Selvevalueringsmøde for kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi i Aalborg og København

Transkript

1 Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Mødereferat Emne: Tidspunkt, sted: Deltagere: Afbud: Mødeleder: Referent: Selvevalueringsmøde for kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi i Aalborg og København Onsdag den 13. september 2017, kl , Aalborg Universitet Campus København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Jan Larsen, Ekstern faglig ekspert, DTU Michael Hoby Andersen, Ekstern aftagerrepræsentant, Jabra Jakob Stoustrup, Prodekan for uddannelse, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Sebastian Bue Rakov, Specialkonsulent, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Uffe Kjærulff, Studieleder, Skole for IKT Diana P. Frank, Fuldmægtig, Skole for IKT Claus B. Madsen, Studienævnsformand, Studienævn for Medieteknologi Anne-Marie Rasmussen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Annette Erichsen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Hans Jørgen Andersen, Institutleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Michael Mullins, Lektor, Sektionsleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Stefania Serafin, Professor MSO, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Mads Græsbøll Christensen, Professor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Jonas Holfelt, SMC-studerende, København Peter Ahrendt, SMC-studerende, Aalborg Christina Kristensen (Studienævnsnæstformand) Uffe Kjærulff, Studieleder, SICT Diana Frank, Fuldmægtig, SICT Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant) 2. Kort præsentation af skolen og uddannelserne 3. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 4. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 5. Diskussion af uddannelsen og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Mødereferat Side 1 / 7

2 Ad. 1 Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere Velkomst ved Uffe Kjærulff samt kort præsentation af mødedeltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant). Gennemgang af dagsorden og selvevalueringsproceduren, som udgør en central del af Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem. På mødet evalueres kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi i Aalborg og København. Efter mødet vil referat og slides fra mødet blive sendt til alle mødedeltagere. På baggrund af selvevalueringsmødet vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan. Ad. 2 Kort præsentation af skolen og uddannelserne Kort præsentation af Aalborg Universitet og Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi (SICT), herunder organisationsstruktur, udbudte uddannelser, antal studerende og skolens 3 studienævn. SICT udbyder en række uddannelser inden for IKT-området og ledes af studieleder Uffe Kjærulff. SICT har ca studerende og favner 3 studienævn: Studienævn for Datalogi, Studienævn for Elektronik og IT samt Studienævn for Medieteknologi, hvorunder kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi hører. Uddannelsen udbydes både i Aalborg og København. Herefter fulgte en kort præsentation af uddannelserne under Studienævn for Medieteknologi. Studienævnet rummer 3 bacheloruddannelser og 7 kandidatuddannelser. Der er ca. 960 studerende i Aalborg, København og Esbjerg. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi blev desuden kort præsenteret. Ad. 3 Præsentation ved ekstern faglig ekspert Jan Larsen, professor på DTU Compute, præsenterede sine overvejelser omkring kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi i Aalborg og København. Præsentationen var inddelt i overordnede overvejelser, styrker og svagheder: Overordnede overvejelser: Meget bred profil (både tekniske og kreative aspekter) hvordan reflekteres det i måden der undervises på? Uddannelsen er både målrettet det danske og det udenlandske jobmarked. Hvordan adresseres dette? Bred rekruttering (bachelorer fra IT, medialogi, datalogi, elektronik og software): Har ansøgerne de rette kvalifikationer? De første 5 kandidater (dimitterede i 2016): Har I fulgt op på hvordan det er gået dem, evt. via interviews? Hvilke emner dækker kurset Foundations of SMC på første semester og hvilke kompetencer er det relateret til? Projektorienteret forløb i en virksomhed på 3. semester: Hvordan fungerer dette? Og hvordan kan det erstatte delvist eller helt kurser på det semester? Er der en systematisk tilgang til involvering af studerende i forskellige typer af samarbejde (med virksomheder eller andre stakeholders)? Den hurtige teknologiske udvikling skal drive udviklingen af uddannelsen. Hvilke specifikke trends er identificerede? Styrker God adgang til aktive forskere og stærkt forskningsmiljø. God STUD/VIP-ratio (adgang) og STÅ/VIP-ratio (økonomi). Lav VIP/DVIP-ratio er ikke et stort issue. De studerende opfylder på tilfredsstillende vis læringsmålene (samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb side 19 i rapporten). Hvordan er dette dokumenteret? Kursusportefølje, progression og læringsmål er godt struktureret. Hvordan er udviklingen af kursusporteføljen organiseret? Svagheder Hvilke tiltag gøres der for at ændre på optaget (Aalborg og København)? Hvad er de interne og eksterne faktorer og årsager til frafald, og hvad gøres der for at modvirke dem? Er det muligt at koordinere de to uddannelser bedre for at sikre optimalt brug af aktive VIP- Side 2 / 7

3 ressourcer (kritisk masse)? Hvad er konsekvensen af den midlertidige indstilling af undervisning via videokonference? Ad. 4 Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten Deltagerne drøftede herefter de overvejelser, den eksterne ekspert havde præsenteret med henblik på at vurdere, hvilke punkter, der skulle drøftes under punkt 5. Vedr. blandingen af de tekniske og kreative aspekter i uddannelsens profil blev det fra uddannelsesledelsens side præciseret, at fokus er på at sikre de tekniske kompetencer. De kreative kompetencer er der i form af de studerendes løsningstilgang; ikke i form af deres forudsætninger. Dette gøres i projekter men det måles ikke. Ift. hvordan uddannelsen målrettes både det danske og det udenlandske jobmarked, er forskerne i miljøet bag uddannelsen til stede på mange konferencer, hvor der vises interesse for uddannelsen fra virksomheders side. På det nationale plan er dialogen primært netværksbaseret, hvor Mads Græsbøll Christensen spiller en central rolle. Der har desuden været møder med Dansk Industri i forbindelse med oprettelsen af uddannelsen. Uddannelsen er dog primært designet til at uddanne kandidater til virksomheder, der orienterer sig mod det internationale marked. Har de studerende de rigtige forudsætninger: Hvordan sikrer vi dette? I år har vi gennemgået alle ansøgninger, og de kernekompetencer, der kigges efter, er stærke programmerings- og matematikkompetencer. Der er ansøgere fra mange forskellige uddannelser rundt om i verden. Vedr. spørgsmålet omkring projektorienteret forløb på 3. semester, er dette implementeret i studieordningen og der er en formaliseret proces, som sikrer, at de studerende ikke går glip af fagligt indhold på uddannelsen, der er centralt for uddannelsens kompetenceprofil, når de er i projektorienteret forløb. Der var enighed om, at de øvrige punkter fra den eksterne eksperts præsentation skulle drøftes ift. de relevante kvalitetsområder under punkt 5. Ad. 5 Diskussion af uddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Nedenstående oversigt blev præsenteret på mødet som udgangspunkt for diskussionen sammen med en slide, der opsummerede de punkter fra den eksterne eksperts oplæg, der ligeledes skulle drøftes i relation til de enkelte kvalitetsområder (jf. punkt 3 ovenfor): Aalborg København Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1Lavt optag på uddannelsen (s. 10, 12, 14) x x 2Højt frafald på uddannelsen (s. 12, 15) x 3 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 4Intet at bemærke Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5Revision af studieordningen, så beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems bringes i overensstemmelse med kursets faktiske indhold (s. 20) x x Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø 6Lav VIP/DVIP-ratio på uddannelsen (s. 13, 25) x 7 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 8Intet at bemærke Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 9Intet at bemærke Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender 10Intet at bemærke Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 11Intet at bemærke Sidetal markeret med fed er henvisninger til tabeller, øvrige sidetal er henvisninger til redegørelser 5.1 Nøgletal for kvalitet Optag Optaget i hhv. Aalborg og København blev drøftet på baggrund af rapporten. Der et en udfordring med et lavt optag på uddannelsen, særligt i Aalborg. De seneste (foreløbige) optagelsestal for 2017 så ud som følger: Side 3 / 7

4 - 7 optagne i Aalborg - 22 optagne i København Uffe Kjærulff redegjorde for, at det i 2016 ifm. behandlingen af optagelsestallene i studienævnsrapporten blev besluttet at afvente udviklingen i søgning fra bachelorer i medialogi, som fik adgang til uddannelsen fra og med 2016 (i 2014 og 2015 var der formelt lukket for scient.-bachelorer). I 2017 har der kun været få interne ansøgere (17 % i Aal., 9 % i Kbh.). Aalborg-uddannelsen er bl.a. pga. det lave optag udtaget til fase 2 af AAU s robusthedsanalyse, hvor uddannelsens økonomi skal analyseres nærmere. Det lave optag i især Aalborg blev drøftet ift. uddannelsens robusthed og udfordringer med at sikre en kritisk masse. Det er muligt, at det lave optag for uddannelsen i Aalborg kan betyde, at uddannelsen må lukkes og fremover kun udbydes i København for at sikre én samlet set robust uddannelse. Muligheden for sammenlægning med beslægtede uddannelser i Aalborg blev nævnt. Ifølge Mads Græsbøll søger mange (især udenlandske) ansøgere ind både i Aalborg og København og vælger så i sidste ende København, hvilket vurderes som vanskeligt at komme udover, selv hvis antallet af ansøgere øges. Ift. markedsføringen er ansøgernes meget forskellige profiler en udfordring ift. at målrette potentielle ansøgere. Ifølge Michael Mullins er der behov for ideelt set studerende i årligt optag for at nå en kritisk masse, der er økonomisk bæredygtig. Det blev konkluderet, at det ifm. udarbejdelsen af uddannelsens selvevalueringshandlingsplan skal overvejes, om der skal igangsættes tiltag ift. at øge optaget i København. Fremtiden for uddannelsen i Aalborg besluttes i løbet af efteråret 2017 i et samspil mellem selvevalueringsprocessen og robusthedsanalysen (der er baseret på kvalitetssikringssystemet). Frafald Studielederen redegjorde for frafaldet på uddannelserne. I Aalborg er der ikke tale om problemer med for højt frafald, mens uddannelsen i København har et for højt frafald på første studieår i 2014 (25 %) og 2015 (11,5 %) ift. fakultetets grænseværdi på 10 %. Det for høje frafald i København disse to år skyldes dog blot 3 studerendes frafald og flere af disse der er registreret som frafaldne er aldrig mødt op på uddannelsen. Udviklingen i frafald følges fortsat tæt og monitoreres og analyseres på individniveau med henblik på identifikation af konkrete handlinger. Studienævnet har med virkning fra 2017 indført, at alle ansøgere individuelt vurderes af bedømmere fra både København og Aalborg, så det sikres samme vurderingsprincipper lægges til grund for optag begge steder. Frafald på normeret tid + 1 år er endnu ikke kendt, da første optag var i Deltagerne vurderede, at uddannelsen i København ikke pt. har et reelt problem med frafald. Det reelle frafald (som er forholdsvist få studerende) ser ud til at skyldes optag af bachelorer fra ikke-direkte adgangsgivende bacheloruddannelser og det beskrevne tiltag bør kunne løse problemet. Det monitoreres om det sker i praksis for startårgang 2017, ligesom frafaldet for startårgang 2016 kan nødvendiggøre supplerende tiltag i selvevalueringshandlingsplanen. Gennemførelsestid Der var enighed om, at uddannelserne ikke er udfordrede ift. dimittendernes studietid. Effektivitet De identificerede udfordringer skyldes dels frafald af internationale studerende, der har haft vanskeligheder ift. matematisk/teknisk indhold på nogle moduler. Der bør ske en monitorering af om der ses en effekt på frafaldet på første studieår for startårgang Side 4 / 7

5 5.2 Opbygning og forløb Det blev drøftet, hvordan balancen mellem de tekniske og de kreative aspekter af uddannelsen sikres. Det blev ligeledes drøftet, hvordan sammenhængen mellem adgangsgrundlag og fagniveau sikres, herunder hvordan der ses på de enkelte moduler i udenlandske bachelorers uddannelser for at vurdere, om de fx har de nødvendige programmeringsmæssige kompetencer. Der er fokus på at sikre, at især de udenlandske ansøgere har tilstrækkelige kompetencer. Udviklingen af uddannelsen (herunder også den teknologiske del) og hvordan interessenter kan involveres blev drøftet. Det blev nævnt, at der er stor involvering fra virksomheder ift. projektmoduler (liste af virksomheder blev nævnt). Den eksterne ekspert spurgte, om denne involvering har givet input til, hvordan profilen skal struktureres. Det har det bl.a. på kurserne i machine learning og perception. Styrkelsen af studieordningen på disse områder ventes at forbedre dimittendernes attraktivitet på arbejdsmarkedet. Det blev på denne baggrund konkluderet, at uddannelsernes opbygning og forløb er kendetegnet ved god kvalitet og at der ikke er behov for yderligere tiltag i relation til området. Der skal dog ske en mindre revision af studieordningerne som opfølgning på undervisnings- og semesterevalueringerne (se nedenfor). 5.3 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Studielederen redegjorde for, at der for både uddannelsen i Aalborg og København er behov for en mindre revision af studieordningen med henblik på, at beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems specificeres, så den tydeligere afspejler, at kurset nu ikke længere samlæses med kandidatuddannelserne i medialogi, hvorved kursets indhold og relevans for studerende på lyd- og musikteknologi styrkes. Studielederen redegjorde endvidere for, at der pt. ikke undervises via videokonference. Der blev redegjort for, hvordan universitetet arbejder på både at styrke tekniske og pædagogiske aspekter vedr. videokonference, før det tages i brug igen. Dermed er der ikke længere tale om en kvalitetsmæssig problemstilling på uddannelsen, idet undervisningen foregår særskilt på de to campusser ved de fagligt relevante undervisere, som i påkrævet omfang rejser til det andet campus. Det blev konkluderet, at uddannelsen ikke har øvrige udfordringer vedr. undervisningen eller studiemiljøets kvalitet, der skal adresseres i regi af selvevalueringsprocessen. 5.4 Forskningsdækning og -miljøer Med afsæt i selvevalueringsrapporten blev følgende områder vedrørende forskningsdækning og -miljøer drøftet for de to uddannelser: - Sammenhæng mellem forskning og undervisning - Forskningens kvalitet og volumen - VIP/DVIP, STUD/VIP, STÅ/VIP Ift. uddannelsen i Aalborg opsummerede studielederen, at nøgletallene for forskningsbasering ikke indikerede udfordringer med hverken forskningsbaseringen af undervisningen eller de studerendes mulighed for kontakt til VIP er, der er forskningsaktive inden for relevante fagområder. Det blev drøftet, at gruppen Sound and Music Computing fremstod som spinkel i tabel 28 i rapporten (1 VIP). Gruppen understøttes imidlertid af og samarbejder nært med gruppen i København (6 VIP er), som det også fremgår af teksten i rapporten. Uddannelsen i Aalborg vurderedes dermed at være sikret en tilfredsstillende forskningsbasering. Ift. uddannelsen i København drøftede mødedeltagerne uddannelsens VIP/DVIP-ratio, der for studieåret 2015/16 var på 6,85 og dermed lige under fakultetets grænseværdi på 7,0. Institutlederen redegjorde for, at den lave VIP/DVIP-ratio skyldes, at der er benyttet 2 DVIP (Smilen Dimitrov og Jan Stian Bas) på enkelte kurser og projekter. Dette vil der i 2017 blive rettet op på ved nye ansættelser i instituttet. De anvendte DVIP er meget erfarne undervisere, så det vurderes ikke at have haft negativ indflydelse på kvaliteten af den leverede undervisning. Den eksterne faglige ekspert vurderede ikke, at den gule VIP/DVIP-ratio for uddannelsen i Købehavn udgjorde et større problem for uddannelsens forskningsbasering. Michael Mullins supplerede med, at undervisningen på uddannelsen fortrinsvis leveres af erfarne undervisere, idet ca. 80 % er dækket af Side 5 / 7

6 professorer, lektorer og adjunkter, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Den eksterne faglige ekspert stillede spørgsmål ved, om uddannelserne kan koordineres bedre for at sikre optimal anvendelse af VIP-ressourcer. Michael Mullins redegjorde for, at der allerede samarbejdes meget på tværs af campusserne, som det også er beskrevet i rapporten. Udover den relativt lave VIP/DVIP-ratio på uddannelsen i København blev det konkluderet, at der ikke er udfordringer vedrørende uddannelsens forskningsdækning og -miljøer. De igangværende nyansættelser vil formentlig betyde, at ratioen løftes tilstrækkeligt. Ratioen for studieåret 2016/17 monitoreres i efteråret 2017 ifm. studienævnsrapporten, men nyansættelserne vil ikke have haft effekt på ratioen endnu. Det vurderes i forbindelse med studienævnsrapporten, bemandingsplanlægningen og udarbejdelsen af handlingsplanen, om der er behov for at kigge mere detaljeret på nyansættelsernes sandsynlige effekt. 5.5 Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Mødedeltagerne havde intet at bemærke til punktet og konkluderede, at uddannelserne har en tilfredsstillende kvalitet på området. 5.6 Nøgletal for relevans Den eksterne faglige ekspert forslog at spore de første dimittender (5 i 2016 og 25 i 2017) indtil der kan foreligge officielle ledighedstal. Det blev konkluderet, at det overvejes, hvordan der kan gennemføres en analyse af de første dimittendårganges overgang til beskæftigelse. 5.7 Dialog med dimittender Den eksterne faglige ekspert foreslog, at der laves interviews eller aktiviteter, der kan sikre dialog med og input fra dimittender. Uddannelsens ledelse vil forsøge at etablere en dialog med de første årgange af dimittender, som evt. også kan give viden om deres overgang til arbejdsmarkedet (jf. punkt 5.6). 5.8 Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Den eksterne faglige ekspert stillede spørgsmål om, hvordan både nationale og internationale aftagerbehov imødekommes. Der blev fra fagmiljøets (Mads Græsbøll og Stefania Serafin) side svaret, at der nationalt er meget samarbejde og kontakt til faglige netværk med den danske industri, herunder projektsamarbejder. Mads Græsbøll og Stefania Serafin påpegede, at monitorering af det internationale behov finder sted i forbindelse med, at mange af de studerende er i projektorienterede forløb i udlandet, hvilket giver universitetet god føling med udenlandske virksomheders behov. Der er dog primært fokus på det danske arbejdsmarked om end fagmiljøet ikke vurderer, at der tværs af landegrænser er forskel på, hvad der efterspørges. Den eksterne faglige ekspert fulgte op med at spørge til, hvordan der arbejdes med input fra interessenter. Stefania Serafin og Mads Græsbøll redegjorde for forskellige uformelle samarbejder og foreslog, at der sker en systematisering af involveringen, fx via et mere specifikt aftagerpanel. Pt. består det formaliserede aftagersamarbejde af et generelt aftagerpanel på SICT og en mere fagspecifik aftagergruppe for Studienævn for Medieteknologi. Sidstnævnte skal dog dække en række temmeligt forskellige uddannelser, hvorfor der bør ses på strukturen af aftagersamarbejdet, således at det sikres, at alle uddannelser er tilpas fagligt repræsenterede i det formelle aftagersamarbejde. De studerende på mødet udtrykte tilfredshed med mulighederne for projektsamarbejde med virksomheder og med muligheden for projektorienterede forløb. Aftagerrepræsentanten gav udtryk for, at det kan være vanskeligt at se, hvad præcis man får med en dimittend fra uddannelserne; det kunne være hensigtsmæssigt at arbejde på at klarlægge dimittendernes profil (og måske afgrænse den lidt). Dette kunne være et emne at tage op i en bredere aftagerkreds, fx med aftagerpanel/-gruppe. Side 6 / 7

7 Det blev konkluderet, at uddannelsesledelsen skal overveje, hvordan det formelle aftagersamarbejde kan justeres, således at der sikres en tilpas faglig dækning af de enkelte af studienævnets uddannelser. Et aftagerpanel eller aftagergruppe med repræsentanter for (potentielle) aftagere af dimittender fra kandidatuddannelserne i lyd- og musikteknologi bør drøfte spørgsmålet om eventuel skærpelse af uddannelsens kompetenceprofil, således at denne bliver klarere for potentielle aftagervirksomheder. 5.9 Samlet, overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi Med afsæt i rapporten, oplægget fra den eksterne ekspert samt drøftelserne på mødet drøftede deltagerne, hvordan uddannelsen samlet set vurderedes. Uddannelsen vurderedes at matche såvel det nuværende som det fremtidige arbejdsmarkedsbehov for højtuddannede med kompetencer inden for lydog musikteknologi på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen vurderes at have betydelige udviklingsmuligheder, qua den markante teknologiske udvikling, som giver nye muligheder for udvikling af avanceret lyd- og musikteknologi. Uddannelsen i Aalborg har et meget lavt optag, men der er intet frafald og de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid og med gode resultater til eksamenerne (effektivitet). Der er heller ikke i øvrigt identificeret forbedringspotentialer eller opmærksomhedspunkter for uddannelsen på tværs af kvalitetsområderne. Uddannelsen i København har et fornuftigt omend lidt svingende optag med et gennemsnit på op mod 20 studerende om året. Nøgletal for frafald har indikeret et potentielt problem med lidt forhøjet frafald, men en nærmere analyse har vist, at der hovedsageligt har været tale om ikke-fremmødte studerende, der har talt med i frafaldsstatistikken. De øvrige nøgletal for kvalitet for uddannelsen er tilfredsstillende. Nøgletallet for forskningsdækning (VIP/DVIP) er i underkanten. Ellers er der ikke på tværs af kvalitetsområderne identificeret forbedringspotentialer eller opmærksomhedspunkter for uddannelsen. På det konkrete plan er der behov for følgende indsatser: Aalborg Der er lavt optag på uddannelsen, som udfordrer uddannelsens bæredygtighed. Uddannelsesledelsen skal derfor sammen med fagmiljøet træffe en beslutning, som kan få betydning for uddannelsens fortsatte eksistens som selvstændig uddannelse. København Der skal fortsat være opmærksomhed på monitorering og evt. imødegåelse af frafald på uddannelsen. VIP/DVIP-ratioen bør hæves (der er taget skridt hertil i 2017). Der blev afslutningsvist fra uddannelsesledelsen givet udtryk for tilfredshed med uddannelsen bortset fra det lave optag i Aalborg. Det blev nævnt, at en mulig løsning på dette problem kunne være at slå uddannelsen sammen med den beslægtede kandidatuddannelse inden for signalbehandling og akustik på Institut for Elektroniske Systemer. Dette kan dog være en svær øvelse, da det er forskellige forskningsmiljøer på forskellige institutter, som står bag uddannelserne. Endelig blev det nævnt, at de studerende på uddannelsen i København med fordel kunne supplere med kurser på DTU. Stefania Serafin bemærkede, at de studerende allerede i et vist omfang gør dette. Side 7 / 7