1. Den arbejdsmarkedspolitiske udvikling i industrien

Transkript

1 12. oktober 2010 Generel arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, Metalindustriens Uddannelsesudvalg og IF & MI Svejsning og Fyringsteknik Industriens Uddannelser (IU) følger nøje udviklingstendenserne i industrien omkring produktion, service og vedligehold af produktionsapparatet, teknologi og jobområder for at udvikle de nødvendige kursustilbud til industriens medarbejdere. Industriens Fællesudvalg, Metalindustriens Uddannelsesudvalg og IF & MI Svejsning og Fyringsteknik har ansvaret for i alt 43 FKB er og 853 AMU kernemål, som bruges af mange forskellige brancher og til forskellige produktionsformer. Fra 2011 vil Industriens Fællesudvalg på baggrund af aftale mellem parterne også varetage sekretariatsbetjeningen for postuddannelserne (dog ikke områderne biler og cykler), herunder områdets FKB. Det generelle kompetenceudviklingsarbejde udføres løbende gennem IU s analyseaktiviteter og via udviklingsarbejdet i IU s udviklingsgrupper og udvalg samt andre relevante faglige netværk. For en samlet oversigt over IU s analyseaktiviteter, se: Denne generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse beskriver den seneste udvikling i industrien; dels den generelle udvikling og dels udviklingen i kompetencebehov. Hovedparten af IU s efteruddannelse er placeret inden for industrien, og derfor er de overordnede tendenser relevante for hovedparten af brancherne. I de branchespecifikke redegørelser, vil særlige forhold for de enkelte brancheområder samt de enkelte FKB er fremgå. 1. Den arbejdsmarkedspolitiske udvikling i industrien 1.1 Den generelle udvikling i industrien De danske industrivirksomheder har i kølvandet på den finansielle krise måtte tilpasse omsætningen til den faldende efterspørgsel. I perioden afstedkom det en stor reduktion i antallet af beskæftigede i dansk industri. Det er vurderingen, at industrien har overstået det største beskæftigelsesfald. Indikatorer peger på en vækst i danske industrivirksomheders omsætning og indtjening i 2011 og 2012, men at denne vækst ikke nødvendigvis vil betyde et markant højere antal beskæftigede i industrien 1. For en del industrivirksomheder vil væksten skyldes øgede investeringer i udenlandsk placerede produktionssteder 2. 1 Arbejderbevægelsens erhvervsråd (september 2010): Jobbene udebliver i de tre hovederhverv 2 DI Business (september 2010): Vækstinvesteringer flytter til udlandet 1

2 Danske virksomheder har i dag omtrent lige så mange ansatte uden for landets grænser som inden for. 20 pct. af det samlede antal danske datterselskaber i udlandet er inden for industrien og primært placeret i Europa 3. En stadig udvikling af kompetencerne hos medarbejderne er af stor betydning for udviklingen og fastholdelse af den del af den industrielle produktion, der ligger i Danmark 4. At efteruddannelsessystemet spiller en rolle i forbindelse med kompetenceudviklingen af medarbejderne i den danske industri kan aflæses i det forhold, at der er en høj efterspørgsel på AMU kurser målt i antal kursister. AMU aktiviteten var på sit hidtidige højeste i 2009, hvor også en økonomisk krise var medvirkende til at stimulere udviklingen endnu mere positivt. Ser man på efteruddannelsesaktiviteten over en længere årrække og med 2007, som basis år er efterspørgslen steget støt med ca. 70 % Udviklingen i produktionsformerne i den danske industri Med økonomisk støtte fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (IUSF) har IU gennemført en analyse, for at få et bud på fremtidige jobprofiler og kompetencebehov i fremstillingsindustrien i Danmark. Analysen har taget udgangspunkt i udviklingen inden for metalindustrien og elektronikindustrien, og har kvalificeret de analytiske resultater gennem workshops med virksomheds- og medarbejder-repræsentanter fra de to brancheområder. Analysen konkluderer, at der kan opstilles fem forskellige typer af produktionsformer for danske industrivirksomheder, som udover at kunne identificeres i metal- og maskinindustrien, også i varierende omfang kan genfindes bredt i industrien. De fem produktionsformer har følgende karakteristika: Håndværksproduktion - Kendetegnes ved specialiseret produktion, stor grad af kundetilpasning uden automation eller overvejende manuel produktion Manuel rutineproduktion Kendetegnes ved lange serier med lav eller overvejende manuel produktion Automation Kendetegnes ved lange serier med høj grad af automation og eventuel robotisering Flexi-automation Kendetegnes som fleksibel og specialiseret produktion med stor grad af kundetilpasning med fleksible robotter /produktionscentre Udflytningsproduktion Kendetegnes ved udvikling og indkøring af produktionsprocesser, der skal udflyttes til lavtlønsområder Generelt er der mange brancher, hvor udviklingen intensiveres i retning af, at den danske produktion koncentreres omkring produktionsformerne automation, flexi-automation og udflytningsproduktion. Den beskrevne udvikling stiller krav om flere kompetencer i både bredden og dybden for produktionsmedarbejdere i industrien 6. Dette vil øge behovet for kompetenceudvikling af både de faglærte og ikke-faglærte i industrien. Det er vurdering hos IU, at der på flere brancheområder og på 3 DI rapport (april 2010). Sådan ligger landet globaliseringsredegørelse New Insight og Industriens Uddannelser (september 2010). Fremtidens jobprofiler i industrien 5 UVM: 6 New Insight og Industriens Uddannelser (september 2010). Fremtidens jobprofiler i industrien 2

3 tværs af brancheområder er behov for at analysere, hvilken betydning disse udviklingstendenser har konkret for kompetencebehovet for de jobprofiler, som bliver i Danmark samt en beskrivelse af hvilke AMU kursus-strukturer, der vil være relevante i forhold til de identificerede jobprofiler. I scenarieanalyse gennemført af Center for Industriel Produktion og Institut For Mekanik og Produktion på Ålborg Universitet 7 peges ligeledes på, at produktionsformerne for de industrivirksomheder, som bliver i Danmark vil udvikle sig i retning af mere komplicerede produktioner. Scenarieanalysen baserer sig på fremtidsværksteder med udvalgte større danske industrivirksomheder. Budskabet i analysen er, at dansk produktion er under stigende konkurrencepres og at der er behov for nytænkning, da produktionen ikke kan fastholdes i Danmark alene gennem produktivitetsforbedringer. Men bliver konkurrencedygtig gennem en kombination af høj produktivitet og høj faglig kompetence, der gør danske industrivirksomheder i stand til hurtigt at udnytte den nyeste teknologi på en lønsom måde. I scenarieanalysen peges der på fem produktionsmodeller, som vil være mulige produktionsmodeller for dansk industriel produktion i de kommende år: Den højkompetente virksomhed: Her er fokus på at anvende ny teknologi hurtigt i den danske produktion og dermed opnå et konkurrencemæssigt forspring. Kræver en bred uddannelse af alle medarbejdere i virksomheden Det industrielle kraftcenter: Her er fokus på at samarbejde i netværk bestående af andre komplementære virksomheder i branchen, universiteter, videnscentre mfl. Her vil der blive brug for kompetencer inden for ledelse af netværk og teknologinetværk. Innovationsfabrikken: Fokus på samspillet mellem produktion og innovation, f.eks. ved at lave innovativt design på baggrund af kendskab til kundernes behov. På innovationsfabrikken vil nicheproduktioner med højt dækningsbidrag fortsat blive produceret i Danmark, mens større serieproduktioner vil foregå i lavtlønslande. På denne type virksomhed vil der være brug for kompetencer, som gør alle medarbejdere i stand til at bidrage til design og produktionsprocesser i virksomheden. Forretningsforståelse vil også være en vigtig kompetence. Den fleksible værdikædeintegrator er underleverandørvirksomheder, som sigter mod at leverer til større internationale producenter. Ligesom det industrielle kraftcenter har disse virksomheder fokus på, hvorledes brug af netværk med andre virksomheder, videnscentre osv. kan styrke virksomhedens position. Kompetencebehovet er det samme som for det industrielle kraftcenter. Den virtuelle virksomhed er virksomheder, som fungerer i løst koblede globale producentnetværk, hvor man på tværs af landegrænser, geografi og kulturer samarbejder i netværk af virksomheder, som dækker forskellige dele af værdikæden. Her er fokus på ledelse og HR, som kan understøtte medarbejder mobilitet mellem virksomheder. Markant anderledes samarbejdsformer og integrationsmetoder er krævet. 8 Da der er tale om en scenarie-analyse, er det for tidligt at dokumentere eksistensen af disse typer af produktion i Danmark. Men det er forventningen hos IU, at flere danske industrivirksomheder som følge 7 i samarbejde med Manufuture.dk, CO industri og DI Organisation for Erhvervslivet 8 AAU og CIP (maj 2010). Produktion Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder 3

4 af det globale konkurrencepres fremover vil udvikle sig i retning af de beskrevne produktionsformer. IU arbejder aktivt for at overvåge udviklingen og udannelsesdække disse produktionsformer, når behovet opstår. Ovennævnte scenarieanalyse peger på, at den danske industri allerede i dag har en del højkompetente virksomheder inden for medico-teknik, farmaceutisk industri, vindenergi og dele af elektronikbranchen. Endvidere har dansk industri en række nicheproducerende virksomheder, som har en lang tradition for at fungere som værdikædeintegratorer, bla. inden for fremstilling af landbrugsteknologi, måleudstyr, værktøjsindustri, overfladebehandling og andre typer af underleverancer. En del af de højkompetente og nicheproducerende virksomheder er mindre og mellemstore virksomheder (MMV er). Det er påpeget, at MMV er ikke får tilstrækkelig udbytte af AMU systemet 9 Den beskrevne udvikling i retning af intensiveret behov for kompetenceudvikling både i dybden og bredden gør, at behovet for at MMV erne får det optimale udbytte af AMU systemet er stigende. IU vurderer, at en styrkelse af MMV ernes brug af AMU udbuddet kræver udviklingsaktiviteter inden for tre felter: 1. AMU udbuddet skal synliggøres, gennem forskellige initiativer i samarbejde med brancheudvalg, de godkendte skoler og gennem dialog med VEU - centrene. 2. AMU udbuddet skal tilrettes, gennem igangsættelse af analyser inden for brancheområder og på tværs af brancheområder for at identificere typiske jobprofiler og beskrive de AMU kursusstrukturer, der kan uddannelsesdække jobprofilerne. 3. AMU udbuddet skal gøres mere attraktivt ved at der inden for brancheområder og på tværs af brancheområder udvikles f.eks. undervisningsmateriale, som er målrettet undervisning af medarbejdere fra MMV ere. - ved at udvikle faglæreruddannelser, som styrker faglærernes evne til at håndtere de særlige faglige udfordringer, der knytter sig til at undervise og foretage opfølgning på kurser, hvor der deltager kursister fra mange forskellige MMV erne. 2. Tendenser i kompetencebehov 2.1 Generelle kompetencer I jobprofilanalysen med særligt fokus på elektronikindustrien og maskinindustrien 10, er der foretaget en kortlægning af elektronikindustrien og maskinindustrien for så vidt angår udbredelse, beskæftigelse og udvikling i jobfunktioner. Konklusionen er, at alle AMU målgrupper i industrien skal kunne mere. Det vil sige, at både faglærte og ikke-faglærte skal kunne mestre flere kompetencer. Samtidig peger analysen på, at mindstekravet for at varetage et job i industrien forventes at stige betydeligt. Frem mod 2020 bliver de vigtige kompetenceområder blandt andet områder som: 9 Se bla. Kontor for Arbejdsmarkedsuddannelser (August 2010): Strukturer i arbejdsmarkedsuddannelserne - inspirationsmateriale, p New Insight og Industriens Uddannelser (september 2010). Fremtidens jobprofiler i industrien 4

5 - Innovation, produktions- og procesudvikling - Omstillingsparathed og læring - Sprog og kommunikationskompetencer Konklusionerne i IU s jobprofilanalyse peger i samme retning, som flere analyser under den centrale prognose og analyseenhed (CAP) på erhvervsuddannelsesområder peger på. Disse analyser har identificeret, at fremtidens faglærte produktionsmedarbejdere både skal have en bred faglig spændvidde, kunne bidrage til virksomhedens innovationsevne, besidde gode samarbejdsevner og høj grad af selvstændighed, have forretningsforståelse og være i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden samt kunne indgå i en omskiftelig og fleksibel produktion Energi og miljøteknologiske kompetencer Industriens Uddannelser har igennem de senere år haft stort fokus på at sikre, at uddannelsesdækningen inden for det energi og miljøteknologiske område er optimalt. Danske industrivirksomheder har mange styrkepositioner inden for dette område og det er vigtigt, at disse understøttes af en løbende uddannelsesudvikling. I juli 2009 gennemførte IU en analyse af produktionsmedarbejdernes AMUuddannelsesbehov inden for det ydre miljø 12. Rapporten gav anbefalinger til udvikling af flere kortere AMU kurser inden for området og efterfølgende er kurserne Miljøarbejde i industrien og Miljø- og energiforbedringer i industrien udviklet. I forbindelse med klimatopmødet udgav IU en pjece, som giver et samlet overblik hvilke AMU kurser og erhvervsuddannelser, der henvender sig til virksomheder, som beskæftiger sig med energi og miljøteknologi. Begge markedsføringsmaterialer ligger på IU s hjemmeside: Industriens Uddannelser har i analysen kompetencebehov for produktionsmedarbejdere, der håndtere erhvervsaffald 13, analyseret behovet for at udvikle særlige kurser til medarbejdere, der håndtere affald på industrivirksomheder. Konklusionen på analysen er, at der er flere typer af jobprofiler, som arbejder med affaldshåndtering. IU har på baggrund af resultaterne af analysen afholdt en workshop i foråret 2010, hvor det blev drøftet med relevante skoler, hvorledes et bredt holdningsbearbejdende kursus inden for affaldshåndtering kan implementeres. IU har også i 2010 lagt stor vægt på løbende at screene uddannelsesbehovet inden for det miljø- og energiteknologiske område, hvorfor IU i perioden januar - juni 2010 med økonomisk støtte fra IUSF har gennemført et projekt, hvor formålet var at analyserer behovet for AMU og EUD uddannelser de energi og miljøteknologiske virksomheder har brug for nu og i fremtiden 14. Konklusionen på rapporten er, at det eksisterende AMU og EUD udbud i høj grad dækker de efterspurgte kompetencer her og nu, men at der inden for nogle fagområder kan være behov for at udvikle eksisterende uddannelsestilbud for til at sikre den fornødne faglige spændvidde og overordnede systemforståelse for de nye energiteknologier og de 11 FORA (maj 2010) Erhvervsklynger, uddannelser og beskæftigelse - en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser. AKF Rapport: Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet. Juni ERA, Svend Jensen. (Juli 2009) Analyse af produktionsmedarbejderes AMY uddannelsesbehov inden for det ydre miljø 13 Kubix (marts 2009) Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndtere erhvervsaffald. 14 ERA (Juni 2010) Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi og miljøteknologi 5

6 vigtigste energibærere. På baggrund af dette vil IU også i de kommende år være stærkt fokuseret på at udvikle AMU porteføljen inden for det energi og miljøteknologiske område. 2.3 Arbejdsorganisatoriske kompetencer Den økonomiske krise og den dårlige produktivitetsudvikling i den danske industri har accentueret behovet for at de danske industrivirksomheder øger produktionens lønsomhed. Dette gøres gennem en række forskellige arbejdsorganisatoriske strategier på den enkelte virksomhed. For det første er der øget fokus på implementering af omfattende energi og miljøstyringssystemer hos flere virksomheder. For det andet arbejdes der med mere intensive forandringsprocesser med kortere intervaller, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes forandringsparathed og evne til at bidrage til innovation og udvikling i virksomheden. Endelig er der flere og flere brancheområder, som ser nytteværdien i at anvende f.eks. Lean koncepter og kvalitetsstyringssystemer som arbejdsorganisatorisk princip. Omstillingsparathed og læring har længe været efterspurgte kompetencer. I fremtiden vil kravet om fleksibilitet og omstilling vokse og blive udbredt til stadig flere jobfunktioner. Der er behov for kompetencer inden for innovation, produktudvikling og procesudvikling. Der er behov for at styrke samarbejdet mellem ingeniører, teknikere og produktionsmedarbejdere omkring udvikling af produktionen. Det kræver at produktionsmedarbejdere har kompetencerne til at deltage. Sprog- og kommunikationskompetencer er et indsatsområde i forhold til den situation, hvor produktionen foregår med henblik på udflytning til udlandet. Her er der et særligt behov for helt nye kompetencer bl.a. inden for undervisning/instruktion. Der er ligeledes krav til medarbejdernes indstilling til arbejdet, dvs. medarbejdernes holdninger og værdier og syn på arbejdets rolle i det hele liv. 2.4 Kompetencebehov i et fremtidsperspektiv På erhvervsuddannelsesområdet har IU fået bevilliget to CAP projekter dette år. Det første skal afdække forholdene omkring implementeringen af ledelsesteknologier i danske produktionsvirksomheder. Det andet projekt er et projekt om, hvordan erhvervsuddannelserne kan fremme innovation, bl.a. gennem medarbejderdreven innovation i virksomhederne. Begge projekter vil bidrage med viden om uddannelsesbehovet for produktionsmedarbejderen, der efterfølgende vil give et behov for udvikling af konkrete AMU kurser til fremme af kompetencer på disse områder gennem AMU-systemet. 3. Analysebehov 3.1 Tværgående analyser på tværs af MI og IF s uddannelsesområder Metalindustriens Fællesudvalg (MI) og Industriens Fællesudvalg (IF) har igangsat analysen Fremtidens jobprofiler i industrien i fællesskab og ønsker fremadrettet også at indgå et i tættere samarbejde omkring at implementere analysens resultater. I analysen Fremtidens jobprofiler i industrien er det en væsentlig konklusion, at mindstekravet for at varetage et job i industrien forventes at stige betydeligt. De to fællesudvalg vurderer, at der på baggrund af denne konklusion er behov for at igangsætte et 6

7 projekt, som har til formål at finde egnede metoder til udvikling af uddannelsesstrukturer inden for 2-3 brancheområder som går på tværs af MI og IF s uddannelsesportefølje. Såfremt projektet giver gode resultater vedr. metoder til udvikling af uddannelsesstrukturer vil MI og IF overveje videreudvikling af projektet næste år i forhold til implementeringsfasen. 3.2 Andre tværgående analyser inden for fællesudvalgenes områder Industriens Fællesudvalg ønsker på baggrund af jobprofilanalysens konklusioner vedr. øget kompetencebehov i bredden og dybden, at igangsætte et projekt som skal belyse, hvorledes anvendelse af informations og kommunikationsteknologi (IKT) i arbejdsmarkedsuddannelserne kan anvendes i forhold til kursister, som enten har læse- eller skrivevanskeligheder eller manglende kompetencer inden for IKT. Projektet skal gå på tværs af de brancheområder, som Industriens Fællesudvalg dækker. I forhold til MMV problemstillingen omkring begrænset brug af AMU udbuddet, ønsker Industriens Fællesudvalg at igangsætte et analyseprojekt, der kan identificeres hvorledes de eksisterende AMU kurser inden for det arbejdsorganisatoriske område kan afvikles på en måde, så de i højere grad matcher de mindre og mellemstore virksomheders behov. Fokus i projektet vil være på at identificere, hvorledes man gennem nye typer af undervisnings- og inspirationsmaterialer kan gøre kurserne mere tilgængelige for MMV målgruppen. 3.3 Branchespecifikke analyser Metalindustriens Uddannelsesudvalg ønsker at igangsætte i alt fire branchespecifikke analyser af kompetence og uddannelsesbehov inden for hhv. låsesmede-, værktøjsmager og smedeområdet samt automatik og procesuddannelsen. To af analyserne sætter fokus på at beskrive AMU kursusstrukturer, der kan målrettes konkrete jobprofiler inden for områderne. Industriens Fællesudvalg ønsker at igangsætte i fire branchespecifikke analyser af kompetence og uddannelsesbehov inden for hhv. elektronik, montage, overfladebehandling samt proces fødevarer. I disse analyser vil indgå vurdering af mulige AMU kursusstrukturer, som går på tværs af eksisterende FKB er. IF & MI Svejsning og Fyringsteknik ønsker at igangsætte en analyse af AMU-uddannelsesbehov i forbindelse med udvikling af metalindustriel produktion samt vurdering af mulige AMU kursusstrukturer i forbindelse med de identificerede jobprofiler. 7