Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Transkript

1 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse er vigtige fokusområder i udviklingsudvalgets arbejde omkring udvikling af kursusporteføljen. Endvidere har udviklingsudvalget drøftet hvorledes mindre -og mellemstore virksomheder (MMV er) i højere grad kan få nytte af de eksisterende arbejdsorganisatoriske kurser. Der er identificeret en række barriere for anvendelse af de arbejdsorganisatoriske kurser hos MMV er, som udviklingsudvalget vurderer, at der via bearbejdning af de eksisterende kurser og undervisningsmaterialer kan gøres mindre. Udvalget vurderer, at ovenstående udviklingstendenser også vil stille krav til udvikling af faglærerkompetencerne inden for området. Elektronikindustri Jf. konklusionerne i analysen Fremtidens jobprofiler i industrien kan der opstilles fem forskellige produktionsmodeller for elektronikindustrien i Danmark. Særligt produktionsmodellerne automation og udflytningsproduktion er relevante i forhold til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne på området. Den automatiserede produktion stiller relativt høje kompetencekrav til operatørniveauet indenfor elektronikindustrien. Den produktion, der fastholdes i Danmark, vil være meget omskiftelig. Der kræves et højt fagligt og teknisk niveau. Udvalget vil gerne analysere om den efterspurgte profil kan erhverves gennem et længerevarende AMU kursusforløb, der indeholder elementer fra flere forskellige FKB områder. For så vidt angår udflytningsproduktionen er der tale om en produktionsform, der alene sigter til at udvikle, afprøve og indkøre produktionsprocessen for at eksportere dem til produktionsanlæg i udlandet. Der findes flere eksempler på at virksomhederne bruger denne produktionsmodel for at udnytte nærheden i en udviklingsafdeling i Danmark. I denne form for produktion vurderes operatøren at få en betydende rolle som bindeled mellem produktions- og udviklingsafdeling, og som formidler og igangsætter ved opstart af produktion i udlandet. Udvalget vil derfor analysere behovet for at udarbejde en struktur for et længerevarende AMU kursusforløb, der kan give de kompetencer som kræves af denne jobprofil for at udføre denne jobprofil. Forsyningsområdet Den fremtidige energipolitik i Danmark er højt på den politiske dagsorden, og dette vil præge hvilke kompetencebehov, der er behov for i branchen fremadrettet. Uanset hvilke energipolitiske satsninger der tages ligger det dog fast, at fremtidens energiproduktion i Danmark skal ske med minimale miljøpåvirkninger, samtidig med at der skal produceres på markedsmæssige vilkår. 1

2 El vil fortsat være den primære energibærer i dansk forsyningsindustri. I de kommende år skal transmissionsnettet udbygges med henblik på at bærer mere strøm fra vindmøller. Dette er en stor teknisk opgave, som forventes at påvirke efteruddannelsesbehovet. Endvidere vil fremtiden muligvis byde på mere arbejde med at lagre og transformere eksisterende C02, hvilket også kan få betydning for efteruddannelsesbehovet på området. Endelig betyder kabelplanen for Danmark, at der forventes et stigende efteruddannelsesbehov inden for anlægsteknik og systemstyring. Der pågår omfattende effektiviseringer af de lokale elnet-selskaber og de regionale transmissionsselskaber på grundlag af den såkaldte netvolumenmodel. Inden for forsyningssektoren generelt forventes en række tilpasninger for at tilpasse kapaciteten til en faldende / ændret efterspørgsel. Udvalget vurderer, at der pt. ikke er behov for at igangsætte en større analyse af kompetencebehov for operatører inden for forsyningsområdet, da mange af de beskrevne udviklingstendenser stadig er på nogle meget tidlige faser. Udvalget vurder, at den aktuelle udvikling gør, at der pt. er et konkret behov for udvikling af kurser rettet mod kraftværksområdet. Metalindustriel bearbejdning, robot og måleteknik Virksomhederne har gennem krisen fastholdt deres erfarne produktionsmedarbejdere såvel faglærte som ufaglærte og har i væsentligt omfang benyttet den ledige kapacitet til efteruddannelse. Det betyder, at virksomhederne generelt råder over en veluddannet og kompetent medarbejderstyrke. AMU-aktiviteten kan forventes at falde. Jf. konklusionerne i analysen Fremtidens jobprofiler i industrien vil der inden for metalindustriel bearbejdning i fremtiden findes én jobfunktion som kan have to varianter: Overvågning, indkøring og vedligeholdelse af større integrerede produktionscentre og -anlæg. (Automationsmodellen) Maskinel produktion i korte serier, med mange skift og omstillinger. (Håndværksmodellen eller flexi-automation) Denne udviklingstendens forventes at medføre, at følgende kompetencer kommer særligt i fokus: Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation fx ved anvendelse af cad-anlæg. Anvendelse af cad/cam-systemer til konstruktion og fremstilling. Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation. Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering. Operatører med speciale i robotter vil fortsat oftere blive brugt, hvor samkøring af egentlige fagområder som CNC-bearbejdning og svejsning sker med en udpræget grad af industriel automation og robotteknologi. 2

3 Industriens Uddannelser (IF og MI) gennemfører i efteråret 2010 en AMU-analyse af CNC-området med det formål at skabe gennemsigtighed, niveau og struktur på både det aktuelle efteruddannelsestilbud og de kommende års udviklingsarbejde på området. Dette kan give anledning til udvikling af nye mål inden for bl.a. prober og andet perifert udstyr til CNC maskiner samt opmåling af værktøjer. Inden for pladebearbejdende metalindustri vurderes behovet for efteruddannelse inden for excenter- og hydraulisk presse at være lavt og faldende, mens efteruddannelsesbehovet inden for kantpresse er stigende. På basis af igangværende udviklingsarbejde i regi af AluCluster vurderes det, at der er behov for efteruddannelse for aluminiumsindustrien. Montage-området samt produktion af køle/klimaanlæg Analysen Fremtidens jobprofiler i industrien peger på, at industrielle montører fremadrettet i stigende grad får behov for både bredere teknisk-faglige kompetencer samt flere almen-faglige kompetencer for at kunne udfylde jobfunktionen. Der peges særligt på, at nedenstående kompetence-områder for jobprofilen Montør i industrien kommer i fokus fremover: Faglig kommunikation med kunder, kollegaer og eksterne leverandører. Kvalitetsmåling og dokumentation i forbindelse med typiske arbejdsopgaver inden for faget. Montage (og demontage) af delkomponenter, maskiner og installationer. Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering. Forberedelse, planlægning og gennemførelse af reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Samtidigt har Industriens Uddannelser 2010 gennemført en analyse med titlen: Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi 1. Her fremgår det, at fremstilling af nye miljø- og energi-produkter generelt indebærer en relativt høj grad af montage-arbejde samt, at brændselsceller er et nyt uddannelsesområde, hvor der er behov for at udvikle AMU-mål. Uddannelsesaktiviteten inden for FKB 2751 og 2754 faldende, hvilket er et udtryk for dels behov for et revidere den nuværende kursusportefølje, så den i højere grad matcher industriens behov og dels et behov for i større udstrækning at synliggøre AMU-udbuddet inden for montage på tværs. På ovenstående baggrund vurderes det, at der er behov for at udvikle en tværgående uddannelsesstruktur for montører beskæftiget med montage-arbejde inden for bl.a. metalindustrien, elektronikindustrien og køle- og klimaområdet. Overfladebehandlingsindustri De danske overfladebehandler-virksomheder søger at optimere deres konkurrenceevne ved at tilbyde overfladebehandling med høj kvalitet, som samtidig er økonomisk rentabel at købe. I takt med at der indgår flere nye typer af materialer som skal overfladebehandles, samtidig med at der markedsføres nye typer af malinger og lakker, øges kravene til den faglærtes viden om korrekt opbygning af malingssystemer til forskellige formål samt deres evne til at foretage den korrekte dokumentation. 1 Svend Jensen - ERA,

4 Energibesparende og bæredygtig produktion er også et væsentligt konkurrenceparameter for overfladebehandlingsbranchens virksomheder. Disse elementer skal være integreret i alle uddannelsens fagområder, da de er væsentligt input til virksomhedens værdiskabelse. Ligeledes er forretningsforståelse og forståelse for, hvordan værdiskabelse sker i produktionen, kompetencer, som skal ligge som en generisk kompetence i alle uddannelsens teoretiske og praktiske elementer. Det er udviklingsudvalgets vurdering, at videnskravene til områdets stillinger vil være stigende, særligt i forhold til materialelære og maleteknisk know how samtidig med at der vil være behov for flere kompetencer inden for arbejdsorganisatoriske områder. Udvalget vurder, at der er behov for at lave en nærmere analyse af, hvilke jobprofiler og afledte kompetencebehov der vil præge fremtidens arbejdsmarked inden for overfladebehandling. Der vil i analysen blive kigget på, om disse jobprofiler kan dækkes gennem bestemte AMU kursusforløb (uddannelsesstrukturer). Plastindustri Plastindustrien har ligesom en del andre brancheområder haft en nedgang i den danske produktion og deraf afledt nedgang i beskæftigelsen. I disse år gennemgår plastindustrien en markant ændring i produktionsmodeller. Ligesom mange andre brancher har plastindustrien intensiveret sine globale aktiviteter, og outsourcet flere dele af værdikæden til lavtlønslande. De danske produktionssteder er i dag primært beskæftiget med at udvikling og produktion af små serier af avancerede og videntunge produkter, mens de serieproduktioner foregår uden for Danmark. Kompetencer inden for produktudvikling og produktionsmodning er i dag vigtige at have for operatører, som arbejder på de plastvirksomheder som ligger i Danmark. Dette kompetencebehov erstatter i stigende grad behovet for kompetencer knyttet til den direkte fremstillingsproces. Udviklingsudvalget for plastindustrien har på baggrund af disse udviklingstendenser igangsat en analyse af efteruddannelsesbehov for operatører og plastmagere i forhold til den teknologiske og organisatoriske udvikling inden for branchen. Det er forventningen, at analysen vil give input til udvikling af flere nye AMU-kurser, som uddannelsesdækker de kompetencebehov, som analysen identificerer. I den del af plastindustrien som fremstiller hærdeplastprodukter synes den teknologiske udvikling at være stærkest, og der ses da også en betydelig vækst i såvel produktion som beskæftigelse i den del af branchen. Udvalget har igangværende udviklingsarbejde til afdækning af hvilke kompetencer der som følge heraf skal styrkes. Dette vil givetvis betyde, at der skal ske en justering/ nydvikling af de AMU kurser, som eksisterer til området. Postområdet Det fælles kompetenceområde Post er stadig kendetegnet ved en hastig og kontinuerlig teknologisk udvikling. Dette både i forhold til selve håndteringen/behandlingen af produkterne og i selve markedet og produkterne. Der sker i disse år en hurtig udbredelse i brugen af mails og elektroniske overførsler af andre data (som e-faktura, skatteoplysninger mv.) Udviklingen medfører at det teknologiske indhold og 4

5 jobfunktionerne i produktionen ændres. Dette tilsammen med de senere års liberalisering og privatisering af markedet - og markedets aktører - i EU, har medført et øget behov for kvalificeret og specialiseret arbejdskraft inden for dele af jobområdet. Samtidig har den teknologiske udvikling i håndteringen af produkterne medført, at en række jobfunktioner har ændret karakter i retning af mere rutineprægede job, som ikke kræver særlige faglige forudsætninger. Postbranchen gennemgår i disse år en kraftig markedsmæssig, teknologisk og organisatorisk udvikling. Der er således i branchen megen fokus på at videreudvikle nye produkter som fx inden for særlige postrelaterede ydelser. Postal facility management forventes at blive et vækstområde i branchen inden for den nærmeste fremtid, hvilket forventes at give nye efteruddannelsesbehov. Efteruddannelsesudvalget har i foråret 2010 udviklet et udkast til en ny selvstændig FKB for postrelaterede ydelser. Der er imidlertid samtidig sket det, at parterne har aftalt, at sekretariatsbetjeningen for postuddannelserne samles hos Industriens Fællesudvalg. I den forbindelse nedlægges den hidtidige FKB post (2793) og aktuelt udarbejdes en ny jobområdebeskrivelse (FKB) som inkluderer de postrelaterede ydelser. I relation til den nyudviklede FKB Post vil der blive behov for at udvikle 4 nye uddannelsesmål. Procesindustri Procesanlæggenes tekniske kompleksitet (herunder automatiseringsgrad) er stigende med øgede kompetencekrav til følge inden for bl.a. bus-systemer, L-AUS (vedligeholdelse og reparation), forebyggelse og håndtering af eksplosionsrisici, opbygning og håndtering af destillationskolonner mv. Udviklingen af procesindustriens virksomheder er fortsat kendetegnet ved et stort fokus på reduktion og optimering af energiforbrug, realisering af produktivitetsforbedringer, en tendens til reduktion af driftsledelsesmæssig og teknisk support i produktions-enhederne, samt øgede krav til fagligt kendskab til fremmedsprog. Krav til kompetence- og uddannelsesniveau er stigende, og procesindustriens fremtid i Danmark er derfor fortsat i høj grad afhængig af veluddannet arbejdskraft. Gennemsnitsalderen for operatører i procesindustrien er høj. Udvalget har i 2010 igangsat en AMU-analyse af fødevareområdet. Analysens foreløbige resultater peger på, at der er behov for at udvikle en uddannelsesstruktur for produktionsmedarbejdere beskæftiget med industriel produktion af brød, kager, konfekture mv. på tværs af FKB erne 2229, 2786, 2752 samt evt Fødevaresikkerhed/egenkontrol (HACCP) er fortsat et centralt efteruddannelsesområde inden for fødevareindustriel produktion. Inden for non-food er der i stigende grad behov for efteruddannelse inden for produktionsforståelse i kemisk industri herunder håndtering af rå- og færdigvarer. Inden for medicinalindustriel produktion er fokus på nye produktionsformer såsom kontinuert produktion samt et fortsat et højt fokus på dokumentations- og kvalitetsarbejdet herunder afvigelseshåndtering, ændringskontrol og GMP samt sterilisationsmetoder og krav til vandkvalitet. 5