Kommissorium for et Lokalt ArbejdsmarkedsRåd (LAR) i Rebild Kommune

Transkript

1 Kommissorium for et Lokalt ArbejdsmarkedsRåd (LAR) i Rebild Kommune Marts 2015 Beskæftigelsesreformen indebærer, at de lokale og regionale Beskæftigelsesråd nedlægges. De enkelte kommuner har med beskæftigelsesreformen fået metodefrihed til selv, at beslutte hvordan der opretholdes en dialog med relevante lokale aktører om den lokale beskæftigelsespolitik. Herunder hvordan der kommunikeres til det nye RAR. I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, blev der således afsat midler til et fremtidigt samarbejde i Rebild Kommune. Der er tale om et rådgivende dialogforum. Fokus vil blive rettet imod udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige og virksomheder. Baggrund Beskæftigelsesreformen indebærer, at de lokale og regionale Beskæftigelsesråd nedlægges. Der nedsættes otte nye regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) pr. 1. januar Det fremgår bl.a. af forligsteksten, at der skal oprettes otte nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), der skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd. Det nye RAR er rådgivende for kommunernes indsats og bidrager til at koordinere på tværs af kommuner, A-kasser, uddannelsesinstitutioner, Vækstforum m.fl. Det regionale fokus bliver koordination af beskæftigelsespolitikken samt uddannelses- og erhvervspolitikken. Det fremgår desuden at det er muligt at bevare et lokalt samarbejde mellem kommunen og interessenterne på beskæftigelsesområdet via nedsættelse af et lokalt forum. De enkelte kommuner har med beskæftigelsesreformen fået metodefrihed til selv, at beslutte hvordan der opretholdes en dialog med relevante lokale aktører om den lokale beskæftigelsespolitik. Herunder hvordan der kommunikeres til det nye RAR. Den centrale politiske forventning er alene, at der skal tænkes i systematiske samarbejder på lokalt niveau, så der sikres bredt ejerskab til de mange tværgående indsatser for at opnå de bedste resultater. I både Arbejdsmarkedsudvalget og i LBR har de positive effekter ved samarbejde og koordination mellem beskæftigelses. Uddannelses- og erhvervspolitikken hidtil været prioriteret I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, blev der således afsat midler til et fremtidigt LBR samarbejde, som indstillet af Arbejdsmarkedsudvalget. At samarbejdet, som pt. Foregår i regi af Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) fortsætter, idet der i 2015 og for hvert af overslagsårene afsættes kr. Rebild Kommune etablerer derfor et lokalt arbejdsmarkedsråd (LAR), hvor opgaverne blandt andet er en rådgivende/koordinerende funktion i forhold til Jobcentret og Arbejdsmarkedsudvalget. Formål og beskrivelse for LAR i Rebild Kommune Rådets medlemmer har en vigtig funktion som ambassadør ud i det lokale arbejdsmarked, hvor de kan bidrage med særlig viden, forslag og ideer, som kan understøtte den aktive arbejdsmarkedspolitik, såvel i forhold til borgere som til virksomheder. PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 Marts 2015 Opgaver Være bindeled og sikre samarbejdet med relevante parter indenfor beskæftigelsesområde Kvalificere det lokalpolitiske beslutningsgrundlag. Input og sparringspartner for Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen. Understøtte fokus på fastholdelse, rekruttering og udviklingsmuligheder for borgere. LAR kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper og fastsætter selv sammensætning og kommissorium for disse. Sammensætning Sammensætningen af det nye LAR efter 17, stk. 4 i den kommunale Styrelseslov afspejler, at der er tale om et rådgivende dialogforum. Fokus vil blive rettet imod udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige og virksomheder. En frivillig fra flygtninge og integrationsarbejdet. En repræsentant fra A-kassen To repræsentanter fra LO En repræsentant fra FTF To repræsentanter fra Erhvervsudviklingsrådet En repræsentant fra Danske Handicaporganisationer En repræsentant fra de praktiserende læger En repræsentant fra Kommunalbestyrelsen formand for Arbejdsmarkedsudvalget To åbne pladser til lokale foreninger og andre interessenter efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet Parterne kan vælge at udpege suppleanter for medlemmerne. Det skal være muligt at indkalde fagpersoner ad hoc til specielle opgaver. Mødefrekvens Det lokale Beskæftigelsesråd forventes at afholde 4 årlige møder, herudover kan der afholdes temamøder, virksomhedsarrangementer eller lign. Den ordinære møderække fastlægges for et år ad gangen. Formen er uformel informerende og gensidigt informerende og drøftende.

3 Marts 2015 Funktionsperiode Funktionsperioden for LAR følger den kommunale valgperiode. Hvis et medlem forlader LAR inden udløb af funktionsperioden, udpeger Arbejdsmarkedsudvalget et nyt medlem i den fratrådtes sted. Rebild Kommune foretager evaluering af LARs virke efter det første års indsats. Sekretariatsbistand Sekretariatsbetjeningen varetages af Rebild kommunes jobcenter. Forretningsorden Kommunalbestyrelsen godkender forretningsordenen efter indstilling fra LAR. Økonomi kr. i 2015 og overslagsårene. Midlerne prioriteres til initiativer, der medvirker til at gøre en aktiv indsats for at skabe match mellem virksomhedernes efterspørgsel og arbejdskraftreserven, herunder sygemeldte borgere og unge. Lovgivningsmæssige rammer Et LAR etbleret efter den kommunale styrelseslovs 17, stk. 4 er et midlertidigt politisk råd, som en kommunalbestyrelse kan nedsætte med det formål, at varetage særlige opgaver eller til, at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelse, økonomiudvalg eller et stående udvalg.

4 Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto og Projektets navn Sammen om succesfuld fastholdelse - Rebild Ansøger Kommune Rebild CVR-nr Projekt- og tilskudsansvarlig Susanne Nielsen Navn Sammen om fastholdelse Adresse Hobrovej 110 Telefon susn@rebild.dk Projektets målgruppe Beskriv projektets målgruppe (sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse i visitationskategori 2 og 3), herunder målgruppens størrelse, behov for indsats m.m. Borgere i målgruppe for Projekt Sammen om fastholdelse. Forventet antal deltagere i projektet på månedsbasis Forventet antal deltagere i projektet i den samlede projektperiode. 1

5 Beskrivelse af målgruppen, herunder behov for indsats mv. Målgruppen kan både være sygemeldt med baggrund i fysiske og psykiske lidelser. Eventuelle indsatsbehov vil tage afsæt i baggrunden for sygemeldingen og søge at forebygge mellemlange og lange sygemeldinger med forøget risiko for tilbagefald og dertilhørende marginalisering fra arbejdsmarkedet. I Jobcenter Rebild tilbydes sygemeldte primært virksomhedspraktik, beskæftigelsesrettet træningsindsats, beskæftigelsesrettet psykoeducation eller støttende samtaler ved Jobcentrets psykologer, hvis det vurderes at kunne understøtte hurtigere tilbagevenden til job. Der ses, at være et behov for at inddrage arbejdsgivere og især private arbejdsgivere tidligt i sygemeldingsperioden. Målet er derfor at sikre grundlaget for en fortsat ansættelse af sygemeldte indtil rakmeldingstidspunktet og sikre at arbejdsgiver kan fastholde arbejdskraft og kompetencer.. Ved hjælp af beskrevne indsatser i Jobcenter Rebilds tilbud til sygemeldte fra beskæftigelse og en tidlig tæt kontakt til arbejdsgiver sikres grundlaget for kortest mulig vej tilbage til arbejde. Organisering af indsatsen Det skal herunder beskrives, hvordan kommunen vil organisere projektet, så det sikres, at opfølgningen for beskæftigede sygemeldte i visitationskategori 2 og 3 foretages på den sygemeldtes arbejdsplads. I beskrivelsen skal indgå en generel beskrivelse af kommunens organisering på sygedagpengeområdet. Det skal desuden fremgå, hvordan organisering af Projekt Sammen om fastholdelse indgår i samspil med indsatsen for øvrige målgrupper på sygedagpengeområdet Det skal herudover beskrives, hvordan det understøttes, at medarbejderne i projektet kan varetage rollen som både myndighedssagsbehandler og fastholdelseskonsulent. 2

6 I Jobcenter Rebild er sygedagpengeindsatsen organiseret ud fra princippet en hånd på bolden. Det betyder, at Jobcentermedarbejderne både har myndighed og virksomhedskontakt, hvorved hele sygedagpengeopgaven løses af samme medarbejder. En af tankerne bag denne pulje er således allerede implementeret i Jobcenter Rebild og har været det gennem en årrække. Vi oplever, at det giver en god relation til den sygemeldte, hvis forløb varetages af samme sagsbehandler gennem hele sit sygedagpengeforløb. Herudover er indsatsen organiseret således, at hver enkelt rådgiver primært arbejder med og er specialiseret indenfor sygemeldinger i følgende kategorier: fysiske lidelser, psykiske lidelser, kræft/hjerte/lunge-lidelser. Kerneelementet i puljen om at flytte 1. samtale ud på virksomhederne er derimod nyt for os, idet medarbejderne her får en mere udadvendt og opsøgende rolle. Med baggrund i vores nuværende organisering, rette mindset med en hånd på bolden og det at vi er en mindre kommune med kort vej fra ide til handling, er det vores vurdering, at vi er godt rustet til at indgå i projektet. Begrundet i vores organisering og ikke mindst afsæt finder vi, at have gode muligheder for at indfri succeskriterierne, at min. 70 % af målgruppen har deres første samtale på deres arbejdsplads og at andelen af målgruppen, der modtager en virksomhedsrettet indsats inden 13. fraværsuge øges markant. Omkring det organisatoriske setup, vil der skulle ske mindre justeringer. Men der skal tilvejebringes ressourcer til øget tidsforbrug i forbindelse med afholdelse af første samtale på virksomhederne, til interne sparringsmøder og opkvalificering, med fokus på at kvalificere indholdet af de virksomhedsforlagte samtaler. Vores udfordring, består primært i et behov for et kompetenceløft, hvor fokus er på evnen til at indgå i, et tættere og mere udbytterigt samarbejde med virksomhederne. Her skal den enkelte rådgiver med ligeligt afsæt i både myndigheds- og virksomhedskonsulentrollen have redskaber til: at rammesætte, inspirere til at se muligheder og vejlede til progression. Formålet herved er, at den virksomhedsrettede service og fokus på arbejdsfastholdelse styrkes for især de målgrupper, som der er i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet og lange sygdomsforløb herved forebygges. For at nå I mål, ønsker vi, udover ressourcer til fastholdelseskonsulenterne, at anvende en del af puljemidlerne til, at kompetenceudvikle medarbejderne i forhold til den professionelle dialog med virksomheden, samt i forhold til at styrke deres brug af konkrete redskaber som eksempelvis ABC-jobstrategi, Håndbog i jobrettede samtaler, Stars trappemodel og viden om virkningsfulde metoder i forhold til arbejdsfastholdelse. 3

7 Projektets kerneelementer Beskriv hvordan projektets kerneelementer vil blive implementeret/udmøntet samt hvornår kerneelementet forventes færdigimplementeret. Kerneelement Hvordan udmøntes dette kerneelement Tidspunkt Første opfølgningssamtale finder sted på den sygemeldtes arbejdsplads inden udgangen af 8. fraværsuge, og både arbejdsgiver, sygemeldte og fastholdelseskonsulenten deltager. Når oplysningsskemaet modtages i udbetalingen, tager fastholdelseskonsulenten telefonisk kontakt til henholdsvis borger og arbejdsgiver forud for skriftlig indkaldelse til første opfølgningssamtale på virksomheden. I kontakten skal den enkelte rådgiver qua nye tillærte kompetencer agere proaktivt, således at fokus bliver på at tydeliggøre overfor borger og virksomhed, hvorfor det er en unik mulighed at inddrage Jobcenteret som samarbejds- og sparringspartner med arbejdsfastholdelse for øje. I den skriftlige indkaldelse til borger og virksomhed, vedlægges info om muligheder, socialt ansvar og positivt udbytte ifm. arbejdsfastholdelse. Forud for implementeringen vil Jobcentret have fokus på, at udbrede og understøtte at budskabet kommer ud i de rette fora, til såvel offentlige som private virksomheder, ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter,

8 Omlægning af den virksomhedsrettede indsats på sygedagpengeområdet, så medarbejderne varetager både myndigheds- og fastholdelsesopgaver. samt andre relevante aktører. I Jobcenter Rebild har vi i vores virksomhedsstrategi allerede iværksat denne organisering, hvilket giver en god platform for at sikre en fuld og succesfuld implementering af projektet. Vores afsæt i den allerede implementerede virksomhedsstrategi og vores deltagelse i Frikommuneprojektet på sygedagpengeområdet, med ændret opfølgningskadence og form, muliggør en ændret tilgang, såfremt der tilføres ekstra ressourcer Omlægning af opgavevaretagelsen blandt medarbejdere, der arbejder med sygedagpengesager, som muliggør, at sygemeldte kun tilknyttes én sagsbehandler, der har kompetence til både at varetage myndighedsopgaven og fungere som fastholdelseskonsulent. Ressourcer, der kan allokeres til fokus på en virksomhedsrettet indsats med det formål, at sikre et endnu tidligere og stærkere fokus på virksomhedssamarbejdet, samt bidrage til højere succesgrad indenfor de opstillede projektmål. I Jobcenter Rebild er vi qua vores virksomhedsstrategi allerede organiseret således at den ansvarlige sygedagpengerådgiver varetager alle myndigheds- og virksomhedsrettede opgaver. Det faktum, at dele af projektets tanker allerede er processuelt implementeret i Jobcenter Rebilds interne arbejdsgange, betyder, at grundlag for at kunne sætte fokus på projektets kerneelement, i form af den virksomhedsvendte indsats er

9 tilstede. En omlægning af opgavevaretagelsen vil således tage afsæt i, hvordan den enkelte diagnosespecialiserede rådgiver kan bruge de yderligere ressourcer på en mere proaktiv og virksomhedsvendt måde, med det formål at skabe hurtigere, stærkere og bedre resultater. Fastholdelseskonsulenten har som udgangspunkt ansvaret for hele sagen indtil den sygemeldte enten raskmeldes eller opsiges. I forhold til stører virksomheder tilbydes disse, at der udpeges én fast fastholdelseskonsulent der varetager alle sygedagpengesagerne på virksomheden. Jobcenter Rebild har den organisering, at en sygemeldt borger har den samme sygedagpenge-sagsbehandler i hele uarbejdsdygtighedsperioden. På denne måde vil borger og arbejdsgiver kun opleve en kontaktperson. Den allerede implementerede platform muliggør at de virksomheder, som har mange årlige sygemeldinger kan blive tilknyttet en fast rådgiver. Formålet herved er, at virksomhedsrelationen i mellem jobcenter og virksomhed kan udbygges og styrkes yderligere til gavn for gode og tillidsfulde relationer. Relationer, der fordrer en højere grad af inddragelse og et stærkere samarbejde mellem

10 borger, virksomhed og jobcenter. Medarbejderkompetencer Beskriv hvordan det sikres, at medarbejderne i projektet har de rette kompetencer til at varetage rollen som både myndighedssagsbehandler og fastholdelseskonsulent. Jobcentret har tidligere i år fået udarbejdet en undersøgelse blandt de ansatte vedrørende Jobcenterets implementering af virksomhedsstrategien. Undersøgelsen viste, at specielt de medarbejdere, der arbejder med sygedagpenge og kontanthjælp, oplever at mangle kompetencer i forhold til virksomhedssamarbejdet. I samme undersøgelse blev det afdækket, at medarbejderne udtrykte faglig anerkendelse af, at en hånd på bolden er til gavn for alle parter og der var ønske om at understøtte denne udvikling. Det vurderes derfor som et vigtigt element, at der udover, at der er skabt de organisatorisk rammer i sygedagpengeindsatsen og at organiseringen er forankret på såvel medarbejder som ledelsesmæssigt niveau, at medarbejdernes kompetencer understøttes og styrkes i forhold til det virksomhedsrettede samarbejde. Jobcenterets beskæftigelsesrådgivere har behov for at få styrket deres kompetencer som fastholdelseskonsulenter, så de har redskaberne til at kunne gå i tidlig dialog med virksomhederne og de sygemeldte om arbejdsfastholdelse. Det er væsentligt, at medarbejderne evner at navigere i spændingsfeltet som myndighedsindehaver og fastholdelseskonsulent. Flere af beskæftigelsesrådgiverne er nye medarbejdere og der ses et behov for at styrke og til dels også ensrette de konkrete redskaber og viden om hvad der virker. Som led i puljeansøgningen har vi derfor indhentet tilbud fra CABI (bilag 1), som har stor erfaring i både virksomhedskontakt og fastholdelse. Der er tale om et opkvalificeringsforløb over 3 dage. Omdrejningspunktet i opkvalificeringen vil være: Virksomhedernes perspektiv som grundlag for at forstå opgaver og rolle Rolleforståelse og den gode fastholdelsesplanen Træning i konkrete metoder Mellem undervisningsdagene vil der være hjemmeøvelser, ligesom der skal afsættes ekstra tid til kollegial supervision og sparring med henblik på at implementere ny viden i det daglige arbejde. 7

11 Det er forventningen, at opkvalificeringen vil give medarbejderne et kompetenceløft, således at de efterfølgende: Metodisk kan afdække virksomhedernes behov ifm. fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Får generelt forståelse for virksomheders behov, sprog og forventninger til samarbejdet med Jobcentret Kan finde virksomhedens, borgerens og Jobcentrets fælles interesse for fastholdelse af medarbejderen under sygdom Kan skabe en god virksomhedsrettet relation og pleje den Kan inspirere virksomhederne i forhold til at finde opgaver, som understøtter borgerens progression Kan tale virksomhedernes sprog på en måde, så den gode løsning for borgeren og dennes arbejdsplads sikres For yderligere vedrørende kompetenceudviklingen henvises til bilag. Ledelse De deltagende kommuner skal gennem ledelsesmæssige forankring af projektet i kommunen understøtte, at indsatsmodellen implementeres. Det skal herunder beskrives, hvordan det ledelsesmæssigt understøttes, at projektet implementeres og gennemføres som tilsigtet, herunder fremmer den kulturændring det vil kræve at fortage en generel omlægning af sygedagpengeindsatsen. Der skal desuden indgå en beskrivelse af, hvordan det ledelsesmæssigt understøttes, at fastholdelseskonsulenterne afholder første opfølgningssamtale på den sygemeldtes arbejdsplads samt hvordan det sikres, at medarbejderne får den nødvendige viden og sparring i forhold til at afholde første samtale på virksomheden. Ledelsen understøtter Implementeringen og Kulturændringen i projektet, ved at sikre medarbejderne et sagsflow, hvoraf det tydeligt fremgår, at første opfølgningssamtale på virksomhederne prioriteres samt muligheden for at deltage i kompetenceudviklingen. Derudover vil ledelsen prioritere at der skabes rammer for løbende sparring. Formålet er, at sikre en kobling imellem praksis og metode, at understøtte sparring på en øvebane og bidrage med relevant hjælp, til at sikre udmøntningen af projektet. Herudover, kan der med puljemidlerne sikres tilstrækkelige medarbejderressourcer, i form af en lavere sagsnormering, da det vil blive mere tidskrævende at afholde førstegangssamtaler ude på virksomhederne. Nærmeste leder og fagkonsulent deltager i opkvalificeringsforløbet, med henblik på at sikre at viden og metoder implementeres i den daglige praksis, således at der kan følges op, evalueres og gives løbende sparring til medarbejderne. 8

12 Jobcenterchefen arbejder desuden aktuelt på, at sikre Jobcentret en tidligere og mere markant rolle i fastholdelsesindsatsen blandt medarbejdere ansat i Rebild Kommune. Kommunen er suverænt den største arbejdsplads og genererer dermed mange sygemeldinger. Som eksempel kan det nævnes at alle ledere i Rebild Kommune har fået et oplæg omkring Jobcentrets redskabsvifte ved sygefravær og at der er oprettet en telefonisk hotline. Desuden står Rebild Kommunes sygefraværspolitik overfor at blive revideret i efteråret 2017 og her forventes det, at det bliver en del af lederens to do ved sygefravær, at lederen skal invitere Jobcentret allerede efter 2 ugers samtalen med den sygemeldte medarbejder, hvis sygefraværet forventes at overstige 4 uger. Formålet med denne procedure er, at give den sygemeldte og dennes arbejdsgiver en unik mulighed for at modtage en hurtig og relevant støtte med konkrete redskaber til at løse en svær situation. Endvidere ønsker Rebild Kommune, at gå forrest og vise en ny og mere proaktiv rettet vej for fokus på forebyggelse af sygemeldingen en vej også det private arbejdsmarked kan profitere af. En indsats og en vej, der forventes at forkorte sygemeldingen til gavn for medarbejder, arbejdsgiver og samfund. Succeskriterier Herunder beskrives det nuværende niveau for andel af første opfølgningssamtale, der afholdes på den sygemeldtes arbejdsplads samt nuværende andel af sygedagpengemodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats inden 13. sygefraværsuge. Der skal desuden beskrives de milepæle kommunen vil opstille for at nå projektets succeskriterier. Hvad er kommunens nuværende andel (pct.) af borgere, der har første opfølgningssamtale på deres arbejdsplads og hvilke milepæle vil kommunen opstille for at nå projektets succeskriterier? Hvad er kommunens nuværende andel af sygedagpengemodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats inden 13. Milepæle for afholdelse af første opfølgningssamtale på virksomheden Feb Data er ikke til rådighed. Det anslås at ligge mellem 1-2% Sept Dec Mar Jun Sept Dec % Milepæle for andelen af sygedagpengemodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats inden 13 sygefraværsuge. 9

13 sygefraværsuge og hvilke milepæle vil kommunen opstille for at nå projektets succeskriterier? Feb Sept Dec Mar Jun Sept Dec Se kommunale tal i benchmarkrapport fra jobindsats her. 34,8 % 34,8 % 39% 41% 43% 45% 47% Forankring og udbredelse Hvordan tænkes projektet forankret finansielt og organisatorisk efter projektperiodens udløb? Vi ser to scenarier for os ved at deltage i projektet. 1) Forventningen er, at investeringen bevirker, at det løbende antal sygedagpengesager vil blive nedbragt pga. afkortet varighed på forløbene. Endvidere findes en styrket virksomhedsrettet indsats og relation, at kunne sikre en højere grad af forebyggelse og herved en mindre grad af tilbagefald i sagerne. Går det som ønsket, vil nuværende medarbejderressourcer kunne udføre den ekstra opgave fremadrettet, idet sagsantallet i så fald, antages at være nedadgående. 2) Såfremt antallet af sager ikke falder, vil det kræve en nærmere analyse af, hvori årsagen hertil skal findes, for nærmere at klarlægge effekten af projektet. I tilfælde af, at manglende resultater har en årsag i eks. konjunktursvingninger, større antal arbejdsulykker indenfor en given branche eller lignende og projektet vurderes bæredygtigt til trods, vil der blive arbejdet videre med en business case. En business case til vurdering af, hvorvidt fastholdelsesindsatsens værdi skal gøres permanent. Rebild Kommune har en kultur for at tænke i investering på beskæftigelsesområdet og derfor 10

14 forventes også politisk investeringsvillighed, hvis en businesscase viser, at investeringen kan tjene sig hjem. Hvordan vil den opnåede viden i projektet blive videreformidlet til relevante aktører? Jobcenter Rebild stiller gerne op til formidling af projektets resultater. Det kunne være ved netværksmøder i regi af Arbejdsmarkedskontor midtnord, f.eks. sygedagpengenetværket eller netværket for Jobcenterchefer og til yderligere virksomhedsnetworking via VirksomhedsnetværksCabi. Endeligt vil Jobcenteret iværksætte en systematisering af information til virksomheder i kommunen og de største sygedagpenge leverandører fra andre kommuner. Målet herfor vil være at tydeliggøre, overfor virksomhederne, gevinsterne ved at afholde den første samtale på virksomheden. 11

15 Uddannelsesrettede samtaler Problemstilling og formål Det helt overordnede formål med dette forsøg er at imødekomme de nordjyske udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft og sikre vækstpotentiale i regionen. Flere ufaglærte skal vælge at uddanne sig til faglærte og flere ufaglærte skal i gang med målrettede uddannelsesplaner. Formålet med et mere fleksibelt kontaktforløb for ledige uden kompetencegivende uddannelse (og ledige over 30 år med forældet erhvervsuddannelse) er at målrette samtalerne i højere grad mod uddannelse og medvirke til at flere opkvalificeres og bliver faglærte. Det vurderes, at de nuværende krav til indhold og form kan udgøre en barriere for at samtalerne med denne delmålgruppe bliver tilstrækkeligt fokuserede på uddannelse. Fritagelse Af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der skal afholdes et individuelt kontaktforløb for dagpengemodtagere. Samtidig er der opstillet en række minimumskrav til indhold i samtalerne. Det gælder jobsøgning, CV, behov for beskæftigelsesrettede tilbud samt aftaler om opgaver inden næste samtale. Målgruppe Ledige uden kompetencegivende uddannelse samt ledige med forældet erhvervsuddannelse. Det sættes i stedet Alle i målgruppen screenes og vurderes i forhold til om de skal deltage i uddannelsesrettede gruppesamtaler eller uddannelsesrettede individuelle kontaktforløb. Ved at fritage fra det lovpligtige indhold i det individuelle kontaktforløb, såsom fokus på job og jobsøgning, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og opfølgning på CV, vil der skabes mere luft i samtalerne til at målrette dem uddannelse. Gruppesamtaler Ved at fritage fra formkravet om individuelle samtaler vil der frigives personaleressourcer til at afholde længere møder med bedre mulighed for at gå i dybden og understøtte et uddannelsesfokus. Samtidig styrkes mulighederne for inddragelse af eksterne (og interne) samarbejdspartnere. Desuden giver gruppesamtaler mulighed for drøftelser mellem de ledige, inspiration fra virksomheder og uddannelsessteder (vejledere, undervisere) samt råd og vejledning fra beskæftigelsesrådgiver i Jobcentret. Der vil være mulighed for at afholde brancherettede temasamtaler om arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. Det forventes at indsatsen for delmålgruppen bliver mere kvalificeret, at de får en øget viden om deres muligheder, samt at de bliver inspireret til at se muligheder ift. uddannelsesvejen, og at andelen af faglærte øges. Gruppesamtalen indeholder som minimum et af følgende temaer: Afklaring af kompetencer og mulig uddannelsesretning Behovet for faglært arbejdskraft (oplæg fra virksomheder, der har brug for faglært arbejdskraft) Investering i fremtidigt arbejdsliv (tid, afklaring, økonomi)

16 Hvad er en RKV, hvad kan den bruges til, hvor, hvordan Motivation Barrierer for at tage uddannelse og muligheder (FVU/OBU undervisning, IT rygsæk) Kvalitetssikring af jobnet CV procesarbejde med borgergruppe Individuelle samtaler Ved at fritage fra indholdskrav i de individuelle samtaler, vil der skabes bedre rum for at målrette samtalerne i en uddannelsesretning. Det kan eksempelvis være individuel afdækning af kompetencer med realkompetencevurdering for øje. Hvis det via de uddannelsesrettede samtaler afklares, at borgeren ikke skal uddannelsesvejen følges igen de almene formkrav til opfølgning.

17 Mere fleksible opfølgningssamtaler Problematik og formål Rebild Kommune ønsker at benytte mulighederne i frikommuneforsøget Formkrav til lovpligtige samtaler til at skabe differentierede flow vedrørende opfølgning på sygedagpengeområdet. Flow som tager udgangspunkt i faglige risikovurderinger. Dermed sikres mulighed for at afholde hyppigere opfølgning i risikosager, mens der i andre sager afholdes færre samtaler og/eller telefoniske samtaler i stedet for personlige samtaler. Udover en differentieret og behovsbestemt optimering af medarbejderressourcerne på området forventes det, at ændringerne bidrager til øget borgertilfredshed og at borgerne får den rette støtte til at fokusere på job og raskmelding. Ligeså forventes, at medarbejderne på området oplever en højere grad af mening i deres opgave, idet de får mulighed for at bruge deres socialfaglighed frem for at følge nuværende one size fits all opfølgningsflow. Fritagelse Af Lov om sygedagpenge fremgår det, at der for sygedagpengemodtagere, som forventes at være sygemeldt i mere end 8 uger, efter første samtale skal afholdes personlige opfølgningssamtaler mindst hver fjerde uge. Form: Borgere der ikke er aktive på arbejdsmarkedet sideløbende med deres sygemelding, i form af praktik eller job, afventer snarlig barsel, eller hvis sygdom har en karakter, der umuliggør fremmøde skal fremmøde til personlig opfølgning hos deres Beskæftigelsesrådgiver på Jobcenteret. For de øvrige kan samtalen være telefonisk. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Kadence: Denne personlige kontakt er lovmæssigt defineret til, at skulle være minimum hver 4. uge. Dette bevirker, at borgere, som alene modtager hjælp fra Sundhedsvæsenet er forpligtiget til at afsætte tid, energi og ressourcer til at modtage en hjælp fra Jobcenteret sideløbende med deres behandling i sundhedsvæsenet, fremfor at bruge energien hvor det set med borgerens øjne og beskæftigelsesrådgivers faglige indsigt giver mest effekt rettet mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målgruppe Sygemeldte borgere, som forventes at være sygemeldt i mere end 8 uger, eller hvor sygdommen er ekstraordinær kompleks og sammensat af flersidige problemstillinger Det sættes i stedet for Hyppigere opfølgning i risikosager. Der tages udgangspunkt i bl.a. borgerens forsørgelseshistorik. Hyppigere opfølgning kan med fordel ske for borgere, som: Er sygemeldt fra ledighed Har gentagne sygemeldinger Når der er tvivl om hvorvidt sygemeldingen udspringer af egen sygdom Når der ikke er en klar diagnose og behandlingsplan

18 For at skabe tid og ressourcer til ovenstående kan der i stedet justeres på opfølgningskadencen for borgere, der opfylder følgende: Kadence: Når der er aftalt konkret raskmeldingstidspunkt inden for 6 uger Når borgeren er livstruende syg, herunder standby sager Når der er en kendt behandlingsplan for fysisk lidelse og prognose Ved længerevarende indlæggelser Opfølgningen kan i stedet foretages telefonisk, således at følgende borgere fritages for personlig samtale: Form: Bevægelseshæmmede, som har vanskeligheder ved at transportere sig Borgere med fastlagte og kendte behandlings- eller optræningsplaner, herunder afventer en operation Generelt vil det være vigtigt med hyppige samtaler først i perioden med henblik på at sikre en tidlig indsats og fastholde stærk arbejdsidentitet og tilknytning. Det er stadig væsentligt med opfølgning i alle sager, for at sikre at sygemeldte får mulighed for en indsats, at planer følges, at der er progression og/eller at der vurderes fortsat uarbejdsdygtighed og dermed fortsat ret til sygedagpenge. Der indføres derfor en bagkant på 8 uger i forhold til opfølgningskadence. Ved opfølgningssamtaler journaliseres en faglig vurdering af, hvornår der igen er behov for opfølgning og på hvilken måde. Eventuelle ændringer i planlægningen af opfølgning journaliseres med en faglig begrundelse. Dermed bliver de faglige vurderinger også gennemsigtige for borgerne.

19 Gruppesamtaler Problemstilling og formål Med større fleksibilitet ift. form og indhold i kontaktforløbet, vil der kunne sikres endnu mere kvalitet i kontaktforløbet for bestemte grupper af ledige. Desuden er indholdet i mange af de individuelle samtaler sammenligneligt og har dermed en karakter, hvor det med fordel kan drøftes under gruppesamtaler. Gennem gruppesamtaler kan der både gives mange informationer til flere ledige samtidig, ligesom der med udgangspunkt i særligt udvalgte temaer/emner kan skabes gruppedialog og dynamik, således at deltagerne involveres på en anden måde og med flere forskellige perspektiver, end hvis det samme indhold gennemgås i en individuel samtale. Det forventes at inddragelse af ledige i grupper, inden for ovenstående ramme, kan medvirke til en højere grad af empowerment og styrke samarbejdet mellem ledige og jobcenteret. Fritagelse Af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der skal afholdes et individuelt kontaktforløb for dagpengemodtagere. Samtidig er der opstillet en række minimumskrav til indhold i samtalerne. Det gælder jobsøgning, CV, behov for beskæftigelsesrettede tilbud samt aftaler om opgaver inden næste samtale. Målgruppe Alle ledige dagpengemodtagere kan være omfattet af målgruppen, hvis det ud fra en beskæftigelsesfaglig vurdering anses som hensigtsmæssigt med gruppesamtaler. Ledige er i udgangspunktet i et almindeligt individuelt kontaktforløb, men såfremt at det i jobcenteret vurderes at gruppesamtaler er hensigtsmæssige, indkaldes der i stedet til dette (evt. selvbook). Det sættes i stedet For nogle grupper af ledige kan der med fordel afholdes gruppesamtaler i en afgrænset periode, som kan sættes i stedet for en individuel samtale. Ved at fritage fra det lovpligtige indhold i det individuelle kontaktforløb, såsom fokus på job og jobsøgning, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og opfølgning på CV, kan der skabes mere luft i samtalerne til at målrette indholdet til de lediges situation og beskæftigelsesmål, hvor der eksempelvis udvælges et specifikt og relevant tema til drøftelse. Ved at samle grupper af ledige til samtaler, vil der være bedre muligheder for at gennemføre længerevarende samtaler og på den måde komme mere i dybden. En gruppesamtale indeholder som minimum et af følgende temaer: Viden om arbejdsmarkedets behov, herunder undervisning og brug af arbejdsmarkedsbalancen som redskab til at målrette de lediges jobsøgning Vinterfyring præsentation af muligheder for vikararbejde Kompetenceløft og udnyttelse af uddannelsesmuligheder Mulighederne i de beskæftigelsesfremmende tilbud, herunder samarbejde mellem de ledige og beskæftigelsesmedarbejderne om konkrete aftaler om praktik Kvalitet i cv, jobsøgningsmateriale, jobsamtale Flaskehalsindsats gruppemøder med ledige, der har specifikke og efterspurgte kompetencer Rettigheder og pligter som dagpengemodtager

20 Gruppesamtaler vil oftest være enkeltstående. Men der kan bliver tale om en række af samtaler, hvis formålet tilsiger det.

21 Første fællessamtale med a-kasse Problematik og formål Der konstateres et stort frafald til første fælles a-kassesamtale, når de afholdes ved en måneds (sammenlagt) ledighed, som de gør forud for frikommuneprojektet. Mange ledige afmeldes til job inden for den første periode (flest i starten af ledighedsperioden, og derefter et gradvis fald). Derfor bruges der meget tid på planlægning, koordinering med a-kasser hvor samtalerne ikke skal afholdes og der skal registreres afbud og aflyses med a-kassemedarbejder. Der er herudover en meget kort frist fra at CV-samtalen og udkast til Min plan skal være lavet i a-kassen og til første fællessamtale skal være afholdt i jobcenteret. Ved at skubbe samtalen til 2 måneders sammenlagt ledighed, tages der højde for de logistiske og tekniske udfordringer (fx at der kan være forsinkelse ift. sammenlagt ledighed, hvis en ledig som tilmeldes har ledighed med fra tidligere dagpengeperiode eller har haft selvstændig virksomhed, hvor dagpengeberettigelsen kræver længere sagsbehandlingstid i a-kassen). Med et senere tidspunkt for den første fællessamtale med a-kassen i jobcenteret forventes det, at målgruppen bliver mindre, hvilket kan reducere behovet for koordinering samt antal afbud. Det kan skabe plads til at øge kvaliteten i de samtaler, der bliver afholdt som fællessamtaler. Ved færre indkaldelser og længere periode fra tilmelding til afholdelse af første fællessamtale forventes også en bedre forberedelse samt mere målrettede samtaler af højere kvalitet. Samlet set medfører det en bedre indsats over for den ledige. Fritagelse Af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at a-kassen skal deltage i den første jobsamtale i jobcentret, hvis enten den ledige, jobcentret eller a-kassen ønsker det. Målgruppe Alle ledige dagpengemodtagere. Det sættes i stedet 1. fællessamtale med a-kassen afholdes som samtale nr. 2 i Jobcentret. Samtalen skal senest være afholdt i den lediges uge 10 (sammenlagt ledighed). Den ledige kan fortsat fravælge a-kassens deltagelse. Med den reducerede målgruppe ønskes kvaliteten af de afholdte samtaler øget. Ved at udskyde første a- kassesamtale, kan den første individuelle samtale dermed afholdes med fokus på rettigheder, pligter og indhold i det individuelle kontaktforløb, og det forventes at denne samtale således bliver et bedre afsæt for første fællessamtale med a-kassen. Det vil også bidrage til øget fokus og retning, når den første fælles a-kassesamtale afholdes, at beskæftigelsesrådgiveren i jobcenteret forinden har haft en almindelig individuel samtale med den ledige.

22 FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR REBILD KOMMUNE

23 Kapitel 1: Igangværende forsøg Formkrav ved lovpligtige samtaler Forsøgstitel: Forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler Forsøgsperiode: 1. juli december Forsøgsindhold: Jobcenter Rebild vil med dette forsøg arbejde på, at de lovpligtige samtaler i højere grad tager udgangspunkt i borgerens situation med særligt fokus på motivation og ejerskab og individuelle behov. På den måde kan der skabes mere meningsfulde kontaktforløb med bedre langsigtet effekt. I Jobcenter Rebild er der udvalgt følgende 4 spor under forsøget: Dagpenge 1. Første fællessamtale med a-kassen flyttes fra 1. til 2. måned, med henblik på at minimere afbud og øge kvalitet 2. Mulighed for at afholde tematiserede gruppesamtaler for at tilbyde ledige en målrettet og gruppebaseret samtaleform 3. Mulighed for uddannelsesrettede samtaler, hvor fokus alene er på at understøtte uddannelsesvejen. Sygedagpenge 4. Mere fleksibilitet i opfølgningssamtalerne, som tager udgangspunkt i den sygemeldtes situation Jobcenter Rebild ønsker med spor 1 på dagpengeområdet at ændre kontaktforløbet for forsikrede ledige, således at første fællessamtale med borger, jobcenter og a-kasse placeres i 8. uge fremfor 4. uge. Det betyder, at første samtale i jobcentret ved 4. uge bliver uden a-kassen. Således vil meget af den information borger gives på første møde være afgivet, når jobcenter, a-kasse og borger mødes for at lave en fælles plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det forventes at andelen af aflyste samtaler falder, når samtaletidspunktet ændres til uge 8, ligeledes forventes det at målgruppen bliver mindre. Derved kan ressourcerne bruges til at øge kvaliteten i fællessamtalerne. Målgruppen er forsikrede ledige omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2.1. Jobcenter Rebild ønsker med spor 2 på dagpengeområdet at ændre kontaktforløbet for forsikrede ledige, således at udvalgte grupper af ledige kan fritages for kravet om individuelle samtaler, og i stedet tilbydes målrettede og tematiserede gruppesamtaler i en afgrænset periode. Ved at fritage fra det lovpligtige indhold i det individuelle kontaktforløb, såsom fokus på job og jobsøgning, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og opfølgning på CV, kan der skabes mere luft i samtalerne til at målrette indholdet til de lediges situation og beskæftigelsesmål, hvor der eksempelvis udvælges et specifikt og relevant tema til drøftelse. Ved at samle grupper af ledige til samtaler, vil der være bedre muligheder for at gennemføre længerevarende samtaler, skabe grundlag for gruppedynamik og sparring mellem ledige, og på den måde komme mere i dybden indenfor udvalgte og målrettede emner. Målgruppen er forsikrede ledige omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2.1. Jobcenter Rebild ønsker med spor 3 på dagpengeområdet at ændre kontaktforløbet for forsikrede ledige, således at ledige uden kompetencegivende uddannelse (og ledige over 30 år med forældet 1

24 erhvervsuddannelse) kan fritages for kravet om individuelle samtaler, og i stedet tilbyde gruppesamtaler, for at øge uddannelsesfokus og inddrage eksterne (og interne) samarbejdspartnere. Ved at afholde dele af det individuelle kontaktforløb som gruppesamtaler, hvor ledige i ovennævnte målgruppe kan inspirere hinanden, skabe dynamik og hvor eksterne uddannelseseksperter enten uu-vejledere eller undervisere/vejledere fra erhvervsuddannelser kan tematisere gruppesamtalerne med indlæg om konkrete uddannelsesforløb og uddannelsesmulighederne, eller virksomheder kan inspirere til bestemte uddannelsesretninger, hvor der aktuelt er behov for faglært arbejdskraft. Der vil være mulighed for at holde brancherettede temamøder om f.eks. arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. Det forventes at indsatsen for denne gruppe af ledige bliver optimeret, samt at de ledige får en øget viden om deres muligheder, at de bliver inspireret til at se muligheder ift. uddannelsesvejen. Det forventes at indsatsen øger andelen af faglærte. Målgruppen for uddannelsesrettede samtaler er forsikrede ledige omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2,1 uden kompetencegivende uddannelse, eller med forældet erhvervsuddannelse. Jobcenter Rebild ønsker med spor 4 på sygedagpengeområdet at benytte mulighederne i frikommuneforsøget Formkrav til lovpligtige samtaler til at skabe differentierede flow vedrørende opfølgning på sygedagpengeområdet. Flow som tager udgangspunkt i faglige risikovurderinger. Dermed sikres mulighed for at ændre på samtalekadencen ved at afholde hyppigere opfølgning i risikosager, mens der i andre sager afholdes færre samtaler og/eller telefoniske samtaler i stedet for personlige samtaler. Udover en differentieret og behovsbestemt optimering af medarbejderressourcerne på området forventes det, at ændringerne bidrager til øget borgertilfredshed og at borgerne får den rette støtte til at fokusere på job og raskmelding. Ligeså forventes, at medarbejderne på området oplever en højere grad af mening i deres opgave, idet de får mulighed for at bruge deres socialfaglighed frem for at følge nuværende one size fits all opfølgningsflow. Målgruppen er sygedagpengemodtagere omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2.5. Forsøgshjemmel: 4-6 i Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet nr. 603 af 1. juni 2017 Forsøgsbeslutning: Deltagelse i forsøget er besluttet på arbejdsmarkedsudvalgsmøde den , samt godkendt af Beskæftigelsesministeren d (Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet). 2

25 Til frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Sagsnr Doknr Dato Kære frikommunenetværk Tak for jeres ansøgninger om konkrete forsøg, som vi modtog den 1. maj De vidner om et stort engagement i netværket i forhold til at udvikle nye tilgange på beskæftigelsesområdet. Regeringen har nu behandlet ansøgningerne og er nået frem til følgende beslutning. Regeringen vil helt eller delvist imødekomme fem af jeres syv ansøgninger, hvis man betragter ansøgningen om rehabiliteringsteams som fire separate ansøgninger. Det drejer sig om differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet, psykologbehandling i jobcenteret, delvis fritagelse for uddannelsespålæg for en særlig målgruppe samt to dele af ansøgningen om rehabiliteringsteams, jf. tabel 1. Eventuelle forudsætninger fremgår af tabellen. For de to resterende delansøgninger om rehabiliteringsteams gælder, at regeringen har besluttet ikke at imødekomme ansøgningerne, idet borgerens retssikkerhed kan blive påvirket, hvis borgeren ikke får tildelt det rette forsørgelsesgrundlag. Baggrunden herfor er at hhv. Klinisk Funktion og alle faggruppers tilstedeværelse til rehabiliteringsmøder er af afgørende betydning for at sikre, at borgerens sag er tilstrækkeligt oplyst. Videre proces Regeringen vil søge Folketingets opbakning til forsøg, der kræver ny hjemmel. Lovforslaget sendes efter planen i ekstern høring inden sommerferien og forventes fremsat i oktober med henblik på ikrafttrædelse d. 1. januar Afslutningsvis har vi noteret, at ca. halvdelen af alle ansøgninger i denne runde af forskellige årsager kun har én kommune som afsender. Som optakt til tredje og sidste ansøgningsrunde vil ministeriet derfor opfordre alle netværk til at være opmærksomme på, at organiseringen i netværk også har til hensigt at give mulighed for at få et solidt grundlag for evalueringerne i og med, at der med samme forsøg i flere kommuner kan skabes et mere robust erfaringsgrundlag. Frist for næste ansøgningsrunde er den 1. november Ansøgningsskema og vejledning kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside ( Vi vil kontakte jer om den videre proces. Med venlig hilsen Torben Buse Afdelingschef, Afdelingen for Kommunal- og Regionaløkonomi

26 Tabel 1 Forsøgsansøgninger, der gives helt eller delvist tilsagn om Forsøg Indhold Hjemmel Bemærkninger Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpenge-området Fritagelse fra krav i sygedagpengesager med forventning om mere end 8 ugers sygefravær om at indhente lægeattesten - LÆ285 -, hvis der allerede foreligger tilstrækkelige lægelige oplysninger eller der indhentes anden tilstrækkelig lægelig dokumentation. Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Det er en forudsætning, at kommunerne fortsat sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst forud for, at der træffes afgørelse. Psykologbehandling i jobcenteret Mulighed for at give psykolog-behandling i jobcenterregi til sygedagpengemodtagere med visse diagnoser. Søges hjemlet i lov om ændring af Lov om Fri-kommunenetværk Det er en forudsætning, at behandlingen skal foretages af autoriserede psykologer, og at kommunen afholder eventuelle ekstra udgifter. Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig delmålgruppe Mulighed for at fritage visse unge for uddannelsespålæg. Målgruppen er de unge, som varigt ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse over STU-niveau. Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Der gives ikke fritagelse for indberetning til det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen, da dette ville umuliggøre den automatiske refusionsberegning og medføre problemer mht. data, koordination og evaluering Rehabiliteringsteams (delansøgning 1 af 4): Fritagelse fra krav om at indhente lægeattest LÆ265 i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Det er en forudsætning, at kommunerne fortsat sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst forud for, at der træffes afgørelse. Rehabiliteringsteams (delansøgning 2 af 4): Fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. jobafklaringsforløb, fleksjob og seniorførtidspension for rehabiliteringsteamet. Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Ansøgningen imødekommes delvist. Der gives tilsagn til at fritage visse sager om første jobafklaringsforløb fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet, hvor teamet alene skal give indstilling om indsatsen. Modsat gives der ikke tilsagn om at fritage sager om fleksjob og seniorførtidspension fra forelæggelse i rehabiliteringsteamet, eftersom borgernes fremtidige ydelse, og dermed borgerens retssikkerhed, i disse sager er afhængig af rehabiliteringsteamets behandling og indstilling i sagen. 2

27 Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på den foreløbige konsekvenser af refusionsreformen i Rebild Kommune. Baggrunden er det forhold, at de nye regler har været gældende i mere end et år, hvilket gør det muligt at gøre status over Rebild Kommunes udvikling i hjemtagelse af refusion. Refusionsreformen medførte en ny model for beregning af statsrefusioner til kommunerne, hvor refusionerne nedtrappes over tid i 4 varighedsintervaller. Således får kommunerne 80 % i refusion for en ledig eller sygemeldt de første 4 uger. Fra uge 5 reduceres refusionen til 40 %. Efter 27 uger reduceres den yderligere til 30 % og efter et år, er refusionen nede på 20 %, hvor den fortsætter ind til vedkommende har været uden offentlig forsørgelse i 52 uger inden for 3 år 1. Reformen indebar således et skifte fra refusioner baseret på, hvilken indsats de ledige og sygemeldte får til at tage udgangspunkt i, hvordan indsatsen virker. Statslige refusioner som tilskud til kommunernes udgifter til offentlig forsørgelse spiller en stor rolle for kommunernes økonomi. Derfor er det meget relevant at se på, hvor stor en del af kommunernes udgifter til forsørgelse, der dækkes af refusioner. Det er dog vigtigt at have sig for øje, at kommunerne med de højeste refusionsgrader ikke nødvendigvis kan siges at have den bedste økonomi. Det skyldes, at refusionsgraden ikke siger noget om udgiftsniveauet. Således kan en høj refusionsgrad kombineret med høje bruttoudgifter være dyrere for en kommune end den omvendte situation. Fx vil en pludselig større tilgang af ledige medføre en stigende gennemsnitlig refusionsgrad. I dette tilfælde kan den højere refusionsgrad ikke siges at være et udtryk for en positiv udvikling. Omvendt vil en kommune, som lykkes med at hjælpe mange ny-ledige i beskæftigelse, alt andet lige, opleve en lavere gennemsnitlig refusionsgrad, da de tilbageværende ledige med længere varigheder vil fylde mere i målgruppen. Her vil en lavere refusionsgrad være resultatet af en vellykket indsats. Disse udfordringer vil være større, når man ser på mindre målgrupper. Derfor er der i nærværende notat alene lavet sammenligninger mellem kommunerne med udgangspunkt i den samlet refusionsgrad. Samtidig er der i sammenligninger mellem kommuner inkluderet udviklingen i bruttoudgifter i samme periode. På den måde er der også taget højde for eventuelle forskelle i strategier på tværs af forsørgelsestyper. Rebild Kommune sammenlignet med klyngekommunerne I de følgende opgørelser sammenlignes udviklingen i Rebild med hele landet, Region Nordjylland og klyngen. Klyngen udgøres af en række kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Når der sammenlignes på tværs af alle målgrupper, er Rebild Kommune i klynge med 12 andre kommuner: Ballerup Fanø Favrskov Fredensborg Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Hedensted Høje-Tåstrup København Odder 1 Perioder før 1. juli 2014 tælles ikke med. Side 1 af 5

28 Betegnelsen refusion er ikke helt retvisende. På de fleste områder udbetaler kommunerne forsørgelsesydelserne og hjemtager efterfølgende refusion. Men på enkelte områder medfinansierer kommunerne ydelserne, som udbetales andre steder, fx a-kasserne og Udbetaling Danmark. For sammenlignings skyld er alle opgørelserne herunder angivet med den kommunale andel, som betegner den del af forsørgelsesudgifterne, som kommunen selv finansierer. De permanente forsørgelsesydelser er ikke inkluderet i opgørelserne, da disse ikke er sammenlignelige med de øvrige ydelser. For det første gælder der særlige overgangsordninger, hvor det kun er nye sager, som omfattes af den nye refusionsordning. For det andet er der tale om permanente forsørgelsesordninger, hvor det som udgangspunkt ikke er muligt for kommunerne at hjælpe de pågældende borgere ud af offentlig forsørgelse igen. Besparelsespotentiale Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i 2017 lavet en opgørelse af besparelsespotentiale blandt kommuner i samme klynge. Her tages der udgangspunkt i, hvor meget en kommune kunne spare årligt, hvis den var lige så god til at hente refusion, som den bedste i klyngen. Rebild er som nævnt i klynge med 12 kommuner og som det fremgår af nedenstående tabel, er Rebild i 1. kvartal 2017 bedst i klyngen. Det betyder, at Rebild Kommune ikke har et besparelsespotentiale. Omvendt ville de øvrige kommuner i klyngen samlet set kunne spare 279 mio. kr. årligt, hvis de alle var på niveau med Rebild Kommune. Samtidig ville Rebild Kommune miste næsten 4 mio. kr. årligt i refusion, hvis refusionsgraden lå på det gennemsnitlige niveau i klyngen. Besparelsespotentiale i klyngen Besparelsespotentiale Kommune (mio. kr.) Ballerup 12 Fanø 0 Favrskov 1 Fredensborg 4 Gladsaxe 11 Glostrup 6 Greve 4 Gribskov 4 Hedensted 3 Høje-Taastrup 17 København 215 Odder 2 Rebild 0 I alt 279 Kilde: STAR LIS Refusion I det følgende ses der nærmere på udviklingen i refusionsgrad fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 i Rebild Kommune sammenlignet med klyngekommunerne, Nordjylland samt hele landet under et. Derefter ses der nærmere på udviklingen i Rebild Kommune for de enkelte forsørgelsesydelser. Side 2 af 5

29 Kommunal andel af forsørgelsesudgifter Samlet kommunal andel Udvikling i Område 1. kvt kvt Udvikling fra 1. kvt til 1. kvt bruttoudgifter Ballerup 70,4% 70,5% +0,1% -4,2 % Favrskov 67,8% 68,2% +0,4% -9,9 % Fredensborg 69,4% 69,3% -0,2% -3,0 % Gladsaxe 69,6% 69,9% +0,3% -6,1 % Glostrup 70,5% 70,3% -0,2% -7,3 % Greve 68,6% 69,0% +0,4% -5,7 % Gribskov 68,6% 68,9% +0,3% -6,1 % Hedensted 68,4% 68,7% +0,3% -7,8 % Høje-Taastrup 70,9% 71,0% +0,1% -4,0 % København 71,2% 70,8% -0,4% -4,5 % Odder 68,7% 69,0% +0,3% -11,4 % Rebild 68,0% 67,8% -0,2% -10,6 % Klynge 69,3% 69,4% +0,1% -6,7 % Nordjylland 69,6% 69,6% -0,1% -6,3 % Hele landet 70,0% 69,9% 0,0% -5,1 % Kilde: STAR LIS Refusion Note: Fanø er ikke medtaget i opgørelsen, da kommunens størrelse medfører store udsving. Som det fremgår af tabellen herover, havde Rebild Kommune den næstlaveste medfinansieringsgrad i klyngen i 1. kvartal 2016 efter Favrskov. Men i 1. kvartal 2017 har Rebild Kommune den laveste medfinansieringsgrad i klyngen. Samtidig er niveauet lavere end i både Nordjylland og hele landet. Denne positive udvikling er sket samtidig med, at Rebilds reduktion i bruttoudgifter er ca. dobbelt så stor som gennemsnittet i klyngen. Således indikerer ovenstående, at Rebild Kommune klarer sig godt i konkurrence med sammenlignelige kommuner under de nye refusionsregler. Udvikling i Rebild Kommune I tabellen herunder ses udviklingen i den kommunale andel af forsørgelsesudgifterne på de store områder i Rebild Kommune fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal Samtidig er udviklingen i bruttoudgifterne på området inkluderet. Endelig er 2017-niveauet for hhv. hele landet og Region Nordjylland inkluderet som sammenligningsgrundlag. Dette er gjort for at kunne vurdere, om både niveauet og udviklingerne er særlige for Rebild Kommune eller om der er tale om en national eller regional tendens, som skyldes noget mere strukturelt som fx reformer og konjunkturer. Side 3 af 5

30 Rebild Kommunes andel af forsørgelsesudgifter Sammenligning (1. kvt. 2017) Ydelse 1. kvt kvt Udvikling i Udvikling bruttoudgifter Hele landet Region Nordjylland Arbejdsløshedsdagpenge 63,8% 61,6% -2,2% -15 % 64,1 % 64,1 % Integrationsydelse 49,0% 73,8% +24,8% +376 % 74,6 % 74,4 % Jobafklaringsforløb 77,9% 78,7% +0,8% -4 % 78,7 % 78,7 % Kontanthjælp 77,0% 77,4% +0,4% -32 % 78,1 % 78,2 % Ressourceforløb 77,5% 79,9% +2,4% +44 % 79,7 % 79,7 % Revalideringsydelse 80,0% 79,2% -0,8% -13 % 79,1 % 79,5 % Sygedagpenge 60,4% 59,7% -0,7% -9 % 61,8 % 62,0 % Uddannelseshjælp 74,0% 73,1% -0,9% -25 % 74,8 % 74,7 % I alt 68,0% 67,8% -0,2% -11 % 69,9 % 69,6 % Kilde: STAR LIS Refusion Tabellen viser, at det samlede fald i den kommunale andel af forsørgelsesudgifterne på 0,2 % dækker over forskellige tendenser på de enkelte ydelser. Som beskrevet i indledningen, er refusionsgraden ikke nødvendigvis et godt udtryk for resultaterne af indsatsen på enkelte områder. Det ses samtidig, at der er har været store udsving i bruttoudgifterne på de enkelte ydelser. Gennemgangen af de enkelte områder herunder viser også, at udviklingerne ikke alene et udtryk for effekten af indsatsen i Rebild Kommune. Det er afgørende for kommunens finansieringsgrad på de enkelte områder, om de ledige/sygemeldte typisk har anciennitet på offentlig forsørgelse, når de starter på ydelsen. Arbejdsløshedsdagpenge Eftersom dagpengemodtagere ofte ikke har historik med offentlig forsørgelse op til dagpengeforløbet, er den positive udvikling i høj grad et udtryk for kortere ledighedsforløb for gruppen af dagpengemodtagere og således en velfungerende indsats. Arbejdsløshedsdagpenge er et område, som særligt bidrager til Rebild Kommunes gode resultater. Her er Rebild Kommunes andel af forsørgelsesudgifterne 3. lavest i hele landet kun overgået af Samsø og Morsø. Integrationsydelse Integrationsydelsen blev indført i efteråret 2015, hvor alle nye ledige omfattet af integrationsloven i stedet for kontanthjælp fik integrationsydelse. Fra 2. halvår 2016 overgik hele målgruppen til integrationsydelse. Så den voldsomme stigning skyldes primært tekniske ændringer i målgruppen. Men det har betydet, at den gennemsnitlige varighed for ledige på integrationsydelse blev længere. Dertil kommer, at eftersom tilgangen til målgruppen ikke har været så stor som forventet, fylder integrationsborgerne på det laveste refusionstrin mere end forventet. Det har yderligere bidraget til en højere kommunal andel af forsørgelsesudgifterne. Jobafklaringsforløb Antallet af personer i jobafklaringsforløb steg kraftigt frem til foråret 2016, hvor efter niveauet først blev stabiliseret og sidenhen nedbragt en smule. Personer i jobafklaringsforløb rammer relativt hurtigt det laveste refusionstrin, hvorfor stigningen er et udtryk for, at tilgangen til målgruppen udgør en mindre del af den samlede gruppe. Kontanthjælp Side 4 af 5

31 På kontanthjælpsområdet er den kommunale andel steget fra 2016 til Men eftersom en stor andel af målgruppen er overgået til integrationsydelse, er det i høj grad tekniske årsager, der kan forklare udviklingen. Kontanthjælpsområdet er dog et særligt fokusområde i Jobcenter Rebild og følges således tæt. Ressourceforløb Området er præget af en løbende tilgang, som overstiger afgangen og dermed medfører en stigning i antallet i målgruppen. Stigningen i medfinansieringsgraden er ikke overraskende, da ordningen er målrettet personer langt fra arbejdsmarkedet. De har ofte længere historik på offentlig forsørgelse, hvorfor de fleste kan forventes at ligge på det laveste refusionstrin, hvilket niveauet for hele landet og Nordjylland også indikerer. Revalideringsydelse Revalidering er en ordning der har været anvendt mindre i de senere år. Således har der fra 2016 til 2017 også været et fald i de samlede bruttoudgifter på 13 %. Faldet i den kommunale medfinansiering er et udtryk for at der er tale om en forholdsvis lille målgruppe og at nogle få afsluttede revalideringsforløb med længere varighed i kombination med nogle få nystartede forløb kan medføre forskydninger i refusionsniveauet. Sygedagpenge På sygedagpengeområdet er udviklingen fra 2016 til 2017 positiv. Den kommunale medfinansieringsgrad er faldet samtidig med at de samlede udgifter er reduceret. Det positive understreges samtidig ved en sammenligning med hele landet og Region Nordjylland, hvor medfinansieringsgraden er højere. Uddannelseshjælp På uddannelseshjælp er udviklingen ligeledes positiv. Den kommunale medfinansieringsgrad er faldet og samtidig lavere end i hele landet og Region Nordjylland. Men at dette fald er sket samtidig med en reduktion i bruttoudgifterne på 25 % er bemærkelsesværdigt. Samlet set viser og understreger gennemgangen af de enkelte områder meget godt to af notatets pointer: For det første oplever Rebild Kommune samlet set en positiv udvikling og klarer sig dermed godt i sammenligning med andre kommuner. For det andet ses der samtidig en række forhold på de enkelte områder, som har stor indflydelse på, hvordan refusionsgraden udvikler sig. Side 5 af 5

32 Aktive sager - økonomi 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Budget antal sager SYGEDAGPENGE uger uger: uger: Over 52 uger: Aktiveringsgrad: 14,8% 12,6% 15,2% 12,5% 11,5% 11,4% 12,2% 11,9% 13,1% 15,2% 12,1% 11,9% 10,9% 11,8% 10,6% 14,1% 13,6% - heraf virksomhedsrettet: 8,7% 8,4% 8,7% 4,6% 4,3% 3,4% 5,1% 4,8% 5,7% 6,6% 5,3% 5,3% 5,3% 5,0% 4,6% 5,5% 4,3% Delvis raskmeldte*: Antal sager over 26 uger: LEDIGHEDSYDELSE heraf over 18 måneder (uden refusion): uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 53,1% 57,4% 63,3% 55,7% 61,2% 59,7% 65,6% 70,5% 68,9% 60,9% 53,4% 50,0% 50,7% 61,8% 60,6% 59,7% 58,8% - heraf virksomhedsrettet: 23,5% 23,2% 22,9% 16,8% 9,3% 6,5% 11,5% 11,5% 9,8% 6,3% 2,7% 2,6% 2,7% 5,9% 4,5% 4,5% 4,4% RESSOURCEFORLØBSYDELSE - JOBAFKLARING: uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 31,2% 22,2% 24,2% 24,2% 26,3% 23,4% 24,8% 23,9% 25,4% 27,0% 25,9% 29,7% 32,0% 34,9% 36,8% 37,5% 38,3% - heraf virksomhedsrettet: 20,0% 15,2% 17,7% 14,7% 12,4% 9,9% 12,1% 12,7% 15,5% 15,6% 14,7% 16,6% 18,4% 21,2% 21,5% 21,5% 22,0% Fleksjob

33 Aktive sager - økonomi fortsat 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Budget antal sager KONTANTHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 40,1% 28,7% 35,1% 34,3% 30,4% 30,0% 29,1% 29,2% 27,9% 29,0% 30,2% 43,4% 43,7% 43,2% 43,8% 40,7% 41,6% - heraf virksomhedsrettet: 20,4% 13,2% 12,1% 12,1% 13,6% 14,2% 12,7% 11,6% 10,0% 11,9% 10,3% 12,4% 12,6% 13,6% 14,5% 12,8% 12,3% UDDANNELSESHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 60,9% 56,2% 65,3% 63,3% 65,6% 65,0% 62,6% 64,2% 65,0% 67,2% 55,0% 46,8% 52,4% 56,1% 57,4% 58,2% 56,1% - heraf virksomhedsrettet: 20,8% 20,1% 20,1% 12,0% 14,8% 14,6% 14,6% 15,4% 15,4% 16,4% 9,2% 10,1% 9,5% 8,4% 7,4% 9,1% 7,5% RESSOURCEFORLØBSYDELSE uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 37,8% 30,8% 28,3% 28,6% 33,8% 32,7% 33,0% 33,3% 33,0% 30,2% 26,7% 25,9% 26,6% 30,6% 32,1% 36,4% 35,5% - heraf virksomhedsrettet: 11,6% 15,2% 12,6% 10,6% 12,7% 12,5% 11,7% 11,8% 10,7% 9,4% 7,6% 8,3% 9,2% 11,1% 12,8% 13,6% 13,1% REVALIDERING INTEGRATION år år år Aktiveringsgrad (ekskl. Sprogundervisning): 42,6% 40,4% 82,7% 82,8% 78,5% 78,9% 79,7% 81,3% 80,7% 79,3% 79,9% 77,5% 78,3% 81,8% 74,8% 75,5% 76,4% - heraf virksomhedsrettet: 38,3% 30,0% 36,4% 22,9% 33,9% 36,8% 35,3% 34,0% 33,3% 30,7% 30,6% 23,2% 24,5% 24,5% 25,2% 25,9% 29,9% TILKENDT FØRTIDSPENSION ÅR T.D

34 Aktive sager - økonomi fortsat 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Budget antal sager FORSIKREDE LEDIGE uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 21,9% 16,4% 19,1% 13,2% 19,2% 17,3% 19,8% 23,6% 22,9% 19,6% 14,4% 10,1% 10,3% 10,8% 9,9% 9,0% 12,6% - heraf virksomhedsrettet: 16,2% 11,6% 13,7% 11,3% 15,8% 14,3% 16,5% 19,7% 19,2% 16,1% 11,5% 8,2% 8,6% 9,4% 8,5% 7,6% 11,0% Samlet ledighed under 30 år: Uddannelseshjælp og A-dagpenge: KONTANTYDELSE ARBEJDSMARKEDSYDELSE

35 Økonomivurdering 2. kvartal 2017 for Arbejdsmarkedsudvalget Resumé Vi forventer for Arbejdsmarkedsudvalgets område et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. Det er især udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige, der er lavere end budgetteret. Ledigheden i Rebild Kommune er stadig lav, hvorimod der på ressourceforløb fortsat ses en tilgang af borgere. Sektor Område Bemærkning Arbejdsmarked Dagpenge, forsikrede Færre ledige end forventet Arbejdsmarked Ressourceforløb Flere borgere omfattet af ordningen, medfører få tilkendelser af førtidspension Arbejdsmarked Sygemeldte Færre sygedagpenge og jobafklaringsmodtagere Arbejdsmarked Integration Kommunen modtager langt færre flygtninge Arbejdsmarked Fleksjob Vi opretter flere fleksjob Side 1 af 4

36 Arbejdsmarked Note 1 Dagpenge forsikrede Ledigheden i Rebild Kommune er fortsat lav. De ugentlige optællinger viser at der i 1. halvår var et gennemsnit på 437 ledige, det er 40 mindre end samme periode sidste år, der viste 477 ledige. Ledigheden er normalt lavere i sommerhalvåret, men jo lavere ledigheden bliver jo mindre forventer vi også at udsvingene bliver. Den forholdsvise lave ledighed her i 2017 skyldes også at der i vinterhalvåret var markant færre vinterfyringer. Blandt andet var der på kommunens eget tekniske driftsområde kun få vinterfyringer. Vi forventer derfor, at forbruget for hele året kommer til at ligge på niveau med 2016, hvilket er ca. 5 mio. kr. under budgettet. Note 2 Løntilskud Der har i den første del af året været ca. 20 fuldtidspersoner i løntilskud og der var budgetteret med 28 fuldtidspersoner. Løntilskud er et af de værktøjer der er mest effektivt i forhold til at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes efterspørgsel er styrende for hvor mange løntilskudsstillinger det er muligt at oprette, men det er et prioriteret område og vi forventer en stigning i løbet af efteråret. Mindreforbruget forventes at blive 0,6 mio. kr. Side 2 af 4