil ikke være muligt at kopiere i alle fagmiljøer. Studienævn for Elektronik og IT: Der afholdes Samarbejdsmesse, der bedst kan betegnes som et nørd-til-nørd-arrangement dvs. at det ikke er HR-personale, der repræsenterer virksomhederne. Desuden er der en del formaliserede tiltag: studieordningerne har en indskrevet mulighed for Projektorienteret ophold/praktik. På diplomingeniøruddannelserne er praktik obligatorisk på 6. semester. Der skrives mange studenterprojekter i samarbejde med virksomheder. Man har 4

5 scholarships, hvor virksomheder giver tilskud til et studieforløb mod en garanti for at få kandidater i job. De formelle initiativer er iværksat for at give de studerende blod på tanden og komme i gang med jobsøgning. Aftagerne anbefaler at man fortsætter med nørd-til-nørd arrangementer idet netværk betyder meget i jobsøgningsprocessen. Det er vigtigt at det er folk med faglig ballast, der kommer ud i studiemiljøet. Aftagerne anbefaler endvidere at man fokuserer på at skabe nye relationer til erhvervslivet, bl.a. ved at informere om den nye viden, der skabes. Generelt skal der arbejdes mere for at få nye/ukendte virksomheder ind i fagmiljøerne. Gæsteforelæsere Aftagernes syn på gæsteforelæsere er, at der er mange mindre virksomheder, som sikkert gerne vil byde ind som gæsteforelæser eller lign. for at øge kendskabsgraden. Gæsteforelæsere, der deltager i undervisningen skal kunne tilbyde generel teknisk faglighed tilsat et erhvervsfagligt snit med rod i virkeligheden. Det er dermed vigtigt, at virksomhed og studie laver en forventningsafstemning om hvad der formidles til den pågældende gruppe af studerende. Hvis man udbyder gæsteforelæsning som en kombination af faglig og socialt indhold udenfor normal studietid, så emnevalget er mere frit, og det behøver dermed ikke være de sædvanlige faglige venner, der afgiver gæsteforelæsningen. Gæsteforelæsere/aftagere kunne også byde ind som hjælpevejledere. Det vil dog være mest relevant i forbindelse med projektvejledning, da der aldrig er garanti for hvad der kommer ud af sådan et projekt. På Institut for Datalogi har man på enkelte semestre suppleret ved at ansætte fagpersonale udefra som eksterne vejledere. Rekruttering: Deltagelse i undervisning som gæsteforelæsere eller ekstern vejleder skal ses som en investering for virksomhederne. For nogen virksomheder handler det om at synliggøre sig overfor de studerende via deltagelse i sociale aktiviteter og på de sociale medier. Virksomhederne skal også holde sig opdateret med hvad de studerende kan I ansættelsesøjemed er der delte meninger blandt aftagerne om hvor meget vægt der lægges på eksamensbeviset. Generelt går man ud fra, at de studerende kan det, de skal kunne. Hvor man i en virksomhed lægger stor vægt på hvad ansøger har lavet ud over studiet, stiller man andre steder en lille teknisk opgave til ansættelsessamtalen. Hvis der er tale om en specialist i et fagområde, så er karakterer i de relevante fag vigtige. Generelt er det dog de sociale kompetencer og det brede faglige fundament, der vejer tungest. Ad. 4 Status på Studienævn for Datalogi v/lone Leth Thomsen Studienævnsformand Lone Leth Thomsen præsenterede uddannelsesporteføljen og informerede kort om de emner, der fylder i studienævnsarbejdet. Reduktion af frafaldet på bacheloruddannelserne er et stort fokusområde på AAU og der bruges i perioder mange ressourcer på at gennemføre samtaler med de studerende, der har behov for hjælp til at planlægge deres studietid. Studienævnet har øget indsatsen for studerende på 1. studieår, bl.a. ved at de decentrale studievejledere opsøger de studerende i grupperummene. Eftersom optaget på de tre kandidatuddannelser i Data Engineering, Machineintelligence og Embedded Software Systems i en årrække har været lavt, har Studienævnet sammenlagt disse tre uddannelser med kandidatuddannelsen Datalogi (it) til en ny uddannelse. Titlen er den samme, uddannelsens indhold er dog ændret, og afholdes nu på engelsk. 5

6 Derudover fylder debatten om grupperum vs. studiearbejdspladser meget for de studerende på studienævnets uddannelser. På grund af stadig stigende optag har vi tiltagende svært ved at skaffe grupperum til alle, hvilket bemærkes i studiemiljøundersøgelser. Ad. 5 Ny uddannelse BSc og MSc i Data Science (DS) v/chr. Thomsen Christian Thomsen, lektor på Institut for Datalogi præsenterede udkast til en ny kombineret bachelor- og kandidatuddannelse i Data Science, som pt. er under udvikling på AAU. Status er, at prorektor har godkendt at der arbejdes videre med ansøgning om prækvalifikation. Arbejdet foregår i samarbejde mellem fagmiljøer i datalogi og matematik. I dialogen med aftagerne forklarer Chr. Thomsen at uddannelsen forventes at kunne øge volumen af den samlede studentermængde på institut for datalogi ved at tiltrække en ny målgruppe pga. den mere anvendelsesorienterede tilgang, bl.a. flere kvindelige studerende. Aftagerne oplever et stigende behov for kandidater med DS-kompetencer, statistik og etiske aspekter. Uddannelsen i DS skal differentieres fra andre institutioners tilbud ved at være en hel uddannelse, og ikke en overbygning på vore nuværende bacheloruddannelser. En dimittend i DS fra AAU vil have en bedre og dybere forståelse for matematik og statistik end en datalog og en bedre og dybere forståelse for programmering og databehandling end en statistiker. Bacheloruddannelsen: Christian Thomsen præsenterede første udkast til strukturen på bacheloruddannelsen. Indholdet er ikke endeligt fastlagt på kursusniveau. Kommentarer fra aftagerne: Indholdet på de første semestre er en blanding af eksisterende og nye kurser og giver god mening. Aftagerne påpeger, at det er vigtigt at holde indholdet af databasekurset opdateret, da der sker meget på området og at det stadig er vigtigt at have programmeringskurser på de første semestre. Kandidatuddannelsen: Indholdet er ikke fastlagt endnu, men følger modellen for de andre kandidatuddannelser på institut for Datalogi med et fælles semester, hvor det bl.a. er obligatorisk med et kursus i Entrepreneurship. Dialogen med aftagerne giver indtryk af at der er behov for uddannelsen, og det kunne overvejes at starte kandidaten samtidig med bacheloruddannelsen. Der er interesse for uddannelsen fra studerende på Efter/Videreuddannelserne. Studielederen svarer at det er et spørgsmål om ressourcer. Ad. 6 Revision af studieordninger v/ulrik Nyman Lektor Ulrik Nyman er formand for den uddannelsesgruppe, der til dels har til formål at revidere studieordninger for software- og datalogiuddannelserne. Ny uddannelse: I forbindelse med reducering af uddannelsesporteføljen har vi sammenlagt de 3 internationale uddannelser (Embedded Software Systems, Machine Intelligence og Data Engineering) med Datalogi (it) til en samlet uddannelse under titlen Computer Science (IT). Studerende med UCN-baggrund skal følge et specifikt spor. Andre bachelorer kan vælge et af de angivne forløb (med en dertil knyttet titel) eller vælge et helt individuelt fagpakke, hvor man får en generel titel. Kurserne er samlæst med software og datalogi, så vi risikerer ikke at man ikke kan oprette en specialisering. Forventningen er, at der kommer ca. 30 studerende fra E17. 6

7 Software/Datalogi På bacheloruddannelsernes første år har man valgt at bytte rundt på de matematiske kurser (Lineær algebra og Diskret matematik) så der er en bedre sammenhæng med projekttemaerne. I samme ombæring er kursusindholdet opdateret for at forbedre forudsætningerne for de efterfølgende kurser. Lineær algebra har fået tilføjet sandsynlighedsteori og Diskret matematik har skiftet titel til Datalogiens teoretiske grundlag. Studieordningsrevision Uddannelsesgruppen er i gang med at revidere studieordningerne for software- og datalogiuddannelserne, som efter planen skal være færdig i efteråret 2018 med henblik på at træde i kraft pr til studiestart september Man arbejder ud fra designprincipper baseret på ønsket om at tydeliggøre forskellen på software og datalogi. Aftagerne forventer at kandidaterne kan det samme, dvs. alle fagligheder der ovenfor listes under de to uddannelser. Det giver mening at fokus i projekterne kan være vinklet i forhold til kernefaglighederne, men forskellen på de to uddannelser ikke skal kommunikeres for skarpt ud. Det handler om at få de studerendes viden forankret i projekterne = ortogonale projektkrav, så de skal kunne bruge det tillærte i efterfølgende semesterprojekt(er). Ad. 7 Studenterprojekter i samarbejde med erhvervslivet I forbindelse med revision af studieordningerne, er det vigtigt med input fra erhvervslivet, så vi ender med uddannelser, som aftagerne kan bruge. Derfor er der fokus på projektforslag med rod i virkeligheden, og som giver indsigt i nye domæner og ny viden fra industrien. Fra de studerendes perspektiv er det mere motiverende når man løser virkelige problemer og møder virksomheden, som kan ende med at være en potentiel arbejdsplads (studie- eller fuldtidsjob) Hvordan får vi skabt/forbedret det gode samarbejde? Hvis aftager kommer med et projekt, er det vigtigt at der er et nøje afgrænset projekt med en tydelig vision. Der skal være god kommunikation omkring samarbejdsaftalen. Virksomheden skal vide, at der er begrænsninger for hvor meget de studerende kan nå, og at der er risiko for at produktet bliver mangelfulgt eller ikke virker i praksis. Læringsmålene i studieordningen skal opfyldes. Mange virksomheder har deres egen NDA, men AAU har også en standard NDA, som de studerende anbefales at bruge. Ad. 8 Afrunding og evaluering Hvordan fungerede det med at starte med en fælles del? Aftagerne synes det var godt at få indsigt i hvad der sker i de beslægtede fagligheder, og interessant at høre om forskellighederne, men uddannelserne under Elektronik og IT har nogen andre udfordringer mht. job. Der kunne godt have været mere tid til den individuelle del for uddannelserne under Studienævn for Datalogi. Studienævnsformanden sluttede med at takke alle fremmødte, og specielt aftagerne for aktiv deltagelse og gode diskussioner. 7