MgO-vindspærreplader OVERVÅGNINGSPROGRAM. MgO-vindspærreplader på stålskelet PILOTPROJEKTER. BYGGEVARER OG CE-MÆRKNING Valg af egnede byggevarer

Transkript

1 MgO-vindspærreplader OVERVÅGNINGSPROGRAM MgO-vindspærreplader på stålskelet PILOTPROJEKTER BYGGEVARER OG CE-MÆRKNING Valg af egnede byggevarer KRAV TIL PRODUKTER i nye løsninger IKT VED ALMENT BYGGERI OG DRIFT Nye redskaber fra Byggeskadefonden KORRODEREDE MURBINDERE i ældre muret byggeri TYNDPUDS PÅ ISOLERING Er metoden velegnet i det danske klima? BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING 2016

2 Erfa 2

3 Erfaringsformidling MgO-vindspærreplader OVERVÅGNINGSPROGRAM FOR KORROSIONS- OG FUGTSKADER MgO BYGGESKADERNE De juridiske forhold omkring udskiftningen af ca m2 MgO-vindspærreplader er under afklaring. For at sikre, at skaderne ikke i mellemtiden indebærer risiko for person skade eller sundhedsfare har Byggeskadefonden fra 2016 iværksat et program til overvågning af korrosions- og fugtskader i de 70 almene bebyggelser, som stadigvæk har MgO-vindspærreplader. Nogle af de foreløbige resultater fra programmet viser, at skaderne tilsyneladende udvikler sig langsommere og mere begrænset end antaget. Farum Midtpunkt, en af de bebyggelser som er omfattet af Byggeskade fondens overvågnings program. MgO-sagerne afventer udbedring MgO-plader er uegnede i det danske klima, og alle de ca m2, der er monteret som vindspærreplader i de 70 almene bebyggelser, som stadig har MgO-plader, skal derfor udskiftes. Byggeskadefonden vil i videst muligt omfang forsøge at få de rådgiver- og entreprenørfirmaer, der traf beslutningerne om at anvende MgO-pladerne på den enkelte bebyggelse, der er omfattet af fonden, til enten ved forlig at afholde de store udgifter helt eller delvist, eller ved voldgift at betale erstatninger til dækning af disse udgifter. Det forudsætter imidlertid, at fonden ikke foretager udskiftningen af MgOpladerne og udbedring af følgeskader på tilstødende bygningsdele, før forliget er indgået, eller beviset er sikret i den enkelte voldgiftssag. Arbejderne med udskiftning af MgO-plader m.v. udsættes derfor så vidt muligt, således at mulighederne for at opnå forlig eller inddrive erstatninger fra de rådgiver- og entreprenørfirmaerne ikke fortabes. Udbedringsarbejderne vil imidlertid blive iværksat i nødvendigt omfang, hvis skaderne bliver så alvorlige, at der opstår risiko for, at dele af facaden falder ned, eller at indeklimaet i boligerne bliver påvirket. Overvågningsprogram Derfor iværksatte Byggeskadefonden allerede i 2016 overvågning af udviklingen af korrosions- og fugtskader i de 70 almene bebyggelser, som stadig har MgO-plader, skal derfor udskiftes. Ved overvågningen er der stor opmærksomhed på udviklingen af korrosion og gennemtæring af de metaldele (skinner, beslag, skruer m.v.), som facadebeklædningerne er fastgjort med, da der vil være risiko for personskader, hvis dele af facaden falder ned. Det har ved de mange overvågninger heldigvis vist sig, at korrosionen af metaldele ikke går så hurtigt, som fonden tidligere frygtede, og at korrosion på aluminium slet ikke er kritisk. På galvaniseret stål tyder meget på, at korrosionen udvikler sig langsommere, når det første hvide korrosionslag er dannet. Rustfrit stål korroderer slet ikke. Ved de mange overvågninger har det i 2016 kun vist sig nødvendigt at fremskynde udskiftning af MgO-vindspærreplader i én enkelt bebyggelse, hvor de er udsat for meget luftfugtighed i nogle loftsrum. fortsættes næste side Erfa 3

4 Erfaringsformidling MgO-vindspærreplader OVERVÅGNINGSPROGRAM FOR KORROSIONS- OG FUGTSKADER DET HAR VIST SIG at korrosion på galvaniserede ståldele (profiler, beslag, skruer) danner hvidrust, der tilsyneladende forsinker den efterfølgende korrosionsproces. Foreløbige konklusioner Langt de fleste MgO-vindspærreplader er opsat på et træskelet, og her har det vist sig, at den fedtede væske, som MgO-pladerne afgiver, hverken skader træværket, eller medfører skimmelsvampevækst i stort omfang. Det skyldes, at væsken indeholder saltet MgCl2 (magnesiumclorid), som har en konserverende /imprægnerende virkning på træ, og som hæmmer eller forhindrer skimmelsvampevækst. Denne effekt har været kendt i århundreder, hvor salt med sit clorindhold har været anvendt til at konservere fødevarer og til at imprægnere træ imod trænedbrydende svampe. Effekten udnyttes nu i rengøringsmidler, samt ikke mindst til at fjerne skimmelsvampevækst. Uanset disse formildende omstændigheder skal MgO-pladerne naturligvis fjernes, og opfugtningen af træværket skal bringes til ophør, men på kort sigt er der altså ikke risiko for, hverken at træværket nedbrydes, eller at skimmelsvampevækst påvirker indeklimaet i boligerne. DET HAR VIST SIG at aluminium kun korroderer overfladisk og derfor kan genbruges. Erfa 4

5 MgO BYGGESKADERNE e OVERVÅGNINGSPROGRAMMET Byggeskadefonden står for overvågningen af MgO-vindspærrepladerne i byggeriet. Overvågningen foregår ved en bygningsgennemgang, hvor fonden klarlægger tilstanden af MgO-vindspærrepladerne og de tilstødende bygningsdele. Hultagning Selve overvågningen foregår typisk ved 2-3 prøvesteder, hvor yderfacaden demonteres, så den bagvedliggende MgO-pladen kan besigtiges. For at sikre sammenlignelige resultater vælges samme prøvested hver gang, og der benyttes et skema, som tjekliste over konstruktionsopbygningen. Skemaet giver ensartet rapportering af omfanget af korrosion og trænedbrydning på den enkelte lokalitet. Fonden har struktureret bygningsgennemgangen, således at det registrerede anføres i skemaform. Indsamling af data fra MgO-overvågningen indberettes på hjemmesiden (fondens portal). At resultaterne af MgO-overvågningen indberettes digitalt betyder, at fonden kan fremsende en MgO-konklusionsrapport til bygningsejeren efter hver endt overvågning med fondens konklusion på udviklingen af fugt og korrosion, og på hvornår det er nødvendigt at udskifte MgO-vindspærrepladerne på det konkrete byggeri. Registrering af opfugtning MgO-vindspærrepladerne er opsat på et bagvedliggende skelet af træ eller stål. MgO-vindspærrepladerne er fastholdt til skelettet med søm eller skruer til bæring af eventuel facadebeklædning. Ved bygningsgennemgang registreres det om træskelet er blevet opfugtet, eller om stålskelet er med påbegyndt tæring. Registrering af tæring Problemet med MgO-vindspærrepladerne er, at de optager fugt fra luften og udskiller denne fugt igen som en saltholdig væske. Salt virker korroderende på metal, derfor er det vigtigt at få konstateret om metalbeslag og befæstigelser (søm, skruer mv.) er påvirket af eventuel tæring. Registreringen af dette foregår ved at skrue skruer ud til fastgørelse af facadebeklædning og til fastgørelse af MgO vindspærrepladerne for at kunne vurdere korro sionshastigheden og restlevetiden af skruerne. Erfa 5

6 Erfaringsformidling MgO-vindspærreplader på stålskelet PILOTPROJEKTER FOR UDBEDRINGSLØSNINGER Byggeskadefonden har i 2016 gennemført to pilotprojekter på en bebyggelse for at vurdere, om det er tilstrækkeligt og billigst at afrense og forstærke det galvaniserede stålskelet, eller om det er nødvendigt og billigst at udskifte det helt. Pilotprojekterne har vist, at udpegningen af den billigste og mest hensigtsmæssige udbedringsmetode dels afhænger af bygningens udformning og dels af hvor meget, korrosionen har udviklet sig. MgO BYGGESKADERNE DET HAR VIST SIG at væsken fra MgOpladerne ikke virker trænedbrydende, men snarere har en imprægnerende/ konserverende virkning på træ. Dette skyldes, at væsken inde holder klor. To pilotprojekter MgO-vindspærreplader er kun i få tilfælde monteret på galvaniseret stålskelet i de almene byggerier. Korrosionen udvikler sig imidlertid meget forskelligt, og derfor har Byggeskadefonden i 2016 gennemført to pilotprojekter på en bebyggelse for at vurdere, om det enten er tilstrækkeligt og billigst at afrense og forstærke det galvaniserede stålskelet, eller om det er nødvendigt og billigst at udskifte det helt. Begge metoder blev afprøvet på den samme ene blok for fuld sammenlignelighed. Konklusionen på pilotprojekterne blev, at udpegning af den billigste metode dels afhang af, om det drejede sig om gavle uden vinduer m.v. eller om det drejede sig om facader med vindues- og dørpartier, dels afhang af hvor kraftigt korrosionen af stålskelettet havde udviklet sig. Stikprøver på en anden blok understregede i øvrigt, at korrosionen udvikler sig meget forskelligt, idet der ikke her var synlige tegn på mere korrosion, selvom MgO-pladerne på denne blok havde siddet et år længere. Stor variation i korrosionen Den væsentligste årsag til den store variation af korrosionen er, at MgO-pladerne er meget uhomogene også selvom det er samme leverance og samme produkt. Det er pladernes indhold af saltet MgCl2, der medfører korrosion, og det har åbenbart ikke været muligt for den kinesiske producent af disse plader at styre produktionen, således at der bliver en ensartet materialekvalitet. Analyser af pladerne viser i øvrigt, at det også gælder andre stoffer forskellene er så store, at de kan ses med det blotte øje! Stikprøver på andre bebyggelser med MgO-plader med andre produktnavne viser, at den uhomogene materialekvalitet tilsyneladende er et generelt problem. Rammerne for pilotprojekterne Pilotprojekterne er udført som forligsmæssige løsninger i tæt samarbejde med den totalentreprenør, der monterede MgO-pladerne i forbindelse med renovering af bebyggelsens facader i Arbejderne er udført til fast pris og tid, men det indgik i aftalerne, at entreprenøren ved arbejdernes afslutning skulle aflevere specificerede registreringer for time- og materialeforbrug m.v., således at erfaringerne fra pilotprojekterne kunne danne grundlag for beslutning om den billigste metode for udbedringsarbejderne på bebyggelsens øvrige 12 blokke. Erfa 6

7 Pilotprojekterne er udført i bebyggelsen Kjærslund i det sydlige Aarhus. Pilotprojekternes udførelse Pilotprojekterne er gennemført medio 2016, og Byggeskadefonden har været på hyppige tilsyn og deltaget i entreprenørens beslutninger om det fornødne omfang af udskiftning, afrensning, behandling, udtørring m.v. af bygningsdele, der var påvirkede af den saltholdige, fedtede væske fra MgO-pladerne. Der var meget fokus på vinduernes tilstand, da saltholdig, fedtet væske fra MgO-pladerne drev ned af vinduerne ved de øverste karmskruer til stor gene for beboerne. Det var en overraskelse i pilotprojekterne, at træet i vinduerne ikke havde taget skade af væsken fra MgO-pladerne, og at udtørring, afrensning og maling vil være tilstrækkeligt. Det har i denne sag ikke været muligt helt at undgå at gennemføre udbedringsarbejderne uden at komme ind i lejlighederne. Beboerne har vist stor forståelse, selvom det naturligvis har været generende for dem, at der igen har været byggeaktivitet i og uden for deres boliger så kort tid efter den store renovering. Foreløbige konklusioner Nogle foreløbige konklusioner på pilotprojekterne er: at det var hensigtsmæssigt, at udbedringsmetoderne forstærkning og del vis udskiftning af stål i facader og totaludskiftning af stål i gavle blev fastlagt inden igangsætning, så der ikke skulle foretages vurderinger undervejs i processen, hvilket var gavnligt for timeforbruget at der ikke var behov for at udskifte vinduer, døre eller træværk som følge af råd eller svamp forårsaget af væske fra MgO-pladerne at det er muligt ved omhyggelig information af beboerne og tilrettelæggelse af arbejdet at gennemføre udbedringerne i forståelse med beboerne. fortsættes næste side Erfa 7

8 Erfaringsformidling MgO-vindspærreplader på stålskelet PILOTPROJEKTER FOR UDBEDRINGSLØSNINGER PILOTPROJEKTERNE Fotos og beskrivelser af undersøgelser i forbindelse med pilotprojekterne i bebyggelsen Kjærslund i Aarhus. MgO-pladerne i ydervægskonstruktionen sveder, og der ses tydelige lodrette aftegninger på kælderydervæggen, som er Steniplader. Saltene trænger ind og tærer lamperne, som er placeret på soklen. Selve alu-ophængssystemet er ikke korroderet, men der ses MgO-saltrester. Hele ophængssystemet blev afvasket på vaskeplads og genanvendt. Ingen yderligere efterbehandling var nødvendig. Ingen af de pulverlakerede alu-inddækninger viste tegn på skade. Der kunne ses aftegninger i overfladen fra MgO-salte. Alle inddækninger blev afvasket på vaskeplads og genanvendt. Ingen yderligere efterbehandling var nødvendig. Tyndpladestål til understøtning af MgO-plade er kraftigt korroderet. MgOpladen er fugtig. Bagvedliggende isolering føles tør. Isoleringen er kun våd nederst, hvor den ender i et vandretliggende u-jern lige over kældervæggens afslutning. Alt tyndpladestål blev omkostningsneutralt for Bygge skadefonden udskiftet og erstattet af nye u-jern i stålkvalitet C3. Erfa 8

9 MgO BYGGESKADERNE Der trækker MgO-væske ind fra karmskruerne i overkarmen i mange af boligerne. Det ses tydeligt, at malingen omkring karmskruehullet svulmer op. Væsken drypper ned i bundkarmen, hvor nogle beboere opsamler væsken i skåle, kopper mv. og der kommer en klæbrig væske indvendigt på ruderne, som er meget svær at fjerne. Flere vinduesgreb er påvirket af saltene i form af opsprøjt og bliver derved svære at åbne. Ved udtagning af et vindue i forbindelse med pilotprojektet kunne det ses under vinduets gummilæbe, at der havde samlet sig egentlige salte, dog uden at vinduets beslag havde taget skade. Pilotprojektet foregik fra sensommer og henover efteråret, hvor luftfugtigheden som forventet blev forhøjet. Fra at arbejde med forholdsvise tørre MgO-plader blev MgOpladerne nu meget våde. Billedet til højre viser et eksempel på, at de nederste og udskiftede cementbaserede vindspærreplader nu driver med væske fra de overliggende MgO-plader. De nye plader har derved i princippet overtaget egenskaberne fra MgO-pladerne ved at være fugtsugende. Det førte til en ændring af arbejdsgangen, så pladerne blev udskiftet oppefra og ned således, at de nye vindspærreplader ikke blev skadet. U-jern under vindue er afrenset og slebet fri for salte og derefter forstærket indvendigt med C3 vinkelprofil. Lodrette reglar for bæring af skærmtegl er ligeledes afrenset, slebet og efterfølgende forstærket udvendigt med C3- vinkelprofiler. PILOTPROJEKTERNE Fotos og beskrivelser af undersøgelser i forbindelse med pilotprojekterne i bebyggelsen Kjærslund i Aarhus Erfa 9

10 Erfa 10

11 Erfaringsformidling BYGGEVARER OG CE-MÆRKNING Valg af egnede byggevarer Op mod 80 % af alle byggevarer CE-mærkes. Denne ordning er primært indført for at sikre fri og lige adgang til det europæiske marked [1]. Erfaringerne viser desværre, at byggevarer i nogle tilfælde anvendes i løsninger, som efterfølgende ikke fungerer som forventet. Årsagen er ofte, at køberen bygherren og dennes rådgivere har næret en uberettiget tro på, at CE-mærket er et kvalitetsstempel, og/eller køberen har troet på en anprisning, som lover mere end den bagved liggende deklaration giver grundlag for. I artiklen beskrives, hvordan byggemarkedet fungerer efter indførelsen af CE-mærket, med det formål at skærpe købernes opmærksomhed på at sikre, at relevante krav til de anvendte byggevarer er opfyldt. Efter aftale med Byg-Erfa er beskrivelsen i nogen grad sammenfaldende med teksten i et blad om samme emne, som pt. er under udarbejdelse. Baggrund Fremstilling, markedsføring, salg og anvendelse af byggevarer inden for det europæiske område er reguleret gennem en række fælleseuropæiske regler. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 informeret om disse regler under overskriften Kend din byggevare. Med reglerne har byggevaremarkedet ændret karakter. De fælles regler betyder, at deklarerede egenskaber i CE mærkningen kan regnes for gældende overalt i Europa, og at varerne kan forhandles frit. Generelt må markedsføringen af byggevarer med CE-mærkning - hvor den deklarerede ydeevne svarer til kravene for en given anvendelse - ikke hindres af særlige nationale regler eller betingelser. Myndighederne i EU s medlemsstater håndhæver EU-regler om byggevarers frie adgang til markedet. Reglerne har medført et øget udbud af byggevarer og en øget mulighed for at udvikle nye (billigere/bedre) løsninger, men har også øget risikoen for, at uegnede produkter vinder indpas. FORKORTELSER CE DoP Conformité Européenne Declaration of Performance AVCP System of Assessment and Verification of Constancy of Performance ETA European Technical Assessment CE-mærket CE mærkningen betyder, at der er udarbejdet en ydeevnedeklaration (DoP) for varen baseret på et af to følgende grundlag i henhold til EU s regler: 1. En harmoniseret europæisk standard. Det vil sige en europæisk standard med et anneks ZA, der beskriver egenskaber og det tilhørende AVCP system, som gælder for CE mærkning af produktet 2. En Europæisk Teknisk Vurdering (ETA). En ETA kan udstedes for produkter eller Erfa 11

12 CE-MÆRKEDE BYGGEVARER CE-mærkning sker med hensyn til EU-definerede væsentlige egenskaber. De deklarerede egenskaber gælder i hele EU, og en ydeevnedeklaration, DoP skal følge varen. Producenten står inde for, at de deklarerede egenskaber findes i produktet, og sælgers anprisninger må ikke være vildledende. CE-mærket på en byggevare viser, at mindst en teknisk ydeevne er deklareret. Det betyder bl.a., at for en byggevare på det danske marked kan de nationale krav fx i Italien være opfyldt, men ikke nødvendigvis i Danmark. HENVISNINGER 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen [ Kend-din-byggevare.aspx] 2. ETA Danmark [ 3. Bygningsreglement [ bygningsreglementet.dk/] byggesystemer, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard. Egenskaberne i en ETA fastlægges på baggrund af den påtænkte anvendelse, men er alene en deklaration af produktets egenskaber Uanset om DoP en er udarbejdet på grundlag af en harmoniseret standard eller en ETA, har DoP en og CE mærkningen ikke sigte på nogen specifik anvendelse. Mærkningen betyder, at en eller flere af varens tekniske egenskaber er deklareret i overensstemmelse med standarden eller ETA en. Producenter kan stort set frit vælge, hvilke egenskaber, der skal være grundlag for CE-mærkning af deres varer. Det kan betyde, at ikke alle relevante egenskaber er deklareret. CE-mærkning sikrer således ikke, at alle de tekniske egenskaber, der er relevante for anvendelse i en konkret byggeteknisk løsning, er til stede i byggevaren, og myndighederne kan ikke bidrage til at sikre, at sådanne egenskaber deklareres. CE-mærket er således ikke noget kvalitetsmærke. Med de begrænsninger i deklarationernes betydning, og en konstatering af, at sælgers anprisninger ikke altid tegner det fulde billede af varernes egnethed, bliver det købere dvs. bygherrer, projekterende arkitekter og ingeniører, entreprenører og håndværkere der skal sikre frasortering af uegnede byggevarer og sørge for, at egenskaberne i anvendte byggevarer i et konkret byggeri lever op til den ønskede standard og kvalitet, herunder holdbarhed. Det gøres ved at stille krav til byggevarernes tekniske egenskaber. Så snart man bevæger sig væk fra løsninger, der er gode erfaringer med over længere tid, stiller det betydelige krav til omhu og byggeteknisk viden. Krav til det færdige byggeri og til byggevarer Imens deklaration af byggevarers egenskaber er et EU-anliggende, er kravene til det færdige byggeri et nationalt anliggende, og i Danmark formuleres de som generelle, funktionsbaserede ydeevnekrav i Bygningsreglementet. Bygherren kan dog kræve højere ydeevne for et konkret byggeri end det, der svarer til mindstekravene i Bygningsreglementet, og kan stille supplerende krav fx til holdbarhed eller finish. Normalt kræves der ikke omfattende dokumentation for byggevarerne i en velkendt løsning, som i årevis er blevet anvendt med godt resultat, men som minimum bør man sikre sig, at CE-mærket dækker over en deklaration af de egenskaber, som varen forventes at have. Det kræver derimod ofte en væsentlig indsats at formulere de nødvendige specifikke tekniske krav til byggevarer - især når det handler om nye produkter, fx. i en let ydervæg. Det drejer sig om at omsætte de overordnede funktionsbaserede ydeevnekrav for væggen til detaljerede krav til tekniske egenskaber for de byggevarer, der skal indgå i den projekterede løsning. Erfa 12

13 Erfaringsformidling KRAV TIL PRODUKTER i nye løsninger Undertiden hører man bygherrer give udtryk for frustration over at måtte acceptere løsninger, som ikke lever op til deres forventninger. I nogle tilfælde kan det skyldes, at beskrivelser i udbudsmaterialet ikke har været tilstrækkeligt præcise. Det kan kræve en betydelig indsats at formulere de nødvendige specifikke tekniske krav til byggevarer især når de indgår i nye løsninger. Det drejer sig om på en systematisk måde at omsætte de overordnede funktionsbaserede ydeevnekrav for bygningsdele til detaljerede krav til tekniske egenskaber for de byggevarer, der skal indgå i den projekterede løsning. Det er emnet for denne artikel, som bygger på et igangværende projekt, Specifikation af krav til produkter i klimaskærmen, som gennemføres af Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, og som støttes af Byggeskadefonden. I det projekt benyttes en let ydervæg som eksempel. Vurdering af nye løsninger Nye produkter eller anvendelser er normalt ikke omfattet af standarderne, og der er ikke nødvendigvis udstedt en ETA. De kan derfor falde uden for kravene om ydeevnedeklaration og CE-mærkning i henhold til Byggevareforordningen. Nye materialer og konstruktioner, eller materialer anvendt på en ny måde, indebærer en særlig risiko for svigt. Bygherren forventer af sine rådgivere: at nye løsninger er identificeret og fremhævet at relevante krav til byggevarer er fastlagt (se efterfølgende) at indkøber (rådgiver/udførende) nøje vurderer sælgers anprisninger og sætter sig ind i dokumentationen bag en eventuel CE-mærkning Sælger af en nyudviklet løsning kan lette købernes opgave ved at få den CE-mærket på grundlag af en ETA eller få en national teknisk vurdering af en uvildig tredjepart, hvor egnetheden til anvendelse under danske forhold kan indgå. Begge tilfælde er frivilligt for producenten. Specifikation af krav Byggevarer har ofte mange anvendelser, hvortil kravene kan være vidt forskellige, og CE-mærket kan opnås, når blot én relevant egenskab er deklareret evt. på et lavt niveau. I den situation er det især vigtigt, at indkøbere er bevidste om de krav, der skal stilles, og er i stand til at specificere dem, så de produkter, der indbygges, lever op til bygherrens forventninger. Erfa 13

14 KRAV TIL BYGNINGER Krav til bygninger er et nationalt anliggende. De nationale myndigheder i EU fastsætter mindstekrav til bygningers standard og kvalitet, fx via medlemsstaternes bygningsreglementer. Her formuleres generelle, funktionsbaserede ydeevnekrav, som ikke direkte kan omsættes til relevante krav til egenskaber for byggevarer. Ved opstilling af kravene drejer det sig især om systematisk at gennemtænke: Produktets funktion (i løsningen) Påvirkninger Relevante egenskaber i relation til disse påvirkninger Specifikke krav til disse egenskaber Dokumentation af produktets egenskaber. Erfaringer fra Byggeskadefonden viser, at det især er fugtrelaterede krav, der ikke er tilstrækkeligt godt formuleret. Påvirkninger Produktet kan være udsat for en række påvirkninger. Ser vi eksempelvis igen på en let ydervæg, er det produktets placering i væggen, der afgør, om fugtbelastningen er stor eller lille. Her kan det være nødvendigt at se på flere zoner, fx den indvendige side, den udvendige side og måske to zoner herimellem, adskilt af den inderste placering af dugpunktet. Hertil kan komme andre påvirkninger som brand, frysepunktspassager, UV-lys mv. Vapnagård, Helsingør. Facaderenovering med MgO-vindspærreplader. Produktets funktion Produktets funktion i en given løsning kan være meget forskellig. I en let ydervæg ses ofte en høj grad af afkobling af funktioner, således at ét produkt fungerer som dampspærre, et andet som isolering osv. I andre tilfælde vil et produkt helt eller delvist bidrage til flere af bygningsdelens funktioner. Hertil kommer generelt et krav om bestandighed. Hver relevant påvirkning må kvantificeres. Det gælder også påvirkninger i byggefasen. Relevante egenskaber Her skal der tages udgangspunkt i det aktuelle produkt, dets tiltænkte funktion i den samlede løsning (skal det eksempelvis bidrage til isoleringen?) og til de påvirkninger, det vil blive udsat for i den aktuelle placering i løsningen. På det grundlag afgøres det, hvilke tekniske egenskaber produktet skal være i besiddelse af for at fungere som forventet i den aktuelle løsning. Specifikke krav til egenskaber Der opstilles en liste med de specifikke krav, som skal stilles til det produkt, der skal indbygges det pågældende sted i løsningen. Hvis der eksisterer en europæisk standard på området, kan den benyttes som udgangspunkt. Standarder, der dækker produkter, fx gipsplader eller isolering, forholder sig alene til produktegenskaber, og ikke til egenskaber relateret til den færdige væg, fx styrke, brandisolering og lydisolering. Tilsvarende vil standarder, der dækker en bygningsdel, fx en let væg, primært fokusere på statiske og brand-sikkerhedsmæs- Erfa 14

15 Alpha-Beta-Kollegierne, Viborg. Facadebeklædning af polykarbonatplader ophængt på alu-skelet. sige egenskaber. Det betyder, at hvor fugtrelaterede påvirkninger er vigtige, er det nødvendigt (og lovligt) at supplere med krav til sådanne egenskaber. Det kan være fugtindhold ved en specificeret relativ fugtighed, vandoptagelse fra en vandoverflade, udtørring efter vandoptagelse, mekanisk og kemisk stabilitet i forbindelse med vandoptagelse samt holdbarhed i relation til fugtindhold.heri skal også indtænkes krav til bygbarhed. Denne liste skal være så komplet, at hvis et påtænkt produkt ønskes erstattet med et andet, er det den samme liste, der gælder. Det betyder, at det alternative produkt ikke kun skal opfylde et enkelt af de opstillede krav, men dem alle. Her er det vigtigt at notere sig, at en producent kan få sin vare CE-mærket ved blot at opfylde et minimumskrav til en enkelt af disse egenskaber. Dokumentation For hvert af de opstillede krav skal der kunne henvises til en prøvningsstandard for den pågældende egenskab. I den udstrækning de eksisterer, skal der benyttes europæiske standarder. Fx for prøvning af diffusionstæthed kan det være DS/EN ISO Byggematerialers og produkters hygrotermiske ydeevne Bestemmelse af vanddampstransmissionsegenskaber Kopmetoden. Beskrivelse af krav Der er visse begrænsninger for udformning af krav i projektmateriale/udbudsgrundlag. Det drejer sig især om: at offentlige bygherrer ikke må stille krav om, at en byggevare skal komme fra en bestemt producent. Hvis ordregiver ikke objektivt kan beskrive kontraktens genstand tilstrækkelig forståeligt, kan beskrivelsen dog - undtagelsesvis - henvise til et varemærke/patent ledsaget af eller tilsvarende at der skal henvises til foreliggende europæiske harmoniserede standarder og klassifikationer vedrørende metoder til at formulere krav og dokumentere opfyldelsen af krav. Hvis en harmoniseret standard ikke findes, kan dokumentation af relevante specielle krav formuleres med angivelse af prøvningsmetode. Byggevareforordningen hindrer ikke, at private organisationer formulerer og stiller krav, når kravene ikke kun vedrører de væsentlige egenskaber, der er fastlagt for produkterne i harmoniserede standarder og ETA er, men også fx omfatter krav relateret til en bestemt anvendelse eller niveau for egenskaben. På enkelte områder kan man benytte sig af uafhængige bedømmelser af byggevarers egnethed til bestemte anvendelser baseret på oplysninger om varernes tekniske egenskaber. Det gælder fx for DUKO s vejledninger om undertagsprodukter. HENVISNINGER 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen [ Byggeri /2016/11/Kenddin-byggevare.aspx] 2. ETA Danmark [ 3. Bygningreglement [ bygningsreglementet.dk/] 4. Byggeskadefonden [ byggeskadefonden.dk/] 5. DUKO [ Erfa 15

16 Erfa 16

17 Erfaringsformidling IKT VED ALMENT BYGGERI OG DRIFT Nye redskaber fra Byggeskadefonden Byggeskadefonden og Landsbyggefonden har i fællesskab iværksat et projekt i AlmenNet, som skal gøre det nemmere for almene bygherrer at stille krav til etablering af en sammenhængende digital bygningsmodel på en måde, som tilgodeser bygherren både i byggeri og i drift. Projektet omfatter blandt andet ydelsesbeskrivelse for IKTrådgivningen samt paradigme for standardkontrakt. Den almene bygherre kan have brug for IKT-rådgivning Brugen af Informations- og KommunikationsTeknologi i byggefasen og den efterfølgende drift rummer et stort potentiale for bedre projektstyring, designoptimering, kvalitet, energiforbrug, styring af tid, pris og mængder. Ifølge IKT bekendtgørelsen er det bygherren, der skal stille krav til IKT anvendelsen. Men det kan være svært at komme i gang med, og holde fokus på. Hvis man som almen bygherre ikke selv har kompetencer til at stille de nødvendige krav til IKT, kan man være nødt til at overlade det til sin tekniske rådgiver at definere kravene. Dermed bliver det den tekniske rådgiver, der stiller krav til sin egen projektering. Der er også fare for, at rådgiverens fokus på IKT forsvinder, efterhånden som andre problemstillinger presser sig på. Ydelsesbeskrivelse og standardkontrakt Dette projekt har derfor haft til formål at identificere og beskrive IKT-rådgiverydelsen på en måde, som bygherren kan gøre direkte brug af. Projektet har taget udgangspunkt i den rene form, hvor IKT -rådgiveren er en særlig bygherrerådgiver, der hjælper bygherren med at formulere krav og behov (men ikke har ansvar for at projektere). Men beskrivelsen af rådgiverydelsen kan også anvendes, hvor IKT rådgiverydelsen f.eks. er en del af totalrådgivning. I begge tilfælde er der behov for at definere IKT-rådgiverens opgaver i kontraktgrundlaget. I projektet er der udarbejdet en ydelsesbeskrivelse og en standardkontrakt for IKTrådgivning. Der er endvidere udarbejdet bidrag til ydelsesbeskrivelse og kontraktmateriale for teknisk rådgiver, totalentreprenør og hovedentreprenør, som sikrer, at kravene føres ud i alle led i byggesagen. Dermed er alle parter på et fælles grundlag forpligtet til at bidrage til den færdige, opdaterede digitale bygningsmodel, der skal overgives til bygningsejeren ved afleveringen. Herudover er der udarbejdet hjælpemidler til at definere, hvilke oplysninger fra byggesagen, der er behov for at føre over i driften. IKT-rådgiverens opgaver I materialet beskrives IKT rådgiverens opgaver i fire faser: Før udbud af teknisk rådgivning kortlægger IKT-rådgiveren i samarbejde med bygherrens organisation de behov, bygherren har for anvendelse af IKT i byggefasen og for anvendelse af IKT-data i den efterfølgende fortsættes næste side Erfa 17

18 Erfaringsformidling IKT VED ALMENT BYGGERI OG DRIFT Nye redskaber fra Byggeskadefonden drift. Rådgiveren skal hjælpe bygherren med at finde optimale løsninger inden for en realistisk økonomisk ramme. IKT rådgiveren beskriver kravene til digital projektering i udbudsgrundlaget for den tekniske rådgivning eller totalentreprise, herunder til niveauet for 3D projektering, samt bl.a. krav til udførelsen af fagmodeller, fællesmodeller, simuleringer, kollisions- og konsistenskontrol, mængdeudtag, procesdokumenter, bygningsdokumenter (tegninger) visualisering af bygningsmodellen, klassifikationer, filformater, struktur m.v. Efter rådgiverudbud arbejder IKT-rådgiveren sammen med den tekniske rådgiver/ totalentreprenør, projekteringsledelsen og eventuelt byggeledelsen for at sikre imple- mentering af kravene i det konkrete projekt. IKT-rådgiveren foretager stikprøvekontroller og gennemgår de projekterendes udkast til udbudsmateriale. Der ydes endvidere nødvendig bistand i forbindelse med udbuddet af entreprenørydelserne. I udførelsesfasen yder IKT-rådgiveren vejledning til den tekniske rådgiver/totalentreprenør, de udførende entreprenører og leverandører om overholdelse af de fælles krav, og foretager stikprøvekontroller. Ved afleveringsforretningen påser IKT-rådgiveren på bygherrens vegne, at bygningsejeren modtager en sammenhængende, opdateret bygningsmodel, der overholder kravene. IKT-rådgivningen skal have fokus på at skabe sammenhæng mellem opførelse og drift PLANLÆGNING IKT-rådgivning Kortlægning af IKT-behov i bygherreorganisationen 1. version af IKTydelsesbeskrivelse projektering, udførelse og aflevering UDBUD AF TOTALRÅDGIVNING PROJEKTERING IKT-rådgivning Sikring af minimumskrav og fastlæggelse af øvrige krav 2. version af IKTydelsesbeskrivelse projektering, udførelse og aflevering UDBUD AF ENTREPRENØRYDELSER UDFØRELSE IKT-rådgivning Løbende vejledning til tekniske rådgivere, entreprenører og leverandører FÆRDIGGØRELSE AFLEVERING IKT-rådgivning Kontrol af om IKTydelsesbeskrivelse projektering, udførelse og aflevering er overholdt Deltagelse i mangelgennemgange Oversigt over hovedydelser i IKT-rådgivningen i byggeriets hovedfaser Erfa 18

19 Erfa 19

20 Erfaringsformidling KORRODEREDE MURBINDERE i ældre muret byggeri Korroderede murbindere kan medføre meget alvorlige skader med nedstyrtninger og personfare. Ved næsten hver storm, senest Gorm i 2015, er der faldet partier af gavle og facader ned. Første gang, man i den brede offentlighed blev opmærksom på problemet, var i marts 2003, da en stor muret gavl på en erhvervsbygning i Frankrigsgade på Amager faldt ned over en børnehavelegeplads. Denne type af skader er siden da i mindre omfang også set i almene bolig bebyggelser. Erhvervs og Boligstyrelsen opfordrede i 2003 bygningsejere til at få undersøgt deres skalmure. Siden har der været meget stille omkring problematikken. Statiske ændringer i murkonstruktionen De fleste større renoveringer vil indebære energirenoveringer af facader. Ved renovering af facader i ældre muret byggeri skal der tages stilling til de konstruktive forhold i eksisterende facadekonstruktioner, og ikke mindst murbindernes tilstand. Energirenoveringer kan eksempelvis indebære opsætning af mineraluld og puds eller isolering og teglskaller på eksisterende facader, eller måske opmuring af helt ny skalmur med forankring til den gamle formur. Næsten alle løsninger indebærer en ny statisk situation for den eksisterende formur, og i den forbindelse er en undersøgelse af formurens tilstand nødvendig. En gavl i Frankrigsgade i København styrtede ned over en børnehavelegeplads heldigvis uden børn. Foto: Frank Beyer Reigstad Årsagerne til korrosionen Årsagen til, at binderne ruster, kan være utætheder i tagrender, fuger og inddækninger eller salt i mørtlen ved bygninger, der er opført som vinterbyggeri. Derudover kan manglende dampspærre til den bagvedliggende konstruktion være årsag til opfugtning af hulmuren med deraf følgende rustdannelser på binderne. Endelig kan de enkelte trådbindere være udført i varierende og nogle gange for ringe kvalitet. Hvilke skalmure er ramt? Problemet med korroderede murbindere er knyttet til ydermure med ikke-korrosionsfaste trådbindere af messing eller varmforzinket stål. Disse ydermure forekommer i bygninger opført i hele perioden fra ca til For bygninger under 3 etager ses problemerne dog helt frem til 1984, da der først her blev indført et generelt krav om, at alle Erfa 20

21 bindere i ydermure skulle være rustfaste, dvs. af tinbronze eller rustfast stål. Nødvendigt med undersøgelser Det er i forbindelse med facaderenovering nødvendigt at få afklaret disse problemer på et så tidligt tidspunkt, at der kan tages højde for eventuelle korroderede murbindere før der monteres ny facade. Der bør under alle omstændigheder iværksættes undersøgelse af de ældre skalmure, hvis det ikke allerede er gjort. Som eksempel kan nævnes, at et boligselskab i Sønderjylland i 2016 fik iværksat en undersøgelse af binderne i 14 af deres ejendomme. I 8 af ejendommene fandt man, at binderne var i så dårlig stand, at der var nedstyrtningsfare. Ved større bebyggelser bør man undersøge flere blokke. Blokkene kan både være opført som henholdsvis sommer- og vinterbyggeri, og derfor kan binderne være tæret i forskellig grad i de enkelte blokke. Udbedringsmetode Hvis undersøgelsen viser, at der er behov for forstærkning af hulmurens bindere, kan dette klares ved at ibore erstatningsbindere. Erstatningsbindere kan monteres udefra. Der skal altid foretages statiske beregninger og arbejdet skal kvalitetssikres. De økonomiske konsekvenser af en undersøgelse og en eventuel renovering af skalmuren er meget små i forhold til de konsekvenser, der kan være ved at lade stå til. Et udvalg af forskellige murbindere. Foto: Nordsjællands Bygningsrådgivning. Undersøgelsesmetoder Binderne kan undersøges fra facaden, uden at man skal ind i lejlighederne. Det er en opgave, der kræver teknisk udstyr og ekspertise. Man kan indledningsvis undersøge facaden med et termografikamera. Det kan vise, om der er benyttet faste bindere. Er der ikke tegn på, at der er benyttet faste bindere, kan man med en metalsøger som regel lokalisere trådbinderne. I nogle tilfælde må man tage et par sten ud, og så føle sig frem til binderkolonnerne. Yderligere information SBI udgav i 2005 anvisning 211, Korroderede trådbindere i murværk, hvori der angives metoder til undersøgelse og reparation af hulmure med galvaniserede murbindere. Byg Erfa udgav samtidig et blad om Trådbindere i Murværk, undgå risiko for nedstyrtning (21) Korroderet tvistbinder Foto: Nordsjællands Bygningsrådgivning. Det er nødvendigt at udtage nogle af binderne og få dem afsyret og efterfølgende analyseret. Prøveudtagningen skal være repræsentativ, og bør udføres både oppe og nede på facaden og i flere kompasretninger. Erfa 21

22 Erfaringsformidling TYNDPUDS PÅ ISOLERING Er metoden velegnet som klimaskærm i det danske klima? Tyndpuds på isolering er en byggemetode, som medfører meget lidt robuste overflader, er stærkt vedligeholdelseskrævende, og overflader, som det er vanskeligt at udføre reparationer på, og som sandsynligvis vil have en begrænset levetid. Metoden er eksempel på en såkaldt et-trinsløsning med stor sandsynlighed for svigt. Byggeskadefonden anbefaler, at udvendig efterisolering i stedet udføres som en to-trinsløsning, hvor tæthedsplanet ligger i niveau med vindspærren, og hvorpå der opsættes en ventileret facadebeklædning. Nyrenoveret facade med tyndpuds på isolering. Facaden er ikke mere beskyttet af et udhæng. En byggemetode med udfordringer Tyndpuds på isolering er eksempel på en såkaldt et-trinsløsning, hvor hele sikkerheden mod vandindtrængning ligger ét enkelt sted i konstruktionen, og det er er en byggemetode, som er stærkt udfordret af det danske klima. Metoden anvendes ved udvendig efterisolering på en bærende vægkonstruktion eller på eksisterende facader og som efterfølgende pudses med en armeret puds. En sådan facade kræver, at den pudsede overflade er fuldstændig tæt, og at afslutninger ved sålbænke, fuger og andre vanskelige detaljer er udført, så der ikke ledes vand ind i konstruktionen. Samtidig skal pudsen være så diffusionsåben, at eventuelt indtrængende fugt kan komme ud igen, hvilket efter fondens opfattelse er meget usikkert. Desværre afslører flere sager i fonden, at der i høj grad mangler viden om anvendelse af korrekte materialer og metoder, såvel hos de projekterende som hos de udførende. Manglende vandtæthed En række undersøgelser har vist, at tyndpuds på isolering ikke er vandtæt. Det skyldes bl.a., at overfladebehandlingen skal være diffusionsåben, så kondens kan trænge ud, og at den højst må have en tykkelse på 10 mm for at bevare sin elasticitet og evne til at optage temperaturbetingede bevægelser. Derfor sker der ofte vandindtrængning gennem pudsen, som i mange tilfælde er for stor til, at den kan nå at fordampe igen gennem den diffusionsåbne puds. Erfa 22

23 Når dertil kommer, at pudslaget ofte ikke har den rette tykkelse, at armeringsvævet ofte ikke er placeret forskriftsmæssigt 1/3 fra forsiden, at der ikke er anvendt korrekte kantafslutningsprofiler at sammensætning af pudsen ikke er forskriftsmæssig, at der ikke er sket korrekt afhærdning af pudsen, og at afslutninger ved sålbænke, vinduer og døre samt terræn og tagkanter ofte er behæftet med svigt, er der tale om væsentlige svigt ved denne metode, som har resulteret i et antal alvorlige byggeskader. Alvorlige følgevirkninger Isoleringslaget kan i lange perioder være opfugtet, og tilstødende bygningsdele som fx vindues- og dørkarme vil være placeret i et meget fugtigt miljø, som kan medføre råd og svamp og dermed nedsætte levetiden på trædelene. Isoleringsværdien af den udvendige isolering vil være nedsat, og mulighed for skimmelvækst vil være til stede. Opfugtning af isolering og puds i vinterhalvåret kan medføre frostskader med revner til følge, som kan accelerere nedbrydningen af de organiske bygningsdele. Hertil kommer, at der er tale om en overflade, som ikke har tilstrækkelig styrke til at modstå almindeligt forekommende mekanisk belastning fra fx cykler, boldspil, plæneklippere m.m. Vælg i stedet en robust to-trinsløsning Gældende anvisning på udførelse af klimaskærmen (SBI anvisning 224 Fugt i bygninger) beskriver såkaldte to-trinsløsninger som de mest velegnede facadeløsninger i det fugtige, vekslende og forblæste danske klima. Dette gælder såvel for udvendige facadeopbygninger som i forbindelse med fugning ved vinduer og døre (BYG-ERFA blad (41) ). Valg af tæthedsplan Lette facadeløsninger, udført som to-trinsløsninger, består af en facadebeklædning (regnskærmen), som kan være mere eller mindre tæt. Bag den udføres en ventilationsspalte, som sikrer, at fugt, der trænger ind gennem åbninger i beklædningen, bliver ventileret ud. Afstanden mellem regnskærm og vindspærre skal være mindst 20 mm, hvilken skal sikre trykudligning og ventilation i hele facadens højde. I to-trinsløsninger ligger tæthedsplanet i vindspærren, som befinder sig umiddelbart bag det ventilerede hulrum. Vindspærren skal udføres med tætte samlinger og fuges tæt til tilstødende bygningsdele. Vindspærren skal udføres så tæt, at den kan modstå den regn og sne, som trænger ind gennem facadebeklædningen, og typen af vindspærre skal vælges ud fra, hvor tæt facadebeklædningen er, og hvor udsat beliggende byggeriet er (BYG-ERFA blad SfB (99) ). Som regnskærm kan vælges en tyndpuds på ventileret pladeunderlag, eller der kan vælges robuste pladebeklædninger, skærmtegl, skifer eller træbeklædninger. Skader i ydervæggens tyndpuds, sandsynligvis på grund af utilstrækkelig pudstykkelse til at modstå almindelig forekommende mekanisk belastning. Klimaskærme med såkaldte to-trinsløsninger er mere robuste og sikre end et-trinsløsninger. et-trinsløsning to-trinsløsning Erfa 23

24 Studiestræde København V Telefon bsf@bsf.dk Grafisk redaktion: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Byggeskadefonden og Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities Byggeskadefonden 2017