Dermed er alle borgere, som har behov for hjælp i udgangspunktet i målgruppen for et forløb.
|
|
- Mads Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgangsbeskrivelser for tværfagligt forløb i Bakkegården/Rosenvænget. 1. Indledning: Den 17. januar 2017 vedtog sundheds- og omsorgsudvalget en rehabiliteringsmodel for borgerforløb på omsorgsområdet samt en plan for implementering, hvor modellen afprøves i ude-distrikt Bakkegården/Rosenvænget fra 1. maj samt på plejecenter Svaleparken fra 15. august. Dette dokument beskæftiger sig med Bakkegården/Rosenvænget. Visionen med modellen er at fremme den enkeltes borgers mulighed for størst og længst mulig aktiv deltagelse i eget hverdagsliv. Målet er at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb med omdrejningspunkt omkring borgernes egne ressourcer, behov og ønsker med fokus på, at borgerne udvikler eller genvinder deres samlede funktionsevne. En projektgruppe sammensat af medarbejdere på tværs - SOSU-assistenter, sygeplejersker, terapeuter, leder og visitator har arbejdet med at omdanne visionen til konkrete sagsgange for borgerens forløb på Bakkegården/Rosenvænget. Projektgruppen lægger op til, at forløbet i udgangspunktet skal være 12 uger og kaldes et tværfagligt forløb i hjemmeplejen. Forløbet varetages af et tværfagligt team (T-team) på Bakkegården/Rosenvænget. Målgruppe og indgang til tværfagligt forløb på Bakkegården/Rosenvænget Formålet med et tværfagligt forløb i hjemmeplejen kan både være udviklende ift. at genvinde tabt funktionsevne og fastholdende ift. at forebygge forværringer af funktionsevnen. Forløbet skal have fokus på hele borgerens funktionsevne fysisk, psykisk såvel som socialt. Dermed er alle borgere, som har behov for hjælp i udgangspunktet i målgruppen for et forløb. I projektperioden i Bakkegården/Rosenvænget er målgruppen nærmere defineret ved: Nyvisiterede til hjemmehjælp og sygepleje Borgere, der bliver udskrevet, herunder med genoptræningsplan fra sygehuset Borgere, som allerede får hjælp i dag: Her vil fokus være på de borgere, der er motiveret for at deltage og vurderes til at have gavn af et tværfagligt forløb. Alle diagnoser/problematikker kan være inkluderet i målgruppen. Borgere, som har brug for en enkelt ydelse/få ydelser i en kortere eller længere periode og som ikke vurderes til at få brug for mere hjælp, vil typisk ikke være i målgruppen for et tværfagligt forløb. Dette vurderes i det enkelte tilfælde. Det kan f.eks. være en borger, som udskrevet fra sygehuset og har brug for hjælp til sårskifte og/eller bad i nogle uger. Det kan også være borgere, som kun får hjælp til f.eks. rengøring og som ikke har andre betydelige problematikker. Endelig vil terminale borgere i den sidste fase ikke være en del af målgruppen. 2. Manual for borgerens forløb i det tværfaglige team. I det følgende beskrives en samlet manual til det tværfagligt forløb på Bakkegården/Rosenvænget. Manualen indeholder: Overblik over det samlede forløb 1
2 Sagsgange i syv faser i borgerens forløb fra før borgeren kommer ind i forløbet til afslutning af forløbet. Visitering af forløb Overblik over team- og mødestruktur. Samarbejde med øvrige samarbejdspartnere bliver beskrevet efterfølgende. I hele forløbet skal der være fokus på borgerens behov, ønsker og ressourcer. 2
3 Overblik over Forløb Hvornår: Indhold: Fase 0: Før opstart af forløb i tværfagligt team Afklaring af om borgere er i målgruppen for et tværfagligt forløb. Ved borgere i målgruppen, aftaler visitator et mødetidspunkt for et første besøg med borgeren med en/flere repræsentanter fra t- teamet. Der leveres den hjælp, som borgeren har brug for med det samme. Fase 1: Første besøg til tværfagligt forløb Typisk indenfor 3 hverdage fra henvendelse. Første besøg ved borgeren og pårørende med visitator og en/flere repræsentanter fra T-team. Borgeren og de pårørende præsenteres for det tværfaglige forløb og teamet. På besøget afdækkes borgerens egne ønsker, ressourcer og behov. Opstart af tværfaglig udredning og forløbsplan. Der udfyldes funktionsvurdering, sundhedsfaglig status samt udleveres EQ-5D. Formel visitering til forløb Fase 2-3: Tværfaglig udredning og forløbsplan med mål Typisk indenfor 7-10 dage efter opstart af forløb Borgeren drøftes på et tværfagligt koordineringsmøde og der udpeges en forløbsansvarlig. Færdiggør tværfaglig udredning og screeninger Færdiggør forløbsplan med overordnet mål og delmål sammen med borger og pårørende. Fase 4: Forløbet i tværfagligt team/ Borgerens rehabiliteringsforløb Fase 5: Evaluering Op til 12 uger Uge 11 Uge 12 Målrettede hjælp og støtte til borgeren. Løbende justering og koordinering af forløbsplan og indsatser sammen med borgeren. Samarbejde på tværs af øvrige medarbejdere, specialister og tilbud i omsorgsområdet samt udenfor omsorgsområdet. Inddragelse af visitator. Gennemførelse af evaluering, herunder en gentagelse af de tests og screeninger, som blev gennemført i starten af forløbet (som minimum sundhedsfaglig status, funktionsevnevurdering samt EQ-5D). Inddrag borger og pårørende i forhold til deres oplevelse af forløbet mhp. at få indblik i deres overvejelser og ønsker ift. videre forløb. Evalueringsmøde, hvor der aftales videre skridt. Fase 6: Justering eller afslutning Med udgangspunkt i borgerens egne overvejelser, teamets og visitators vurdering vil borgerens forløb: 1. afsluttes 2. justeres Forløbet kan forlænges Borgeren overgår til alm. hjemmehjælp fritvalgsordning. Overlevering til de medarbejdere, som fremadrettet vil yde støtte og hjælp til borgeren. Formel visitation Fokus på: At spotte borgere, der vil have gavn af et tværfagligt forløb i hjemmeplejen ift. at udvikle og fastholde funktionsevne. At skabe en god dialog og relation til borger og pårørende samt at finde ud af, hvad der betyder noget for borgeren i dennes hverdagsliv. At afstemme plan og mål med borger og pårørende At være kreativ og fokuseret ift. at opnå borgerens mål. God afslutning af borgerens forløb. God overlevering, sådan der arbejdes videre med borgerens mål og ønsker. Hvem Afhængig af, hvilken hjælp borgeren modtager. Visitator aftaler altid mødetidspunkt med borgeren. Borger og pårørende, visitator og repræsentant(er) fra tværfagligt team. Borger og pårørende, teamet. Borger og pårørende, teamet Borger, pårørende, teamet og visitator Visitator i dialog med teamet. 3
4 Fase 0 Før opstart af forløb i tværfagligt team Hvem Indhold: Der er mange indgange til omsorgsområdet for borgerne og dermed kan borgerne komme mange steder fra forud for opstart af et tværfagligt forløb: Ny borger i hjemmeplejen Når en ny borger henvender til visitationsenheden omkring hjemmehjælp og er i Bakkegården/Rosenvængets distrikt, vil borgeren som udgangspunkt altid være i målgruppen for et tværfagligt udviklende forløb med mindre, der er tale om en/få ydelser og fravær af øvrige problematikker. Det betyder, at visitator altid adviserer tværfagligt team, og der aftales et mødetidspunkt for det første besøg hos borgeren. Hvis borgeren ikke har behov for ydelser med det samme, visiteres først efter første besøg. Ny borger i sygeplejen: Når der kommer en ny borger til sygeplejen, er det ofte, fordi der er et uopsætteligt behov, hvor borgeren f.eks. er henvist fra egen læge eller sygehuset. Sygeplejeydelserne startes op med det samme. Bor borgeren i Bakkegården/Rosenvængets distrikt, skal sygeplejen vurdere, om borgeren er i målgruppen for et tværfagligt forløb. I udgangspunktet er alle borgeren i målgruppen. Dog ser man i sygeplejen typisk et større flow af borgere, som får hjælp i en kortere periode. Disse borgere er ikke er i målgruppen for et tværfagligt forløb. Borgere, der kun får sygepleje (herunder også overdraget/uddelegeret sygeplejen) kan godt være i målgruppen for et forløb. Når sygeplejen i område nord vurderer, at en borger er i målgruppen tages kontakt til visitationsenheden, der laver en aftale med borgeren om det første besøg. I det tværfaglige forløb vil sygeplejeydelserne blive varetaget af det tværfaglige team. Ligeledes vil 0-besøg blive en del af det tværfaglige forløb. Dette skal således ikke foretages ved borgere, som skal i tværfagligt forløb. Udskrivelse fra sygehuset: Når en borger bliver udskrevet fra sygehuset, visiterer udskrivelsesvisitatorerne i dag hjælp til borgere, så hjælpen kan leveres med det samme, når borgeren kommer hjem. Er borgeren i målgruppen for et tværfagligt forløb, vil udskrivningsvisitatorerne stadig visitere den hjælp, som borgeren har brug for nu og her. Det er dog vigtigt, at udskrivningsvisitatorerne allerede på dette tidspunkt har fokus på, at borgeren skal i et tværfagligt forløb og fortælle borgeren, at han/hun vil få et første besøg, efter han/hun er kommet hjem. Visitator Sygeplejen i område nord Udskrivningsvisitatorer 4
5 Henvendelse vedr. et hjælpemiddel: Når en borger henvender sig vedr. et hjælpemiddel og bor i Bakkegården/Rosenvængets distrikt, vurderes det, om borgeren er i målgruppen, og der gives besked til visitator/tværfagligt team med henblik på, at borgeren får et indledende besøg af visitator og en eller flere fra teamet. Henvendelse ifm. genoptræningsplan efter sundhedsloven: Når en borger har en ny genoptræningsplan 140 og bor i Bakkegården/Rosenvængets distrikt, vurderer terapeuterne om borgeren er i målgruppen for et tværfagligt forløb, og der gives i så fald besked til visitator/tværfagligt team. Terapeuterne Forebyggende hjemmebesøg Forebyggerne i område Nord kan henvise borgere til et tværfagligt forløb, når de vurderer, at borgeren vil have gavn et forløb også som led i et forebyggende sigte. Forebyggerne tager kontakt til visitator, der aftaler første besøg sammen med en medarbejder fra T-teamet. Forebyggende medarbejdere Borgere, som allerede modtager hjælp: Er borgeren i Bakkegården/Rosenvængets distrikt og i målgruppen for et tværfagligt forløb (det vil sige borgeren er motiveret/vil have gavn af et forløb), aftales et første besøg hos borgeren hurtigst muligt. Ved akut visitation eller ved udskrivning fra sygehuset modtager borgeren ydelser i henhold til ydelseskataloget. Medarbejdere i B/R Fase 1. Indledende besøg til tværfagligt forløb typisk indenfor 3 hverdage fra henvendelse Indhold Første besøg/visitation ved borger og pårørende: Det tværfaglige forløb starter med et første besøg hos borgeren. På besøget deltager altid en visitator samt en medarbejder fra teamet. I nogle tilfælde kan der deltage flere medarbejdere fra teamet på baggrund af en faglig vurdering af borgerens behov. Er man i tvivl om, hvem der skal deltage, vælges en forløbsansvarlig fra teamet. Hjemmebesøget foregår som udgangspunkt inden for tre hverdage, men det kan variere ift. borgerens ønsker og behov f.eks. at borgeren hellere vil vente til, at der er en pårørende, som kan deltage. Visitator og t- Team. Når visitationen modtager henvendelse, aftaler visitator mødetidspunkt med borgeren samt sender advis til teamet. Teamet aftaler på morgenmødet (se senere under mødestruktur), hvem der tager med ud. Hvis det er muligt planlægges det første besøg hos borgeren på faste ugentlige dage mandag og torsdag formiddag, men dette afhænger af den enkelte borgers ønsker. 5
6 Formålet med hjemmebesøget er at afdække borgerens ønsker ressourcer og behov og at præsentere borgeren og de pårørende for teamet og forløbet. Med borgerens ressourcer, behov og ønsker menes: Ønsker hvad er det, der har betydning for borgeren i dennes hverdagsliv. Ressourcer hvad er borgernes muligheder/potentiale samt hvilke muligheder/ressourcer er der i borgerens netværk. Behov hvad er det for udfordringer og problematikker borgeren har. Opstart af tværfaglig udredning, dokumentation samt forløbsplan: På det første besøg startes den tværfaglige udredning op, bl.a. ved at der gennemføres en funktionsevnevurdering, sundhedsfaglig status samt et indblik i borgerens hverdag. Hvis det er en borger, som er i hjemmeplejen, vil funktionsevnevurdering og sundhedsfaglig status blive opdateret. Første besøget erstatter 0-besøget, som nuværende i område nord foretages af sygeplejerske og terapeut. Mål og ønsker: Som tidligere beskrevet, er der på første besøg fokus på borgerens ønsker. Nogle borgere vil have nemmere ved at formulere klare prioriterer og mål, mens det for andre borgere er sværere. Derfor kan mål på dette tidspunktet formuleres mere eller mindre specifikt og blive yderligere præciseret. Det er vigtigt også at inddrage de pårørende i processen, idet der både kan være ressourcer/netværk, som kan bidrage til forløbet, ligesom de pårørende også kan bidrage med vigtig viden og være med til sammen med borgeren at tale om ønsker og prioriteter. Borgerens ønsker og prioriteter skrives ind i funktionsevnevurderingen under ønsker og prioriteter. Efter det første møde hos borgeren aftales, hvem der dokumenterer samt, hvad de næste skridt skal være. En mulighed er, at de medarbejdere, der har været ude ved borgeren, sætter sig sammen umiddelbart efter mødet og udfylder relevant faglig dokumentation samt får beskrevet en foreløbig forløbsplan. Visitering til forløb: Der laves en formel visitering til det tværfaglige forløb, og der sendes en skriftlig afgørelse til borgeren. Visiteringen sker til ét af fem forskellige forløb. Forløbene indeholder en tidsramme, som skal bruges til indsatser i dag- og aftentimerne. Natbesøg visiteres særskilt som nuværende: 6
7 1. Forløb: Gennemsnitlig 4 timer ugentligt i 12 uger borgere har lette begrænsninger 2. Forløb: Gennemsnitlig 6 timer ugentligt i 12 uger borgeren har moderate begrænsninger 3. Forløb: Gennemsnitlig 10 timer ugentligt i 12 uger borgeren har moderate til svære begrænsninger 4. Forløb: Gennemsnitlig 15 timer ugentligt i 12 uger borgeren har svære begrænsninger 5. Forløb: Gennemsnitlig 20 timer ugentligt i 12 uger borgeren har massive begrænsninger Der visiteres flest borgere til forløb 1 og færrest borgere til forløb 4 og 5. Visitator har formel visiteringsret, men det sker i samarbejde i t-teamet I de 12 uger tilrettelægger teamet et individuelt forløb sammen med borgeren med indsatser inden for tidsrammen. Det er muligt at disponere, så flere af timerne f.eks. ligger først i forløbet. Timerne er derved et udtryk for en gennemsnitsbetragtning i de 12 uger. Retningslinjer for de timerne: Timerne indeholder direkte tid (ude ved borgeren) og indirekte tid (kontakter til samarbejdspartnere, tilbud m.m. relateret til den specifikke borger). Sygeplejeydelser visiteres ud over forløbet f.eks. medicin, støttestrømper m.m. Dog er psykisk støtte indeholdt i forløbstimerne. Træning efter 86 visiteres ligeledes ud over forløbet dog er træning af mobilitet samt kognitiv træning som udgangspunkt indeholdt i forløbstimerne. 86-træning visiteres således, hvis der er f.eks. er brug for et holdtræning, vedligeholdende træning på hold eller lignende. Disponering af forløbet/timerne I det daglige disponerer teamet indenfor nedenstående ydelsesoverskrifter i forløbet: - RH ernæring: F.eks. støtte og hjælp til at spise og drikke. - RH mobilitet: F.eks. gå ned til bussen, gå hen til aktivitetstilbud, gå på trapper m.m. - RH hverdagsaktiviteter: F.eks. hjælp og støtte til udvidelse af netværk, tage kontakt til besøgsvenner, kontakt til egen læge, bostøtte, demenskoordinator m.m. - RH rengøring: F.eks. hjælp og støtte til at støvsuge, gøre rent, gå ned med skraldespanden, holde rent efter husdyr m.m. - RH indkøb: Hjælp og støtte til at købe ind, gå ned til bageren m.m. - RH tøjvask: Hjælp og støtte til at få vasket tøj og lægge tøj sammen. - RH tilberede/anrette mad: F.eks. hjælp og støtte til at bage boller og kage, lave havregrød, aftensmad m.m. - RH personlig hygiejne: F.eks. støtte og hjælp til hårpleje, komme til frisør, komme i bad, tage tøj på m.m. - RH udskillelse: Hjælp og støtte til toiletbesøg m.m. 7 Sygeplejerske, Terapeut i samarbejde med T-team visiterer sygeplejeydels er og træning efter 86.
8 - RH tilsyn/omsorg: støtte til mestring af kronisk sygdom m.m., støtte til at ensomhed, støtte til at skabe tryghed m.m. Fase 2-3 Tværfaglig udredning og forløbsplan med mål færdiggøres typisk indenfor 7-10 dage fra første besøg Indhold Tværfaglig udredning: I de kommende dage udarbejdes en tværfaglig udredning. På det førstkommende tværfaglige koordineringsmøde drøftes den tværfaglige udredning, hvilke samarbejdspartnere, der skal inddrages samt hvilke screeninger, der kan være relevante ligesom der udpeges en forløbsansvarlig i borgerens forløb. Den forløbsansvarlige har løbende dialog med borgere. Øvrige samarbejdspartnere kan være egen læge, fysioterapeut, ernæringsspecialister, demenskoordinator, andre forvaltningsområder f.eks. bostøtte, tandpleje, høre- og synskonsulenter, misbrugsrådgiver m.m. t-team Screeninger: Der foretages relevante screeninger. Hver gang: Funktionsevnevurdering Sundhedsfaglig status Borgers hverdag EQ-5D Ved behov: COPM AMPS DEMMI Rejse sætte sig. Geriatric Depression Scale VRS/VAS Ernæringsscreening Faldscreening Trykscreening 8
9 Forløbsplan Teamet udarbejder sammen med borger og pårørende en forløbsplan med overordnet mål og delmål (indsatsmål). Det overordnede mål afspejler borgerens ønsker og prioriteringer. Indsatsmålene er underordnede det/de langsigtede mål og skal have relevans ift. at opnå borgerens overordnet mål. Målene skal formuleres smarte det vil sige, at de skal være specifikke, målbare, attraktive (for borgeren), realistiske, tidsbestemte samt mulige at evaluere. Det kan være nødvendigt med en prioritering af mål både ift., hvad der er realistisk for den enkeltes borgers situation og hvad der betyder mest. Dette foregår i et sammenspil mellem borgeren og teamet. Planen er tværfaglig, og der planlægges ligeledes i fællesskab de indsatser og hjælp, som der er behov for ift. at opnå borgerens mål. Den forløbsansvarlige har til formål at koordinere og følge op ift. borgerens forløbsplan i samarbejde med borgeren og resten af t-teamet. Dokumentation af planen: Forløbsplanen dokumenteres i KMD CARE i fanebladet forløbsplan under funktionsevnevurderingen med overordnet mål samt delmål/indsatsmål. For hver indsatsmål oprettes et indsatsområde, hvor handlinger og evaluering af det enkelte indsatsmål foretages. Fase 4 Målrettede indsatser og aktiviteter op til 12 uger Hvad Målrettede hjælp og støtte til borgeren: I 12 uger leveres indsatser og koordineres borgerens forløb. Indsatserne tilrettelægges individuelt ift. borgerens mål og forløbsplan. Forløbsplanen bliver styrende for borgerens forløb og for de indsatser og samarbejde, der sammen med og omkring borgeren. Indsatserne kan variere fra støtte og hjælp til personlig pleje, madlavning, etablering af netværk, deltagelse i tilbud/aktiviteter på tværs af kommunale tilbud og foreningstilbud, støtte til mestring af kronisk sygdom, hjælp til medicin, selv at dryppe øjne og meget mere. T-team og visitator Borgerens hjælp og støtte kan veksle mellem at være kompenserende og understøttende afhængig af borgerens situation. Jf. prioritering af borgerens mål kan det være, at borgerens får kompenserende hjælp til f.eks. rengøring, mens der arbejdes på andre mål. Det er vigtigt at slå fast, at borgeren hele tiden og gennem hele forløbet vil få hjælp til det, som han/hun ikke selv kan, samtidigt med der arbejdes understøttende. Justering: 9
10 Borgerens mål og forløb kan justeres under forløbet. Dette f.eks. hvis borgerens mål ikke viser sig at være realistiske. Borgerens tidsramme kan justeres, hvis borgerens funktionsevne er væsentlig bedre eller dårligere end først antaget. Koordinering og mødestruktur i teamet på Bakkegården/Rosenvænget: For at give borgeren det bedste forløb, vil der foregå en løbende koordinering i T-teamet på tværfaglige møder. De tværfaglige møder har til formål at sikre en sammenhængende indsats. Teamorganisering og forløbsansvarlig: Forløbet varetages af et tværfagligt team, der består af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker samt ergoterapeuter. I hvert borgerforløb vælges en forløbsansvarlig. Den forløbsansvarliges rolle er at have overordnet ansvar og overblik i den enkelte borgers forløb: Overblik over borgerens forløbsplan sørge for at den er opdateret. Være borgerens primære kontaktperson og løbende inddrage borgeren. Være blæksprutte i borgerens forløb, herunder koordinere med samarbejdspartnere. Mødestruktur og mødeskabelon: Der er daglig koordinering hver morgen i ca. 10 min ift. den daglige logistik, akutte forhold samt behandling af indkomne beskeder og adviser. Ugentlig er der to teammøder (mandag og torsdag over middag) á 1-1,5 timers varighed. På møderne drøftes forløbsplan samt indsatser og justering ift. 5-8 borgere. Visitator deltager ved behov. For hver borger drøftes: Borgers forløbsplan Status siden sidst på indsatser og tiltag ude ved borgeren Justering/næste skridt Aftale, hvem gør hvad? De tværfaglige koordineringsmøder mandag og torsdag ledes overordnet af lederen eller distriktssygeplejerske eller en forløbsmedarbejder. Den forløbsansvarlige medarbejder leder punktet omkring den specifikke borger. Alle byder ind. Koordinering og samarbejde med øvrige samarbejdspartnere mangler at blive beskrevet: 10
11 (Der arrangeres en tema-formiddag med vigtige samarbejdspartnere bl.a. tandpleje, høre- og synkonsulenter, frivillighedskoordinator, ernæringsspecialist samt demenskoordinator m.fl. efter den 1. maj. Formålet er dels at introducere samarbejdspartnere for det nye team og formålet med teamet og dels at medarbejderne i teamet får indblik i, hvordan de kan anvende den viden og de kompetencer, som de øvrige samarbejdspartnere har, i forhold til borgernes forløb. Herudover er det hensigten at lave aftaler med samarbejdspartnere omkring kontaktpersoner m.m., så temaet hurtigt kan få dem til at byde ind ift. relevante problemstillinger ved borgerne. Når disse aftaler er lavet skrives de ind i dokumentet. ) Fase 5-6 Hvad Evaluering og afslutning de sidste to uger af borgerens forløb (f.eks. uge 11-12, hvis borgerens forløb er 12 uger) Ved afslutningen af borgerens forløb skal der være et evalueringsmøde på et fagligt koordineringsmøde. Formålet er at evaluere borgerens forløb ift. borgerens forløbsplan og mål. Inden mødet: Gentages screeninger/test, som blev lavet ved start i den tværfaglige udredning. Herunder opdateres funktionsevnevurderingen, sundhedsfaglig status og borgeren udfylder en ny EQ-5D. Borgerens forløbsplan opdateres i samarbejde med borgeren. På evalueringsmødet: Gennemgås forløbsplanen, borgerens ønsker for det videre forløb og T-teamet aftaler i fællesskab med visitator det videre forløb for borgeren. Afslutning eller justering: Efter det tværfaglige forløb i 12 uger kan borgerens forløb: Afsluttes til ingen hjælp dette hvis det vurderes, at borgeren ikke længere har brug for hjælp set ift. hele borgerens funktionsevne social, fysisk og psykisk. Borgerens forløb kan forlænges i det tværfaglige team dette, hvis det vurderes, at det inden for relativ kort sigte kan løfte borgeren yderligere ift. at opnå de mål, der er for borgerens forløb. Borgeren skal fortsat have støtte og hjælp (indsatser): Borgeren overgår til fritvalgsordningen. Den forløbsansvarlige laver en overlevering til medarbejderne, som skal stå for borgerens hjælp fremadrettet. Hvis borgeren vælger Bakkegården/Rosenvænget som leverandør, deltager den forløbsansvarlige på et onsdagsmøde. Forløbsansvarl ig i samarbejde med resten af T-Team samt visitator Visitator træffer den endelige afgørelse dog i dialog med T- teamet. 11
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereArbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper)
Arbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper) Udarbejdet d. 04.04.17; 02.06.17; 23.02.18 (Version 1) Arbejdsgangene tager afsæt i en ny borger i ÆHF's Rehabiliteringsforløb,
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereArbejdsgange for praktisk bistand for Servicecentre og Private leverandører
Arbejdsgange for praktisk bistand for Servicecentre og Private leverandører Opdateret d. 13.04.2018 Arbejdsgangene tager afsæt i en ny borger i ÆHF's Rehabiliteringsforløb, men tidligere visiterede borgeres
Læs mereHÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereRehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv 1 Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator. Visitator
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereHorsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereFÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge
FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge RANDERS KOMMUNE 98.251 indbyggere Ca. 3800 modtager sygepleje/ hjemmepleje Omsorgsområdet overgår fra 1. november
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereAfløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem Lovgrundlag Lov om Social Service 83, 83a, 84 og 163 Sundhedsloven
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereRehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a
Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)
Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereHÅNDBOG Rehabilitering
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
Læs mereKvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereFormålet med at dokumentere
Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager
Læs mereYdelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Læs mereRehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv VELFÆRD OG SUNDHED Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator.
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereRehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst
INDSATSKATALOG Lovgrundlag Indsatskataloget er Faxe Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSamarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II
Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereTyngde Start-Slut, Alle
Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereINDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst
INDSATSKATALOG Lovgrundlag Indsatskataloget er Faxe Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter Servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereÆldreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88
Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune
Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereGenerel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.
Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold 2016 1 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder midlertidigt ophold til borgere med særlige behov. Kvalitetsstandarden
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereAgenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Læs mereVejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19
Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte Målgruppe Kriterier og omfang Formål Afgørelse Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereFaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS
1 FaKD Odense Kommune Metropol SST Projektgruppen K&E FVST SDU MPS 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereForebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne
Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne KLs Ældrekonference, september 2013 Lise Skov Pedersen, projektleder, Socialstyrelsen Forebyggelse i Serviceloven Formål 1.
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereRehabilitering Praktisk hjælp
Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Favrskov Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.004.000 kr. Tilskud bedre
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Visitation til midlertidigt ophold Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem dig og medarbejdere.
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb for borgere i egen bolig Servicelovens 83a 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 1. Overordnede rammer Rehabilitering 1.1 Lovgrundlag Lov om
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)
Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mere