Studieledelse. Visioner, roller, opgaver mm.
|
|
- Laurits Ludvigsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Studieledelse Visioner, roller, opgaver mm. En studieleder skal med afsæt i uddannelsens fagområde og de faglige miljøers forskningsprofiler udvikle og drive attraktive uddannelser af høj kvalitet, der sikrer, at de studerende på uddannelsen opnår faglig indsigt og udvikler kompetencer, der sætter dem i stand til at varetage professionelle hverv indenfor rammerne af uddannelsens fagområde. En del af studielederens ledelsesrolle og ansvarsområde består i at løse dag til dag driftsmæssige opgaver. I de seneste år har studielederne imidlertid oplevet, at de driftsmæssige opgaver er vokset uforholdsmæssigt i forhold til andre opgaver. Derfor har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet formuleret en vision om at mindske det administrative, kontrollerende ledelsesarbejde til gengæld for at give plads til mere visionær og udviklingsorienteret ledelse på det faglige og pædagogiske område. 1
2 Indhold 1. Vision for studieledelse Studielederens organisatoriske placering på SDU og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Rolle og hovedopgaver for en studieleder Studielederens ledelsesrolle Syddansk Universitets ramme for studieledelse Hovedopgaver for en studieleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Strategiske og udviklingsmæssige opgaver Driftsmæssige opgaver Eksterne givne rammer
3 Denne pjece er et af resultaterne af det lederudviklingsprogram om God Studieledelse, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har gennemført i 2009/2010. Pjecen er tænkt som en håndbog, hvor læseren kan finde fakultetets vision om studieledelse og en beskrivelse af studielederens roller og hovedopgaver på det overordnede niveau. Desuden er de organisatoriske og lovmæssige rammer, inden for hvilke studieledelse skal bedrives, angivet. Til pjecen hører et appendiks, der nærmere beskriver de enkelte opgaver, samt hvilke interessenter der er relevante samarbejdspartnere i opgavevaretagelsen på et detaljeret niveau. Under hensyntagen til den store lokale variation, der findes på fakultetet, omfatter pjecen og appendiks ikke de specifikke lokale forhold på de enkelte uddannelser og institutter, ligesom det operationelle og taktiske niveau i opgavevaretagelsen ej heller er beskrevet. Det er håbet, at materialet giver inspiration til at arbejde videre med studieledelse lokalt i form af f.eks. lokale detaljerede beskrivelser af samarbejde, roller, opgaver og procedurer. Målgruppen for pjecen og appendiks er alle, der arbejder med og har interesse for studieledelse. Men især henvender materialet sig til nye og potentielle studieledere. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet September,
4 1. Vision for studieledelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en vision for studieledelse, der tager udgangspunkt i studielederens overordnede arbejdsopgaver udvikling og drift og den relative fordeling af disse hovedopgaver. Visionen sætter den overordnede retning for fakultetets arbejde med og udmøntning af studieledelse på såvel det organisatoriske plan som på det udførende plan. Visionen lyder: En studieleder skal relativt anvende: Mindre tid på administration, kontrol og drift og Mere tid på faglig og pædagogisk udvikling af uddannelserne. 2. Studielederens organisatoriske placering på SDU og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er studieledelse det centrale omdrejningspunkt for en professionel udvikling og styring af fakultetets uddannelser. Studieledelse opstår i samspil mellem studieleder, studienævn, institut og fakultet. Studielederen har en særlig forpligtelse og rolle i forhold til at udøve studieledelse, idet studielederen har den centrale, koordinerende og udviklende funktion for uddannelsen som helhed. Studieledelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet indgår i en integreret organisation, der sikrer rammer for udvikling og drift af uddannelser. Denne organisation omfatter bl.a. dekan, prodekan, studieledere, studienævn, institutledere, fag og uddannelsesansvarlige, uddannelsesudvalg ved institutter, fakultetssekretariatets enhed for Uddannelse og Kvalitet, lokale decentrale studieadministrative enheder og studieservice. 4
5 Figur 1: Formel ledelsesmæssig placering af studieleder REKTOR FAKULTET (DEKAN/PRODEKAN) STUDIELEDER INSTITUTLEDER faglige miljøer STUDIENÆVN Studielederen er den eneste af de ledere, der er nævnt i ovenstående figur, som ikke er leder af en organisatorisk enhed, og studielederen kan derfor betegnes som funktionsleder. Studielederen er til forskel fra de øvrige ledere (med undtagelse af ph.d. skolelederen) ikke ansat som leder, men udpeget af dekanen efter indstilling fra det berørte studienævn. Udpegningen gælder typisk en 3 årig periode, sammenfaldende med studienævnets valgperiode på VIP siden. Studielederen kan genindstilles og genudpeges. Hver af fakultetets uddannelser ledes af en studieleder. En studieleder kan være studieleder for flere uddannelser. For uddannelser, der udbydes på flere campusser, udpeges en koordinerende studieleder. Alle uddannelser er entydigt forankret i studienævn 1. Det enkelte studienævn kan rumme flere uddannelser. Studienævnsformand og studieleder er oftest samme person, men der er ikke noget principielt til hinder for, at de to funktioner kan være adskilte i to personer. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, og som heller ikke er menigt medlem af studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør, jf. SDU vedtægter, 26, stk På HD er der en anden struktur, idet studienævn er erstattet af et uddannelsesudvalg. 5
6 Der gives arbejdstimer til varetagelse af jobbet som studieleder i henhold til fakultetets normkatalog, som kan findes på institutlederportalen. Studieleder og institutleder indgår aftale om, hvordan de resterende timer skal fordeles mellem undervisning, forskning og anden administration. Desuden gives et funktionstillæg, som består dels af det overenskomstmæssige tillæg baseret på uddannelsens størrelse og dels af et fakultært fastlagt tillæg. Der henvises til fakultetets lønpolitik, som kan findes på institutlederportalen. Studieledere og institutledere indgår sammen med dekanatet i fakultetets ledelsesgruppe. Studielederen refererer i sin ledelsesfunktion formelt til Dekanen 2. Dekanen har uddelegeret det uddannelsesmæssige område til Prodekanen for Uddannelse. Fakultetet afholder 3 4 studieledermøder pr. semester, hvoraf det ene møde er fælles med institutlederne. På disse møder tages punkter op, der har generel relevans for fakultetets uddannelser og kan omhandle strategiske, udviklingsmæssige og administrative emner. Der afholdes årlige studieledersamtaler mellem prodekan og studieleder. Formålet med samtalen er at drøfte problemstillinger, udfordringer og udviklingsmuligheder for studiet, herunder f.eks. strategiplan, optag, frafald, pædagogik, kvalitetsarbejde, markedsforhold samt ledelsesmæssige udfordringer. Forud for møderne fremsendes en dagsorden samt et statistisk datagrundlag på centrale områder. Rektor afholder 2 gange om året studieledermøder for alle universitetets studieledere. På fakultetets hjemmeside findes Studielederportalen og Institutlederportalen. På disse sider findes en samling med information, regler, rammer og procedurer, herunder fakultetets implementering af universitetets kvalitetspolitik, som er relevante og til hjælp i opgavevaretagelsen som studieleder. 3. Rolle og hovedopgaver for en studieleder En studieleders rolle er med en professionel tilgang og en klar vision for uddannelsen at bedrive funktionsledelse i et miljø med mange berøringsflader. Med faglig indsigt og anerkendelse skal faglig og videnskabelig kompleksitet omsættes til uddannelsesmæssige sammenhænge og praksis. For at kunne dette må studielederne være indstillet på, at ledelsesarbejdet undertiden også har en politisk dimension. Studielederne skal kunne formulere uddannelsesmæssige visioner og forhandle disse med andre beslutningstagere i interne og eksterne netværk Studielederens ledelsesrolle Formålet med god studieledelse er at skabe og vedligeholde optimale betingelser for uddannelsestilbud og undervisningskvalitet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De studerende skal have de bedste muligheder for læring, deltagelse i undervisning og tilegnelse af viden på universitetsniveau. Ledelsen spiller her en afgørende rolle ved at skabe et miljø på studiet, hvor undervisere og studerende i trygge og inspirerende rammer kan udføre og udvikle undervisning og vejledning. 2 For så vidt angår de opgaver som ikke er en del af studielederjobbet refereres til institutlederen på samme måde og vilkår som andre ansatte på instituttet. 6
7 For at nå dette mål skal studielederne gøre op med forestillingen om, at undervisning og vejledning er et personligt anliggende, hvor undervisere og vejledere står alene med ansvaret for den pædagogiske udvikling i egne timer, og at ledelsen blot skal kontrollere, at der ikke er dårlige evalueringer eller klager. Studieledere skal fremover have en mere central rolle med tid til at lede udvikling og nytænkning af den faglige og pædagogiske profil for uddannelserne. Eksempelvis: Skabe debat om pædagogiske emner internt blandt undervisere og studerende Formulere studiets pædagogiske og faglige vision Udvikle og afholde pædagogiske dage for undervisere Deltage i offentlige debatter om uddannelsesmæssige emner (fx komme med input i medier i forbindelse med studiestart) Derudover handler studieledelse om, at studielederen i sin ledelsesrolle har et ansvar for at skabe et miljø på studiet, hvor uddannelsernes faglige indhold, undervisning og læring er naturlige samtaleemner blandt undervisere og studerende. Det er desuden hensigtsmæssigt, at studielederen i høj grad involverer fagets undervisere og studerende i beslutningsprocesserne og ledelsesopgaverne. Studielederen kan i samarbejde med institutlederen uddelegere ledelsesopgaver til fagets undervisere Eksempelvis: Være en støtte for både videnskabeligt og administrativt personale, værdsætte hvad de gør og se forskelle som noget positivt, men også have mod til at give både positiv og negativ feedback. Organisere ledelsesarbejdet med et antal fag koordinatorer, vejlednings koordinatorer eller instruktor ansvarlige, der referer til studieleder. Opbygge et kollegialt miljø blandt undervisere gennem teambuilding, kollegasupervison og mentor virksomhed Gøre undervisning og vejledning til en mindre privat aktivitet Følge op på evalueringer med individuelle undervisere og med underviserne som gruppe Involvere studerende i beslutningsprocesser 7
8 Studielederen oparbejder gennem årene en betydelig personlig erfaring med ledelse og pædagogisk udviklingsarbejde indenfor universitetets organisation. Men det er vigtigt, at studielederen også tilegner sig viden om ledelse og universitetspædagogik, der rækker ud over de personlige erfaringer. Studielederen bør holde sig orienteret med denne viden og basere det strategiske udviklingsarbejde på viden om ledelse og universitetspædagogik. Eksempelvis: Hyre eksterne pædagogiske eksperter til oplæg eller lignende Deltage i universitetspædagogiske konferencer Deltage i kurser om studieledelse og universitetspædagogik Få ledelsestræning (på forskellige måder) Etablere og vedligeholde netværk med studieledere på andre studier, fakulteter og universiteter Mange af de ovenover nævnte eksempler vil skulle ske i samarbejde med de respektive institutledere. 8
9 3.2. Syddansk Universitets ramme for studieledelse Direktionen på Syddansk Universitet har defineret studieledelse på Syddansk Universitet gennem nedenstående ti punkter, hvor der sættes særlig fokus på studielederens rolle ved studieledelse. 1) Studielederne er central i forhold til udøvelse af studieledelse. Studielederen refererer i sin ledelsesfunktion til dekanen. Studielederens opgaver fremgår af delegationsskrivelse eller ansættelsesaftale. 2) Studielederen har efter delegation fra dekanen den koordinerende funktion for uddannelsen som helhed. 3) Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Studielederen sikrer efter delegation fra dekanen, at dette sker i overensstemmelse med universitetets til enhver gældende kvalitetspolitik på uddannelsesområdet. 4) Studielederen sikrer i praksis i samarbejde med undervisere og det studieadministrative led tilrettelæggelse, gennemførelsen og udvikling af uddannelse og undervisning i samarbejde med og efter godkendelse i studienævn. 5) Studienævnets udtalelser om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser samt udtalelser om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning sker gennem studielederen og under medinddragelse af et administrativt, sagsforberedende led. 6) Studielederen har ansvar for udarbejdelse af plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, som godkendes af studienævnet. 7) Studienævnet sikrer samordningen af studiets enkelte dele, således at enkelte fag og discipliner løbende udvikles på hensigtsmæssig vis. Ligeledes sikrer studienævnet, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer. Studielederen varetager efter delegation fra dekanen og i samarbejde med studienævnet dette arbejde. 8) Studielederen koordinerer i samarbejde med de relevante uddannelsesmiljøer og administrative funktioner kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelse og undervisning i overenstemmelse med universitetets kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Studienævnet godkender studielederens dispositioner. 9) Institutlederen er med inddragelse af studieleder og studienævn ansvarlig for instituttets undervisning. Institutlederen skal herunder sikre, at undervisningen er relevant og udøves på bedst mulig måde såvel fagligt som pædagogisk. Endvidere skal institutlederen sikre kvalitet og sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning som helhed og i forhold til det enkelte forskningsfelt. 10) Institutlederens evaluering af instituttets undervisning og opfølgning herpå sker med inddragelse af studieleder, relevante studieadministrative funktioner og studienævn. Evalueringsresultaterne danner grundlag for at kvalificere instituttets undervisning og skabe sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning. Evaluering af instituttets undervisning og opfølgning herpå danner endvidere et afgørende bidrag til studielederens koordinering af kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen som helhed. Fra delpolitik for studieledelse og studieadministration 9
10 3.3. Hovedopgaver for en studieleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet En studieleder har en række hovedopgaver, som det bl.a. fremgår af de 10 punkter om studieledelse fra Delpolitik for studieledelse og administration. I forlængelse af visionen for studieledelse på samfundsvidenskab er opgaverne i det følgende delt op i strategiske og udviklingsmæssige opgaver samt driftsmæssige opgaver Strategiske og udviklingsmæssige opgaver En nærmere beskrivelse af de enkelte opgaver, samt hvilke interessenter, der er relevante samarbejdspartnere i opgavevaretagelsen, er på detaljeret niveau givet i appendiks. I sammenkogt form er en studieleders strategiske og udviklingsmæssige hovedopgaver at: - sikre en løbende kvalitetssikring af uddannelsen og undervisningen i henhold til universitetets og fakultetets kvalitetspolitik. - sikre en løbende faglig og pædagogisk udvikling af uddannelsen i forhold til sammenhænge og progression i fagelementerne i uddannelsen samt i forhold til undervisningsformer, læringsmål og udprøvning. - deltage i akkrediteringsarbejde og udtale sig i høringer. - sikre en løbende revision af studieordningen i forhold til faglige og pædagogiske mål. - sikre koblingen mellem forskning og undervisning. - etablere procedurer og metoder for evaluering af studieordningen som helhed. - være involveret i beslutninger omkring internationaliseringen af studierne. - udvikle en strategi for studievejledningen, herunder faglig vejledning og andre vejledningstilbud til de studerende. - benchmarke med andre studier. Det faglige og pædagogiske arbejder understøttes af en organisatorisk struktur, der sikrer inspiration og input til studieleder og studienævn. 10
11 Figur 2: Faglig/Pædagogiske struktur STUDIELEDER FAKULTETSSEKRETARIATET STUDIENÆVN FAGANSVARLIGE UDDANNELSESANSVARLIGE Til uddannelserne er knyttet en række fagpersoner, hvis opgave er at give input til studieleder og studienævn i forbindelse med faglige spørgsmål. Det spænder fra udarbejdelse af fagbeskrivelser, udtalelser om merit, udarbejdelse af pensumopgivelse og eksamensopgaver til udarbejdelse af diverse studierelateret materiale. Funktionsbeskrivelser for uddannelsesansvarlige og fagansvarlige kan ses i regelsamlingen, som findes på studielederportalen. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har etableret en enhed, der beskæftiger sig med universitetspædagogik. En af enhedens opgaver er at rådgive og støtte studielederne i den pædagogiske udvikling af studierne. Enheden tager forskellige temaer op, der er af generel interesse for alle uddannelserne, men stiller sig også til rådighed ved specifikke ønsker fra den enkelte studieleder. 11
12 Til inspiration vises nedenfor et eksempel på struktur fra jura, hvor der er oprettet et uddannelsesudvalg: faglige vejledere Institutleder Dekanat / fakultetssekretariat Studienævn Studieleder Eksterne undervisere Studiesekretariat Censorkorps Studiestart/ teknik og uddannelse af instruktorer Internationale uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalg - Strategier - Evalueringer - Studieordning - Frafald - Eksamensformer - Uddannelsens opbygning - Pædagogik - Bibliotek - Markedsføring - Etc. Aftagerpanel Praktikansvarlig Moot court etc. ansvarlig 12
13 I det strategiske og udviklingsmæssige arbejde får studielederen administrativ hjælp fra et lokalt sekretariat se nedenfor Driftsmæssige opgaver En studieleder har ansvaret for en række driftsmæssige opgaver. Til hjælp for varetagelsen af disse driftsmæssige opgaver får studielederen stillet et lokalt administrativt apparat til rådighed. Figur 3: Studieadministrativ struktur, råderum og ressourcer STUDIELEDER FAKULTETSSEKRETARIAT STUDIENÆVN STUDIESEKRETARIAT: STUDIESERVICE STUDIENÆVNSSEKRETÆR ANDET STUDIEADMINI STRATIVT PERSONALE Studieadministrationen og herunder studenterkontakten varetages lokalt af et administrativt apparat, bestående af et studiesekretariat og/eller studieservice. Studieservice er organisatorisk placeret under fællesadministrationen og findes på campusserne i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. Studiesekretariaterne er organisatorisk placeret på de enkelte institutter og kan have varierende størrelse i form af antal administrative medarbejdere. Som minimum er der til hvert studienævn knyttet en studienævnssekretær. På campus Odense varetager de lokale studiesekretariater de opgaver, som studieservice varetager på de andre campusser. Fakultetet fastlægger den overordnede politik på uddannelsesområdet og har det overordnede ansvar for fakultetets uddannelser: Strategi, struktur, kvalitet, regler, rammer og procedurer. Fakultetet fungerer som sparringspartner for institut og studieledere og understøtter hele fakultetet i juridiske og administrative spørgsmål. Studielederen har ikke eget budget og ressourcer til rådighed. 13
14 Institutlederen er forpligtet til at stille sekretariatsbistand til rådighed for studieleder og studienævn i form af et studiesekretariat. Sekretariatet varetager således sekretærfunktioner for studielederen og skal være sagsforberedende i forhold til såvel strategiske og udviklingsmæssige som driftsmæssige opgaver samt selvstændigt udførende i rutinemæssige studieadministrative og driftsmæssige anliggender 3. Studielederen definerer og prioriterer de opgaver, som sekretariatet skal løse. Institutlederen har personaleledelsen og beslutter, hvorledes og af hvem opgaven løses. Institutlederen kan uddelegere denne opgave til studielederen, sekretariatslederen eller studienævnssekretæren. 4 Det anbefales, at studielederen ved tiltrædelsen afklarer forventningerne til det administrative personale. Eksempelvis kan studielederen have en forventning om, at studienævnssekretæren selvstændigt står for mødeindkaldelser, udfærdiger udkast til dagsorden, forretningsorden, referat mm. at der udfærdiges procedurebeskrivelser for sagsbehandling, så det administrative personale selvstændigt varetager hele sagsbehandlingen, incl. evt. høringer og koordinering, og udfærdiger et beslutningsgrundlag, hvor alle relevante emner, som studienævnet skal tage stilling til, er listet. at det administrative personale som embedsmænd sikrer, at studienævnets møder og beslutninger overholder diverse love, regler og fakultære rammer. at studienævnssekretæren efter studienævnsmødet selvstændigt følger op på studienævnets beslutninger og udmønter beslutningerne samt de evt. konsekvenser, der måtte følge heraf. Instituttet stiller faglige vejledere til rådighed. Desuden sikrer instituttet, at der er nødvendigt personale og ressourcer til rådighed i forhold til studielederens opgavevaretagelse forbundet med kvalitetssikring, implementering af delpolitikker, markedsføring, web, mv. Ved ændringer i studieordninger og herunder fagbeskrivelser, der medfører øget ressourceforbrug (som f.eks. ændring i eksamensformer, flere øvelsestimer, flere konfrontationstimer, mindre samlæsning) skal studielederen via studieadministrationen og på vegne af studienævnet høre de involverede institutter. Såfremt der ikke kan opnås enighed, træffer fakultet en afgørelse. Andre ressourcekrævende initiativer på uddannelsen skal aftales med relevant institut. 3 Dele af disse opgaver varetages af studieservice på campusserne i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. 4 På Masteruddannelserne har fakultetet etableret et fælles Mastersekretariatet, hvorfor andre vilkår er gældende her. 14
15 Studielederen anmoder via studiesekretariatet institutlederen om at stille undervisere til rådighed for uddannelsen i henhold til studieordningen og fagbeskrivelserne. I studieordningen og fagbeskrivelserne fremgår de faglige og pædagogiske kvalitative krav til undervisningen samt det kvantitative omfang af undervisningen, som instituttet skal efterkomme. I sammenkogt form har studielederne ansvaret for: - at forestå den praktiske tilrettelæggelse undervisningen, prøver og anden bedømmelse der indgå i eksamen i samarbejde med studienævn, institutledere, fakultet, forskningsmiljøer og studieadministrative enheder. - at sikre en kommunikation om og kendskab til uddannelsen internt på universitet og fakultet og eksternt i forhold til potentielle studerende, aftagere, censorer, alumner, andre uddannelsesudbydere og andre interessenter. - at kommentere og godkende fagbeskrivelser. - at holde studerende og VIP informeret om ændringer i studieordninger og lign. - at godkende opgaveformuleringen for kandidatspecialer samt fastsætte afleveringsfrist, samt at koordinere specialevejledning, herunder at godkende vejledningskontrakt. - at følge op på evalueringer på baggrund af indstillinger herom fra studienævnet. - at håndtere evt. klager o.l. omkring undervisningen m.v. - at være i dialog med studieadministrationen. - at definere de faglige vejlederes arbejdsopgaver. 4. Eksterne givne rammer Ifølge universitetsloven varetager rektor den daglige ledelse af universitet inden for de rammer, som bestyrelsen har fastlagt, jf. universitetsloven 14, stk Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, direktører, institutledere, sektorchefer, ph.d. skoleledere og studieledere varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. 16, stk. 1 og 3 9, 16 a, stk. 4, 5 og 7, 16 b, stk. 4 6, 17, stk. 2 og 4, og 18, stk. 5. Den øvrige øverste ledelse (dekaner, direktører, institutledere, ph.d. skoleledere og studieledere) varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udfærdiger en delegationsskrivelse til studielederne. 15
16 Studienævnets og studielederens opgaver er nærmere reguleret i universitetslovens 18, hvoraf det fremgår, at studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktisk tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen jf. 18, stk Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Yderligere opgaver for studienævnet og studielederen er fastsat i vedtægten af 2007 for Syddansk Universitet, jf i vedtægten. 16
17 26. Studielederen har til opgave sammen med studienævnet eller -nævnene at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 2. Studielederen skal sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studielederen skal endvidere sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar, sikre en løbende evaluering af undervisningen. Stk. 3. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør. Studienævnet 27. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Stk. 2. Studienævnet udarbejder forslag til studieordninger og ændringer heri og videresender dem til dekanens godkendelse efter høring i det eller de berørte institutter, jf. 19, stk. 5. Stk. 3. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning. Desuden skal nævnet drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger. Stk. 4. Studienævnet skal godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. 28. Studienævnet skal påse, at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, således at enkelte fag eller discipliner ikke ændres i urimeligt omfang. Nævnet skal ligeledes påse, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer. Stk. 2. Studienævnet skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder inddrages i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer, jf. 24, stk Studienævnet behandler ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og kan inden for de generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer. 17
Studieledelse. Visioner, roller, opgaver S A M F U N D S V I D E N S K A B
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studieledelse Visioner, roller, opgaver S A M F U N D S V I D E N S K A B 1 God studieledelse Denne pjece er et af resultaterne af det lederudviklingsprogram om God
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereStk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger
Læs mereDelpolitik for: Studieledelse og studieadministration
Godkendt i direktionen: 17. januar 2008 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for: Studieledelse og studieadministration 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for studieledelse og studieadministration
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereDelpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereForretningsorden for Studienævn for Historie, Klassiske Studier og Marinarkæologi Syddansk Universitet
Forretningsorden for Studienævn for Historie, Klassiske Studier og Marinarkæologi Syddansk Universitet 1. Studienævn for Historie omfatter Historiestudiet i Odense og Kolding, Klassiske Studier (Odense)
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab Studieleder Lisbeth E. Knudsen Institutleder Mette Madsen
Læs mereVedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009
Læs mereFaglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet
Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereF O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn
F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereProcedure for udvikling af nye uddannelser
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for udvikling af nye uddannelser Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereProcedure for udvikling af nye uddannelser
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for udvikling af nye uddannelser Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereVedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Telefon: 9940 9940 Email: aau@aau.dk Dato: 05.12.2016 Sagsnr.: 2016-002-00002 Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Læs mereVelkommen til arbejdet. Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning
Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Det Teknisk Fakultet for IT og Design Velkommen til arbejdet som medlem af et studienævn under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vejledning til studienævnsmedlemmer
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Akademisk Råds sammensætning og ledelse 1. Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet består pr. 1. januar 2017 af
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereVelkommen til arbejdet. som medlem af et studienævn under
Skolen for Medicin og Sundhed Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Velkommen til arbejdet som medlem af et studienævn under Skolen for Medicin og Sundhed Vejledning til studienævnsmedlemmer
Læs mereProcedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Velkommen til arbejdet som medlem af et studienævn Vejledning til studienævnsmedlemmer Februar 2014 Indledning Denne brochure er udfærdiget for
Læs mereMedlemstallet er fastsat af dekanen under hensyntagen til den uddannelsesfaglige bredde, som studienævnet dækker.
UNIVERSITET Standardforretningsorden for studienævn Standardforretningsorden af 29. oktober 2012 for studienævn Journalnummer: 60354 F O R R E T N I N G S O R D E N For Uddannelsen til klinisk tandtekniker
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereProcedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion Sektion for
Læs mereKvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010
Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt
Læs mereSCIENCE organisation
SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 26. juni 2019 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde
Møde den: 26. juni 2019 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden kl. 13 til 13.05 2. Opfølgning på referat kl. 13.05 til 13.15 3. Indkomne sager 4.
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereInden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE
Læs mereI medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes:
CB-møde nr. 17, bilag 3b 29-05-2007/PHH VEDTÆGT FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET I medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes: KAPITEL 1. 1. Københavns
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereBeskrivelse af afdelingslederfunktion. Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke. Afdelingslederen
Beskrivelse af afdelingslederfunktion Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke den nære personaleledelse og skabe klar ledelse på fjerde niveau medinddragelse af medarbejdere ledelseskommunikationen
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereRegler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereMødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed
Læs mereSyddansk Musikkonservatorium søger vicerektor
Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereForretningsorden for Uddannelsesnævn på DPU
Modtager(e): Studienævnet på DPU Uddannelsesnævnene på DPU Institutledelsen Forretningsorden for Uddannelsesnævn på DPU DPU s forretningsorden tager udgangspunkt i rammeforretningsordenen for Uddannelsesnævn
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 60, 27. januar Pkt. 5. Bilag 3. Vedtægt for Københavns Universitet
Bestyrelsesmøde nr. 60, 27. januar 2012. Pkt. 5. Bilag 3. Vedtægt for Københavns Universitet I medfør af 13, stk. 1 i bekendtgørelse af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven)
Læs mereKVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014
KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Læs mereDelegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Revideret 12.06.2013/20.06.2013/17.09.2013/05.10.2013 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Dorthe Bach/TVA Telefon: 9940 9213 Email: dob@adm.aau.dk Dato: 15.01.2015
Læs mereStudiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Studiestartsstrategi Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet 30 06 2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ikrafttrædelse... 3 2.0 Studiernes ansvarsområder... 4 2.1 Velkomstpakke/informationspakke...
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereVelkomstmateriale til de nye KA negot.- studerende udsendes. Indtaste endelige studieordningsændringer
Årshjul for uddannelserne under studienævnet for Cand. negot.-studier 2018 Godkendt af studienævnet den 22.02.2018 Tid Kilde Opgave Behandlet på møde Delpolitik for studiestart og Koncept Planlægning af
Læs mereAnbefalinger for God Studieledelse
Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet anbefaling Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser er udarbejdet på baggrund
Læs mereKilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse Ansvar for opdatering: Studieleder, Vicestudieleder Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse
Årshjul for studienævnet for Tysk/Spansk 2018 Opdateret: 02.10.17 Tid Opgave Kilde / Ansvar Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
(Midlertidig udgave gældende for efteråret 2018) Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Revideret dato: 21-06-2018
Læs mereBILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereKvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)
Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 31. januar 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde
Møde den: 31. januar 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde Dagsorden 1. Opfølgning på referat og godkendelse af dagsorden 2. Indkomne sager 2.1 Dispensationssag vedr. ansøgning
Læs mereAkademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereForretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse
Bestyrelsesmøde nr. 93, d. 30. januar 2018 Pkt. 4. Bilag 1 Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse I medfør af 176, stk. 2 i vedtægt for Københavns Universitet fastsættes herved følgende
Læs mereProcedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) Procedureansvarlig
Læs mereForretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål
Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål l. Studenterambassadørens formål er at styrke retssikkerheden og vejlede de studerende i deres møde med Københavns Universitet
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereMødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed er, at den skal afspejle
Læs mereVedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Telefon: 9940 9940 Email: aau@aau.dk Dato: 27. oktober 2014 Sagsnr.: 2014-012-00047 Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereOpsummering af indsatser Uddannelse
6.1 Der opstilles relevante indikatorer for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. Der opstilles et vurderingsgrundlag bestående af principper og dertilhørende indikatorer. Der
Læs mereFunktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet
Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Overordnet beskrivelse af sekretariatets arbejdsopgaver Ledelsessekretariatets overordnede formål er at servicere og administrativt understøtte UCN s øverste
Læs mere