Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011
|
|
- Frederikke Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011
2 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske opmærksomhedspunkter, der følger af analysen. Udgangspunktet er, hvordan fødevareerhvervet mest passende kan få opfyldt de kompetencebehov, som denne analyse har identificeret. Der peges på de fem mest fremtrædende punkter, hvor en uddannelsespolitisk indsats vil kunne forbedre betingelserne for fødevareerhvervet. 1.1 Stor efterspørgsel efter efteruddannelse Generelt efterspørger fødevareerhvervet efteruddannelse som det primære redskab til at sikre forsyningen af de efterspurgte kompetencer. Der er bemærkelsesværdigt, at efteruddannelse som kompetenceforsyningsstrategi er mere udbredt end sidemandsoplæring ifølge virksomhederne. I hvert fald som forventet strategi. Generelt viser det, at der i fødevareerhvervet generelt er en erkendelse af, at der behov for udvikling og at denne udvikling indebærer nye kompetencebehov. Og videre at disse behov for de flestes vedkommende ønskes dækket af efteruddannelse. Det viser et klart behov for, at den offentlige del af uddannelsessystemet holder sig til og bidrager til at understøtte den udvikling, der er tegn på i fødevareerhvervet. Kompetencebehovene er meget brede, og der efterspørges kompetencer særligt for faglærte, men der er også store dele af virksomhederne, der efterspørger efteruddannelse for ufaglærte, videregående uddannede og ledere. Det betyder, at der er behov for, at hele uddannelsessystemet bidrager til at dække kompetencebehovene i fødevareerhvervet. Selvom virksomhederne peger på efteruddannelse som den foretrukne kompetenceforsyningsstrategi generelt set, er det ikke ensbetydende med, at de er i stand til at omsætte disse behov til en konkret efterspørgsel efter efteruddannelse. Dette er et veldokumenteret problem. Løsningen er at hjælpe virksomhederne med at kvalificere deres efterspørgsel. Denne hjælp ydes i dag bl.a. igennem den opsøgende VEU-indsats i regi af erhvervsskoler og AMU-centre. Men det kan også være oplagt at styrke koordine- 2
3 ringen mellem indsatsen for at fremme uddannelse og den almindelige erhvervsfremmeindsats, fx ved at der kommer yderligere fokus på at hjælpe virksomhederne med at identificere og formulere de kompetencebehov, der findes. Dette vil også have den fordel, at man vil kunne arbejde med kompetencebehov på alle uddannelsesniveauer og for flere medarbejdergrupper dvs. mere helhedsorienteret og i på virksomhedens præmisser. Her vil en øget brobygning mellem uddannelses og erhvervsfremme kunne bidrage til at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning i overensstemmelse med de store kompetencebehov, der her er identificeret. 1.2 særligt for faglærte Det mest fremtrædende resultat, som analysen har tilvejebragt, er, at der findes et meget stort behov for at opkvalificere faglærte i fødevareerhvervet. Langt størstedelen af virksomhederne i fødevareerhvervet angiver at de har faglærte medarbejdere, som de forventer, vil have behov for opkvalificering. Behovet er altså meget udbredt i branchen. Dette resultat er i overensstemmelse med fremskrivninger af uddannelsesfordelingen i samfundet generelt. Fx finder Arbejderbevægelses Erhvervsråd at der vil mangle personer på KVU-niveau (uddannelsesniveauet lige over faglærte) i år 2020, mens der også vil være mangel på faglærte 1. Dette er også i tråd med den historiske tendens til højere kompetencekrav, men det er bemærkelsesværdigt at så stor en del af landets fødevarevirksomheder, aktivt har identificeret det som et aktuelt kompetencebehov. Uddannelsesmæssigt er det altså AMU-systemet og VVU-systemet, der kan levere de kompetencer branchen efterspørger. AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) kan levere efteruddannelse af faglærte på en meget bred palet af fagområder. VVU (videregående voksenuddannelse) giver mulighed for at tage uddannelser på videregående niveau (altså på niveau med en kort videregående uddannelse). Der findes imidlertid en række udfordringer i at forsyne erhvervet med kompetencer igennem disse offentlige uddannelsestilbud. Disse er veldokumenterede 2. De vigtigste barrierer for brug af efteruddannelse er: Motivation af virksomheder og medarbejdere. både virksomheder og medarbejdere kan have forskellige barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Vigtigst er nok, at der på nogle virksomheder ikke er en uddannelsestradition og det derfor ikke falder naturligt at tage efteruddannelse. Økonomi. Uddannelse er en investering, der koster på kort sigt og hvis evt. udbytte først kan høstes på længere sigt. Derfor kan virksomheder, der ople- 1 AE-rådet: Økonomiske Tendenser Se fx. Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU. New Insight & CARMA
4 ver et bestemt behov for kompetencer, stadig være tilbageholdende med at investere i uddannelse. For på trods af disse udfordringer at sikre fødevareerhvervet de nødvendige kompetencer kan der peges på følgende indsatsområder: En fokuseret og koordineret salgsindsats fra skoler og organisationer i forhold til at sælge efteruddannelsestilbud til virksomheder og medarbejdere. Dette gælder både AMU og VVU niveau. Det er vigtigt at have fokus på muligheder for merit og andre fleksible muligheder for at tage efteruddannelse. 1.3 Brug for kompetencer til kvalitet, udvikling og markedsføring De kompetencer der konkret efterspørges, er meget forskelligartede, og der er et generelt behov for kompetenceudvikling. Dog kan der identificeres områder, hvor flest af virksomhederne i fødevareerhverves forvente at opleve kompetencebehov. Disse områder er: Kvalitetsstyring og lovkrav Udvikling og innovation Markedsføring og salg Dette bestyrkes også af, at det særligt er scenarie 4, der udpeges som den mest sandsynlige udvikling i fremtiden. I dette scenarie er der fokus på sundhed, kvalitet og miljø. Ifølge den kvalitative foranalyse 3 giver den anledning til følgende kompetencekrav. Tabel 1.1: Kompetencekrav i scenarie 4. Fokusområde Kontrol og regulering Produktionsoptimering Logistik Produktudvikling Kompetecekrav - Øget kvalitetskontrol - Sporbarhed - Tilpasning til økologi - Eksperimentering - Omstillingsparat produktion - Holdbarhed - Råvarekvalitet - Eksperimentering - Dialogbaseret storytelling - Differentierede produkter - Tætte kunderelationer Kilde: Region Midtjylland: Scenarier for fremtidige markedskarakteristika i perspektiv af fødevareteknologi og forbrugerholdninger. Udarbejdet på baggrund af: Eksplorativ analyse Fødevareuddannelser i fremtiden. COWI, september Region Midtjylland: Scenarier for fremtidige markedskarakteristika i perspektiv af fødevareteknologi og forbrugerholdninger. Udarbejdet på baggrund af: Eksplorativ analyse Fødevareuddannelser i fremtiden. COWI, september
5 Disse områder vil altså generelt være i fokus i fødevareerhvervets efterspørgsel efter kompetencer fremadrettet. Dette går i princippet på tvært af uddannelsesniveauer og går som generelle krav til branchen som helhed. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der vil være betydelige variationer virksomhederne og delbrancherne i mellem. 1.4 Innovation i den omvendte værdikæde Analysen har vist, at virksomhederne vurderer at have nye kompetencebehov nogenlunde jævnt fordelt over hele værdikæden. Der er dog mest fokus på den del, der involverer processer tæt på slutkunden. Dvs. salg, formidling, markedsføring eller kundekontakt. Dette peger på, at virksomhederne i højere grad arbejder efter den omvendte værdikæde, hvor input fra kunder bevæger sig baglæns igennem produktionsprocessen og giver anledning til nye måder at gøre tingene på dvs. innovation. Dette bekræftes også af det forhold, at det særligt er scenarie 4 (der indebærer en høj grad af involvering af kunderne), som anses for at være det mest sandsynlige resultat af de udviklingstendenser, der ses i dag. I denne situation er der behov for, at medarbejderne bidrager til at optage input fra kunder og andre og omsætte det til forbedringer af produkter og processer. Altså færdigheder indenfor bruger- og medarbejderdreven innovation. Samtidig er der behov for, at disse færdigheder anvendes i praksis og fører til reelt forbedringer, der kan skabe vækst og skærpe erhvervets konkurrenceevne. Denne konklusion harmonerer også med rapporten Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre, fra en ekspertgruppe i regi af Rådet for teknologi og innovation 4. Her konkluderes det også, at særligt de mindre virksomheder er dybt afhængige af de faglærtes innovations kompetencer, og Der hænger således en betydelig fornyelseskraft på de erhvervsuddannedes skuldre, som både virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan gøre mere for at realisere. Der er særligt to udfordringer på dette punkt: For det første er der behov for, at uddannelsesverdenen udvikler gode tilgange til at opbygge kompetencer til medarbejderdreven innovation. Det er et problem, der aktuelt er stor fokus på, men der er endnu ikke fundet en vej, der kan optræde som den god praksis til generel inspiration. For det andet kræves der den rette ledelsesmæssige støtte, før medarbejderne kan bidrage til innovation. Her er virksomhedernes efterspørgsel efter ledelseskompetencer et tegn på, at innovationsledelse, herunder ledelse af medarbejderinnovation, er et område, der har brug for mere fokus. 4 Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre. Bidrag til strategi for øget videnspredning til SMV er. RTI
6 Et redskab at tackle disse udfordringer er erhvervsskolerne. RegLab har i en fokusanalyse 5 vist, at der ligger gode muligheder i, at erhvervsskoler kan optræde som innovationscentre. I dette felt er der behov for at fortsætte arbejdet med at fremme en udvikling, hvor erhvervsskolerne generelt kan indtage netop denne rolle. Igen er det også oplagt at indtænke erhvervsfremmeindsatsen. Her kan der med fordel fokuseres på kompetencer til medarbejder- og brugerdreven innovation. Projektet BISP (Brugerdreven innovation i videnservicevirksomheder) i Region Midtjylland kan tages som et eksempel på, hvordan denne opgave kan gribes an. Her opbygges virksomhedernes kompetencer til brugerdreveninnovation igennem pilotprojekter. Sidst min ikke mindst er det centralt at være opmærksom på, at innovation kræver en ny kultur i uddannelser og virksomheder. Det at praktisere løbende forbedringer og medarbejderdrevet innovation vedrører alle aspekter af virksomheden og arbejdet og derfor taler fx John Bessant om medarbejderdreven innovation som en kultur Hvordan støttes de innovative virksomheder? Analysen har vist, at de innovative virksomheder har større kompetencebehov end andre. Set fra et erhvervspolitisk perspektiv er det naturligvis centralt at understøtte netop disse virksomheders innovationsbestræbelser med den rette uddannelsesindsats. Udfordringen er bl.a. at de virksomheder, der på sigt forventer at blive mere udviklingsorienterede og innovative, ikke har samme høje forventning til deres kompetencebehov. Det indikerer, at behovene først opstår eller bliver synlige, når innovationsaktiviteterne er i gang. Derfor er det et potentiale i at identificere virksomheder, der står på tærskelen til at igangsætte innovationsaktiviteter og tilbyde dem støtte i form af kompetenceudvikling målrettet de konkrete innovationsaktiviteter. Igen peger det på et behov for en samtænkning af den opsøgende indsats i forhold til fødevarevirksomhederne, sådan at bestræbelserne i erhvervsfremmesystemet på at understøtte virksomhedernes innovations- og vækst ambitioner også støttes fra en kompetencemæssig vinkel. Videre kunne et tættere samarbejde mellem innovative virksomheder og uddannelsessystemet (både de videregående uddannelser og erhvervsskoler) i forhold til kompetenceforsyning bidrage til at opnå dette mål. 5 RegLab: Erhvervsskolerne som kraftcentre for innovation og kompetenceopbygning John Bessant: High-Involvement Innovation
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereKlog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011
Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereVIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere
VIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere 1 1. Introduktion I Region Midtjylland arbejdes der for at skabe de bedste rammevilkår for de midtjyske virksomheder. Adgangen til kvalificeret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereBilag : Indsats vedr. vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.2.2: Indsats vedr. vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder Udfordring Mange virksomheder har ikke et strategisk fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse,
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereUddannelsesbehov i fødevareerhvervet Marts 2011
Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet Marts 2011 Version 2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...3 2. Indledning...4 2.1 Analysens opbygning...5 3. Delanalyse 1...7 3.1 Definition af fødevareerhvervet...7 3.2
Læs mereVirksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene
Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereEvaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014
Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra
Læs mereKOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI. RAR Nordjylland 10. december 2018
KOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI RAR Nordjylland 10. december 2018 POLITISKE FOKUSOMRÅDER Det indstilles at fortsat har fokus på : Tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, herunder Sikre at ledige, herunder
Læs mereSamspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse
Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse Kort introduktion til offentlige aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Nordjylland, 27. juni 2018 v./susanne M. Nielsen, Arbejdsmarkedskontor
Læs mereAnalyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen
Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereKOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 ønsker at modtage tilbud på følgeforskning
KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 ønsker at modtage tilbud på følgeforskning På betingelse af tilsagn fra Erhvervsstyrelsen indkaldes hermed tilbud vedr. en følgeforskning til projektet SFM-16-0009: KOMPETENCEFORSYNINGmidt
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereBestyrelseskonference
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Bestyrelseskonference Konference mellem RAR Nordjylland og skoler med VEU-udbud 22. november 2018 Scandic Aalborg Ø Dagsorden
Læs mereVIRKSOMHEDSPANEL 2. RUNDE - TEMA: EFTERUDDANNELSE
VIRKSOMHEDSPANEL 2. RUNDE - TEMA: EFTERUDDANNELSE Side 1 af 28 1 Kolofon ISBN. 978-87-999161-2-2 Region Midtjylland, Regional Udvikling 8800 Viborg 2017 Denne publikation er en del af analyserne i det
Læs mereFødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling
Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling Region Midtjyllands særlige indsats Klog hverdagsmad som sund forretning understøtter indsatser, der bidrager
Læs mereKompetencer til vækst
Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag
Læs mereEvaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010
Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 8. december 2010 Oversigt Baggrund og formål Overblik over indsatsen Uddannelsesplaner Samarbejde Virksomhedernes betingelser for brug af VEU Anbefalinger
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mereInformationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.
Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret
Læs mereEfteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017
Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2017 DAGSORDEN 1 ET ARBEJDSMARKED I FORANDRING 2 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT OG FALDENDE EFTERUDDANNELSESAKTIVITET 3 FOKUS PÅ EFTERUDDANNELSE I OK-17 4 EKSPERTGRUPPEN,
Læs mereDanmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft
Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018
side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereKompetencer til vækst
Kompetencer til vækst - udfordringer og muligheder KKR Midtjylland, Uddannelse til vækst i Midtjylland, Silkeborg den 31. marts 2016 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland Vækstforum www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereBehovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland
Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området
Læs mereVEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden
VEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden RAR Hovedstaden Dato: 18. maj 2018 Fremme af voksen- efter- og videreuddannelse i RAR Hovedstadens område Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører forandringer
Læs merekompetenceforsyning, og også her sættes der fokus på mangel på arbejdskraft og ikke mindst, hvad virksomhederne kan gøre i den forbindelse.
KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 ønsker at modtage tilbud på følgeforskning Hermed indkaldes tilbud vedr. en følgeforskning til projektet SFM-16-0010: KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Baggrund for projektet Nærværende
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereVækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018
ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018 1 ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND OM PROJEKTET For at kunne fastholde
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereIndhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6
Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner
Læs mereBaggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling
Baggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling Kompetencerådets møde 5.2.2016 v./ Merete Giehm-Reese, Kompetenceteam, RM www.regionmidtjylland.dk Vores baggrund for at arbejde med VEU Først og
Læs mereKompetenceudvikling som vækstmotor
Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Antal Jysk Analyse 3. november 2011 Kompetenceudvikling som vækstmotor Kompetencer. Manglende kompetencer hos medarbejderne koster ordrer hos de små og mellemstore virksomheder
Læs mereBehovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011
Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 1. Formålet med projektet Anvendelsesorienteret viden som kan styrke målretning af vejledning på
Læs mereUddannelse, erhverv og arbejdsmarked.
Uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. Kompetencerådet, den 17. februar 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Kompetencebaseret vækstpolitik Kompetencebaseret vækstpolitik Uddannelse Virksomhedens
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i o Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereKarin Topsø Larsen Anders Hedetoft
Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereBeskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010
Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereUddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereSamarbejde mellem virksomheder og kommuner. d. 26. og 27. februar 2015
Samarbejde mellem virksomheder og kommuner d. 26. og 27. februar 2015 Oplæggets indhold 1. Den ny beskæftigelsesreform: Nyt fokus i virksomhedsindsatsen? 2. Virksomhedssamarbejdet i Ikast-Brande Kommune:
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereVIRKSOMHEDSPANEL 3. RUNDE - Tema: Den opsøgende virksomhedsvejledning
VIRKSOMHEDSPANEL 3. RUNDE - Tema: Den opsøgende virksomhedsvejledning 1 1. Introduktion I Region Midtjylland arbejdes der for at skabe de bedste rammevilkår for de midtjyske virksomheder. Adgangen til
Læs mereStyrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland
Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereTre-partsaftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse
Tre-partsaftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse Rapport fra ekspertgruppe i efteråret 2017 Regeringen og arbejdsmarkedets parter afsætter 25 mio. kr. årligt i 4 år til koordination
Læs mereBilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016
Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereUdbud & (efterspørgsel) gennemførelse
Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse De gode spørgsmål.. Hvad præger efterspørgslen i vores VEU-områder? Hvilke uddannelser og kurser er der run på og hvilke er der ikke? Hvor eller hvordan oplever VEU
Læs mereTema: Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregående uddannelser
Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til EU-socialfondsmidler Tema: Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregående uddannelser 1. Baggrund Adgang til kvalificeret arbejdskraft
Læs mereFørste resumé af kvantitativ Uddannelsesanalyse til Fødevarerådet. Udarbejdet på baggrund af:
Første resumé af kvantitativ Uddannelsesanalyse til Fødevarerådet. Udarbejdet på baggrund af: Trin 2 - Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet NewInsight, marts 2011 1 Indhold Formål 3 Baggrund 3 Metode 4
Læs mereUddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.
Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereGode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan
Læs mereDecember Virksomhedernes behov for basale it-kompetencer inden for udvalgte fagområder. Perspektiver
December 2018 Virksomhedernes behov for basale it-kompetencer inden for udvalgte fagområder Perspektiver 0 Forord Den digitale udvikling buldrer afsted, og virksomhederne står over for nye muligheder og
Læs mereRådet for fremtidens kompetencer
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Rådet for fremtidens kompetencer Nærværende notat beskriver sammensætningen af
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereEn sammenhængende indsats for vækst, beskæftigelse og uddannelse
En sammenhængende indsats for vækst, beskæftigelse og uddannelse Direktør Kristian Heunicke KKR Syddanmark 10. september 2015 Hovedpointer Danmark er i forandring Et Danmark i balance er centralt for kommunerne
Læs mereSagen vedrører Forslag til to indsatser inden for det tværgående indsatsområde kvalificeret arbejdskraft.
15. marts 2019 Sag 2018-17917 Bilag 5.2.2.2: Indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft Sagen vedrører Forslag til to indsatser inden for det tværgående indsatsområde kvalificeret arbejdskraft. 1) En indsats,
Læs mereTil alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg
Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600
Læs mereProjektplan for projekt uddannelsesambassadør - Jobcenter Kolding. 1. Baggrund for deltagelse i projekt uddannelsesambassadør... 2
Projektplan for projekt uddannelsesambassadør - Jobcenter Kolding 31. maj 2017 Indhold 1. Baggrund for deltagelse i projekt uddannelsesambassadør... 2 2. Formålet med projektplanen for projekt uddannelsesambassadør...
Læs mereOrientering om Byg i Nord.
Punkt 5. Orientering om Byg i Nord. 2014-39861. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Byg i Nord Sagsbeskrivelse I en rapport udarbejdet af COWI
Læs mereDemografi og mangel på arbejdskraft i industrien
Demografi og mangel på arbejdskraft i industrien Sammendrag af analysen Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Konklusioner 4 Anbefalinger 6 Faglært arbejdskraft i industrien og deres aldersprofil, figurer
Læs mereBliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013
Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013 Hvordan kommer virksomhederne i gang med at efteruddanne medarbejderne hvad kan VEU Centrene hjælpe med?
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereHandlingsplan
Handlingsplan 2016 1 Baggrund Handlingsplan 2016 er udarbejdet af Erhvervs- og Turistrådet i Jammerbugt Kommune med afsæt i Erhvervs- og Vækststrategien 2014-2016 Mere i gang flere i gang. Handlingsplan
Læs mereUddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereAnalyse af virksomheders og arbejdsstyrkens brug af digitale tilbud i voksen-, efter- og videreuddannelse
Analyse af virksomheders og arbejdsstyrkens brug af digitale tilbud i voksen-, efter- og videreuddannelse Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring Rapport 14. januar 2019 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG
Læs mereARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy
1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereINDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017
FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 1 INDLEDNING Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mere