Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose"

Transkript

1 Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose En erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Baggrund for bydelsudvikleruddannelsen 5 Hvorfor en særlig bydelsudvikleruddannelse? 5 Borgerinddragelse hvordan? 5 Et formål og en vision 6 Beskrivelse af uddannelsen 7 Læring på uddannelsen 7 Netværk på uddannelsen 7 Projektudvikling på uddannelsen 8 Uddannelsens struktur og indhold 9 Tema 1: Viden om Vollsmose, den offentlige og den almene sektor 9 Tema 2: Kulturforståelse og kommunikation 9 Tema 3: Metoder til inddragelse af borgere 11 Tema 4: Projektledelse og gennemførelse af projekter 12 Tema 5: Studieturen 14 Vurdering af uddannelsen 16 Out-put 16 Tværsektorielt og tværfagligt netværk 17 Out-come 17 Samlet vurdering og anbefalinger 19 Afslutning 22 Oversigt over projekter Hold 1 / Projekt Hold 1 / Projekt Hold 2 / Projekt Hold 2 / Projekt

3 Forord Vollsmose skiller sig ud. Hvor gerne man end måtte ville det anderledes, så ligner Vollsmose ikke Odenses andre bydele og kommer måske heller aldrig til det. Ud over at være et alment boligområde, der skiller sig ud fra den øvrige by både ved sin arkitektur og sin geografi, skiller Vollsmose sig også, og især, ud ved bydelens befolkningssammensætning. Af Vollsmoses omkring beboere er næsten 70% af anden etnisk herkomst end dansk. Tilsammen repræsenterer de flere end 80 forskellige nationaliteter. Omkring 40% af Vollsmoses beboere er under 18 år det tilsvarende tal for det øvrige Odense ligger omkring 20%. Langt flere af bydelens voksne beboere står uden for arbejdsmarkedet, end tilfældet er for det øvrige Odense; hvor beskæftigelsesfrekvensen her er på omkring 68%, er den i Vollsmose kun på omkring 28%. Og hertil kommer den meget store gennemstrømning af beboere; hvert år flytter omkring 20% af Vollsmoses borgere fra bydelen og næsten lige så mange nye borgere flytter til. Erfaringerne viser også, at dét er nemmere sagt end gjort. Og det var netop denne erkendelse, der gjorde, at Odense Kommune i starten af 2005 iværksatte udviklingen af to parallelle uddannelsesforløb. Dels uddannelsesforløbet De lokale dynamoer der løb af stablen i foråret 2007, og som havde til formål at udruste 8 lokale, engagerede borgere i Vollsmose med en projektledelsesuddannelse, der kunne kvalificere dem i deres videre deltagelse i og arbejde for bydelens udvikling. Dét kan du læse mere om i rapporten De lokale dynamoer. Og dels et uddannelsesforløb som Bydelsudvikler, som nærværende rapport er en erfaringsopsamling fra. Mens bydelsudvikleruddannelsen er udviklet specielt til kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i Vollsmose, så er erfaringerne herfra interessante for alle, der arbejder professionelt med områdebaserede indsatser og som gerne vil arbejde målrettet med borgerinddragelse og netværksdannelse. Alle disse forhold og flere endnu er med til at skille Vollsmose ud. Og med dem følger en række særlige problemstillinger og udfordringer. Problemstillinger og udfordringer, der både sætter deres præg på bydelens udvikling og samarbejdet imellem kommunale medarbejdere og borgerne omkring denne udvikling og som kalder på en særlig tilgang til dette samarbejde. Erfaringerne fra de seneste års indsats i Vollsmose viser således, at det er altafgørende for indsatsens effekt, at den bygger på borgerinddragelse og -del - tagelse samt på netværksudvikling imellem de kom - mu nale og øvrige professionelle aktører i bydelen. Kay Jokil Sekretariatschef Vollsmosesekretariatet 3

4 Indledning Dette er en afsluttende rapport og erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse et efteruddannelsesforløb udviklet specielt til kommunale medarbejdere, der arbejder med opgaver i relation til boligområdet Vollsmose. Udviklingen af bydelsudvikleruddannelsen blev iværksat af Odense Kommune som et led i den særlige Vollsmoseindsats. Uddannelsen blev organiseret af Odense Kommunes Uddannelsescenter med Lars Johansen som faglig konsulent. Uddannelsen blev planlagt og gennemført af uddannelseslederen og den faglige konsulent med supplerende brug af eksterne undervisere. Nogle af de helt centrale spørgsmål, som bydelsudvikleruddannelsen arbejder med, er: Hvordan udnytter man i områdebaserede indsatser bedst de muligheder, der ligger i samarbejdet på tværs af forvaltninger og fagområder? Hvordan kan kommunale medarbejdere bedst arbejde med borgernes deltagelse som en ressource i områdebaserede indsatser? Altså spørgsmål, som ikke kun er relevante for den fortsatte indsats i Vollsmose, men også for lignende områdebaserede indsatser i andre bydele og boligområder. 4

5 Baggrund for bydelsudvikleruddannelsen Bydelsudvikleruddannelsen er udviklet specielt til kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i den områdebaserede indsats i Odensebydelen Vollsmose. Uddannelsesforløbet har imidlertid genereret en række erfaringer og indsigter, hvis værdi rækker langt ud over både bydelens og byens grænser. Hvorfor en særlig bydels - udvikleruddannelse? Særligt problemramte boligområder kræver særlige indsatser. Traditionelt har sådanne indsatser ofte været udløst af specifikke problemer, og de har fokuseret på en løsning af disse. Hertil kommer, at ønsket om en indsats typisk ikke er kommet fra beboerne selv, i hvert fald ikke i første omgang, men derimod fra boligorganisationerne i det pågældende boligområde eller fra det offentlige system. Der har altså i udgangspunktet været tale om en problemfokuseret "top-down"-tilgang. Hvis man ønsker en bæredygtig udvikling i problemramte boligområder, er det imidlertid afgørende, at borgerne selv deltager i udviklingsprocessen og er med til at definere indholdet af en indsats ud fra deres egne ønsker. Derfor er det nødvendigt at vende denne top-down -tilgang til en bottom-up -tilgang og at vende den problemfokuserede tilgang til en ressourceorienteret tilgang. Det kræver, at man som professionel aktør er indstillet på og har mulighed for, inden for visse rammer, at give magten til at definere indsatsen fra sig og overdrage den til borgerne samt at man er i stand til at arbejde med metoder, der kan bringe borgernes ønsker og ressourcer frem. Borgerinddragelse hvordan? Enhver, der har beskæftiget sig med borgerinddragelse, ved at det er nemmere sagt end gjort at motivere borgere til at involvere og engagere sig i et lokalsamfunds udvikling. Også i flere almene boligområder, hvor beslutningsstrukturen vedrørende driften af den enkelte bolig - afdeling bygger på beboerdemokrati, er der tendens til, at kun et mindretal af beboerne tager aktivt del i det beboerpolitiske liv. Kun ganske få beboere stiller således op til boligafdelingernes bestyrelser, og mange steder er under 10% af lejlighederne repræsenteret på de årlige beboer - møder. Især er relativt få beboere med anden etnisk herkomst end dansk aktive i beboerdemokratiet. I Danmark har der igennem de sidste år været fokus på at skabe større nærhed mellem borgere og det offentlige system, både i forhold til beslutningsprocesser og i forhold til de konkrete borgerrettede tiltag og aktiviteter. Også i organiseringen af de områdebaserede indsatser har man bestræbt sig på at komme tættere på borgerne. Og ikke mindst i indsatserne overfor de svage grupper af borgere har man gjort væsentlige fremskridt. Alligevel har forholdet mellem den professionelle aktør og borger fortsat ofte karakter af et ekspert-klient forhold. Det påvirker borgerens oplevelse af samarbejdet. Hertil kommer, at borgerne i samarbejdet med det offentlige system som oftest kun er repræsenteret ved deres valgte repræsentanter og/eller selvudnævnte aktivister. 5

6 Sammen med den generelt nedadgående kurve for borgerdeltagelse i det repræsentative demokrati kan dét give anledning til at spørge, i hvor høj grad den enkelte borger overhovedet oplever sig som involveret. Det offentlige system kan imidlertid ikke løse problemer, der handler om ensomhed, social udstødning, integration osv., uden at det sker i samspil med de berørte borgere samt ressourcepersoner og -grupper i lokalsamfundet. Der er derfor brug for at udvikle nye deltagelsesformer og samarbejdsmønstre, hvor borgerne oplever, at de reelt inddrages i udformningen af løsninger for dem selv og deres lokalsamfund, hvis de områdebaserede indsatser skal lykkes. Borgeren er ekspert på sit eget liv og har ressourcer i form af viden og erfaringer om sit liv og om bydelens liv. Den professionelle aktør i en områdebaseret indsats skal kunne sætte disse ressourcer i spil sammen med borgeren og skal således både fungere som ekspert på sit område, og som konsulent for borgerne og hjælpe dem med at træffe de beslutninger, der passer til deres liv, individuelt, gruppevis og i lokalsamfundet. Dét kræver nye kompetencer og det er netop udviklingen af disse kompetencer, som bydelsudvikleruddannelsen sigter imod. Et formål og en vision Bydelsudvikleruddannelsen har til formål at kvalificere deltagerne i forhold til 4 overordnede kompetenceområder: Borgerinddragelse Netværksdannelse og helhedsorientering Projektudvikling og -ledelse Refleksion over egen praksis Borgerinddragelse at sætte deltagerne i stand til at arbejde aktivt med borgerinddragelse med henblik på at kvalificere samarbejdet med borgerne og give dem et medansvar for udviklingen af bydelen. Netværksdannelse og helhedsorientering at fremme en helhedsorienteret praksis ved at udvikle netværk og samarbejdsrelationer blandt almindelige medarbejdere på tværs af forvaltninger og sektorer i bydelen. Projektudvikling og -ledelse at sætte deltagerne i stand til at udvikle og lede konkrete projekter og ideer, samt tilegne sig projektarbejdsformen som en naturlig tilgang til opgaveløsning. Refleksion over egen praksis at give deltagerne teoretiske input, som inspirerer dem til at reflektere over deres egen praksis som professionelle aktører, samt over deres tilgang til borgere og samarbejdsparter; til at se på sig selv og sin funktion med borgerens øjne og ud fra dette justere sin praksis. Uddannelsens formål kan også formuleres på en anden måde som en overordnet vision for deltagernes udbytte af forløbet: Den bærende vision for bydelsudvikleruddannelsen har således været, at deltagerne gennem tilegnelsen af de nye kompetencer skulle udvikle sig som anerkendende, helhedsorienterede og fremadrettede praktikere, der styrer forandringsprocesser sammen med borgerne til gavn for lokalsamfundet. Anerkendende i betydningen, at de bliver gode til at kommunikere og samarbejde med borgerne, således at disse føler sig respekterede som mennesker med kompetencer, der kan bruges. Og anerkendende i betydningen, at de arbejder efter tankegange, der fokuserer på ressourcer og på det, der fungerer godt, frem for at fokusere på problemer, og det der ikke fungerer så godt. Helhedsorienterede i betydningen, at de bliver gode til at se muligheder i hele lokalsamfundet, og til at inddrage mange forskellige aktører i løsningen af opgaverne, både andre kommunale aktører og civile og halvoffentlige aktører. Og at de bliver gode til at vurdere forskellige tiltags konsekvenser for hele lokal - samfundet. Fremadrettede i betydningen, at de bliver gode til at tænke og handle offensivt og fremadrettet ved at arbejde med ønsker, visioner og drømme, og at de bliver i stand til at lede forandringsprocesser på dette grundlag. 6

7 Beskrivelse af uddannelsen Odense Kommunes Uddannelsescenter gennemførte i perioden fra september 2005 til maj 2007 to forløb af Bydelsudvikleruddannelsen. Begge forløb strakte sig over 8 måneder, og omfattede henholdsvis 5 og 6 moduler á 2 dages varighed samt en studietur på 4 dage. Det var gratis at deltage på undervisningsmodulerne, og deltagerne fik studieturen betalt. Deltagerne kunne bruge deres arbejdstid på undervisning og opgaver relateret til uddannelsen, men de fik ikke nedsat deres arbejdsbyrde eller anden kompensation for deltagelsen. Uddannelsen var ikke formelt kompetencegivende. Til det første bydelsudviklerforløb tilmeldte sig 38 interesserede. Der blev optaget 21, hvoraf 16 gennemførte. Til det andet forløb tilmeldte 20 sig, alle blev optaget og 17 gennemførte. Deltagerne kom fra alle de kommunale forvaltningsgrene, med flest deltagere fra det sociale område og sundhedsområdet (børn/unge, aktivering, psykisk syge, ældre). Desuden deltog 2 medarbejdere fra Vollsmoses boligorganisationer, en sognemedhjælper fra Vollsmose Kirke og en projektmedarbejder fra KVIN- FOs mentornetværk i Odense. Læring på uddannelsen Det var frivilligt at tilmelde sig bydelsudvikleruddannelsen, og medarbejderne kom fra en presset hverdag. Derfor skulle uddannelsen være sjov og menings - givende og samtidig ikke stille for store krav, der ikke kunne honoreres. Læringen skulle kvalificere den enkelte deltagers praksis. Derfor var det vigtigt at medtænke, at: uddannelsen skulle give deltagerne en mere værktøjsorienteret læring i form af metoder, som de kunne anvende i deres daglige praksis deltagerne gennem uddannelsen skulle få indsigt og viden, der kunne udvide den enkeltes syn på egen praksis en mere opmærksomhedsskabende og reflekterende" læring Den værktøjsorienterede læring sigter på, at deltagerne gøres bekendt med værktøjer i form af metoder og tænkning, som de kan begynde at anvende og blive inspireret til at lære mere om. Den reflekterende læring sigter på at gøre deltagerne bekendt med teori og analyser med henblik på, at de reflekterer over deres egen praksis, både i form af den position man placerer sig i overfor borgeren og i tilgangen til borgere og samarbejdsparter. Undervisningen kombinerede teori og eksempler fra praksis med øvelser/drøftelser i grupper. Deltagerne satte temaerne i undervisningen i relation til deres egen funktion og praksis. Der blev uddelt litteratur i form af artikler og let læste publikationer, som i enkle former beskrev teori og praksiseksempler, men ikke tungere teoretisk litteratur, da deltagerne ikke havde mulighed for meget hjemmearbejde. Der blev gennemført studietur og studiebesøg for at opleve praksis andre steder og sætte det i relation til egen praksis. Netværk på uddannelsen Uddannelsen skulle blandt andet bidrage til udvikling af netværk og samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger og fagområder. Derfor blev den tilbudt til medarbejdere i alle forvaltningsgrene og til naturlige samarbejdsparter i byde- 7

8 len (ansatte i boligorganisationer, kirke o.a.). Jo bredere sammensat, des mere viden ville deltagerne få om forskellige sektorers indsatser og muligheder, og dannelsen af netværk ville blive stimuleret. For at styrke netværksdannelsen yderligere blev der desuden lavet basisgrupper på tværs af deltagergruppen. Basisgrupperne havde til formål at: styrke deltagernes kendskab til hinanden og til hinandens arbejdsområder skabe en vis kontinuitet i uddannelsesforløbet udvikle et rum for reflektering af læringen fra modulerne udvikle mulighed for samspil mellem deltagernes forskellige kompetencer Basisgrupperne fik opgaver efter de første moduler i relation til undervisningen, men det var op til deltagerne selv, om de ville bruge gruppen til at drøfte andre ting. Endelig var der forventning om, at netværket ville blive styrket betydeligt gennem studieturen. Samværet og de faglige besøg ville afføde diskussion og drøftelser, som gjorde deltagerne tydeligere for hinanden. Projektudvikling på uddannelsen Deltagerne skulle i løbet af deres uddannelse som bydelsudviklere beskrive og eventuelt gennemføre et projekt. (Se oversigt over projekterne herunder og på side 10, 14 og 18). Projekterne kunne beskrive: ideer til udvikling af egen praksis til gavn for borgere i bydelen ideer til udvikling af borgerinddragelse i bydelen ideer til udvikling af tværfagligt/tværsektorielt samarbejde i bydelen Hvert projekt havde to opponenter på holdet, som gav kritik og stillede kritiske spørgsmål ved fremlæggelsen på sidste modul. Oversigt over projekter / Hold 1 Projekt 1: Børns tilknytning til det etablerede foreningsliv i Vollsmose Idé: At undersøge de 9 13-åriges tilknytning til foreningslivet og styrke tilknytningen ved at inddrage foreningslivet i heldagsskoleundervisningen. Status: Projektet er i gang, men går langsomt. Projekt 2: Sundhedspolitik på Værestedet Øst/Café Egetræet Idé: Udvikling af en sundhedspolitik for værestedet gennem inddragelse af brugerne og de frivillige i AI-inspirerede gruppesamtaler. Status: Projektet er i gang. Projekt 3: TV-emneuge for 9. klasser Idé: At lave en TV-emneuge for 9. klasser i samarbejde med områdets 3 folkeskoler og sætte fokus på medieproduktion og mediernes magt samt produktion af indslag til itv (lokal TV i Vollsmose). Status: Projektet er ikke gennemført. Projekt 4: Konferencecenter Vollsmose Idé: Etablering af et konferencecenter i Outlet Fyn, det lokale butikscenter i Vollsmose. Formålet skulle være at tiltrække et andet liv til Vollsmose, at bydelen får møde- og konferencefaciliteter til egne arrangementer, samt at centret bliver imødekommende og attraktivt for andre butikker. Status: Projektet er ikke gennemført. Projekt 5: Etnisk Rådgivning Idé: At udvikle en rådgivningsfunktion for flygtninge og indvandrere, som betjenes primært af frivillige fra etniske foreninger i området. Formålet er at udbrede almen samfundsviden og støtte op om flygtninge og indvandreres medborgerskab samt at styrke de frivillige etniske foreningers position som kulturformidlere. Status: Projektet er realiseret og i gang. 8

9 Uddannelsens struktur og indhold Bydelsudvikleruddannelsen er struktureret omkring 5 overordnede temaer, med hver deres indholdselementer: Viden om Vollsmose samt om den offentlige og den almene sektor Kulturforståelse og kommunikation Metoder til inddragelse af borgere Projektledelse og gennemførelse af projekter Studietur I det følgende beskrives indholdselementerne for hvert af temaerne, ligesom der gøres rede for de overvejelser, der ligger til grund for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet. Tema 1: Viden om Vollsmose, den offentlige og den almene sektor Indhold Til temaet knyttede sig oplæg om: Vollsmoses historie og boligorganisationerne i Vollsmose Den kommunale indsats i Vollsmose Udviklingen i den almene og offentlige sektor Praksisøvelse: interview af aktive borgere for at skabe nye historier om Vollsmose. Formål at skabe et fælles vidensgrundlag om Vollsmose at deltagerne kunne opleve nye sider af Vollsmose at få viden om den offentlige og den almene sektors udvikling og reflektere over betydningen af dette for deres egen praksis Overvejelser og begrundelser I dette tema var fokus at tydeliggøre nogle af de mekanismer og organiseringer, der påvirker livet for bydelens borgere, ud over den kommunale indsats. Information og viden om beboerdemokratiet og andre aktiviteter, der beskriver borgernes liv og selvorganisering i området, understøtter tankegange om, at borgerne også er aktører, der kan aktiveres. Borgerne er andet og mere end de klienter og samarbejdsparter, de fremtræder som, når de mødes med de kommunale medarbejdere. Bydelens liv er borgernes liv, og medarbejderne skulle sætte deres egen arbejdsmæssige position og praksis i relation til den viden, de fik om bydelen og dens borgere. Mediernes stigmatisering af Vollsmose, som en hærget og spændingsfyldt bydel, påvirker den måde, man arbejder med borgerne på. Hvis man ser efter problemer og dårlige historier, så finder man dem hvis man ser efter succeser og gode historier, så finder man dem. For at skabe nye billeder hos deltagerne, skulle de interviewe aktive borgere i Vollsmose og lave historier om liv og aktivitet i Vollsmose på baggrund af dem. Herved skulle der på holdet skabes nye historier om Vollsmose, som grundlag for en ny indsats. Meningen med at sætte udviklingen i den offentlige og almene sektor på programmet var at skabe en ramme for at reflektere over deltagernes rolle og funk - tion og muligheder for at lykkes med deres opgave. En sådan refleksion i helikopterperspektiv provo kerer nogle af deltagerne og kalder på deres diskussionslyst, og herigennem skærpes bevidsthed og opmærksomhed. Tema 2: Kulturforståelse og kommunikation Indhold Undervisningen beskæftigede sig med følgende emner: Sprogets betydning Viden om kulturforskelle og deres betydning Beskrivende og dynamisk kulturforståelse Andre kulturer og forskelle på dem indvandrere er forskellige Kultur, religion og kulturel identitet Tilfredshed og timing i forhandling, standpunkter, interesser og behov Kommunikation i forhandling 9

10 Definitioner Beskrivende kulturforståelse vil sige, at man tildeler personer fra bestemte kulturelle grupper bestemte egenskaber, som generaliseres til at gælde hele gruppen man fastholder sine billeder af de andre og bekræftes i det gang på gang. Afvigelser fra dette opfattes som undtagelser fra den generelle norm, som er den, man indretter sig efter. Man har en bestemt forforståelse af personer fra denne gruppe, som påvirker den måde, man kommunikerer med dem på. Dynamisk kulturforståelse vil sige, at man accepterer, at kulturer dannes i mødet mellem mennesker når man accepterer, at et andet menneske har en helt særegen måde at forholde sig til sin egen kultur på, og at man påvirker og påvirkes i mødet med et andet menneske. Denne forståelse giver plads til mange nuanceringer i den interkulturelle forståelse og giver muligheder for at bygge bro mellem kulturerne. Formål Hovedformålene med dette tema var at: udvide deltagernes forståelse for andre kulturer udvide deltagernes kendskab til dynamisk kulturforståelse kvalificere deltagernes evne til at kommunikere med personer fra andre kulturer end deres egen skærpe deltagernes oplevelse af, hvordan kommunikationen er med til at påvirke og udvikle kul - turer Overvejelser og begrundelser Etniske grupper iagttager hinanden gennem kulturelle briller. Kulturmødet er derfor som udgangspunkt aldrig neutralt og dermed inkluderende for alle etniske grupper. Oversigt over projekter / Hold 1 Projekt 6: Analyse af målgruppens behov og udbytte i Yggdrasil Idé: Gennemførelse af en række AI-baserede interviews med kvinderne i mor-barnprojektet Yggdrasil for at få dem til at reflektere over deres brug af stedet og hvad der er vigtigt for dem, med henblik på at udvikle stedet. Status: Projektet er gennemført og afsluttet. Projekt 7: Byen i Børnebyen Idé: At opbygge en mini-by i Børnebyen (område i Vollsmose med dyr, legehuse osv.) bestående af en hovedgade med huse, der har forskellige funktioner, som både kan bruges i undervisning og leg. Status: Projektet er fortsat under udvikling. Projekt 8: Pressegruppe Idé: At etablere en pressegruppe, hvor bebo - ere, der normalt ikke høres, diskuterer, hvordan Vollsmose fremstilles i pressen, og tager stilling til, hvordan de vil rea - gere på det. Formålet er, at Vollsmose får en stemme udadtil, som beboerne kan identificere sig med indadtil. Status: Projektet er iværksat og i gang. Projekt 9: Vidensbank/ressource og supervisionsgruppe i Vollsmose Idé: At fastholde basisgruppen som en tværfaglig gruppe, der skaber mulighed for hurtig og kvalitativ sagsbehandling i forhold til socialt og psykisk udsatte klienter og brugere. Gruppen mødes regelmæssigt og sikrer konkret sam - arbejde og faglig sparring. Status: Projektet er i gang, og basisgruppen mødes stadig ca. hver anden måned. Projekt 10: Vejledning og afklaringsforløb for etniske kvinder Idé: At koble sprogindlæring med faglig opkvalificering for etniske kvinder, der ansættes i virksomheder. Formålet er at kvalificere deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Projektet er gennemført i forbindelse med et EU-projekt under Odense Kommunes beskæftigelsesafdeling. 10

11 Personer fra hver enkelt kultur bærer værdier, som de værner om og ønsker respekt omkring. Men ikke alle fra samme kultur værner om de samme kulturelle værdier. Derfor er det i mødet med mennesker fra en anden kultur vigtigt at være åben over for, i hvilken form de kulturelle kendetegn og værdier manifesterer sig hos den enkelte. I samarbejdet med borgere, der kommer fra andre kulturer har kommunikationen en særlig betydning. Den beskrivende kulturforståelse i form af fordomme og forforståelser er hele tiden i spil i kommunikation mellem mennesker. Hvis de italesættes og gøres til genstand for undersøgelse i dialogen med den anden, har kommunikationen mulighed for at forløbe åbent. Hvis de forbliver ubevidste og uformulerede risikerer man at gå fejl af hinanden. Forhandling Ethvert møde mellem mennesker fra forskellige kulturer kan betragtes som et forhandlingsmød, hvor vi forhandler om, hvad vi kan have fælles. I traditionelle forhandlinger opfattes en forhandling ofte som vellykket for den part, der får mest ud af forhandlingen, og som dermed har vundet. I moderne forhandling er det en væsentlig pointe, at begge parter skal opleve at få noget ud af en forhandling, for at den er vellykket. Det kaldes at skabe winwin-situationer. Begge parter skal helst forlade mødet med en følelse af at være respekteret. Dette er særlig vigtigt, når man har et løbende samarbejde med borgere i en bydel, og man skal kunne se hinanden i øjnene, når man mødes igen. Asymmetriske relationer og anerkendelse I mødet mellem den offentligt ansatte og borgeren er der ofte tale om en asymmetrisk relation, hvor (bor - geren oplever at) den offentligt ansatte har magten. Hvis der skal skabes grundlag for et ligeværdigt samarbejde, er det afgørende, at borgeren føler sig anerkendt. Den offentligt ansatte kan vise sin anerkendelse: gennem respekt for borgerens eksistens (kulturelt og socialt) så borgeren rent faktisk føler, at han/hun har ret til at deltage i samtalen gennem sin kommunikation med borgeren Forudsætningen for at praktisere respekt og anerkendelse i asymmetriske relationer er, at rammen for kommunikationen er tydelig. Det vil sige, at forventningerne til, hvad der skal komme ud af situationen, er afstemte og realistiske. Derfor skal man som offentligt ansat være præcis og tydelig i sin tilkendegivelse af, hvilke muligheder man har for at hjælpe, og hvilke man ikke har altså hvad borgeren kan forvente af samarbejdet. Samarbejdsproblemer mellem offentligt ansatte og borgere har således ofte deres rod netop i uklar kommunika - tion og urealistiske forventninger parterne imellem. Jo mere præcis og tydelig den ansatte kan være, des flere konflikter undgås og des bedre beskytter den ansatte også sig selv. Som offentlig ansat skal man altså både være tydelig i sin rolle og funktion og møde borgeren anerkendende og respektfuldt. Tema 3: Metoder til inddragelse af borgere Indhold I forbindelse med temaet blev der undervist i metoderne: Community Work (lokalsamfundsarbejde) Appreciative Inquiry (Værdsættende undersøgelse) ABCD-metoden (Ressourcebaseret udvikling i lokalområder) Der blev desuden gennemført studiebesøg i Settlementet på Vesterbro. Definitioner Community Work kan bedst oversættes med lokal - samfundsarbejde. Det er en metode, der retter sig mod lokalsamfundet som helhed, og den involverer borgere, beboere og klienter som samarbejdsparter i udviklingen af lokalsamfundet. 11

12 Appreciative Inquiry er en metode til at forandre organisationer og lokalsamfund. Den arbejder med at få ressourcer i spil og skabe resultater med udgangspunkt i positive erfaringer og ønsker for fremtiden. ABCD-metoden er en metode til at skabe resultater i forhold til specifikke problemstillinger i lokalsamfund. Metoden identificerer ressourcer, der er i spil omkring den konkrete problemstilling, og bringer dem til at handle sammen. Formål Deltagerne skulle her tilegne sig metoder til at: engagere borgere og andre samarbejdsparter betragte og arbejde med lokalsamfundet i et helhedsorienteret perspektiv arbejde med forandringsprocesser og fremadrettet udvikling arbejde med en positiv og ressourceorienteret tilgang arbejde med en anerkendende tilgang i konktakten med borgerne Community Work, Appreciative Inquiry og ABCDmetoden blev præsenteret som forskellige metoder til at involvere borgere, beboere og klienter som sam - arbejdsparter, der deltager i udviklingen af lokalsamfundet. Metoderne, eller dele af dem, kan anvendes i en normal dagligdags praksis for de fleste kommunalt ansatte, der har opgaver, hvor de samarbejder med borgere. Målet var, at deltagerne efter uddannelsen skulle være i stand til at integrere en eller flere af metoderne i egen praksis i forhold til forandringsprocesser og udvikling i forbindelse med indsatsen i Vollsmose og i samarbejdet med bydelens borgere. Overvejelser og begrundelser Community Work Undervisningen i community work havde til formål at skærpe deltagernes fokus på bydelen, eller lokal - samfundet, som helhed. I community work er lokalsamfundet genstand for indsatsen, og lokalsamfundet ses som en helhed be - stående af mange interessenter, der hver især påvirker hinanden, og som kan inddrages i løsningen af opgaverne. Lokalsamfundsarbejde respekterer, at mange faktorer har betydning for menneskers trivsel, og at udviklingen i lokalsamfundet derfor også kan være med til at forbedre vilkårene for borgerne. Således er der mange eksempler på, at borgere, der bliver aktive i lokalsamfundet, også udvikler andre sider af deres liv får arbejde, får kæreste, skifter livsbane eller lignende. I lokalsamfundsarbejde er der ikke klienter, men samarbejdsparter. Den offentligt ansatte er en faglig ekspert, mens borgerne er eksperter på, hvordan de gerne vil leve deres liv. Det er i samspillet mellem disse ekspertiser, at lokalsamfundsarbejdet udvikler sig. Når man arbejder med et lokalsamfundsperspektiv, skal man søge sine svar i dialog med borgerne, og med udgangspunkt deres ønsker for fremtiden, og man skal bevare overblik og udsyn, frem for at dykke ned i den enkelte persons eller gruppes problemer. Man optræder således ofte som en koordinator, der fører forskellige aktører sammen. Appreciative Inquiry Undervisningen i Appreciative Inquiry (AI) skulle inspirere deltagerne til at arbejde med et anerkendende fokus i samarbejdet med borgerne. AI er en måde, hvorpå man kan identificere og fremhæve kendte og ukendte ressourcer i lokalsamfundet. Kraften til forandring ligger i opdagelsen og anerkendelsen af deltagernes gode erfaringer som giver selvtillid, motivation og tro på fremtiden og i deres ønsker og drømme for fremtiden. En AI-proces kan involvere flere hundrede mennesker og er derfor et velegnet instrument til at engagere mange mennesker i et boligområde. Og man kan gennemføre samtaler mellem helt forskellige befolkningsgrupper. I en AI-proces kommer alle til orde, og man sikrer således, at også de, der ikke er vant til at manifestere sig i møder og forsamlinger, får indflydelse på resultatet. Det betyder, at ejerskabet til forandringerne bliver bredt. ABCD-metoden Undervisningen i ABCD-metoden skulle inspirere deltagerne til at arbejde med ressourcer for at finde løsninger på konkrete problemstillinger. ABCD-metoden tager ofte afsæt i en bestemt problemstilling og sætter også et specifikt fokus på ressourcerne i de sociale relationer i formelle og uformelle for - eninger og netværk. Ligesom i AI bygger den på deltagerstyrede udviklingsprocesser. ABCD-metoden er en kreativ måde, hvorpå aktører selv kan udarbejde en projektbeskrivelse. Metoden giver et godt startgrundlag for udviklingsprojekter, fordi alle har et positivt ejerskab til projektet. 12

13 Tema 4: Projektledelse og gennemførelse af projekter Indhold Forløbet i forbindelse med tema 4 bestod af følgende indholdselementer: undervisning udarbejdelse af projektbeskrivelse coaching på projekterne Undervisning Med udgangspunkt i Odense Kommunes projekthåndbog blev der undervist i: interessenter og risikoanalyse fremgangsmåde og ressourceforbrug organisering og styring processerne i projektet Der blev også fokuseret på tværfagligt samarbejde, samspil og modspil mellem basisorganisation og projektorganisation. Projektbeskrivelse Deltagerne skulle planlægge og/eller gennemføre et projekt i løbet af uddannelsen. Projektbeskrivelsen skulle præsenteres for holdet og styregruppen på uddannelsens sidste modul. Bydelsudviklernes projekter skulle leve op til en række krav. Opgaven lød således på, at et projekt skulle: være sat i gang af deltageren relatere sig til deltagerens daglige funktion (kunne) indgå som et led i opgaveløsningen i del - tagerens institution/afdeling relatere sig til Vollsmose som lokalsamfund involvere parter/mennesker i Vollsmose (gerne) være tværfaglig og/eller tværsektoriel gøre brug af projektværktøjer Coaching Deltagerne kunne få coaching på deres projekt. Coaching på projekterne blev givet i forhold til systematikken i projektbeskrivelsen, projektindholdets relevans og strategien for projektets realisering. Formål at udvikle deltagernes evne til at planlægge og gennemføre projekter ud fra en metodisk og systematisk tankegang at deltagerne får kendskab til individuelle og organisatoriske mekanismer, der påvirker tværfagligt samarbejde at afprøve arbejdsformen i praksis ved at gennemføre et projekt i hverdagen at skabe et konkret produkt, i form af en projektbeskrivelse, som output fra uddannelsen Overvejelser og begrundelser Mere og mere arbejde i både den offentlige og den private sektor bliver organiseret som projektarbejde, fordi man herigennem skærper fokus på den specifikke opgave og på dens mål, delmål og resultater. Vel gennemført projektarbejde giver et godt grundlag for at evaluere indsatsen og dermed skabe svar på, om den har givet de resultater, som man ønskede. 13

14 Projektarbejde giver mere gennemarbejdet opgaveløsning, og der ligger i systematikken og analyserne mange muligheder for at nå vidt omkring i sine overvejelser om, hvem der skal involveres, og hvem der påvirkes af projektet. Interessent- og risikoanalysen tvinger projektmageren til at tænke i involvering, og det lægger op til at udvikle dialogen med interessenter og aktører og skabe en fælles platform for projektets gennemførelse. Hermed understøtter projektarbejdsformen borgerinddragelse og lokalsamfundsarbejdets helhedstænkning. De organisatoriske rammer for en områdebaseret indsats og den enkelte kommunale medarbejders placering i forhold hertil er med til at skabe relationerne til borgerne og til andre relevante samarbejdsparter. Hvis rammerne hverken lægger op til, at borgerne kan have indflydelse på indsatsens form og indhold, eller til tværfagligt samarbejde, bliver udfordringen større for den enkelte medarbejder. Her kommer projektarbejdsformen ind som en mulighed for at tænke nyt og få nye erfaringer. Projekter repræsenterer en afgrænset arbejdsramme, som ikke nødvendigvis vender hele systemet på hovedet, og som derfor har mulighed for at blive afprøvet. Hvis man skal udnytte potentialet i projekterne, fordrer det til gengæld, at systemet forholder sig til resultaterne af dem. Medarbejdere, der er vant til at lave projektarbejde, tilfører deres funktion og team skarphed og kreativitet i opgaveløsningen. Oversigt over projekter / Hold 2 Projekt 1: Motionshuset Idé: At etablere et motionscenter for at motivere borgere i Vollsmose til at fokusere mere på motion og sundhed. Det skal være foreningsbaseret og kunne rumme aktiviteter for grupper med særlige behov. Status: Et ideoplæg, er ikke realiseret. Projekt 2: Velkommen til Egeparken 2A Idé: At forbedre betjeningen af borgerne i Egeparken 2A s modtagelse, som huser både Sundhedscenter, Børn- og Familieafdeling, Ydelsescenter og Social- og Arbejdsmarkedscenter, og udvikle samarbejdet mellem de 4 afdelinger. Status: Et idéoplæg til ledelserne på stedet, er ikke realiseret. Projekt 3: Jobcafé for kvinder Idé: At gennemføre 8 jobcaféer i 2008 for kvinder i Vollsmose for at gøre opmærksom på KVINFOs Mentornetværk, som hjælper kvinder fra etniske minoriteter med at få jobs ved at matche dem med mentorer. Formålet med jobcaféerne er både at tiltrække kvinder, der gerne vil hjælpes i job, og kvinder, der gerne vil være mentorer Status: Projekt er planlagt realiseret som en del af udviklingen af arbejdet i KVINFOs mentornetværk. Projekt 4: Projekt Bydelsudvikleruddannelse Idé: At implementere erfaringer fra Bydelsudvikleruddannelsen og de Lokale Dynamoer (et uddannelsesforløb for 8 borgere) i en kompetencegivende uddannelse i CVU-regi. Formålet er at udvikle en kobling mellem kommunal praksis og lokalsamfundets ressourcer i Region Syddanmark. Status: CVU har tilkendegivet, at de er interesserede, og man er i gang med den videre udvikling af projektet. Projekt 5: Gang i Vollsmose vil du gå med? Idé: At gennemføre en ugentligt tilbageværende aktivitet på 2 3 timer, som giver motion, socialt samvær og information om Vollsmose. Man mødes f.eks. i Sundhedscenteret, går hen til et fastlagt besøgssted, rundvises og/eller hører foredrag om besøgsstedet og går tilbage til Sundhedscenteret og samler op. Status: Man er i skrivende stund ved at søge om midler til en realisering af projektet og det forventes, at midlerne bliver fundet. 14

15 Tema 5: Studieturen Indhold Studieturen gik til Tilburg i Holland. Her besøgte vi en række projekter, der bl.a. beskæftigede sig med: aktivering og integration af etniske kvinder sammenhængende indsats fysisk og socialt i multietniske lokalsamfund udvikling af arbejde med frivillige i multietniske områder børn og unge støtte, anbringelser og frivilligt arbejde community centre, der samler forskellige sociale og kulturelle funktioner i bydelen i ét hus og inddrager borgerne i udviklingen af centeret borgerdeltagelse i fysiske udviklingsplaner om åbne rum og pladser Studieturen blev arrangeret i samarbejde med en lektor ved Tilburg Universitet med speciale i lokal - samfundsudvikling. Formål Studieturen havde til formål at: vise best practice -projekter i sammenhæng med lokalsamfund generere ideer til udvikling af egen praksis give mulighed for at deltagerne reflekterede over egen position og praksis styrke netværket på holdet Overvejelser og begrundelser Studieturen er et vigtigt element i uddannelsen. Ved at besøge et andet land ser man på sig selv udefra. Man besøger steder, der repræsenterer best practice på netop deres område de ypperste projekter og man besøger projekter, der måske slet ikke siger én noget. Men hele tiden spejler man det, man ser, i forhold til sin egen praksis De enkelte besøg skaber inspiration til nye aktiviteter og indfaldsvinkler og også refleksioner over, hvad man måske ikke skal gøre. Nogle besøg repræsenterer måske værdier og tilgange, der ligger langt fra ens egne, men de rummer alligevel muligheder for at opdage ideer, som bliver betydningsfulde senere. På studieturen er samværet med de andre deltagere med til at inspirere yderligere, fordi man får fordybet sine oplevelser i drøftelserne med hinanden. Man er enige eller uenige, men under alle omstændigheder tvinges man til at forholde sig, og herved bliver man ofte også mere præcis i sine egne værdier. Endelig har turen stor værdi for styrkelsen af netværk og kendskab på tværs. I diskussionerne og i det sociale samvær skabes grundlag for fagligt fællesskab, fordi man bliver tydeligere for hinanden. Holland er et relevant land at besøge for danske professionelle, der arbejder i dette felt. Holland minder en del om Danmark, hvad angår velfærd og levestandard, og de har også organiseret en del af deres boligmarked i noget, der svarer til almene bebyggelser. Man er vant til at forholde sig til repræsentative beboerbestyrelser og til inddragelse af disse i udviklingen. Samtidig er det et land, der i kraft af sin kolonihistorie har en lang tradition for at rumme etniske minoriteter og blandede befolkningssammen - sætninger, og som har mange erfaringer i arbejdet med disse. I Holland har man udliciteret stort set alt det sociale og kulturelle arbejde til større eller mindre organisationer, som så indgår i partnerskaber med kommune og borgerorganiseringer. Det udfordrer deltagernes egen tankegang, fordi vi i Danmark er vant til en velfærdsmodel, hvor langt de fleste velfærdsopgaver løses af det offentlige. Samtidig præsenteres man i Holland for mange forskellige modeller for borgerinddragelse, hvorfra elementer kan bruges som ideer til gennemførelse også i Danmark. 15

16 Vurdering af uddannelsen Resultaterne af uddannelsesforløbet kan ses på flere niveauer: et out-put i form af konkrete projekter udvikling af tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i form af netværksdannelse et out-come i form af et generelt opkvalificeringsniveau for den enkelte udvikling af en mere borgerinddragende og helhedsorienteret praksis i det offentlige system ved at sætte deltagerne i stand til at fokusere på ressourcer og muligheder arbejde med grupper arbejde som konsulent for borgerne Out-put Refleksion omkring valg af projekttema Deltagerne valgte selv projekttema. Underviserne valgte at prioritere deltagernes egen energi og motivation højere end styring af projekterne hen imod et bestemt indhold. Et af kriterierne for projekterne var, at de skulle inddrage borgere i Vollsmose. Det gjorde de alle indirekte i den forstand, at de sigtede mod at udvikle en forbedret indsats for borgerne. Men kun enkelte af dem inddrog borgere direkte i udformning af projektet eller i projektets gennemførelse. Nogle af projekterne beskrev og udviklede metoder til at inddrage borgere i projektet. Andre projekter involverede hverken lokalsamfundstænkning eller Der er blevet beskrevet og fremlagt i alt 20 projekter. Nogle deltagere lavede individuelle projekter, andre lavede projekt i en gruppe. Beskrivelser af de enkelte projekter er samlet bagest i rapporten. Projekterne fra første hold bydelsudviklere er blevet en succes, idet næsten alle er blevet implementeret eller fortsat er i udvikling. Deltagerne har valgt projektopgaver, der var realiserbare, og som kunne udvikle deres daglige praksis. Nogle af disse projekter har inddraget borgere i Vollsmose og/eller brugere i udviklingen af projektet. Projekterne fra andet hold er en blanding af ideoplæg, som andre skal føre videre og/eller er afhængige af finansiering, og meget konkret realiserbare projekter. Af de 10 fremlagte projekter vurderes det, at i hvert fald 5 6 af dem vil blive realiseret i en eller anden form. Deltagerne har været motiverede for at arbejde med projekterne og har gjort noget ud af dem, så de præ - senterede sig flot. 16

17 borgerinddragelse, men præsenterede væsentlige ud - viklings tanker i forhold til deltagerens egen arbejdsfunktion og til gavn for borgerne i Vollsmose. Det kan diskuteres, om man skulle have skærpet fokus på projekternes tema og arbejdsmetoder for at fastholde det overordnede sigte med uddannelsen at inddrage borgerne mere i opgaveløsningen. I så fald skulle uddannelsen have været tilrettelagt med vægt på dette. Vurdering af out-put Med de fastlagte præmisser for deltagelse var det den enkelte medarbejders motivation, der skulle drive værket. I det lys må det konkluderes, at deltagernes arbejde med projekterne i høj grad har levet op til de forventninger man med rimelighed kunne have. Tværsektorielt og tværfagligt netværk Mange af deltagerne fra begge hold udtaler ved afslutningen af uddannelsen, at de nu har fået et betydningsfuldt netværk i Vollsmose, og at de nu vil have meget lettere ved at kontakte hinanden, end tidligere. Hvorvidt samarbejdet på tværs af forvaltninger, institutioner og organisationer fortsætter efter uddannelsesforløbets afslutning, og hvordan dette netværks - arbejde faktisk bidrager til udviklingen af bydelen, ved vi dog ikke noget om. De fleste af projekterne blev lavet af tværfagligt sammensatte projektgrupper. Et af projekterne førte til etablering af en tværfagligt nedsat netværks- og supervisionsgruppe, som stadig mødes, men det er ikke undersøgt nærmere, hvad gruppen drøfter. Studieturen blev for mange en befæstning af netværket. Netværket er det, som deltagerne betoner som det vigtigste udbytte ved uddannelsen, og som sådan kan det konstateres, at deltagerne har oplevet dette parameter som en succes. Refleksion over netværkets betydning Det antages, at det at lære kolleger fra andre arbejdsfelter at kende, betyder, at man: oplever sig som en del af et fællesskab, der arbejder i Vollsmose ved mere om, hvad der rører sig i bydelen har lettere ved at relatere sit arbejde til andres arbejde og virke har lettere ved at tage kontakt til de andre inspireres til samarbejde med andre Det må ligeledes antages, at det at have mødt de andre deltagere, kun i få tilfælde vil have en umiddelbar og umiddelbart målbar virkning på den daglige praksis. Det skal her nævnes, at De Lokale Dynamoer deltog ved fremlæggelserne af projekterne for styregruppen. Her knyttede de adskillige kontakter med projekt - holderne, blandt andet med henblik på at bruge deres netværk i området, og flere meldte sig som frivillige til nogle af projekterne. Vurdering På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at vur - dere, i hvilken grad målet om mere tværfagligt samarbejde og netværk er opfyldt konkret. Men jo oftere man føres sammen i faglige sammenhænge med andre fra forskellige praksisområder, jo mere må man antage, at man vænner sig til at inkludere dem i tankerne om sit eget arbejde og i udviklingen af dette. Out-come Dette resultatniveau handler om, hvorvidt deltagerne er blevet bragt til at tænke anderledes, og hvorvidt dette fører til, at de handler anderledes. I evalueringerne svarer 29 af 31 deltagere, at de er meget tilfredse (13) eller tilfredse (16) med uddannelsesforløbet, mens 2 deltagere giver udtryk for, at de er mindre tilfredse. 26 af deltagerne giver udtryk for at de i stor grad (9) eller i nogen grad (17) kan overføre det, de har lært, til deres arbejdssituation. Dette ses som et vigtigt parameter for, om uddannelsen virker. Selv om det ikke vides, hvordan dette resultat manifesterer sig, har deltagerne oplevet, at blive tilført relevant viden og inspiration i forhold til deres arbejdssituation. Det er meget forskelligt hvad deltagerne siger, de har fået med sig fra uddannelsen. Men det, som oftest fremhæves af deltagere fra begge forløb, er (i prioriteret rækkefølge): netværket på holdet projektarbejdsmodellen Appreciative Inquiry I forhold til udvikling af netværk må uddannelsen primært ses som en ramme for mødet mellem forskellige forvaltninger og faggrupper. Det faglige indhold, der udfylder rammen fungerer således både som konkret inspiration og som fælles klangbund for deltagerne. Og kendskabet til hinanden understøttes af den måde, deltagerne bringes til at arbejde sammen på 17

18 under uddannelsen og af studieturen. Projektarbejde tilfører arbejdspladserne en systematik og analytisk tænkning og sikrer i bedste fald et vel gennemarbejdet udviklingsarbejde. Hvis dette bliver koblet med en helhedsorienteret lokalsamfunds - tankegang i form af involvering af flere aktører, vil den enkelte arbejdsplads have udviklet sine kompetencer i retning af at inddrage lokalsamfundet i op - gaveløsningen. AI-undervisningen sigtede på at inspirere deltagerne til en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere og lokalsamfund. Hvis dette udvikler sig som bærende tankegang, rummer det mulighed for at udvikle en højere inddragelse af borgerne på forskellige niveauer individuelt, gruppevis og i lokalsamfundet. Det væsentligste formål med undervisning i kulturforståelse og kommunikation var at bidrage til en skærpelse af deltagernes opmærksomhed på, hvordan de selv tænker og kommunikerer i mødet med en anden kulturel baggrund. Der er altså tale om reflekterende undervisning, som der ikke umiddelbart kan aflæses resultater af. En deltager formulerede det sådan: Selv om jeg har haft det tidligere og arbejder med det til daglig, er det rigtig vigtigt for mig at få gennemgået det igen på en lidt anden måde, for hver gang får jeg lidt mere med hjem! Studieturen var en stor succes for begge hold. Deltagerne gav udtryk for at have fået meget inspiration, og i nogle tilfælde koblede besøgene sig direkte på den undervisning, som var foregået i uddannelsen. En af de store inspirationer var borger- og brugerinddragelsen, som både på systemplan og i de projekter, vi Oversigt over projekter / Hold 2 Projekt 6: Dus med dansk på Vollsmose Bibliotek Idé: At åbne en sprogcafé i Vollsmose Bibliotek, hvor frivillige danskere stiller sig til rådighed som samtalepartnere for beboere fra etniske minoriteter. De frivillige findes i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Status: Projektet realiseres som et 3-årigt projekt, med start 1. august Projekt 7: Forprojekt Sunde valg Idé: At undersøge om der er interesse, vilje og kraft til at starte et projekt, der skal støtte børn med vægtproblemer i at træffe sunde valg. Formålet er at skabe et grundlag hos ledelse og kolleger for gennemførelse af projektet. Status: Forprojektet er i gang og forventes afsluttet i november Projekt 8: Frivillige på Ældrecenter Øst, Moselunden Idé: At engagere frivillige i at tilbyde aktiviteter og socialt samvær til gavn for de ældre i Moselunden. Formålet er at øge livskvaliteten for de ældre og at udvikle en kultur for frivilligt arbejde i centeret. Status: Forberedelsesfasen er afsluttet, og projektet går i gang til august Projekt 9: Guiden Idé: En beskrivelse og visuel guide til kommunale medarbejdere, der især arbejder med voksne på overførselsindkomst og/ eller børnefamilier bosat i Vollsmose. Formålet er at give medarbejdere et overblik over aktuelle og potentielle offent - lige instanser og kontorer, der kan være involveret i en families sags behandling. Status: Projektet er blevet forelagt koordinatoren for Netværk Vollsmose, en netbaseret oversigt over professionelle aktører i Vollsmose, der har vist interesse for idéen. Projekt 10: Frivillighed i Vollsmose Idé: At udarbejde et refleksionskatalog med opmærksomhedspunkter i arbejdet med frivillige. Formålet er at samle erfaringer og overvejelser, som er vigtige i arbejdet med frivillige, for at andre kan få gavn af dem. Status: Projektet er i gang, og der er etableret et samarbejde med Odense Kommunes frivillighedskonsulent om at gøre arbejdet færdigt og brede det ud til hele kommunen. 18

19 besøgte, var en fremherskende værdi. I evalueringerne svarer mere end 75% af deltagerne, at de har lært noget om forskellige måder at praktisere borger- og brugerinddragelse på. Refleksion over outcome De mere vedvarende mål, der er sat op for uddannelsen, kan ikke forventes at manifestere sig umiddelbart i tilknytning til uddannelsesforløbet. Det er en længere tids påvirkning, der skaber vedvarende for - andring. Derfor er det vigtigt ikke at fokusere på det konkrete out-put som det vigtigste resultat. For at skabe forandring skal der både udvikle sig et nyt fokus for den enkelte medarbejders faglighed, og flere andre faktorer skal forandre sig sammen, for at det kan have virkning. I denne sammenhæng er den kommunale måde at organisere sig på særlig vigtig, og det vil være en fordel, hvis flere aktiviteter i organisationen spiller sammen om det overordnede mål, således at forandringen ikke kun hviler på den, der deltager i uddannelsen. Erfaringer om læring siger, at hvis deltagerne har haft en oplevelse af at have lært noget nyt, så forandrer de også deres adfærd. Forandringerne kan imidlertid komme til udtryk i det små, i dagligdags praksisser og handlinger, som måske ikke engang den enkelte deltager selv er bevidst om. Ved at følge op på læringen, f.eks. gennem interviews, bidrager man til, at den kan fordybes. Vurdering af outcome Ud over udviklingen af netværk betragtede mange deltagere projektarbejdet og Appreciative Inquiry som vigtig læring for dem. Langt de fleste har fået læring, som de synes, de kan overføre til deres arbejdssituation. Det kan tyde på, at netop disse to faglige metoder og tankegange er det vigtigste outcome af uddannelsesforløbet på længere sigt. Det er altså sandsynligt, at uddannelsesforløbet vil have en afsmittende effekt på udviklingen af sam - arbejdet med borgerne og lokalsamfundet i den fremtidige opgaveløsning i Odense Kommune. Samlet vurdering og anbefalinger Vurdering Deltagerne har været tilfredse med uddannelsesforløbet og oplever, at de har kunnet tage læring med sig til deres daglige arbejdssituation. Uddannelsen har produceret et antal projekter som nye ideer, der involverer borgerne i Vollsmose, og/ eller sigter på at forbedre vilkårene for dem. Nogle af projekterne er allerede gennemført, andre er i gang og endnu andre afventer bevilling. Det vurderes, at mere end 2/3 af projekterne vil blive gennemført i en eller anden form. Netværket blandt ansatte i Vollsmose er blevet styrket både gennem basisgrupperne, projektarbejdet og studieturen, og mange deltagere er kommet tættere på kolleger, de ellers ikke havde øje for. Netop netværksdannelsen vurderes af de fleste deltagere som det vigtigste udbytte ved uddannelsen. Udbyttet i form af øget borgerinddragelse og helhedsorientering i lokalsamfundet kan ikke vurderes endnu. Men de kompetencer og værktøjer, som deltagerne har fået mest ud af projektarbejde og Appre ciative Inquiry er værktøjer, der kan udvikle disse tankegange. Det må antages, at det vil have en afsmittende effekt i deltagernes praksis. Borgerinddragelse og helhedsorientering er værdier, der skal defineres og praktiseres i basisorganisationen, og de påvirkes af den måde, man organiserer arbejdet på. Der er ikke noget, der tyder på, at deltagerens basisorganisation har forandret sig under uddannelsesforløbet. Det havde været hensigtsmæssigt, hvis man havde drøftet, på hvilken måde basisorganisationen også skulle arbejde hen imod den ønskede forandring. Ellers er det alene op til den enkelte medarbejder at skabe forandringen. Studieturen har været et højdepunkt for deltagerne, og især projekternes arbejde med borgerinddragelse var en stor inspiration. Det er afgjort værd at ofre ressourcer på en studietur, fordi der kommer så meget inspiration og netværksdannelse ud af at være af sted sammen. Interkulturel forståelse og kommunikation var et af hovedtemaerne på uddannelsen. Temaet hører afgjort 19

20 hjemme i en bydelsudvikleruddannelse. Generelt er der dog behov for at øge kvalificeringen inden for dette felt i form af intensiv uddannelse og træning af de medarbejdere, der arbejder med opgaver i multikulturelle bydele. Det kan ikke forventes, at borgerne i Vollsmose generelt og umiddelbart vil kunne mærke, at uddannelsesforløbet har fundet sted. Men det må forventes, at nogle af deltagerne vil praktisere deres kommunika - tion og samarbejde med borgerne på en ny måde, som borgerne vil kunne mærke i form af en højere grad af anerkendelse og inddragelse. Endelig skal det nævnes, at uddannelsen rummer mulighed for at udvikle samarbejdet mellem den kommunale forvaltning, boligorganisationerne og andre aktører i bydelen. De få deltagere, der ikke var ansat i Odense Kommune, fik angiveligt rigtig meget ud af netværket. Det bør overvejes, hvordan man fremover kan organisere og udbyde uddannelsen, så dette formål tilgodeses bedst muligt. Anbefalinger Nedenfor angives nogle anbefalinger, der er kategoriseret efter de fire formål med uddannelsen. Formålet med nogle af anbefalingerne er at fastholde og udvikle erfaringer og læring fra det gennemførte forløb, og andre retter sig mod igangsætning af nye bydelsudvikleruddannelser. Anbefalinger vedrørende borgerinddragelse 1. Borgerinddragelse som systemværdi I den kommunale organisation bør inddragelse af borgerne i opgaveløsningen være en del af værdigrund - laget; det bør således understøttes, at borgerinddragelse bliver en naturlig del af den kommunale praksis. Dette skal kunne aflæses både i udbuddet af kurser til medarbejderne og i de succes- og måleparametre, der opstilles for evalueringen af praksis. Og det skal kunne aflæses i de forventninger, der stilles til borgerne, som også skal lære og vænne sig til at blive inddraget. Der er altså både brug for, at man fra ledelsesmæssig side aktivt prioriterer og initierer initiativer til en øget borgerinddragelse og at borgerinddragelse bliver en fælles værdi på tværs af hele den kommunale organisation. 2. Udvikling af borgerinddragelse i fællesskab i organisationen Ved opstart af et bydelsudviklerforløb kan der med fordel sættes flere aktiviteter i spil i organisationen, 20

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere