Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose"

Transkript

1 Netværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose En erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Baggrund for bydelsudvikleruddannelsen 5 Hvorfor en særlig bydelsudvikleruddannelse? 5 Borgerinddragelse hvordan? 5 Et formål og en vision 6 Beskrivelse af uddannelsen 7 Læring på uddannelsen 7 Netværk på uddannelsen 7 Projektudvikling på uddannelsen 8 Uddannelsens struktur og indhold 9 Tema 1: Viden om Vollsmose, den offentlige og den almene sektor 9 Tema 2: Kulturforståelse og kommunikation 9 Tema 3: Metoder til inddragelse af borgere 11 Tema 4: Projektledelse og gennemførelse af projekter 12 Tema 5: Studieturen 14 Vurdering af uddannelsen 16 Out-put 16 Tværsektorielt og tværfagligt netværk 17 Out-come 17 Samlet vurdering og anbefalinger 19 Afslutning 22 Oversigt over projekter Hold 1 / Projekt Hold 1 / Projekt Hold 2 / Projekt Hold 2 / Projekt

3 Forord Vollsmose skiller sig ud. Hvor gerne man end måtte ville det anderledes, så ligner Vollsmose ikke Odenses andre bydele og kommer måske heller aldrig til det. Ud over at være et alment boligområde, der skiller sig ud fra den øvrige by både ved sin arkitektur og sin geografi, skiller Vollsmose sig også, og især, ud ved bydelens befolkningssammensætning. Af Vollsmoses omkring beboere er næsten 70% af anden etnisk herkomst end dansk. Tilsammen repræsenterer de flere end 80 forskellige nationaliteter. Omkring 40% af Vollsmoses beboere er under 18 år det tilsvarende tal for det øvrige Odense ligger omkring 20%. Langt flere af bydelens voksne beboere står uden for arbejdsmarkedet, end tilfældet er for det øvrige Odense; hvor beskæftigelsesfrekvensen her er på omkring 68%, er den i Vollsmose kun på omkring 28%. Og hertil kommer den meget store gennemstrømning af beboere; hvert år flytter omkring 20% af Vollsmoses borgere fra bydelen og næsten lige så mange nye borgere flytter til. Erfaringerne viser også, at dét er nemmere sagt end gjort. Og det var netop denne erkendelse, der gjorde, at Odense Kommune i starten af 2005 iværksatte udviklingen af to parallelle uddannelsesforløb. Dels uddannelsesforløbet De lokale dynamoer der løb af stablen i foråret 2007, og som havde til formål at udruste 8 lokale, engagerede borgere i Vollsmose med en projektledelsesuddannelse, der kunne kvalificere dem i deres videre deltagelse i og arbejde for bydelens udvikling. Dét kan du læse mere om i rapporten De lokale dynamoer. Og dels et uddannelsesforløb som Bydelsudvikler, som nærværende rapport er en erfaringsopsamling fra. Mens bydelsudvikleruddannelsen er udviklet specielt til kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i Vollsmose, så er erfaringerne herfra interessante for alle, der arbejder professionelt med områdebaserede indsatser og som gerne vil arbejde målrettet med borgerinddragelse og netværksdannelse. Alle disse forhold og flere endnu er med til at skille Vollsmose ud. Og med dem følger en række særlige problemstillinger og udfordringer. Problemstillinger og udfordringer, der både sætter deres præg på bydelens udvikling og samarbejdet imellem kommunale medarbejdere og borgerne omkring denne udvikling og som kalder på en særlig tilgang til dette samarbejde. Erfaringerne fra de seneste års indsats i Vollsmose viser således, at det er altafgørende for indsatsens effekt, at den bygger på borgerinddragelse og -del - tagelse samt på netværksudvikling imellem de kom - mu nale og øvrige professionelle aktører i bydelen. Kay Jokil Sekretariatschef Vollsmosesekretariatet 3

4 Indledning Dette er en afsluttende rapport og erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse et efteruddannelsesforløb udviklet specielt til kommunale medarbejdere, der arbejder med opgaver i relation til boligområdet Vollsmose. Udviklingen af bydelsudvikleruddannelsen blev iværksat af Odense Kommune som et led i den særlige Vollsmoseindsats. Uddannelsen blev organiseret af Odense Kommunes Uddannelsescenter med Lars Johansen som faglig konsulent. Uddannelsen blev planlagt og gennemført af uddannelseslederen og den faglige konsulent med supplerende brug af eksterne undervisere. Nogle af de helt centrale spørgsmål, som bydelsudvikleruddannelsen arbejder med, er: Hvordan udnytter man i områdebaserede indsatser bedst de muligheder, der ligger i samarbejdet på tværs af forvaltninger og fagområder? Hvordan kan kommunale medarbejdere bedst arbejde med borgernes deltagelse som en ressource i områdebaserede indsatser? Altså spørgsmål, som ikke kun er relevante for den fortsatte indsats i Vollsmose, men også for lignende områdebaserede indsatser i andre bydele og boligområder. 4

5 Baggrund for bydelsudvikleruddannelsen Bydelsudvikleruddannelsen er udviklet specielt til kommunale medarbejdere og andre professionelle aktører i den områdebaserede indsats i Odensebydelen Vollsmose. Uddannelsesforløbet har imidlertid genereret en række erfaringer og indsigter, hvis værdi rækker langt ud over både bydelens og byens grænser. Hvorfor en særlig bydels - udvikleruddannelse? Særligt problemramte boligområder kræver særlige indsatser. Traditionelt har sådanne indsatser ofte været udløst af specifikke problemer, og de har fokuseret på en løsning af disse. Hertil kommer, at ønsket om en indsats typisk ikke er kommet fra beboerne selv, i hvert fald ikke i første omgang, men derimod fra boligorganisationerne i det pågældende boligområde eller fra det offentlige system. Der har altså i udgangspunktet været tale om en problemfokuseret "top-down"-tilgang. Hvis man ønsker en bæredygtig udvikling i problemramte boligområder, er det imidlertid afgørende, at borgerne selv deltager i udviklingsprocessen og er med til at definere indholdet af en indsats ud fra deres egne ønsker. Derfor er det nødvendigt at vende denne top-down -tilgang til en bottom-up -tilgang og at vende den problemfokuserede tilgang til en ressourceorienteret tilgang. Det kræver, at man som professionel aktør er indstillet på og har mulighed for, inden for visse rammer, at give magten til at definere indsatsen fra sig og overdrage den til borgerne samt at man er i stand til at arbejde med metoder, der kan bringe borgernes ønsker og ressourcer frem. Borgerinddragelse hvordan? Enhver, der har beskæftiget sig med borgerinddragelse, ved at det er nemmere sagt end gjort at motivere borgere til at involvere og engagere sig i et lokalsamfunds udvikling. Også i flere almene boligområder, hvor beslutningsstrukturen vedrørende driften af den enkelte bolig - afdeling bygger på beboerdemokrati, er der tendens til, at kun et mindretal af beboerne tager aktivt del i det beboerpolitiske liv. Kun ganske få beboere stiller således op til boligafdelingernes bestyrelser, og mange steder er under 10% af lejlighederne repræsenteret på de årlige beboer - møder. Især er relativt få beboere med anden etnisk herkomst end dansk aktive i beboerdemokratiet. I Danmark har der igennem de sidste år været fokus på at skabe større nærhed mellem borgere og det offentlige system, både i forhold til beslutningsprocesser og i forhold til de konkrete borgerrettede tiltag og aktiviteter. Også i organiseringen af de områdebaserede indsatser har man bestræbt sig på at komme tættere på borgerne. Og ikke mindst i indsatserne overfor de svage grupper af borgere har man gjort væsentlige fremskridt. Alligevel har forholdet mellem den professionelle aktør og borger fortsat ofte karakter af et ekspert-klient forhold. Det påvirker borgerens oplevelse af samarbejdet. Hertil kommer, at borgerne i samarbejdet med det offentlige system som oftest kun er repræsenteret ved deres valgte repræsentanter og/eller selvudnævnte aktivister. 5

6 Sammen med den generelt nedadgående kurve for borgerdeltagelse i det repræsentative demokrati kan dét give anledning til at spørge, i hvor høj grad den enkelte borger overhovedet oplever sig som involveret. Det offentlige system kan imidlertid ikke løse problemer, der handler om ensomhed, social udstødning, integration osv., uden at det sker i samspil med de berørte borgere samt ressourcepersoner og -grupper i lokalsamfundet. Der er derfor brug for at udvikle nye deltagelsesformer og samarbejdsmønstre, hvor borgerne oplever, at de reelt inddrages i udformningen af løsninger for dem selv og deres lokalsamfund, hvis de områdebaserede indsatser skal lykkes. Borgeren er ekspert på sit eget liv og har ressourcer i form af viden og erfaringer om sit liv og om bydelens liv. Den professionelle aktør i en områdebaseret indsats skal kunne sætte disse ressourcer i spil sammen med borgeren og skal således både fungere som ekspert på sit område, og som konsulent for borgerne og hjælpe dem med at træffe de beslutninger, der passer til deres liv, individuelt, gruppevis og i lokalsamfundet. Dét kræver nye kompetencer og det er netop udviklingen af disse kompetencer, som bydelsudvikleruddannelsen sigter imod. Et formål og en vision Bydelsudvikleruddannelsen har til formål at kvalificere deltagerne i forhold til 4 overordnede kompetenceområder: Borgerinddragelse Netværksdannelse og helhedsorientering Projektudvikling og -ledelse Refleksion over egen praksis Borgerinddragelse at sætte deltagerne i stand til at arbejde aktivt med borgerinddragelse med henblik på at kvalificere samarbejdet med borgerne og give dem et medansvar for udviklingen af bydelen. Netværksdannelse og helhedsorientering at fremme en helhedsorienteret praksis ved at udvikle netværk og samarbejdsrelationer blandt almindelige medarbejdere på tværs af forvaltninger og sektorer i bydelen. Projektudvikling og -ledelse at sætte deltagerne i stand til at udvikle og lede konkrete projekter og ideer, samt tilegne sig projektarbejdsformen som en naturlig tilgang til opgaveløsning. Refleksion over egen praksis at give deltagerne teoretiske input, som inspirerer dem til at reflektere over deres egen praksis som professionelle aktører, samt over deres tilgang til borgere og samarbejdsparter; til at se på sig selv og sin funktion med borgerens øjne og ud fra dette justere sin praksis. Uddannelsens formål kan også formuleres på en anden måde som en overordnet vision for deltagernes udbytte af forløbet: Den bærende vision for bydelsudvikleruddannelsen har således været, at deltagerne gennem tilegnelsen af de nye kompetencer skulle udvikle sig som anerkendende, helhedsorienterede og fremadrettede praktikere, der styrer forandringsprocesser sammen med borgerne til gavn for lokalsamfundet. Anerkendende i betydningen, at de bliver gode til at kommunikere og samarbejde med borgerne, således at disse føler sig respekterede som mennesker med kompetencer, der kan bruges. Og anerkendende i betydningen, at de arbejder efter tankegange, der fokuserer på ressourcer og på det, der fungerer godt, frem for at fokusere på problemer, og det der ikke fungerer så godt. Helhedsorienterede i betydningen, at de bliver gode til at se muligheder i hele lokalsamfundet, og til at inddrage mange forskellige aktører i løsningen af opgaverne, både andre kommunale aktører og civile og halvoffentlige aktører. Og at de bliver gode til at vurdere forskellige tiltags konsekvenser for hele lokal - samfundet. Fremadrettede i betydningen, at de bliver gode til at tænke og handle offensivt og fremadrettet ved at arbejde med ønsker, visioner og drømme, og at de bliver i stand til at lede forandringsprocesser på dette grundlag. 6

7 Beskrivelse af uddannelsen Odense Kommunes Uddannelsescenter gennemførte i perioden fra september 2005 til maj 2007 to forløb af Bydelsudvikleruddannelsen. Begge forløb strakte sig over 8 måneder, og omfattede henholdsvis 5 og 6 moduler á 2 dages varighed samt en studietur på 4 dage. Det var gratis at deltage på undervisningsmodulerne, og deltagerne fik studieturen betalt. Deltagerne kunne bruge deres arbejdstid på undervisning og opgaver relateret til uddannelsen, men de fik ikke nedsat deres arbejdsbyrde eller anden kompensation for deltagelsen. Uddannelsen var ikke formelt kompetencegivende. Til det første bydelsudviklerforløb tilmeldte sig 38 interesserede. Der blev optaget 21, hvoraf 16 gennemførte. Til det andet forløb tilmeldte 20 sig, alle blev optaget og 17 gennemførte. Deltagerne kom fra alle de kommunale forvaltningsgrene, med flest deltagere fra det sociale område og sundhedsområdet (børn/unge, aktivering, psykisk syge, ældre). Desuden deltog 2 medarbejdere fra Vollsmoses boligorganisationer, en sognemedhjælper fra Vollsmose Kirke og en projektmedarbejder fra KVIN- FOs mentornetværk i Odense. Læring på uddannelsen Det var frivilligt at tilmelde sig bydelsudvikleruddannelsen, og medarbejderne kom fra en presset hverdag. Derfor skulle uddannelsen være sjov og menings - givende og samtidig ikke stille for store krav, der ikke kunne honoreres. Læringen skulle kvalificere den enkelte deltagers praksis. Derfor var det vigtigt at medtænke, at: uddannelsen skulle give deltagerne en mere værktøjsorienteret læring i form af metoder, som de kunne anvende i deres daglige praksis deltagerne gennem uddannelsen skulle få indsigt og viden, der kunne udvide den enkeltes syn på egen praksis en mere opmærksomhedsskabende og reflekterende" læring Den værktøjsorienterede læring sigter på, at deltagerne gøres bekendt med værktøjer i form af metoder og tænkning, som de kan begynde at anvende og blive inspireret til at lære mere om. Den reflekterende læring sigter på at gøre deltagerne bekendt med teori og analyser med henblik på, at de reflekterer over deres egen praksis, både i form af den position man placerer sig i overfor borgeren og i tilgangen til borgere og samarbejdsparter. Undervisningen kombinerede teori og eksempler fra praksis med øvelser/drøftelser i grupper. Deltagerne satte temaerne i undervisningen i relation til deres egen funktion og praksis. Der blev uddelt litteratur i form af artikler og let læste publikationer, som i enkle former beskrev teori og praksiseksempler, men ikke tungere teoretisk litteratur, da deltagerne ikke havde mulighed for meget hjemmearbejde. Der blev gennemført studietur og studiebesøg for at opleve praksis andre steder og sætte det i relation til egen praksis. Netværk på uddannelsen Uddannelsen skulle blandt andet bidrage til udvikling af netværk og samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger og fagområder. Derfor blev den tilbudt til medarbejdere i alle forvaltningsgrene og til naturlige samarbejdsparter i byde- 7

8 len (ansatte i boligorganisationer, kirke o.a.). Jo bredere sammensat, des mere viden ville deltagerne få om forskellige sektorers indsatser og muligheder, og dannelsen af netværk ville blive stimuleret. For at styrke netværksdannelsen yderligere blev der desuden lavet basisgrupper på tværs af deltagergruppen. Basisgrupperne havde til formål at: styrke deltagernes kendskab til hinanden og til hinandens arbejdsområder skabe en vis kontinuitet i uddannelsesforløbet udvikle et rum for reflektering af læringen fra modulerne udvikle mulighed for samspil mellem deltagernes forskellige kompetencer Basisgrupperne fik opgaver efter de første moduler i relation til undervisningen, men det var op til deltagerne selv, om de ville bruge gruppen til at drøfte andre ting. Endelig var der forventning om, at netværket ville blive styrket betydeligt gennem studieturen. Samværet og de faglige besøg ville afføde diskussion og drøftelser, som gjorde deltagerne tydeligere for hinanden. Projektudvikling på uddannelsen Deltagerne skulle i løbet af deres uddannelse som bydelsudviklere beskrive og eventuelt gennemføre et projekt. (Se oversigt over projekterne herunder og på side 10, 14 og 18). Projekterne kunne beskrive: ideer til udvikling af egen praksis til gavn for borgere i bydelen ideer til udvikling af borgerinddragelse i bydelen ideer til udvikling af tværfagligt/tværsektorielt samarbejde i bydelen Hvert projekt havde to opponenter på holdet, som gav kritik og stillede kritiske spørgsmål ved fremlæggelsen på sidste modul. Oversigt over projekter / Hold 1 Projekt 1: Børns tilknytning til det etablerede foreningsliv i Vollsmose Idé: At undersøge de 9 13-åriges tilknytning til foreningslivet og styrke tilknytningen ved at inddrage foreningslivet i heldagsskoleundervisningen. Status: Projektet er i gang, men går langsomt. Projekt 2: Sundhedspolitik på Værestedet Øst/Café Egetræet Idé: Udvikling af en sundhedspolitik for værestedet gennem inddragelse af brugerne og de frivillige i AI-inspirerede gruppesamtaler. Status: Projektet er i gang. Projekt 3: TV-emneuge for 9. klasser Idé: At lave en TV-emneuge for 9. klasser i samarbejde med områdets 3 folkeskoler og sætte fokus på medieproduktion og mediernes magt samt produktion af indslag til itv (lokal TV i Vollsmose). Status: Projektet er ikke gennemført. Projekt 4: Konferencecenter Vollsmose Idé: Etablering af et konferencecenter i Outlet Fyn, det lokale butikscenter i Vollsmose. Formålet skulle være at tiltrække et andet liv til Vollsmose, at bydelen får møde- og konferencefaciliteter til egne arrangementer, samt at centret bliver imødekommende og attraktivt for andre butikker. Status: Projektet er ikke gennemført. Projekt 5: Etnisk Rådgivning Idé: At udvikle en rådgivningsfunktion for flygtninge og indvandrere, som betjenes primært af frivillige fra etniske foreninger i området. Formålet er at udbrede almen samfundsviden og støtte op om flygtninge og indvandreres medborgerskab samt at styrke de frivillige etniske foreningers position som kulturformidlere. Status: Projektet er realiseret og i gang. 8

9 Uddannelsens struktur og indhold Bydelsudvikleruddannelsen er struktureret omkring 5 overordnede temaer, med hver deres indholdselementer: Viden om Vollsmose samt om den offentlige og den almene sektor Kulturforståelse og kommunikation Metoder til inddragelse af borgere Projektledelse og gennemførelse af projekter Studietur I det følgende beskrives indholdselementerne for hvert af temaerne, ligesom der gøres rede for de overvejelser, der ligger til grund for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet. Tema 1: Viden om Vollsmose, den offentlige og den almene sektor Indhold Til temaet knyttede sig oplæg om: Vollsmoses historie og boligorganisationerne i Vollsmose Den kommunale indsats i Vollsmose Udviklingen i den almene og offentlige sektor Praksisøvelse: interview af aktive borgere for at skabe nye historier om Vollsmose. Formål at skabe et fælles vidensgrundlag om Vollsmose at deltagerne kunne opleve nye sider af Vollsmose at få viden om den offentlige og den almene sektors udvikling og reflektere over betydningen af dette for deres egen praksis Overvejelser og begrundelser I dette tema var fokus at tydeliggøre nogle af de mekanismer og organiseringer, der påvirker livet for bydelens borgere, ud over den kommunale indsats. Information og viden om beboerdemokratiet og andre aktiviteter, der beskriver borgernes liv og selvorganisering i området, understøtter tankegange om, at borgerne også er aktører, der kan aktiveres. Borgerne er andet og mere end de klienter og samarbejdsparter, de fremtræder som, når de mødes med de kommunale medarbejdere. Bydelens liv er borgernes liv, og medarbejderne skulle sætte deres egen arbejdsmæssige position og praksis i relation til den viden, de fik om bydelen og dens borgere. Mediernes stigmatisering af Vollsmose, som en hærget og spændingsfyldt bydel, påvirker den måde, man arbejder med borgerne på. Hvis man ser efter problemer og dårlige historier, så finder man dem hvis man ser efter succeser og gode historier, så finder man dem. For at skabe nye billeder hos deltagerne, skulle de interviewe aktive borgere i Vollsmose og lave historier om liv og aktivitet i Vollsmose på baggrund af dem. Herved skulle der på holdet skabes nye historier om Vollsmose, som grundlag for en ny indsats. Meningen med at sætte udviklingen i den offentlige og almene sektor på programmet var at skabe en ramme for at reflektere over deltagernes rolle og funk - tion og muligheder for at lykkes med deres opgave. En sådan refleksion i helikopterperspektiv provo kerer nogle af deltagerne og kalder på deres diskussionslyst, og herigennem skærpes bevidsthed og opmærksomhed. Tema 2: Kulturforståelse og kommunikation Indhold Undervisningen beskæftigede sig med følgende emner: Sprogets betydning Viden om kulturforskelle og deres betydning Beskrivende og dynamisk kulturforståelse Andre kulturer og forskelle på dem indvandrere er forskellige Kultur, religion og kulturel identitet Tilfredshed og timing i forhandling, standpunkter, interesser og behov Kommunikation i forhandling 9

10 Definitioner Beskrivende kulturforståelse vil sige, at man tildeler personer fra bestemte kulturelle grupper bestemte egenskaber, som generaliseres til at gælde hele gruppen man fastholder sine billeder af de andre og bekræftes i det gang på gang. Afvigelser fra dette opfattes som undtagelser fra den generelle norm, som er den, man indretter sig efter. Man har en bestemt forforståelse af personer fra denne gruppe, som påvirker den måde, man kommunikerer med dem på. Dynamisk kulturforståelse vil sige, at man accepterer, at kulturer dannes i mødet mellem mennesker når man accepterer, at et andet menneske har en helt særegen måde at forholde sig til sin egen kultur på, og at man påvirker og påvirkes i mødet med et andet menneske. Denne forståelse giver plads til mange nuanceringer i den interkulturelle forståelse og giver muligheder for at bygge bro mellem kulturerne. Formål Hovedformålene med dette tema var at: udvide deltagernes forståelse for andre kulturer udvide deltagernes kendskab til dynamisk kulturforståelse kvalificere deltagernes evne til at kommunikere med personer fra andre kulturer end deres egen skærpe deltagernes oplevelse af, hvordan kommunikationen er med til at påvirke og udvikle kul - turer Overvejelser og begrundelser Etniske grupper iagttager hinanden gennem kulturelle briller. Kulturmødet er derfor som udgangspunkt aldrig neutralt og dermed inkluderende for alle etniske grupper. Oversigt over projekter / Hold 1 Projekt 6: Analyse af målgruppens behov og udbytte i Yggdrasil Idé: Gennemførelse af en række AI-baserede interviews med kvinderne i mor-barnprojektet Yggdrasil for at få dem til at reflektere over deres brug af stedet og hvad der er vigtigt for dem, med henblik på at udvikle stedet. Status: Projektet er gennemført og afsluttet. Projekt 7: Byen i Børnebyen Idé: At opbygge en mini-by i Børnebyen (område i Vollsmose med dyr, legehuse osv.) bestående af en hovedgade med huse, der har forskellige funktioner, som både kan bruges i undervisning og leg. Status: Projektet er fortsat under udvikling. Projekt 8: Pressegruppe Idé: At etablere en pressegruppe, hvor bebo - ere, der normalt ikke høres, diskuterer, hvordan Vollsmose fremstilles i pressen, og tager stilling til, hvordan de vil rea - gere på det. Formålet er, at Vollsmose får en stemme udadtil, som beboerne kan identificere sig med indadtil. Status: Projektet er iværksat og i gang. Projekt 9: Vidensbank/ressource og supervisionsgruppe i Vollsmose Idé: At fastholde basisgruppen som en tværfaglig gruppe, der skaber mulighed for hurtig og kvalitativ sagsbehandling i forhold til socialt og psykisk udsatte klienter og brugere. Gruppen mødes regelmæssigt og sikrer konkret sam - arbejde og faglig sparring. Status: Projektet er i gang, og basisgruppen mødes stadig ca. hver anden måned. Projekt 10: Vejledning og afklaringsforløb for etniske kvinder Idé: At koble sprogindlæring med faglig opkvalificering for etniske kvinder, der ansættes i virksomheder. Formålet er at kvalificere deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Projektet er gennemført i forbindelse med et EU-projekt under Odense Kommunes beskæftigelsesafdeling. 10

11 Personer fra hver enkelt kultur bærer værdier, som de værner om og ønsker respekt omkring. Men ikke alle fra samme kultur værner om de samme kulturelle værdier. Derfor er det i mødet med mennesker fra en anden kultur vigtigt at være åben over for, i hvilken form de kulturelle kendetegn og værdier manifesterer sig hos den enkelte. I samarbejdet med borgere, der kommer fra andre kulturer har kommunikationen en særlig betydning. Den beskrivende kulturforståelse i form af fordomme og forforståelser er hele tiden i spil i kommunikation mellem mennesker. Hvis de italesættes og gøres til genstand for undersøgelse i dialogen med den anden, har kommunikationen mulighed for at forløbe åbent. Hvis de forbliver ubevidste og uformulerede risikerer man at gå fejl af hinanden. Forhandling Ethvert møde mellem mennesker fra forskellige kulturer kan betragtes som et forhandlingsmød, hvor vi forhandler om, hvad vi kan have fælles. I traditionelle forhandlinger opfattes en forhandling ofte som vellykket for den part, der får mest ud af forhandlingen, og som dermed har vundet. I moderne forhandling er det en væsentlig pointe, at begge parter skal opleve at få noget ud af en forhandling, for at den er vellykket. Det kaldes at skabe winwin-situationer. Begge parter skal helst forlade mødet med en følelse af at være respekteret. Dette er særlig vigtigt, når man har et løbende samarbejde med borgere i en bydel, og man skal kunne se hinanden i øjnene, når man mødes igen. Asymmetriske relationer og anerkendelse I mødet mellem den offentligt ansatte og borgeren er der ofte tale om en asymmetrisk relation, hvor (bor - geren oplever at) den offentligt ansatte har magten. Hvis der skal skabes grundlag for et ligeværdigt samarbejde, er det afgørende, at borgeren føler sig anerkendt. Den offentligt ansatte kan vise sin anerkendelse: gennem respekt for borgerens eksistens (kulturelt og socialt) så borgeren rent faktisk føler, at han/hun har ret til at deltage i samtalen gennem sin kommunikation med borgeren Forudsætningen for at praktisere respekt og anerkendelse i asymmetriske relationer er, at rammen for kommunikationen er tydelig. Det vil sige, at forventningerne til, hvad der skal komme ud af situationen, er afstemte og realistiske. Derfor skal man som offentligt ansat være præcis og tydelig i sin tilkendegivelse af, hvilke muligheder man har for at hjælpe, og hvilke man ikke har altså hvad borgeren kan forvente af samarbejdet. Samarbejdsproblemer mellem offentligt ansatte og borgere har således ofte deres rod netop i uklar kommunika - tion og urealistiske forventninger parterne imellem. Jo mere præcis og tydelig den ansatte kan være, des flere konflikter undgås og des bedre beskytter den ansatte også sig selv. Som offentlig ansat skal man altså både være tydelig i sin rolle og funktion og møde borgeren anerkendende og respektfuldt. Tema 3: Metoder til inddragelse af borgere Indhold I forbindelse med temaet blev der undervist i metoderne: Community Work (lokalsamfundsarbejde) Appreciative Inquiry (Værdsættende undersøgelse) ABCD-metoden (Ressourcebaseret udvikling i lokalområder) Der blev desuden gennemført studiebesøg i Settlementet på Vesterbro. Definitioner Community Work kan bedst oversættes med lokal - samfundsarbejde. Det er en metode, der retter sig mod lokalsamfundet som helhed, og den involverer borgere, beboere og klienter som samarbejdsparter i udviklingen af lokalsamfundet. 11

12 Appreciative Inquiry er en metode til at forandre organisationer og lokalsamfund. Den arbejder med at få ressourcer i spil og skabe resultater med udgangspunkt i positive erfaringer og ønsker for fremtiden. ABCD-metoden er en metode til at skabe resultater i forhold til specifikke problemstillinger i lokalsamfund. Metoden identificerer ressourcer, der er i spil omkring den konkrete problemstilling, og bringer dem til at handle sammen. Formål Deltagerne skulle her tilegne sig metoder til at: engagere borgere og andre samarbejdsparter betragte og arbejde med lokalsamfundet i et helhedsorienteret perspektiv arbejde med forandringsprocesser og fremadrettet udvikling arbejde med en positiv og ressourceorienteret tilgang arbejde med en anerkendende tilgang i konktakten med borgerne Community Work, Appreciative Inquiry og ABCDmetoden blev præsenteret som forskellige metoder til at involvere borgere, beboere og klienter som sam - arbejdsparter, der deltager i udviklingen af lokalsamfundet. Metoderne, eller dele af dem, kan anvendes i en normal dagligdags praksis for de fleste kommunalt ansatte, der har opgaver, hvor de samarbejder med borgere. Målet var, at deltagerne efter uddannelsen skulle være i stand til at integrere en eller flere af metoderne i egen praksis i forhold til forandringsprocesser og udvikling i forbindelse med indsatsen i Vollsmose og i samarbejdet med bydelens borgere. Overvejelser og begrundelser Community Work Undervisningen i community work havde til formål at skærpe deltagernes fokus på bydelen, eller lokal - samfundet, som helhed. I community work er lokalsamfundet genstand for indsatsen, og lokalsamfundet ses som en helhed be - stående af mange interessenter, der hver især påvirker hinanden, og som kan inddrages i løsningen af opgaverne. Lokalsamfundsarbejde respekterer, at mange faktorer har betydning for menneskers trivsel, og at udviklingen i lokalsamfundet derfor også kan være med til at forbedre vilkårene for borgerne. Således er der mange eksempler på, at borgere, der bliver aktive i lokalsamfundet, også udvikler andre sider af deres liv får arbejde, får kæreste, skifter livsbane eller lignende. I lokalsamfundsarbejde er der ikke klienter, men samarbejdsparter. Den offentligt ansatte er en faglig ekspert, mens borgerne er eksperter på, hvordan de gerne vil leve deres liv. Det er i samspillet mellem disse ekspertiser, at lokalsamfundsarbejdet udvikler sig. Når man arbejder med et lokalsamfundsperspektiv, skal man søge sine svar i dialog med borgerne, og med udgangspunkt deres ønsker for fremtiden, og man skal bevare overblik og udsyn, frem for at dykke ned i den enkelte persons eller gruppes problemer. Man optræder således ofte som en koordinator, der fører forskellige aktører sammen. Appreciative Inquiry Undervisningen i Appreciative Inquiry (AI) skulle inspirere deltagerne til at arbejde med et anerkendende fokus i samarbejdet med borgerne. AI er en måde, hvorpå man kan identificere og fremhæve kendte og ukendte ressourcer i lokalsamfundet. Kraften til forandring ligger i opdagelsen og anerkendelsen af deltagernes gode erfaringer som giver selvtillid, motivation og tro på fremtiden og i deres ønsker og drømme for fremtiden. En AI-proces kan involvere flere hundrede mennesker og er derfor et velegnet instrument til at engagere mange mennesker i et boligområde. Og man kan gennemføre samtaler mellem helt forskellige befolkningsgrupper. I en AI-proces kommer alle til orde, og man sikrer således, at også de, der ikke er vant til at manifestere sig i møder og forsamlinger, får indflydelse på resultatet. Det betyder, at ejerskabet til forandringerne bliver bredt. ABCD-metoden Undervisningen i ABCD-metoden skulle inspirere deltagerne til at arbejde med ressourcer for at finde løsninger på konkrete problemstillinger. ABCD-metoden tager ofte afsæt i en bestemt problemstilling og sætter også et specifikt fokus på ressourcerne i de sociale relationer i formelle og uformelle for - eninger og netværk. Ligesom i AI bygger den på deltagerstyrede udviklingsprocesser. ABCD-metoden er en kreativ måde, hvorpå aktører selv kan udarbejde en projektbeskrivelse. Metoden giver et godt startgrundlag for udviklingsprojekter, fordi alle har et positivt ejerskab til projektet. 12

13 Tema 4: Projektledelse og gennemførelse af projekter Indhold Forløbet i forbindelse med tema 4 bestod af følgende indholdselementer: undervisning udarbejdelse af projektbeskrivelse coaching på projekterne Undervisning Med udgangspunkt i Odense Kommunes projekthåndbog blev der undervist i: interessenter og risikoanalyse fremgangsmåde og ressourceforbrug organisering og styring processerne i projektet Der blev også fokuseret på tværfagligt samarbejde, samspil og modspil mellem basisorganisation og projektorganisation. Projektbeskrivelse Deltagerne skulle planlægge og/eller gennemføre et projekt i løbet af uddannelsen. Projektbeskrivelsen skulle præsenteres for holdet og styregruppen på uddannelsens sidste modul. Bydelsudviklernes projekter skulle leve op til en række krav. Opgaven lød således på, at et projekt skulle: være sat i gang af deltageren relatere sig til deltagerens daglige funktion (kunne) indgå som et led i opgaveløsningen i del - tagerens institution/afdeling relatere sig til Vollsmose som lokalsamfund involvere parter/mennesker i Vollsmose (gerne) være tværfaglig og/eller tværsektoriel gøre brug af projektværktøjer Coaching Deltagerne kunne få coaching på deres projekt. Coaching på projekterne blev givet i forhold til systematikken i projektbeskrivelsen, projektindholdets relevans og strategien for projektets realisering. Formål at udvikle deltagernes evne til at planlægge og gennemføre projekter ud fra en metodisk og systematisk tankegang at deltagerne får kendskab til individuelle og organisatoriske mekanismer, der påvirker tværfagligt samarbejde at afprøve arbejdsformen i praksis ved at gennemføre et projekt i hverdagen at skabe et konkret produkt, i form af en projektbeskrivelse, som output fra uddannelsen Overvejelser og begrundelser Mere og mere arbejde i både den offentlige og den private sektor bliver organiseret som projektarbejde, fordi man herigennem skærper fokus på den specifikke opgave og på dens mål, delmål og resultater. Vel gennemført projektarbejde giver et godt grundlag for at evaluere indsatsen og dermed skabe svar på, om den har givet de resultater, som man ønskede. 13

14 Projektarbejde giver mere gennemarbejdet opgaveløsning, og der ligger i systematikken og analyserne mange muligheder for at nå vidt omkring i sine overvejelser om, hvem der skal involveres, og hvem der påvirkes af projektet. Interessent- og risikoanalysen tvinger projektmageren til at tænke i involvering, og det lægger op til at udvikle dialogen med interessenter og aktører og skabe en fælles platform for projektets gennemførelse. Hermed understøtter projektarbejdsformen borgerinddragelse og lokalsamfundsarbejdets helhedstænkning. De organisatoriske rammer for en områdebaseret indsats og den enkelte kommunale medarbejders placering i forhold hertil er med til at skabe relationerne til borgerne og til andre relevante samarbejdsparter. Hvis rammerne hverken lægger op til, at borgerne kan have indflydelse på indsatsens form og indhold, eller til tværfagligt samarbejde, bliver udfordringen større for den enkelte medarbejder. Her kommer projektarbejdsformen ind som en mulighed for at tænke nyt og få nye erfaringer. Projekter repræsenterer en afgrænset arbejdsramme, som ikke nødvendigvis vender hele systemet på hovedet, og som derfor har mulighed for at blive afprøvet. Hvis man skal udnytte potentialet i projekterne, fordrer det til gengæld, at systemet forholder sig til resultaterne af dem. Medarbejdere, der er vant til at lave projektarbejde, tilfører deres funktion og team skarphed og kreativitet i opgaveløsningen. Oversigt over projekter / Hold 2 Projekt 1: Motionshuset Idé: At etablere et motionscenter for at motivere borgere i Vollsmose til at fokusere mere på motion og sundhed. Det skal være foreningsbaseret og kunne rumme aktiviteter for grupper med særlige behov. Status: Et ideoplæg, er ikke realiseret. Projekt 2: Velkommen til Egeparken 2A Idé: At forbedre betjeningen af borgerne i Egeparken 2A s modtagelse, som huser både Sundhedscenter, Børn- og Familieafdeling, Ydelsescenter og Social- og Arbejdsmarkedscenter, og udvikle samarbejdet mellem de 4 afdelinger. Status: Et idéoplæg til ledelserne på stedet, er ikke realiseret. Projekt 3: Jobcafé for kvinder Idé: At gennemføre 8 jobcaféer i 2008 for kvinder i Vollsmose for at gøre opmærksom på KVINFOs Mentornetværk, som hjælper kvinder fra etniske minoriteter med at få jobs ved at matche dem med mentorer. Formålet med jobcaféerne er både at tiltrække kvinder, der gerne vil hjælpes i job, og kvinder, der gerne vil være mentorer Status: Projekt er planlagt realiseret som en del af udviklingen af arbejdet i KVINFOs mentornetværk. Projekt 4: Projekt Bydelsudvikleruddannelse Idé: At implementere erfaringer fra Bydelsudvikleruddannelsen og de Lokale Dynamoer (et uddannelsesforløb for 8 borgere) i en kompetencegivende uddannelse i CVU-regi. Formålet er at udvikle en kobling mellem kommunal praksis og lokalsamfundets ressourcer i Region Syddanmark. Status: CVU har tilkendegivet, at de er interesserede, og man er i gang med den videre udvikling af projektet. Projekt 5: Gang i Vollsmose vil du gå med? Idé: At gennemføre en ugentligt tilbageværende aktivitet på 2 3 timer, som giver motion, socialt samvær og information om Vollsmose. Man mødes f.eks. i Sundhedscenteret, går hen til et fastlagt besøgssted, rundvises og/eller hører foredrag om besøgsstedet og går tilbage til Sundhedscenteret og samler op. Status: Man er i skrivende stund ved at søge om midler til en realisering af projektet og det forventes, at midlerne bliver fundet. 14

15 Tema 5: Studieturen Indhold Studieturen gik til Tilburg i Holland. Her besøgte vi en række projekter, der bl.a. beskæftigede sig med: aktivering og integration af etniske kvinder sammenhængende indsats fysisk og socialt i multietniske lokalsamfund udvikling af arbejde med frivillige i multietniske områder børn og unge støtte, anbringelser og frivilligt arbejde community centre, der samler forskellige sociale og kulturelle funktioner i bydelen i ét hus og inddrager borgerne i udviklingen af centeret borgerdeltagelse i fysiske udviklingsplaner om åbne rum og pladser Studieturen blev arrangeret i samarbejde med en lektor ved Tilburg Universitet med speciale i lokal - samfundsudvikling. Formål Studieturen havde til formål at: vise best practice -projekter i sammenhæng med lokalsamfund generere ideer til udvikling af egen praksis give mulighed for at deltagerne reflekterede over egen position og praksis styrke netværket på holdet Overvejelser og begrundelser Studieturen er et vigtigt element i uddannelsen. Ved at besøge et andet land ser man på sig selv udefra. Man besøger steder, der repræsenterer best practice på netop deres område de ypperste projekter og man besøger projekter, der måske slet ikke siger én noget. Men hele tiden spejler man det, man ser, i forhold til sin egen praksis De enkelte besøg skaber inspiration til nye aktiviteter og indfaldsvinkler og også refleksioner over, hvad man måske ikke skal gøre. Nogle besøg repræsenterer måske værdier og tilgange, der ligger langt fra ens egne, men de rummer alligevel muligheder for at opdage ideer, som bliver betydningsfulde senere. På studieturen er samværet med de andre deltagere med til at inspirere yderligere, fordi man får fordybet sine oplevelser i drøftelserne med hinanden. Man er enige eller uenige, men under alle omstændigheder tvinges man til at forholde sig, og herved bliver man ofte også mere præcis i sine egne værdier. Endelig har turen stor værdi for styrkelsen af netværk og kendskab på tværs. I diskussionerne og i det sociale samvær skabes grundlag for fagligt fællesskab, fordi man bliver tydeligere for hinanden. Holland er et relevant land at besøge for danske professionelle, der arbejder i dette felt. Holland minder en del om Danmark, hvad angår velfærd og levestandard, og de har også organiseret en del af deres boligmarked i noget, der svarer til almene bebyggelser. Man er vant til at forholde sig til repræsentative beboerbestyrelser og til inddragelse af disse i udviklingen. Samtidig er det et land, der i kraft af sin kolonihistorie har en lang tradition for at rumme etniske minoriteter og blandede befolkningssammen - sætninger, og som har mange erfaringer i arbejdet med disse. I Holland har man udliciteret stort set alt det sociale og kulturelle arbejde til større eller mindre organisationer, som så indgår i partnerskaber med kommune og borgerorganiseringer. Det udfordrer deltagernes egen tankegang, fordi vi i Danmark er vant til en velfærdsmodel, hvor langt de fleste velfærdsopgaver løses af det offentlige. Samtidig præsenteres man i Holland for mange forskellige modeller for borgerinddragelse, hvorfra elementer kan bruges som ideer til gennemførelse også i Danmark. 15

16 Vurdering af uddannelsen Resultaterne af uddannelsesforløbet kan ses på flere niveauer: et out-put i form af konkrete projekter udvikling af tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i form af netværksdannelse et out-come i form af et generelt opkvalificeringsniveau for den enkelte udvikling af en mere borgerinddragende og helhedsorienteret praksis i det offentlige system ved at sætte deltagerne i stand til at fokusere på ressourcer og muligheder arbejde med grupper arbejde som konsulent for borgerne Out-put Refleksion omkring valg af projekttema Deltagerne valgte selv projekttema. Underviserne valgte at prioritere deltagernes egen energi og motivation højere end styring af projekterne hen imod et bestemt indhold. Et af kriterierne for projekterne var, at de skulle inddrage borgere i Vollsmose. Det gjorde de alle indirekte i den forstand, at de sigtede mod at udvikle en forbedret indsats for borgerne. Men kun enkelte af dem inddrog borgere direkte i udformning af projektet eller i projektets gennemførelse. Nogle af projekterne beskrev og udviklede metoder til at inddrage borgere i projektet. Andre projekter involverede hverken lokalsamfundstænkning eller Der er blevet beskrevet og fremlagt i alt 20 projekter. Nogle deltagere lavede individuelle projekter, andre lavede projekt i en gruppe. Beskrivelser af de enkelte projekter er samlet bagest i rapporten. Projekterne fra første hold bydelsudviklere er blevet en succes, idet næsten alle er blevet implementeret eller fortsat er i udvikling. Deltagerne har valgt projektopgaver, der var realiserbare, og som kunne udvikle deres daglige praksis. Nogle af disse projekter har inddraget borgere i Vollsmose og/eller brugere i udviklingen af projektet. Projekterne fra andet hold er en blanding af ideoplæg, som andre skal føre videre og/eller er afhængige af finansiering, og meget konkret realiserbare projekter. Af de 10 fremlagte projekter vurderes det, at i hvert fald 5 6 af dem vil blive realiseret i en eller anden form. Deltagerne har været motiverede for at arbejde med projekterne og har gjort noget ud af dem, så de præ - senterede sig flot. 16

17 borgerinddragelse, men præsenterede væsentlige ud - viklings tanker i forhold til deltagerens egen arbejdsfunktion og til gavn for borgerne i Vollsmose. Det kan diskuteres, om man skulle have skærpet fokus på projekternes tema og arbejdsmetoder for at fastholde det overordnede sigte med uddannelsen at inddrage borgerne mere i opgaveløsningen. I så fald skulle uddannelsen have været tilrettelagt med vægt på dette. Vurdering af out-put Med de fastlagte præmisser for deltagelse var det den enkelte medarbejders motivation, der skulle drive værket. I det lys må det konkluderes, at deltagernes arbejde med projekterne i høj grad har levet op til de forventninger man med rimelighed kunne have. Tværsektorielt og tværfagligt netværk Mange af deltagerne fra begge hold udtaler ved afslutningen af uddannelsen, at de nu har fået et betydningsfuldt netværk i Vollsmose, og at de nu vil have meget lettere ved at kontakte hinanden, end tidligere. Hvorvidt samarbejdet på tværs af forvaltninger, institutioner og organisationer fortsætter efter uddannelsesforløbets afslutning, og hvordan dette netværks - arbejde faktisk bidrager til udviklingen af bydelen, ved vi dog ikke noget om. De fleste af projekterne blev lavet af tværfagligt sammensatte projektgrupper. Et af projekterne førte til etablering af en tværfagligt nedsat netværks- og supervisionsgruppe, som stadig mødes, men det er ikke undersøgt nærmere, hvad gruppen drøfter. Studieturen blev for mange en befæstning af netværket. Netværket er det, som deltagerne betoner som det vigtigste udbytte ved uddannelsen, og som sådan kan det konstateres, at deltagerne har oplevet dette parameter som en succes. Refleksion over netværkets betydning Det antages, at det at lære kolleger fra andre arbejdsfelter at kende, betyder, at man: oplever sig som en del af et fællesskab, der arbejder i Vollsmose ved mere om, hvad der rører sig i bydelen har lettere ved at relatere sit arbejde til andres arbejde og virke har lettere ved at tage kontakt til de andre inspireres til samarbejde med andre Det må ligeledes antages, at det at have mødt de andre deltagere, kun i få tilfælde vil have en umiddelbar og umiddelbart målbar virkning på den daglige praksis. Det skal her nævnes, at De Lokale Dynamoer deltog ved fremlæggelserne af projekterne for styregruppen. Her knyttede de adskillige kontakter med projekt - holderne, blandt andet med henblik på at bruge deres netværk i området, og flere meldte sig som frivillige til nogle af projekterne. Vurdering På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at vur - dere, i hvilken grad målet om mere tværfagligt samarbejde og netværk er opfyldt konkret. Men jo oftere man føres sammen i faglige sammenhænge med andre fra forskellige praksisområder, jo mere må man antage, at man vænner sig til at inkludere dem i tankerne om sit eget arbejde og i udviklingen af dette. Out-come Dette resultatniveau handler om, hvorvidt deltagerne er blevet bragt til at tænke anderledes, og hvorvidt dette fører til, at de handler anderledes. I evalueringerne svarer 29 af 31 deltagere, at de er meget tilfredse (13) eller tilfredse (16) med uddannelsesforløbet, mens 2 deltagere giver udtryk for, at de er mindre tilfredse. 26 af deltagerne giver udtryk for at de i stor grad (9) eller i nogen grad (17) kan overføre det, de har lært, til deres arbejdssituation. Dette ses som et vigtigt parameter for, om uddannelsen virker. Selv om det ikke vides, hvordan dette resultat manifesterer sig, har deltagerne oplevet, at blive tilført relevant viden og inspiration i forhold til deres arbejdssituation. Det er meget forskelligt hvad deltagerne siger, de har fået med sig fra uddannelsen. Men det, som oftest fremhæves af deltagere fra begge forløb, er (i prioriteret rækkefølge): netværket på holdet projektarbejdsmodellen Appreciative Inquiry I forhold til udvikling af netværk må uddannelsen primært ses som en ramme for mødet mellem forskellige forvaltninger og faggrupper. Det faglige indhold, der udfylder rammen fungerer således både som konkret inspiration og som fælles klangbund for deltagerne. Og kendskabet til hinanden understøttes af den måde, deltagerne bringes til at arbejde sammen på 17

18 under uddannelsen og af studieturen. Projektarbejde tilfører arbejdspladserne en systematik og analytisk tænkning og sikrer i bedste fald et vel gennemarbejdet udviklingsarbejde. Hvis dette bliver koblet med en helhedsorienteret lokalsamfunds - tankegang i form af involvering af flere aktører, vil den enkelte arbejdsplads have udviklet sine kompetencer i retning af at inddrage lokalsamfundet i op - gaveløsningen. AI-undervisningen sigtede på at inspirere deltagerne til en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere og lokalsamfund. Hvis dette udvikler sig som bærende tankegang, rummer det mulighed for at udvikle en højere inddragelse af borgerne på forskellige niveauer individuelt, gruppevis og i lokalsamfundet. Det væsentligste formål med undervisning i kulturforståelse og kommunikation var at bidrage til en skærpelse af deltagernes opmærksomhed på, hvordan de selv tænker og kommunikerer i mødet med en anden kulturel baggrund. Der er altså tale om reflekterende undervisning, som der ikke umiddelbart kan aflæses resultater af. En deltager formulerede det sådan: Selv om jeg har haft det tidligere og arbejder med det til daglig, er det rigtig vigtigt for mig at få gennemgået det igen på en lidt anden måde, for hver gang får jeg lidt mere med hjem! Studieturen var en stor succes for begge hold. Deltagerne gav udtryk for at have fået meget inspiration, og i nogle tilfælde koblede besøgene sig direkte på den undervisning, som var foregået i uddannelsen. En af de store inspirationer var borger- og brugerinddragelsen, som både på systemplan og i de projekter, vi Oversigt over projekter / Hold 2 Projekt 6: Dus med dansk på Vollsmose Bibliotek Idé: At åbne en sprogcafé i Vollsmose Bibliotek, hvor frivillige danskere stiller sig til rådighed som samtalepartnere for beboere fra etniske minoriteter. De frivillige findes i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Status: Projektet realiseres som et 3-årigt projekt, med start 1. august Projekt 7: Forprojekt Sunde valg Idé: At undersøge om der er interesse, vilje og kraft til at starte et projekt, der skal støtte børn med vægtproblemer i at træffe sunde valg. Formålet er at skabe et grundlag hos ledelse og kolleger for gennemførelse af projektet. Status: Forprojektet er i gang og forventes afsluttet i november Projekt 8: Frivillige på Ældrecenter Øst, Moselunden Idé: At engagere frivillige i at tilbyde aktiviteter og socialt samvær til gavn for de ældre i Moselunden. Formålet er at øge livskvaliteten for de ældre og at udvikle en kultur for frivilligt arbejde i centeret. Status: Forberedelsesfasen er afsluttet, og projektet går i gang til august Projekt 9: Guiden Idé: En beskrivelse og visuel guide til kommunale medarbejdere, der især arbejder med voksne på overførselsindkomst og/ eller børnefamilier bosat i Vollsmose. Formålet er at give medarbejdere et overblik over aktuelle og potentielle offent - lige instanser og kontorer, der kan være involveret i en families sags behandling. Status: Projektet er blevet forelagt koordinatoren for Netværk Vollsmose, en netbaseret oversigt over professionelle aktører i Vollsmose, der har vist interesse for idéen. Projekt 10: Frivillighed i Vollsmose Idé: At udarbejde et refleksionskatalog med opmærksomhedspunkter i arbejdet med frivillige. Formålet er at samle erfaringer og overvejelser, som er vigtige i arbejdet med frivillige, for at andre kan få gavn af dem. Status: Projektet er i gang, og der er etableret et samarbejde med Odense Kommunes frivillighedskonsulent om at gøre arbejdet færdigt og brede det ud til hele kommunen. 18

19 besøgte, var en fremherskende værdi. I evalueringerne svarer mere end 75% af deltagerne, at de har lært noget om forskellige måder at praktisere borger- og brugerinddragelse på. Refleksion over outcome De mere vedvarende mål, der er sat op for uddannelsen, kan ikke forventes at manifestere sig umiddelbart i tilknytning til uddannelsesforløbet. Det er en længere tids påvirkning, der skaber vedvarende for - andring. Derfor er det vigtigt ikke at fokusere på det konkrete out-put som det vigtigste resultat. For at skabe forandring skal der både udvikle sig et nyt fokus for den enkelte medarbejders faglighed, og flere andre faktorer skal forandre sig sammen, for at det kan have virkning. I denne sammenhæng er den kommunale måde at organisere sig på særlig vigtig, og det vil være en fordel, hvis flere aktiviteter i organisationen spiller sammen om det overordnede mål, således at forandringen ikke kun hviler på den, der deltager i uddannelsen. Erfaringer om læring siger, at hvis deltagerne har haft en oplevelse af at have lært noget nyt, så forandrer de også deres adfærd. Forandringerne kan imidlertid komme til udtryk i det små, i dagligdags praksisser og handlinger, som måske ikke engang den enkelte deltager selv er bevidst om. Ved at følge op på læringen, f.eks. gennem interviews, bidrager man til, at den kan fordybes. Vurdering af outcome Ud over udviklingen af netværk betragtede mange deltagere projektarbejdet og Appreciative Inquiry som vigtig læring for dem. Langt de fleste har fået læring, som de synes, de kan overføre til deres arbejdssituation. Det kan tyde på, at netop disse to faglige metoder og tankegange er det vigtigste outcome af uddannelsesforløbet på længere sigt. Det er altså sandsynligt, at uddannelsesforløbet vil have en afsmittende effekt på udviklingen af sam - arbejdet med borgerne og lokalsamfundet i den fremtidige opgaveløsning i Odense Kommune. Samlet vurdering og anbefalinger Vurdering Deltagerne har været tilfredse med uddannelsesforløbet og oplever, at de har kunnet tage læring med sig til deres daglige arbejdssituation. Uddannelsen har produceret et antal projekter som nye ideer, der involverer borgerne i Vollsmose, og/ eller sigter på at forbedre vilkårene for dem. Nogle af projekterne er allerede gennemført, andre er i gang og endnu andre afventer bevilling. Det vurderes, at mere end 2/3 af projekterne vil blive gennemført i en eller anden form. Netværket blandt ansatte i Vollsmose er blevet styrket både gennem basisgrupperne, projektarbejdet og studieturen, og mange deltagere er kommet tættere på kolleger, de ellers ikke havde øje for. Netop netværksdannelsen vurderes af de fleste deltagere som det vigtigste udbytte ved uddannelsen. Udbyttet i form af øget borgerinddragelse og helhedsorientering i lokalsamfundet kan ikke vurderes endnu. Men de kompetencer og værktøjer, som deltagerne har fået mest ud af projektarbejde og Appre ciative Inquiry er værktøjer, der kan udvikle disse tankegange. Det må antages, at det vil have en afsmittende effekt i deltagernes praksis. Borgerinddragelse og helhedsorientering er værdier, der skal defineres og praktiseres i basisorganisationen, og de påvirkes af den måde, man organiserer arbejdet på. Der er ikke noget, der tyder på, at deltagerens basisorganisation har forandret sig under uddannelsesforløbet. Det havde været hensigtsmæssigt, hvis man havde drøftet, på hvilken måde basisorganisationen også skulle arbejde hen imod den ønskede forandring. Ellers er det alene op til den enkelte medarbejder at skabe forandringen. Studieturen har været et højdepunkt for deltagerne, og især projekternes arbejde med borgerinddragelse var en stor inspiration. Det er afgjort værd at ofre ressourcer på en studietur, fordi der kommer så meget inspiration og netværksdannelse ud af at være af sted sammen. Interkulturel forståelse og kommunikation var et af hovedtemaerne på uddannelsen. Temaet hører afgjort 19

20 hjemme i en bydelsudvikleruddannelse. Generelt er der dog behov for at øge kvalificeringen inden for dette felt i form af intensiv uddannelse og træning af de medarbejdere, der arbejder med opgaver i multikulturelle bydele. Det kan ikke forventes, at borgerne i Vollsmose generelt og umiddelbart vil kunne mærke, at uddannelsesforløbet har fundet sted. Men det må forventes, at nogle af deltagerne vil praktisere deres kommunika - tion og samarbejde med borgerne på en ny måde, som borgerne vil kunne mærke i form af en højere grad af anerkendelse og inddragelse. Endelig skal det nævnes, at uddannelsen rummer mulighed for at udvikle samarbejdet mellem den kommunale forvaltning, boligorganisationerne og andre aktører i bydelen. De få deltagere, der ikke var ansat i Odense Kommune, fik angiveligt rigtig meget ud af netværket. Det bør overvejes, hvordan man fremover kan organisere og udbyde uddannelsen, så dette formål tilgodeses bedst muligt. Anbefalinger Nedenfor angives nogle anbefalinger, der er kategoriseret efter de fire formål med uddannelsen. Formålet med nogle af anbefalingerne er at fastholde og udvikle erfaringer og læring fra det gennemførte forløb, og andre retter sig mod igangsætning af nye bydelsudvikleruddannelser. Anbefalinger vedrørende borgerinddragelse 1. Borgerinddragelse som systemværdi I den kommunale organisation bør inddragelse af borgerne i opgaveløsningen være en del af værdigrund - laget; det bør således understøttes, at borgerinddragelse bliver en naturlig del af den kommunale praksis. Dette skal kunne aflæses både i udbuddet af kurser til medarbejderne og i de succes- og måleparametre, der opstilles for evalueringen af praksis. Og det skal kunne aflæses i de forventninger, der stilles til borgerne, som også skal lære og vænne sig til at blive inddraget. Der er altså både brug for, at man fra ledelsesmæssig side aktivt prioriterer og initierer initiativer til en øget borgerinddragelse og at borgerinddragelse bliver en fælles værdi på tværs af hele den kommunale organisation. 2. Udvikling af borgerinddragelse i fællesskab i organisationen Ved opstart af et bydelsudviklerforløb kan der med fordel sættes flere aktiviteter i spil i organisationen, 20

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere