4rd Jordbunden indeholder et lager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4rd Jordbunden indeholder et lager"

Transkript

1 4rd Jordbunden indeholder et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er bestemt af en række faktorer bl.a. udgangsmaterialet, vegetationen og ikke mindst klimaet. Disse faktorer vekselvirker, og det påvirker både vækstbetingelser for planter, andelen af metan og kuldioxid, der produceres og frigives til atmosfæren og i sidste ende stofkredsløbene. 42

2 Jordmiljøet permafrost og kulstofomsætning Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen Jordbundsprofil og underliggende permafrost (ca. 2 meter) ses eksponeret som resultat af naturlig erosion langs Zackenbergelven. Foto: C. Sigsgaard. 43

3 Figur 4.1 Zackenbergdalen har en mosaik af vegetationstyper og plantesamfund; lige fra våde kær med kæruld til tørre grus- og stenmoræner med rypelyng samt fjeldskråninger. Foto: L.A. Kyhn. Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området, der adskiller havet og Indlandsisen, domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletsjere. Først lige inden man lander ved Zackenberg, dukker et mosaikagtigt landskab op bestående af både lavtliggende og fugtige kær, store ensartede tundraflader og helt vegetationsfrie afblæsningsflader (Fig. 4.1). Denne rumlige variation afspejler landskabets morfologi og alder, jordmiljøets udgangsmateriale, klimaet herunder eksponering af sol, sne og vand, og ikke mindst planternes tilpasning til de givne miljøbetingelser. I Zackenberg kan man skelne mellem mindst 20 forskellige vegetationstyper, hvoraf mindst 10 kan skelnes på satellitbilleder. I det følgende vil vi fokusere på tre kontrastfyldte og dominerende typer med hver deres karakteristiske jordbundsudvikling, hydrologi og kulstofomsætning. Samtidig repræsenterer disse tre vegetationstyper spændvidden i de forskellige måder, hvorpå enkelte landskabselementer forventes at reagere på fremtidige klimaændringer. I det følgende vil de tre vegetationstyper blive betegnet henholdsvis rypelyng-, kantlyng- og kærområder. 44 Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland

4 Boks 4.1 Omsætning i jorden og udveksling af drivhusgasser Der er ikke de samme udstrakte kærområder i højarktisk Grønland som i andre dele af Arktis. Ved Zackenberg dominerer de tørre og fugtige jorder, og de bliver mere og mere dominerende, jo længere nordpå i Grønland man kommer. I disse jorder er tilgængeligheden af ilt stor, og optøningsdybden er betydelig (ofte mere end 60 cm sidst på sommeren). Hovedparten af det tilførte kulstof bliver derfor omsat under frigivelse af CO 2. I modsætning hertil betinger et højt vandindhold i de våde jorder, at atmosfærisk ilt kun langsomt trænger ned, og at det tager længere tid at varme jorden op. Det betyder, at omsætningen sker langsommere, og at en væsentlig del af omsætningen foregår uden ilt (anaerobt). Derfor dannes der metan (CH 4 ), som frigives på samme måde som CO 2 til atmosfæren. I jorden kan CH 4 dog med hjælp af bakterier omdannes til CO 2. Når CH 4 først har forladt jordmiljøet og befinder sig i atmosfæren, sker nedbrydningen gennem kemiske reaktioner med iltholdige stoffer, hvilket kan tage mange år. Som drivhusgas er CH 4 betydelig stærkere end CO 2. Et stofs virkning som drivhusgas afhænger af dets evne til at absorbere varmestråling og dets levetid i atmosfæren. Sammenligner man udslip af den samme masse af CH 4 respektivt CO 2 over 100 år, er CH 4 mere end 23 gange stærkere end CO 2. Man beregner et såkaldt Globalt opvarmningspotentiale (GWP), der udtrykker, hvor effektivt udslippet af en vægtenhed af et givet stof er, sammenlignet med den samme mængde CO 2. Det betyder, at selvom våde jorder kan have et større netto-optag af CO 2 end de tørre jorder, så kan den miljømæssige effekt godt være størst fra de våde jorder på grund af den i klimasammenhæng stærkere effekt af metan. I dag er det et åbent og vigtigt spørgsmål for den arktiske forskning, hvordan den fremtidige CO 2 - og CH 4 -balance bliver for tundra-økosystemerne. Overfladestruktur på tør polygonjord ved Zackenberg fremhævet ved sneaflejring. Foto: C. Sigsgaard. Højt oppe på Zackenbergfjeldet er planterne stort set fraværende og jordbundsudviklingen tilsvarende begrænset. Puljen af kulstof og andre næringsstoffer i jorden er alene betinget af et lille input af organisk stof. På den mere jævne tundra dominerer rypelyng (grønlandsk fjeldsimmer) på de tørre og eksponerede dele, de såkaldte afblæsningsflader, mens kantlyng dominerer i de mere fugtige områder med et beskyttende snelag om vinteren. I lavninger og områder nedstrøms for permanente snefaner vil der være mere vådt store dele af sommeren, og her dominerer bl.a. kæruld. Kombinationen af et højt vandindhold og højtliggende permafrost betyder, at der her ofte opstår iltfattige forhold i jordmiljøet. Organisk stof i denne iltfattige zone omsættes derfor kun langsomt og ufuldstændigt, så der dannes tørv. I alle dele af landskabet omsættes der kuldioxid (CO 2 ) mellem vegetation/jord og atmosfæren, og i de våde områder frigives desuden metan (CH 4, Boks 4.1). Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland 45

5 Permafrost og puljer af kulstof Undersøgelser af jordmiljøet tager ofte udgangspunkt i en karakteristik baseret på analyser af jordprøver udtaget med kendt volumen i de karakteristiske lag, som jordbunden består af. Hvor kysten eller en elv eroderer sig ind i jordlagene og den underliggende permafrost, bliver jordlagene bedst eksponeret (se foto side 43). Jordbundsprøver er dog primært blevet udtaget fra gravede profiler. Resultatet af mere end kulstofanalyser af jordprøver fra Zackenberg viser, at der er stor variation i indholdet af kulstof betinget af et samspil mellem jordtype, landskabsform, vegetationstype samt dræningstilstand. I områder med rypelyng og kantlyng findes hovedparten af kulstofpuljen i de øverste 30 cm, mens kulstofpuljen er mere jævnt fordelt i kærområderne. Figur 4.2 Jordbundsprofil under kantlyng. Øverst ses et gråt flyvesandslag med ringe jordbundsudvikling. Nedenunder ses en begravet podzoliseret jord med et humusholdigt lag over et rødligt jernholdigt lag. Foto: B.H. Jakobsen. Koncentrationer af kulstof på en given flade kan omregnes til en pulje af kulstof, når massefylden og tykkelsen af de enkelte jordlag kendes. Omregnet til kg kulstof i de øverste 50 cm viser det sig, at de fugtige kærområder og nærliggende områder med pil indeholder i gennemsnit omkring 15 kg C per m 2, mens rypelyng- og kantlyngområderne kun indeholder omkring det halve. Som gennemsnit findes der mere end 100 ton organisk kulstof i de øverste 50 cm pr. hektar. Dette er langt den største pulje af kulstof, som indgår i kulstofkredsløbet i det arktiske økosystem. Det betyder også, at selv små ændringer med tiden kan få stor betydning. Sådanne ændringer er snævert koblede til udvekslingen af kulstof i vegetationen, i rødderne og i omsætningen af nedfaldne blade mv. Disse puljer udgør mindre end 6 % af den samlede pulje organisk stof i Zackenberg, men er afgørende for dels at kunne forudsige fremtidige ændringer i jordens lager af kulstof, og dels i relation til økosystemets nuværende stabilitet f.eks. som fødegrundlag for dyr og fugle. I Zackenbergområdet findes begravede jordbundstyper, såkaldte fossile jorde, der er gamle jordoverflader begravet under f.eks. vind- eller vandaflejrede sedimenter. Sådanne fossile jorde vidner om tidligere tiders klima- og vegetationsforhold. Begravet under mere end 30 cm flyvesand findes flere steder i Zackenbergområdet resterne af en gammel, stærkt udvasket og næringsfattig jordbundstype. På Fig. 4.2 ses et mørkebrunt/rødligt lag, som er den gamle udfældningshorisont i en såkaldt podzol. I den zone er organisk stof samt jern- og aluminiumforbindelser udfældet. En sådan transport af organisk stof og metaller fra overliggende lag har forudsat en biologisk aktivitet ved overfladen, hvor der er dannet stærke organiske syrer under omsætningen af det organiske stof. Disse syrer har medvirket til forsuring (lave ph-værdier) og en opløsning af jern og aluminium, som med nedsivningsvandet har kunnet bevæge sig ned og er blevet udfældet længere nede i jorden. En tilsvarende, men aktuel jordbundsudvikling kendes i dag fra sydligere breddegrader i Grønland. Alt tyder på, at der ved Zackenberg har været både en del varmere og mere fugtigt, end der er i dag. Desuden har en helt anden vegetation været dominerende, nemlig dværgbirk, hvis pollen findes i de begravede lag. Det organiske indhold, som findes i de begravede horisonter, er blevet 14 C-dateret. Det viser sig, at denne varmere og fugtigere periode i Zackenberg optrådte for mere end år siden. Det betyder, at den pulje af kulstof, som findes i den øverste del af jorden, ikke 46 Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland

6 nødvendigvis afspejler en ligevægtstilstand mellem det nutidige klima og jordbundsmiljøet. Der er således en væsentlig usikkerhed forbundet med at modellere jordmiljøets rolle i forbindelse med frigivelsen af drivhusgasser i fremtiden. Omsætning af organisk stof og frigivelse af drivhusgasser I dag foretages en del studier i arktiske områder med henblik på at forudsige, hvilken rolle de arktiske økosystemer kommer til at spille ved en klimaforandring. De fleste af disse studier måler den hastighed, hvormed kulstof akkumuleres (primært ved fotosyntese) og frigives (primært ved planterespiration og nedbrydning af organisk stof i jorden). Det giver to store tal for henholdsvis input og output til jordens pulje af kulstof, men giver kun et usikkert bud på, om jordmiljøet bliver rigere eller fattigere på kulstof, og dermed om jorden virker positivt eller negativt på det globale kulstofbudget i atmosfæren. Målinger af landskabsudveksling af CO 2 (Fig. 4.3) ved Zackenberg tyder på, at input og output af kulstof over et årti stort set er i balance på den tørre tundra. Der hersker dog en hvis usikkerhed om, hvad der sker om vinteren i Zackenberg. Tilsvarende medregnes sjældent tabet af kulstof fra jordmiljøet i form af opløste organiske og uorganiske forbindelser. Et stort spørgsmål er, hvordan balancen mellem input og output bliver i fremtiden. For at kunne forudsige hvordan et arktisk økosystem som ved Zackenberg påvirkes af fremtidige klimaforandringer, er omsætningsprocesserne blevet undersøgt nærmere. Både planternes fotosyntese og respiration samt nedbrydning af organisk stof i jorden forøges ved en opvarmning. Ved Zackenberg har man gennemført opvarmningsforsøg, hvor temperaturen i jordoverfladen blev øget med 2-3 grader. Det har medført, at frigivelsen af CO 2 er forøget med op til 33 %. På trods af det øgede kulstoftab viser et samlet kulstofregnskab, at økosystemet netto optager kulstof i planternes vækstsæson. Andre forsøg viser, at vanding på nogle vegetationstyper kan forøge frigivelsen af CO 2, uden at det påvirker kulstofbindingen. Dermed kan en ændring i nedbørsforholdene alt andet lige også påvirke kulstofregnskabet. Formentlig kommer mange andre forhold til at spille en lige så stor rolle som den direkte effekt af en temperaturstigning, f.eks. ændrede sneforhold, skydække og nedbør. Figur 4.3 Landskabsmålinger med anvendelse af såkaldt eddykorrelation-teknik, hvor nettoresultatet af planternes CO 2 -optagelse og planternes såvel som jordens frigivelse af CO 2 måles. Om vinteren og i det tidlige forår dominerer frigivelsen, og landskabet som helhed virker som en CO 2 -kilde til atmosfæren. I planternes vækstsæson er det modsatte tilfældet. Foto: C. Sigsgaard. Fig. 4.4 viser feltmålinger, hvor jordens frigivelse af CO 2 bestemmes ved at måle koncentrationsstigningen af CO 2 i en cylinder med låg på, som er presset ned i jorden. Målingerne viser, at langt hovedparten af CO 2 -produktionen sker i lag nær overfladen, hvilket for Zackenberg er bestemt ved at analysere variationer i CO 2 -koncentrationer i jordprofilet. Figur 4.4 Feltmålinger af jordens frigivelse af CO 2 (målt som μmol C pr. m 2 pr. sekund) i det tidlige forår, hvor der nogle år måles en uventet puls af CO 2. Foto: B. Elberling. Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland 47

7 Figur 4.5 Sommermålinger af CO 2 -frigivelsen som funktion af temperaturen fra tre udbredte vegetationstyper ved Zackenberg. Fra Academic Press. Jord CO 2 efflux (µmol CO 2 m 2 s 1 ) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Rypelyng Kantlyng Pil Temperatur ( C) Målinger af CO 2 -frigivelsen fra jorden i løbet af en sommer i Zackenberg er i Fig. 4.5 plottet som funktion af temperaturen målt i jorden i en dybde af 5 cm. Ikke overraskende er temperaturen i jorden afgørende for den tidslige variation i CO 2 -produktionen i jorden, idet det er bakterier og andre levende organismer, der betinger en omsætning og dermed en CO 2 -produktion. Men figuren viser også, hvor følsom CO 2 -produktionen er over for variationer i temperaturen, og at der er forskel på de enkelte vegetationstyper. CO 2 -produktionen i jorden under kantlyng, og rypelyng ligger tæt på den samme linje, mens CO 2 - produktionen i jorden under rypelyng er markant højere. Forskellen på kantlyng og rypelyng skyldes, at jorden under rypelyng indeholder mindre vand og derfor er varmere om sommeren. CO 2 -produktionen i jorden under pil og kær ligger forskudt i forhold til kantlyng og rypelyng. Temperaturen for pil minder mest om kantlyng, men alligevel er CO 2 -produktionen markant højere, hvilket skyldes, at plantedele fra pil er lettere omsættelige (indeholder mere kvælstof) og nemmere at nedbryde, end det er tilfældet for kantlyng. Lige efter tøbrud kan man ofte måle en overraskende høj frigivelse af CO 2. Baggrunden for denne høje frigivelse er undersøgt deltaljeret i Zackenberg, dels i form af kontrollerede feltforsøg, hvor sneen er fjernet, og frigivelsen af CO 2 fra den frosne jord er blevet kvantificeret (Fig. 4.5), og dels i fryserforsøg i laboratoriet. Det viser sig, at denne puls af CO 2 primært er blevet produceret i løbet af den lange vinter, fanget i den frosne jord og først frigives, når jorden begynder at tø. Det stemmer med, at de mikroorganismer, som er ansvarlige for CO 2 - produktionen i kolde egne, er tilpasset lave temperaturer. Fryserforsøg med mikroorganismer fra Zackenberg viser, at deres aktivitet er omkring 20 % af deres fulde kapacitet omkring frysepunktet, og at de er aktive ned til mindst -18 C. Metanproduktionen størst i kærene I den centrale del af Zackenbergdalen findes et større kærområde, hvor produktionen og frigivelsen af metan er blevet undersøgt. Det blev tidligt klart, at kærområdet i Zackenberg er meget produktivt i 48 Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland

8 form af plantevækst og har et højt udslip af metan i vækstsæsonen. Frigivelsen af metan er af samme størrelsesorden som i tilsvarende økosystemer i f.eks. det nordlige Skandinavien. Det tyder på, at kærene repræsenterer hot-spots for udveksling af kulstof med atmosfæren. Dette er i kontrast til den relativt beskedne udveksling af kulstof i de arealmæssigt mere dominerende heder og mere vegetationsfattige områder. A I kærene ved Zackenberg blev den direkte kobling mellem vegetationssammensætningen og størrelsen af metanfrigivelsen for første gang dokumenteret for et højarktisk økosystem. Det viser sig, at visse plantearter (bl.a. polarkæruld og smalbladet kæruld) direkte stimulerer frigivelsen af metan. Det betyder, at ændringer i hydrologien, næringsstofforhold eller temperatur, som betinger en ændring i sammensætningen af plantearter, alene kan medføre ændringer i frigivelsen af metan. Dermed er der sat fokus på netop samspillet mellem biodiversitet, forestående klimaforandringer, og hvordan et økosystem som ved Zackenberg som helhed vil bidrage til atmosfærens indhold af drivhusgasser. Siden 2006 har målinger af metanfrigivelsen fra kærene i Zackenberg været en del af basisprogrammet ved Zackenberg (Fig. 4.6). Dette er bemærkelsesværdigt i relation til det øvrige Arktis, hvor langt de fleste tilsvarende metanmålinger sker i tidsbegrænsede forskningsprojekter. På baggrund af data har det vist sig, at omkring 50 % af den samlede metanproduktion kan foregå som en kortvarig puls over få uger i forbindelse med, at jorden fryser. Det er uvist, om sådanne høje frigivelser uden for vækstsæsonen sker hvert år, men modelsimuleringer tyder på, at den kortvarige puls af metan fra arktiske økosystemer nogle år kan være så stor, at det kan påvirke atmosfærens indhold af metan. Permafrost og klimaændringer Den del af jorden, som i dag er permanent frossen (permafrosten), kan blive en helt afgørende faktor for kulstofregnskabet i Zackenberg. Vi ved, at permafrosten indeholder store mængder kulstof, at denne pulje er meget uensartet fordelt i landskabet, og at den kan blive delvist omsat ved en optøning. Laboratoriemålinger viser, at nedbrydningen af organisk stof ved en opvarmning af permafrost kan forløbe lige så effektivt som i lag nær overfladen efter blot nogle få dage til uger. Dette skyldes, at de nedbrydende mikroorganismer allerede findes i jorden og hurtigt formerer sig ved en opvarmning. B C Figur 4.6 Våde lavninger domineret af græsser og kæruld er næsten vandmættede det meste af året. Her måles frigivelsen af metan i automatiske kamre. A: i det tidlige forår når området er oversvømmet, B: midt om sommeren hvor området er sumpet og C: i den tidlige vinter. Foto: J.M. Falk og C. Sigsgaard. Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland 49

9 Boks 4.2 Termokarst I Arktis er det velkendt, at is over årtier kan ophobes i jordmiljøet som næsten ren is. Normalt er den frosne is og jord beskyttet af overliggende jord og vegetation, men forstyrres denne balance af ændringer i klimaet, større udsving i temperaturerne, ændringer i plantedækket eller vandgennemstrømningen, kan det føre til eksponering af den frosne jord, hvorved der dannes såkaldte termokarstområder med sammensynkninger og lavninger uden afløb. Hvis klimaet bliver varmere, vil ophobet is nemmere blive eksponeret og danne områder med termokarst. I Zackenberg er antallet af disse områder stigende og vidner således om øget destabilisering af landskabet. Termokarstområde præget af hurtig optøning og et landskab, der kollapser. Foto: B. Elberling. Ofte hører man, at Arktis er blandt de områder på kloden, hvor de største temperaturstigninger vil finde sted, og hvor netop den meget store pulje af kulstof i permafrostlag er blandt de helt afgørende ubekendte kilder til en fremtidig frigivelse af drivhusgasser til atmosfæren og dermed en potentiel accelereret opvarmning af kloden. Undersøgelserne i Zackenberg viser tydeligt, at landskabet er under forandring. Vi kan konstatere øget optøning, mindre sne i landskabet, længere vækstsæson, øget termokarstaktivitet (Boks 4.2) og de første tegn på, at dominerende vegetationstyper er på tilbagegang, mens andre vinder frem. Hele økosystemet er under forandring. Det vi ikke kender, er det sæt af såkaldte feedback-mekanismer, som måske får afgørende betydning for en evt. opbremsning eller accelerering af ændringerne. Vi kan konstatere, at det er de mest eksponerede områder med rypelyng, der i dag varmer hurtigst op (omkring 9 cm dybere optøning over de sidste 10 år, Fig. 4.7). Men det er samtidig de områder, hvor Figur 4.7 Et af de felter hvor GeoBasis hvert år måler den maksimale dybde til permafrosten sidst på sommeren. Den indsatte graf viser udviklingen af den maksimale dybde til permafrosten de sidste 10 år for henholdsvis en våd og en tør del af feltet. Det ses tydeligt, at dybden til permafrosten er størst i de tørre dele af landskabet. Foto: C. Sigsgaard. Dybde til permafrosten (cm) Kær Rypelyng Kær Rypelyng 50 Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland

10 Figur 4.8 Modelforudsigelse af optøning af permafrost målt som den maksimale tykkelse af aktivlaget sidst på sommeren i de næste 100 år under forudsætning af de forventede klimaændringer. Modellens opløsningsgrad er 50 m, og den topografiske model har en ækvidistance på 20 m. Fra Academic Press. der er mindst kulstof begravet, og hvor en omsætning sker med fuld tilgang af ilt og dermed uden nævneværdig metanproduktion. At den øverste del af permafrosten vil smelte yderligere, er et sandsynligt scenarium. Med de gængse klimamodeller kan vi give et bud på, hvor meget tykkere aktivlaget vil blive de næste 100 år (Fig. 4.8). Det ses, at det netop er i Zackenbergdalens bund ved kærområderne, at de mindste stigninger i aktivlagets tykkelse kan forventes. Alligevel forventer vi, at det bliver den lidt langsommere opsmeltning af kærområderne (omkring 8 cm de sidste 10 år), som bliver den afgørende faktor for landskabets netto-drivhusgasbudget. Sker opsmeltningen i kærene samtidig med, at det bliver mere vådt, må vi forvente en stigning i frigivelsen af metan til atmosfæren. Hvis det derimod bliver mere tørt, er det sandsynligt, at en større andel af det metan, som bliver produceret, vil blive iltet til kuldioxid i de mere tørre og iltholdige jordlag ved overfladen. Dermed stiger måske nok den samlede mængde af kulstof, som frigives til atmosfæren, men drivhuseffekten i atmosfæren kan blive mindre, fordi andelen af metan falder. De foreløbige resultater fra Zackenberg tyder på, at vandstanden er faldende i kærområderne. En anden ubekendt faktor for effekten af permafrostoptøning er sammensætningen af permafrosten. De første permafrostboringer i Zacken berg blev udført i Analyserne viser, at permafrosten indeholder overraskende meget is (op til 80 % pr. volumen), hvilket betyder, at jordlagene fysisk vil falde sammen som resultat af en optøning. Desuden viser det sig, at smeltevandet indeholder høje koncentrationer af opløst kulstof og kvælstof, som kan forklare, hvorfor vi ser en overraskende høj produktion af drivhusgasser ved en optøning. Fremtidige målinger i både felten og i laboratoriet vil sandsynligvis give anledning til flere overraskelser og samtidig være en forudsætning for at kunne give et mere samlet billede af, hvordan et arktisk landskab som ved Zackenberg vil reagere på fremtidige klimaændringer. Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland 51

11 Supplerende læsning Christoffersen, K.S. 2007: De ferske vandes økologi. Side i Bruun, L., Kristensen, R.M., Nielsen, N., Pedersen, G.K. & Pedersen, P.M. (red.): Arktisk Station Rhodos. Christensen, T.R., Friborg, T., Sommerkorn, M., Kaplan, J., Illeris, L., Soegaard, H., Nordstroem, C. & Jonasson, S. 2000: Trace gas exchange in a high arctic valley 1: Variations in CO 2 and CH 4 flux between tundra vegetation types. Global Biogeochemical Cycles 14: Elberling, B. 2003: Seasonal trends of soil CO2 dynamics in a soil subject to freezing. Journal of Hydrology 276: Elberling, B. 2005: Jordbund og klima på Grønland. Geografisk Orientering 4/2005. Elberling, B., Jakobsen, B.H., Berg, P., Soendergaard, J. & Sigsgaard, C. 2004: Influence of vegetation and water content on soil carbon distribution and mineralization in four high Arctic soils. Arctic, Antarctic and Alpine Research 36: Forchhammer, M.C. 2001: Terrestrial Ecological Responses to Climate Change in the Northern Hemisphere. Side i Jørgensen, A.M.K., Fenger, J. & Halsnæs, K. (red.) : Climate Change Research. Danish Contributions Danish Climate Centre, Danish Meteorological Institute. Forchhammer, M.C: & Post, E. 2004: Using large-scale climate indices in climate change ecology studies. Population Ecology 46: Gilg, O., Hanski, I. & Sittler, B. 2003: Cyclic dynamics in a simple vertebrate predator-prey community. Science 302: Hansen, J., Meltofte, H. & Høye, T.T. 2008: Population fluctuations in Rock Ptarmigan in high-arctic Greenland. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: Høye, T.T., Post, E., Meltofte, H., Schmidt, N.M. & Forchhammer, M.C. 2007: Rapid advancement of spring in the High Arctic. Current Biology 17: Ims, R.A., Henden, J.-A. & Killengreen, S.T. 2008: Collapsing population cycles. Trends in Ecology and Evolution 23: Jeppesen, E., Jensen, J.P., Jensen, C., Faafeng, B., Brettum, P., Hessen, D., Søndergaard, M., Lauridsen, T. & Christoffersen, K. 2003: The impact of nutrient state and lake depth on top-down control in the pelagic zone of lakes: study of 466 lakes from the temperate zone to the Arctic. Ecosystems 6: Klaassen, M. 2003: Relationships Between Migration and Breeding Strategies in Arctic Breeding Birds. Side i Berthold, P., Gwinner, E. & Sonnenschein, E. (red.): Avian Migration. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg. Mastepanov, M., Sigsgaard, C., Dlugokencky, E.J., Houweling, S., Ström, L., Tamstorf, M.P. & Christensen, T.R. 2008: Large tundra methane burst during onset of freezing. Nature 456: Meltofte, H. (red.) 2002: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? TEMA-rapport fra DMU 41. Meltofte, H. 2006: Populations and breeding performance of divers, geese and ducks at Zackenberg, northeast Greenland, Wildfowl 56: Meltofte, H. 2008: Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland 10 års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 16 sider. Også på Meltofte, H. (red.) 2008: Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring. Danmarks Miljøundersøgelser, Hovedland, 152 sider. Også på Meltofte, H. & Høye, T.T. 2007: Reproductive response to fluctuating lemming density and climate of the Long-tailed Skua Stercorarius longicaudus at Zackenberg, Northeast Greenland, Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 101: Meltofte, H. & Rasch, M. 2009: Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Historien Tidsskriftet Grønland 57: Meltofte, H., Christensen, T.R., Elberling, B., Forchhammer, M.C. & Rasch, M. (red.) 2008: High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate. Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. Advances in Ecological Research 40, Academic Press. 126 Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland

12 Meltofte, H., Piersma, T., Boyd, H., McCaffery, B., Ganter, B., Golovnyuk, V.V., Graham, K., Gratto- Trevor, C.L., Morrison, R.I.G., Nol, E., Rösner, H.-U., Schamel, D., Schekkerman, H., Soloviev, M.Y., Tomkovich, P.S., Tracy, D.M., Tulp, I. & Wennerberg, L. 2007: Effects of climate variation on the breeding ecology of Arctic shorebirds. Meddelelser om Grønland, Bioscience 59. Petersen, H., Meltofte, H., Rysgaard, S., Rasch, M., Jonasson, S., Christensen, T.R., Friborg, T., Søgaard, H. & Pedersen, S.A. 2001: The Arctic. Side i Jørgensen, A.M.K., Fenger, J. & Halsnæs, K.: Climate Change Research. Danish Contributions. Danish Climate Centre, Danish Meteorological Institute. Rasch, M. (red.) 2000: Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland. Kaskelot 127. Rysgaard, S. & Glud, R.N. (red.) 2007: Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound. Meddelelser om Grønland, Bioscience 58. Schmidt, N.M., Berg, T.B. & Jensen, T.S. 2002: The influence of body mass on daily movement patterns and home ranges of the collared lemming (Dicrostonyx groenlandicus). Canadian Journal of Zoology 80: Ström, L., Ekberg, A., Mastepanov, M., Christensen, T.R. 2003: Species-specific effects of vascular plants on carbon turnover and methane emissions from a tundra wetland. Global Change Biology 9: Tamstorf, M.P., Illeris, L., Hansen, B.U. & Wisz, M. 2007: Spectral measures and mixed models as valuable tools for investigating controls on land surface phenology in high arctic Greenland. BMC Ecology 7(9): Thing, H. & Rasch, M. 2000: Forskningsstation Zackenberg. Side i Jakobsen, B.H., Böcher, J., Nielsen, N., Guttesen, R., Humlum, O. & Jensen, E. (red.): Topografisk Atlas Grønland. Det Kongelige Geografiske Selskab & Kort og Matrikelstyrelsen, C.A. Reitzels Forlag. Hjemmeside Under Publications findes som PDF-filer en lang række populærvidenskabelige artikler og bøger om arbejdet ved Zackenberg. Forskernes arbejde ved Zackenberg siden 1998 kan endvidere følges i ugentlige feltberetninger på dansk, som findes under News. Naturen og klimaændingerne i Nordøstgrønland 127

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen ZACKENBERG JORD, PERMAFROST OG KULSTOF Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Jordbund og klima på Grønland

Jordbund og klima på Grønland Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne

Læs mere

Permafrosten tør. hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget?

Permafrosten tør. hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget? Bo ELBERLING Dr. scient., ph.d. og professor i miljøgeokemi ved Institut for Geografi og Geologi,Københavns Universitet samt ved Universitetscentret på Svalbard. Permafrosten tør hvad ved vi om bidraget

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Permafrost og lattergas

Permafrost og lattergas 10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første

Læs mere

ZACKENBERG ET HOLISTISK

ZACKENBERG ET HOLISTISK ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Baggrunden for min Ph.d.

Baggrunden for min Ph.d. Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

2008 Scientific papers

2008 Scientific papers 2008 Albert, K.R., Rinnan, R., Ro-Poulsen, H., Mikkelsen, T.N., Håkansson, K.B., Arndal, M.F. & Michelsen, A. 2008: Solar ultraviolet-b radiation at Zackenberg : the impact on higher plants and soil microbial

Læs mere

Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland

Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland Thomas Bjørneboe Berg & Hans Pedersen (With a summary in English: Pellets from Long-tailed Skuas and Snowy

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 1 1 En opdagelsesrejse med kunst og videnskab Foto: Bo Elberling Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 er som en gammeldags opdagelsesrejse, hvor videnskabsfolk,

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015

AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 Tilbage i 1991 I de næste 50 år vil vi måle effekterne af det varierende klima på de arktiske økosystemer. Disse målinger udgør en reference, en ZERO-line,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS 22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Kaskelot 127/2000_q3 22/06/00 11:16 Side 1 Biologforbundets blad Nr. 127 juni 2000 Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Redigeret af Morten Rasch Kaskelot

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Skal vi lade havet komme til os?

Skal vi lade havet komme til os? JUlI 2018 Forfattere: Cintia O. Quintana,Thomas Valdemarsen, Sandra Thorsen and Erik Kristensen Medredaktører: Gogi Kalka and Rachel Watson Resumé Over hele verden stiger vandstanden - det er der ingen

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere