Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Transkript

1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

2 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske opmærksomhedspunkter, der følger af analysen. Udgangspunktet er, hvordan fødevareerhvervet mest passende kan få opfyldt de kompetencebehov, som denne analyse har identificeret. Der peges på de fem mest fremtrædende punkter, hvor en uddannelsespolitisk indsats vil kunne forbedre betingelserne for fødevareerhvervet. 1.1 Stor efterspørgsel efter efteruddannelse Generelt efterspørger fødevareerhvervet efteruddannelse som det primære redskab til at sikre forsyningen af de efterspurgte kompetencer. Der er bemærkelsesværdigt, at efteruddannelse som kompetenceforsyningsstrategi er mere udbredt end sidemandsoplæring ifølge virksomhederne. I hvert fald som forventet strategi. Generelt viser det, at der i fødevareerhvervet generelt er en erkendelse af, at der behov for udvikling og at denne udvikling indebærer nye kompetencebehov. Og videre at disse behov for de flestes vedkommende ønskes dækket af efteruddannelse. Det viser et klart behov for, at den offentlige del af uddannelsessystemet holder sig til og bidrager til at understøtte den udvikling, der er tegn på i fødevareerhvervet. Kompetencebehovene er meget brede, og der efterspørges kompetencer særligt for faglærte, men der er også store dele af virksomhederne, der efterspørger efteruddannelse for ufaglærte, videregående uddannede og ledere. Det betyder, at der er behov for, at hele uddannelsessystemet bidrager til at dække kompetencebehovene i fødevareerhvervet. Selvom virksomhederne peger på efteruddannelse som den foretrukne kompetenceforsyningsstrategi generelt set, er det ikke ensbetydende med, at de er i stand til at omsætte disse behov til en konkret efterspørgsel efter efteruddannelse. Dette er et veldokumenteret problem. Løsningen er at hjælpe virksomhederne med at kvalificere deres efterspørgsel. Denne hjælp ydes i dag bl.a. igennem den opsøgende VEU-indsats i regi af erhvervsskoler og AMU-centre. Men det kan også være oplagt at styrke koordine- 2

3 ringen mellem indsatsen for at fremme uddannelse og den almindelige erhvervsfremmeindsats, fx ved at der kommer yderligere fokus på at hjælpe virksomhederne med at identificere og formulere de kompetencebehov, der findes. Dette vil også have den fordel, at man vil kunne arbejde med kompetencebehov på alle uddannelsesniveauer og for flere medarbejdergrupper dvs. mere helhedsorienteret og i på virksomhedens præmisser. Her vil en øget brobygning mellem uddannelses og erhvervsfremme kunne bidrage til at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning i overensstemmelse med de store kompetencebehov, der her er identificeret. 1.2 særligt for faglærte Det mest fremtrædende resultat, som analysen har tilvejebragt, er, at der findes et meget stort behov for at opkvalificere faglærte i fødevareerhvervet. Langt størstedelen af virksomhederne i fødevareerhvervet angiver at de har faglærte medarbejdere, som de forventer, vil have behov for opkvalificering. Behovet er altså meget udbredt i branchen. Dette resultat er i overensstemmelse med fremskrivninger af uddannelsesfordelingen i samfundet generelt. Fx finder Arbejderbevægelses Erhvervsråd at der vil mangle personer på KVU-niveau (uddannelsesniveauet lige over faglærte) i år 2020, mens der også vil være mangel på faglærte 1. Dette er også i tråd med den historiske tendens til højere kompetencekrav, men det er bemærkelsesværdigt at så stor en del af landets fødevarevirksomheder, aktivt har identificeret det som et aktuelt kompetencebehov. Uddannelsesmæssigt er det altså AMU-systemet og VVU-systemet, der kan levere de kompetencer branchen efterspørger. AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) kan levere efteruddannelse af faglærte på en meget bred palet af fagområder. VVU (videregående voksenuddannelse) giver mulighed for at tage uddannelser på videregående niveau (altså på niveau med en kort videregående uddannelse). Der findes imidlertid en række udfordringer i at forsyne erhvervet med kompetencer igennem disse offentlige uddannelsestilbud. Disse er veldokumenterede 2. De vigtigste barrierer for brug af efteruddannelse er: Motivation af virksomheder og medarbejdere. både virksomheder og medarbejdere kan have forskellige barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Vigtigst er nok, at der på nogle virksomheder ikke er en uddannelsestradition og det derfor ikke falder naturligt at tage efteruddannelse. Økonomi. Uddannelse er en investering, der koster på kort sigt og hvis evt. udbytte først kan høstes på længere sigt. Derfor kan virksomheder, der ople- 1 AE-rådet: Økonomiske Tendenser Se fx. Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU. New Insight & CARMA

4 ver et bestemt behov for kompetencer, stadig være tilbageholdende med at investere i uddannelse. For på trods af disse udfordringer at sikre fødevareerhvervet de nødvendige kompetencer kan der peges på følgende indsatsområder: En fokuseret og koordineret salgsindsats fra skoler og organisationer i forhold til at sælge efteruddannelsestilbud til virksomheder og medarbejdere. Dette gælder både AMU og VVU niveau. Det er vigtigt at have fokus på muligheder for merit og andre fleksible muligheder for at tage efteruddannelse. 1.3 Brug for kompetencer til kvalitet, udvikling og markedsføring De kompetencer der konkret efterspørges, er meget forskelligartede, og der er et generelt behov for kompetenceudvikling. Dog kan der identificeres områder, hvor flest af virksomhederne i fødevareerhverves forvente at opleve kompetencebehov. Disse områder er: Kvalitetsstyring og lovkrav Udvikling og innovation Markedsføring og salg Dette bestyrkes også af, at det særligt er scenarie 4, der udpeges som den mest sandsynlige udvikling i fremtiden. I dette scenarie er der fokus på sundhed, kvalitet og miljø. Ifølge den kvalitative foranalyse 3 giver den anledning til følgende kompetencekrav. Tabel 1.1: Kompetencekrav i scenarie 4. Fokusområde Kontrol og regulering Produktionsoptimering Logistik Produktudvikling Kompetecekrav - Øget kvalitetskontrol - Sporbarhed - Tilpasning til økologi - Eksperimentering - Omstillingsparat produktion - Holdbarhed - Råvarekvalitet - Eksperimentering - Dialogbaseret storytelling - Differentierede produkter - Tætte kunderelationer Kilde: Region Midtjylland: Scenarier for fremtidige markedskarakteristika i perspektiv af fødevareteknologi og forbrugerholdninger. Udarbejdet på baggrund af: Eksplorativ analyse Fødevareuddannelser i fremtiden. COWI, september Region Midtjylland: Scenarier for fremtidige markedskarakteristika i perspektiv af fødevareteknologi og forbrugerholdninger. Udarbejdet på baggrund af: Eksplorativ analyse Fødevareuddannelser i fremtiden. COWI, september

5 Disse områder vil altså generelt være i fokus i fødevareerhvervets efterspørgsel efter kompetencer fremadrettet. Dette går i princippet på tvært af uddannelsesniveauer og går som generelle krav til branchen som helhed. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der vil være betydelige variationer virksomhederne og delbrancherne i mellem. 1.4 Innovation i den omvendte værdikæde Analysen har vist, at virksomhederne vurderer at have nye kompetencebehov nogenlunde jævnt fordelt over hele værdikæden. Der er dog mest fokus på den del, der involverer processer tæt på slutkunden. Dvs. salg, formidling, markedsføring eller kundekontakt. Dette peger på, at virksomhederne i højere grad arbejder efter den omvendte værdikæde, hvor input fra kunder bevæger sig baglæns igennem produktionsprocessen og giver anledning til nye måder at gøre tingene på dvs. innovation. Dette bekræftes også af det forhold, at det særligt er scenarie 4 (der indebærer en høj grad af involvering af kunderne), som anses for at være det mest sandsynlige resultat af de udviklingstendenser, der ses i dag. I denne situation er der behov for, at medarbejderne bidrager til at optage input fra kunder og andre og omsætte det til forbedringer af produkter og processer. Altså færdigheder indenfor bruger- og medarbejderdreven innovation. Samtidig er der behov for, at disse færdigheder anvendes i praksis og fører til reelt forbedringer, der kan skabe vækst og skærpe erhvervets konkurrenceevne. Denne konklusion harmonerer også med rapporten Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre, fra en ekspertgruppe i regi af Rådet for teknologi og innovation 4. Her konkluderes det også, at særligt de mindre virksomheder er dybt afhængige af de faglærtes innovations kompetencer, og Der hænger således en betydelig fornyelseskraft på de erhvervsuddannedes skuldre, som både virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan gøre mere for at realisere. Der er særligt to udfordringer på dette punkt: For det første er der behov for, at uddannelsesverdenen udvikler gode tilgange til at opbygge kompetencer til medarbejderdreven innovation. Det er et problem, der aktuelt er stor fokus på, men der er endnu ikke fundet en vej, der kan optræde som den god praksis til generel inspiration. For det andet kræves der den rette ledelsesmæssige støtte, før medarbejderne kan bidrage til innovation. Her er virksomhedernes efterspørgsel efter ledelseskompetencer et tegn på, at innovationsledelse, herunder ledelse af medarbejderinnovation, er et område, der har brug for mere fokus. 4 Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre. Bidrag til strategi for øget videnspredning til SMV er. RTI

6 Et redskab at tackle disse udfordringer er erhvervsskolerne. RegLab har i en fokusanalyse 5 vist, at der ligger gode muligheder i, at erhvervsskoler kan optræde som innovationscentre. I dette felt er der behov for at fortsætte arbejdet med at fremme en udvikling, hvor erhvervsskolerne generelt kan indtage netop denne rolle. Igen er det også oplagt at indtænke erhvervsfremmeindsatsen. Her kan der med fordel fokuseres på kompetencer til medarbejder- og brugerdreven innovation. Projektet BISP (Brugerdreven innovation i videnservicevirksomheder) i Region Midtjylland kan tages som et eksempel på, hvordan denne opgave kan gribes an. Her opbygges virksomhedernes kompetencer til brugerdreveninnovation igennem pilotprojekter. Sidst min ikke mindst er det centralt at være opmærksom på, at innovation kræver en ny kultur i uddannelser og virksomheder. Det at praktisere løbende forbedringer og medarbejderdrevet innovation vedrører alle aspekter af virksomheden og arbejdet og derfor taler fx John Bessant om medarbejderdreven innovation som en kultur Hvordan støttes de innovative virksomheder? Analysen har vist, at de innovative virksomheder har større kompetencebehov end andre. Set fra et erhvervspolitisk perspektiv er det naturligvis centralt at understøtte netop disse virksomheders innovationsbestræbelser med den rette uddannelsesindsats. Udfordringen er bl.a. at de virksomheder, der på sigt forventer at blive mere udviklingsorienterede og innovative, ikke har samme høje forventning til deres kompetencebehov. Det indikerer, at behovene først opstår eller bliver synlige, når innovationsaktiviteterne er i gang. Derfor er det et potentiale i at identificere virksomheder, der står på tærskelen til at igangsætte innovationsaktiviteter og tilbyde dem støtte i form af kompetenceudvikling målrettet de konkrete innovationsaktiviteter. Igen peger det på et behov for en samtænkning af den opsøgende indsats i forhold til fødevarevirksomhederne, sådan at bestræbelserne i erhvervsfremmesystemet på at understøtte virksomhedernes innovations- og vækst ambitioner også støttes fra en kompetencemæssig vinkel. Videre kunne et tættere samarbejde mellem innovative virksomheder og uddannelsessystemet (både de videregående uddannelser og erhvervsskoler) i forhold til kompetenceforsyning bidrage til at opnå dette mål. 5 RegLab: Erhvervsskolerne som kraftcentre for innovation og kompetenceopbygning John Bessant: High-Involvement Innovation