Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Transkript

1 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006

2 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk vurdering 18 Udarbejdet for Svendborg Kommune juni 2006 af Sven Allan Jensen as Sankelmarksgade Aalborg

3 Metode 3 Analysen af det fremtidige behov for parkeringspladser i Svendborg by har vist, at der vil blive brug for en udvidelse med ca. 500 pladser. Der er peget på fem mulige placeringer indenfor tætby området for opførelse af et parkeringshus. De arkitektoniske konsekvenser for indplacering af et p-hus i den bymæssige kontekst vurderes i dette notat. Vurderingen tager afsæt i en kortfattet byarkitektonisk analyse af de fem områder, samt den bymæssige kontekst, som giver stedets forudsætninger. Vurderingen følges op af en række byarkitektoniske anbefalinger til den kommende planlægning. Der er udført 3D visualiseringer af hver enkelt løsning, så konsekvenserne af de nye voluminer anskueliggøres. Som forudsætning opereres der med et p-hus med flere dæk med kombinationer af kælderparkering, delvist nedgravet eller over terræn. Der er flere steder peget på en kombineret løsning, hvor boligbebyggelse indarbejdes i parkeringsanlægget. Herunder: De fem udpegede lokaliteter for placering af et p-hus. SKOLEGADE DRONNINGEGÅRDEN HULGADE TORVET VOLDGADE 1

4 4 Voldgade Svendborg Bycenter Vestergade Vurdering Nannasvej Voldgade Vest er i dag udlagt som parkeringsplads nær Svendborg Bycenter. Området ligger udenfor middelalderbyen. Pladsen er regulær og plan, og indskrives i en sluttet struktur med stram karrebebyggelse mod nord og 2-2½ etages fritliggende villabebyggelse mod syd og vest. Villaerne afskærmes af plankeværk og fremstår som en homogen struktur med facade i gadelinje. Egensevej Voldgade Lundevej P-området fremstår som et diffust, åbent rum i den ellers sluttede struktur. Beplantningen på pladsen er ude af skala, og fremstår rodet, mens en række træer langs Voldgade giver retning til det ellers ustrukturerede gaderum. Bebyggelsen mod nord danner overgang mellem den tætte bymidte og de bynære villakvarterer. I sigtelinjen fra Centrumpladsen ligger den åbne parkeringsplads. Anbefalinger Såfremt der skal opføres et p-hus på dette sted, skal det opføres som en bygning, der indordner sig den dominerende bygningshøjde på 2-2½ etage og arkitektonisk fremstår med en delvis åben facade, for at respektere bebyggelsesstrukturen med fritliggende bygninger. Mod Voldgade bør alléen bevares som et markant, grønt og rumskabende element, og bebyggelsen skal derfor trækkes derfor nogle få meter ind på grunden. Det kan medvirke til at skabe et mere harmonisk gaderum med en klart defineret retning og skala. Der foreslås et p-hus over terræn på en Overgang mellem karrestruktur og villakvarter Villaer i 2-3 etager fritliggende Grøn bagside og plankeværk Sigtelinje Karrestruktur Diffust rum Centrumpladsen. Hjørnet af Voldgade Vest er synligt Karrestruktur Villaer ud mod parkeringsplads Sammenfatning af dominerende træk i området. etage og evt. kælderparkering kombineret med boligbebyggelse i form af punkthuse i 2-4 etager. Det visuelle miljø i gaderummet langs Voldgade bliver mere bymæssigt og domineret af punkthuse, som er rykket frem mod gaden. Dette motiv kan evt. også anvendes på gadens østlige side, hvor de samme betingelser gør sig gældende. Fra Centrumpladsen ses Voldgade. Parkeringspladsen er idag opdelt via beplantning.

5 5 Herover: Voldgades forløb set fra syd. Parkeringspladsen Voldgade vest med alléen ses i billedet til venstre. På en tilfældig mandag ved middagstid er det svært at fi nde en ledig plads. P-hus: 2 etager, nedgravet kælder ialt 13500m2 Boligbyggeri: 2-4 etagers punkthuse m2 Den nordlige ende vil være synlig fra Centrumpladsen og kan med fordel markeres. Der skal tages hensyn til bagsiden og afgrænsningen mod villaerne i vest og syd. Der bør friholdes en passage langs det nuværende plankeværk, som begrønnes og afskærmer for udsyn ned i haverne. Herunder: Sådan kan samme forløb se ud med et parkeringshus i to etager - hvoraf den ene er gravet ned - og tre punkthuse, som stiger i højde mod nord. Bebyggelsen formidler overgangen mellem den tætte karrebebyggelse og de fritliggende villaer.

6 6 Hulgade Jessens Mole Vurdering Svendborg er en af Danmarks mest markante terrænreliefbyer på grund af den stærkt kuperede bygrund. Grunden i Hulgade ligger for foden af terrænstigningen mellem havnen og byen. Foran og ved den bevaringsværdige gule bindingsværksbygning ses skrænten som det eneste sted i byen. Det er vigtigt for den kulturhistoriske forståelse af byen og dets topografi, at denne struktur ikke sløres, men derimod tydeliggøres. Møllergade Hulgade Toldbodgade Banegård Grunden ved Hulgade ligger i overgangen mellem havnens retninger og de middelalderlige strukturer og retninger i midtbyen. Der findes kun få forbindelser på tværs af skrænten, mellem midtbyen havnen, men der er planer om en forbindelse syd om skrænten, hvor kirkens spir er pejlemærke. På grunden findes idag parkeringspladser samt en to-etagers genbrugshal med tagparkering. Fra taget er der en flot udsigt mod nord og øst. Området ligger ud mod Toldbodgade på et sted, hvor der er en åbning i den ellers lukkede facaderække. Bebyggelsen er af varierende alder og kvalitet. Mod Toldboldgade findes bygninger i 3½-5 etager, hvor især den nyistandsatte, gule hjørneejendom gør sig bemærket. Mod nord ligger TDC og Socialog Sundhedsskolen, som ikke har væsentlig arkitektonisk værdi. Ved skolen løber en gyde op mod midtbyen og gågaden. Gågade med tæt karrestruktur Midtbyens struktur og retninger fra middelalderen Forbindelser på tværs SOSU Forbindelser på tværs Bindingsværksejendom Markant dominerende bygning Forbindelser på tværs Karrestruktur som byfront Skrænt danner overgangen til den højereliggende midtby Havnens retninger dannes af kajkanten og banespor Sammenfatning af dominerende træk i området. Hulgade set fra skrænten i vest. Området ligger mellem den gule bindingsværksbygning og den gul pudsede karre.

7 7 Hullet i karreen ved Hulgade ses her fra sporene ved banegården. Anbefalinger Hulgade vil med nedrivningen af genbrugshallen kunne rumme et parkeringshus med tagparkering, som anlægges samme sted som hallen og evt. udvides længere mod nord. En ny bebyggelse skal underlægge sig stedets skala og proportioner, og må ikke bryde med konteksten. Her tænkes specielt på den gule bindingsværksejendom og skråningen, som ikke må skjules bag bebyggelsen. Det eksisterende rampeanlæg bør flyttes til nordsiden af en kommende bebyggelse, og rampens plads ved skrænten friholdes. Området bør underkastes en samlet, bymæssig forskønnelse, så skrænten fremhæves og parkeringspladsen ved Toldbodgade indtænkes i anlægget. Ligeledes skal der sikres sammenhæng mellem bebyggelsen og gyden op mod midtbyen og gågaden. En ny bebyggelse kan opføres i maksimalt to etager - evt. med tagparkering og kælder. Det er vigtigt, at en ny bebyggelse ikke skjuler mere af skrænten og den ovenliggende bebyggelse, end det er tilfældet idag. Hjørnet ud mod Toldbodgade er meget synligt og skal have en relativt høj grad af arkitektonisk kvalitet. Gavlen skal opdeles i mindre, markerede felter, der bygger videre på gavlens skala og proportioner på den gule bygning ved Toldbodgade. P-hus: 3 etager, nedgravet kælder ialt 3210m2 Boligbyggeri: Intet Sådan kan Hulgade se ud fra Toldbodgade med en 2-etages bebyggelse og tilhørende forskønnelse af forpladsen. Skrænten ses bedre og parkeringspladsen ved SOSU-skolen udnyttes til bebyggelse.

8 8 Dronningegården Vurdering Området ved Dronningegården ligger ved den nordlige skrænt ned til det lavere liggende område ved Dronningemaen, hvor der tidligere var et lavt udbredt engområde. Området ligger udenfor middelalderbyen i en overgangszone mellem den tætte bymidte og villakvartererne. Bebyggelsen Dronningegården er et nyere lejlighedskompleks i karrestruktur i 2½ etage i rosa mursten. Hertil er der et frodigt gårdmiljø og en stor parkeringsplads. Bebyggelsen danner ryg mod ringforbindelsen Dronningemaen, og ligger som afslutning for foden af bakken. Området ved Dronningemaen domineres af storskala set i forhold til den mindre skala og større detaljering i bebyggelsesstrukturen der findes i området op mod bymidten. Bebyggelsen Dronningegården danner en karresstruktur mod Dronningemaen. Syd for området ligger en rødstenskirke og et tætlav byggeri af god kvalitet. Kirken er dog for lille, til at kunne spille op til den store parkeringsplads, hvilket får den til at virke malplaceret. Byrummet omkring mølledammen er veldefineret mod syd og vest, men mangler en bymæssig afslutning mod nordvest, hvor man idag ser ind på bagsiden af Dronningegården. Naturama Sportsplads Grønt område Dronningemaen Tunnel Skolegade Skolegades beplantede dæmning og byvolden Markant bygningsvolumen Tilbagetrukket hjørnemarkering Delvis sluttet karrestruktur Kirke Gavle danner veldefineret gaderum mod dammen Lav detaljering i facadeudtryk manglende kant Dam Karrestruktur Vigtigt kig hen over dammen Møllergade Stor detaljering i skala og facadeudtryk Sammenfatning af dominerende træk i området. Herunder: Dronningegårdens sydøstlige del ved gadekæret. Adgangsvejen til området løber imellem de to rosa gavlhuse.

9 9 Anbefalinger Etablering af en p-bygning ved Dronningegården, kan afslutte den karréstruktur der findes i området idag. Samtidig vil en bebyggelse på nordsiden af dammen kunne skabe et veldefineret byrum omkring dammen. Kirken skal fortsat have luft omkring sig og fremstå som højeste bebyggelse i et grønt rum, men rummet bør være mere sluttet, så kirkens skala passer hertil. Ligeledes må bebyggelsen set fra Skolegade ikke fremstå dominerende eller skjule de markante bakkedrag op mod byen. Det foreslås, at nye parkeringsmuligheder etableres som parkeringshus i 1½ etage med underetagen delvis nedgravet. Der kan opføres en-etages boliger ovenpå parkeringshuset som punkt- og længebebyggelse mod syd og vest som afslutning på karreen. Herved lukkes rummet mod dammen. Det er vigtigt at der skabes markante bygningsdele mod dammen, ligesom det er vigtigt at ny bebyggelse indordner sig stedets kontekst i skala og detaljering. Den del af tagfladen på parkeringshuset, som ikke er bebygget, skal begrønnes, og her kan evt. anlægges fællesfaciliteter som boldbane mv. Det skal sikres, at der friholdes et grønt areal på taget ned mod kirken. Den nye bebyggelse skal underlægge sig den eksisterende struktur og respektere facaderytme og skala. Den skal opføres som en afslutning af den eksisterende karrestruktur, og medvirke til at skabe mere harmoniske byrum. P-hus: 2 etager, ½ nedgravet kælder ialt 10900m2 Boligbyggeri: 1 etagers længehuse ialt 1750m2 Sådan kan den nye bebyggelse tage sig ud set fra gårdmiljøet i Dronningegården. Facaden skal bearbejdes, så den harmonerer med omgivelserne.

10 10 Til venstre: Principskitse af en mulig planløsning med udnyttelse af parkeringshusets tagflade. Herunder: Visualisering af rummet ved dammen. Bebyggelsen er her 1½ etage parkering og 1 etage beboelse.

11 11 Herunder: Den nye bebyggelse set fra tunnellen ved Skolegade. Der udlægges et grønt areal ud mod kirken, og boligbebyggelsen på 1. sal anlægges som punkt- og længebebyggelse, så der opstår grønne fællesarealer ovenpå p-huset. Vejen vil kun benyttes af beboerne i den vestlige karre, og rummet ved kirken bliver derfor fredeliggjort. Panorama over Dronningegården fra sydvest. Kirken anes til højre i billedet.

12 12 Torvet Skolegade Vurdering Torvet ved den højmiddelalderlige Vor Frue Kirke er hjertet i det gamle Svendborg. Kirken ligger på det højeste sted i byen og blev fra sin opførelse i 1260 byens ubestridte samlingspunkt. Foran kirken ligger pladsen»torvet«, der egentlig er to-tre koblede pladser, idet der er en mindre pladsdannelse mod øst og en senmiddelalderlig plads ved tragten i syd-øst. En kort overgang lå Svendborg rådhus på pladsen foran kirken. Torvet er en let skrånende, brostensbelagt plads med kirken som det centrale fikspunkt på banketten mod nord. Det østlige rum grænser op til gågaden og er meget livligt i dagtimerne med cafeer og byscene. Langs den nordlige side af rummet er der kig til vandet. Der er adgang til og fra torvepladsen fra vest gennem en portal, og selve pladsen fungerer i dag som en stor parkeringsplads, hvilket giver rummet et uorganiseret og mindre intimt præg. Mod syd løber to mindre veje ud fra Torvet, men de har begge gågadestatus, hvilket gør Torvet til et lukket rum med kun en ind- og udgang for kørende trafik. Vejadgangen til torvet er af nyere dato og ikke en del af den middelalderlige byplan. Markant port Wiggers Gaard Fruestræde Torvet Kirke på banket Brostensbelagt torv Tragten Karrestruktur Møllergade Karrestruktur af gamle huse i gågaden Sammenfatning af dominerende træk i området. Panorama over Torvet set fra kirken i nord.

13 13 Den omkransende bebyggelse varierer fra 2 til 4½ etager med høj arkitektonisk kvalitet. Strukturen og de enkelte bygninger omkring Torvet udgør et vigtigt kulturhistorisk miljø, som skal bevares i sin helhed. Anbefalinger Såfremt der ønskes yderligere parkeringsmuligheder på dette sted, bør det ske som nedgravet p-hus, der trækkes så langt mod vest som muligt og anvender den eksisterende tilkørselsvej som rampe. Udluftning til parkeringskælderen skal integreres i Torvets møblering. Der vil stadig kunne være parkering på terræn på Torvet. Øverst til venstre: Torvet set fra byscenen på den østlige pladsdannelse. Til venstre: Kig fra det vestlige gågadestrøg op mod kirken. De smalle gader er karakteristiske for dette kvarter.

14 14 P-hus: 1 etage, kælder ialt 2400m2 Boligbyggeri: Intet Herunder: Torvet som det kan se ud med en parkeringskælder og ramper i den nuværende adgangsvej. Selve Torvet lades urørt, men udluftning til kælderen skal etableres, og det bør overvejes, om den nuværende parkering skal omlægges. Herover: Torvet idag set fra tilkørselsvejen fra vest. Der er parkering i begge sider.

15 Skolegade Naturama 15 Vurdering Dronningemaen Skolegade Skolegade ligger i en lavning i forlængelse af bymidten op mod Dronningemaen og Naturama i nord. Tidligere har sundet løbet langs Dronningemaen, og byen afgrænses derfor her. Området er i dag sportsplads og er derfor terrænreguleret. Mod vest ligger Svendborg badmintonhal, som er en grøn rundbuehal med adgangsvej fra Dronningemaen. Badmintonhal Tunnel Børnehave Bymidte Mod syd skråner terrænet op mod byen, og her ligger en børnehave med tilhørende friarealer. Mod øst løber Skolegade, som hæver sig op og ender i Centrumpladsen. Bebyggelsen på nordsiden af Dronningemaen består af spredte villaer og Naturama. Villaerne tiltager i antal op ad skråningen mod nord. Villaer Diffust, grønt rum Karrestruktur Skolegades beplantede dæmning Grøn skrænt Kirke Sammenfatning af dominerende træk i området. Herunder: Panorama af hjørnet Skolegade/Dronningemaen. Naturama ses som den brune bygning til højre i billedet.

16 16 Anbefalinger Området er med sin skala og robusthed egnet for opførelse af et p-hus. Det vil enkelt kunne indpasses i bystrukturen på dette sted. En ny bebyggelse bør trækkes lidt tilbage på grunden ligesom den overfor liggende Naturama, og den skal forholde sig til Dronningegården i skala. Karrestrukturen slutter i dag med bebyggelsen Dronningegården, og den kan videreføres i parkeringshuset blot lidt tilbagetrukket. Der kan bygges i max. 3 etager, hvoraf den ene er delvist nedgravet. Herved bliver bygningshøjden den samme som Dronningegården, og der skabes et sluttet forløb langs Dronningemaen, som samtidig respekterer udsynet til byskrænten mod syd. Byggeriet kan inddrage hele grunden, men skal først og fremmest være medvirkende til at stramme op på hjørnet Dronningemaen/Skolegade. Facaderne skal være i røde eller gule farver, og detaljeringsgraden skal forholde sig til boligbebyggelserne. Indkørsel sker via vejen til badmintonhallen mod vest. P-hus: 3 etager, ½ nedgravet kælder ialt 24000m2 Boligbyggeri: Intet Herunder: Panorama fra øst. Badmintonhallen og villaerne på byens nordskrænt ses i baggrunden. Hjørnet med Naturama og Dronningegården ses til højre i billedet. Modstående side: Skolegadegrunden set fra Dronningemaen mod øst med en ny bebyggelse. En bebyggelse i 2½ etage vil betyde et mere sluttet gadeforløb. Bebyggelsen er trukket tilbage på grunden, så den giver rum til Naturama. Facaden skal bearbejdes med en større detaljeringsgrad end Naturama.

17 17

18 18 Samlet arkitektonisk vurdering Ud fra en byarkitektonisk vurdering kan de 5 grunde opdeles i 3 grupper efter hvor egnethed. Skolegade og Dronningegården er de mest oplagte steder at placere et fritliggende parkeringshus. Her er den byarkitektoniske kontekst rimeligt robust, og bevaringshensynene ringe. Det er endvidere store grunde, som begge indeholder gode muligheder for at tilføre byen rumlige kvaliteter med et nyt byggeri. For Skolegadegrunden gælder det, at byrummet og hjørnet ved Dronningemaen og Skolegade bliver styrket. En bebyggelse i Dronningegården vil forbedre de rumlige sammenhænge ved dammen og kirken. Voldgade og Hulgade er mindre egnede, men er stadig reelle muligheder. For Voldgades vedkommende er der tale om en grund hvor nybyggeri vil stramme op på gaderummet og skabe en veldefineret sammenhæng med bymidten. Ny bebyggelse vil imidlertid vanskeligt kunne tilpasses i skala og bebyggelsesstruktur med det omkringliggende. I Hulgade vil et parkeringshus medvirke til at løse nogle af de rumlige problematikker i området, og understrege de landskabelige og historiske værdier på stedet. Det må dog ske under kraftig hensyntagen til disse værdier. Endelig har Torvet laveste prioritet i kraft af de komplekse, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier på stedet. Det kan ikke anbefales at bygge på Torvet, og en kælderløsning vil indebære betydelige hensyn til den omkransende bebyggelse og belægningen. På baggrund af analysen og visualiseringen af de mulige løsninger må det anbefales at udvide parkeringskapaciteten i Dronningegården og Skolegade - evt. i kombination med Hulgade og Voldgade, under forudsætning af at der tages de anbefalede rumlige hensyn. Løsningen på Torvet kan ikke anbefales. Sted + - Skolegade **** Dronningegården *** Voldgade ** Hulgade ** Torvet * - Mulighed for at afslutte karreforløbet mod Dronningemaen og lavningen. - Robust kontekst og få bevaringshensyn. - Mulighed for at skabe et veldefineret byrum omkring dammen og kirken. - Mulighed for at afslutte den sydlige del af karreerne langs Dronningemaen. - Robust kontekst og få bevaringshensyn. - Mulighed for at stramme op på gaderummet og skabe et mere veldefineret forløb ind mod Centrumpladsen. - Mulighed for at skabe et byggeri, som respekterer stedets skala og historie. - Mulighed for at rydde op i den eksisterende parkering på Torvet. - Bebyggelsen skal tilpasses Dronningegårdens skala og må ikke skjule den bagvedliggende grønne byskrænt. - Skalaspring fra Dronningegården til kirken skal indarbejdes og respekteres. - Der skal holdes afstand til kirken. - Parkeringshusets volumen vil bryde med den homogene struktur af fritliggende villaer mod syd og vest. - Skrænten må ikke skjules. - Stedets landskabelige og historiske strukturer stiller store krav til placering, detaljering og skala for et kommende byggeri. - Torvet er et kulturhistorisk sted, som ikke kan omdannes uden at gå på kompromis med stedets karakter. - Store bevaringshensyn.