Jordbund og klima på Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbund og klima på Grønland"

Transkript

1 Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er bestemt af en række faktorer bl.a. udgangsmaterialet, vegetationen og klimaet. Disse faktorer vekselvirker; fx bidrager en øget nedbør til en øget udvaskning af næringsstoffer fra jorden og ændrer dermed vækstbetingelser for fx planter og i sidste ende stofkredsløbene. Ved jordbundsundersøgelser beskrives jordens stofkredsløb i form af puljer og omsætning. Dette bruges i det følgende til at diskutere ændringer i jordmiljøet koblet til klimaet i dag og de sidste år i Grønland. Grønlands jorder Når man langsomt nærmer sig den grønlandske østkyst fra luften over Danmark Strædet (figur 1) kan man undre sig over navnet Grønland. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres nemlig af stejle og nøgne fjelde samt gletschere. Flyet svinger rundt og ligger an til landing på en typisk landingsstribe af grus. Lige inden man lander ved Zackenberg (se artikel af Morten Rasch i dette nummer) opleves det arktiske landskab pludseligt mosaikagtig (figur 2); bestående af både lavtliggende og fugtige enge, store ensartede tundraflader og helt vegetationsfrie afblæsningsflader. Denne rumlige variation afspejler landskabets form og alder, jordmiljøets udgangsmateriale, klimaet herunder eksponering af solen, sne og vand, og ikke mindst erosion og pålejring (fysisk omlejring). Dette samspil af faktorer betyder, at jord-klima-plante systemerne er snævert koblet til hinanden. I disse jorder akkumuleres kulstof fra planterne samtidig med der til stadighed sker en nedbrydning af både jordens pulje af organisk stof samt en forvitring af jordens øvrige faste bestanddele. I det følgende omtales undersøgelser af jordmiljøet fra både Zackenberg i Østgrønland og Flakkerhuk i Vestgrønland, se kort (figur 3). Figur 1. Mødet med den grønlandske østkyst set fra 3 km s højde. Figur 2. Indflyvningen til Zackenberg på Grønlands Østkyst. Zackenbergdalen ses omgivet af bjerge. Centralt i billedet skimtes Zackenberg Stationen. Figur 3. Grønland med angivelsen af Flakkerhuk på Disko og Zackenberg Stationen. Højt oppe på Zackenberg Fjeldet er planterne stort set fraværende og jordbundsudviklingen tilsvarende begrænset. Det samme gør sig gældende på afblæsningsfladerne (figur 4). Begge steder er puljen af kulstof og andre næringsstoffer i jorden lille betinget af et lille input af organisk stof. På den flade tundra dominerer dryas (også kaldet grønlands fjeldsimmer) på de tørre dele (figur 5 og 6) og kantlyng på de mere fugtige dele (figur 7). Kontrasten til disse jorder er lavninger i landskabet eller områder nedstrøms fra for permanente snefaner (figur 8). Disse områder er våde store dele af sommeren, og her er det bl.a. kæruld (figur 9) som dominerer. Kombinationen af et højt vandindhold og højtliggende permafrost betyder, at der ofte opstår iltfattige forhold i jordmiljøet. Organisk stof i denne iltfattige zone omsættes kun langsomt og ufuldstændigt. I alle dele fra landskabet frigives der kuldioxid ( ) fra jorden og i de våde områder desuden metan (CH 4 ). Både kuldioxid og metan er drivhusgasser, som dog har meget forskellig effekt (se tekstboks 1). Figur 4. Udsigten fra en vegetationsfattig afblæsningsflade med Zackenberg Stationen i baggrunden og moskusokser i forgrunden. Figur 5. Nærbillede af grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia). Figur 6. Jordbundsprofil under dryas midt på sommeren hvor permafrosten ligger i en dybde af mere end 50 cm. Figur 7. Sammenhængende kantlynghede som dominerer på den halvfugtige tundra. 170 GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR. 4

2 1 2 3 Zackenberg 4 5 Flakkerhuk Disko Figur 3 Figur 8. Våde lavninger domineret af græsser og kæruld kan være næsten vandmættet det meste af året. Figur 9. I juli/august pryder kærulden kærområderne. Jordens pulje af organisk stof Undersøgelser af jordmiljøet består ofte af dels en karakteristik af jordmiljøet med udgangspunkt i jordbundsanalyser og dels øjebliksmålinger af transporten af stof fra eller til jordmiljøet; fx frigivelsen af fra jordoverfladen eller nedsivningen af vand. Resultaterne af jordbunds-karakteristikken skal ses som et nettoresultat af en jordbundsdannelse i ofte flere 1000 år, hvor det kan være svært at skelne mellem nutidige processer, og processer som har virket gennem tiderne. Men ved at foretage målinger af hvor meget kulstof der frigives til atmospfæren, kan nutidige omsætnings-processer i jorden beskrives i lyset af dels kulstofpuljerne i jorden og en fremtidig potentiale til at miste eller optage kulstof. I det følgende gives der et eksempel på dette. Ved Zackenberg er der blevet udtaget prøver med konstant volumen fra karakteristiske lag ned til permafrostens overflade i de dominerende vegetationstyper. Resultatet af kulstofanalyserne (figur 10) vidner om stor variation i indholdet af kulstof betinget af et samspil mellem jordtype, landskabsform, vegetationstype samt dræningstilstand. Ved at sam- 9 GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR

3 Tekstboks 1. Omsætning i jorden og frigivelsen af drivhusgasser. Ved Zackenberg dominerer de fugtige og tørre jorder, og de bliver mere og mere dominerende jo længere nord i Grønland man kommer. I disse jorder er tilgængeligheden af ilt stor, optøningsdybden er betydelig (ofte mere end 50 cm sidst på sommeren). Hovedparten af kulstof som tilføres bliver derfor omsat under frigivelse af. I modsætning hertil betinger et højt vandindhold i de våde jorder dels at atmosfærisk ilt kun langsomt trænger ned, og dels at det tager længere tid at varme jorden op. Det betyder alt i alt, at omsætningen sker langsommere, og at en væsentlig del af omsætningen foregår uden ilt (anaerobt). Derfor dannes der CH 4, som frigives på samme måde som til atmosfæren. I jorden kan CH 4 dog med hjælp af bakterier omdannes til. Men når CH 4 først har forladt jordmiljøet, sker omdannelsen kun langsomt. Som drivhusgas er CH 4 betydelig værre end. Et stofs virkning som drivhusgas afhænger af dets egenskaber over for stråling med forskellige bølgelængder og dets levetid i atmosfæren. Sammenligner man den samme mængde kulstof bundet som CH 4 og som i 100 år, er CH 4 mere end 21 gange værre end. Man beregner et såkaldt Globalt opvarmnings potentiale (GWP), der udtrykker hvor effektivt udslippet af en vægtenhed af et givet stof er, sammenlignet med den samme mængde. Det betyder, at selvom omsætningen i de våde jorder er mindre end de tørre så kan den miljømæssige effekt godt være større. I dag er det et åbent og vigtigt spørgsmål for den arktiske forskning hvad den fremtidige andel af bliver i forhold til CH 4. Dybde (cm) Organisk kulstof (%) A Kantlyng Kær menligne kantlyng med kæruld (figur 10) ses at hovedparten af kulstofpuljen under kantlyng ligger i overfladen (de øverste 30 cm), mens kulstofpuljen er mere jævnt fordelt under kær. Koncentrationer af kulstof på en given flade kan omregnes til en pulje af kulstof, når jordens massefylde og horisonternes tykkelse kendes. Omregnet til kg kulstof i de øverste 50 cm viser det sig, at de fugtig kærområder og nærliggende områder med pil indeholder i gennemsnit omkring 15 kg C per m 2, mens dryas- og kantlynghederne kun indeholder omkring 7 kg C per m 2. Som gennemsnit findes der mere end 100 ton organisk kulstof i de øverste 50 cm per hektar. Dette er langt den største pulje af kulstof, som indgår i kulstofkredsløbet i det arktiske økosystem. Det betyder også, at selv små ændringer med tiden kan få stor betydning. Der er naturligvis også bundet kulstof i vegetationen, i rødderne og i nedfaldne blade mv. Men disse puljer udgør samlet mindre end 6 % af den samlede pulje i Zackenberg. Disse små puljer er omvendt desto mere vigtige i relation til økosystemets nuværende stabilitet fx som fødegrundlag for dyr og fugle. Dybdefordeling af kulstof i den øverste meter (%) B Maximal tø-dybde Maximal tø-dybde Figur 10. Koncentrationen og fordelingen af organisk kulstof i jorden under kantlyng og kær. I Zackenberg-området findes begravede jordbundstyper, såkaldte fossile jorde, som er gamle jordtyper, der er begravet under fx vind- eller vandaflejrede sedimenter (Cristiansen med flere 2002). Sådanne fossile jorder vidner om tidligere tiders klimaog vegetationsforhold. Begravet under mere end 30 cm flyvesand findes flere steder i Zackenberg resterne af en gammel og stærkt udvasket og næringsfattig jordtype (en såkaldt podzol). På figur 11 ses et mørkebrunt/rødligt lag, som er den gamle udfældningshorisont i podzolen. I den zone er organisk stof samt jern- og aluminiumforbindelser udfældet. En sådan transport af organisk stof og metaller fra overliggende lag har forudsat en biologisk tilstand ved overfladen, hvor der er dannet stærke organiske syrer under omsætningen af det organiske stof. Disse syrer har medvirket til forsuring (lavere ph-værdier) og en opløsning af jern og aluminium, som med nedsivningsvandet har kunnet bevæge sig ned og er blevet udfældet længere nede i jorden. En tilsvarende men aktuel jordbundsudvikling kendes i dag fra sydligere breddegrader, fx Sydgrønland. Der er meget, der tyder på, at der ved Zackenberg har været både en del varmere og mere fugtigt, end der er i dag. Det organiske indhold, som findes i de begravede horisonter, er blevet 14C-dateret, og 172 GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR. 4

4 Figur 11. Jordbundsprofil under kantlyng. Her ses to forskellige jorder, øverst et gråt flyvesandslag som har begravet en podzoleret jord med et humus-beriget lag og underliggende et rødligt jern-beriget lag. Figur 12. Feltmålinger af jordens frigivelse af (målt som µmol C per m 2 per sekund) i det tidlige forår, hvor der nogle år måles en uventet bøvs af. Denne bøvs er formentlig, som er produceret i løbet af den lange vinter, men som frigives når jorden begynder at tø. det viser sig, at denne varmere og fugtigere periode i Zackenberg optrådte for mere end 4000 år siden. Dette stemmer overens med dels studier af indlandsisen ved Disko Bugten, som tyder på en maksimal tilbage-smeltning i samme periode samt med iltisotopundersøgelser fra iskerneboringer fra Indlandsisen. Det betyder omvendt, at den pulje af kulstof som findes på stor dybde ikke nødvendigvis afspejler en ligevægtstilstand mellem det nutidige klima og jordbundsmiljøet. Det betyder, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med at modellere jordmiljøets rolle i forbindelse med frigivelsen af drivhusgasser i fremtiden, idet klimamodeller forudsætter en ligevægt. Det høje kulstofindhold ses tydeligt af figur 10A, som høje koncentrationer i cms dybde i kantlyngprofilet. Omsætning af organisk stof og frigivelse af drivhusgasser I dag foretages en del studier i arktiske områder, som forsøger at forudsige, hvilken rolle de arktiske økosystemer kommer til at spiller ved en klimaforandring. De fleste af disse studier måler den hastighed hvormed kulstof akkumuleres (primært ved fotosyntese) og frigives (primært ved planterespiration og nedbrydning af organisk stof i jorden). Det giver ophav til to store tal for henholdsvis input og output til jordens pulje af kulstof, men som kun giver et usikkert bud på om jordmiljøet bliver rigere eller fattigere på kulstof, og dermed om jorden virker positivt eller negativt på det globale kulstofbudget i atmosfæren. Målinger foretaget ved Zackenberg tyder på, at input og output af kulstof over et årti stort set er i balance (Søgaard med flere 2004). Der hersker dog stor usikkerhed om, hvad der sker om vinteren, hvor meget tyder på, at respirationsprocesserne hidtil er blevet underestimeret. Tilsvarende medregnes sjældent tabet af kulstof fra jordmiljøet i form af opløste organiske og uorganiske forbindelser. Det helt store spørgsmål er hvordan balancen mellem input og output bliver i fremtiden. Der er ikke meget tvivl om at begge rater forøges ved en opvarmning, men nettoresulltatet er, afgørende. Formentlig kommer mange andre forhold til at spille en lige så stor rolle som den direkte effekt af en temperaturstigning, fx ændret sneforhold, skydække og nedbør. Den del af jorden som i dag er nedfrosset (permafrosten) er en anden joker. I dag ved vi, at jordlag i permafrosten indeholder store mængder af kulstof, at denne pulje er meget uensartet fordelt i landskabet, og at den vil blive delvist omsat ved en optøning (Elberling med flere 2005). For bedre at kunne forudsige hvordan et arktisk økosystem som ved Zackenberg kunne påvirkes af fremtidige klimaforandringer, bliver flere jordbundsprocesser undersøgt med hensyn til deres følsomhed overfor miljøforhold, fx temperatur. Figur 12 viser feltmålinger, hvor jordens frigivelse af bestemmes ved at måle koncentrations-stigningen af i en cylinder, som er presset ned i jorden. Under målingerne er cylinderen lukket, så atmosfærens indhold af ikke påvirker målingerne. De målte koncentrationsstigninger omregnes til en flux med enheden µmol C per m 2 per sekund, som repræsenterer hele jordprofilets produktion. Langt hovedparten af produktionen sker i de overfladenære lag, hvilket for Zackenberg er bestemt ved at analysere variationer i kon- GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR

5 centrationer i jordprofilet (Elberling 2003). Resultatet af produktionen foretaget i løbet af en sommer i Zackenberg ses på figur 13. Data er plottet som funktion af temperaturen målt i jorden i en dybde af 5 cm. Grafen viser, at temperaturen i jorden er afgørende for den tidslige variation i produktionen i jorden, hvilket ikke er overraskende, idet det er bakterier og andre levende organismer, der betinger en omsætning og dermed en produktion. Men figuen viser også, hvor følsom produktionen er overfor variationer i temperaturen, hvilket betegnes Q10. Denne faktor beskriver hvor meget produktionen stiger som følge af en temperaturstigning på 10 grader. I Zackenberg varierer Q10 mellem 2-4 alt afhængig af vegetationstypen. Figur 13 viser desuden, at der er forskel på de enkelte vegetationstyper. produktionen i jorden under kantlyng og dryas ligger på tæt på den samme linje (angivet med en stiplet linje), mens produktionen i jorden under dryas er markant højere. Forskellen på kantlyng og dryas skyldes, at jorden under dryas indeholder mindre vand og om sommeren derfor er generelt varmere. produktionen i jorden under pil ligger derimod forskudt i forhold til kantlyng og dryas. Temperaturen for pil minder mest om kantlyng, men alligevel er produktionen markant højere, hvilket skyldes at plantedele fra pil er lettere omsættelig (indeholder mere kvælstof og nemmere at nedbryde) end det er tilfældet for kantlyng. frigivet ved jordbundsrespiration (µmol m -2 s -1 ) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Temperatur i jorden (ºC) Jordbundsforsuring en aktuel proces Kun en del af af den som produceres i jorden frigives til atmsofæren. En mindre del opløses i jordvandet og danner kulsyre. Denne kulsyre angriber jordens mineraler, som derved delvist går i opløsning (forvitrer). Denne såkaldte kemiske forvitring i jorden er afgørende for frigivelsen af næringsstoffer til planterne, men betinger samtidig en gradvis forsuring af de øverste jordlag. Der findes ikke meget kalk i jorden omkring Zackenberg, som kan neutralisere denne naturlige forsuring, så det er den noget langsommere forvitring af jordens øvrige mineraler, bl.a. silikater, samt ombytning af ioner adsorberet på partikeloverflader, som er de vigtigste processer i jorden til at modvirke forsuring. Forvitringen og forsuringen er blevet undersøgt nærmere ved Zackenberg ved at indsamle jordvand ved hjælp af sugeceller - små cigar-formede celler, der via en slange til overfladen gør det muligt at suge vand ud af jorden og indsamle vandet i flasker på jordoverfladen (Elberling og Jakobsen 2000). Ved at analysere jordvandet og undersøge ændringer i vandets sammensætning er det blevet muligt at karakterisere de aktuelle processer i jorden. Denne overvågning fortsættes nu som en del af GeoBasis-programmet ved Zackenberg (se zackenberg.dk) Kantlyng Dryas Pil Figur 13. Sommermålinger af frigivelsen som funktion af temperaturen fra 3 udbredte vegetationstyper ved Zackenberg. Variationer i kulstofpuljer ved Flakkerhuk Flakkerhuk ligger som det østligste område på Disko (figur 3) og domineres af plantesamfund som på mange måde minder om Zackenberg. Området har desuden været påvirket af havspejlsvariationer siden den sidste istid. Resultatet ses i form af marine terrasser, hvis cirka alder kendes fra 14C-dateringer på organisk stof med marin herkomst på de enkelte terrasser. Jordbundsudviklingen på disse terrasser er forskellig og afspejler forskellige tidsperioder og giver derved et indblik i jordbundsudviklingen de sidste år. I 2003 blev der gravet en række jordbundsprofiler i kantlyng på de forskellige terrasser for at belyse variationer i kulstofakkumuleringen. De ældste jorder, som findes højest i terrænet er ca år gamle. Ved at sammenligne kulstofpuljerne mellem de enkelte terrasser under kantlyng (figur 14) kan det beregnes, at der gennemsnitligt er akkumuleret 3,1 g C per m 2 per år fra år før nu, 4,3 g C per m 2 per år fra år før nu og 6,7 g C per m 2 per år i perioden år GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR. 4

6 Kulstofpulje (ton C ha -1 ) Terrasse F før nu. Altså en langsom akkumulering af kulstof, som desuden er aftaget med tiden. Det er velkendt, at når et landskab for første gang dækkes af planter efter at havet har trukket sig tilbage, så sker det i en succession, hvor nogle planter (pionerplanter) kommer først for siden at blive fulgt af andre. Det betyder, at ovenstående variationer i kulstofakkumulering ikke umiddelbart kan fortolkes som værende et resultat af tid og klima alene. Der har nemlig ikke nødvendigvis altid været kantlyng de steder, hvor kantlyngen dominerer i dag. Men tallene vidner om, at der kan have været klimaforhold i de sidste år, som har betinget en hurtigere jordbundsudvikling og akkumulering af kulstof end i dag. Dette bekræftes af andre studier på Grønland, bl.a. de begravede jorder ved Zackenberg. Sammenfatning Terrasse D 9000 Terrasse C 8000 Alder før nu (år) Terrasse B Figur 14. Beregnede puljer af organisk kulstof på marine terrasser af forskellige aldre ved Flakkerhuk på Disko. Puljerne er beregnet på baggrund af målte kulstofkoncentrationer og densiteter på de enkelte jordlag på hver af terrasserne. De vertikale pinde angiver den rumlige variation i puljer på de enkelte terrasser bestemt på baggrund af flere jordprofiler på hver terrasse Jordmiljøet er en ganske uensartet størrelse med store variationer i både puljer og omsætning. Det betyder, at forsøg på at bestemme jordens rolle i relation til ophobning af fx kulstof og frigivelse af drivhusgasser fordrer en analyse af såvel landskabets dannelse samt viden om det snævre samspil mellem klima, jord og vegetation. Desuden er det forventeligt, at en given vekselvirkning mellem jord og klimaforandringer på landskabsskala vil være en nettoeffekt af en række landskabselementer, som responderer på forskellig vis på en given forandring og at nettoeffekten netop derfor er vanskelig at forudsige. Helt centralt står en forsat udbygning af vidensgrundlaget omkring puljer og omsætning i Arktis; det gælder både en kortlægning af jordbundstyper samt landskabets alder og udvikling, og dels ved tværgående studier, som i højere grad inkluderer koblede studier af både vegetation, jord og klimaforhold. Tak til kolleger og studerende ved Geografisk Institut (Københavns Universitet) for bidrag til dataindsamling og til Statens naturvidenskabelig Forskningsråd (SNF) for økonomisk støtte. Bo Elberling er Ph.D og lektor i naturgeograf ved Geografisk Institut, Københavns Universitet Her kan du læse mere Christiansen, H.H., Bennike, O., Böcher, J., Elberling, B., Humlum, O. & Jakobsen B.H. (2002) Holocene environmental reconstruction from deltaic deposits in northeast Greenland. Journal of Quaternary Science 17, Elberling, B. (2003) Seasonal trends of soil CO2 dynamics in a soil subject to freezing. Journal of Hydrology 276, Elberling, B. & Jakobsen, B.H. (2000) Jordbundsudvikling: før og nu. Kaskelot, Elberling, B., Jakobsen B.H., Berg, P., Søndergaard, J. & Sigsgaard, C., (2005) Influence of vegetation and water content on soil carbon distribution and mineralization in four high Arctic soils. Arctic, Antarctic and Alpine Research 36(4), Elberling, B. & Jakobsen, B.H. (2000) Soil solution ph measurements using in-line chambers with tension lysimeters. Canadian Journal of Soil Science 80(2), Søgaard, H., Sørensen, L., Rysgaard, S., Grøndahl, L., Elberling, B., Friborg, T., Larsen, S.E. and Bendtsen, J. (2004) High Artic Carbon Sink Identification A Systems Approach. Global Change NewsLetter 59, GEOGRAFISK ORIENTERING 2005 NR

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

4rd Jordbunden indeholder et lager

4rd Jordbunden indeholder et lager 4rd Jordbunden indeholder et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 1 1 En opdagelsesrejse med kunst og videnskab Foto: Bo Elberling Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 er som en gammeldags opdagelsesrejse, hvor videnskabsfolk,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

JORDBUNDSUDVIKLING I DANSKE LANDSKABER

JORDBUNDSUDVIKLING I DANSKE LANDSKABER 213 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 JORDBUND JORDBUNDSUDVIKLING I DANSKE LANDSKABER JORDBUNDEN SOM LANDSKABSDANNENDE FAKTOR KULSTOF & KVÆLSTOF PÅ GODT OG ONDT JORDBUNDEN SOM ARKIV DANMARKS BEDSTE JORD JORD OG

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Flowmåling inden for energi og miljø

Flowmåling inden for energi og miljø Flowmåling inden for energi og miljø - Udfordringer, muligheder og visioner Energiproduktion fra råvare til anvendelig energi Energieffektivisering i energidistribution og anvendelse Miljø/klima emissioner

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere