Oplæg om brugen af sociale medier til borgerdeltagelse i klimatilpasning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg om brugen af sociale medier til borgerdeltagelse i klimatilpasning"

Transkript

1 Oplæg om brugen af sociale medier til borgerdeltagelse i klimatilpasning Jon Stribæk- Frandsen Birgitte Hoffmann Lene Alsbjørn August 2012

2 Oplæg om brugen af sociale medier til borgerdeltagelse i klimatilpasning Jon Stribæk- Frandsen Birgitte Hoffmann Lene Alsbjørn Aalborg Universitet August 2012 ISBN Udarbejdet i regi af partnerskabet Vand i byer Innovationsprojekt 08: Innovativ klimatilpasning med borgere Innovationsprojekt 12: Nordhavn en bydel i vandbalance DIST Center for Design, Innovation and Sustainable Transition Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge København SV Web : Tlf :

3 Indhold Introduktion: klimatilpasning som platform... 1 Kapitel 1: Nye digitale relationer : Teorier om kommunikation : Muligheder og anvendelse : Opsamling Kapitel 2: Kommunikation i forsyningsvirksomheder : Hvilke behov og hvilke medier? : Opsamling Kapitel 3: Hvordan kan sociale medier bruges? : Sociale Netværk : Videodeling : Blogs : Microblogging : Smartphone Apps : Sociale spil : Nixle Diskussion og perspektivering Kilder og litteratur Læsevejledning Rapporten er bygget op som en række snapshots, der skal give indblik i det særlige ved sociale medier og give idéer til, hvordan de kan bruges til borgerinddragelse i klimatilpasningen. For at anskue det fra forskel- lige vinkler, introduceres en række emner fra sociologisk erkendelse til videodeling. Rapporten indeholder tre kapitler. Det første kapitel danner en form for ramme omkring rapporten, og handler om, hvordan man kan forstå sociale medier. Dels som en teknologi mennesker bruger til at inter- agere kommunikativt med hinanden. Dels som medier der har en række muligheder og begrænsninger. Andet kapitel handler om kommunikation i forsyningen og hvad medier bliver brugt til i denne sammen- hæng. Med udgangspunkt i to forsyninger ser vi på den eksisterende kommunikation og hvilke medier der bliver brugt i denne. Kapitlet afsluttes med et oplæg om hvordan kommunikationen kan udvikles i fremti- den i samspil med udvikling af relationerne mellem de professionelle og borgerne og brugerne. Tredje kapitel handler om hvordan sociale medier kan bruges i en sammenhæng som klimatilpasning og borgerinddragelse, illustreret med eksempler og perspektiveret med spørgsmål som oplæg til udvikling. Kapitlet er skrevet, så det er muligt at springe direkte til eksemplerne, uden at læse de første to kapitler. Til sidst diskuteres hvorfor det er vigtigt, at myndigheder, universiteter og forsyninger arbejder med sociale medier, og vi opstiller spørgsmål til diskussion.

4

5 Introduktion: klimatilpasning som platform Denne lille rapport er et oplæg til at diskutere brugen af sociale medier i klimatilpasningen af vores byer. Hvorfor skrive en rapport om sociale medier og klimatilpasning? Hvad har disse dog med hinanden at gøre? En hel del, og vi håber vi at illustrere dette potentiale på de følgende sider og lægge op til diskussion og fortsatte undersøgelser om kommunikation blandt især professionelle i de offentlige forsyninger. Med medier i overskriften handler det naturligvis om kommunikation og relationer mellem forskellige par- ter. Vi sætter fokus på kommunikationen mellem de professionelle i vandsystemet i kommunerne og for- syningerne og borgerne eller brugerne. Med dette lægger vi også op til en bredere diskussion af klimatil- pasning og udviklingen af vores infrastruktursystem til at håndtere regnvand og spildevand og i forlængelse heraf vores byer. Det nuværende skel mellem professionelle og borgere Den nuværende kommunikation om vand og spildevand kan karakteriseres ved at være præget af envejs- kommunikation, der udgår fra de professionelle, der planlægger og driver det tekniske system, og retter sig mod brugerne, som modtagere af en service. Kommunikationen handler typisk om spildevandsplaner, om- bygninger, prisstigninger og vandbesparelser. At denne form for kommunikation er dominerende, hænger sammen med den skarpe adskillelse mellem de professionelle og borgerne/brugerne, der er i systemet i dag, og som har lange rødder. Vi har så at sige gennem de sidste over hundrede år opbygget et system til håndtering af regnvand og spildevand i vores byer, der har medvirket til at øge sundhed og vækst. Sammen med udviklingen af dette system er opbygget en stærk professionalisering med faggrupper som fx spildevandsingeniører, landskabsplanlæggere og klo- akmestre. Borgerne /brugerne har fået en forbrugerrolle, hvor vi køber services som håndtering af regn- vand og spildevand og forventer at dette foregår uden problemer og uden vores aktive medvirken endsige viden. For dette betaler vi vores halvårlige regninger. Er der problemer, kan forbrugerne klage og forvente, at de professionelle løser problemerne. Klimatilpasning som anledning til bedre byer og innovation Med de ændringer i regn- mønstret i form af skybrud, der allerede nu synes tydelige, og de havstigninger og stormfloder, der forventes at tage til i de kommende år, er der på meget kort tid skabt en stærk opmærk- somhed på konsekvenserne af disse fænomener for vores byer og ejendomme. Klimatilpasningen er kom- met på dagsordenen i Danmark i løbet af ganske få år som en stor og dyr udfordring. Kommunerne har fået til opgave at udvikle planer og iværksætte handlinger for at imødegå disse problemer. Klimatilpasning kan imidlertid også forstås som en platform for at udvikle vores byer. Vi kan i stedet for traditionelle løsninger med større kloakker og bassiner vælge at lade håndtere noget af regnen på overflade gennem nye blå- grønne strukturer i byen. Det kan bidrage til at øge oplevelser, biodiversitet og lokalt klima mv., og dermed forbedre byernes kvalitet. Endelig kan klimatilpasning kobles til grøn vækst. Det vil sige at eksperimenter og tiltag til at gennemføre klimatilpasning i praksis kan bidrage til udvikle nye løsninger og øge danske virksomheders viden og kompe- tencer. 1

6 Klimatilpasning kræver aktive borgere Hvorfor skal borgerne være mere aktive? Den nødvendige klimasikring kan næppe gennemføres af de pro- fessionelle alene. Behovet for nye løsninger som følge af klimatilpasningen sætter den meget passive rolle som forbrugere og kunder under pres. Det vil på flere områder være nødvendigt at borgerne bliver mere aktive - på forskellig vis. Eksempelvis som videnskilder om lokale forhold, som kreative ressourcer til at ud- vikle byområder, som ansvarlige for at klimasikre privat ejendom og i forhold til drift af grønne anlæg ved vejen. Nogle vil sikkert spørge om ikke kommuner og forsyningerne på denne måde skubber ansvar og udgifter over på borgerne. Fakta er, at vi skal investere for at klimatilpasse under alle omstændigheder, og den reg- ning vil jo alligevel ende hos borgerne, der i øvrigt også vil skulle betale for de skader, der måtte opstå, hvis vi ikke klimatilpasser. Så spørgsmålet er snarere, hvilke løsninger vil vi have? Og hvilke byer? Vi har i dag muligheden for at vælge løsninger, som giver kvalitet både i form af sikre systemer og natur- værdier og oplevelser i byerne og endelig grøn vækst. Samtidig kan man også se dette som en mulighed for at borgerne kan få øget indflydelse og være med til at udvikle og iværksætte lokale løsninger, som skaber kvaliteter i deres byområder. Borgerne skal næppe alle være lige aktive. Dels fordi de løsninger, der vælges vil tage afsæt i lokale forhold, dels fordi der er forskel på borgere og deres ressourcer og interesser. Vi skal derfor nok i stigende grad håndtere forskellige former for borgerroller. Hvilke opgaver og hvilke roller, som borgerne skal varetage diskuterer vi lidt mere i kapitel 2, og vi tager tråden op i en selvstændig rapport i projektet 1. Når borgerne skal spille mere aktive roller, vil det samtidig medføre ændringer af relationerne til de profes- sionelle, og deres roller må udvikles tilsvarende. Fx vil de professionelle udover at være tekniske eksperter i højgere grad skulle samarbejde med borgerne og have kompetencer til at bringe borgernes perspektiver og ressourcer i spil. Sociale medier som springbræt Det særlige ved sociale medier er deres iboende fokus på relationer. Med de sociale medier som spring- bræt lægger vi dermed op til at diskutere kommunikationen i klimatilpasningen mellem de professionelle i vandsystemet og borgerne og brugerne, og forstå denne som afgørende for udvikling af borgernes og de professionelles roller og relationer i håndteringen af vand i vores byer. De tre spørgsmål, som rapporten rejser, er således: Hvordan kan borgerne få mere aktive roller i klimatilpasningen? Hvordan skal kommunikationen mellem parterne udvikles? Hvordan kan sociale medier bidrage til dette? Rapporten er en invitation til at diskutere disse vigtige spørgsmål. 1 En rapport med arbejdstitlen Idékalog om borgerdeltagelse i klimatilpasning - udvikling af løsninger, roller og relati- oner til professionelle er under udarbejdelse i projektet Innovativ klimatilpasning med borgere. Følg med på 2

7 Tilgang Rapporten er en forundersøgelse, der er gennemført i juli 2012, som et oplæg til videre studier, diskussio- ner og idéudvikling. Jon Stribæk- Frandsen har haft ganske kort tid til at indsamle eksempler og udforske mulighederne for at bruge sociale medier i klimatilpasningen. Jon har kompetencer indenfor kommunikati- on og sociale medier, som han har brugt til at udfordre det aktuelle arbejde med klimatilpasning af byer. Han har gennemført indledede interviews med to kommunale forsyninger om deres kommunikation med (til) borgerne, indsamlet eksempler på brugen af sociale medier i kommunikation om infrastruktur og lø- bende diskuteret disse i en faggruppe, der arbejder med bæredygtig byudvikling. Dette arbejder er koblet til projekterne Nordhavn en by i vandbalance og Innovativ Klimatilpasning med borgerne, der begge er såkaldte innovationsprojekter i partnerskabet Vand i byer. Læs mere om disse på I dette regi har Birgitte Hoffman og Lene Alsbjørn gennemført en række inter- view og workshops om og med professionelle og borgere om roller og relationer i håndtering af regnvand. Rapporten trækker på et tværfagligt forskningsmiljø, der gennem mange år har arbejdet med at forstå dy- namikkerne i samfundets infrastruktur og med at omstille disse socio- tekniske systemer i en mere bære- dygtig retning. Herunder har vi arbejdet med perspektiver på borger og brugere. Selv om rapporten således står på faglig grund, er den et forberedende arbejde om kommunikation med og mellem borgere og professionelle i infrastrukturen. Der er mange gode pointer om sociale medier, men perspektiver på nye roller og relationer i forhold til klimatilpasningen af vores byer er langt fra udfoldet. Nu vil vi gerne brede disse diskussioner ud. God læse og arbejdslyst, Jon Stribæk- Frandsen, Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn 3

8 4

9 Kapitel 1: Nye digitale relationer Hvordan skal sociale medier forstås i forhold til menneske og dets kommunikation? Det ser vi på i første del. I den anden del afsnittet fokuserer vi på det særlige ved sociale medier, og hvordan disse kan anven- des til at styrke dialogen med borgere og brugere. Er du ikke interesseret i teorien bag kommunikation, så spring direkte til afsnit to om mulighederne. 1.1: Teorier om kommunikation For at forstå digitale sociale medier må man begynde med se mennesket som et socialt væsen. I samme sociologiske optik må man forstå kommunikation, som noget mennesker bruger til at interagere med hin- anden. Og man må også se på menneskets evne til at skabe og opfatte betydning. Det er emner, der er skrevet flere bøger om end noget fysisk bibliotek kan indeholde. Så lad os ydmygt løfte et par diskussioner. Identitet og fælleskab Hvem er jeg? Det er et af de spørgsmål, de fleste af os har stillet os selv i en eller anden form. Mens filosof- fer har grublet over spørgsmålet i mange tusind år, så har sociologer valgt at besvare spørgsmålet med, at vi er den, som vi definerer os selv til at være i en given social kontekst. Vi har den identitet, som vi skaber i de fællesskaber, vi indgår i. Når vi er til jobsamtale definerer vi os selv som medarbejdere og kollegaer, når vi er til fodboldkamp definerer vi os som fodboldfans, og når vi diskuterer politik definerer vi os ud fra vores holdninger eller strategiske perspektiver. Sådan er det også, når vi befinder os på de sociale medier. Det betyder også, at vi på den ene side definerer os i forhold til de fællesskaber, vi indgår i. På den anden side søger de fællesskaber, der matcher eller udfordrer vores identitet. På den måde er sociale medier et tekno- logisk forum for identitetsskabelse og opbygning af fællesskab eller netværk. Den digitale identitetsskabelse er ikke et rent tag selv bord. Vi lever fx i et samfund, der stiller krav til vores konkurrenceevne, som gør at vi skal være unikke eller bedre end andre. Den identitet, man viser frem i offentligheden, når man bruger Facebook, er ofte meget selektiv. Den bygges op omkring nogle idealer som eksempelvis det lykkelige liv. Når man læser, hvad ens venner skriver på Facebook, så har de ofte ikke bare været til fest eller på ferie; de har været til de vildeste fester og på de bedste ferier, hvor de har mødt de sejeste mennesker, spist den mest himmelske mad og har haft en drøm af oplevelser. Men hvor er regn- vejrsbillederne fra ferien? Og konflikterne? Man kan nemt få et mindreværdskompleks, hvis man vil leve op til det, der bliver skrevet på Facebook. Psykologen Anders Colding- Jørgensen, der rådgiver om sociale me- dier, mener, at alt det vi foretager os på de offentlige sociale medier skal kunne tåle at komme på forsiden af Ekstrabladet, fordi alle kan følge med. Der opstår en social kontrol, som tvinger os til at leve efter etable- rede skabeloner, hvor vi gør det, der er rigtigt ifølge de andre på Facebook. Han frygter, at den udvikling kan gøre os mere ensartede og kedelige. 2 Verdenen er åben, men kan vi udnytte alle mulighederne? Et andet af de store spørgsmål er: Hvordan skal jeg handle? Hver eneste dag foretager vi os handlinger, som kræver, at vi tager et valg. I en sådan situation har vi ofte brug for information for at foretage et godt valg. Skal jeg sælge huset nu, eller vil priserne snart stige? Skal jeg tage bilen på arbejde, eller er motorvejen stoppet af trafikkaos? Skal jeg installere højvandslukke? Det er helt afgørende, at vi søger viden, der kan hjælpe os til at handle hensigtsmæssigt i forhold til vores interesser. Også information, som vi modtager, som vi ikke vidste, vi havde brug for, kan få indflydelse på vores valg og handlinger. Derfor søger vi nogle gange åbent og nysgerrigt uden at søge målrettet, såvel i verdenen som på nettet. 2 Dwarf Quartely 2010 nr. 1 5

10 Vores evner og behov for at søge information skaber også evnen til at afgive viden. Hvis noget viden skaber værdi for mig, så gør den det måske også for nogle andre. Udviklingen af digitale sociale medier skal ses i denne sammenhæng. Det er i høj grad behovet for at udveksle viden, der har drevet udviklingen af disse teknologier. Det lyder jo meget godt, men er det nu også for godt? Den lette adgang til at udgive information i den digi- tale offentlighed har skabt en form for overrepræsentation af information på internettet. Nogle gange er man ved at drukne i information, og det kan være fuldstændig umuligt at overskue, hvad der er væsentligt og uvæsentligt for én. Det hjælper heller ikke altid at google den information, vi søger. Dels fordi vi ikke altid på forhånd ved præcis, hvad vi søger, og hvordan det skal formuleres. Dels fordi fx Google- søgninger delvist er styret af kommercielle logikker. Derfor er det heller ikke nødvendigvis blevet nemmere at foretage valg på baggrund af information og sik- ker viden. Tværtimod kan den meget information føre til en uoverskuelig række valgmuligheder, når man skal vælge mellem hundredvis af muligheder frem for to eller tre. Hvis man har fået ideen at opsamle regn- vand til genbrug, ville man i gamle dage nok vælge en løsning, man kender fx sætte en balje op, som ens forældre gjorde, eller trække på nogle personer tæt på, man har tillid til. Men hvis man søger en løsning på nettet, så finder man mange, mange forskelige beholdere og tilkoblinger og flere hundrede gode råd og eksempler og sikkert også nogle skrækhistorier. Det kan jo være et større analysearbejde at finde frem til en hensigtsmæssig måde, og det kan samtidig være svært at forbinde disse valgmuligheder med konkrete mennesker, følelser og glæder. Det kan være mere trygt og sikkert at vælge mellem få genkendelige mulig- heder. På den måde er der et gab imellem alle de muligheder IT- teknologien tilbyder os, og den måde vi indretter os som tryghedssøgende væsener, der ofte foretrækker genkendelige følelser og logikker og sim- ple valgmuligheder. Kommunikation som retorik Kommunikation betyder at at gøre fælles, og kommunikation er et centralt element i alle sociale fælles- skaber og disses udvikling. Med dette og de næste to afsnit skal vi lige en lille omvej omkring forskellige faglige perspektiver på kommunikation, der kan styrke vores analyser af de sociale medier og deres poten- tialer. Den antikke disciplin som grækerne, særligt athenerne, udviklede, handler om at overbevise andre eller selv at blive overbevist igennem argumentation. Når man vil have nogle til at gøre noget, så må man over- bevise dem om, at de skal gøre det. Hvis man er uenige med nogen, må man overbevise dem om, at de tager fejl. Hvis nogen beskylder én for noget, må man overbevise dem om, at man er uskyldig. Hvis vi vil sælge noget, så må vi overbevise andre om, at de skal købe det. Som almindelige mennesker, der kommu- nikerer bl.a. via sociale medier, anvender vi retorik, når vi vil overbevise andre om noget. Kom til min fest, det bliver rigtig sjovt. Din holdning er ikke i orden, fordi den lægger op til valg, der er skadelige for miljøet. Det du gør, kan du gøre på en smartere måde. Omvendt er det nødvendigt, at vi er i stand til at afkode den retorik, som andre anvender, når de vil over- bevise os om noget. På de sociale medier er der mange mennesker, der gerne vil overbevise os om mange ting. Ikke mindst professionelle retorikere. Det er ikke underligt, at det nogen gange kan være svært at vide, hvad man skal mene. Fx når politikeren siger, at vi alle sammen skal bidrage til udviklingen. Betyder det mon, at han vil tage vores penge, fordi regeringen har brugt alle deres egne penge? Eller betyder det, at vi skal ofre lidt til fordel for fællesskabet? 6

11 For den professionelle retoriker, kommunikatoren, politikeren, advokaten, sælgeren osv., er retorik et red- skab eller et håndværk. Som med alle andre redskaber, kan retorik bruges med forskellige hensigter og formål. Selvom udviklingen af den athenske retorik var forbundet med udviklingen af deres demokrati, så kan retorik sagtens bruges til at skabe diktatur. For en god ordens skyld, skal de tre retoriske figurer, der udgør argumentationens grundformer, nævnes her: - Logos - Ethos - Pathos Logos er det rationelle argument, ethos er det etiske argument og pathos er det følelsesladede argument. Du skal spare på vandet, fordi du spare penge, er det rationelle argument. Du skal spare på vandet, fordi det er godt for miljøet, er det etiske argument. Du skal spare på vandet, fordi det er cool og får dig til at se overskudsagtig ud, er det følelsesmæssige argument. En god argumentation lægger vægt på alle tre figurer. Spørgsmålet er hvor man lægger hovedvægten. Amerikanere er måske mere tilbøjelige til at anvende man- ge pathosargumenter, mens danskerne er tilbøjelige til i højgere grad at bruge ethosargumenter. Denne tilgang til kommunikation bruges ofte direkte i politisk kommunikation, når organisationer søger at sælge budskaber til forskellige målgrupper. Kommunikation som semiotik Når vi går fra retorik til semiotik, går vi fra en konkret form for kommunikation over til en mere abstrakt form. Semiotik er kommunikation gennem tegn. Eller rettere sagt semiotik er dannelsen og opfattelsen af betydning igennem tegn eller systemer af tegn. Ordene i det sprog vi taler, er tegn, som vi sætter sammen til meningsfulde betydninger, når vi danner sætninger. Den kommunikation som mennesker har nedfældet, består også af tegn. Fra stenaldermenneskets symbolske hulemalerier, til egypternes ikonografiske hiero- glyffer og videre til nutidens digitale infographic. Ligesom med retorikken, kan man inden for semiotikken tale om tre former for tegn. De skal dog ikke side- stilles med retorikkens tre figurer: - Indeks - Symbol - Ikon Indeksikale tegn er tegn, som er tegn på noget andet. En tom madskål er tegn på, at katten har været hjemme. Symbolske tegn er tegn for noget andet, hvis betydning er vedtaget gennem konventioner. Et kors er tegn for kristendom, fordi mange mennesker bruger tegnet i den betydning. Ikonografiske tegn er også tegn for noget andet, men de har en lighed med det, de betyder. Arkitektens model ligner, det den repræsenterer i sin betydning, nemlig idéen om det færdige hus. Et klassisk eksempel på semiotisk kommunikation, er den vi møder, når vi besøger et offentligt toilet. På døren ind til toilettet møder vi det lille ikon, der angiver, om det er et herre- eller dametoilet. Inde på selve toilettet ser vi en lille knap og en stor knap, der angiver, om vi vil have lavt eller højt skyl. Et andet eksempel er lyskrydsene i trafikken. Her har farverne rød, gul og grøn en symbolsk betydning, der er vedtaget gen- nem konventioner. 7

12 Det er dog ikke alle tegn, der kan aflæses, som er ment som kommunikation. Når jageren går på jagt, så kan han aflæse dyrenes fodspor, og danne en betydning ud fra disse tegn. Han kan se, hvilken vej dyret er løbet. Han kan se, om dyret har været tøvende eller målrettet i sin flugt. Men det er jo ikke fordi, at dyret havde tænkt sine fodspor som kommunikation. Derfor handler semiotik ikke kun om, hvordan vi skaber betydning gennem tegn. Men også om hvordan vi opfatter tegn, som noget der taler til os, selvom det ikke er givet på forhånd, hvad disse tegn skal sige. Hvad har toiletter og dyrespor så med sociale medier og gøre? En hel del, forstået på den måde, at vi dan- ner og opfatter masser af tegn, når vi begår os på de sociale medier. Vi danner tegn gennem brug af sprog, billeder og grafik, og samtidig danner vi tegn gennem vores adfærd. En type stavefejl, kan være tegn på, at man er sløset. En anden type stavefejl kan være tegn på, at man ikke kender sproget, og dermed er udlæn- ding. At man tre dage i træk skriver på Facebook kl. 1 om natten, kan være tegn på, at man er en natteravn eller man vil signalere at man er en meget travl person. Det kunne være særdeles spændende, at se en analyse af alle de tegn vi danner på sociale medier, og hvor- dan andre opfatter disse tegn. Her må vi nøjes med at konstatere at det, vi kommunikerer ikke kun er det, vi siger, men også er de tegn, vi danner. Kommunikation som handling En tredje tilgang lægger vægt på at vi løbende er medskabere af vores verden gennem vores praksis og vores sprog og historier. Denne tilgang bryder med mere traditionelle forståelse af transmissionsmodeller med modtager og afsender, og med ideen om, at bare man lærer at kommunikere klart og tydeligt, vil bud- skabet overføres fra den ene person til den anden. Denne social- konstruktionistiske tradition bygger blandt andet på Wittgenstein, der forstår sproget som afgørende for den måde vi skaber mening i vores liv og dermed for how to go on. 3 I denne optik er det at sige noget også en handling, der har konsekvenser i den øjeblikkelige situation og for vores relationer. Såle- des har denne tilgang fokus på, hvordan vi gennem kommunikationen hele tiden bidrager til at gen- eller omskabe relationer, praksisser og kulturer gennem vores talehandlinger. Pearce opstiller en model, der kan hjælpe med at forstå betydningen af den enkelte talehandlig og af kultur som en ramme for, hvad er legitim viden og handling 4 : - Talehandlinger den enkelte lille ytring, udstede en ordre, give ros eller ris, stille spørgsmål - Episoder talehandlingen bliver en del af en episode. Denne er konteksten for tale- handlingen, og danner rammen for, hvad der giver mening at sige i en given situation. Det vil fx opleves temmelig mærkeligt, hvis man ringede til en medarbejder i forsyningen og inviterede til sin fødselsdag. Men episoden påvirkes samtidig af talehandlingen, der kan fx kan åbne for et videre samarbejde. - Relationer mellem forskellige aktører. Relationer er ofte stabile over tid, fx som ekspert og læg- mand eller chef og ansat. Tale handlinger og episoder vil løbende understøtter og stabiliserer disse relationer fx ved at spildevandsselskabet sender en meddelelse ud om gravearbejde i vejen. Men de kan også udvikle eller bryde disse ved at invitere til nye relationer. Fx kan man etablere dialog om løsninger i et lokalområde fremfor at fremlægge en plan til høring. - Professionelle eller personlige scripts er den fortælling, vi har med i bagagen om os selv, og som udstyrer os med et bestemt repertoire i vores relationer. Fx om hvad en spildevandsingeniør kan og 3 Holmgren, Allan (2007) 4 Olsen, Thorkild (2005) 8

13 hvordan man handler i bestemte situationer, og hvilke typer af viden, vi tager alvorligt. Vi kan fx gennem projekter udfordre og udvikle disse scripts, så de inkluderer nye muligheder. - Kultur er det vi tager for givet. Vi lægger først mærke til kulturen, når den udfordres af andre. Når vi fx rejser til Portland i USA og ser, hvordan de bygger huse og regnvandsløsninger uden vores tradition for regulering. En central pointe i Pearce model er, at hvert af disse trin hænger sammen. Gennem de små kommunikati- ons- handlinger er vi med til at løbende at genskabe vores virkelighed overfor os selv og andre. Den over- ordnede kultur skaber både muligheder og begrænsninger for, hvad vi kan sige og gøre i forskellige situati- oner. Talehandlinger giver os imidlertid os mulighed for at udfordre verden og åbne op for alternativer. Denne tilgang lægger således op til, at vi har muligheden for gennem mikro- handlinger, som enkelte tale- handlinger jo er at vælge mellem at lukke et forløb omkring en eksisterende praksis. Eller at bidrage til nye perspektiver og udvikle nye praksisser. Når forsyningen fx bruger begrebet kunder er de med til at cementere vores passive rolle og den endimensionelle relation til forsyningen, der hovedsagelig handler om at købe en service. Hvis forsyningen begynder at tale om borgerne i stedet, så kan det være første skridt til at åbne for en mere aktiv og forpligtende rolle. Og episoder som fx en borgerworkshop kan give anledning til udvikling af de nye relationer. Gennem vores kommunikation kan vi invitere andre til at genskabe eller udvikle verden. Gennem de sociale medier har vi muligheder for at skabe nogle arenaer, hvor vi kan invitere borgerne ind, og hvor vi i fællesskaber kan begynde samtaler om infrastrukturen og den by, som den er en del af. Vi udvikler på den måde ikke kun nye relationer, men også nye billeder af byen og fx håndtering af regnvand. 1.2: Muligheder og anvendelse I det foregående afsnit har vi, ud fra et erkendelsesmæssigt perspektiv, set på, hvordan man kan forstå sociale medier, som noget mennesker bruger til at være sociale og til at danne kommunikative betydninger med. Derudover har vi set nogle snapshots af hvordan kommunikation bliver skabt. I det følgende afsnit skal vi se på, hvordan man kan forstå sociale mediers anvendelsesmuligheder. Forretnings- og kommunikationsfolk tale ofte om sociale medier i forhold til virksomhedskommunikation og markedsføring. Disse fremstillinger er i høj grad præget af en ekstrem optimistisk retorik og en grænseløs tro på disse mediers muligheder. Fx kan man høre udtalelser som med 900 millioner brugere på Facebook, er du simpelthen nød til at være der eller Hvis ikke du findes på de sociale medier, så findes du slet ikke. Det er heller ikke unormalt, at disse fremstillinger bliver suppleret af eksempler og statistikker, der viser, at mulighederne er uendelige. Det er naturligvis opmuntrende at høre om eksempler, hvor et budskab sendt til få personer, bliver spredt til flere millioner brugere. Tilsyneladende helt af sig selv. Men den slags eksempler er ofte enestående. I det følgende søges en mere realistisk fremstilling af sociale medier og deres muligheder. Digitale sociale medier Som beskrevet i den teoretiske ramme, er mennesker sociale væsener, der indgår i fællesskaber, hvor de interagerer og kommunikerer med hinanden. Det er der ikke noget nyt i. Det er heller ikke nyt, at menne- sker bruger medier til formålet. Det som er relativt nyt, er, at sociale medier er blevet digitale og globale. Det har skabt nogle nye muligheder. Netværk bliver skabt over større afstande. Viden, holdninger og inte- 9

14 resser bliver delt på tværs af geografi og demografi. Identitet bliver skabt online. Kommunikation via grafik, billeder og videoer er blevet lettere, og er ikke længere forbeholdt trykkere, Tv- teknikere, kunstnere og hobbyister. Og forståelsen af offentlighed har flyttet sig. Egentlig er begrebet sociale medier en betegnelse, der dækker over mange forskellige ting. Nogle medier er netværksbaserede, mens andre er delingsbaserede. Nogle er tekstbaserede, mens andre er billedbase- rede. Nogle medier bliver brugt til underholdning, andre til arbejde. Nogle medier bygger på aktiviteter, andre på kærlighed. Medieforskerne Haenlein og Kaplan taler om syv forskellige byggesten: 5 Identitet Grupper Samtaler Nærvær Forbindelser (mellem mennesker) Deling Omdømme De fleste sociale medier bygger på disse, men har deres hovedvægt forskellige steder. Youtube handler fx meget om deling og samtaler, mens Facebook handler mere om identitet og grupper. Det stiller derfor nogle andre krav til administratoren af sociale medier, end til administratoren af en tradi- tionel hjemmeside. Den helt store forskel er, at kommunikation via hjemmesider hovedsageligt går den ene vej, mens kommunikation via sociale medier stiller krav til, at man lytter og er social. Det giver til gengæld også nogle muligheder, som hjemmesider ikke har, nemlig muligheden for at tale med brugerne om deres tanker, idéer og erfaringer. Ringe i vandet En af grundidéerne med netværksdeling, er at budskaber kan sprede sig som ringe i vandet. En ven deler et budskab med tre venner, som hver især igen deler det med tre venner osv. På den måde kan man hurtigt gange sig op til et svimlende antal modtagere af ens budskab. Det er dog noget, man skal arbejde på, og være realistisk omkring. Københavns politi har såkaldte følgere på Twitter (d. 12. juli 2012). Klima TV har 118 abonnenter på deres Youtubekanal og visninger af deres videoer på Youtube (d. 12. juli 2012). Facebooksiden, der hører til Københavns energis kampagne Drikkevand uden sprøjtegifte, har likes (d. 25. juli 2012). Om disse tal er gode og tilfredsstillende, afhænger jo af, hvad organisationerne selv har af forventninger. Både politiet og KE giver udtryk for tilfredshed med deres tal, og i den forstand er de en succes. Det er nu heller ikke nødvendigvis kvantiteten, der skal være afgørende for succes. Det kan også være kvali- teten. Samtidig må man huske på, at historier om negative oplevelser spredes omtrent dobbelt så meget, som historier om positive oplevelser. Man må derfor have en realistisk forventning om, at ens positive hi- storier ikke vil nå ligeså langt i de sociale medier, som eventuelle negative historier. 6 Der findes selvfølgelig eksempler, hvor én person med ét budskab har nået ud til millioner af mennesker. Fx countrysangeren Dave Carroll. Han havde fået ødelagt sin guitar af lufthavnspersonalet i Chicago, der havde behandlet hans bagage alt for skødesløst, hvilket flere passagerer kunne bekræfte. Da luftfartsselskabet 5 Haenlein og Kaplan, Users of the world, unite! The challenges and opportunities of Social Media, Safko, Lon, Social Media Bible,

Aalborg Universitet. Sociale Medier i klimatilpasningen Stribæk-Frandsen, Jon ; Hoffmann, Birgitte; Alsbjørn, Lene. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Sociale Medier i klimatilpasningen Stribæk-Frandsen, Jon ; Hoffmann, Birgitte; Alsbjørn, Lene. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Sociale Medier i klimatilpasningen Stribæk-Frandsen, Jon ; Hoffmann, Birgitte; Alsbjørn, Lene Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG S O M M E R 2 0 1 3 SocialTime Skab din forretning på Facebook Gratis markedsføring Du tror allerede på værdien af Facebook markedsføring - det er derfor du læser dette nu, ikke? Du kan gøre opmærksom

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Kernekunderne: Iværksættere og lokale mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring med salg og marketing Har arbejdet

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind UGE 47: Digitale Strategier En slide om Dorte Min passion: At påvirke virksomheder, så det kan mærkes! 20+ års erfaring fra IT-branchen Lever af at sælge viden & rådgivning Iværksætter lige som dig Social

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Marketing & Social Media - bliv du s med naboen Aalborg, Væksthus Nordjylland, 15.01.2015 Indhold Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Markedsføring

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fact: Kunde Demographics demografien Are Changing ændrer sig fundamentalt med forskellige forventninger for kunde tilfredstillelse Erik, hvorfor svarer du ikke din

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Tjek-liste Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Det har jeg styr på Kan vente Haster Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Sådan bruger du tjeklisten: Bruge en times tid

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring dagens program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring opsamling visuel identitet * hvad synes I? * pitch * s/h + negativ * farver Logo Logo Logo Web Tryk #0000ff Pantone Blue 072c C 100 M

Læs mere

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland - og bliv du s med naboen Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Branding Pricing Globalisering og digitalisering Web & sociale medier Google

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere