SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan SOB10 MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Sygepleje, farmakologi, sygdomslære og organisation, administration og ledelse University College Lillebaelt 1

2 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Indhold Beskrivelse af modulet... 4 Beskrivelse af modulets opbygning... 4 Introduktion... 5 Orientering til modul 10 prøven... 5 Sygepleje... 6 Patientfortælling... 6 Case 1: Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi - palliation... 7 Kvalitetsudvikling og implementering (et forløb i tilknytning til case 1)... 9 Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Case 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - traume Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Kvalitetsudvikling MTV - velfærdsteknologi Det akutte forløb Menneskers oplevelse af skadet krop Case 3: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - KOL Farmakologi Medicinregning Hjerte- og kredsløbsmedicin Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisering, administration og ledelse Introduktion Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Organisationskultur og udvikling Organisering af sygeplejen Aktuelle og udvalgte ledelsesteorier Ledelse af sygeplejen og patientforløb Plenum diskussion University College Lillebaelt 2

3 Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Shock inkl. sepsis Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Opsamling på faget Bilag Fastlagt studieaktivitet på Modul 10 med inddragelse af præsentationsportfolio: University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Beskrivelse af modulet Modul 10 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Modulplanen findes på følgende link: Beskrivelse af modulets opbygning Modulet er struktureret omkring tre sygeplejefaglige cases: Case 1 Palliation og kvalitetsudvikling Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi) hvor kvalitetsudvikling i sygeplejen indgår som et særligt forløb Case 2 Traume Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi) Case 3 KOL Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi) I tæt sammenhæng med sygeplejefaget indgår de øvrige fagområder: Farmakologi, sygdomslære, samt organisering, administration og ledelse. Hovedparten af undervisningen i sygeplejefaget foregår i den enkelte basisgruppe. Der arbejdes problembaseret med tre cases, hvor der indgår en række ressourceoplæg af interne og eksterne underviser. I de tre cases arbejdes der med både patientologiske og curologiske perspektiver med dertil hørende kliniske øvelser. Gennem hele forløbet foregår der udarbejdelse af portfoliomaterialer, som danner baggrund for den enkelte studerendes fordybelse i modulets temaer og fag. Modulet afsluttes med en mundtlig individuel prøve, hvor den studerende trækker en case inden for områderne akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Den fastlagte studieaktivitet er placeret i forbindelse med case 2 og retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. University College Lillebaelt 4

5 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Introduktion (1 lektion) Før: Forbered dig via modulplan for modul 10 og studieplan for modul 10. Under: Hele holdet introduceres til modul 10, herunder modulets opbygning, pædagogiske metoder, læringsaktiviteter og modullitteratur. Orientering til modul 10 prøven (1 lektion) Før: Orientér dig i prøvekriterierne for ekstern prøve modul 10. Under: Studievejleder introducerer hele holdet til modul 10 prøven, inklusiv betydningen af den planlagte studieaktivitet. University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Patientfortælling Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge, patientologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus (1 time) Gæsteforelæsning med efterfølgende dialog. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. University College Lillebaelt 6

7 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 1: Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi - palliation der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 1 med komplekse fænomener i relation til kritisk syge i et palliativt forløb. Casearbejde: 2 lektioner til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/ patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 3 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 10 Sygepleje Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. SST (2011): Anbefalinger for den palliative indsats (september 2012) SST (2012): Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (september 2012) SST (2002). Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (september 2012) Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Supplerende litteratur University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Kvalitetsudvikling og implementering (et forløb i tilknytning til case 1) der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus (3 + 3 lektioner) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviser og studerende. Vi arbejder med udarbejdelse af en instruks på baggrund af en klinisk retningslinje. Vi har fokus på både primær og sekundær sektor. Vi drøfter implementering af kliniske retningslinjer og instrukser. Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Spile, M. et al. (2012). Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. DMCG-PAL. Center for Kliniske Retningslinjer (kompendium) Instruks onkologisk sengeafsnit OUH (2012). Respiration vurdering og udvikling. (kompendium) Scheel, L. S. (2012). Fra papir til praksis. I: Krøll, V. (red.). Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. Munksgaard Danmark (kompendium) University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 10 Sygepleje Supplerende litteratur SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (september 2012) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (september 2012) University College Lillebaelt 10

11 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Baktoft, B. (2012). Patientsikkerhed. I: Jastrup, S. (red). Akut sygepleje. Munksgaard Danmark, s Sundhedsloven. Kapitel 61. Patientsikkerhed. (september 2012) Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. Vejledning nr. 30 af 21. maj en.pdf (september 2012) Sundhedsstyrelsen (2010). Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (september 2012) University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - traume der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 2 med en patient med traume. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 3 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 10 Sygepleje Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Jastrup,S. (2012) Den akutte og kritisk syge patient I Jastrup, s. : Akut sygepleje. Munksgaard Danmark. Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Sestoft et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (september 2012). (kompendium) Supplerende litteratur University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse eller forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og diskutere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut, kritisk sygdom, lidelse og død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres sygepleje til den intensive og intuberede patient. Patientens oplevelse af det at være akut livstruende syg og intensivt indlagt er i fokus. Samtidig fremdrages og diskuteres forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende. : Egerod, I. (2009). Dagbøger til intensivpatienter. I Holen, M og Winther, B. Akut kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard Danmark kapitel 7 University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Kvalitetsudvikling MTV - velfærdsteknologi Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner. Analysere og vurdere udvalgte sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. (2 lektioner) Oplæg ved ekstern underviser, hvor der i lektionerne vil blive introduceret til anvendelsen af velfærdsteknologi i forskellige kontekster. Sorknæs, A. et al (2011). Nurse-consultations with discharged COPD patients reduce early readmissions an interventional study. In: The Clinical Respiratory Journal no. 5 pp (kompendium) University College Lillebaelt 15

16 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Det akutte forløb Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed : (3 lektioner) I en oversigtsforelæsning for hele holdet præsenteres, diskuteres og analyseres den akutte sygepleje ved den traumatiserede patient. Der sættes specielt fokus på komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Med henblik på at styrke den enkelte sygeplejerskestuderendes vurderings-, beslutnings og handlekompetencer i relation til den akut dårlige patient præsenteres og diskuteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). Christensen, A.K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 (kompendium) Jastrup,S. (2012) Den akutte og kritisk syge patient I Jastrup, s. : Akut sygepleje. Munksgaard Danmark.. kap. 1 University College Lillebaelt 16

17 Studieplan Modul 10 Sygepleje Melhedegaard, R., Søhus, B. (2008). Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31 (kompendium) Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2007) Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (september 2012) University College Lillebaelt 17

18 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Menneskers oplevelse af skadet krop Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres patientens oplevelse af det at have en skadet krop. Der tages udgangspunkt i patienten med gennemgribende traume på columna med efterfølgende para- eller tetraplegi til følge. Såvel pårørendes som fagpersoners oplevelser og reaktioner vil blive inddraget i relation til konkrete sygeplejehistorier og problemstillinger. Angel, S. (2010). Kampen for at komme videre i livet. I: Graubæk, AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads Forlag. Kap. 5. Christensen, A. K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen C.F., Roed, J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 32 (kompendium) University College Lillebaelt 18

19 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Case 3: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi/curologi - KOL der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 4 med en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Casearbejde: 1 lektion til åbning af case 1/patientologisk del 2 lektioner til videndeling/ patientologisk del 1 lektion til åbning case 1/curologisk del 2 lektioner til videndeling/curologisk del 4 lektioner til kliniske øvelser (program lægges på Fronter) University College Lillebaelt 19

20 Studieplan Modul 10 Sygepleje Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. SST (2007). Anbefalinger for KOL kronisk obstruktiv lungelidelse. (september 2012) Dansk Råd for Genoplivning (2010). Guidelines (september 2012) Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads forlag. Kap. 8. Sestoft et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (september 2012) (kompendium) Kompetencecenter Vest. Klinisk kvalitet og sundhedsinformatik. Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram: Indikatorer og standarder for Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. pdf (september 2012) (kompendium) University College Lillebaelt 20

21 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Medicinregning Lektionerne knytter sig til det centrale element: almen farmakologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Beherske lægemiddelregning herunder talforståelse (5 lektioner) Den første lektion foregår dialogbaseret med to basisgrupper. Efterfølgende er der to medicinregningsøvelser, hvor 2 basisgrupper er samlet med to undervisere. Nedenfor er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Medicinregning (1 lektion) Forberedelse før lektionen: Have regnet og forstået opgaver brugt på modul 7 (ligger i modulaktiviteter for modul 7) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: s Medicinregningsøvelser (2 x 2 lektioner) I lektionerne: Du arbejder med medicinregning ud fra de opgaver, der er i de to bøger. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: University College Lillebaelt 21

22 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 + 2 lektioner) 2 lektioner er forelæsning og 2 lektioner er dialogbaserede. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Hjertemedicin (forelæsning) I de 2 lektioner præsenteres hjerteaktive lægemidler, midler mod hypertension samt lipidsænkende lægemidler. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Beskriv virkningsmekanismen/ virkningen for de forskellige grupper af hjerteaktive lægemidler og angiv, hvad du vil observere hos en patient, som sættes i behandling med disse lægemidler (sammenlign dine observationer før og efter medicinens virkning indtræder). 2. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hypertension og angiv grupper af lægemidler, som bruges til behandling af hypertension. 3. Lav samme øvelse for lipidsænkende lægemidler. Hjertemedicin (2 dialogbaserede lektioner) University College Lillebaelt 22

23 Studieplan Modul 10 Farmakologi I de 2 lektioner præsenteres forskellige aspekter af lægemidler til pt. med hjertesvigt og angina pektoris. Derudover drøftes den farmakologiske behandling med diuretika. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Midler til behandling af hjertesvigt 1. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hjertesvigt og angiv observationer i forbindelse med indtræden af medicinens virkning. 2. Angiv navnene på de grupper af lægemidler, som gives til pt. med hjertesvigt og angiv lægemidlernes virkningsmekanisme og virkning. 3. Lav tilsvarende øvelse for lægemidler mod angina pektoris Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Links til relevante hjemmesidder. Lægemiddelkataloget: (marts 2012) Interaktionsdatabasen: (marts 2012) Database til brug for at undersøge en evt. interaktion mellem forskellige farmaka og/ eller naturlægemidler: (marts 2012) Link til Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: ING_LAEGEMIDLER.PDF (marts 2012) Link til akkrediteringsstandarder for sygehuse vedrørende medicinering: (og skroll ned til medicinering) (marts 2012) Link til akkrediteringsstandarder for kommunen vedrørende medicinering: (og skroll ned til medicinering) (marts 2012) University College Lillebaelt 23

24 Studieplan Modul 10 Farmakologi Link til nye retningslinjer for sygeplejestuderende ift. medicinhåndtering: (marts 2012) University College Lillebaelt 24

25 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Præparater til blodet Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til blodet. Forberedelse inden lektionerne. Repeter hæmostasen, herunder koagulationskaskadens formål og virkningsmekanisme. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Forklar forskellen på antikoagulantia og trombocytfunktionshæmmende lægemidler og beskriv hvad du vil observere hos patienter, som er i behandling med disse lægemidler. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 25

26 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Analgetika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende analgetika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Tænk på situationer i klinikken, hvor patienter skulle smertedækkes. Hvilke præparater fik patienterne og hvilke observationer gjorde du hhv. før og efter patienten fik analgetika? Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 26

27 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Antibiotika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende antibiotika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Brug dine erfaringer, tænk f.eks. på en situation, hvor en patient fik antibiotika. Find præparatet i og beskriv dette præparat samt de observationer, som du gjorde i forbindelse med at patienten fik antibiotika. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 27

28 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Respirationspræparater Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til lidelser i luftvejene. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Repeter luftvejenes normalfysiologi hvordan styres f.eks. bronkiernes diameter? 2. Beskriv forskelle mellem de to sygdomme astma og KOL 3. Brug dine erfaringer og beskriv dine observationer i forhold til f.eks. en patient, som har KOL - før patienten tager sin medicin og efterfølgende. Prøv at forklare dine observationer. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 28

29 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Transfusionsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. (3 lektioner) Forelæsning Houe, N (2012). Transfusionsmedicin på akut indikation I: Jastrup, S. (red.) Akut Sygepleje. Munksgaard Danmark, s Supplerende litteratur Taaning, E., Nørgaard, A. & Glaas, G. (2010). Immunologi og transfusionsmedicin. 3. udg. Nyt Nordisk Forlag, København. University College Lillebaelt 29

30 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Introduktion Færdighed Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvar- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Lektionerne indeholder en kort præsentation af fagets teoretiske indhold og centrale elementer. Vi udveksler erfaringer og drøfter den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Forberedelse før lektionerne Som studerende overvejer du inden lektionerne, hvor du har set eller læst om den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Hver studerende udvælger og medbringer en tekst som belyser den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Med dette påbegyndes en fælles referenceliste. Hansen, Susan R. et al (2012): Kunsten at udvikle evidenskultur baseret på faglig ledelse. I tidsskriftet Sygeplejersken nr. 8, s (kompendium) University College Lillebaelt 30

31 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering, og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Forelæsning ved ekstern underviser fra MTV afdelingen OUH Friis, J. (2009) Sundhedsstyrelsens rolle. I: Danielsen, Marie (red) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap. 6. Sundhedsstyrelsen (2008). Introduktion til Mini MTV. MTV_kommuner2008.pdf (september 2012) Sundhedsstyrelsen (2006). MTV Stuegang. Sammenfatning. (september 2012) Dansk sundhedsinstitut, Center for Kvalitet og Danske Regioner 2010: Kliniske mikrosystemer. 20kliniske%20mikrosystemer%202_udg.ashx (marts 2012) Den danske Kvalitetsmodel: Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx (september 2012) Supplerende litteratur Center for kliniske retningslinjer: (september 2012) University College Lillebaelt 31

32 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Oplæg og drøftelser af det komplekse samspil mellem kvalitetsudvikling, kultur og implementeringsprocesser i et organisatorisk perspektiv Sundhedsstyrelsen (2006). MTV Stuegang. Sammenfatning. (september 2012) Dansk sundhedsinstitut, Center for Kvalitet og Danske Regioner 2010: Kliniske mikrosystemer. 20kliniske%20mikrosystemer%202_udg.ashx (september 2012) Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2001). Audit. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.7, s (kompendium) Supplerende litteratur Salmela, S. Erikssin, K. og Fagerström, L. (2011): Leading change: a three-dimensional model of nurse leaders main tasks and roles during a change period. I: Journal of Advanced Nursing 68(2), University College Lillebaelt 32

33 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Organisationskultur og udvikling der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Forelæsning ved ekstern underviser fra Odense kommune Danielsen, Marie (2009). Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag Kap.7 s Nielsen, S. B. (2012). Det nære sundhedsvæsen og dets tilbud til borgerne. I: Raunkiær, M. & Holen, M. (red.) Primærsektor det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, 1.udg. kap. 2 (kompendium) Supplerende litteratur University College Lillebaelt 33

34 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Organisering af sygeplejen Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegør for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Oplæg og drøftelse af plejeformer og arbejdsmiljø. Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2003). Plejeformer organisering af sygeplejen. I: Bydam, Jens et al. (red.). Organisering og ledelse af sygeplejen. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. kap.3. s Beskæftigelsesministeriet (2010). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. (september 2012) Supplerende litteratur University College Lillebaelt 34

35 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Aktuelle og udvalgte ledelsesteorier Viden Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Forelæsning ved ekstern underviser fra OUH Jensen, Rosenkilde A. og Uhrenfeldt, L. (2009): Organisering og ledelse af praksis. I: Danielsen Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 8. s Bakka & Fivelsdal (2004): Organisationsteori. Handelsskolens Forlag s (kompendium) Dall, M. (2011): Da anerkendelsen greb os. Væksthus for ledelse/lederweb.dk. (september 2012) Sundhedsstyrelsen (2009). Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). (september 2012) Supplerende litteratur University College Lillebaelt 35

36 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Ledelse af sygeplejen og patientforløb Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (2 lektioner) Hjortbak, E.R. og Hjortbak, B.R. (2009). Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 10.s Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2011). Patientforløb som sundhedsvæsnets udfordring. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.6 s (kompendium) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2008). Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. (september 2012)Organisering, administration og ledelse University College Lillebaelt 36

37 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Plenum diskussion Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt (3 lektioner) Vi diskuterer og perspektiverer målene for faget organisering, administration og ledelse i forhold til de 3 cases, der arbejdes med i sygeplejefaget. I forbereder i grupper et kort oplæg i forhold til ovennævnte. Case tildeles ved lodtrækning. Supplerende litteratur University College Lillebaelt 37

38 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 + 2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommenes (hjerteinsufficiens og kardiogent shock) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for hjerteinsufficiens og kardiogent shock. Undervisningen vil indeholde brug af cases i forbindelse med gruppearbejde for på den måde at skabe konneks mellem sygdommens manifestationer hos patienten og den teoretiske viden, som den studerende har oparbejdet gennem den bearbejdede litteratur. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II s Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind VI s. 142, s. 147, s. 150, figur 24.2 (Kardiogene shock) Callesen, T et al (2010): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s samt kap. 15 s (kompendium) Rosenkilde Jensen, a. og Breitenbauch, c. (2012) Patientens cirkulation I: Jastrup, S. Akut sygepleje s og s Supplerende litteratur: University College Lillebaelt 38

39 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Dansk Cardiologisk Selskab (2007): Hjerteinsufficiens ( iens.pdf) (september 2012) Dansk Cardiologisk Selskab (2008): Biokemisk diagnostik ved akut coronart syndrom ( (september 2012) Hildebrandt P., Gustafsson F. (2009). Hjertsvigt i klinisk praksis. Munksgaard Danmark. ISBN University College Lillebaelt 39

40 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Shock inkl. sepsis Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (3 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for shock. Fokus i undervisningen vil ligge på det hypovolæmiske shock, det anafylaktiske shock, det septiske shock samt i mindre grad på det neurogene og det spinale shock. Sidstnævnte form for shock vil blive uddybet under lektionerne omkring traumer i ryg og hjerne. Callesen, T., Antonsen, K. et al. (2010): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind VI, s (Akut respirationssvigtmekanismer og konsekvenser). University College Lillebaelt 40

41 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Traumer i bevægeapparatet Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for traumer i bevægeappartet. Fokus i undervisningen vil ligge på frakturer og akutte tilstande i forbindelse med frakturer, - f.eks. kompartmentsyndrom, rhabdomyolyse og ARDS. Schulze, s., Schroeder, T (2010): Basisbog i Sygdomslære. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s (kompendium) Sneppen, O. et al (2010): Ortopædisk Kirurgi. 7. udg. FADL s Forlag, Copenhagen. Kap. 3 s , samt (kompendium). University College Lillebaelt 41

42 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Traumer i hjerne og ryg Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommenes (traumer i hjerne og ryg) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, som er karakteristiske ved traumer i hjerne og ryg. Fokus i undervisningen vil ligge på commotio cerebri samt på rygfrakturer med deraf følgende para- eller tetraplegi. Traumatiske blødninger i cerebrum vil blive gennemgået. Soelberg Sørensen, P. et al. (2010): 6ervesystemets sygdomme. Gads Forlag. Kap. 11 s samt kap. 20 s (kompendium) Jappe, A:S:. Sand Nielsen, C: (2012) Patientens bevidsthed. I : Jastrup, S. Akut sygepleje. Kap. 5. Munksgaard Danmark. University College Lillebaelt 42