Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Transkript

1 Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

2 Den brændende platform Den demografiske udvikling: Prognosen viser, at antallet af ældre (65 år og derover) stiger i hele perioden I 2012 er personer 65 år eller ældre. Det stiger til 1,5 mio. ældre i Antallet af forsørgere forventes at stige som følge af tilbagetrækningsreform og levetidsindeksering (stigende pensionsalder), men ikke svarende til antallet af ældre. Forsørgelsesbyrden forventes at stige med ca. 30%. Kommunerne forventer, som følge af den demografiske udvikling, at der kommer øgede udgifter til ældreområdet, sundhedsområdet og socialområdet

3 Velfærdsteknologi "Teknologier, der øger livskvaliteten og/eller effektiviteten i samfundet". "Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Ældresagen (2014) : Velfærdteknologi, Orientering til ældrepolitiske frivillige

4 Perspektiver på velfærdsteknologi Velfærdsteknologi bæres frem af 3 perspektiver: Borgerperspektiv: Livskvalitet og autonomi Samfundsperspektiv: (stat, kommuner og regioner): Effektivisering Medarbejderperspektiver: Arbejdsmiljø og roller

5 Status Kommunerne: Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi konkluderer i slutrapporten 2017: Udbredelsen af forflytningsteknologi - fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler i kommunerne gennemført i har medført varige økonomiske effektiviseringsgevinster for 521 mio. kr. Medarbejderne FOA gennemførte i 2014 medlemsundersøgelse ift velfærdsteknologi. Otte ud af ti medarbejdere (80%) er overvejende eller helt enige i, at de er blevet tilstrækkeligt oplært i at bruge teknologien på deres arbejde. Det er vel ganske godt?

6 Teknologiforståelse og teknologidannelse Skal pleje- og omsorgspersonalet være brugere af velfærdsteknologi? Eller skal pleje- og omsorgspersonalet også kunne vurdere teknologibehov, vælge løsninger og være ambassadører for teknologi? Teknologiforståelse kan udlægges som: Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implementering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier (Hasse & Brok 2015: TEKU modellen Teknologiforståelse i professionerne). En passiv eller en aktiv teknologiforståelse!

7 ALTAS Assistive Living Training And Skills EU projekt under Erasmus+. Se mere på: Partnere:

8 Nedslag på elementer af ALTAS projektet Behovsanalyse baseret på litteraturstudier Behovsanalyse baseret på interessent-undersøgelser Afdækning af eksisterende uddannelsestilbud Udvikling af kursus med læringsmål, indhold, metoder og prøveformer Kvalitetssikring af kurset med fokus på aftager, målgruppe, undervisere, undervisning og evaluering. Test af kursusmodel

9 Behovsanalyse Litteraturstudier og interessentanalyser på tværs af partnerlande udpeger følgende behovsområder for plejepersonalet: Styrket forståelse for strategier bag og den organisatoriske ramme for valg og bevilling af velfærdsteknologi Styrkede kompetencer i at indgå i personcentreret omsorg mhp at fremme livskvalitet, funktionsevne og forebygge komplikationer Vurdering af borgers behov i et VT-perspektiv Vurdering af borgers kapacitet til at håndtere og opnå værdi af VT Formidle, håndtere og vedligeholde VT Evaluere brug, accept og udbytte af VT Konklusion?

10 Afdækning af eksisterende uddannelsestilbud På tværs af partnerlande fremstår følgende mønster: Relationelle kompetencer og personcentreret omsorg indgår i basis-curricula Der arbejdes primært med velfærdsteknologi som begreb og teori. Der indgår øvelser med konkrete teknologier på uddannelsesinstitutioner og i praksis Hovedkonklusioner: I alle lande og på forskellige uddannelsesniveauer undervises om VT Der er meget forskelligartet praksis i undervisning med VT Undervisningstilbud varierer meget i omfang og niveau

11 Læringsmål for kursus velfærdsteknologi Foreløbige mål-formuleringer i ikke-autoriseret oversættelse: Opnå viden om og forståelse for VT og brug af VT til at støtte menneskers funktionsevne og livskvalitet både generelt og knyttet til egen faglige kontekst Identificere potentialer, begrænsninger og barrierer ved anvendelse af VT i pleje og omsorg Undersøge og diskutere brug af VT i egen faglig kontekst Opnå forståelse for lokale og nationale VT ressourcer til understøttelse af egen udvikling og borgernes brug af VT Demonstrere forståelse for personcentreret omsorg i vurdering af borgers behov for og kapacitet til udnyttelse af VT Demonstrere forståelse for etiske og juridiske aspekter i relation til VT

12 Principper bag kompetencer der virker i praksis Nogle centrale elementer : Transferforskning peger på udbytte af skifte fra modtager til deltager Medtænke den organisatoriske og faglige kontekst Leders rolle og medarbejdernes rolle Læringskontrakt som ekspliciterer forventet læringsudbytte og forventet forandring i praksis Forankre læring ved praksisfællesskaber Fra undervisning om til undervisning med Undervisning afprøvning træning og øvelse

13 Elementer ALTAS model for praksisnær undervisning Aftalegrundlag med arbejdsgiver/leder om udbytte på borger-, organisations- og medarbejderniveau Formulering af mål for læringsudbytte med leder og evt. medarbejderrepræsentant Underviserkvalifikationer svarende til målgruppe og læringsmål Rammebetingelser bl.a. fysiske rammer, teknologi og tid Bedømmelsesproces ud fra aftalte kriterier og rammer Implementeringsstøtte Evaluerings- og dokumentationsprocesser aftalt, kommunikeret og tilrettelagt før opkvalificering Baseret på EU Quality Assurance in Vocational Education and Training:

14 Og hvad nu? Der var ikke meget nyt i oplægget! Har vi udfordringer og hvori består de?