Psykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Psykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering"

Birgitte Bagge
5 år siden
Visninger:

1 Psykologikonferencer i foråret Fredag d. 15. februar 2013 v. Britt Riber (pdf version modificeret af Rod Moore) Videosupervision Opsamling på midtvejsevaluering Konflikthåndtering og gruppedynamikker Mandag d. 11. marts behandlergruppe A kl behandlergruppe 1 - AUD B kl behandlergruppe 2 - AUD B kl behandlergruppe 3 - AUD B kl behandlergruppe 4 AUD B Onsdag d. 13. marts behandlergruppe D kl behandlergruppe 13 AUD B Kl behandlergruppe 14 AUD B Kl behandlergruppe 15 AUD B Kl behandlergruppe 16 AUD B Tirsdag d.19. marts behandlergruppe C Kl behandlergruppe 9 Aud 5 Kl behandlergruppe 10 Aud 5 Kl behandlergruppe 11 Aud 5 Kl behandlergruppe 12 Aud 5 Torsdag d. 21. marts behandlergruppe B Kl behandlergruppe 5 BØ SEM Kl behandlergruppe 6 BØ SEM Kl behandlergruppe 8 BØ SEM Kl behandlergruppe 7 BØ SEM

2 22. februar kl BØ SEM Behandlingsgrupper 1-4 Gruppe fremlægger 22. februar kl BØ SEM Behandlingsgrupper 5-8 Gruppe fremlægger 1. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper 9-12 Gruppe fremlægger 1. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper Gruppe fremlægger 8. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper 5-8 Gruppe fremlægger 8. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper 1-4 Gruppe fremlægger 15. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper Gruppe fremlægger 15. marts kl BØ SEM Behandlingsgrupper 9-12 Gruppe fremlægger Undervisningens omfang og form Undervisningens indhold Psykologikonference Ønsker til forårets undervisning? Når virkeligheder mødes hvorfor konflikt? Konflikt og trappen Syn på konflikt Undgåelse Forståelse Håndtering Roller og forventninger Dialog som redskab Grænser Tilpas teori Tegneøvelse god og lærerig Godt med øvelser gerne flere Gode diskussioner og åbne debatter Psyk-konference førte til konkrete ideer og aftaler Flere af vores egne oplevelser For meget teori Tegneøvelse for let Færre øvelser Diskussioner går i selvsving Psyk-konference for ukonkret Inddrag videoklip Underviser opfinde cases

3 7. Polarisering 6. Åben fjendtlighed 5. Fjendebilleder 4. Samtale opgives 3. Problemet vokser 2. Personificering 1. Uoverensstemmelse 7. Polarisering etablere kontakt (mediator) 6. Åben fjendtlighed Vil du være det? 5. Fjendebilleder Vil du have dem? 4. Samtale opgives genoptages 3. Problemet vokser neutraliseres 2. Personificering taler i Jeg oplever.. 1. Uoverensstemmelse enige om problemformulering, måske ikke løsningen Chance for at konflikt nedtrappes, hvis man.. Optrappes, hvis man Komme med du -udtalelser/vurderinger Afbryder Udviser uinteresseret kropssprog, f.eks. ser væk Stiller anklagende spørgsmål Kritiserer negativt og personligt Generaliserer Fokuserer på fortiden Fokuserer på social status indenfor gruppen Benægter andre synspunkter fokuserer på problemet (nonpersonlig problemstilling) kommer med Jeg oplever.. -udtalelser lytter og lader den anden tale færdig udviser interesseret, lyttende kropssprog stiller åbne spørgsmål viser forståelse Jeg forstår, at du er specifik og konkret med evt. kritik fokuserer på nutid/fremtid Du kan blive bedre til.. fokuserer på behov og interesser for alle i gruppen anerkender studerendes udmærkelser og indsats med rosende udtalelser så tit som muligt Konflikt er negativt Bør undgås Fører kun til ubehageligheder Konflikt er positivt Naturligt vilkår for grupper Fører til forandring og udvikling Kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt visse konflikter dør en naturlig død, og det er ikke alle modsætninger, man behøver at gøre noget ved Ulempen ved at undertrykke konflikter er, at det bruger energi, og at låget ikke holder tæt, så de dukker typisk op på en ukontrolleret måde senere Undvigelse bliver let en del af problemet i stedet for en del af løsningen

4 Systemets problem (interessemodsætning) Problemets system (social konstruktionisme) Direkte dialog med den konflikten gælder Indirekte: Taler om problemstilling med fortrolige frem for at tale med den, som konflikten omhandler Afklaring omkring egne følelser og holdninger Forberedelse af tilgang til og håndtering af konflikt direkte konflikthåndtering Til enhver rolle tilknytter sig et sæt af forventninger til og normer for adfærd Vi fastholder og bidrager til hinandens roller Tilpasser os ved at øge eller mindske karakteristika Rolleoverbelastning er karakteriseret ved, at en person har så mange forskellige roller, at det er svært at handle i enkelte situationer Rollekonflikt opstår, når der er forskellige og samtidigt modstridende forventninger til en rolleindehaver Rolletvetydighed opstår, når det er uklart, hvilke forventninger, der gælder for en bestemt rolleindehaver (Haslebo, 2004) POTENTIELLE FORVENTNINGER FRA PATIENT Professionalisme Kvalitetsarbejde Effektivitet Omsorg Ro Tid POTENTIELLE FORVENTNINGER FRA GRUPPELÆRER: Ydmyghed Hierarkisk ulighed (forskellig grad) Forberedelse Præstation teoretisk og praktisk Lærende/nysgerrig forholdemåde Konflikt opstår når menneskers udtalte eller uudtalte forventninger til hinanden skuffes (Alrø & Kristiansen, 2004) Dialogen forstås som et konfliktforebyggende redskab, da det har til formål at skabe gensidig forståelse (Madsen, 1998)

5 Dialogen defineres som kommunikation, der er gennemsyret af bestræbelsen på at nå frem til gensidig forståelse (Madsen, 2000) A s forhold til C C Det fælles tredje Sag, indhold, tema B s forhold til C Med dialogisk forholdemåde menes, at der er en fælles forpligtigelse på at skabe overensstemmelse i kommunikationen (Madsen, 1996) A B Den ene Den anden Forholdet mellem A og B - A og B forholder sig både til C, til forholdet imellem A og B og til sig selv Indholdskommunikation (IK) er udveksling af budskaber om det fælles tredje (emnet, der omtales) Forholdskommunikation (FK) forekommer analogt og sideløbende med IK og omhandler parternes roller overfor hinanden. FK kan overskygge IK, specielt når der er stridighed og usikkerhed/uenighed om og i parternes indbyrdes forhold. SAMARBEJDENDE STIL: Partere frem for modstandere, hvis mål er en acceptabel fælles løsning, hvor ingen lider for store tab. Dynamisk vekselvirkning mellem krav og hensyn. Dialogisk diskussion Bestræbelse på at opnå gensidig forståelse KONKURRERENDE STIL: Konfrontation, overtalelse & pres Mistro Defensiv kommunikation Begrænset åbenhed overfor den anden => manglende indsigt i fælles fordele Bag standpunkter (holdninger/meninger) ligger interessen grunden til, at vi har standpunktet. Interessesprog: ønsker, behov, frygt, bekymring underliggende interesser i konflikten Jeg-fokus Interesser kan være fælles, modstridende men ligeledes kompatible (ikke fælles, men heller ikke modstridende kan sameksistere) her ligger potentielle løsningsmuligheder At give udtryk for egne oplevelser, ønsker og behov, frem for meninger om andres fejl og mangler: Eks: Jeg har behov for anerkendelse for mine succeser samt en konkret og konstruktiv feedback frem for Jeg synes, du har en dårlig måde at give kritik på du har kun fokus på det negative Gennemsigtighed: erkendelse og kommunikation om intentioner, motiver og følelser (digitalisering af analoge budskaber)

To potentielle standpunkter på samme situation: Gruppelære: Den studerende

Studerende: Gruppelæreren er upædagogisk og nedværdiger mig foran min patient det

vigtigt for mig og den vejledning, jeg skal give, at den studerende er forberedt

patient og ikke miste ansigt foran vedkommende for at kunne udføre den optimale

godt i kommunikationen/vejledningen. Hvad gør behandleren der virker godt?

6 To potentielle standpunkter på samme situation: Gruppelære: Den studerende forbereder sig ikke tilstrækkeligt det er ansvarsløst, og det skal siges højt Studerende: Gruppelæreren er upædagogisk og nedværdiger mig foran min patient det er respektløst Kompatible ønsker og behov bag standpunkterne: Gruppelærer: Det er vigtigt for mig og den vejledning, jeg skal give, at den studerende er forberedt Studerende: Jeg har behov for at vedligeholde mit professionelle forhold til min patient og ikke miste ansigt foran vedkommende for at kunne udføre den optimale behandling Anerkendende team Har til opgave at være opmærksomme på, hvad der går godt i kommunikationen/vejledningen. Hvad gør behandleren der virker godt? Idé team Har til opgave at reflektere åbent over, hvad behandleren kunne have gjort anderledes, og hvordan dette evt. ville virke Hvilke andre måder kunne behandleren have grebet situationen an og hvad tror du så der var sket? Er der ressourcer der ikke bliver udnyttet?

Relaterede dokumenter

Dagens program. Jeres indsats. Midtvejs-evaluering

Dagens program. Jeres indsats. Midtvejs-evaluering Dagens program Opfølgning på midtvejsevaluering 3. Februar 2012 v. Britt Riber Forårets undervisning Opfølgning på sidste forelæsning Konflikthåndtering og gruppedynamik Midtvejs-evaluering Undervisningens