Tandbehandling for kontanthjælpsmodtagere HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

Transkript

1 K L INIK E J E R N E S M E D L E M S INFORM AT I O N 1: Tandbehandling for kontanthjælpsmodtagere HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? Kommunerne holder på pengene Nye tider og et solidt fundament

2 3 Tankevækkende! INDHOLD Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche. Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet. Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger. Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer. Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen. Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside Mikkel Jeppsson, Aros Revision Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: Revision Regnskab Erklæringer Bogføring og regnskabsmæssig assistance Forretningsudvikling Virksomhedsstruktur og driftsoptimering Virksomhedsoverdragelse Hovedaktionærforhold Generationsskifte Økonomisk rådgivning Skatteplanlægning Finansiering og bankrelationer Budgetudarbejdelse- og opfølgning Personskat og selskabsskat Moms og afgifter PTO s kredsgeneralforsamlinger er nu veloverståede, og i år har jeg været rundt i landet til disse kredsgeneralforsamlinger blandt andet for at høre, hvad vore medlemmer havde af input og kommentarer til vores politiske virke? Det har været glædeligt at opleve, at der er en fantastisk opbakning til den linje, vi i hovedbestyrelsen har valgt. Ikke mindst har vores holdning og høringssvar til prognoserapporten været et kardinalpunkt på møderne, og som i PTO s hovedbestyrelsen har der været en hovedrysten over Tandlægeforeningens holdning og anbefaling af, at vi fremover skal være 1000 færre erhvervsaktive tandlæger på trods af, at vi bliver ½ million flere mennesker - særligt i aldersgruppen 65+. Foreningskrudtet bruges forkert, Ikke mindst TF s bearbejdning af høringssvaret sammenlignet med den energi der nu lægges i håndteringen af kontingentstrukturen, har skabt underen. Det er tankevækkende, at hele Tandlægeforeningens politiske system skal køre i højeste gear, når kontingentstrukturen skal debatteres. Her er der udvalg på udvalg, der skal analysere og anbefale, hvad vi skal mene. Her lægges op til, at samtlige kredsbestyrelser skal komme med indstillinger. Her lægges op til at en stor del af tiden på foreningens kommende hovedgeneralforsamling netop skal bruges på det emne. Der er lavet et flot stykke forarbejde, og der står mange følelser på spil, når en evt. kontingentstigning skal diskuteres. Vi taler dog kun om et beløb svarende til ca minutters omsætning, for medlemskabet af Tandlægeforeningen. Men en anbefaling af 1000 færre tandlæger fremover, som vil have effekt på eksistensgrundlaget for privat tandlægepraksis; det kunne Tandlægeforeningens Hovedbestyrelse sammen med de to formænd for henholdsvis KEU og KFU alene afgøre. Det er ærgreligt at se, at der tilsyneladende prioriteres langt flere kræfter på en diskussion af kontingent for standen, snarere end eksistensgrundlaget. Det ville klæde TF at sikre, at privat praksis ikke udhules i fremtiden. Kæmp for fagligheden Stod det til PTO ville de kræfter blive brugt meget bedre på at arbejde for, at der politisk blev prioriteret midler til både at uddanne tandlæger nok til fremtidens tandsundhedsudfordringer samt at udvikle tandlægeuddannelsen og institutionerne, således disse er rustet til den moderne, globale verden. Skal den nuværende hovedbestyrelse i Tandlægeforeningen virkeligt huskes som den bestyrelse, der påbegyndte en marginalisering af befolkningen i udkantsområder og en opdeling af Tandlægeforeningens medlemmer i A og B medlemmer? Ja, åbenbart. Peter Kaihøj, formand. I PTO håber vi, at dette opråb bliver hørt, og vi står klar med kræfterne og viljen til at hjælpe, hvis Tandlægeforeningen ønsker det. Hvor svært kan det være?...4 Tandlægevirksomhedens patientkartotek...8 Gravid i arbejde...10 Kommunerne holder på pengene...14 Frist for ansøgning...16 Indgreb i tandlægeoverenskomsten?...18 Nye tider og et solidt fundament...20 Omsorgstandplejen - succes eller fiasko...22 Nu bliver mobilbetaling hverdag i Danmark...24 Internethajer...26 TUG: Sikrer bedre skoleresultater...28 Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax pto@pto.dk 25. årgang nr. 1/2014 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Designspace A/S Telefon Forside Fotografik: John Folkmann Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 5 Hvor svært kan det være? Som formand for PTK 1 er jeg indenfor de sidste par år blevet kontaktet af frustrerede kolleger i kredsen, som undrer sig over, hvor besværligt det er blevet at udføre tandbehandling på patienter, som skal have tilskud fra kommunen. Disse kolleger fortæller nogle hårrejsende historier om meningsløst bureaukrati forskellige steder i systemet, som gør, at de snart ikke orker at arbejde med denne patientgruppe mere. På finansloven for 2013 blev det ved Enhedslistens mellemkomst vedtaget, at de 180 millioner kr., som var fjernet i tilskud til tandrensninger for at hjælpe med finansieringen af et nyt fængsel, skulle føres tilbage til tandplejen. Disse penge skulle øremærkes patienter, som kom ind under lov om aktiv socialpolitik 82a. (typisk kontanthjælpsmodtagere.) Andre patienter har også ret til at få tilskud efter denne paragraf f.eks. modtagere af revalideringsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse o.a. Dette behøver vi praktiserende tandlæger ikke huske på. Det ved de alt om i socialforvaltningen. Her er de nemlig uddannet til dette arbejde. Vi skal i al sin enkelhed blot hjælpe denne patientgruppe med tandbehandling. Jeg vil senere fortælle, hvor vanskelig denne tilsyneladende enkle opgave har vist sig at være. Dengang Først lidt historik: I de snart 37 år jeg har arbejdet som tandlæge, har langt de fleste år været i privat praksis i Københavns Kommune. Jeg kan derfor huske, hvordan proceduren var for patienter med ret til tandlægekort i de gode gamle dage. Når en patient dengang henvendte sig til sin tandlæge, var det med et simpelt tandlægekort i hånden. Hvis det i samtalens løb skulle vise sig, at han ikke havde et tandlægekort, men havde ret til et, kunne han gå ned på det lokale socialcenter og få udstedt et, mens han ventede. Så enkelt var det. Tilbage hos sin tandlæge kunne denne hurtigt udfylde tandlægekortet med en behandlingsplan, som blev sendt ind til tandlægekonsulenten. Tandlægekonsulenten returnerede den med eventuelle kommentarer i løbet af en lille uges tid. Så var formalia i orden, og tandbehandlingen kunne påbegyndes. Dengang lå der mange socialcentre spredt rundt omkring i kommunen, og det havde naturligvis den åbenlyse fordel, at personalet kendte både klienterne samt de omkringliggende praktiserende tandlæger. Man hyldede princippet: Småt er godt stort er noget lort, som det så poetisk blev udtrykt. Dengang blæste der andre politiske vinde! Samarbejdet byggede på tillid frem for kontrol! Nu I dag er det anderledes. Nu er de mange lokale socialcentre afløst af få store, hvor nærhedsprincippets fordele er væk. På de få store socialcentre bliver såvel klienter som tandlæger reduceret til mere eller mindre anonyme personer. Det kan naturligvis ikke være anderledes, for der er grænser for, hvor mange personer den enkelte sagsbehandler kan forholde sig til. Men alligevel burde det ikke være så kompliceret. Folketinget har nemlig vedtaget en lov, som siger, at hvis man kommer ind under lov om aktiv socialpolitik 82A, altså, hvis man TEKST Tandlæge Arno Poulsen, Vanløse Medlem af PTOs bestyrelse Formand PTK 1

4 6 7 Tandbehandling af kontanthjælpsmodtagere. Hvor svært kan det være? eksempelvis er på kontanthjælp, så har man ret til at få udført alle former for forebyggende og behandlende tandpleje op til kr ,- per samlet behandlingsforløb. Og videre; at kommunerne ikke forinden behandlingens start skal godkende behandlingen. Kontanthjælpsmodtageren har altså et retskrav på tandbehandling! Hvis dette er rigtigt, så burde administrationen være endnu mere enkel end i de gode gamle dage. Det vil som følge af ovenstående betyde, at hvis en patient dukker op på tandklinikken med en dateret dokumentation fra socialcenteret, som beviser, at han er på kontanthjælp, så kan tandlægen straks gå i gang med behandlingen. Så ved jeg godt, at der er nogle specielle regler ikke mindst efter 82, hvor patienten søger om hjælp til dækning af egenbetalingen. Men her kan såvel patienten på kontanthjælp som tandlægen sagtens væbne sig med den tilstrækkelige tålmodighed, indtil socialcentret har behandlet sagen. Dette er en sag, som socialcentret hjælper patienten med, mens tandlægen går i gang med behandlingen til stor glæde og lettelse for patienten, som ikke sjældent har en manifest tandpine, som kræver akut behandling, eller dybe cariesangreb, som uden snarlig behandling også vil udvikle sig til tandpiner. Det burde være såre simpelt, men nej. 37 mio. kr. Alene det faktum, at kun ca. 37 ud af de 180 mio. kr., som blev øremærket denne patientgruppe, er blevet brugt på tandbehandling i 2013 er et klart bevis på, at behandlingsbehovet er kæmpestort på denne patientgruppe, men at pengene ikke bliver brugt til dette formål. Så de resterende midler må formodes at gemme sig i kommunens kasse, og det var, hvad mange tandlæger forudså, ville ske. Hvorfor skal det være så besværligt? Sidder der personer rundt omkring, som har en interesse i at gøre noget såre simpelt yderst kompliceret? Hvem er i øvrigt interessenterne i dette spil? Ja, hvis vi ser bort fra politikerne, så har vi at gøre med ikke den gyldne trekant men, hvad jeg ville kalde for: den problematiske firkant. Den består af 1. Patienten på kontanthjælp 2. Den behandlende tandlæge 3. Tandlægekonsulentens kontor samt 4. Socialcenteret Ad. 1: Man må formode, at patienten har en åbenlys interesse i at få ordnet sine tænder. Derfor må vi tro patienten, når han efter at have rykket socialcenteret for svar, kommer tilbage til klinikken og beder om et nyt overslag, da det oprindelige er blevet væk i forvaltningen! Dette sker ind imellem, og det sinker naturligvis processen, som i forvejen er lang. Ad. 2: Tandlægen har selvsagt også en interesse i at få behandlingen sat i gang og gennemført. Det har han ikke kun, fordi han lever af det, men især fordi han afskyr unødvendig administration, som forhindrer ham i at udføre, det han har lært nemlig tandbehandling. Tilbage er der ad. 3 tandlægekonsulentens kontor samt 4) socialcenteret. Det er mit indtryk, at sagsbehandlerne på tandlægekonsulentens kontor i skrivende stund overholder tidsfristerne. Proceduren på dette kontor er følgende: Efter at socialcentrene har foretaget de respektive undersøgelser for at finde ud af, om patienten nu også er berettiget til hjælp, bliver behandlingsoverslaget fra socialcentret videreekspederet til tandlægekonsulentens kontor. Her vurderer man, om overslaget fra tandlægen er relevant og rimeligt. (Undertiden bliver den behandlende tandlæge bedt om nogle supplerende oplysninger, som han så sender til tandlægekonsulentens kontor ). Herefter vurderes de supplerende oplysninger, og meget hurtigt herefter bliver socialcentret orienteret om tandlægekonsulentens vurdering. Sidste fase i denne odyssé er socialcentrets udarbejdelse af det endelige bevillingstilsagn. Når vi er nået hertil, burde der højst være gået 3 måneder fra kontanthjælpsmodtageren modtog behandlingsoverslaget fra sin tandlæge, og til at behandlingen kan påbegyndes hos tandlægen. Flere kolleger har fortalt mig, at de har været udsat for at skulle vente op til helt år. Selv er min ventetidsrekord kun ca. 9 måneder. Det er selvsagt en dybt beklagelig tilstand! Skyld Tilbage er nu socialcenteret. Er det her aben skal placeres? Skal socialcenteret være målet for de frustrerede patienters vrede? Nu er der jo altid flere sider af en sag. Derfor var jeg også glad, da en socialrådgiver kontaktede mig for at høre, om vi ikke sammen kunne gøre noget for at stoppe dette vanvid? Hun fortalte mig, at det i dag, hvis man arbejder koncentreret på en tandbevilling, er nødvendigt at bruge 2 timer på sagen. Og hun fortsatte: Så kan du nok forstå, hvorfor en sagsgang er så lang. De samme borgere søger jo også ofte om andre ting. Er denne besværlige sagsgang rimelig? Er det princippet om, at tillid er godt, men kontrol er bedre, som er det usagte mantra? Svaret blæser i vinden. Det er for mig at se en meget vanskelig situation, vi står i. Som tandlæger har vi pligt til at hjælpe, hvis der kommer en borger op på klinikken med tandpine. Men hvis det viser sig, at borgeren ikke er tilskudsberettiget, bærer tandlægen alene den økonomiske risiko. Det har fået nogle praktiserende tandlæger til at sige, at nok er nok. De gider ikke behandle denne patientgruppe, når de i den grad skal generes af de bevilgende myndigheder. Andre tager kampen op og fortsætter med at behandle disse patienter. Hvem skulle ellers? Indimellem er det mere end frustrerende - ikke mindst når disse patienter i afmagt over den håbløst besværlige sagsgang bliver aggressive overfor den behandlende tandlæge eller socialcenterets sagsbehandlere. Når nu denne lov om tilskud til tandpleje efter 82 A i lov om aktiv socialpolitik er så krystalklar, hvorfor skal den så være så svær at implementere? Skyldes det, at politikerne eller finansministeriet stiltiende lader en ånd sive ned gennem systemet, som tilsiger rette vedkommende, at holde foden på bremsen for på den måde at begrænse det offentlige forbrug?

5 8 9 Tandlægevirksomhedens patientkartotek TEKST Morten Ballum Lind Birkebæk Statsautoriseret revisor Aros Revision og Thomas Sloth Andersen Revisor - Cand.merc.jur. Aros Revision. I PTO magasinet 2013 har aros statsautoriserede revisorer tidligere omtalt forskellige værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med økonomistyring af tandlægevirksomheder. Denne artikel fokuserer på tandlægevirksomhedens patientkartotek med henblik på opretholdelse eller øget omsætning ved hensigtsmæssig håndtering af journalsystemet. Det største aktiv i tandlægevirksomheder er patientkartoteket, som udgør hele virksomhedens produktionsgrundlag. Patientkartotekets forventede afkast danner afgørende grundlag for klinikejerens investering i tandlægevirksomheden. Håndteringen af patientkartoteket kan dermed have afgørende betydning for virksomhedens omsætning og indtjeningsevne. Tandlægevirksomheders daglige anvendelse af journalsystemer kan effektivt skabe overblik over patientkartoteket og dermed tydeliggøre, om hele virksomhedens produktionsgrundlag udnyttes og dermed skaber hele dets potentielle afkast. De nedenfor angivne kontrollister danner grundlag for en nærmere analyse af patientkartoteket. Analysen vil kunne klarlægge udnyttelsesgraden af tandlægevirksomhedens produktionsgrundlag, og dermed skabe grundlag for tiltag med forventet øget omsætning og dermed øget indtjening til følge. Patienter uden aftale Journalsystemet giver mulighed for at trække en liste over de patienter, som ikke har haft en tid til undersøgelse, i en nærmere defineret tidsperiode. Disse lister kan derfor give overblik over, hvilke patienter der f.eks. ikke har haft en tid til undersøgelse inden for de sidste 24 måneder. Kontrollisterne er med til at klarlægge evt. passive dele af patientkartoteket, hvor risikoen for, at patienten finder anden tandlæge, øges. I dette tilfælde mister tandlægevirksomheden den løbende omsætning og den indtjening en aktiv patient genererer. Foruden det økonomiske argument for indkald af disse patienter, tilbydes alle patienter samtidig det bedste udgangspunkt for opretholdelse af den individuelle tandsundhed. Kontrol af korrekt indkaldelsesprocedure Tandlægevirksomheden kan kontrollere om alle patienter bliver indkaldt til undersøgelse ved en gennemgang af indkaldelsesprocedurerne. Journalsystemet giver mulighed for at kontrollere, om nogle patienter har tilknytning til behandlere, der ikke længere praktiserer på klinikken. Der kan også være patienter, som står helt uden tilknytning til en behandler. Disse patienter vil som udgangspunkt ikke være omfattet af den normale indkaldelsesprocedure. Der er derfor risiko for, at patienterne mistes. Denne kontrolliste fremhæver eventuelle passive dele af patientkartoteket. Kontrollen har dermed til formål at sikre en udnyttelse af hele tandlægevirksomhedens produktionsgrundlag, og derved skabe grundlag for en øget omsætning. Patienter der har aflyst en aftalt tid Via journalsystemet kan der trækkes lister over de patienter, der har aflyst en tidligere aftalt tid. Kontrollisten kan indeholde patienter, der ved kontakt igen vil have en ny tid i aftalebogen, hvor patientens tilhørsforhold til tandlægevirksomheden opretholdes. På denne måde styrkes virksomhedens omsætning og patienten opretholdes aktiv. Igangværende arbejder uden ny aftaletid Journalsystemet kan ligeledes være med til en sikring af korrekt procedure ved længerevarende behandlinger, som udføres i etaper. Det er muligt at trække lister over patienter, som har en igangværende behandling, men hvor patienten ikke har en ny tid i aftalebogen. Det bør derfor overvejes, om nogle af disse patienter skal kontaktes for ny aftale til fortsat behandling, eller om den udførte behandling kan faktureres. Kontrollisten kan dermed også anvendes til kontrol af afslutningen af behandlingen. Afslutning Klinikejere bør sikre sig, at hele deres virksomheds patientkartotek er aktivt, således virksomhedens økonomiske grundlag har det bedste udgangspunkt for en optimering af indtjeningen. Er udnyttelsesgraden af produktionsgrundlaget lav, vil dette påvirke virksomhedens indtjeningsevne negativt. Er hele patientkartoteket aktivt, vil det påvirke indtjeningen positivt og ligeledes sikres alle patienter det bedste udgangspunkt for en tilfredsstillende tandsundhed. Det er væsentligt, at klinikejere uanset journalsystem foretager udtræk til sikring af, at alle patienter kontaktes. Det er vores erfaring, at mange klinikker har patienter der er blevet inaktive, af flere årsager. I tidligere samt nærværende artikel har vi sat fokus på vigtigheden af god økonomistyring i tandlægevirksomheder. Er du i tvivl om din virksomhed udnytter produktionsgrundlaget godt nok, eller har du brug for assistance til anden økonomistyring i din virksomhed, er vi hos aros statsautoriserede revisorer gerne behjælpelige. Vi vil løbende følge op på tiltag, således din virksomhed sikres det optimale udbytte af virksomhedens potentiale. Denne kontrolliste vil også indeholde behandlinger, som ikke er igangværende, men hvor behandlingen blot ikke er faktureret.

6 10 11 Gravid i arbejde Jean Vennestrøm, rådgivningsfirmaet Conopor Om Conopor: En graviditet er en dejlig nyhed, men kan også være forbundet med et hårdt forløb for den gravide med dertil sygdomsbetinget fravær og dårligt miljø på arbejdspladsen, hvilket koster din klinik dyrt. Derfor gælder det om at sætte tidligt ind, så den gravide har mulighed for at have den bedst mulige graviditet og deri færrest antal sygedage. Rådgivningsfirmaet Conopor har med stor succes specialiseret sig i at hjælpe både arbejdsgivere og gravide til en optimal hverdag. Det bliver med stor vinding for alle gravide, klinikejere, kollegaer og patienter. I tandlægebranchen er der en overvægt af kvinder i faget, helt op til 85%. Graviditet er derfor en ganske stor del af hverdagen på en gennemsnitlig klinik i Danmark. Samtidig kan det koste rigtig mange penge, når en medarbejder bliver gravid, hvilket forskningsprojektet Gravid på Arbejde fra 2012 tydeligt viser: Gravide har nemlig en højere risiko for at blive syge end deres kollegaer. I gennemsnit er der tale om 8 ugers fravær inden den gravide går fra på orlov. Det svarer til 25 procent af den tid, den gravide er tilknyttet arbejdspladsen, siger direktør i Conopor Jean Vennestrøm PhD, der står bag forskningsprojektet. I Conopor søger vi gennem rådgivning af medarbejderen at få denne til at have så god en graviditet som muligt, mens hun går på arbejde. Det giver mange fordele både for medarbejderen, klinikejeren og kollegaerne: Den gravide føler sig hørt og forstået. Således at hun langt lettere kan handle på de udfordringer, hun møder i hverdagen. Kollegerne kan i højere grad være oprigtigt glade på den gravide medarbejders vegne, fordi de også ved, at hun prøver at være med og samtidig venter et ønskebarn. Klinikejeren kan være mere rolig for, hvordan tingene håndteres og fralægge noget af sin berøringsangst. Samtidig med at det langt lettere kan håndteres økonomisk. Det er noget, der koster virksomheden dyrt i tabt arbejdstid, patientfrafald og det lægger et ekstra pres på de øvrige personaler. 50% af en kliniks handelsværdi er goodwill og i den goodwill ligger der blandt andet, at patienterne føler sig trygge ved at have samme behandler og møde det samme personale. Fra klinikkens side er det essentielt at kende sine patienter og deres historik for at give optimal patientpleje og behandling. Problematikken er ikke kun et spørgsmål om at undgå sygedage, men også om at have et godt arbejdsmiljø, der gavner hele klinikken. For gravide er mere følsomme og kan for eksempel reagere på lugte, som ikke tidligere har været et problem. Pludselig opstår der kvalme over eugenol eller kollegaens makrelmad til frokosten. Det kan være svært for alle at håndtere. Ofte er overskuddet knapt og den vigtige snak svær at få tid til, da nærværet kan drukne i akutte patienter og generel travlhed. Åbenhed er vejen frem Men problematikker med gravide kan undgås blandt andet ved at sætte ind i god tid. Det handler særligt om åbenhed vedrørende graviditeten og de behov, som den gravide får som følge heraf. Jean Vennestrøm driver på baggrund af erfaringerne fra hendes forskningsprojekt rådgivningsfirmaet Conopor, der har specialiseret sig i at rådgive om håndteringen af graviditet og sygdom på arbejdspladsen. Et bedre arbejdsmiljø samt en reduktion på 50 % af den gravides sygedage er resultatet efter, at Conopors team har været i dialog med både klinik og den gravide medarbejder. På den måde undgås det, at der opstår konflikter, hvis en klinikejer gør brug af en ekstern rådgiver, der kan fungere som en slags tillidsrepræsentant, som for eksempel rådgivningsfirmaet Conopor. Linda Kihl fra Dental Consulting oplever selv som klinikejer, at der er en berøringsangst overfor gravide og ser stor succes med Conopors rådgivning. Besparelser ved Conopors indsats på klinikken Det koster ikke mere end 49,50 kroner om dagen ekskl. moms at gøre brug af Conpors ydelser. For det beløb får du: Det forløb som de gravide i forsknings-projektet gik igennem og hvor vi har oplevet den største succes og tilfredshed hos både gravid og arbejdsskiver. Dette indbefatter bl.a.: Rådgivningsforløb med 1:1 samtaler, Skriftligt og lydsmæssigt materiale, som støtter den gravide i, hvordan hun kan imødekomme sin graviditet. Tillige ligger der en række muligheder for den gravide, som gør, at hun hele tiden kan spare ind med en fagperson og derfor ikke behøver at stå i uvished, hvilket bestemt er en af årsagerne til at den gravide medarbejder sygemeldes.

7 tættere på 12 Gravid i arbejde... Conopors repræsentanter kommer udefra og er neutrale. Det giver en større åbenhed og ærlighed, fordi man ikke skal se dem i øjnene over frokosten næste dag efter en samtale, der måske har berørt nogle svære emner. For det er ærligt talt ikke altid, at der er overskud til at håndtere de indledende samtaler, samt at nå ind til sagens kernen. Selv om den eksterne rådgiver har tavshedspligt, så kan de stadig oplyse om forhold på klinikken, der vil være gode at ændre når der er gravide medarbejdere. Conopor omsætter de besværlige samtaler og ønsker til præcise og konstruktive budskaber og kan være med til at sparre med den gravide medarbejder, så hun får succes med sin arbejdsplan, graviditet og trivsel generelt. Og det, der kan være svært for en chef at spørge den ansatte om, kan nu siges via rådgiveren. Linda Kihl siger videre: Conopor kan tillade sig at stille de spørgsmål, som vi som chefer har sværere ved. Der er ofte for mange følelser og arbejdsmæssig opdeling på spil chef kontra ansat. De ansatte kan også være nervøse for at stille krav, og det bliver lettere, hvis man ytrer sine behov til en, som står på neutral grund i forhold til begge parter. Succes avler succes Succes handler om at have dygtige medarbejdere, der er med til at løfte niveauet på klinikken. Det sker kun ved, at man føler, at man som medarbejder får opfyldt nogle ønsker og løst nogle behov i arbejdsdagen. Case Pernille havde i sin dagligdag travlt og havde bestemt ikke lyst til at være en pivet gravid medarbejder. Hun måtte dog indrømme, at da hun nåede halvvejs i graviditeten, var det vanskeligt at have overskud til at være smilende over for patienterne. Ryggen gjorde ondt og ordrebogen var fyldt, hvorfor der var fyldt med patienter dagen lang. Conopors rådgiver fandt frem til mulige løsninger, som gjorde, at Pernille både oplevede færre smerter i ryggen og samtidig lettere kunne klare en hel dag. Ikke nogen nem opgave, men idet Conopor rådgiver fra mange forskellige vinkler og hele tiden søger løsninger, der kan give et bedre overskud og en mere helhjertet indsats fra den gravides side, så lod det sig gøre. Hos kollegaerne sås også en forandring, fordi de oplevede, at Pernille gjorde en aktiv indsats for at komme sin lidt krævende graviditet i møde. Derfor prøvede de også at være mere støttende og forstående. Pernille kunne derfor være en langt gladere gravid medarbejder, der kunne gå fra på orlov, de fire uger før termin. Små ting, men også de større svære som de psykiske processer i form af stress, forvirring og øget følsomhed spiller ind for arbejdsklimaet for alle. Og særligt de sidstnævnte faktorer kan være svære at tale med sin chef eller kollegaer om uden at frygte at blive en dårlig medarbejder. Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål. 13 Derfor handler det for os om, i samarbejde med klinikejer og den ansatte, at finde de ting, der kan forbedre arbejdsklimaet og som er til gavn for alle på klinikken. Og om at få en ærlig snak, som vi hjælper på vej via vores eksterne tilknytning. På den måde formår klinikejeren at fastholde de gode medarbejdere, hvilket også er af stor vigtighed både for teamet, driften og økonomien. københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf , abm@sparnord.dk aarhus: Jytte Blokager Tlf jbl@sparnord.dk odense: Lise Andersen Tlf lid@sparnord.dk frederikshavn: Kristian Bang Tlf krb@sparnord.dk Vi oplever altid en effekt af vores indsats som et frisk og tiltrængt pust, der modvirker fremtidige konflikter og dårligt klima generelt, siger Jean Vennestrøm. Såfremt du som klinikejer er blevet interesseret, laver vi altid gerne en udregning, således at du kan se helt nøjagtig, hvilken effekt det vil have på din kliniks økonomi. Du kan ringe til os, så du kan komme i gang med det samme, for graviditeten står jo ikke stille mens du tænker, slutter Jean Vennestrøm. holbæk: Casper Lund Tlf clu@sparnord.dk vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf brl@sparnord.dk vejle: Martin Holbech Tlf mab@sparnord.dk

8 14 15 Kommunerne holder på pengene TEKST Karsten P. Larsen, advokat, H, MDJ Mådehold og sparsommelighed er normalt en dyd. Men når afsatte statslige midler ikke bruges efter formålet er det kritisabelt. Som det gælder for de 180 mio. kr., som Regeringen afsatte til tandbehandling af socialt udsatte i Særligt kritisabelt er det, fordi beløbet var en - endda langt fra fyldestgørende - kompensation for fjernelse af 280 mio. kr. fra sygesikringsrammen til tandrensninger og kontrol-rdu. Ikke desto mindre oplyser Danmarks Statistik, at kun 37 ud af de 180 mio. kr. er brugt til formålet. En del af baggrunden er givetvis kommunal kassetænkning. Finansministeren har ganske vist taget hele æren for dette udmærkede initiativ, men han kommer kun med halvdelen af pengene. Den anden halvdel skal kommunerne selv betale. Derfor er der nogle kommuner, der kun nødigt ser ansøgninger om tilskud til tandpleje og når de alligevel kommer, bliver kritisk gennemgået. Nogle gange i strid med loven, når de stiller som krav, at behandlinger < kr. først kan igangsættes, når kommunen har godkendt behandlingen. Eller når man som tilfældet har været i Københavns Kommune oplyser, at ekspeditionstiden er op til 6 måneder. Helt urimeligt, fordi baggrunden for behandlingen ofte er akut og tilstanden inden behandling forbundet med smerter. Og det er ikke guidelines eller vejledninger, der mangler. Men måske viljen til at overholde de få og klare, der er? Evt. kan et hurtigt overblik skaffes ved at læse den lille handy folder, som PTO har udgivet. Tilstanden fremstår rystende klart, når man ser en undersøgelse over de tilskud udvalgte kommuner har givet til social tandpleje efter lov om aktiv socialpolitik 82a. Den afslører bl.a., at Randers Kommune betaler 20 gange mere i tilskud (1.189 kr.) end Brønderslev Kommune (60 kr.). Og baggrunden herfor er næppe en markant forskel i behandlingsbehov og -omfang hos de to kommuners kontanthjælpsmodtagere. PTO har forsøgt at få bl.a. Brønderslev Kommunes forklaring på forskellen, men det er ikke rigtig lykkes. Men kommunen har dog iværksat en undersøgelse af den praksis kommunen behandler ansøgninger efter. Den samlede undersøgelse i udvalgte kommuner ses nedenfor. De første kommuner er dem, der betaler mindst: Kommune: Brønderslev 60 Læsø 75 Gentofte 105 Langeland 122 Dragør 131 Rødovre 138 Slagelse 152 Tårnby 158 Ærø 158 Ishøj 161 Gennemsnitlig pris i kr. Og de kommuner der betaler mest: Randers Allerød Vejen Syddjurs 992 Favrskov 981 Silkeborg 974 Lejre 955 Lemvig 901 Holstebro 896 Billund 868 (Kilde: Tandlægeforeningen)

9 16 Vigtigt om Erhvervsudygtighedsforsikringen Vi gør hverdagen lettere Frist for ansøgning Frist for ansøgning om udbetaling I forbindelse med leverandørskiftet til Danica Pension den 1. januar 2014, gælder der en frist for at anmelde skader til PFA Pension på Erhvervsudygtighedsforsikringen - nemlig den 1. juli Blev du syg i 2013 og er det fortsat i 2014, er det vigtigt, at du anmelder din sygdom inden 1. juli 2014 til PFA Pension. Du skal derfor kontakte PFA Pension senest den 30. juni 2014 eller Tryghedsordningerne senest den 27. juni 2014, således at anmeldelse foretages rettidigt inden fristens udløb. Hvad hvis du bliver syg? Hør om Erhvervsudygtighedsforsikringen. Du skal anmelde din sygdom, også selvom du er i tvivl, om du er berettiget til udbetaling fra forsikringen. Hvis du ikke sørger for at få anmeldt en skade opstået i 2013 rettidigt til PFA Pension, risikerer du at miste mulighederne for erstatning. Er du blevet syg efter den 1. januar 2014, skal du ansøge om udbetaling fra Danica Pension. Ønsker du at tegne forsikringen eller anmelde en skade, skal du henvende dig til Tryghedsordningerne på Læs mere på vores hjemmeside tryghedsordningerne.dk. tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

10 18 19 Indgreb i tandlægeoverenskomsten? TEKST Karsten P. Larsen, advokat og sekretariatschef for PTO S, RV og SF lovede stop for mere brugerbetaling inden for sundhedssektoren under valgkampen i Smertegrænsen var nået. Men da stemmeurnerne var pakket væk og regeringen dannet fremstod en anden virkelighed, der for samme partier (og deres vælgere) afslørede, at deres holdning til tandsundhed og borgernes ret til tilskud til tandpleje er forskellig før og efter valget. Maskerne faldt, og de reelle intentioner blotlagt i fuld åbenhed, da S, RV og SF-regeringen først fjernede bl.a. det frie valg af tandlæge for de 0-15 årige, derpå 180 mio. kr. i tilskud til tandrensninger og til sidst 100 mio. kr. til kontroller. Noget tyder på, at Regeringen i 2014 sammen med Danske Regioner fortsætter af samme spor og allerede har et indgreb i tandlægeoverenskomsten klar, hvis Regioner og tandlæger ikke kan blive enige om en ny overenskomst i stedet for den nuværende, der skulle have været afløst af en ny 1. april. Således fremgår det af den økonomiaftale på tandlægeområdet, som Regeringen og Danske Regioner indgik for 2015: "Det har høj prioritet at fastlægge rammerne på området, og der er enighed (mellem Regeringen og Danske Regioner, red.) om at drøfte fremdriften i forhandlingerne i efteråret 2014, og i den anledning overveje, om der fortsat er grundlag for at afsøge en forhandlet løsning". Et meget klart signal til privat tandlægepraksis om, at et indgreb kan forventes, hvor forud af Regeringen og Regionerne fastsatte takster for overenskomstbaserede ydelser skal følges, hvis patienterne samtidig skal have mulighed for tilskud. -Det er en meget ubehagelig situation at stå i som tandlæge, siger PTO"s formand Peter Kaihøj. Vi skal i princippet forhandle med pistolen for brystet: Hvis I ikke gør som vi siger, så trykker vi på aftrækkeren. Vælg selv. -Og en for en socialdemokratisk ledet Regering i særdeleshed tydelig disrespekt for den danske aftalemodel, hvor det er op til arbejdsmarkedets parter at forhandle sig frem til en aftale. NKR Regionerne og Regeringen vil pålægge privat praksis flere opgaver med indførelsen af bl.a. nye Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). Opgaver der fra Tandlægeforeningens side skønnes at medføre merudgifter for patienterne på mio. kr., men som Regeringen mener vil spare patienterne for op imod 300 mio. kr. -Det siger sig selv, fortsætter Peter Kaihøj, at denne opgave giver visse udfordringer. Men vi havde ærligt talt forventet en saglig dialog med afsæt i saglige beregninger fra hver side som grundlag for en løsning frem for noget der ligner skinforhandlinger, hvor man kan fristes til at tro, at den ene part blot venter på muligheden for et brud, fordi man ved, at Regeringen sidder klar til at dække Regionernes ryg med et indgreb. Overenskomstforhandlingerne er kommet sent i gang. Dels p.g.a. uenighed om prisen for NKR, dels fordi Regionerne først har skullet afsluttet forhandlingerne med praktiserende læger. Dermed er man kommet under et vist tidspres, fordi Regeringen med Finansloven for 2014 allerede har indarbejdet besparelser på området på mere end 300 mio. kr. Det siges i økonomiaftalen bl.a. herom: "I det lys bekræfter parterne (Regering og Regioner) hinanden i, at de omprioriteringer (besparelser, red.), som er forudsat med Finanslovene for 2013 og 2014 og følger af Sundhedsstyrelsens nye faglige retningslinjer på tandlægeområdet (NKR), skal realiseres i de igangværende forhandlinger mellem Regioner og tandlæger". Derfor har Regionerne ikke, siger deres forhandler, flere penge med til overenskomstforhandlingerne med tandlægerne. Og derfor er det en ekstra hård forhandlinger, der p.t. pågår. Forhandlinger der kan ende med et sammenbrud og et efterfølgende lovindgreb. ovhjemmelen er klar. Den blev tilvejebragt, da Regeringen sidste år lagde arm med de praktiserende læger. -Hvis det sker, siger PTO"s formand, Peter Kaihøj, tager Regeringen endnu et skridt væk fra de løfter man gav ved tiltrædelsen for 3 år siden, da man lovede ikke at indføre yderligere brugerbetaling. -En tidligere socialdemokratisk statsminister sagde i 1966 som forsvar for et løftebrud, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. -Det ser ud til fortsat at gælde i 2014, slutter Peter Kaihøj. TANDSUNDHED VELFÆRD

11 20 Nye tider og et solidt fundament TEKST & FOTO Signe Mie Jensen, afdelingsleder og cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse Igen i år var PTO traditionen tro at finde på Scandefa. PTO s stand i år havde fået et ekstra visuelt pift, som gav både nuværende og mulige medlemmer et bedre overblik over PTO. Vi har interviewet PTO s formand, Peter Kaihøj, om hans oplevelse af årets Scandefa og udfordringen med at bryde igennem informationsstrømmen. PTO prioriterer stadig, at det er hyggeligt for medlemmerne at besøge standen på årskurset, men i år blev der optimeret på den visuelle kommunikationsside. Budskaberne og medlemsfordelene var tydeligere at finde, blandt andet på plakater og i en ny folder. Informationsstrømmen er blevet større og det kan være en udfordring at bryde igennem den, også for PTO. I den store strøm af hvad folk modtager i posten, på mailen og internettet kan det i denne informations-tidsalder være svært at nå ud til medlemmerne og fortælle dem om de resultater vi har opnået og dem som vi fortsat arbejder på, fortæller Peter, derfor er vi begyndt at sætte fokus på, at få en større gennemsigtighed over for vores medlemmer, både omkring vores medlemstilbud og vores politiske arbejde. På alle vores platforme. Nogle kunne mene, at PTO øgede fokus på kommunikation til medlemmerne er unødvendig; folk melder sig stadig ind løbende og medlemsfrafaldet tilskrives næsten udelukkende til praksisophør. Tendensen er stadig, at når først folk er blevet medlem, så bliver de til pensionsalderen. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal hvile på laurbærerne. Vi skal være til stede, hvor medlemmerne er. Både i deres hverdag og her på Scandefa. For det er her vi hører om udfordringer og muligheder ude i klinikkerne, forklarer formanden. Tyndt befolket Selvom en del gamle, nye og kommende medlemmer vaneligt besøgte PTO s stand til en snak og lidt til ganen, var der dog færre at tale med end sidste år. Der var sjælendt mennesker i standområdet. For det meste var de til kurser og kom sjælendt ud til de mange stande, selvom de mange virksomheder og organisationer havde forvandlet standområdet til noget der lignede Alice s eventyrland for tandlæger. Det er lidt synd, for ligesom os vil de jo også gerne brænde igennem og nå ud til folk. Jeg har ikke set tallene endnu, så jeg ved ikke om det har haft en effekt, at man har flyttet årskurset med en dag. Jeg fornemmer, at der er delte meninger om det. Men det er da fint, at Tandlægeforeningen prøver at udvikle konceptet og jeg er spændt på at se, hvad det fører med sig, siger Peter, kun for at afbryde sig selv for at hælde en kop kaffe op til et medlem, der har haft en tidlig start på dagen. Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Men Tandlægeforeningen er da velkommen til at spørge, hvis de vil høre noget om, hvad tandlægerne i privat praksis efterspørger, slutter han med et smil på læben. Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

12 22 Omsorgstandplejen - succes eller fiasko? Fakta om Omsorgstandplejen Historik: Omsorgstandplejen blev indført i 1985, hvor det i 4 i lov om tandpleje fremgik, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der p.g.a. nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. TEKST Jens Krogsgaard Næstformand i PTO's bestyrelse Intentionerne med omsorgstandplejen var gode, men er det blevet en succes eller en fiasko? Det spørgsmål er rimeligt at stille, når man i 1985 skønnede potentialet til at udgøre ca personer. Tallet blev 10 år senere nedjusteret til det halve. Og i 2010 viste Sundhedsstyrelsens Tandplejeprognose, at kun havde benyttet sig af muligheden. Det er antagelig en del af baggrunden for, at Regeringen sidste år tog initiativ til et serviceeftersyn af omsorgstandplejen. Langt færre end forventet, selv efter nedjusteringer, har taget imod tilbuddet. Hvad er der galt? Spørgsmålet er rimeligt at stille, når man ved, at god mundhygiejne er vigtig for især ældres alméne sundhed. En ny undersøgelse fra Danske Kommuner i 2014 viser, at manglende tandhygiejne koster følgesygdomme. Mere end 150 ældre mister livet p.g.a. bl.a. lungebetændelse, fordi orale bakterier finder vej til lungerne. Andre undersøgelser viser, at 80% af plejehjemsbeboerne med egne tænder har behov for hjælp med bl.a. tandbørstning, men ikke får det, fordi hjælpen til de ældre er skåret ned eller helt væk. Behandling på plejehjem, i omsorgspatientens eget hjem eller på en mobil klinik er kun en nødløsning. Men selvsagt bedre end ingenting. Det bedste resultat må antages at fås der, hvor mulighederne for nødvendig behandling er tilstede. På tandlægeklinikkerne. Det er ikke alene bedst, men også sikrest. Men udfordringen består i at tilvejebringe de optimale muligheder for at patienterne opsøger denne mulighed, hvor de behandlere, der har størst erfaring i at udføre opgaven er til stede. I det ovenfor omtalte serviceeftersyn anbefaler Sundhedsministeriet bl.a. At visitationspraksis undersøges og at Sundhedsstyrelsen derefter udarbejder en vejledning om visitation og henvisning til Omsorgstandpleje At alle plejekrævende ældre får udarbejdet en individuel mund- og tandplejeplan At forebyggelse af tandsygdomme inddrages i det alment forebyggende og sundhedsfremmende arbejde omkring målgruppen i erkendelse af betydningen af god mundhygiejne for diabeteskontrol og forebyggelse af kroniske betændelsessygdomme (fx lungebetændelse) Udarbejdelse af vejledning for mobil tandpleje i eget hjem og en undersøgelse af tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker Registrering af tandsundheden blandt omsorgstandplejens brugere på samme måde som det kendes fra bl.a. SCOR-registret. Fremtiden vil vise, om det ændrer noget. En forudsætning for at det evt. sker er i hvert fald, at der med de gode tanker og intentioner allokeres de adækvate midler. En svær øvelse i disse tider. Men spørgsmålet er, om det ikke bliver en win-win situation for både borgere og myndigheder? Borgerne fordi det giver bedre tandsundhed, bedre almén sundhed og forbedret livskvalitet, ja endda sparede liv. Myndighederne fordi der dermed spares på de udgifter til sundhed, der opstår, når ældre bliver alvorligt syge som følge af dårlig tandsundhed og mundhygiejne. Målgruppen for omsorgstandplejen: Beboere på plejehjem/-centre Ligestillede hjemmeboende Visse kategorier af udviklingshæmmede Visse kategorier af sindslidende Data: I 1976 havde 25% af befolkningen ingen tænder I 2010 havde 7% af befolkningen ingen tænder primært ældre Fordobling af antallet af regelmæssige brugere af tandplejen fra blandt de årige 17% af de årige havde i tænder eller derover i behold. I 2005 var tallet 50% Antallet af omsorgstandplejepatienter skønnes at udgøre 6% af alle borgere > 65 år Det skønnes at koste 20 mio. kr. pr. år, når dårlig mundhygiejne medfører hospitalsindlæggelse af plejehjems- patienter. Geografi: Der er dobbelt så mange omsorgstandplejepatienter indskrevet i København end i Vestsjælland, Roskilde, Fyn, Ribe, Ringkøbing og Viborg Der er stor geografisk spredning kommunerne imellem. Visitationen er ikke kalibreret og ensartet. Omsorgstandplejen stod sig bedst i de større kommuner. Praktisk omsorgstandpleje: Tandbørstning i 2 min. pr. dag betyder meget for ældres livskvalitet og helbred Tandsundhed kan forbedres på få uger Anbefaling af el-tandbørster Egenbetaling 460 kr. år.

13 24 25 Spar Nord: Kursus for tandlægepraksis Nu bliver mobilbetaling hverdag i Danmark Ann-Brigitt Meidahl Porskrog, Spar Nord København. 76 danske banker er lige i fuld gang med at udrulle Swipp Erhverv, der blandt andre gør det muligt at betale tandlægen med mobiltelefonen. Swipp og MobilePay har for længst vundet indpas som en bekvem måde at lave kontooverførsler på ved hjælp af telefonen, og nu er Spar Nord sammen med en lang række banker klar til at udvide Swipp i form af Swipp Erhverv, der giver mulighed for mobilbetaling i forretningerne. Bag Swipp Erhverv står i alt 76 banker med en samlet markedsandel på cirka 70 procent, og målet er i første omgang at gøre mobilbetalinger til en del af hverdagen, når danskerne betaler for tandlægen, frisøren eller restaurantbesøget. Det forklarer Ann- Brigitt Meidahl Porskrog, der er erhvervs- og tandlægerådgiver i Spar Nord København og en del af Swipp-samarbejdet. Om Spar Nord Med flere end kunder, cirka medarbejdere og 75 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2013 et overskud før skat på 670 millioner kroner. Spar Nord ejes af cirka aktionærer. - Idéen om at bruge mobiltelefonen som tegnebog har vist sig at have stor gennemslagskraft. Derfor tror vi på, at både danskerne og forretningerne vil tage godt imod det, når vi nu tilbyder et tilsvarende setup for betaling til eksempelvis tandlæger, siger Ann-Brigitt Meidahl Porskrog. Hun tilføjer: - Hverken forretning eller kunde behøver at oprette en ny konto. Du skal stort set bare have en mobiltelefon fra det her årtusinde og tilmelde dig løsningen i din netbank hvis du altså ikke allerede er tilmeldt og så er du igang. Maks kroner I første omgang er Swipp Erhverv målrettet mindre forretninger og erhvervsdrivende, hvor den typiske betaling ikke overstiger kroner, og hvor kundeekspeditionen i øvrigt egner sig til mobilbetaling. - Derfor kommer du i første omgang ikke til at købe en ny bil med Swipp, ligesom Swipp i sin nuværende form heller ikke er oplagt i forretninger med rigtig mange kundeekspeditioner, uddyber Ann-Brigitt Meidahl Porskrog. - Der er imidlertid ingen tvivl om, at Swipp Erhverv og andre løsninger til mobilbetaling på sigt vil vinde stor udbredelse, men i første omgang satser vi på alle de mindre butikker, restauranter, tandlæger, frisører osv., som gerne vil give kunderne en ny og bekvem måde at afregne på, tilføjer hun afsluttende. Sådan fungerer Swipp Erhverv For at swippe et beløb skal du tilgå Swipp i din mobilbank og taste forretningens mobiltelefonnummer. Derefter taster du beløbet, overførslen bekræftes, og til sidst modtager du en kvittering, ligesom forretningen også modtager en kvittering på, at pengene er på vej. Pengene betales henholdsvis fra og til den konto, der er knyttet til afsenders og modtagers telefonnummer. En betaling kan ikke trækkes tilbage. Du kan højst swippe kroner om dagen og ikke mere, end der står på kontoen. For yderligere information kontakt Erhvervs- og tandlægerådgiver Ann-Brigitt Meidahl Porskrog, Spar Nord København. Tlf.: , abm@sparnord.dk Hjertestop, luftvejsobstruktion, kramper, lavt blodsukker, højt blodsukker, besvimelse og anafylaksi. Hvad skal jeg som tandlæge og klinikmedarbejder gøre i disse og andre akutte medicinske situationer, hvor patienten pludselig bliver alvorligt syg. Hvordan betjener man en automatisk ekstern defibrillator? Hvad skal der være i akutkassen? Få svarene og få opdateret din viden i henhold til de nyeste retningslinjer gennem interaktiv diskussion af praksisrelevante cases. Kursus gennemføres af Jens Aage Kølsen Petersen, anæstesioverlæge, PhD Kursus afholdes fra efteråret 2014 Invitationer fremsendes særskilt til hver klinik. For yderligere information se: PTO KURSUS

14 26 TEKST Karsten P. Larsen, advokat, H, MDJ Internethajer Pas på med internettet. Pas på med svindlere. Pas på med forretningsdrivende, der vil give dig og klinikken et tilbud, der næsten er for godt til at være sandt. Og pas på med annoncesælgere og tilsyneladende seriøse virksomheder, der vil sælge klinikken optagelser i fagbøger for sundhed generelt og tandlæger specielt. PTO modtager med jævne mellemrum henvendelser fra klinikker, der har været offer for enten gennemført svindel og lyssky virksomhed eller forsøg herpå. Men pas på. Ikke alle har gode intentioner uden at henvendelsen behøver at være et så åbenlyst falsum, som bl.a. de såkaldte Nigeria-breve. Når du som tandlæge og det gælder altså også de medarbejdere, der har mulighed for at aflæse mails m.m. fra klinikkens mail handler på nettet, bør du undersøge sælgeren. Ikke mindst være opmærksom på særligt lave priser eller særligt gode tilbud. Akkurat som man gør, når man ser et sådant i det lokale butikscenter. Annoncer Mange klinikker modtager hvert år henvendelser fra både danske og udenlandske udbydere af annoncer, telefonbøger og registre, fortegnelser over tandlæger, særlige interesseområder, blade og anden information, man som tandlæge efter udbydernes opfattelse ikke kan leve uden. Det går alt sammen ud på at få penge fra dig for deres "ydelse". Nogle er ganske åbenlyst tvivlsomme. Andre har et meget autoritativt udseende med udtalelser fra andre tandlæger, der dog ved faktacheck viser sig ikke at eksistere. den igennem og checker den for de korrekte oplysninger. Lad være med det. Og lad være med at krydse et lille felt af, hvoraf det fremgår, at man hermed accepterer virksomhedens forretnings- og betalingsvilkår. Endelig er det helt oplagt, at man ikke skal underskrive den ordrebekræftelse, der typisk dukker op en uges tid senere. Et råd om at anvende yderste omhu ved at udlevere kreditkortoplysninger skal for god ordens skyld også nævnes. Ny lov Medio juni træder der en ny forbrugerbeskyttelse i kraft ved handel på nettet. Men den gælder ikke business-to-business. Den gælder altså ikke, når klinikken handler med leverandører. Men den gælder, hvis tandlægen handler privat. Kig i stedet efter det såkaldte E-mærke, der er garant for, at netvirksomheden overholder forskellige betingelser vedr. retur- og fortrydelsesret. Eller check hos Forbruger- Europa, der fører en fortegnelse over tvivlsomme netforretninger. Følg evt. nedenstående råd: 1. Vær på vagt når klinikken modtager uopfordrede mails eller tilbud fra ukendte. 2. Myndigheder, SKAT, banker o.l. vil aldrig uopfordret kontakte klinikken for at få bekræftet fx kontoplysninger, cpr o.l. 3. Klik aldrig på links til sådanne mails 4. Hold PC ens sikkerhedssystemer opdateret. Ikke mindst Java og browser. 5. Hvis du er i tvivl, så slet henvendelsen. Advokathjælp Juridisk rådgivning inden for alle områder, f.eks. drift af en tandlægeklinik. Medlemsbladet Praktiserende Tandlæger Medlemsbladet hvor der gåes i dybden med stoffet. Udgives 3 gange årligt. PTOrientering Korte, kontante og aktuelle nyheder, som kan holde dig og din klinik driftsmæssigt og fagligt ajourført inden for privat tandlægepraksis. Udsendes 8-10 gange årligt. Køb og salg af tandlægeklinikker PTO s vejledning fører køber og sælger igennem hele forløbet fra de første overvejelser ved køb eller salg til kontrakten underskrives. Kr. 500,00 PTO s partnerprogram Merkantile og kontante fordele for store som små klinikker Kontrakter En lang række præ-fabrikerede kontrakter, som gratis kan downloades på Klinikejernes magasin Udgives op til Scandefa og uddeles til samtlige klinikejere i Danmark. Brochurer og informationsmateriale Relevant information til brug i din klinik. Kurser og gå-hjem-møder Når det traditionelle skal udfordres. Online med de seneste nyheder inden for faget, oversigt over kurser, gå-hjem-møder, arrangementer og medlemsforum. PTO medlem e-handelsmærket Og nogle sender en færdig annoncetekst, der ser ud som om klinikken har haft den tidligere og beder så alene om, at klinikken lige løber Hvis du alligevel kommer i problemer med en netbutik, så betal ikke før du har kontaktet PTO herom og vi sammen har drøftet sagen. Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon: Telefax: pto@pto.dk

15 28 29 Tandsundhed Uden Grænser i Rwanda: Sikrer bedre skoleresultater TEKST Louise Munch Thomsen Koordinator, Tandsundhed Uden Grænser I det østafrikanske land Rwanda er der kun 21 tandlæger til en befolkning på 11,6 millioner indbyggere. Det lyder utroligt, men er ikke desto mindre sandt. Derfor er behovet for hjælp til forbedring af tandsundheden i landet enormt. Det gælder både, når det kommer til at sprede viden om forebyggelse og til at sikre befolkningen adgang til professionel behandling. Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har siden 2011 arbejdet for at forbedre tandsundheden i Nyamagabe distriktet i det sydlige Rwanda, i samarbejde med SOS Børnebyerne. Her har de lokale indbyggere ingen mulighed for at få hjælp til behandling af tandsmerter af uddannede tandfaglige, og de mangler viden om forebyggelse af tandsygdomme. FDI anslår, at 58 % af alle børn mellem 5 og 12 år lider af tandpine i Rwanda. Smerterne betyder, at børnene er ukoncentrerede i skolen, har mere fravær og svært ved at lave lektier. Denne negative tendens kæmper TUG for at vende. Det sundhedsfremmende projekt, Basic Package of Oral Care (BPOC), der bygger på en række interventionsmetoder udarbejdet af WHO, har som formål at øge tandsundheden blandt ca skolebørn i Nyamagabe. Det foregår gennem daglige tandbørstnings- og håndvaskrutiner på i alt seks skoler. Derudover sikres børnene jævnlige tandeftersyn og mulighed for at modtage behandling. Et andet centralt element i BPOC-projektet er at uddanne lokalt sundhedspersonale, skolelærere, forældre og børn til selv at imødekomme de udfordringer, som dårlig tandsundhed giver. Gode midtvejsresultater og planer om en ambitiøs projektudvidelse BPOC-projektet, der på nuværende tidspunkt er over halvvejs i forløbet, viser allerede lovende resultater. Man kan se et løft i elevernes sundhed på alle indsatsskoler, ved at de orale og smitsomme sygdomme blandt eleverne er reduceret. Fraværet er faldet og eksamensresultaterne har forbedret sig på samtlige skoler. En 6. klasses lærer fra Remera Primary School udtaler: Vi er glade for, hvad projektet gør for vores elever. Faktisk kom projektet på et tidspunkt, hvor næsten alle børnene havde brug for hjælp, og de skulle børste tænder for første gang i deres liv. Derfor er der stadig mange, som lider af tandrelaterede gener, men når man kombinerer forebyggelse og behandling tror vi på, at projektet vil skabe en varig effekt. To repræsentanter fra TUG har netop været udsendt til Rwanda, fordi organisationen har modtaget en bevillig fra Danida til at lave en forundersøgelse til en udvidelse af BPOCprojektet. Det bliver TUGs hidtil mest ambitiøse projekt og vil dække alle fire SOS Børnebyer og opland i Rwanda i en treårig periode. Det primære mål er at forbedre skolebørns sundhedstilstand gennem daglige hygiejnerutiner. I det kommende projekt vil der i langt højere grad fokuseres på at opbygge kapaciteten i Rwanda til selv at imødekomme de udfordringer, som tandsundhedsproblemer giver. Vi ønsker at oprette en national fortalergruppe, som vil arbejde på at få myndighederne i tale. Målet er at overbevise politikere og andre relevante beslutningstagere om nødvendigheden af et fokus på tandsundhed i landet og forebyggende tandpleje som en mulig løsning, forklarer TUGkoordinator Magnus Falby. I løbet af udsendelsen har de to TUG udsendte mødtes med repræsentanter fra det tandfaglige miljø i Rwanda samt lokale sundhedsmyndigheder og andre relevante beslutningstagere. Her tjente resultaterne fra det nuværende BPOC-projekt i Nyamagabe som eksempel. Fakta om Tandsundhed Uden Grænser (TUG) TUG er en dansk humanitær organisation stiftet med formålet at forbedre tandsundheden i udviklingslande. TUG bidrager med langsigtede udviklingsprojekter i fattige lande verden over med henblik på at sikre basal oral hygiejne blandt fattige befolkningsgrupper TUG bidrager også med behandling af akutte tandsmerter og forebyggelse i form af dentalmissioner. Der udsendes omkring 50 frivillige tandfaglige to gange årligt. Læs mere på Fremskridt men fortsatte udfordringer Førhen var der ingen politik om tandsundhed i Rwanda og ingen undersøgelser om tilstanden i landet. Sygdomme i tænder og tandkød er blandt de hyppigste årsager til, at rwandere søger hjælp på landets hospitaler. Meget er dog blevet gjort, fortæller BPOC-koordinator og dental therapist, Emmanuel Biziyaremye: Man forsøger at give sundhedsklinikker nogle basale redskaber, så de kan hjælpe patienter.

16 30 Spar 25% på oversøisk tandteknik! Intro duktionstilbud til alle PTO-medlemmer. Tandsundhed Uden Grænser i Rwanda... Som noget helt nyt tilbyder Nordenta LAB 25% rabat på al oversøisk tandteknik. Du skal blot rekvirere vores PTO-tekniksedler, teknikkasser og fragtlabels for gratis forsendelse. På vores hjemmeside under fanen LAB kan du læse meget mere om Nordenta LAB og se vores leveringstider. Tilbuddet er gældende t.o.m og kan ikke kombineres med andre Nordenta LAB-tilbud. OSB! Vi holder ikke sommerferielukket. Fakta om tandsundheden i Rwanda 58 % af alle børn mellem 5 og 12 år i Rwanda har netop nu smerter i tænderne. I 2008 konkluderede Rwandas sundhedsministerium, at sygdom i tænder og tandkød er en af de hyppigste årsager til besøg på landets hospitaler. Der er 21 tandlæger til en befolkning på 11,6 mio. mennesker i Rwanda. En forening af tandfaglige er blevet dannet for nyligt i Rwanda. Vi har generelt udviklet os meget sammenlignet med nabolandene på trods af folkemord og krig. Emmanuel tror på, at tandsundheden vil blive mere bæredygtig i fremtiden, da der tiltagende udformes initiativer på området. Men han understreger, at det tager tid at ændre folks handlingsmønstre. For nogle rwandere er det stadig almindeligt at søge hjælp hos traditionelle healere, når et akut sundhedsproblem opstår. Healerne har ingen officiel uddannelse bag sig og mangler viden, men for et pengebeløb tilbyder de patienter at hjælpe. Vi oplever patienter på sundhedscentrene med komplikationer fra traditionelle healere, hvor de fx har forsøgt at trække en tand ud. De kan også inficere folk med sygdomme og gøre meget skade. Regeringen gør meget for at eliminere denne praksis, men så længe befolkningen mangler viden, søger de hjælp hos traditionelle healere, siger Emmanuel. Derfor understreger han vigtigheden af BPOCprojektet, som netop giver folk oplysning om tandsundhed, så de kan træffe de rigtige valg. Derfor bidrager projektet ikke kun til tandsundhed men også menneskers liv i al almindelighed. Bliv klinikpartner med Tandsundhed Uden Grænser Din klinik kan støtte arbejdet for bedre tandsundhed i udviklingslande med et partnerskab på 2500 kr. årligt. Læs mere på Beløbet er fuldt fradragsberettiget Tandlæge Marie Damsbo Grau har siden 2001 ejet klinikken i Køge, som man kan betegne som en moderne klassisk klinik i hovedstadsområdet med 3 tandlæger, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter. Jeg har i flere år benyttet mig af oversøisk protetik og valgte sidste år at skifte til Nordenta LAB. Vores skift til Nordenta LAB på oversøisk protetik har været nemt og problemfrit. Vi får restaurationer, der er flotte naturlige i farven, morfologien og æstetikken er super flot, og der kræves meget lidt tilpasningen. Samtidig oplever vi en meget høj faglig og fin kommunikation med Nordenta LAB, selv ved små tvivlsspørgsmål bliver vi kontaktet. Nordenta LAB er yderst kritisk ved modtagelse af aftryk og inden afsendelse til klinikken, så vi oplever en god kvalitetskontrol. Vi vil gerne stå med et flot resultat, så derfor er dialogen meget vigtigt. Nordenta LAB overholder selvfølgelig lovgivningen på produkter, da der kun anvendes CE-mærkede produkter, der samarbejdes med et ISO-certificeret laboratorium, samt der foretages kontrolprøver hos Oversøisk protetik en fornøjelse med Nordenta LAB Teknologisk Institut, hvilket alt sammen betyder tryghed for mig og mine patienter. Her ud over er det hurtigt og nemt med Nordenta LAB. Hurtigt fordi leveringstiden på oversøisk protetik kun er på 12 ugedage og nemt fordi vi får fragtfri labels og æsker til forsendelse. Vi tilbyder altid vores patienter både dansk og oversøisk protetik, mest fordi der kan være nogle, der bliver stødte over, at vi ikke bruger dansk produceret teknik. Men i og med at vi ikke oplever nogen kvalitetsforskel, vælger de fleste patienter oversøisk protetik, som er den billigste løsning. Der er dog nogle, der ønsker at få kronen lavet hurtigere end de 12 dage og vælger derfor den danske løsning. Jeg kan kun varmt anbefale mine kollegaer at benytte Nordenta LAB. Det er en fornøjelse for os på klinikken og for vores patienter. Ring til Nordenta LAB på tlf , og benyt dig af det gode introduktionstilbud. Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

17 Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING NORDENTA : FORBRUGSVARER AROS : REVISION DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB LYRECO : KONTORARTIKLER TRANSCOM : INKASSO SERVICE SPAR NORD : BANK ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon: Telefax: pto@pto.dk