Uffe Kjærulff Studieleder Aftagerpanelmøde School of ICT 14 November 2011

Transkript

1 Uffe Kjærulff Studieleder Aftagerpanelmøde School of ICT 14 November 2011

2 Deltagere Aftagerpanel Henrik Weide, Progressive Media Gitte Klitgaard Hansen, IBM Troels Emil Kolding, Nokia Siemens Networks Claus Thybo, Vestas Claus Siggaard Andersen, KMD Særlige gæster Rasmus Dahl, IDA Bettina Spleth Bazuin, Karrierecentret, AAU AAU Børge Lindberg, Institut for Elektroniske Systemer Kristian G. Olesen, Institut for Datalogi Afbud fra Brian Jørgensen, Telenor Søren Bech, Bang & Olufsen Michael Mullins, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Hans Jørgen Andersen, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Lone Leth Thomsen, Studienævn for Datalogi Ove Andersen, Studienævn for Elektronik og IT Rolf Nordahl, Studienævn for Medieteknologi Diana P. Frank, School of ICT Uffe Kjærulff, School of ICT Slide no. 2

3 Dagsorden Velkomst og præsentation Nye uddannelser Velfærdsteknologi Embedded Software Engineering Interaktionsdesign Akademiske vs. erhvervsrelevante kompetencer Dimittendernes møde med arbejdsmarkedet Frokost Fremtidens ingeniørkompetencer Akkreditering af ingeniøruddannelser vs. uddannelsernes tilrettelæggelse Afrunding af mødet Slide no. 3

4 Siden sidst Kandidatuddannelse i Service system design indstillet til positiv akkreditering AAU ønsker at uddannelsens benævnes Service design Blev indstillet til positiv akkreditering under forudsætning af, at titlen bliver Service system design... Spørgeskemaundersøgelse med fokus på gab mellem uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer (dimittender og virksomheder) Turnusakkreditering i fuld gang... Slide no. 4

5 Siden sidst: Ændrede uddannelsestitler kommunikationsnetværk, netværk og distribuerede systemer netværk og distribuerede systemer proceskontrol, intelligente autonome systemer regulering og automation informatik, vision, grafik og interaktive systemer vision, grafik og interaktive systemer telekommunikation mobilkommunikation RF integrerede systemer og kredsløb Software Defined Radio tra dløse kommunikationssystemer signalbehandling anvendt signalbehandling og implementering GPS teknologi akustik multimedia, informations og signalbehandling signalbehandling og beregning NB: akustik ønskes ophøjet til selvstænding uddannelse Slide no. 5

6 Forslag til nye uddannelser Bachelor- og kandidatuddannelse i Interaktionsdesign Kandidatuddannelse i Embedded Software Engineering Bacheloruddannelse i Velfærdsteknologi Slide no. 6

7 Nye uddannelser

8 Bacheloruddannelse i Velfærdsteknologi Skal give kompetencer inden for udvikling af velfærdsteknologiske systemer, fx robotteknologi, mobile apps, automationssystemer, home automation, intelligente hjælpemidler, lokaliseringsteknologi, trænings/genoptræningsudstyr Tekniske kompetencer: Automatisering og regulering, sensorer og aktuatorer, datakommunikation og netværk, softwareudvikling Kompetencer vedr. tilpasning til målgrupper: Design, menneske-maskininteraktion, biomekanik, antropologi, psykologi, fysiologi AAU har ekspertise på alle relevante fagområder: Institut for Elektroniske Systemer Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Institut for Kommunikation Overlap med Velfærdsteknologi (SDU) og i mindre grad med Sundhedsteknologi (AAU), Produkt og design psykologi (AAU) samt Automation and Control (AAU) velfaerdsteknologi.nu: Tværgående samarbejde, som sigter mod at gøre Syddanmark til et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi Slide no. 8

9 Kandidatuddannelse i Embedded Software Engineering Fokusering af nuværende specialisering i Software Systems Engineering under international kandidatuddannelse Adresserer stigende behov for softwareudviklere med særlige kompetencer i udvikling af funktionalitet i komplekse indlejrede systemer Hjemmehørende på Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) Henvender sig til internationale bachelorer i software engineering, computer science eller computer systems engineering (med solid baggrund i software design og programmering) Fokus på applikationsanalyse arkitekturdesign softwaredesign implementering test og verifikation Der er ingen tilsvarende uddannelser i Danmark Slide no. 9

10 Bachelor- og kandidatuddannelse i Interaktionsdesign Samarbejde mellem Datalogi og Arkitektur & Design (Industrielt design) I udlandet er det en etableret og fokuseret disciplin på førende universiteter Begrænset udbud af fokuserede uddannelser inden for interaktionsdesign i Danmark Copenhagen Institute for Interaction Design og Kolding Designskole (fra 2011): 1-årigt forløb. Primært designorienteret. IT-Universitetet: Master i IT om Interaktionsdesign og multimedier (EVU) IT-Vest: Master i Interaktionsdesign og multimedier. Humanistisk fokus. AU: Kurser i interaktionsdesign på datalogi samt i uddannelserne digital design og informationsvidenskab (HUM-fak) AAU: Kan indgå på kandidatuddannelsen i Arkitektur og Design (Industriel Design) Indgår i kandidatuddannelsen i Humanistisk Informatik (Interaktive Digitale Medier) Elementer på uddannelserne i Produkt- og Designpsykologi (psykologi- og elektronik-orienteret) og Medialogi (medie- og computergrafik-orienteret) Slide no. 10

11 Kompetenceundersøgelse for tekniske IKT-kandidater Undersøgelsesgrundlag Svar i alt 173 Heraf svar fra tekniske IKT-kandidater med minimum 1 års uddannelsesrelevant beskæftigelse 143 Hvilket år dimitterede du? N=135 IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring Andet år ( ) Slide no. 11

12 Deltagere fordelt på specialiseringsretninger Fra hvilken uddannelse/specialiseringsretning dimitterede du? N=133 IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring Proceskontrol med specialisering i Intelligente autonome systemer 24% Software 17% Anden uddannelse/specialiseringsretning, hvilken: 11% Kommunikationsnetværk med specialisering i Netværk og distribuerede systemer 8% Medialogi 7% Signalbehandling med specialisering i Anvendt signalbehandling og implementering Informatik Telekommunikation med specialisering i Mobilkommunikation Softwarekonstruktion med specialisering i Spil og engineprogrammering Datalogi Signalbehandling med specialisering i Akustik Informatik med specialisering i Vision, grafik og interaktive systemer Datalogi med specialisering i Spil- og engineprogrammering Datalogi med specialisering i Industrirettet datalogi 5% 5% 5% 4% 4% 4% 3% 2% 2% Telekommunikation med specialisering i RF integrerede systemer og kredsløb Telekommunikation med specialisering i Software Defined Radio 0% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Slide no. 12

13 Sektorfordeling Inden for hvilken sektor har du/har du senest haft uddannelsesrelevant beskæftigelse? N=133 IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring Privat 73% Stat 20% Jeg er selvstændig 2% Region 2% Kommune 2% Interesseorganisation 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Slide no. 13

14 Kompetencematch i kandidaters jobfunktion I hvor høj grad matcher dine uddannelsesmæssige kompetencer de kompetencer, der kræves i din jobfunktion? N=133 IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring I høj grad 59% I nogen grad 37% I mindre grad 4% Slet ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Slide no. 14

15 Efterspurgte kompetencer i kandidaters jobfunktion I hvilken grad kræves kompetencer inden for følgende områder i varetagelsen af dine jobfunktioner? N=130 I nogen/høj grad Arbejde selvstændigt Kommunikation Samarbejde med fagfæller Fremmedsprogsfærdigheder Projektstyring Samarbejde på tværs af teams Kreativitet og innovation Samarbejde på tværs af faggrænser Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af kulturer Forretningsforståelse Andre kompetencer Ledelse Viden om intrapreneurship Viden om entrepreneurship Outsourcing 25% 24% 24% 52% 56% 61% 60% 75% 82% 82% 79% 90% 90% 88% 96% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 99% Slide no. 15

16 Tilegnede kompetencer på AAU for kandidater I hvilken grad gav uddannelsen på AAU kompetencer inden for følgende områder? N=129 Samarbejde med fagfæller Projektstyring Arbejde selvstændigt Kreativitet og innovation Kommunikation Fremmedsprogsfærdigheder Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af teams Andre kompetencer Ledelse Samarbejde på tværs af kulturer Samarbejde på tværs af faggrænser Viden om entrepreneurship Viden om intrapreneurship Forretningsforståelse Outsourcing 4% I nogen/høj grad 21% 20% 25% 41% 38% 45% 42% 49% 55% 66% 76% 80% 80% 89% 96% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slide no. 16

17 Kompetencegab ifølge kandidaters vurdering Arbejde selvstændigt Kommunikation Samarbejde med fagfæller Fremmedsprogsfærdigheder Projektstyring Samarbejde på tværs af teams Kreativitet og innovation Samarbejde på tværs af faggrænser Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af kulturer Forretningsforståelse Ledelse Viden om intrapreneurship Viden om entrepreneurship Sammenligning mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer (N= ) Outsourcing 4% 20% 25% 21% 24% 25% 24% 38% 41% 42% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 49% 52% 55% 61% 60% 66% 76% 75% 80% 82% 80% 79% 90% 96% 90% 88% 89% 82% 96% 99% Efterspurgte kompetencer (I nogen/høj grad) Tilegnede kompetencer (I nogen/høj grad) Slide no. 17

18 Kompetenceundersøgelse for aftagere af tekniske IKT-kandidater Undersøgelsesgrundlag Svar i alt 291 Heraf svar fra virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat 160 I hvilken/hvilke region/regioner ligger din virksomhed? (Sæt gerne flere krydser) N=160 Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat Region Hovedstaden 41% Region Midtjylland 27% Region Nordjylland 24% Region Syddanmark 15% Region Sjælland Anden (f.eks. udlandet) 4% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Slide no. 18

19 Beskæftigelsesområder Inden for hvilke(n) af følgende områder beskæftiger din virksomhed medarbejdere med en teknisk IKT-kandidatuddannelse? N=147 Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat 86% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% Andet område 25% Elektronik eller elektroniske systemer Softwareudvikling Andet område er bl.a.: Konsulentydelser, rådgivning/support, user experience, portaldrift, gaming, online markedsføring, hardware, IT-ledelse, implementering af netværk og sikkerhed, systemvedligehold, salg, systemudvikling, mekanik og projektledelse. Slide no. 19

20 Kompetencematch i virksomhederne I hvor høj grad matcher de uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhedens medarbejdere med en teknisk IKT-kandidatuddannelse besidder, med de kompetencer de behøver for at kunne varetage deres jobfunktion? N=135 Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat I høj grad 41% I nogen grad 44% I mindre grad 13% Slet ikke 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Slide no. 20

21 Efterspurgte kompetencer i virksomhederne I hvilken grad kræves typisk følgende kompetencer for at virksomhedens IKT-uddannede kandidater kan varetage deres jobfunktioner? N=115 I nogen/høj grad Arbejde selvstændigt Samarbejde med fagfæller Kommunikation Kreativitet og innovation Samarbejde på tværs af faggrænser Forretningsforståelse Samarbejde på tværs af teams Projektstyring Fremmedsprogsfærdigheder Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af kulturer Andre kompetencer Ledelse Viden om intrapreneurship Viden om entrepreneurship Outsourcing 42% 36% 35% 30% 52% 56% 64% 98% 95% 93% 90% 87% 87% 84% 83% 76% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Slide no. 21

22 Kompetencegab kandidater/virksomhed Sammenligning mellem de kompetencer IKT-kandidaterne oplever de har behov for på arbejdsmarkedet, og de kompetencer virksomhederne vurderer, der kræves for at kunne varetage de daglige jobfunktioner Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat (N=115) (I nogen/høj grad) Tekniske IKT-dimittender (N= ) (I nogen/høj grad) Arbejde selvstændigt Samarbejde med fagfæller Kommunikation Kreativitet og innovation Samarbejde på tværs af faggrænser Forretningsforståelse Samarbejde på tværs af teams Projektstyring Fremmedsprogsfærdigheder Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af kulturer Andre kompetencer Ledelse Viden om intrapreneurship Viden om entrepreneurship Outsourcing 25% 24% 24% 30% 36% 35% 42% 60% 64% 56% 61% 52% 56% 52% 98% 99% 95% 90% 93% 96% 90% 82% 87% 79% 87% 84% 82% 83% 88% 76% 90% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slide no. 22

23 Kompetencegab kandidater/virksomhed Sammenligning mellem de kompetencer de tekniske IKT-kandidater har tilegnet sig på AAU og de kompetencer virksomhederne vurderer, der kræves for at kandidaterne kan varetage de daglige jobfunktioner Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat (N=115) IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring (N=129) Arbejde selvstændigt Samarbejde med fagfæller Kommunikation Kreativitet og innovation Samarbejde på tværs af faggrænser Forretningsforståelse Samarbejde på tværs af teams Projektstyring Fremmedsprogsfærdigheder Samarbejde på tværs af sprog Samarbejde på tværs af kulturer Andre kompetencer Ledelse Viden om intrapreneurship Viden om entrepreneurship Outsourcing 4% 20% 21% 25% 30% 38% 49% 55% 56% 41% 52% 45% 42% 42% 36% 35% 66% 64% 98% 80% 95% 96% 93% 76% 90% 80% 87% 87% 84% 83% 89% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slide no. 23

24 Anbefalinger til kompetenceprofil kandidater/virksomheder Anbefalinger til integrering af kompetencer i uddannelsernes kompetenceprofil (I nogen/høj grad) Forretningsforståelse Projektstyring Arbejde selvstændigt Kommunikation Kreativitet og innovation Viden om intrapreneurship Samarbejde med fagfæller Samarbejde på tværs af faggrænser Viden om entrepreneurship Samarbejde på tværs af teams Ledelse Samarbejde på tværs af sprog Outsourcing 16% Fremmedsprogsfærdigheder Samarbejde på tværs af kulturer 22% 25% 37% 31% 37% 31% 53% 61% 56% 59% 62% 66% 66% 56% 58% 53% 48% 48% 47% 86% 82% 80% 77% 75% 72% 70% 69% 80% 68% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Virksomheder med tekniske IKTkandidater ansat IKT-kandidater med minimum 1 års erhvervserfaring (N=133) Slide no. 24

25 Vigtigste kompetencer ifølge virksomhederne Hvilke af følgende studie- og erhvervsrelaterede kompetencer, mener du, er de vigtigste blandt nyuddannede IKT-kandidater? (Sæt gerne flere krydser) N=105 Virksomheder med tekniske IKT-kandidater ansat At den studerende gennem studiet har samarbejdet med en virksomhed i forbindelse med projektskrivning 64% Relevant projekt/specialeafhandling 54% Relevant arbejdserfaring fra studiejob At den studerende gennem studiet eller arbejdserfaring har arbejdet tværfagligt Relevant arbejdserfaring fra praktikophold 43% 43% 48% Ledelseserfaring fra frivilligt arbejde (f.eks. spejderleder) 17% Arbejdserfaring fra organisatorisk arbejde i studietiden (f.eks. medlem af et studienævn) Anden studie- og erhvervsrelateret kompetence, angiv venligst hvilken: 11% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Slide no. 25

26 Afrunding af mødet Opfølgning på mødet Medlemsperioder 4-årig: Søren Bech, Gitte Klitgaard Hansen, Claus Thybo?? 2-årig: Henrik Weide, Brian Jørgensen, Troels Emil Kolding, Claus Siggaard Andersen Supplerende medlemmer Asta Wellejus, Die Asta Experience?? Kommende emner Samarbejde Iværksætteri Slide no. 26