3. september årgang Dansk Psykolog Forening. Syg?

Transkript

1 15 3. september årgang Dansk Psykolog Forening Syg? I almen bevidsthed er hypokondri en falsk tro på, at man er syg. Brugen af begrebet helbredsangst er dog et signal om, at lidelsen nu klassificeres som sygdom. Side 4

2 Leder Tæt på medlemmerne Den 16. september 2010 skyder Dansk Psykolog Forening en ny kampagne i gang. Internt går den under betegnelsen TR-kampagnen baseret på den lille uskik, der ligger i at tale i forkortelser. Men altså: Tillidsrepræsentantkampagnen. Via medlemsmøder på de offentlige arbejdspladser rundt i landet, stof i Psykolog Nyt og på hjemmesiden og ad andre kanaler vil vi sætte fokus på vigtigheden af at vælge en lokal tillidsrepræsentant. På grund af strukturreformen og den omstændighed, at mange arbejdspladser blev langt større med reformens gennemførelse, er flere offentligt ansatte psykologer end nogen sinde i dag dækket af en lokal tillidsrepræsentant. Set med politiske øjne er det overordentligt glædeligt, at en traditionel og højt prioriteret kerneopgave for en fagforening har fin vind i sejlene. Ikke desto mindre er vi vidende om, at der fortsat kan vælges tillidsrepræsentanter på ca. 70 kommunale eller regionale arbejdspladser. Det er med andre ord på tide, at vi sætter endnu højere mål. At sikre job, løn og arbejdsvilkår er foreningens dybeste eksistensberettigelse, hele vejen rundt. Så enkelt er det. Foreningens sekretariat i København og kontor i Århus kan naturligt nok ikke være tæt nok på hverdagen på alle psykologernes arbejdspladser og har heller ikke mulighed for at øve tilstrækkelig indflydelse på lokale forhold. Det er derfor nødvendigt for varetagelsen af psykologernes faglige og vilkårsmæssige interesser, at der vælges en tillidsrepræsentant på den enkelte arbejdsplads. Vælger psykologerne en tillidsrepræsentant og det er kampagnens egentlige ærinde vil de både have en lokal repræsentant og et centralt sekretariat i ryggen. Foreningen støtter op om tillidsrepræsentantens ar- bejde, og denne kan altid hente både rådgivning og bistand i sekretariatet. Sekretariatet bistår ved vanskelige forhandlinger, og det er eksempelvis altid sekretariatet, der håndterer afskedigelser. Som hidtil vil alle tillidsrepræsentanter få tilbudt en omfattende uddannelse, der består af AC-kurser i eksempelvis forhandling og samarbejde samt Dansk Psykolog Forenings egne kurser i overenskomstforhold, lønpolitik og forhandling. Der er ingen tvivl om, at tillidsrepræsentantens funktioner et langt stykke handler om at gøre noget for andre for faget, for kollegerne, for arbejdspladsen osv. Det er jo selve foreningstanken, at vi er der for hinanden. Men derfor er sidegevinsterne værd at tage med: at også tillidsrepræsentanten får udbytte ud af at påtage sig hvervet. Det at påtage sig denne tillidspost giver læring i gruppeprocesser, mediation, samarbejde og konfliktløsning. Herudover får tillidsrepræsentanter faktisk også en hel del magt og indflydelse i forhold til lokale forhold på arbejdspladsen. Jo stærkere foreningen står lokalt, des bedre bliver vores muligheder for også centralt at varetage psykologernes interesser. Vi får ganske enkelt to skud i bøssen, når vi er repræsenteret både lokalt og centralt. Det var vores generalforsamling i marts i år, som med vedtagelsen af arbejdsprogrammet besluttede, at hvervning af tillidsrepræsentanter skal være en af hovedprioriteringerne på forhandlingsområdet i Dansk Psykolog Forening. Det er mit håb, at vores medlemmer vil bakke op om kampagnen og få taget debatten om valg af tillidsrepræsentant på psykologarbejdspladserne. Kampagnen søsættes nu og vil løbe resten af Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 13/9 1/ /9 15/ /10 29/10

3 Brug for at løse op i psykiatrien Hvorhen skal de aktuelle tilfælde af patientflugt fra de retspsykiatriske afdelinger føre os? Kan svaret hedde mindre tvang? Psykiatri Af Jørgen Carl og Mette Holsøe To patienter, der var indlagt på den lukkede afdeling på retspsykiatrisk afdeling, flygtede natten til lørdag Anholdelsen skete uden dramatik, og manden er nu tilbage på retspsykiatrisk afdeling, hvor han er indlagt til mentalundersøgelse De seneste otte måneder har der været 28 fangeflugter fra de psykiatriske afdelinger, og Danske Regioner har tidligere lovet bedre sikkerhed på afdelingerne. Retspsykiatrien har været i vælten i Flugthistorier er godt stof, og når farlige personer slipper fri af tvangen, skal samfundet reagere. Spørgsmålet er: med mere tvang? Det bliver næsten automatsvaret både i befolkningen og blandt de politikere, der skal dæmme op for problemet. Et problem, der naturligvis er alvorligt nok. En helt anden vej hedder imidlertid: med mindre tvang. Temaet blev i et debatindlæg i Politiken 15. august 2010 anslået af Carl Holst, formand for Region Syddanmark. Ganske offensivt, idet han læner sig op ad Danske Regioners ønske om at reducere brugen af tvang på 20 procent over de kommende tre år. Tvang ser han ikke som en løsning på problemerne i psykiatrien. Indlægget indeholdt en invitation til organisationer, patient- og brugerforeninger om sammen med Danske Regioner at bidrage til at udvikle psykiatrien i en mere patientvenlig retning, og Dansk Psykolog forening har straks svaret ja tak til invitationen og erklæret sig enig i målsætningen. Foreningens formand Roal Ulrichsen henviser i et svarindlæg i Politiken den 19. august 2010 til en række tværfaglige projekter med psykologdeltagelse, der har fokus på risikosituationer, hvor tvang ofte har været en del af løsningen: Projekterne har som mål at forebygge og nedbringe brugen af tvang gennem en systematisk vurdering af patientens farlighed. Og det virker. Gennem en målrettet indsats kan man altså reducere anvendelsen af tvang, og man kan hæve kvaliteten i den måde, man arbejder med tvang i det daglige, hedder det i formandskommentaren. (Se hele indlægget på > Aktuelt) Også på udveksles der synspunkter om brugen af tvang i psykiatrien. Et medlem problematiserer således selve tvangsbegrebet og anbefaler en mere langsigtet tænkning i retning, hvordan man i stedet kan mindske antallet af personer, der havner i retspsykiatrien ( Aktuelt, ). Til den tanke siger Eva Secher Mathiasen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og psykolog på retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans: Meget tyder på, at nogle patienter havner i retspsykiatrien, fordi der ikke har været mulighed for at intensivere behandlingen tidligere, eller fordi den patologiske udvikling er opdaget for sent. Jeg tror dog ikke, vi skal gøre os illusioner om at eliminere hverken tvang eller kriminalitet men vi kan selvfølgelig blive bedre. Jeg er rigtig glad for det nye initiativ, for der er med garanti masser af viden rundt omkring på de retspsykiatriske afdelinger, som trænger til at blive delt. Jørgen Carl, redaktør Mette Holsøe, kommunikationschef FAKTA Debat om tvang Giv din mening til kende der er rum for debat på > Aktuelt. Psykolog nyt

4 Når kroppen larmer og angsten raser 4 Psykolog nyt

5 Helbredsangst Af Trine Eilenberg På Århus Universitetshospital ligger Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvor man forsker i funktionelle tilstande. Et aktuelt projekt drejer sig om en ny forståelse og behandling af patienter med helbredsangst. Helbredsangst, i ICD-10 kaldet hypokonder tilstand, er en lidelse, hvor patienten i overdreven grad er optaget af normale reaktioner i kroppen og ser dem som mulige tegn på en alvorlig sygdom. Når patienten først er kommet til at tænke på et symptom/en sygdom, kan han ikke, eller kun med stort besvær slippe tanken igen. Tankerne kredser om den mistænkte sygdom, og patienten bliver overdrevent optaget af kropslige fornemmelser og vil ofte have behov for at kontrollere og selvundersøge kroppen. Den tiltagende rumination, angst og ubehag nødvendiggør ofte, at patienten hyppigt må søge læge og ønsker sig undersøgt. Selv om lægen ikke kan finde en medicinsk forklaring på symptomerne, vil patienten ikke eller kun kortvarigt kunne beroliges. Oftest ses også en overdreven fascination af medicinsk information, fx optagethed af sundhedsstof og informationer om sygdom i ugeblade, populære lægebøger, tv-programmer mv. På grund af den lette påvirkelighed og suggestivitet kan interessen i nogle tilfælde være en betydelig belastning for personen selv og omgivelserne. Undertiden ses en frygt for at blive smittet med en sygdom, hvis patienten har været sammen med en, der er syg, eller hvis han rører ved snavsede ting, eller ting, som kunne være inficerede (fx et toiletsæde). Det sker også, at patienten er bange for at tage ordineret medicin. Diagnosen helbredsangst Helbredsangst er hyppig med en prævalens på 0,8-9,5% i primærsektoren og debuterer ofte i en ung alder og kan være langvarig og invaliderende [1-3]. En to-års follow-up undersøgelse har bekræftet, at helbredsangst er en vedvarende tilstand og kan være invaliderende, og at spontan bedring er sjælden. I undersøgelsen havde patienter med svær helbredsangst et forbrug af sundhedsydelser per år på % mere end patienter med en Psykolog nyt

6 veldefineret medicinsk lidelse, både gennem de tre år op til inklusion i undersøgelsen samt ved follow-up [2]. Alligevel stilles diagnosen sjældent, måske fordi helbredsangst ikke tages seriøst eller anses som sekundær til en anden psykiatrisk diagnose [4]. Ydermere ses en høj grad af komorbiditet mellem helbredsangst og psykiske lidelser, især mellem angstlidelserne. Størst synes overlappet med panikangst, hvor undersøgelser har vist en komorbiditet på % [4]. Lige nu er der ikke enighed om, hvordan helbredsangst klassificeres, og hvordan patienter med helbredsangst adskiller sig fra personer med funktionelle symptomer [3;5]. Manglen på valide og generelt accepterede diagnostiske kriterier har været et stort problem i klinisk praksis og i studier af helbredsangst. På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, FFL, oplever vi, at hypokonder tilstand har en stigmatiserende betydning og en nedsættende konnotation. Patienterne er bekymrede for at få denne diagnose, idet de oplever, at der Manglen på valide og generelt accepterede diagnostiske kriterier har været et stort problem i klinisk praksis og i studier af helbredsangst Forskningsprojekt byggende på ACT Fra sommeren 2009 og frem til nu har vi på FFL afviklet pilotfasen af et projekt med fire gruppeterapiforløb. Erfaringerne er mundet ud i en større randomiseret kontrolleret undersøgelse, som vi påbegynder i efteråret Formålet vil være at undersøge, om patienter med svær helbredsangst oplever en reduktion i deres symptomer, et bedre psykisk, fysisk og socialt funktionsniveau samt en reduktion i forbrug af sundhedsydelser og sygedage ved deltagelse i ACT-gruppeterapi sammenlignet med en venteliste. Sidste follow-up vil være ni måneder efter randomisering. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en nyere behandlingsmetode, som har vist effekt i behandlingen af blandt andet depression, angstlidelser, kroniske smerter, misbrug samt psykotiske symptomer [fx 7]. ACT er en videreudvikling af kognitiv adfærdsbehandling og går ind under gruppen af tredjegenerations kognitive behandlingsformer [8]. Kort opridset er det overordnede mål i ACT at øge psykologisk fleksibilitet, evnen til at kunne være i kontakt med her-og-nu mere helt og bevidst og samtidig ændre i adfærd eller fastholde adfærd baseret på egne værdier. I te- ikke er tale om en reel lidelse, men indbildning og et spørgsmål om at tage sig sammen. I 2004 er en revideret helbredsangstdiagnose blevet introduceret som stedfortræder for hypokonder tilstand. Den bygger på empiriske undersøgelser og har vist sig at være mere valid end ICD-10- og DSM-IV-definitionerne [1]. I denne artikel anvendes derfor betegnelsen helbredsangst. Behandling af helbredsangst Helbredsangst medfører ofte frustration hos læger, psykologer og patienter. Lægerne føler sig magtesløse, fordi de ikke har mulighed for at yde samme behandlingstilbud som til andre patienter, og patienterne oplever ikke at kan få tilstrækkelig hjælp, og at deres problemer ikke bliver taget alvorligt. Patienterne er i risiko for overbehandling og kan have et meget stort forbrug af sundhedsydelser på grund af den lange række af frugtesløse undersøgelser, udredninger og behandlingsforsøg på tvivlsom indikation, som de har gennemgået [5]. Der ses ofte et pessimistisk syn på behandlingen af lidelsen hos såvel læger som psykologer grundet på den ofte udtalte selvforstærkende og uhensigtsmæssige angstcirkel, som patienter med helbredsangst er fanget i (fx hyppig lægekontakt med henblik på beroligelse). Der hersker fortsat usikkerhed om, hvad den rette behandling for patienter med helbredsangst er, og helbredsangst beskrives ofte som en kronisk lidelse, der er vanskelig at behandle [6]. Der er kun gennemført otte tidligere randomiserede kontrollerede undersøgelser af behandlingen af helbredsangst. De har vist, at behandling i form af explanatory therapy, kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi har effekt på helbredsangst. 6 Psykolog nyt

7 FAKTA Mere om rapien arbejdes med mange af elementerne set i mindfulness i form af oparbejdelse af en accepterende og ikke-dømmende tilgang kombineret med et vedvarende fokus på tydeliggørelse af egne værdier. I ACT anskues angst fra et andet perspektiv end i den mere traditionelle kognitive adfærdsterapi. ACT og kognitiv adfærdsterapi anskuer fælles, at kernen i angstlidelser er centreret om undgåelse, men i ACT er fokus rettet mod en mere generel type undgåelse kaldet oplevelsesmæssig undgåelse. Oplevelsesmæssig undgåelse refererer til alle patientens forsøg på at undgå, undertrykke og på anden vis ændre de negative følelser, der er associeret med det angstfulde. Funktionen af oplevelsesmæssig undgåelse er at kontrollere eller minimere indvirkningen af den ubehagelige oplevelse. Ud fra denne tilgang er det således ikke stimuli eller En mere komplet liste over referencer, ikke mindst til de empiriske undersøgelser, kan rekvireres hos artiklens forfatter: arb.tlf , trine.eilenberg@aarhus.rm.dk. Nærmere om henvisning til behandlingen fås samme sted. Der henvises i øvrigt til situationen, undgåelsen er rettet mod, men det at undgå at mærke sin egen psykologiske og følelsesmæssige oplevelse. Kernen i angsten bliver hermed en angst for negative følelser og medfører rigide og ufleksible mønstre af emotionel og oplevelsesmæsssig undgåelse hvilket umuliggør et fleksibelt og værdifuldt liv. PAKISTAN STaR Å UNDER VAND sms akut til 1231 eller ring og støt med 150 kr. eller støt på unicef.dk Psykolog nyt

8 FAKTA Funktionelle tilstande Funktionelle tilstande har i litteraturen mange navne: fx somatoforme tilstande, medicinsk uforklarede eller funktionelle fysiske symptomer. Kendetegnende er, at der er fysiske symptomer, som lægen ikke kan finde fysisk forklaring på. Diagnosen forudsætter, at lægen har udelukket medicinsk eller kirurgisk sygdom som forklaring. På FFL betragtes helbredsangst som en funktionel tilstand, hvor hovedproblemet er ufrivillige og vedvarende tankemæssige ruminationer om sygdom. 8 Psykolog nyt

9 Fælles for traditionel kognitiv adfærdsterapi og ACT er et fokus på følelsesmæssig regulering, men interventionerne er rettet mod forskellige dele af den følelsesmæssige proces. ACT har fokus på oplevelsesmæssig undgåelse og de responderende følelsesmæssigt regulerende strategier dvs. man i ACT arbejder med at skabe ændringer i den følelsesmæssige respons hvorimod kognitiv adfærdsterapi overordnet har fokus på stimuli, der frembringer den følelsesmæssige oplevelse dvs. man arbejder med at regulere følelser ved at ændre i evalueringen af den ydre eller indre følelsesmæssige stimuli [9]. ACT-gruppeterapi til helbredsangst Målet med gruppeterapien er at øge patienternes funktionsniveau (den adfærdsmæssige komponent) frem for symptomreduktion per se. Selvfølgelig er det ønskværdigt, at symptomerne reduceres, men dette præsenteres ikke som hovedfokus eller succeskriterium for behandlingen, nærmere som en kærkommen sidegevinst. Til gengæld understreges det, at målet med behandlingen er at udvide den enkeltes adfærdsrepertoire samt tydeliggøre egne værdier og gøre det muligt at leve det liv, den enkelte værdsætter. Det er altså ikke nødvendigt at få symptomer til at forsvinde for at kunne leve et frit og værdifuldt liv. I gruppeterapien arbejder vi med to hovedmål: 1) At fremme accept af uønskede tanker og følelser forbundet med helbredsangsten, hvis forekomst eller forsvinden patienten (alligevel) ikke kan kontrollere. 2) Engagement og handling rettet mod at leve det liv, patienten værdsætter. Altså at lære patienterne at acceptere og leve med deres uønskede tanker, bekymringer, kropslige fornemmelser og andre følelser og påtage sig ansvar for at dirigere eget liv i den retning, de finder værdifuld. I behandlingen har vi fokus på at facilitere terapeutiske ændringer i konteksten, hvori de indre oplevelser har en funktion og ikke på form, indhold og frekvens af indre oplevelser, som det ofte ses i den traditionelle kognitive adfærdsterapi. Vores erfaring viser os, at når patienten stopper kampen med at kontrollere og eliminere de svære tanker, følelser og fornemmelser og i stedet lærer redskaber til også at kunne rumme og acceptere det svære, så mister de før så ubærlige tanker og fornemmelser deres skræmmende karakter. Kan patienten fastholde denne mere accepterende tilgang, vil den energi, der tidligere er brugt på at kontrollere og undgå, kunne kanaliseres over i adfærd, der har værdi og mening for patienten. Tre fleksible faser Behandlingsmanualen er inspireret af tilgængelige manualer [fx 10]. I produktionen af manualen har der været fokus på adfærdsmæssige øvelser i alle moduler og at finde den rette balance mellem fleksibilitet i interventionerne, men også tilpas forskningsstruktur. Manualen vil blive publiceret, når behandlingsdelen af projektet er afsluttet. Som nævnt er målet i ACT at øge psykologisk fleksibilitet og dette menes at skabes gennem seks kerne-act-processer: accept, kognitiv defusion, at være i nuet, selv som kontekst, værdier og engageret adfærd. Hver af disse er konceptualiseret som en positiv psykologisk færdighed og ikke blot som en metode til at undgå psykopatologi. Til at beskrive, hvordan vi arbejder med disse processer i gruppeterapien, har jeg valgt her at beskrive tre fleksible faser, i hvilke der hver arbejdes med de nævnte processer under et overordnet tema. Fase 1. Kreativ håbløshed og tidlig værdiklarifikation: I de første moduler arbejdes der med, at vi anerkender, at patienten har en reel lidelse. Derefter kan fokus rettes mod, at patienten får indsigt i det fulde omfang af deres helbredsangst. Denne indsigt skabes ved at undersøge de strategier, patienten tidligere har brugt til at håndtere angsten. Som terapeuter har vi for øje at inducere kreativ håbløshed ved at fokusere på tidligere strategiers effekt på at få helbredsangsten til at forsvinde, og hvad dette har haft at betydning for patientens liv generelt. Endvidere lægges op til den mulighed, at kontrol ikke er løsningen, men måske problemet. Mindfulness introduceres som et redskab til at arbejde med ikke-dømmende og bevidst opmærksomhed, metaperspektiv samt nærvær i nuet. Fase 2. Villighed og defusion: Her trækkes der fortsat på patientens egne erfaringer samt erkendelsen af, at kontrol er problemet, og at overdreven sygdomsbekymring er en undgåelsesstrategi. I forlængelse heraf introduceres til villighed og accept som et alternativ til kontrol og oplevelsesmæssig undgåelse. Patienten opfordres til at stoppe kampen mod de uønskede tanker, følelser og kropslige fornemmelser, fx at kroppen larmer, når vi retter opmærksomheden mod det, og vores hoved producerer skræmmende tanker og i stedet lære at mærke fx Psykolog nyt

10 Referencer angst som en følelse, fuldt ud og uden forsvar. Begrebet defusion introduceres, og vi opøver evnen til at observere indre oplevelser frem for at blive indfanget i og opslugt af dem. Målet med kognitiv defusion er at ændre tanker og andre private oplevelsers uønskede funktion frem for at forsøge at ændre deres form eller frekvens. Patienten opfordres til og træner at være i kontakt med oplevelser og situationer, som de opstår, ud fra en ikke-dømmende tilgang. Verden kan på denne måde opleves mere direkte, hvilket medfører øget fleksibilitet i adfærd og mulighed for overensstemmelse i adfærd og værdier. Fase 3. Fortsat værdiklarifikation og opsamling af egne brug bare strategier: Fokus i de sidste moduler er at understrege funktionen af værdier. I terapien opfordres patienten til frit at vælge retning i livet inden for forskellige livsdomæner (familie, arbejde etc.). Værdier anses som foranderlige og uopnåelige i den forstand, at de er retningsgivende for adfærd, men aldrig kan siges at være fuldt ud opnåede. Gennem engageret adfærd arbejdes der med måder, hvorpå patienten kan bevæge sig i den ønskede værdifulde retning i livet, og der opsættes mål herfor. Endelig fokuseres der på at øge sandsynligheden for, at patienten fortsætter med at anvende de nye færdigheder efter afslutning i gruppen og skelne mellem at træde ved siden af og tilbagefald. Kliniske erfaringer Vi har nu afsluttet tre af de fire pilotgrupper. Selv om det er stadig for tidligt at konkludere noget med en så begrænset mængde data, synes de foreløbige resultater lovende, og vi er optimistiske med hensyn til, at ACT-gruppeterapi kan reducere svær helbredsangst. Vi tror, at ACT er mindst lige så effektfuld som kognitiv adfærdsterapi. Som klinisk psykolog finder jeg, at ACT er en spændende og levende terapiform, som giver mening og grobund for udvikling for såvel terapeut som patient. ACT er bestemt ikke ligetil, og det er min erfaring, at det kræver megen øvelse og mod at blive en dygtig ACT-terapeut. På samme vis kræver det åbenhed og mod som patient at gå ind i denne type behandling men det er også vores erfaring, at indsatsen betaler sig. Trine Eilenberg, cand.psych.aut. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital [1] Fink, P.; Ornbol, E.; Toft, T.; Sparle, K.C.; Frostholm, L.; Olesen, F. A new, empirically established hypochondriasis diagnosis. Am J Psychiatry 2004; 161: [2] Fink, P.; Ørnbøl, E.; Christensen, K.S. The Outcome of Health Anxiety in Primary Care. A Two-Year Follow-up Study on Health Care Costs and Self-Rated Health. PLoS ONE 2010; 5: e9873. [3] Gureje, O.; Ustun, T.B.; Simon, G.E. The syndrome of hypochondriasis: a cross-national study in primary care. Psychol Med 1997; 27: [4] Noyes, R. Jr.; Kathol, R.G.; Fisher, M.M.; Phillips, B.M.; Suelzer, M.T.; Woodman, C.L. Psychiatric comorbidity among patients with hypochondriasis. Gen Hosp Psychiatry 1994; 16: [5] Dowrick, C.F.; Ring, A.; Humphris, G.M.; Salmon, P. Normalisation of unexplained symptoms by general practitioners: a functional typology. Br J Gen Pract 2004; 54: [6] Barsky, A.J.; Ahern, D.K. Cognitive behavior therapy for hypochondriasis: a randomized controlled trial. JAMA 2004; 291: [7] Forman, E.M.; Herbert, J.D.; Moitra, E.; Yeomans, P.D.; Geller, P.A. A randomized controlled effectiveness trial of acceptance and commitment therapy and cognitive therapy for anxiety and depression. Behav Modif 2007; 31: [8] Hayes, S.C.; Luoma, J.B.; Bond, F.W.; Masuda, A.; Lillis, J. Acceptance and commitment therapy: model, processes and outcomes. Behav Res Ther 2006; 44: [9] Hofmann, S.G.; Asmundson, G.J. Acceptance and mindfulness-based therapy: new wave or old hat? Clinical Psychology Review 2008; 28: [10] Hayes, S.C.; Strosahl, K.D.; Wilson, K.G. Acceptance and Commitment Therapy, An experiential approach to behavior change. New York: The Guilford Press, Psykolog nyt

11 Nye bøger Elsa Jones. Eia Asen: Systemisk parterapi og depression. Beskriver de opsigtsvækkende resultater af et forskningsprojekt, hvor Jones og Asen undersøgte den systemiske parterapis effekt på personer med en depression. Vi får indblik i forfatternes overvejelser om de restriktioner, der er nødvendige ved evidensbaserede studier. Herefter fremlægger forfatterne deres casemateriale, der hele tiden følges op af forfatternes faglige og personlige refleksioner. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 172 sider, 298 kr. Kim S. Golding: Styrk barnets tilknytning. En vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældres førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber. Formålet er at give forældre og professionelle en større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 333 sider, 378 kr. Stephanie A. Silberman: Søvnløshed. En guide til god søvn. Arbejds- og selvhjælpsbog, som beskriver et trin-fortrin-pro gram til behandling af søvnløshed, baseret på psykologiske principper. Videnskabelige undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi er langt mere effektiv end søvnmedicin til behandling af søvnløshed,. Bogen giver værktøjer til forbedret søvnkvalitet uden medicin og dermed til øget livskvalitet og bedre præstationer i dagligdagen. Desuden beskrives søvnens fysiologiske processer og de hyppigste søvnsygdomme. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 250 sider, 298 kr. indb. Göran Rydén. Per Wallroth: Mentalisering. At lege med virkeligheden. Gver en lettilgængelig og grundig introduktion til mentaliseringsteori og beskriver udførligt den kliniske praksis i form af mentaliseringbaseret terapi (MBT). Bogen er rigt forsynet med cases og eksempler. Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, læger, sygeplejersker og studerende inden for psykologi og beslægtede fagområder. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 320 sider, 398 kr. indb. JoAnne Dahl. Tobias Lundgren: Slip smerterne. Smerter er i reglen et signal fra kroppen til hjernen om, at noget er galt, og at vi skal reagere på det. For den, som lider af kroniske smerter, kan det dog ende med at smerterne helt tager kommandoen og overskygger alt andet i livet. Denne selvhjælpsbog viser, hvordan man ved hjælp af ACT kan overtage styringen og få et indholdsrigt liv ikke ved at slippe af med smerterne, men ved at acceptere smerterne og give dem plads. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 191 sider, 328 kr. indb. Tim Ray: 101 myter om parforhold der driver os til vanvid. En brugsbog, som stiller skarpt på vore dages enorme forventningspres til parforhold og samtidig præsenterer et andet syn på, hvorfor vi får ondt i parforholdet. Bogens udgangspunkt er, at de fleste af os tror på en masse myter om parforhold, kærlighed, mænd og kvinder, som vi ikke har stillet spørgsmål til og at det er troen på disse myter og vores urealistiske forventninger der gør os så frustrerede og ulykkelige i vores forhold. Beamteam Books, 2010, 243 sider, 149 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

12 Om at vælge Forskelligt syn på tilgivelse Ved tilgivelse får ofret en følelse af kontrol over egne følelser og eget liv og kan på den vis genoprette en beskadiget selvværdsfølelse. Dette sker, ved at ofret igennem tilgivelse kan bearbejde et forvrænget syn på sig selv som skyldig samt stoppe følelser af vrede og angst. Med denne kognitive-behavioristiske tilgang til tilgivelse fokuseres der på ofrets opfattelse af selve gerningsmanden og dennes ugerning. Ofret sætter sig altså ind i faktorerne bag gerningsmandens adfærd opvækst, social og kulturel baggrund, biologiske betingelser med mere. Dette skaber et forståelses-rum, som også gavner gerningsmandens mutilgivelsen Tilgivelse er også et psykologisk begreb. Hvad dækker det over, og hvilke overvejelser spiller ind, når psykologen arbejder med en klient, der har været udsat for krænkelse? Begreb Af Julie-Astrid Galsgaard I psykologens arbejde med klienter, som har været ofre for en grovere krænkelse, bliver overvejelser omkring tilgivelse aktuelle. Når man som psykolog skal vurdere, om arbejdet med tilgivelse er en rigtig strategi at tage i brug, så vil det være nødvendigt at have klientens baggrund med i sine overvejelser. Med psykologiens udgangspunkt i individet, dets behov, læring og potentiale, præges tilgangen til tilgivelse af, hvad der opfattes som gavnligt for den enkelte. Tilgivelse kan altså være fremgangsmåden, hvis det gavner klientens situation, ligesom det ikke at arbejde med tilgivelse kan være det. Tilgivelse defineres flere steder i litteraturen, som når ofret for en intenderet krænkelse overkommer dets vredesfulde, angstfulde og til tider hadefulde følelser over for gerningsmanden. Denne bearbejdning sker ikke ved at fornægte ofrets moralske rettigheder til at føle sig krænket og nære vrede, men i stedet ved at forsøge at udvikle næstekærlige følelser over for gerningsmanden og forståelse for dennes situation. Tilgivelse har oftest ikke noget med håndhævelse af retfærdigheden at gøre, snarere tværtimod, da det tilgivende offer netop frivilligt opgiver sin ret til at lade retfærdigheden ske fyldest. Tilgivelsesprocessen foreslås at forløbe i fire overordnede faser: 1. Afdækning af vreden. 2. Beslutning om tilgivelse. 3. Arbejde på tilgivelse. 4. Opdagelse af og frigivelse fra negative følelser. Denne definition af tilgivelse involverer på den måde en kognitiv, emotionel og adfærdsmæssig forståelse for gerningsmanden, og kan forstås som en kognitiv-behavioristisk bearbejdningsproces. 12 Psykolog nyt

13 Psykolog nyt

14 Fakta Baggrund Artiklen er skrevet med udgangspunkt i et teoretisk studie i forbindelse med forfatterens bachelorprojekt på psykologi ved Aalborg Universitet. Studiet behandler yderligere, hvad det vil sige at blive krænket, hvilke spændinger der opstår, når religiøse/etiske problemstillinger møder psykologien, samt diskussioner om motiver og forudsætninger for at tilgive. Kontakt: juliea84@hotmail.com, tlf lighed for at ændre på nogle uhensigtsmæssig og dysfunktionelle adfærdstræk. Denne udpræget positive indstilling til tilgivelsen som redskab til at overkomme en grovere krænkelse, kritiseres dog af repræsentanter for den humanistiske psykologi. Der påpeges her, at tilgivelse af grove krænkelser såsom vold i hjemmet kan få alvorlige negative konsekvenser for de berørte parter, altså fx ofret selv, involverende børn, kvinder generelt set. Den entydige opfordring til tilgivelse i behandlingsforløbet kritiseres for manipulativt at forsøge at ændre ofrets følelser, tanker og spontane adfærdsmønster, hvorved ofret overtales til at fralægge sig retten til hævn og i stedet udvikle følelser og forståelse for gerningsmanden, Der argu- menteres for, at ofret for en krænkelse ofte føler et enormt pres fra samfundet, familien og religiøse normer om at tilgive sin gerningsmand, på trods af at ofret egentlig nærer stærke negative følelser for denne. Ofret bliver ifølge denne opfattelse ofte den, der føler sig mest skyldig i forhold til den krænkende hændelse. Med en opfattelse af menneskets udvikling af dets selv- I psykologens arbejde med klienter, som har været ofre for en grovere krænkelse, bliver overvejelser omkring tilgivelse aktuelle.

15 værdsfølelse hentet i den udviklingspsykologiske tradition med blandt andre Erik Erikson, Heinz Kohut og John Bowlby påpeges det, at ofret ved at tilgive undertrykker naturlige følelsesreaktioner over for gerningsmanden og hændelsen. Det kan føre til, at individet mister tilliden til sin egen dømmekraft og i stedet oplever at føle vrede, had og sorg. Repræsentanter for den humanistiske psykolog argumenterer derfor for, at tilgivelse i mange tilfælde kan opfattes som en patologisk handling. Bearbejdningsprocessen af en krænkelse kan ende med, at ofret ved at arbejde målrettet mod at tilgive kan udvikle en patologisk psykisk struktur, i takt med at ofret tvangsmæssigt forsøger at konstruere, hvad Kohut ville kalde kunstige selv-objekter, for at kunne fremdyrke en forståelse af, at tilgivelse er det rigtige at gøre. Tilgivelse bliver herved tolket som en forsvarsreaktion mod en usikkerhed tilknytning og utilstrækkelig tillid til omverden og til eget værd. Man kan nu spørge, om det samme ikke kunne gøre sig gældende for det individ, der aldrig vil tilgive?! Den psykologifaglige forskning Med den kvantitative forskningsmetode som det førende videnskabsideal inden for psykologen bliver det mindre fremkommeligt at undersøge et så uhåndgribeligt og tilsyneladende diskursivt fænomen som tilgivelse. Kognitiv-behavioristiske teorier med udgangspunkt i kvantitative studier i tilgivelse er netop, hvad tilhængere af den humanistiske psykologi kritiserer for at være reducerende og negligerende af menneskets individuelle adfærds-, følelses- og tankemønstre. Jeg vurderer derfor, at et kendskab til tilgivelsens brugbarhed i bearbejdningen af en krænkelse også må komme fra kvalitativ forskning i og fortolkning af det enkelte offers oplevelse af at tilgive samt fra mere nærgående studier i motiver og forudsætninger for at tilgive. Julie-Astrid Galsgaard, stud.psych. Psykologens opfordring til tilgivelse Vurderingen af tilgivelsen som positiv eller negativ for ofrets videre liv bør foretages ud fra de faktorer, som kan spille ind på klientens motiv for at tilgive. Desuden naturligvis ud fra en vurdering af, om individet overhovedet kan og vil tilgive. Psykologen bør inddrage, om der fx kan spille religiøse, kulturelle, historiske og ideologiske forhold ind på klientens vilje til eller ønske om at tilgive. Er der fx en forventning fra omgivelsernes side om, at der tilgives på baggrund af et givent moralkodeks om næstekærlighed, eller anses det omvendt for underkastelse og negligering af eget værd at tilgive sin gerningsmand? Psykologen bør vurdere, hvordan ofrets tilgivelse af gerningsmanden kan influere på ofrets selvfølelse og dets oplevelse af at blive anerkendt af andre. Det bør altså overvejes, om en tilgivelsesproces vil præge disse omstændigheder i en positiv eller negativ retning. Yderligere bør også selve krænkelsens karakter tages i betragtning. Det er indlysende, at det gør en forskel, om der er tale om en grovere eller mildere krænkelse, ligesom det for valget af eller ønsket om tilgivelse kan spille ind, hvilket motiv der ligger til grund for krænkelsen, og hvordan ofret oplever krænkelsen. litteratur Brudholm, T. & Cushman, T. (2009). The religious in responses to mass atrocity interdisciplinary perspectives. Cambridge: University Press. Enright, R & North, J. (1998). Introducing forgiveness. I Enright, R & North, J. (1998). Exploring forgiveness. Madison: Wisconsin University Press (p. 3-15). Griswold, C. (2009). Forgiveness A philosophical explanation. New York: Cambridge Universety Press. Herman, J.L. (1992). I Voldens Kølvand Om psykiske traumer og deres heling. København: Hans Reitzels Forlag. Lamb, S. (2002). Reasons to be cautious about forgiveness in psychotherapy. I Lamb, S. & Murphy, J. (2002). Before forgiving, New York: Oxford Trane, J. & Elklit, A. (2002). Den traumatiserede personlighed et studie af Personlighedens betydning for krisetilstandens udtryk og behandling. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologiske Selskab. Psykolog nyt

16 I den p sitive ÅND 650 forskere, praktikere og studerende fra omkring 50 lande fik lejlighed til at opleve verdens lykkeligste land, da København i juni var værtsby for den 5. Europæiske Konference om Positiv Psykologi Hvorfor scorer Danmark og danskerne så højt på internationale målinger af tilfredshed? Hvordan virker positive følelser, og hvorfor? Hvad betyder styrkebaseret ledelse for medarbejdernes arbejdsglæde? I hvilken udstrækning kan positiv psykologi forebygge psykisk sygdom? Og kan positivitet virkelig forandre vores liv til det bedre? Disse og mange andre spørgsmål var til diskussion på European Conference on Positive Psychology, ECPP 2010, med et program, der afspejlede stadig større bredde i forskningsfeltet. Keynote-oplæg fra nogle af verdens førende forskere viste tendenser og retning for tre dages konference spækket med symposier og workshops blandet med mindre tematiske sessioner. Æresgæst og opfinder af flow-begrebet, Mihaly Csikszentmihalyi, malede med den brede pensel, da han på førstedagen satte menneskets evolution i relation til de seneste Positivt Af Ulla Schade 16 Psykolog nyt

17 ti års vækst i positiv psykologi. Herfra zoomede programmet ind på det enkelte individ med særlig fokus på styrker, forudsætninger og oplevelse af trivsel for senere at folde sig ud til de sociale relationer på gruppe-, organisations- og samfundsniveau. Det var også det brede perspektiv, der satte punktum for konferencen, da den amerikanske psykolog Howard Gardner, kendt for beskrivelsen af de mange intelligenser, gav sit bud på, hvordan den positive psykologi i en højere sags tjeneste kan bidrage til en sundere samfundsudvikling på globalt niveau. Stop galskaben At afhjælpe depression og anden mental sygdom er noget andet end at bidrage til menneskelig trivsel. De kraftigt stigende udgifter i sundhedssektoren modsvares ikke af færre psykisk syge tværtimod. Den amerikanske professor Corey Keyes udfordrede den fremherskende sygdomsfiksering og appellerede til nytænkning og fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. - Der er al mulig grund til at stoppe galskaben, appellerede Keyes. Vi kan ikke forvente nye resultater med de samme traditionelle behandlingsmetoder, der skaber for mange ofre. I stedet må vi erkende, at sundhed er andet og mere end fravær af sygdom. Vi taler om en helt anden tilgang til forebyggelse frem for helbredelse. Fremme af mental sundhed med metoder og værktøjer fra den positive psykologi er en af de sikre veje frem, var hans løsen. At vi mennesker grundlæggende fungerer bedre, når vi oplever tilstrækkelig positivitet, kan virke oplagt. Alligevel er den forskningsmæssige dokumentation af nyere dato. Den internationalt anerkendte psykolog Barbara Fredrickson gjorde rede for sin forskning i positivitet og forklarede, hvorfor positive følelser som glæde, taknemmelig, håb og kærlighed er så vigtige for menneskers trivsel og sundhed: - Positivitet er ikke et mål i sig selv, men et middel til Privatfoto fakta I spidsen for ny forskningsenhed Bag konferencen stod European Network of Positive Psychology (ENPP) anført af lektor og forskningsdirektør, psykolog Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet og nyvalgt præsident for ENPP. Hans Henrik Knoop skal i øvrigt fra august 2010 stå i spidsen for en ny forskningsenhed for positiv psykologi ved Århus Universitet. En af de første vigtige opgaver er at lancere en ny masteruddannelse med start i august Yderligere om konferencen findes på Psykolog nyt

18 Positiv psykologi og ikke mindst udforskningen af positivitet ser ud til at kunne få stor betydning for samfundsudviklingen vækst i livet. Mindst tre gange så mange positive oplevelser end negative skal der til for, at en person trives og er i vækst. Positive oplevelser og følelser åbner os mere for verden og gør os bedre i stand til ikke alene at nå egne mål, men også udvide vores relationer og endda forbedre helbredet, fastslog Barbara Fredrickson. Der er dog en øvre grænse for positiviteten, som det antydes af 3:1-kvotienten, og de negative følelser er en vigtig ingrediens i opskriften på et liv i trivsel. Fredrickson brugte sejlskibet som metafor på sin pointe. - Det er fint at have vind i sejlene, men uden køl og nødvendig tyngde kan båden ikke holde sig oprejst i længden. På samme måde er det den fine balance mellem positive og negative emotioner, der for alvor gør livet værd at leve. Trivsel på samfundsplan Som mennesker vokser vi mest, når vi bruger vores styrker og gør det, vi er gode til. Det lærer vi mere af end den traditionelle tilgang, der siger, at vi primært skal reparere vore fejl. Sådan argumenterede Dr. Martin Seligman allerede i 2002 i sin bog Authentic Happiness. På ECPP blev det tydeligt, at ideen om styrkebaseret tilgang har fundet sin plads i forskningen, såvel når det gælder personlig som organisatorisk udvikling. En lang række nye projekter præsenteret på konferencen gør således brug af bl.a. VIA Strengths-konceptet, en liste over 24 karakterstyrker og dyder udviklet af en task force anført Seligman i samarbejde med Dr. Christoffer Peterson. (Peterson & Seligman, 2004). Således har flere kliniske psykologer opnået gode resultater ved at integrere skemabaseret kognitiv adfærdsterapi med en styrkebaseret tilgang. Et godt eksempel er et australsk projekt ledet af psykolog Kate McKinnon, der dokumenterer, hvordan bevidstheden om egne styrker kan lette klientens arbejde med at udfordre negative kerneantagelser og øge personlig vækst og trivsel. (MacKinnon 2010). I skole- og uddannelsessystemet har mange fået øjnene op for den positive psykologi som en tilgang, der for alvor kan flytte udviklingen fremad. Hans Henrik Knoop, formand for ECPP, kunne glæde sig over de mange nye bidrag til forskningen inden for dette felt. Som cand.pæd.psych. er han varm fortaler for uddannelse som et oplagt sted at sætte ind med positiv psykologiske værktøjer. - Skolen er ét stort forebyggende program et styrkebaseret projekt med det formål at bringe det bedste frem i alle. Positiv psykologi er i høj grad også anvendt psykologi og derfor let at tænke ind i skole- og uddannelsessystemet, forklarer Hans Henrik Knoop. Han står selv i spidsen for et igangværende udviklingsprojekt, Mange måder at lære på, der omfatter ca skoleelever i Vejle Kommune. Ifølge Knoop kan skolen ses som et testlaboratorium for samfundet og kulturen, når det gælder anvendelsen og udbyttet af positiv psykologi. - Positiv psykologi og ikke mindst udforskningen af positivitet ser ud til at kunne få stor betydning for samfundsudviklingen. Et oplagt område er forståelsen af det enkelte menneskes forudsætninger og styrker, men endnu vigtigere er forståelsen af de vilkår, mennesker fungerer bedst under, materielt, ledelsesmæssigt og politisk. Hvis ikke et samfund fungerer på samtlige disse niveauer, vil det enkelte menneske vanskeligt kunne udfolde sig optimalt. Ny viden om positivitet er blot et enkelt eksempel på viden, som på tværs af politiske og faglige vil kunne katalysere øget trivsel og bedre præstationer, såvel for enkeltpersoner som for grupper og organisationer, understreger Hans Henrik Knoop. Ulla Schade, Master i Professionel Kommunikation, journalist (DJ), certificeret kognitiv coach litteratur MacKinnon, Kate & Murray Robin. (2010). Integration of Schema Based Cognitive Behavioural Therapy with a Strengths-Based Approach. ECPP Book of Abstracts: ECPP_-_Book_of_Abstracts_-_24_06_2010.pdf Seligman, Martin E.P. (2003). Authentic happiness. United Kingdom. Nicolas Brealey Publishing Peterson, C. & Seligman, M. (Eds.) (2004). Character Strengths and Virtues. Oxford University Press. 18 Psykolog nyt

19 I kort form Lovstof og lønstof DANSK PSYKOLOG FORENING REGELSÆT Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening fik nye vedtægter i foråret 2010 eller rettere: det meste er uforandret, men visse paragraffer er ændret. En af de vigtigste nyheder handler om foreningens valg af formand og bestyrelse, som fra og med næste generalforsamlingsperiode sker ved urafstemning. Men hvor er det lige, man kan slå op, hvordan vedtægterne nu ser ud? Det kan man i Regelsættet. En helt ny udgave er nu færdigprodu- Mere end hver femte Har du gået til psykolog? Det spørgsmål har analyseinstituttet YouGov Zapera i begyndelsen af august 2010 stillet til godt 1000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen år. Undersøgelsen af danskernes psykologbesøg er lavet for gratisavisen metroxpress. Og svarene er både interessante og informative. Hele 22 procent svarer således ja på spørgsmålet mere end hver femte! Kun én procent ønsker ikke at svare: Var det mon et tabu, som forsvandt her? Ser man på årsagerne til, at danskerne så flittigt opsøger psykologen, rummer de en kombination af sygesikrings- Søger til a-kasserne Lønmodtagerne vender tilbage til a- kasserne. Det generelt trængte arbejdsmarked har betydet, at et stigende antal melder sig i a-kasse, og at nogle af dem, der mente, de kunne klare sig på egen hånd, søger tilbage til trygheden. AAK, som mange psykologer er medlem af, har således oplevet en net-! ceret og findes på hjemmesiden. Slå op på > Aktuelt > Publikationer så ved du, hvordan Regelsæt ser ud. I begyndelsen af 2010 tog foreningen hul på en serie foldere om løn. Den første i rækken På vej mod det første job kom i januar og fortæller kort om elementer i et ansættelsesforløb og om, hvordan du sikrer dig den rette løn. Midt i august er den næste kommet: hændelser og omstændigheder, der falder uden for tilskudskategorierne: Depression, 33 pro cent. Ulykke, sygdom eller dødsfald i fa milien, 24 procent. Angst, 16 procent. Jobfrustrationer, 14 procent. Problemer med ægteskab/partner, 10 procent. Skils misse eller lignende, 9 procent. Selvmordsforsøg, 4 procent. Ulykke, som du selv har været ude for, 2 procent. Voldtægt, 2 procent. En række personer kommenterer undersøgelsen i metroxpress, fagfolk og ikke-fagfolk. Uanset observans i øvrigt ser de alle undersøgelsesresultatet som et tegn på, at folk ikke passer godt nok på sig selv, men roser også adgangen til at søge hjælp, når nu den findes. jc totilvækst af medlemmer på i 2009 og 2010 (indtil 16. august). I perioden er der netto kommet 538 psykologer til. Flest nyindmeldte er der blandt dimittender og studerende. Det samlede medlemstal i AAK udgør jc LOVE ETISKE PRINCIPPER NORMALVEDTÆGTER Den årlige lønforhandling, som beskriver gangen i lønforhandlingen, herunder hvad der er den enkelt psykologs opgave, og hvad man skal overlade til tillidsrepræsentant eller forening. Begge disse foldere retter sig primært mod offentligt ansatte medlemmer. Find dem på www. dp.dk > Aktuelt > Publikationer. jc 1000 profiler i Psykolog Forum Psykolog Forum har netop rundet 1000 profiler! Så mange medlemmer har, efter at forummet blev åbnet for præcis et halvt år siden, gjort deres profil synlig for andre medlemmer. Log ind, og søg efter din supervisor, din kommende kollega eller gamle studiekammerat! Alle psykologer har en profil i Psykolog Forum. Også du. Har du gjort din profil søgbar? Psykolog Forum er et lukket medlemsforum, hvor du kan se de oplysninger, som Dansk Psykolog Forening har om dig. Er oplysningerne forældede, kan du sende os dine ændringer på en formular. Du kan også selv tilføje et foto og en eller flere tekster om dig selv, din uddannelse og dit arbejde. Du vælger selv, hvilke oplysninger du vil gøre synlige for andre medlemmer, om nogen. Husk dog at gøre dine kontaktoplysninger synlige, hvis du søger fagfæller til projekter eller lignende. Se logind-vejledning i den blå log ind-boks på nl Den årlige lønforhandling Løft til lønnen for offentligt ansatte Offentligt ansattes løn er fastlagt gennem kollektive overenskomster. Men i kraft af den årlige lønforhandling er der alligevel individuelle muligheder. Hvordan du kommer i nærheden af dem, handler denne folder om. Psykolog nyt

20 Det gode psykiske arbejdsmiljø Interview med arbejdspsykolog Mette Bentzen om, hvordan medarbejdere og ledelse skaber et godt psykisk arbejdsmiljø Hvordan vil du beskrive et godt psykisk arbejdsmiljø? Et godt psykisk arbejdsmiljø finder man, hvor der er glæde og begejstring over opgaver, kolleger, samarbejde og eksterne samarbejdsrelationer. Hvad der skaber glæde, ved man en hel del om. Man taler fx om de 6 guldkorn, som er de faktorer, der har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø: At der skal være klare krav og forventninger i arbejdet. At der skal være social støtte. At man skal have indflydelse på arbejdsopgaverne. At det man laver, skal give mening. At man skal være klædt på til opgaven, og at man skal anerkendes for indsatsen. Hvilke udfordringer er der i at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Der, hvor det er svært, er hvor der aktiveres følelser. Fx følelser i forbindelse med samarbejde eller i forhold til arbejdsopgaven. I en presset hverdag bliver man indimellem nødt til at omdefinere og prioritere opgaverne, og det kan betyde, at man også kommer til at tage livtag med, hvorfor man egentlig har det arbejde, man har. Det ser vi hos pædagoger, plejesektoren, men også inden for videns- og servicefeltet. For hvor godt er godt nok, hvilke opgaver skal have fokus, og hvilke skal måske ikke udføres? Og hvad gør man, når man synes, det er rigtigt svært at få samarbejdet med sin kollega til at fungere? Både i private og offentlige virksomheder oplever jeg stor interesse for det psykiske arbejdsmiljø, men også blufærdighed. Og blufærdigheden kan gøre det svært at tale sammen, så tingene bliver hørt og forstået og det kan så betyde, at det går ud over varetagelsen af opgaven. Man er så bange for at komme til at sige eller gøre noget uopretteligt eller noget, som andre bliver kede af. Mange gange betyder det, at man bliver enige om, at Vi skal blive bedre til at vise respekt for hinanden, eller endnu værre: Man begynder at diskutere Hvorfor er vi ikke bedre til at samarbejde med hinanden? i stedet for at fokusere på opgaven og sige: Hvilke krav til vores samarbejde stiller den opgave, vi er sammen om at løse? Med den sidste måde at stille spørgsmålet på, kan man være meget mere præcis og meget mere saglig. Før en proces igangsættes, skal man overveje, på hvilket niveau problemet skal løses: Er det ledelsen, samtlige medarbejdere + ledelse eller blot en mindre del, der skal involveres? Og så er det vigtigt at fokusere specifikt på løsningen, dvs. hvordan det vil se ud, når problemet engang er løst. Også BAGGRUND Plan for arbejdsmiljø Arbejdstilsynet afgjorde i januar 2010, at det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Psykolog Forenings sekretariat skal forbedres for at imødegå risikoen for stress blandt de ansatte. Arbejdstilsynet pegede på, at der skal reduceres og forebygges stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet. I processen med at løse opgaven har sekretariatet blandt andet henvendt sig til arbejdspsykolog Mette Bentzen for at få sat ord på elementer i det gode psykiske arbejdsmiljø. I kort form præsenteres her kernespørgsmål og svar. Emnet har tidligere været præsenteret i artiklen Gul smiley til arbejdsmiljøet, Psykolog Nyt 11/ Psykolog nyt