Forslag fra arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet

Transkript

1 Forslag fra arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet Forslag fra arbejdsgruppen: Gensidige forventninger... 2 Forslag fra arbejdsgruppen: Inklusion i Børnehøjde... 8 Forslag fra arbejdsgruppen: Kompetenceudvikling - opkvalificering Forslag fra arbejdsgruppen: Overgange i børns liv Forslag fra arbejdsgruppen: Støttetilbud, ressourcecentre-kompetencecentre Forslag fra arbejdsgruppen: Tidlig indsats i alder Forslag fra arbejdsgruppen: Tidlig indsats - ved bekymring Forslag fra Faktagruppen Forslag fra arbejdsgruppen K-Fora / Inklusionsfora December 2012 NB Forslaget fra arbejdsgruppen "Fælles sprog, fælles metoder og fælles redskaber" er ikke med her, da det er ved at blive implementeret. Forslaget fra arbejdsgruppen "K-Fora" har været præsenteret for styregruppen i oktober 2012.

2 Forslag fra arbejdsgruppen: Gensidige forventninger Kort om forslaget Arbejdsgruppen har foreslået, at alle enheder skal arbejde med gensidige forventninger ud fra fælles værdier. Forslaget er delt op i en tekst som er ens for alle enheder og en tekst som enhederne selv skal formulere - med udgangspunkt i fællesteksten. Der er fokus på, at inklusion handler om alle børn og at der er et tæt samarbejde med forældrene. Det foreslås at alle enheder løbende skal arbejde med gensidige forventninger og at den formulerede tekst indarbejdes i velkomstfolder, virksomhedsplan etc. Det foreslås, at der udpeges kontaktpersoner, som skal hjælpe med at arbejde med gensidige forventninger. Da arbejdet med gensidige forventninger i høj grad handler om kommunikation, foreslås det at alle enheder introduceres til kommunikationsplanlægning. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der udarbejdes et inspirationskatalog til arbejdet med gensidige forventninger. Flere i arbejdsgruppen har tilkendegivet, at de godt vil være med til at udarbejde inspirationsmateriale, hvis Styregruppen beslutter at arbejde videre med forslaget. Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Det nye i forslaget er, at alle enheder skal arbejde med gensidige forventninger ud fra et fælles værdisæt. Side 2

3 Forslags-skabelon til Projekt Inklusionsstrategi Gensidige forventninger mellem forældre, dagtilbud og skoler Gruppens deltagere: Birgitte Wittendorff, Lisbeth Robdrup, Jane Jensen, Kent Petersen, Morten Lai Knudsen, David Seebach, Ulrik Jessen, Finn Brunberg, Richo Jensen, Hafsteinn Sigurdsson, Christina Coppa, Liselotte Bak, Bjørn Wichmand, Line Lanz, Theresa Kjærulff og Per Petersen. Tovholder på gruppen: Lars Løgstrup. Dato for afslutning af gruppens arbejde: 13. december 2012 Side 3

4 Gruppens kommissorium Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til en ramme for samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler. Rammen kan indeholde følgende, som blev formuleret på lederseminaret den 26. og 27. januar: Værdien af inklusion skal tydeliggøres for både professionelle og forældre Inddragelse af forældre skal ske gennem en åben, imødekommende og anerkendende dialog. Det kræver udvikling af metoder og rammer for den gode og fordomsfri dialog og inddragelse af forældrene som eksperter på eget barn og fælleskabets børn Alle forældre bidrager til alle børns trivsel Undervisning i udskolingen/ungdomsuddannelse Vordende mødre i institutionen, praktik, mødregrupper i vuggestuen, potentielle forældre Vi ønsker et aktivt og velfungerende forældresamarbejde, som understøtter skolens og institutionens virke Kan være stort fremmøde til forældrearrangementer Øget social trivsel i gruppen (måske ud fra særligt index) Uddannelse af trivsels-forældre (forældre back-up) Tryghedsskabende dialog med forældre At der i alle skoledistrikter skal være personale der har uddannelse i og erfaring med konfliktmægling/mediering. Vi skal acceptere konflikten som en del af livet Tydelighed og krav i samarbejdet Forældreguides kan udarbejdes Klar rollefordeling Alles forståelse for de processer der sker- og egen rolle i processerne Indsatsen skal ses i alle miljøer (både ude og hjemme i skole/institution/fritid/hjemme) Forslaget skal indeholde en tids- og implementeringsplan. Forslaget afleveres til styregruppen i projektets forslags-skabelon, og gruppen præsenterer forslaget for styregruppen. Arbejdsgruppens overvejelser omkring opgaven På arbejdsgruppens første møde gav Finn et oplæg hvoraf det fremgik, at der er en sammenhæng mellem problem, problemets størrelse og samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre. Der er en tendens til, at børn mistrives, når forældre, pædagoger og lærere mistrives med hinanden. Det er derfor vigtigt, at der er en alliance mellem disse. Arbejdsgruppen har drøftet om der skal udarbejdes en længere og mere detaljeret beskrivelse af, hvordan der skal arbejdes med gensidige forventninger - eller om der skal udarbejdes et værdisæt som alle enheder skal arbejde ud fra. På arbejdsgruppens 2. møde blev det besluttet at arbejde videre med følgende overordnede struktur: En ramme Et antal værdier (se på vision 2020) Forventninger Inspirationskatalog Side 4

5 Der blev til arbejdsgruppens 3. møde udarbejdet et forslag med udgangspunkt i ovenstående. Arbejdsgruppens holdning til forslaget var, at det skulle være mere enkelt og at der var behov for at drøfte yderligere. Holdningen var, at der skal være fokus på det jordnære hverdagsliv. Det er vigtigt at det signaleres, at det ikke kun handler om ens eget barn. Det handler om fællesskabet. Endvidere var holdningen, at vi skal være tydelige på værdier og ikke være så forsigtige. På mødet blev der endvidere hentet inspiration fra bl.a. Rungsted Skole og fra Hald Ege Børnehave (Viborg Kommune). Her bliver der f.eks. arbejdet med gensidige forventninger/værdier på følgende måde: Det gør vi fordi ; Her i huset betyder det ; Forældre skal derfor Det blev endvidere besluttet, at vi skal bruge ord som alle forstår, at vi skal arbejde med værdien i værdien og opstille en guide hvordan der skal arbejdes med værdierne. På arbejdsgruppens 4. og 5. møde blev der arbejdet videre med de værdier som var drøftet på de tidligere møder og den inspiration der var indhentet fra andre kommuner. Arbejdsgruppen har haft mange og lange drøftelser af, hvordan der kan arbejdes med gensidige forventninger i daginstitutioner og på skoler. Der er drøftet mange værdier og holdninger, og arbejdsgruppen har erfaret, at det er en udfordrende og tidskrævende opgave, at arbejde med værdier og gensidige forventninger. Det tager tid at tale sig ind på hinanden og arbejde sig hen imod en fælles forståelse. Denne erfaring har arbejdsgruppen fundet vigtigt at give videre, når der i fremtiden skal arbejdes med gensidige forventninger i dagtilbud og skoler. Arbejdsgruppens forslag til styregruppen Arbejdsgruppen foreslår, at alle enheder skal arbejde ud fra følgende sætninger og værdier, og at de ud fra dette, skal formulere egen tilgang til disse, herunder hvad forældre kan forvente og hvad der forventes af dem. Forslaget er delt op i en tekstdel som er fælles for alle enheder og en del som den enkelte enhed selv skal arbejde med og formulere: Tekst som gælder alle enheder: Forældre og ansatte på børneområdet i Helsingør kommune er enige om, at inklusion handler om os alle. Det betyder at vi har forventninger og vilje til hinanden også når det bliver svært. Det handler om gensidig respekt. Det er vigtigt at vi respekterer hinanden. Det gør vi fordi: Respekt betyder anerkendelse af den enkelte. Anerkendelse betyder selvværd for den enkelte. Selvværd betyder selvtillid, tillid og tryghed for den enkelte. Selvtillid, tillid og tryghed skaber respekt overfor andre. Tekst som hver enhed skal arbejde med: I (navn på daginstitution/skole) betyder det, at (f.eks.: I Tikøb Skole betyder det, at der er plads til alle børn og at der er god trivsel). Side 5

6 For personalet betyder det, at (skal både være rettet mod børnene og deres forældre) (f.eks.: For personalet betyder det, at vi forholder os aktivt til hvert enkelt barn og deres forældre). For forældrene betyder det, at (skal både være rettet mod enheden og alle børn).. (f.eks. For forældrene betyder det, at de skal være loyale overfor vore værdier og vores praksis med at sikre, at alle børn er vigtige i fællesskabet) Det foreslås, at alle enheder løbende arbejder med gensidige forventninger og at de indarbejder ovenstående fællestekst og den individuelle tekst, i alt relevant informationsmateriale (velkomstpjecer, virksomhedsplaner etc..). Da arbejdsgruppen har erfaret, at det er en længere proces at arbejde med gensidige forventninger og værdier, foreslås det, at der i forbindelse implementeringen udarbejdes et inspirationskatalog til at dette arbejde. Arbejdsgruppen vil derfor foreslå, at såfremt Styregruppen beslutter, at der skal arbejdes efter ovenstående model, så vil arbejdsgruppen mødes i februar 2013 for at udarbejde et inspirationskatalog. Arbejdsgruppen peger på, at god kommunikation er meget vigtig i arbejdet med gensidige forventninger og værdier. Arbejdsgruppen vil derfor pege på, at der i forbindelse med implementering af denne del af projektet, bliver givet en introduktion til kommunikationsplanlægning, herunder Diamanten (Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard). Arbejdsgruppen vil yderligere pege på, at der med den nye organisering af skolerne, er lang vej fra bestyrelserne ud til enheder og forældre. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der udpeges kontaktpersoner, som skal medvirke til at understøtte arbejdet med gensidige forventninger og fælles værdier. Da erfaringen er, at erfaringsudveksling er en god måde at udvikle på, foreslås det, at der oprettes en side på f.eks. kommunes hjemmeside, hvor ansatte og forældre kan udveksle erfaringer med arbejdet omkring gensidige forventninger. Arbejdsgruppens risikovurdering af forslagets succes STYRKER i kommunen i forhold til forslaget (Styrke er det kommunen er god til, nogle karakteristika, der giver forslaget en god slagkraft ) Styrker samarbejde mellem forældre og pædagogiks personale. Styrker fællesskabet i de enkelte enheder. Giver et bedre psykisk arbejdsmiljø. Giver accept af forskelligheder. Giver et bedre børnemiljø. UDFORDRINGER i kommunen i forhold til forslaget (Svaghed er noget kommunen ikke har, eller noget kommunen gør dårligt og som kan være en svaghed i forhold til forslagets succes) Den enkelte enhed kan opfatte forslaget som en indblanding i egen praksis. Forslaget kan give et mangelsyn f.eks. I skriver at hvordan kan det så være? Det kræver meget tid at arbejde med gensidige forventninger og fælles værdier Side 6

7 Giver plads til ejerskab. Giver en bedre dialog. MULIGHEDER i omverdenen i forhold til forslaget (Mulighederne i omverdenen kan være mange eller få. Er der nogle set i forhold til forslaget) TRUSLER i omverdenen i forhold til forslaget (Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer forslagets implementering eller succes) Kan udbredes til hele kommunen. Kan bruges til markedsføring. Medvirker til at give gode samfundsborgere. Manglende accept af vores fællesskabsdefinition. At vi ikke får alle i tale. Bestyrelsernes gennemslagskraft (primært rettet mod de store skoler) Arbejdsgruppens forslag til tids- og implementeringsplan Arbejdsgruppen mener, at arbejdet med gensidige forventninger og fælles værdier, er en af grundstenene i arbejdet med inklusion. Det er derfor vigtigt, at dette arbejde sættes i gang hurtigt efter en beslutning. De enkelte enheder skal efterfølgende skrive deres egne formuleringer og indarbejde dem i relevant informationsmateriale. Det foreslås, at enhederne de første 6 måneder efter en beslutning, skal arbejde intensivt med gensidige forventninger og fælles værdier og arbejdet med gensidige forventninger, skal være et fast punkt på bestyrelsesmøder, A-MED og C-MED i minimum et år efter beslutning. Herefter skal der løbende arbejdes med dette. Arbejdsgruppen mener, at det vil være en stor hjælp for alle enheder, at der udarbejdes et inspirationskatalog til, hvordan der kan arbejdes med gensidige forventninger og fælles værdier. I inspirationskataloget vil bl.a. indgå forslag til kommunikationsplanlægning herunder Diamanten. Arbejdsgruppen foreslår i forlængelse heraf, at der i tilbydes undervisning i kommunikationsplanlægning med udgangspunkt i Diamanten. Arbejdsgruppen vil gerne udarbejde et inspirationskatalog, såfremt Styregruppen ønsker det. Arbejdsgruppens forslag til hvad der bør medtages i en evaluering af denne del af projekt Inklusion 2015 Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med arbejdsgruppens forslag, skal der følges op på om alle enheder har formuleret og indarbejdet formuleringer i alt relevant materiale. Det foreslås at der følges op efter 6 måneder og 12 måneder. Derefter følges der op årligt. Side 7

8 Forslag fra arbejdsgruppen: Inklusion i Børnehøjde Kort om forslaget Forslaget fra arbejdsgruppen indeholder: 1. Forslag til pædagogisk tilgang (struktur, planlægning med mål og indhold; fleksible børnefællesskaber; læringsmiljø) 2. Inspirationskatalog 3. Forslag til opkvalificering. ex. oplægsholdere, undervisning, videndeling i netværksgrupper og litteratur. Forslaget til pædagogisk tilgang rummer en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke grundholdninger og elementer en inkluderende pædagogik bør indeholde, herunder menneskesyn. Inspirationskataloget indeholder en række inspirationsspørgsmål, som den enkelte enhed kan anvende i arbejdet med inklusion. Med hensyn til opkvalificering, foreslås det, at alle lærere og pædagoger skal undervises i inklusionspædagogik og at det skal ske på blandede hold, så kærere og pædagoger dels får en fælles tilgang og dels får indsigt i faggruppernes tilgang til emnerne. Der er peget på en række bøger som kan være relevante at undervise efter. Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Det nye i forhold til eksisterende praksis er, at alle relevante fagpersoner skal undervises i og efterfølgende praktisere inklusionspædagogik i arbejdet med børn i dagtilbud og skoler. Endvidere er det nyt, at undervise pædagoger og lærere på blandede hold med det mål at øge kendskabet til hinandens arbejde og pædagogiske tilgang. Side 8

9 Forslags-skabelon til Projekt Inklusionsstrategi Inklusion i børnehøjde Gruppens deltagere: Anne-Marie Schæffer, Sanne Gudmann, Tina Arneberg, Helle Grangaard, Thomas Steffin og Vibeke Max Andersen. Tovholder på gruppen: Lars Løgstrup. Dato for afslutning af gruppens arbejde: 11. december 2012 Side 9

10 Gruppens kommissorium Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til, hvordan der kan arbejdes med inklusion i børnehøjde. Understøttelse af børns venskaber, f.eks. Humlebæk skole, Body. Forslaget skal indeholde en tids- og implementeringsplan. Forslaget afleveres til styregruppen i projektets forslags-skabelon, og gruppen præsenterer forslaget for styregruppen. I arbejdet kan indgå de 4 sprogkoner som er besluttet i forbindelse med formulering af rammen til inklusionsstrategi i Helsingør Kommune. Arbejdsgruppens overvejelser omkring opgaven Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i forskning som viser, at organisering af det pædagogiske arbejde kan åbne mulighed for nærhed, omsorg, indholdsbestemt dannelsestænkt engagement og læring. Derved forstærkes graden af pædagog/barn relationen og muligheden for at kunne arbejde i mindre børnegrupper for derved skabe deltagelse i meningsfulde fællesskaber for alle børn. Med udgangspunkt i ovenstående og i kommissoriet, har arbejdsgruppen valgt at strukturere sit forslag ud fra følgende disposition: Forslag til pædagogisk tilgang (struktur, planlægning med mål og indhold; fleksible børnefællesskaber; læringsmiljø) Inspirationskatalog Forslag til opkvalificering. ex. oplægsholdere, undervisning, videndeling i netværksgrupper og litteratur. Arbejdsgruppens forslag til styregruppen 1. Forslag til pædagogisk tilgang Det foreslås, at der i Helsingør Kommunes arbejdes med inklusion ud fra følgende principper: 1.1 Inklusion er ikke en metode men et menneskesyn om forholdet individ/fællesskab i en global verden. Inklusion er karakteriseret ved at: være til stede (adgangsmuligheder) at være med (social deltagelse i anerkendte positioner) at lære (fagligt udbytte) at udvikle positive selvbilleder (selvtillid, selvrespekt og selvværd) En inkluderende pædagogik tager ansvaret for at skabe muligheder for, at alle børn/elever kan finde sig til rette. En inkluderende pædagogisk praksis tager et socialt blik på samspillet mellem børn indbyrdes eller mellem børn og voksne, og prøver at finde ud af hvorfor barnet/eleven ikke kan finde sig til rette i fællesskabet. Det er ikke barnet i sig selv, der er problemet, men de handlemuligheder, barnet tilbydes og fællesskabets beskaffenhed. Side 10

11 1.2 Inklusion omfatter og inddrager alle børn. Det er vigtigt at rette opmærksomheden på hvordan vi italesætter børn, så børnene ikke identificeres med en bestemt adfærd (hende der slår/driller) eller gennem en diagnose (AHD, AKT eller lign.) Begge dele er et vilkår og ikke en del af barnets identitet. Alle børn har særlige forudsætninger ikke særlige behov, når vi italesætter det som særlige behov er vi med til at udskille en gruppe børn. Vi skal blive bedre til at se forskeligheden som en styrke og ikke som en mangel. 1.3 Deltagelse og læring i fællesskaber børn er medskabere af hinandens betingelser for udvikling og læring. Inkluderende pædagogik arbejder ud fra et socialt og praktisk læringsbegreb, hvor konstruktiv deltagelse i læringsfællesskaber er alfa og omega i barnets udvikling. Læring finder sted i et socialt samvær, og det som børnene er forhindret i at deltage i, kan de ikke lære noget om. Man kan kun tilegne sig social kompetence, ved at være en del af et eller flere fællesskaber. Hverken lærere eller pædagoger kan være kompenserende for børns manglende deltagelse i børnefællesskaber Børn i udsatte positioner. En udsat position er en ufrivillig position med ikke deltagelse. Det er ikke noget barnet selv vælger, ingen børn er udenfor fællesskabet fordi det er det de ønsker, men fordi der ikke er handlebetingelser, som giver dem mulighed for at deltage Børn er medskabere af hinandens betingelser for udvikling og læring. Drivkraften i børns udvikling ligger i interessen for hinanden. Derfor er det vigtigt, at de voksne som er omkring børnene, har fokus på at skabe fællesskaber, som er differentierede og fleksible. Som et alternativ til de store fællesskaber, er det vigtigt at indrette små fleksible fællesskaber, men aldrig som et permanent tilhørsforhold for barnet. Det er de individuelle egenskaber hos barnet, som skal give afsæt for deltagelse i de fællesskaber, som har betydning for barnet at være en del af (signifikante fællesskaber). Der er to typer af børnefællesskaber: Aktivitetsfællesskabet hvor det er aktiviteten, der er drivkraften og grundlaget for fællesskabet. I et aktivitetsfællesskab skal man have noget at byde på. Relationsfællesskabet, hvor det er relationen (at være samen med nogle bestemte) der er centralt. I et relationsfællesskab kan det være vanskeligt for pædagoger/lærere at gribe ind. Ønsket om at være sammen med nogen bestemte er mere styrende for børns adfærd, end det de er sammen om. Deltagelse i fællesskabet er det vigtigste. For at kunne begå sig i en skole- eller institutionskultur skal barnet kunne: Markere sig Indordne sig Beherske skift på den sociale arena Begrunde sine valg og handlinger Skifte relationer og kontekster Være aktiv på rette sted, i rette tid og på rette måde Kravene til disse kompetencer er varierende i forhold til barnets alder, men de er til stede. 1.4 Voksenkompetencer og børns læring En god voksen er dygtig til: Side 11

12 Relationer evner at etablere sociale relationer til og mellem børnene Regelledelse evner klart og eksplicit at udtrykke hvilke regler, der gælder for stuens/klassens arbejde og dermed understøtte at børnene lidt efter lidt overtager disse regler (stue- /klasserumsledelse) Faget sagen evner at være over sine faglige områder, f.eks. friluftsliv og sætte det i relation til børnenes forudsætninger Evne til fagligt at reflektere, analysere og lægge en ny strategi for læringsfællesskabet. 2. Idékatalog til brug i egen institution/skole Hvad har betydning for inklusion og eksklusion i hverdagen? De fysiske rammers betydning - Læringsmiljøet/børnemiljøet Dagens organisering og indhold - Hvilke børn er tilgodeset og hvem går det ud over Sproget og måden hvorpå der kommunikeres Børnenes lege og samvær hvilke regler er der for deltagelse Fokuspunkter for iagttagelse af praksis og kollegial refleksion i forhold til hvornår der skabes udsatte positioner: Hvad kendertegner en udsat position for et barn? Hvornår opstår en udsat position? For hvem opstår udsatte positioner? Hvad er forhindringerne for deltagelse i den konkrete situation? Hvad vækker bekymring og hvilke værdier ligger til grund for den bekymring? Undersøge egen institution/skole for eksklusionsmekanismer: Er der nogle børn/elever som i højere grad end andre profiterer af vores indsats? Hvilke adfærdsnormer og adfærdsudtryk ekskluderes i det daglige? Er der børn/elever der hermed begrænses adgang til deltagelse? Er der børn eller forældre, der har grund til ikke at føle sig velkomne? Hvad skal der til for at ændre på dette? Andet Hvordan håndteres dilemmaet mellem individ og fællesskab? Hvornår er en gruppe åben for deltagelse? Hvornår er det legitimt at afskrive nye deltagere? Hvornår opstår konflikterne mellem de individuelle behov og fællesskabets behov? Hvad betyder det at alle her ret til deltagelse? Hvilke dilemmaer og værdier er i spil i konkrete situationer? Hvad er børnenes/elevernes egne kriterier for inklusion og eksklusion? Hvad er børnenes egne kriterier for deltagelse Hvad er adgangsbetingelserne? Hvilke kompetencer skal børnene mestre for at have status som betydningsfulde deltagere? Hvilke hierarkier dannes hvem kan bestemme og hvem kan ikke? Hvordan udspille konflikterne om hvem der er inde og hvem der er ude hvordan løses de? Hvornår bliver nogle børn ekskluderet eller afvist hvem definerer ude og hvordan løses det? Hvilke mønstre kan iagttages for hvem der er ude og hvem der er inde? Er positioner og roller fastlåste eller sker der skift i rollerne? Side 12

13 Læreren og pædagogen i inkluderende positioner: En tolk, der oversætter signaler fra omverdenen Et spejl for barnets handlinger (vise hvad barnet siger og gør) En banebryder der viser nye veje til deltagelses-erfaringer og positioner En som tager barnets perspektiv hvilken støtte er der brug for? Vedligeholder og supplerer børnenes egne lege og aktiviteter Kompenserer for manglende anerkendelse blandt børnene delvis. Fokus på egen rolle og praksis som understøtter børnenes handlebetingelser Fokus på hverdagen i skolen/institutionen (problemet er ikke kun i familien) Kollegialt samarbejde fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn. De gode eksempler: At opmuntre i stedet for at nedmuntre. Ex. Må-godt regler, i stedet for må-ikke regler At tale med børn og ikke til børn. At sætte rammer, som udvider børns deltagelse. Ex. tilpas hjælp og instruktion. Forvente at børn kan/vil frem for at de ikke kan/vil At hjælpe børn ind i samvær med andre børn. Oplevelse af at være med og være kompetent. Voksne tager ansvar for at alle er med. Opnå fælleshed og spejling. At tydeliggøre kulturen i børnegruppen/klasserummet, erkendelse af at børn og voksne kan have vanskeligt ved at afkode hinandens signaler og normer (Bjørg Kjær). 3. Forslag til kompetenceudvikling Arbejdsgruppen foreslår, at pædagoger og lærere skal gennemgå undervisning i inklusionspædagogik. Undervisningen skal foregå på blandede hold. Dette for at sikre, at alle fagpersoner arbejder ud fra en ens pædagogik og at lærere og pædagoger får indsigt i hinandens fagligheder. Arbejdsgruppen kan anbefale nedenstående litteratur: Inklusionens pædagogik. Red. Carsten Pedersen. Hans Reitzels forlag. Inklusion når det lykkes (læring i dagtilbud, læring i SFO). Bo Clausen og Karen Sørensen. Dafolo. Inkluderende Pædagogik. Bjørg Kjær. Akademisk forlag. Den inkluderende skole. Red. Rasmus Alenkær. Frydenlund. Fantastiske forbindelser i relationer og læringssamvær. Red. René Kristensen. Dafolo Relations arbejde i institution og skole. Karsten Hundeide. Dafolo Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der oprettes fora til udveksling af erfaringer med inklusionspædagogik. Det foreslås endvidere, at der oprettes en inklusionsnetværksgruppe. Arbejdsgruppens risikovurdering af forslagets succes STYRKER i kommunen i forhold til forslaget (Styrke er det kommunen er god til, nogle karakteristika, der giver forslaget en god slagkraft ) SVAGHEDER i kommunen i forhold til forslaget (Svaghed er noget kommunen ikke har, eller noget kommunen gør dårligt og som kan være en svaghed i forhold til forslagets succes) Side 13

14 Det giver en større effekt i arbejdet med inklusion, når både dagtilbud og skoler arbejder ud fra ens principper. Forslaget vil medvirke til at skabe helhed og sammenhæng. Medvirker til at styrke samarbejdet mellem DS og BUF. At der er en fælles pædagogisk tilgang. Principperne kan komme på tværs af den pædagogiske praksis som er på dagtilbuddet/skolen Der er metodefrihed, så en beslutning at anvende de foreslåede pædagogiske principper, kan opfattes som pålæg af metode og dermed skabe modstand. MULIGHEDER TRUSLER i omverdenen i forhold til forslaget i omverdenen i forhold til forslaget (Mulighederne i omverdenen kan være mange eller få. Er der nogle set i forhold til forslaget) (Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer forslagets implementering eller succes) Børn og unge som bidrager til og som er accepteret i fællesskaber, vil nemmere kunne indgå i fællesskaber på ungdomsuddannelser, i lærerpladser, på arbejdspladser etc. Børn og voksne lærer at arbejde med og indgå i mangfoldige fælleskaber. Medarbejdere som ikke vil arbejde på denne måde. Modstand fra forældre. Arbejdsgruppens forslag til tids- og implementeringsplan Arbejdsgruppen foreslår, at der planlægges og gennemføres undervisning i inkluderende pædagogik, og at alle pædagoger og lærere skal gennemgå samme undervisningsforløb. Undervisningen tænkes kædet sammen med undervisning i LØFT og børnelineal. Endvidere foreslås det, at der oprettes fora, hvor der kan udveksles erfaringer med inklusionspædagogisk praksis. Det kan f.eks. være på Kilden. Da der er mange medarbejdere som skal undervises, og da undervisningen skal indeholde flere temaer/emner, er det vanskeligt at give et bud på en tidsplan. Der kan relativt hurtigt oprettes en side på Kilden til erfaringsudveksling. Arbejdsgruppens forslag til hvad der bør medtages i en evaluering af denne del af projekt Inklusion2015 Der skal løbende følges op på i hvilket omfang de pædagogiske principper anvendes. Det kan f.eks. gøres vha. fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Side 14

15 Forslag fra arbejdsgruppen: Kompetenceudvikling - opkvalificering Kort om forslaget Forslaget er 3-delt: 1. Gruppen foreslår, at der udarbejdes kompetenceudvikling for de ressourcevejledere der kommer fra specialenhederne og BUR, og skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud. 2. At der udarbejdes et fælles og praksisnært kompetenceløft af alle professionelle, med fokus på at arbejde inkluderende. 3. Gruppen foreslår, at der udarbejdes forslag til uddannelse af inklusionsvejledere. Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Disse 3 kompetenceudviklingstiltag er nye og vurderes som væsentlige for, at alle professionelle kan arbejde kvalitativt inkluderende. Side 15

16 Forslag til Projekt Inklusionsstrategi Kompetenceudvikling - opkvalificering Gruppens deltagere: Lotte Marie Thygesen, Liselotte Bak, Solvej Helvig Højstrand, Bente Larsen, Iben Segefjord, Mikael Andersen, Jørgen Jensen, Søren Voller og Morten Ovesen Tovholder på gruppen: Merete Bonke Dato for afslutning af gruppens arbejde: 21. december 2012 Side 16

17 Gruppens kommissorium Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til, hvilke kompetenceudviklingstiltag der skal udbydes til at understøtte arbejdet med inklusion Arbejdsgruppens overvejelser omkring opgaven Gruppen har haft meget kort tid til sit arbejde, da den mødtes første gang 30/10. Baggrunden var at de andre grupper skulle være godt i gang, før det var relevant at starte denne gruppe, da dette forslag skal sammentænkes med deres arbejde. Forslag 1 er derfor direkte "i tråd" med forslaget fra gruppen "Støttetilbud, ressourcecentre - kompetencentre". Forslag 2 har mange grupper diskuteret som vigtig kompetenceudvikling der bør finde sted, uden at det er nedfældet nogen steder, da det ikke lå i disse gruppers kommissorium. Forslag 3 er opstået bl.a. på baggrund af inspiration fra Ballerup Kommune, og også fordi den pædagogiske diplomuddannelse er tilført fag, der kan være med til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Denne arbejdsgruppe har således indhentet viden om hvad der arbejdes med i inklusionsgrupperne, samt hvad andre kommuner har iværksat af opkvalificeringstiltag, for at understøtte inklusionsarbejdet på børne- og ungeområdet. Gruppen har på den baggrund udarbejdet 3 forslag til kompetenceudvikling af medarbejderne. Arbejdsgruppens forslag til styregruppen Gruppen foreslår udviklet 3 kompetenceudviklingstiltag: 1. At der udarbejdes kompetenceudvikling for de ressourcevejledere der kommer fra specialenhederne og BUR, og skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud Ressourcevejlederne er personer der har deres rod i specialenhederne eller BUR. Arbejdsgruppen der foreslår den fælles kompetencecentermodel har opstillet følgende udkast til nødvendige kompetencer hos vejlederne. Vejlederne: Er specialfagligt velfunderede og med et solidt kendskab til fagets metoder og materialer. Er interesseret i og motiveret for at søge ny viden - og holde sig ajour med sit fags udvikling og forskningsresultater Skal have viden om voksenlæring Skal have fokus på at igangsætte en proces og påtage sig medansvar for videndeling og fælles handling Skal have forståelse for at indgå i og arbejde inden for forskellige kulturer i dagtilbud og skoler Skal kunne reflektere over egen praksis og rolle Denne arbejdsgruppe foreslår, at for at imødekomme de krav der er til vejledernes kompetencer, så udarbejdes der et bredt sammensat kompetenceforløb på 60 timer. Uddannelseshuset har erfaring med at uddanne faglige vejledere, hvor fokus er vejledningsmetodikker og voksenlæring. Det anbefales at denne uddannelse danner grundlag for en udvikling af et tilsvarende forløb for ressourcevejlederne, med deres Side 17

18 særlige opgave for øje. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af seks faktorer: Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Disse overvejelser må naturligt indgå i en implementering af kompetencecentermodellen, og uddannelsesforløbet bør indeholde fokus på de faktorer, der naturligt hører til her. Hvor mange personer der skal uddannes, må afklares når arbejdet med kompetencecentermodellen går ind i implementeringsfasen. Gruppen foreslår således, at der udvikles et kompetenceudviklingsforløb for ressourcevejledere på 60 timer. 2. At der udarbejdes et fælles og praksisnært kompetenceløft af alle professionelle, med fokus på at arbejde inkluderende Inklusion er ikke en metode, men et menneskesyn! Med det for øje, er det vigtigt at nytænke den traditionelle kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen tror på, at den vigtigste forudsætning for at inklusion bliver hverdag i Helsingør kommune er, at alle er villige til at forholde sig til deres egen praksis og tilrette den, hvis stærke argumenter taler for det. Nogen gange kan det være nødvendigt at forholde sig til egen praksis, også selvom man ikke lige har svaret på, hvad der så skal ske. Inklusion er en følelse af at høre til og den vil have en større chance for lykkes, hvis børnene trives og: 1. Deltager aktivt i hverdagen i institutionen og skolen 2. Betyder noget for fællesskabet 3. Får et stort udbytte af dagen i institutionen og skolen Gruppen tror der bliver brug for en palet af værktøjer, for at børnenes hverdag kan blive bedre. Forudsætningerne for at skabe bedre rammer for inklusionen er, at de ansattes ledelseskompetencer, relationskompetencer og didaktiske kompetencer udvikles i en praksisnær proces; dvs. ude på skolerne, ude i institutionerne, inde hos Sundhedstjenesten, osv. Med ledelseskompetence menes der bl.a., at medarbejderne kan tage ledelse af sig selv, børnenes fællesskaber. Med relationskompetencer menes der bl.a., at medarbejderne kan tage ansvar for at skabe og indgå i anerkendende relationer med børnene, og at de indgår i et respektfuldt samarbejde med forældrene. Det gælder både omkring det enkelte barn og i fællesskabet. Med didaktiske kompetencer menes der bl.a., at medarbejderne er klædt godt på fagligt til at organisere Side 18

19 og udføre den pædagogiske opgave. Gruppen foreslår at der udarbejdes et fælles og praksisnært kompetenceløft af alle professionelle i BUF og DS, med fokus på at arbejde inkluderende. Kompetenceløftet skal bl.a. indeholde de tre ovenstående kompetencer, samt LØFT, Helsingør Kommunes nye Løsningsfokuserede tilgang på børne- og ungeområdet, samt Børnelinealen. Gruppen vil gerne anbefale, at der skeles til det kompetenceudviklingsforløb som Århus Kommune har gennemført for deres medarbejdere. Århus kalder deres forløb for Viden på spil". Vedlagt et kort skriv om det og de foreløbige tanker omkring implementeringen af et sådant forløb i Helsingør Kommune. Kompetenceløft af alle ansatte på børne og ungeområdet.pdf 3. At der udarbejdes forslag til uddannelse af inklusionsvejledere Inklusionsvejledernes arbejdsområde er, at støtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i dagtilbud. Inklusionsvejlederne har i deres arbejde primært fokus på vejledning af undervisere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejlederne understøtter således inklusionen lokalt i enhederne. Målet med uddannelsen er bl.a., at inklusionsvejlederen: Erhverver sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive og eksklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden bygger på såvel national og international forskning Erhverver sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv Udvikler handlekompetencer i, at kunne medvirke til at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skoleog klubområdet herunder iværksættelse af udviklingsprojekter Gruppen foreslår at der uddannes en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, klubber, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, UU, mv. Denne uddannelse kan tage udgangspunkt i 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik. De to moduler handler om: 1) Inklusiv praksis i et samfundsmæssigt perspektiv(samfund og specialpædagogik) 2) Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv(individ og specialpædagogik) Modulerne skal tones og afspejle Helsingørs inklusionsstrategi samt øvrige tiltag, herunder LØFT og børnelinealen. Uddannelse vil kunne organiseres som 2 x 6 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Gruppen foreslår at den endelige uddannelse planlægges sammen med et UCC og Helsingør Kommune. Gruppen vurderer, at der vil være brug for at uddanne cirka 60 personer. Side 19

20 Arbejdsgruppens risikovurdering af forslagets succes - udfyld STYRKER i kommunen i forhold til forslaget At kommunen har stor erfaring med større kompetenceløft opgaver At kommunens professionelle med LØFT, Børnelinealen, samt denne opkvalificering får et kraftigt styrket fælles fokus, og et større fælles ansvar for alle børn SVAGHEDER i kommunen i forhold til forslaget Forslag 1 og 3: Gruppen kan være bekymrede for om ressourcepersonerne og inklusionsvejlederne får lokale den rolle de er tiltænkt. Det kræver et stort ledelsesfokus, og fokus på om det der bliv sagt, også er det der bliver gjort MULIGHEDER i omverdenen i forhold til forslaget Vi kan "bygge videre" på andre kommuners kompetenceudviklingserfaring TRUSLER i omverdenen i forhold til forslaget Gruppen ser generelt knappe ressourcer som barrierer for kompetenceudviklingen Hvis vi gør det godt nok, så kan vi opnå færre "røde børn" på børnelinealen Arbejdsgruppens forslag til tids- og implementeringsplan Gruppen nåede ikke at forholde sig til økonomi og implementering af forslagene. Arbejdsgruppens forslag til hvad der bør medtages i en evaluering af denne del af projekt Inklusion2015 Faktagruppens målepunkter for inklusionens fire koder dækker fint evalueringen af om kompetenceudviklingen virker. Side 20

21 Forslag fra arbejdsgruppen: Overgange i børns liv Kort om forslaget Arbejdsgruppen foreslår: 1. at indtil der er udarbejdet nyt materiale vedrørende overgange, arbejdes der videre med de overgangsbeskrivelser der eksisterer i dag. 2. at der i forhold til de overgangsbeskrivelser som eksisterer, skal være den tilføjelse, at det er den enhed som afgiver barnet, der har pligt til at opsøge og overlevere oplysninger til den enhed, som skal modtage barnet (f.eks. fra dagtilbud til dagtilbud eller fra skole til skole). 3. at der i det videre arbejde med overgange, skal tages stilling til om skoleparathedsdagene skal fortsætte. Arbejdsgruppen foreslår endvidere: 1. at der afsættes tid til, at udarbejde en ny model hvor der arbejdes mere indgående med overgange 2. at der tænkes i en struktur, som sikrer kompetenceudvikling til at understøtte gode overgange som skaber sammenhæng 3. At vi går fra lineære til cirkulære tankegange i arbejdet med overgangspædagogik 4. At der udarbejdes en guide for Helsingør Kommune, som beskriver en fælles overgangspædagogisk tilgang Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Det nye er, at der fremadrettet skal være et større fokus på, at det handler om at skabe helhed i børns liv og at der skal være en praksis, hvor der er en højere grad af samarbejde mellem afgivende og modtagende enheder uanset om det er horisontalt eller vertikalt. Side 21

22 Forslags-skabelon til Projekt Inklusionsstrategi Overgange i børns liv Gruppens deltagere: Anne Bøndergaard, Henrik Groth, Morten Colsted, Susanne Sejer Larsen, Peter Arhnung, Lone Olesen og Jeanette Kjærgård Christiansen. Tovholder på gruppen: Lars Løgstrup Dato for afslutning af gruppens arbejde: 17. december 2012 Side 22

23 Gruppens kommissorium Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til hvordan der sikres overlevering af relevante oplysninger ved overgang fra Sundhedstjeneste til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forslaget skal indeholde en tids- og implementeringsplan. Forslaget afleveres til styregruppen i projektets forslags-skabelon, og gruppen præsenterer forslaget for styregruppen. I gruppens arbejde kan anvendes de fire sprogkoder (pædagogik, etik, politik og økonomi) som er omtalt i Helsingør Kommunes ramme til inklusionsstrategi. Arbejdsgruppens overvejelser omkring opgaven Arbejdsgruppen har i sit arbejde med kommissoriet valgt, at tage udgangspunkt i det materiale vedrørende overgange som der i forvejen er udarbejdet, herunder Helhed og sammenhæng. Helsingør modellen. Undervejs i processen er arbejdsgruppen blevet præsenteret for et oplæg med titlen: Overgange i børns liv. Ny viden og nogle udfordrende spørgsmål af Cand.Psych. Inge Schoug Larsen. Dette oplæg har givet stor indsigt i arbejdet med overgange i børns liv og vigtigheden af dette. Budskabet i oplægget er bl.a., at kvaliteten af samarbejdet mellem de voksne før, under og efter overgangene, har stor indvirkning på børnenes lyst til at erobre det nye. Vi ved, at en god overgang har betydning for barnet: I forhold til oplevelsen af sig selv i den nye rolle i det nye. I forhold til dannelse af nye relationer. I forhold til udbyttet i skolen. I forhold til barnets sociale, kognitive og personlige udvikling. I forhold til andre overgange i barnets liv (f.eks. til fritidsklub, til ungdomsuddannelse) Jo bedre samarbejde der er mellem de professionelle voksne, des bedre start for barnet, og de første 3 4 uger i det nye, sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Endvidere ved vi, at social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen, som dets kognitive evner. Med udgangspunkt i ovenstående samt inspirationsbesøg i Ballerup Kommune, som har arbejdet med dette i 8 år, har vi erkendt, at udarbejdelse af nye skemaer ikke er nok til at sikre det tætte samarbejde, det kræves for at skabe gode overgange i børns liv. Det handler ikke kun om at overlevere oplysninger, det handler også om at sikre sammenhæng i børns liv. Der er behov for nytænkning og reformering af hele tankesættet bag det, at arbejde med overgange: Vi har erfaret, at der generelt er brug for et grundigere arbejde med temaet overgange. Vi har erfaret, at der er brug for at tegne et overblik over de mange overgange barnet og forældrene er involveret i (der er umiddelbart flere end de overgange der er nævnt i kommissoriet). Vi har erfaret, at det kræver et tilrettelagt kompetenceløft/udvikling af de involverede professionelle. Side 23

24 Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i ovenstående besluttet at foreslå, at dagtilbud og skoler p.t. arbejder videre med det materiale vedrørende overgange der eksisterer. Endvidere foreslås det, at det eksisterende materiale med nogle præciseringer relanceres i inklusionsstrategien og at der igangsættes et projektarbejde som skal munde ud i en manual for arbejdet med overgange. Arbejdsgruppens forslag til styregruppen Forslag Arbejdsgruppen foreslår: at indtil der er udarbejdet nyt materiale vedrørende overgange, arbejdes der videre med de overgangsbeskrivelser der eksisterer i dag. at der i forhold til de overgangsbeskrivelser som eksisterer, skal være den tilføjelse, at det er den enhed som afgiver barnet, der har pligt til at opsøge og overlevere oplysninger til den enhed, som skal modtage barnet (f.eks. fra dagtilbud til dagtilbud eller fra skole til skole). at der i det videre arbejde med overgange, skal tages stilling til om skoleparathedsdagene skal fortsætte. Derudover foreslår arbejdsgruppen: At der afsættes tid til, at udarbejde en ny model hvor der arbejdes mere indgående med overgange At der tænkes i en struktur, som sikrer kompetenceudvikling til at understøtte gode overgange som skaber sammenhæng At vi går fra lineære til cirkulære tankegange i arbejdet med overgangspædagogik At der udarbejdes en guide for Helsingør Kommune, som beskriver en fælles overgangspædagogisk tilgang Formålet med et centralt forankret udviklingsprojekt Formålet med udviklingsprojektet er: At udvikle en central model der tager udgangspunkt i eksisterende praksis At Helsingør Kommune har en fælles overgangspædagogik der rummer værdier, holdninger, metoder, redskaber, struktur og organisering. At sikre en anerkendende videndeling mellem de professionelle - og mellem de professionelle og forældrene At sikre en større grad af kontinuitet i barnets liv, således at barnet bliver bedre rustet til at håndtere mødet mellem de sociale arenaer At distrikterne med udgangspunkt i den centrale model, indarbejder særlige lokale hensyn (F.eks. særlige hensyn til tosprogede børn) Et forslag til skitse for forløbet Det foreslås, at der nedsættes en styregruppe bestående af cheferne for DS og BUF og eventuelt ledere af decentrale enheder. Styregruppen udarbejder et kommissorium/arbejdsgrundlag med udgangspunkt i ovenstående begrundelser, inklusionsstrategien og eventuelle relevante politikker for området. Der nedsættes en projektgruppe, med repræsentanter fra fagområderne og fagarenaerne (dagtilbud, SFO, Klub etc.), som skal arbejde med det formulerede kommissorium. Endvidere skal det sikres, at der er repræsentation fra alle distrikter. Projektgruppen kan om nødvendigt oprette arbejdsgrupper ad. hoc. Side 24

25 Projektgruppemedlemmerne skal efterfølgende deltage i en arbejdsgruppe, som bliver nedsat for hvert distrikt. Denne arbejdsgruppe skal også være repræsenteret af de enkelte fagområder og arenaer. Arbejdsgruppens opgave er, at udarbejde en lokal overgangsguide, med afsæt i den overordnede guide. Begrundelse for forslag Arbejdsgruppen har i den periode hvor arbejdet har stået på, svinget mellem at revidere det overgangsmateriale der eksisterer og at påbegynde et mere indgående arbejde med overgange. Arbejdsgruppen er nået frem til, at vi skal være tro mod den indhentede viden om vigtigheden af gode overgange og mener derfor, at det er nødvendigt at arbejde mere i dybden med dette område. Vi har fundet ud af, at for at kunne udvikle på formål med overgange og indholdet i disse, er vi nødt til at involvere og opkvalificere de aktører/praktikkere, som varetager dette arbejde. Gode overgange skaber den trivsel som er grundlaget for læring og det er blevet tydeligt, at gode overgange som sikrer sammenhæng, er et vigtigt element i arbejdet med inklusion. Arbejdsgruppens risikovurdering af forslagets succes STYRKER i kommunen i forhold til forslaget Styrke er det kommunen er god til, nogle karakteristika, der giver forslaget en god slagkraft Et mere grundigt arbejde med overgange som skaber læring og sammenhæng vil i væsentligt omfang understøtte arbejdet med inklusion Alle børn hjælpes til at komme godt ind i det nye sted Samarbejdet mellem de tilbud der afgiver børn og de tilbud der modtager børn giver fælles læring til faglig udvikling Vi går fra løst koblede enheder til en samlet helhed (Én Helsingør Kommune) Vi går fra at arbejde lineært til at arbejde cirkulært SVAGHEDER i kommunen i forhold til forslaget Svaghed er noget kommunen ikke har, eller noget kommunen gør dårligt og som kan være en svaghed i forhold til forslagets succes Der mangler et fælles system hvor dagtilbud, skoler, SFO, Klubber etc. kan udveksle oplysninger MULIGHEDER i omverdenen i forhold til forslaget Mulighederne i omverdenen kan være mange eller få. Er der nogle set i forhold til forslaget? TRUSLER i omverdenen i forhold til forslaget Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer forslagets implementering eller succes At børn som kommer fra ét sted til et Hvis vigtigheden af arbejdet med overgange ikke tages alvorligt i enhederne Side 25

26 andet, ikke skal starte forfra Manglende information (erfaringen er, at det er vanskeligt at nå ud med nye tiltag til alle medarbejdere) Arbejdsgruppens forslag til tids- og implementeringsplan Arbejdsgruppen foreslår, at der sættes fokus på, at alle enheder anvender det materiale som eksisterer p.t. Det skal så at sige være en relancering, så alle enheder følger det som er besluttet tidligere og at materialet lægges på Kilden, så det er tilgængeligt for alle. Relanceringen skal ske umiddelbart efter at inklusionsstrategien er besluttet. Med hensyn til forslaget om at der skal udarbejdes en manual for overgange, foreslår arbejdsgruppen, at der igangsættes et projekt, når inklusionsstrategien bliver vedtaget. Det vurderes at udarbejdelsen af en manual vil tage ca. 6 måneder. Arbejdsgruppen foreslår at den nye måde at arbejde med overgange på, skal startes op ved skolestart i august Alternativt ved skolestart i august 2014, hvis andet arbejde i inklusionsprojektet prioriteres højere. Arbejdsgruppens forslag til hvad der bør medtages i en evaluering af denne del af projekt Inklusion2015 Der skal løbende følges op på arbejdet med overgange, så det sikres at alle enheder følger de retningslinjer der er besluttet. Det foreslås at arbejdet med overgange følges op med spørgeskemaundersøgelser, som dels skal sikre at der arbejdes efter det som er besluttet og dels skal indgå i en erfaringsopsamling, som skal anvendes til at udvikle arbejdet med overgange og sammenhæng. Undersøgelsen gennemføres 1 gang årligt. Side 26

27 Forslag fra arbejdsgruppen: Støttetilbud, ressourcecentre-kompetencecentre Kort om forslaget Forslaget består af 2 dele: Forslag 1: Gruppen forslår en fælles kompetencecentermodel for skole- og dagområdet. Forslag 2: Gruppen foreslår, at der nedsættes en gruppe der skal udarbejde forslag til en bedre måde at anvende støttepædagogressourcen på. Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Da flere elever fremover skal inkluderes i almenområdet, så skal videndelingen og det tværfaglige samarbejde styrkes, og almenområdet skal have mulighed for at få specialviden i spil i langt højere grad end tidligere. Den viden skal hurtigt kunne komme i spil. Forslaget viser en måde at gøre det på. Dagområdet har ikke specialenheder på samme måde som skolerne, men har også behov for, og ønsker sig mere praksisnær råd og vejledning. For at imødekomme dette, foreslås der nedsat en gruppe, der skal komme med forslag til en omlægning af anvendelsen af støttepædagogressourcen. Side 27

28 Forslag til Projekt Inklusionsstrategi Arbejdsgruppen Støttetilbud, ressourcecentre - kompetencecentre Gruppens deltagere: Karin Andersen, Hanne Vang, Anick Lund Jensen, Mette Hultgren, Dorit Hedegaard, Helle Hansen, Finn Brunberg, Tryggvi Kaldan og Benny Christiansen Tovholder på gruppen: Merete Bonke Dato for afslutning af gruppens arbejde: 21. december 2012 Side 28

29 Gruppens kommissorium Kommissoriet for arbejdsgruppen, er at den skal komme med forslag til hvad der skal være af støttetilbud, ressourcecentre, kompetencecentre og specialtilbud til at understøtte arbejdet med inklusion. Udgangspunktet for gruppens arbejde er rapporten Analyse og udviklingsplan på specialundervisningsområdet, udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler, juni Arbejdsgruppens overvejelser omkring opgaven Arbejdsgruppen bag specialundervisningsrapporten pegede på kompetencecentre, som et led i at styrke almenundervisningen. Formålet med kompetencecentrene er at styrke almenundervisningen og den pædagogiske praksis i dagtilbuddet, for derigennem at inkludere flere elever med særlige behov. Herved opnås, for skolernes vedkommende, samtidig en styrkelse af undervisningen af alle elever, således at fremtidig udskillelse forebygges og reduceres. Kompetencecentrene rådgiver de professionelle i deres pædagogiske praksis. Kompetencecentrenes målgruppe er med andre ord ikke eleverne, men personale og ledelse på de rekvirerende skoler. Opgaven er at formidle pædagogiske metoder og at supportere kvalificerede faglige refleksioner ved at bidrage med de erfaringer og det teori- og metodekendskab, der findes (og løbende udvikles) i kommunens specialenheder. Metoden er praksisfællesskaber, en metode som allerede er kendt fra f.eks. arbejdet i Støtteenheden i BUR (AKT-team og Akut læseteam). Dette indebærer at kompetencecenteret stiller en specialfaglig ressourceperson, med særlig erfaring og kendskab til problemstillingerne, til rådighed for den rekvirerende skole eller dagtilbuddet, i et antal timer over en periode. Ressourcepersonen kan indgå på forskellige måder: som observatør og som sparringspartner for lærerens eller pædagogens overvejelser og konkrete tilrettelæggelse af undervisnings- og andre forløb. I et vist omfang kan ressourcepersonen indgå aktivt som underviser i klassen eller på stuen, eller over for enkelte børn. Formålet vil her være f.eks. at afprøve pædagogiske strategier i forhold til den konkrete klasse, stue eller barn (og herved at skaffe sig yderligere viden om klassen, stuen eller barnet), eller at demonstrere pædagogiske strategier og metoder for personalet generelt på stedet. Ressourcepersonen skal kunne inddrage sig selv som praktiker, med det formål at formidle sin viden og erfaring, men overtager ikke ansvaret for børnene. Ressourcepersonen kan også kaldes "medpraktiker". Gruppen ser samtidig et behov for at styrke dagområdets muligheder for at arbejde inkluderende, og tror på at en omlægning af støttepædagogressourcen kan være en løsning for dagområdet. Derfor præsenteret gruppen også et forslag om at styrke dagområdets muligheder for at modtage hjælp fra de specialfaglige ressourcepersoner, hvilket er essensen i kompetencecentermodellen. Arbejdsgruppens forslag til styregruppen Gruppens forslag er 2-delt: Forslag 1: Forslag til en fælles kompetencecentermodel Arbejdsgruppens forslag til en fælles kompetencecentermodel illustreres i vedlagte dokument. Fælles model for kompetencecentre.pdf Side 29

30 Forklaring og refleksion på den fælles model for kompetencecentre I forhold til brug af ord vil arbejdsgruppen anbefale følgende ord: Distriktsskolen/daginstitutionen Distriktsskolens ressourcecenter = fordi det beskriver, at der på skolen er nogle ressourcer, som kan sættes i spil i forhold til forskellige problemstillinger, som også handler om lærer-lærer sparring m.m. Konsultationsforum = Daginstitutionernes forum for drøftelse og sparring Kompetencecentre = Specialskoleenhederne i kommunen, som hver har udarbejdet en beskrivelse af kompetencer, samt BUR med deres ydelser til skoler og daginstitutioner. Netværksgruppe = Fokus på kompetencecentrenes udvikling/uddannelse, hver for sig og fælles Følgegruppe= Lever vi op til de mål, der er sat, gør vi det godt nok, fokus på nye veje og på ændrede behov I vores afklaring af hvad vi mente, fandt vi ud af, at vi i debatten om kompetencecentre hele tiden kommer til at tale om, hvordan skolen, daginstitutionen, den enkelte lærer/pædagog kommer videre, når der er udfordringer. Vi ved, at der er forskellige måder at lave skole og daginstitution på, og med den LØFT fokuserede tilgang til udfordringer, er det vigtigt at teamsamarbejdet hos lærere/pædagoger kvalificeres. Vi har derfor tilføjet distriktsskolen og daginstitutionen i modellen, da vi mener, at det er her det grundlæggende forarbejde gøres, før der skal sparres i ressourcecenteret /konsultationsforum eller hentes sparring fra kompetencecentrene. Vi mener, at skolernes og daginstitutionens arbejde skal ses i en sammenhæng med hele kompetencecentermodellen. Et stærkt teamsamarbejde på distriktsskolerne (ressourcecentrene) og i den enkelte daginstitution betyder, at den enkelte enhed vil kunne henvende sig direkte til lederen i de relevante kompetencecentre, og bede om sparring fra en ressourceperson. Det vil betyde en kort ekspeditionstid, hurtig tilbagemelding om sparring, om opstartsmøde og afmystificering af en problemstilling, på samme måde som AKUT læseteam og AKT-teamet fungerer på i dag. I lighed med de andre specialenheder, vil Børne- og Ungerådgivningen (BUR) kunne tilbyde faglig sparring fra en ressourceperson, i overensstemmelse med ideen bag kompetencecentrene. På sprogog læseområdet og på AKT-området har BUR specialistkompetencer i Støtteenheden, som allerede i dag arbejder efter de principper, der her er beskrevet for kompetencecentrene. Sigtet med den faglige sparring fra ressourcepersoner og med at etablere medpraktikerforløb er at inspirere og bidrage til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. BUR vil desuden kunne etablere praksisnær kompetenceudvikling af personale i skoler og dagtilbud, hvor psykologer, talepædagoger og støttepædagoger tilbyder tværfaglig sparring. Det har været drøftet i arbejdsgruppen om BUR i denne sammenhæng kunne betragtes som et kompetencecenter. Der har dog også været lagt vægt på, at beskrive kompetencecentermodellen ud fra medpraktikerbegrebet med vægt på at ressourcepersonen selv har praksiserfaring i forhold til undervisning og pædagogik. Netværksgruppen (måske i regi af Uddannelseshuset) skal sikre udvikling af kompetencecentrene og sparring herunder opkvalificering af de udgående medpraktikere, samt løbende evaluering. Følgegruppen er den gruppe, som skal følge med i, om vi lever op til de mål, der løbende sættes, og melde tilbage til det administrative og politiske bagland om status, samt påpege og italesætte nye veje, hvis dette viser sig. Kompetencecentermodellen er en cirkulær proces, hvilket betyder, at hver gang skoler/dagsinstitutioner Side 30

31 henter sparring til udfordringer, sker der en læring, som betyder at lærere og pædagoger næste gang ved samme udfordring, selv kan løse den. Det betyder at viden og kompetencer hele tiden vil udvikle sig, og det vil indholdet i det der er brug for fra kompetencecentrene dermed også. Gruppen anbefaler, at implementeringen af forslaget tager udgangspunkt i en lokal afklaring og tilbagemelding med svar fra alle enheder, som kan være udgangspunktet for i detaljer at beslutte hvordan der skal arbejdes i praksis, hvad der skal udbydes af tilbud, hvilke procedurer vi skal anvende, osv. Gruppen mener at følgende dele bør inddrages i en sådan afklaringsfase: At distriktsskoler/daginstitutioner nedsætter arbejdsgrupper på de enkelte enheder bestående af ledere og lærere/pædagoger, hvor målet er at diskutere egen praksis helt ud på grøn stue/ klasseværelset, når lærer/pædagog møder udfordringer i forhold til: børn/elever/forældre/lærersamarbejde m.m. i forhold til forventninger og krav set fra alles vinkler At distriktsskolernes ressourcecenter/daginstitutionernes konsultationsforrum nedsætter arbejdsgrupper i de enkelte enheder bestående af ledere og lærere/pædagoger. Hvor målet er at afdække egen viden og kompetencer med henblik på at udvikle og diskutere, hvordan er det så lige den enkelte lærer/pædagog kan hente sparring i egen enhed, når udfordringerne ikke kan afhjælpes i teamsamarbejdet,- forventninger/krav set fra alles vinkler At når en distriktsskole/daginstitution og ressourcecenter/konsultationsforum har afdækket, hvor de selv er i forholde til en konkret problematik, og hvor de gerne vil hen og hvad de selv kan, vil det herefter være muligt at stille krav og have forventninger til kompetencecentrene, som efterfølgende kan udvikle støttetilbud med udgangspunkt i den praksiserfaring/specialist viden der ligger i specialenhederne. Forslag 2: Forslag om at nedsætte en gruppe der skal udarbejde forslag til en bedre måde at anvende støttepædagogressourcen på Nuværende udnyttelse af støttepædagogressourcen Den traditionelle støttepædagog opgave er individuel specialpædagogisk bistand til småbørn. Støtten til børn i vanskeligheder i daginstitutioner, SFO er, klubber har været varetaget inden for en totalramme. Opgaven varetages af støttepædagoger ansat i Børne- og ungerådgivningen, samt ved puljetimer der bevilges til børn med fysiske handicaps i institutioner (dagområdet, SFO og klub). Behovet for støttepædagog har været større end rammen har kunnet udfylde, hvorfor der har været ventetid på at få støttepædagog. Den gennemsnitlige ventetid har de sidste år ligget på ca. 4-6 mdr. I ventetiden har institutioner dog haft mulighed for råd og vejledning i ventetiden. Institutionerne oplever denne ventetid som problematisk og vanskelig at fungere med. Ledende psykolog Finn Brunberg og leder af støttepædagogkorpset Anick Lund Jensen har gennemført dialogmøder med dagledere i alle distrikter, for at evaluere anvendelsen af støttepædagogressourcen. Der er det bl.a. drøftet hvordan daginstitutioner bedst ser denne ressource anvendt i forhold til børn med særlige behov. Konklusionen på dialogmøderne er en generel tilfredshed med støtteenhedens (råd og vejledningsteamets) arbejde, hvilket også afspejler sig statistisk, idet sagstallet for råd og vejledningsteamet er steget støt igennem de sidste 4-5 år. Lederne ønsker mere af denne ydelse og gerne i mere intensive forløb, hvor råd- og vejledningsteamet arbejder med opgaverne som medpraktikere med læring for medarbejderne i fokus. Daginstitutionspersonalet har i en del år kunne hente supervision fra støtteenheden. Denne ydelse har Side 31

32 været brugt af mange institutioner men ikke af alle og der er forskellig mening om hvorfor den ikke benyttes i større udstrækning. De institutioner der benytter sig af ydelsen er meget tilfredse med den og vil ikke undvære den. Andre mener at supervisor ikke har haft de fornødne kompetencer der skulle til, at medarbejderne i institutionen ikke har ønsket supervisionstilbuddet, at det er svært at organisere og der har været mange aflysninger, eller at sygdom og manglende personaleressourcer ligger bag. Der er således tegn på at den eksisterende supervision på dagområdet bør forbedres. På baggrund af disse overvejelser foreslår gruppen, at der nedsættes en gruppe der skal udarbejde forslag til en bedre måde at anvende støttepædagogressourcen på. Gruppen mener der med fordel kan arbejdes på, i højere grad, at: 1. Tilbyde målrettede ressourcepakker, som institutionerne kan rekvirere hos et inklusionsstøtteteam 2. Tilbyde gruppetilbud 3. Etablere af særlige tilbud i ressourceinstitutioner for grupper af børn 4. Lade GRY administrere puljetimerne Det er gruppens opfattelse at de skitserede forslag både vil medføre, at vi anvender de eksisterende støttepædagogressourcer til større gavn for børnene, samtidig med at der skabes mulighed for en højere (pædagogisk, sproglig, motorisk, osv.) kvalitet i arbejdet med børnene. Ad 1. Målrettede ressourcepakker (inklusionsstøtteteam - NYT): Inklusionsstøtteteamet kan udarbejde ressourcepakker til daginstitutioner i forhold til grupper af børn, eller enkelte børn. Som medpraktiker og med høj grad af forældreinvolvering, involvering af netværk og fagpersoner. Nogle af pakkerne kan tilbydes uden visitation og med hurtig iværksættelse. Tilbuddene er målrettet personalet i daginstitutioner med henblik på opkvalificering og læring for medarbejderne (medpraktikertanken). Ressourcepakkerne kunne være: Skilsmissegrupper (fokus på medpraktikerrollen således at viden og kompetence videregives institutionspersonalet) Børnekurser (sprogstimulation, socialtræning, bevægelse, akt-indsats) planlægning af forløb sammen med institutionspersonale, så læring og kompetenceudvikling finder sted. Marte Meo forløb Observation og handleplan (i tæt samarbejde med institutionspersonale så læring og kompetenceudvikling finder sted). Ad 2 - Tilbyde flere gruppetilbud: Spirerne er et gruppetilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor det kræver en særlig specialpædagogisk praksis for at barnet kan udvikle sig. Fordele ved gruppetilbud er bl.a. en forbedret totalkommunikation mellem alle involverede, mindre gruppe, struktur og forudsigelighed, guidning, motorisk træning og talepædagogisk træning. Spirerne ses i høje grad som en succes på dagområdet i dag. Der kunne laves flere tilsvarende gruppetilbud med 6-8 børn til 2-3 støttepædagoger. Det vil kræve fysisk rum i de daginstitutioner der skal rumme gruppetilbuddene. Ad 3 - Ressourceinstitutioner (NYT): Ressourceinstitutioner vil indbefatte at barnet i vanskeligheder flyttes fra den daginstitution det går i, til en ressourceinstitution, hvilket ikke umiddelbart virker inkluderende. Men det giver mulighed for at særlig udvalgte institutioner kommitter sig til at arbejde med børn i vanskeligheder med inklusion for øje. Disse institutioner bliver således specialister, hvilket der er mange fordele i. Institutionerne skulle således kunne modtage eksempelvis 8-10 børn, der har behov for særlig tilrettelagt støtte for at kunne udvikle sig, og denne støtte skulle 2-3 støttepædagoger fra BUR være med til at facilitere. Dette i tæt samarbejde med personalet i institutionen. Deres opgave skulle være i samarbejde med personalet at lave handle- Side 32

33 planer for de børn der har særlige behov, lave motorisk træning (i grupper), sprogstimulation, social træning osv. Endvidere kunne man arbejde med forældre netværksgrupper, forældrekurser og opfølgning i forhold til det enkelte barns behov. Denne model giver mulighed for fælles faglig udvikling (institutionspersonale og støttepædagog), vidensdeling af specialpædagogik. Man kunne eks. forestille sig at pædagoger og støttepædagoger fik et modul i specialpædagogik sammen. Støttepædagogerne skulle stadig være ansat i BUR, da "eksterne øjne vurderes som værende med til at bevare fokus på den specialpædagogiske opgave. Ad.4 Puljetimer: Kriterier for at søge puljetimer er at barnet skal have et fysisk handicap, der kræver fysisk hjælp, således at daginstitutionspersonalet skal bruge ekstra ressourcer på at hjælpe barnet. Denne opgave er ikke en specialpædagogisk opgave, og varetages ofte af ikke uddannet personale. De fleste børn med fysisk handicap (kørestolsbrugere) går på GRY og på SFO Idrætten. Midlerne kunne udlægges til GRY, så de selv koordinerer indsatsen, som de nu også gør med støtten i skolen. Dermed kunne man tænke mere helhedsorienterede løsninger i forhold til det enkelte barn. Det resterende budget benyttes til børn med fysisk handicap på 0-6 års området og administreres og bevilges som hidtil via ansøgning til DCV eller BUR. Der skal løbende være evaluering og fokus på opfølgning og vurdering af om indsatsen er tilstrækkelig for barnet, eller om der er behov for yderligere indsats i form af specialpædagogisk indsats. Denne opfølgning kan evt. ske via handicapkonsulenten og pædagogisk konsulent i BUR. Gruppen ser en mulig organisering som vist her: Støtteteam/ Inklusionsteam Forskellige ressourcepakker Supervision Skilsmisse grupper i DAG Børnekurser Motorik, sprog, AKT, o.a. Marte Meo forløb Puljetimer opfølgning Ressource institutioner Gruppetilbud Bl.a. Spirerne Traditionel støttepædagog Side 33

34 Arbejdsgruppens risikovurdering af forslagets succes - udfyld STYRKER i kommunen i forhold til forslag 1 Ved at opkvalificere teamsamarbejdet om læringsmiljøet skabes der større mulighed for inklusion Der findes i Helsingør kommune specialskoler og andre tilbud med specialisterfaring inden for en bred vifte at områder (autisme, ADHD, socialtemotionelle vanskeligheder, generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og flersprogsproblematikker). Det er en styrke, at disse kompetencer allerede eksisterer i kommunen og ikke først skal etableres Der findes i Helsingør kommune (dog primært i Støtteenheden ) viden om og erfaring med at bidrage til læreres og pædagogers kompetenceudvikling gennem aktionslæring som medpraktikker Den foreslåede model bygger på en decentral struktur, hvor rekvirerende skole eller dagtilbud henvender sig direkte til den specialenhed, som rekvirenten antager bedst vil kunne bidrage til udvikling af de ønskede kompetencer. I specialenhederne organiserer og administrerer den enkelte leder de ressourcer, der er til rådighed for opgaven. Dette indebærer en proces, hvor det må formodes, at der er kort vej fra hjælpen bliver rekvireret til den kan effektueres SVAGHEDER i kommunen i forhold til forslag 1 Specialkompetencer er typisk blevet samlet forskellige steder uden for almenundervisningen, hvorved viden og erfaring fra disse områder er blevet isoleret fra almenpædagogikken I de specialskoler, der tænkes at indgå i kompetencecentrene findes der i nødvendigvis viden og erfaring med hensyn til formidling (voksenpædagogik) og med rollen som medpraktikker. Som en del af modellen, vil det være nødvendigt, at der etableres og udvikles erfaring på dette område. Den foreslåede model bygger på en decentral struktur, hvor rekvirerende skole eller dagtilbud henvender sig direkte til den specialenhed, som rekvirenten antager bedst vil kunne bidrage til udvikling af de ønskede kompetencer. I specialenhederne organiserer og administrerer den enkelte leder de ressourcer, der er til rådighed for opgaven Dette indebærer dels, at der kan opstå et monosyn på de vanskeligheder, der søges hjælp til, dels at det tilbud, der kan rekvireres fra de forskellige enheder, over tid vil udvikle sig i forskellige retninger. Det er dog intentionen, at Følgegruppen og Netværksgruppen skal kunne modvirke dette Det kan evt. være en svaghed, at det foreslåede system bygger på tilbud, der i større eller mindre grad er knyttet til forskellige diagnoser og individualpsykologiske forklaringsmodeller. Modellen rummer således en risiko for at de individualpsykologiske forklaringsmodeller understøttes og udbredes i almensystemet, hvilket er mod intentionen i forslaget MULIGHEDER - i omverdenen i forhold til forslaget Der arbejdes i Børne- og Ungerådgivningen med at etablere råd- og vejledningstilbud ud fra en lignende model (med fokus på praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og dagtilbud gennem tværfaglig aktionslæring) TRUSLER i omverdenen i forhold til forslaget Succesen og implementeringen af Kompetencecentermodellen vil afhænge af, at alle aktivt anerkender og accepterer ønsket om at ekskludere færre elever, og tænke i fællesskaber Side 34

35 Der er interesse for at arbejde på lignende måder i bl.a. Sundhedsplejen. På sigt giver dette mulighed for at udbygge den foreslåede model og styrke tværfaglig sparring og kompetenceudvikling i kommunen Herunder den opgave det i den forbindelse vil være at udvikle almenpædagogikken i overensstemmelse med øget inklusion. En mulig trussel mod modelles succes ligger således i hvordan det tilbud om kompetenceudvikling, som modellen er udtryk for, bliver modtaget i almensystemet At der bliver højere til loftet i samfundet i almindelighed Netværksgruppen og følgegruppen sikrer at der holdes fokus på behov, nye muligheder og nyeste forskning Arbejdsgruppens forslag til tids- og implementeringsplan Forslag 1 Gruppen foreslår at processen skydes i gang så hurtigt som muligt i alle enheder. Kompetencecentrene skal beskrive deres tilbud og skolerne skal overveje procedurer og lokale måder at organiseres sig på. Gruppen vurderer at en opstart i august vil være mest optimal, men det kan være at tidsfristen er for kort. Forslag 2 Gruppen foreslår at processen skydes i gang og at arbejdsgruppen nedsættes hurtigt. Arbejdsgruppens forslag til hvad der bør medtages i en evaluering af denne del af projekt Inklusion2015 I forhold til forslag 1 Gruppen mener, at både netværksgruppen og følgegruppen skal evaluere kompetencecentermodellen og den måde den virker på løbende. Det bør defineres hvem der evaluerer på hvad og hvordan, når implementeringen af forslaget igangsættes. I forhold til forslag 2 Evalueringen af omlægningen må besluttes ved implementeringen. Side 35

36 Forslag fra arbejdsgruppen: Tidlig indsats i alder Kort om forslaget Forslaget er 3-delt: 1. Gruppen foreslår, at arbejdet med de sårbare børn opkvalificeres ved at indrette skærmede løsninger i de eksisterende institutioner, hvor de sårbare børn passes. 2. Gruppen foreslår, at der udarbejdes en ressourceanalyse for at undersøge og komme med forslag til forbedring, i forhold til: Hvordan vi indenfor børneområdets budget kan omfordele, så der afsættes midler til flere pædagoger på dagområdet Hvor mange børn der skal deles om en voksen i hverdagen 3. Gruppen foreslår, at opkvalificering af professionelle på dagområdet afrapporteres i de kommende kvalitetsrapporter for området. Det nye i forlaget i forhold til eksisterende praksis i kommunen Grundlæggende er det nye i forslaget, at styrke den tidlige indsats på 0-3 års området, ved at styrke det pædagogiske arbejde der udføres med børnene. Side 36

37 Forslag til Projekt Inklusionsstrategi Arbejdsgruppen Tidlig indsats i alder Gruppens deltagere: Lily Friberg Wulf, Lene Klausen, Anick Lund Jensen, Kirsten Sørensen og Ulrik Jonas Jessen Tovholder på gruppen: Merete Bonke Dato for afslutning af gruppens arbejde: 18. december 2012 Side 37