Fremtidens Bank & Forsikring trends inden for it og forretningsudvikling

Transkript

1 Annonce Denne temaavis er en annonce fra NextMedia Annonce Jeg er overbevist om, at mobiltelefonen vil blive et at de vigtigste midler til bankforretninger og betalinger i løbet af nogle år. Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening og koncernchef for Nordea Fremtidens Bank & Forsikring trends inden for it og forretningsudvikling Foto: Fredrik Persson/Scanpix Innovationskraft Den danske finanssektors innovationskraft, 4 forbrugerinformation gennem ny teknik, risikostyring og krævende udfordringer med reguleringer. Interview med Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet og Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension. Digitalisering Nytænkning og effektivisering kræves i bank- og forsikringsvirksomheder. Fortsat digitalisering, implementering af nye reguleringer og håndtering af outsourcing stiller store krav. Hvad har prioritet? Interview med finanssektorens IT-chefer Systemeffektivisering Forenklingsprocesser med bistand fra eksterne konsulenter. Hvordan finansvirksomheder blir klogere på deres kunders behov og kulturudfordringer med offshoring. Interview med branchens og akademiske eksperter. Reguleringer Risikostyring Nye kommunikationsløsninger Betalingsvaner Distribueres sammen med Børsen

2 Mobilbetaling direkte fra bankkontoen Hvad er Mobilpenge? Med Mobilpenge betaler dine kunder med mobilen, og pengene trækkes med det samme direkte fra bankkontoen. Mobilpenge kan bruges til sms, app eller online-betaling og udbydes af Teller sammen med bankerne. Mobilpenge er fremtidens betalingska nal hvordan skal din forretning udnytte den? Læs mere om, hvordan du kan tilbyde dine kunder Mobilpenge på eller ring på Fordele for din forretning Pengene hurtigere ind på kontoen Kunder med erhvervstelefoner kan betale fra deres private konto Større sikkerhed for at få dine penge Nye muligheder for at holde åbent døgnet rundt Lige så nemt at administrere som kortbetalinger Fordele for dine kunder: Hurtigt og bekvemt Nemt alternativ til kort og kontanter Kan betale fra deres arbejdstelefon Let at bruge til e-handel Styr på forbruget, når pengene trækkes fra bankkontoen flest kort på hånden Teller A/S Part of the Nets group

3 Fremtidens Bank & Forsikring Marts Dette kan du læse i Fremtidens Bank & Forsikring Finans it en digital drivkraft Danmark er langt fremme i brugen af digitale værktøjer i finanssektoren og i it-sektoren, som begge er særdeles innovative og udviklingsaktive. Det interesserer også i udlandet, og en del af vores nye viden præsenteres på en konference i Luxembourg i marts. Aktivt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er et af målene bag CFIR, som er et klyngesamarbejde med en bred partnerkreds. CFIR skal synliggøre København som finans it centrum og styrke innovation og vækst i krydsfeltet mellem finans og it. Fremtidens finansielle virksomheder er i høj grad digitale, fastslår Anette Broløs fra CFIR og fremhæver, at samarbejde om gode digitale rammer mellem private og offentlige aktører vigtigt for virksomhederne. Betalingsløsninger, der kan være en del af de finansielle services, vejer tungt heri. Derfor analyserer CFIRs største projekt Fremtidens Penge udviklingen mod det kontantløse samfund. Der er flere steder i udlandet stor interesse for de danske løsninger. Derfor arrangerer CFIR sammen med den danske ambassade og en række organisationer i Luxembourg en konference for finans it virksomheder om finansielle services. Fremtidens finansielle virksomheder er i høj grad digitale På den lange bane er ny forskning forudsætningen for fremtiden. Direktør for CFIR Anette Broløs påpeger, at der endnu kun er relativt få finans it virksomheder, som har været involveret i offentlige forskningssamarbejder og projekter, selv om der er meget at hente. Derfor vil CFIR gerne skubbe på udviklingen: Man kan påvise, at en investeret forskningskrone gennemsnitligt kommer 1,66 gang tilbage over en periode. Og afkastet er nok lidt højere for videnservicevirksomheder især hvis de ikke tidligere har været forskningsaktive, siger hun. Så for de finansielle virksomheder er der klare fordele ved at være med i forskningssamarbejde både på grund af de direkte benefits, det giver og for at få udvidet de netværk, man har, samtidig med at der skabes ny forskningsbaseret viden om finanssektoren, siger Anette Broløs, som også ønsker en styrket offentlig satsning på finans it forskning både i den danske strategiske forskning og i EU. 4 Den danske finanssektors innovationskraft Interview med Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet. 5 Forbrugerinformation gennem ny teknik Interview med Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension. 6 Reguleringsimplementering. Basel III og Solvens II Interview med eksperter fra Finanstilsynet, Finansrådet og Forsikring & Pension. 8 Finanssektorens effektivisering og digitalisering Interview med bankernes og forsikringsvirksomheders IT-chefer om fokusområder, reguleringer og outsourcing. 9 Det nordiske bankvæsen og krisen i Eurozonen Interview med Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening og koncernchef i Nordea. 10 Risikostyring og sikkerhed Interview med branchens og akademiske sikkerhedseksperter. 11 Systemeffektivisering og outsourcing Interview med branchens og akademiske eksperter. 12 Kapitalforvaltningsbranchens konkurrenceparameter Interview med Ingo Walter, professor ved Stern School of Business i New York Udvikling af nye kommunikationsløsninger Interview med Thomas Kragh, underdirektør i Nykredit og Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea. 14 Risici for banker Centre for the Study of Financial Innovation undersøgelse Banking Banana Skins Danskernes betalingsvaner En undersøgelse af Nationalbanken. 15 Nye betalingsløsninger 16 Investeringer inden for IT og forretningsudvikling En undersøgelse blandt 116 beslutningstagere fra de 40 største finansvirksomheder i Danmark. Erhvervspræsentationer 17 Accenture 18 FDC 19 Edlund 20 Elektron 20 Mantacore 21 Symantec 22 Evalueserve 22 Cybercom 23 KMD 23 Lindorff Fremtidens Bank & forsikring trends inden for it og forretningsudvikling er en temaavis fra NextMedia i samarbejde med CFIR. Skribenter Christian Barnholdt, Carin Brink, Finn Bruun, Cristina Leifland, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge Fotograf Michael Altschul Layout Andreas Lathe, Stellan Stål Annoncesalg NextMedia Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Børsen Spørgsmål om indholdet besvares af Alexander Hornickel Tlf: info@fremtidensbank.dk For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: Nextmedia Tlf: info@nextmedia.se AARHUS AU UNIVERSITET Logoversioner Get F IT Finance-IT-Tuesday mødested for finans-it Copenhagen Finance IT Region Copenhagen Finance IT Region inviterer til Get F IT fyraftensmøde. Get F IT 27. marts kl The future of banking platforms. Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for at skabe vækst og innovation, styrke konkurrenceevnen inden for finans og it og markere Danmark på det finansielle verdenskort. LOGO TIL UBESTRØGET PAPIR / UNCOATED FILNAVN djof_cmyk_uncoated.eps (cmyk/4-farvetryk) djof_pms_uncoated.eps (pantone) FILNAVN djof_cmykneg_uncoated.eps (cmyk/4-farvetryk) djof_pmsneg_uncoated.eps (pantone) Get F IT Finance-IT-Tuesday sætter fokus på muligheder og udfordringer i den danske finans-it-sektor. Get F IT afholdes den sidste tirsdag i hver måned, og målgruppen er alle med interesse for finans og it. Deltagelse er gratis. Se program og tilmeld dig på: cfir.dk/getfit. Finans IT-Dagen 2012 Den 13. september 2012 afholder Henry Corporation og CFIR Finans IT-Dagen Sæt kryds i kalenderen. Se sidste års program her: cfir.dk/program2011. Det gør CFIR fx ved at: > Etablere forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af finans- og it-branchen, universiteter og offentlige institutioner. > Arrangere konferencer og events. > Gennemføre analyser inden for finans og it. > Sætte fokus på særligt udfordrende rammevilkår for udviklingen af finans- og it i Danmark. Læs mere på CMYK 100 / 75 / 00 / 00 PANTONE 286U RGB 51 / 75 / 129 HEX 334B81 LOGO TIL BESTRØGET PAPIR / COATED FILNAVN djof_cmyk_coated.eps (cmyk/4-farvetryk) djof_pms_coated.eps (pantone) FILNAVN djof_cmykneg_coated.eps (cmyk/4-farvetryk) djof_pmsneg_coated.eps (pantone) Amaliegade København K Telefon cfir@cfir.dk CMYK 95 / 75 / 10 / 00 PANTONE 661C RGB 51 / 75 / 129 HEX 334B81

4 4 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: Det vil tage generationer at kopiere os Der er lyspunkter i horisonten, men det bliver et langt, sejt træk at komme ud af krisen, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz, som samtidig understreger den danske finanssektors stærke position i samfundet og den innovation og digitalisering, der ligger bag dens effektivitet. Han anerkender, at der er behov for ny regulering men understreger, at den skal foregå, så den ikke hæmmer konkurrenceevne og vækst. Finansrådet Tekst Finn Bruun Ingen kan være i tvivl om, at bankerne har stor betydning i dagens Danmark. Det er synligt både, når man ser på sektoren i sig selv, og når man betragter den som et rammevilkår for det øvrige samfund. Bankerne bidrager til innovation og vækst, og så er vi også en pænt stor skatteyder både direkte i kraft af selskabsskat og lønsumsafgift men naturligvis også indirekte via medarbejdernes skattebetalinger. Vi har en høj beskæftigelse og høj produktivitet og effektivitet bl.a. takket være brugen af it. Så sektoren er i sig selv meget værdiskabende for samfundet. Samtidig er vi et ekstremt vigtigt rammevilkår for resten af samfundet. Det er derfor også uhyre vigtigt for resten af samfundsøkonomien, hvordan man får reguleret den finansielle sektor. Selvfølgelig skal vi lære af den krise, vi har været igennem, og der er ingen tvivl om, at der skal ske en vis regulering som følge heraf, siger Jørgen A. Horwitz og fremhæver, at der på nuværende tidspunkt allerede er foretaget en mængde tiltag samt at der er mange i pipelinen. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på selve timingen af reguleringen. Hvis indfasningen af reguleringen sker i en periode med en lavkonjunktur, som vi er i nu, er En transaktionsskat vil være ret ødelæggende og gøre hele det finansielle system mindre effektivt der en betydelig risiko for at forlænge den økonomiske krise og lægge endnu en dæmper på væksten. Den regulering, som er på vej, er ganske voldsom, fastslår Jørgen A. Horwitz og forklarer, at der i forhold til bankernes rolle som rammevilkår for erhvervslivet er yderligere to faser: dels skal vi være konkurrencedygtige indenfor Europa og dels skal Europa være konkurrencedygtigt internationalt set. Europa skal være konkurrencedygtigt med resten af verden, fordi den globale konkurrence er større end nogensinde og handler om vækst, tiltrækning af kapital og kvalificeret arbejdskraft med mere. Så, vi må i Europa sikre, at regulering af den finansielle sektor giver level playing field med USA altså sikrer samme spilleregler som de har, så vi ikke kommer bagud i konkurrencen, fastslår han. Lige så vigtigt er det med regulering på lige vilkår internt i Europa. Her ønsker vi et totalharmoniseret indre marked. Danmark bør ikke lave særregler i forhold til resten af Europa, sådan som vi har en vis tendens til, mener Jørgen A. Horwitz. Samtidig understreger han, at bankerne i Danmark selv har betalt for den oprydning i sektoren, som krisen har udløst. Bankerne har betalt over 47 mia. kr. til bankpakkerne inklusiv garantiprovision. Og der er til dags dato ikke brugt én skattekrone, men derimod er der overskud på bankpakkerne, selv når Roskilde Bank, der var en sag fra før bankpakke 1, medregnes. Det er ret enestående, når man tænker på, at bankerne i de fleste andre europæiske lande ikke har bidraget til oprydningen. Netop det forhold at bankerne i de øvrige europæiske lande ikke har bidraget til oprydningen på samme måde, som de har i Danmark, har været med til at rejse en diskussion omkring indførelse af en finansiel transaktionsskat. En transaktionsskat vil imidlertid være ret ødelæggende og gøre hele det finansielle system mindre effektivt. Man vil man ikke alene ramme bankerne men i højere grad den almindelige virksomhed, der vil opleve at det bliver dyrere at låne og dyrere fx at afdække en valutakursrisiko, og også den almindelige pen sionsopsparer, som vil få mindsket værdien af sin pensionsopsparing. Stærkt innovative Når de danske banker er så produktive og effektive, som de er, hænger det ikke mindst sammen med anvendelsen af it og en betydelig innovation. Den udvikling skal styrkes. Derfor har vi sammen med 12 andre partnere skabt klyngesamarbejdet CFIR, så vi i samspil med lønmodtagerorganisationer, erhvervslivet og universitetsverdenen kan styrke udviklingen endnu mere. Finans og it er tilsammen en særdeles stor klynge og sammen med dygtige forskere fra universiteterne, som vi har et særdeles positivt samarbejde med, kan vi sætte fokus på ny udvikling netop fordi vi har virksomheder med medarbejdere på højt niveau og økonomi til at sætte kræfter ind bag en god ide, fortæller han. Det er allerede blevet til et projekt om at udvikle fremtidens parallelle computere til at styrke bankernes risikostyring kaldet HIPERFIT (High-Performance Computing for Financial Information Technology), ligesom der er et projekt på vej omkring øget it-sikkerhed. Bedre ud af krisen Samspillet mellem forskningsverdenen og erhvervslivet giver nye ideer og synergier. Hvis vi er dygtigere end vore konkurrenter til at udnytte, at vi på den måde kan komme foran på forskningsområdet, kan vi måske relativt set komme bedre ud af krisen end vores konkurrenter. Der er internationalt fokus på de danske digitale præstationer i den finansielle sektor, hvilket bl.a. har udløst et besøg hos CFIR fra Luxembourgs finansminister, som var interesseret i den danske form for samarbejde. Vi er teknologisk langt fremme i Danmark vores betalingsservice er unik, netbanken er veludviklet, og bankerne arbejder konstant på løbende at få den elektroniske proces ført hele vejen igennem, så alt kan behandles elektronisk, siger Jørgen Horwitz og nævner NemID og elektronisk tinglysning som eksempler på et enestående samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige, ligesom han fremhæver den ubureaukratiske og lidet autoritetstro danske samarbejdskultur, hvor man lytter til hverandre. Den er unik og ikke let at kopiere, siger Jørgen A. Horwitz.

5 Fremtidens Bank & Forsikring Marts Gennemskueligheden har aldrig været større Forsikring & Pension har skabt en unik åbenhed omkring de ofte komplicerede pensionsog forsikringsforhold, så brugerne selv kan gå ind på nettet og hente overblik og sammenligne oplysninger uanset selskab og selv regne på mulighederne. Forsikring og Pension Tekst Finn Bruun Når året er omme har vi afsluttet planen for vores web-univers i den form vi i første runde synes, det skal have. Efter min mening er det allerede nu blevet meget nemmere at navigere rundt som kunde på forsikringsmarkedet og pensionsmarkedet, siger adm. direktør i Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen. Vi er i mål med alt det, vi har lovet og har fulgt tidsplanerne. Der er kun ét projekt tilbage på pensionsområdet, og det kommer i løbet af i år. Så på pensionsområdet kan man som forbruger gå ind og få et fuldstændigt overblik over, hvilke pensioner man har. Det hedder PensionsInfo, og ikke alene bliver det hele lagt sammen for dig. Du får prognoser for, hvor meget du får, når du går på pension under forskellige forudsætninger. Det system er oppe at køre nu, hvor alle selskaber er med. Du kan også gå ind og se omkostninger. Vi har taget nogle initiativer for at vise omkostninger ud fra de forskellige medlemsselskaber og ud fra om de har net-løsninger. Vi viser, hvordan man skaffer sig overblik over pensionsordningerne. Her følger vores medlemmer en henstilling, om hvordan det skal gøres, siger han. Samtidig har vi på vores hjemmeside nogle omkostningsmålere, som man kan linke til. Man kan altså gå ind på hvert selskab og fremadrettet få at vide, hvad kan man regne med at det koster, hvis man køber en pensionsordning i det eller det selskab. I Fakta om Pension kan du gå ind og sammenligne de væsentlige pensionsordningers vilkår pension kan jo være meget individuel og afhænge af Forbrugerne kan gå ind på PensionsInfo og få et fuldstændigt overblik over, hvilke pensioner de har bl.a. helbredsforhold. Det gælder samtlige pensionskasser, og du kan sammenligne på afkast, omkostninger, forsikringsbetingelser med mere. Det er færdigt, når året er omme. Vi har udviklet en prototype, som lige er blevet godkendt i bestyrelsen og som kører. Dermed synes jeg, at vi er ved at have nået hele universet på pensionsområdet, siger Per Bremer Rasmussen og tilføjer; Vi har det samme på skadesforsikring i form af Forsikringsguiden, som er nyudviklet, opdateret og har fået en ny brugerinterface. Flere forsikringsselskaber kommet med på guiden, og vi fortæller klart om forsikringsbetingelserne, som jo er det svære at forklare folk. Prisen er til at forstå, men præcis hvordan, du er dækket, prøver vi nu at vise på en simpel overbliksfacon. Adm. direktør Per Bremer Rasmussen, Forsikring & Pension. Regulering og rådgivning Alt dette har vi selv valgt at prioritere. Og når det gælder fakta og sammenligningsværktøjer har vi skelet til, at det skal være relativt simpelt og nemt at opdatere. Ikke noget meget stort og kompliceret, forklarer han. Vi har jo i forvejen store opgaver med den regulering, vi er underlagt, og alt hvad det kræver af omlægning af systemer. Vi har været gennem nogle frygtelige ture med skattelovgivningen, og det er noget, som jo fortsætter hele tiden med ændringer i skattelovgivningen. Men her bevæger vi os over i nogle store rådgivningsopgaver: Når man lægger loft over pensioner, hvad betyder det så? Selvfølgelig er der også systemændringer og udviklingsopgaver og produktudvikling, men det er mest rådgivningsopgaven, der fylder, fordi den er ekstremt vigtig og bliver mere og mere kompliceret, siger Per Bremer Rasmussen. Tag et seriøst karrierevalg Vores HD studerende kan levere resultater! På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS udbyder otte forskellige HD 2. dels studier, herunder to der er målrettet den finansielle sektors behov. HD 2. del Finansiering HD 2. del Finansiel Rådgivning Tag en HD på CBS skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger. Kontakt HD F på tlf eller mail an.fi@cbs.dk Læs mere på sikrer det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder. Kontakt HD FR på tlf eller mail gk.fi@cbs.dk

6 6 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Danmark kæmper for smidigere regulering Basel III og Solvens II er nye store regel- og rapporterings-systemer med kapitalkrav, som banker og forsikringsselskaber skal leve op til. Det stiller store krav om ressourcer. Hverken Basel III eller Solvens II er på plads i EU, men det rykker tættere på. Reguleringer Tekst Finn Bruun Status for Basel III er, at Europa- Kommissionen sidste sommer fremlagde forslag til den europæiske implementering i form af det såkaldte CRD IV direktiv, som i efteråret har været behandlet under det polske formandskab med sideløbende proces i Europaparlamentet, som kommer med endelig kommentar sidst i februar, siger kontorchef i Finansrådet, Morten Frederiksen. Det danske EU-formandskab har nu overtaget behandlingen af Kapitalkravsdirektivet CRD IV og arbejder for fuld tryk med møder fra årets start, hvor man prøver at lande et kompromisforlag, der søges behandlet i Ministerrådet i marts/ april, fortæller Morten Frederiksen. Den store danske udfordring på Basel III har været effekten på vores realkreditsystem, og derfor har vi fra dansk side arbejdet hårdt på at få anerkendt, at de danske realkreditobligationer er højlikvide aktiver, som derfor kunne medregnes til den bedste kategori af likvide aktiver. I Basel III sammenhæng var de kun placeret i næstbedste kategori, men nu ser det ud til, at der i EU forslaget er mulighed for, at de danske realkreditobligationer kan placeres i den bedste kategori. Det er dog ikke endeligt afklaret endnu, siger han. Danske ambitioner Det danske formandskab er jo neutralt i denne sammenhæng og skal lande det bedst mulige kompromis, men allerede i Morten Frederiksen, kontorchef i Finansrådet. sommer, da EU Kommissionen fremlagde sit første udkast til direktivet, var det gode skift i forhold til Basel III en realitet og det vil sige en mere retfærdig og positiv behandling af det danske realkreditsystem. Men Basel III er jo meget omfattende, og der har f.eks. også været en del diskussion i forhold til rentetilpasningslånene. Der er mange udfordringer i Basel III. men heldigvis er de danske banker generelt godt rustet til at opfylde de nye kapitalkrav. Det er dog klart, at der er megen usikkerhed for tiden, og meget afhænger af, hvordan den økonomiske udvikling bliver, siger han. Finanstilsynet: Solvens II Finanstilsynet vurderer, at den danske forsikringsbranche ligger godt fremme på europæisk niveau, når det gælder Solvens II. Hele Solvens II komplekset er bygget op med en tredeling af den regulering, der skal komme, forklarer vicekontorchef i Finanstilsynet Jens Henrik Laursen. På niveau 1 har man rammedirektivet for Solvens II. Det er overordnede principper om, hvordan de fremtidige Solvens II regler skal være. Det rammedirektiv blev vedtaget i april På niveau 2 tager man principperne fra rammedirektivet og prøver at udfylde dem med nogle mere præcise lovgivningsrammer. Det niveau har været diskuteret i Kommissionens regi over de sidste halvandet til to år. Kommissionen har sagt, at de har et næsten færdigt forslag, som dog endnu ikke er fremlagt. Som tredje lag skal den nye fælleseuropæiske tilsynsmyndighed lave vejledninger, som er meget mere tekniske og beskrive, hvordan selskaberne bør gøre de forskellige ting, som er nævnt på de to øverste niveauer. Det arbejdes der ret hårdt på i øjeblikket, men det kan ikke fremsættes, fordi niveau 2 endnu ikke er fremsat. Sideløbende kører Omnibus II, som er et direktivforslag, der ændrer i rammedirektivet altså niveau 1. Dermed får det betydning hele vejen ned. Så længe Omnibus II ikke er lukket, er der i princippet ingenting, der er lukket, forklarer han. På rette vej Vi arbejder for, at selskaberne bevæger sig hen imod det, som vi mener, bliver slutresultatet på Solvens II, Det er det vi kalder Solvens II parathed. Vi giver vejledning til selskaberne i et ret tæt samarbejde med Forsikring & Pension. Peter Skjødt, Underdirektør Forsikring & Pension. Vores seneste udmelding efter prøveberegninger på, hvordan selskaberne står rustet til fremtidige Solvens-regler (QIS5), var, at de stort set er parat til Solvens II. Det er vores indtryk, at vi i Danmark ligger ret godt i svinget i forhold til resten af Europa i og med, at vi allerede har indført tiltag, som i høj grad kommer til at ligne Solvens II i fremtiden, f.eks. konceptet med individuelt solvensbehov, som i høj grad kan sammenlignes med own risk and solvency assessment (ORSA), siger Jens Henrik Laursen. Forsikring er godt forberedt Den danske forsikringsbranche er godt forberedt til den kommende Solvens II regulering. Stort set siden årtusindskiftet har vi bevæget os mod Solvens II, og hele den regulering, som Finanstilsynet har foretaget og de ændringer, der er sket gennem en årrække, er i stigende grad møntet på Solvens II, siger underdirektør Peter Skjødt, Forsikring & Pension. Det betyder, at den tankegang, der ligger i Solvens II om risikostyring og kapitalkrav, fylder meget i hverdagen hos vores medlemmer. Derfor er vi meget langt i retning af at være på en form for Solvens II scenarie ikke formelt, for Solvens II er ikke trådt i kraft men reelt har vi et system, som afspejler den filosofi, siger han. Vi ligger godt Der er naturligvis nogle knaster. Mange ting kan gå galt, og der er store udfordringer om rapporteringen for at undgå unødige meromkostninger, men det væsentligste er, at vi er godt på vej. Vi har allerede gennemført en masse tilpasninger, fremhæver han og tilføjer: Ser man på de seneste beregningsresultater (QIS5) for både pension og skade, fremgår det, at danske selskaber ligger ganske fint. Det gør de netop, fordi vi er vant til at følge den filosofi, der ligger bag Solvens II. Så når man andre steder i Europa i dag kræver særlige regler eller kræver, at systemet skal udskydes, fordi man mener, at det er forkert kalibreret eller lignende, så afspejler det, at man andre steder ikke har foretaget den tilpasning, som vi har gennemført herhjemme. Hele den struktur, som Solvenssystemet bygger på, er solidt forankret i forsikringsselskaberne, fastslår han. Vi vil ikke forherlige systemet, og man skal passe på, at det ikke bliver for bureaukratisk, men vi er blandt dem, der er længst fremme og har således en interesse i, at systemet hurtigt bliver sat i gang. Det har sine omkostninger at agere under usikkerhed, påpeger Peter Skjødt.

7 Få banken på mobilen Kom i gang i dag. Hent app en til Android, iphone og Windows Phone 7. Eller SMS mb til 1233 (alm. sms takst). m.nordea.dk Gør det muligt The financial industry needs a strong software platform That s why we need you SimCorp is a leading provider of software solutions for the financial industry. We work together to reach a common goal: to help our clients succeed by providing a strong, scalable IT platform that enables growth, while mitigating risk and reducing cost. At SimCorp, we value commitment and enable you to make the most of your ambitions and potential. Are you among the best qualified in computer science, finance, economics or mathematics? Download our profile brochure to learn more about SimCorp FINANCIAL DISTRICT, NEW YORK Please visit and find out if SimCorp is the right company to match your ambitions _1227_ad_new_york_250x180 mm_cfir.indd 1 2/20/ :31:57 PM

8 8 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 IT-chefer: Turbo på digitalisering og effektivitet For IT-cheferne i bank- og forsikringsverdenen handler det i høj grad om fortsat digitalisering samtidig med, at nye reguleringer stiller store krav. Det kræver både nytænkning og effektivisering. Tre IT-chefer svarer her på, hvad de prioriterer, og hvordan de håndterer regulering og outsourcing Tekster: Finn Bruun Søren Stevnsborg IT-chef, Topdanmark Hvilke IT-satsninger prioriterer Topdanmark i 2012? Vi har gang i rigtig mange ting, som primært er igangsat af den øvrige forsikringsforretning i koncernen. Vi arbejder bl.a. på et nyt salgssystem til erhvervsforretningen, siger IT-direktør Søren Stevnsborg, Topdanmark. Vi arbejder hele tiden på at holde kunden i centrum og sikre, at vi hurtigt kan besvare kundernes spørgsmål og imødekomme deres ønsker, når de ringer ind. Det er ingen tvivl om, at det spiller en rolle, hvor hurtigt man kan levere på IT-siden. IT handler i høj grad om at kunne reagere hurtigt og samtidig om at gøre tingene mere effektivt. Så som sent som i november har vi netop af den grund gennemført en stor organisationsændring, der understøtter agil udvikling. De store krav udefra fortrænger ikke udviklingsarbejdet Hvordan implementeres nye reguleringer? Søren Stevnborg, har nærmest måtte smide, hvad han havde i hænderne for at prioritere lovkrav og systemer til indberetninger. Det gælder ikke mindst omkring Finansloven, som jo meget sent i processen introducerede krav, som skulle være gældende allerede pr. 1. januar i år. Det bruger vi mange kalorier på i øjeblikket, for lovkrav og tilhørende systemændringer er jo noget, som vi bare skal leve op til, siger han. Topdanmark er dog langt fremme med implementeringen af de nødvendige lovkrav inkl. Solvens II. Er outsorcing et tema? Vi har kørt mainframe i mange år, men nu er vi optaget af at undersøge om vi kan flytte alle applikationerne til en anden platform vi undersøger, om vi kan re-platforme vores mainframe for derved at reducere vores omkostninger betydeligt. Vi er i øjeblikket ved at paratgøre os til det. Peter Schleidt CIO, Danske Bank Hvilke IT-satsninger prioriterer Danske Bank i 2012? Digitaliseringen fortsætter på fuld kraft i Danske Bank, som både satser på nemmere kunde-transaktioner og på at gøre processerne mere lean. I dag kan vi oprette en ny kunde med netbank i flugten og uden papir, siger vicedirektør og CIO i Danske Bank, Peter Schleidt. Det betyder meget, at kunderne ikke behøver papir men kan underskrive digitalt f.eks. på en forhøjet kassekredit. For os kører processerne hurtigere, og ringer man til os og underskriver digitalt, får man sit lån med det samme. Vores største indsatsområde er fortsat digitalisering, så kunderne i større eller i fuldt omfang kan betjene sig selv uden at skulle gå i filialen. Danske Bank har fokus på at leanificere processer, og gøre de helt almindelig bankhandler hurtigere. Vi er i dag en digital virksomhed. Det fysiske er praktisk taget væk Hvordan implementeres nye reguleringer? Reguleringssiden inklusive Basel III er en stor mundfuld, og kravene er endda ikke på plads endnu: Vi kan allerede se, at selv om vi i de foregående år har investeret meget i reguleringskrav og compliance, så må vi investere endnu mere i år, og jeg regner med, at opgaverne fortsat kan vokse. Opgaven med at leanificere processerne inkluderer også IT, hvor det overordnet drejer sig om øget effektivitet. Vores driftsomkostninger er faldende på it, siger han. Er outsorcing et tema? På udviklingssiden har vi udover omkring udviklere i Danmark nu også 600 i Indien, og det er også en måde at øge værdiskabelsen på, så vi kan lave mere for færre penge, siger han. Den digitale udvikling gør det nemmere at være kunde og nemmere for os at gennemføre lean som et af hovedelementet i det vi arbejder med, siger han og venter, at leanarbejdet vil give IT-afdelingen lidt lavere omkostninger fremover. Vores målsætning er at levere stort set lige så meget som hidtil til forretningen, siger Peter Schleidt. Lars Mathiesen IT-direktør, Nykredit Hvilke IT-satsninger prioriterer Nykredit i 2012? Hos Nykredit har vi besluttet at sætte yderligere fokus på digitalisering, siger IT-direktør i Nykredit, Lars Mathiesen. Det vi specielt kigger på i 2012 er digitalisering af dokumenter, hvor vi har en målsætning om, at 90 procent af dokumenterne i forhold til kunderne skal være digitale i løbet af et par år. Når det er aktuelt netop nu, er det fordi en lang række af dokumenterne kræver underskrift, og det er der nu mulighed for i kraft af den digitale signatur i forlængelse af hele NemID-implementeringen, siger han. For det andet er der mulighederne for at gemme i et elektronisk arkiv. Det satser vi på samtidig med, at vi åbner for kommunikation og adgang til dokumenterne via Mit Nykredit. Hvordan implementeres nye reguleringer? Nykredit har en stor opgave omkring Vi tager konsekvensen af udviklingen og bygger et helt nyt fundament de mange reguleringer ikke mindst fra EU og Basel III og Solvens II initiativerne. Derfor er vi i gang med at etablere et nyt enterprise dataware house et datawarehouse der dækker hele virksomheden. Og det gør vi helt fra bunden af. Vi har købt nyt isenkram og software, så vi har en platform, der kan håndtere meget større datamængder. Det er nødvendigt, for trenden er, at man ønsker meget mere detaljerede informationer og i realtid. Det stiller store krav til det bagvedliggende. Er outsourcing et tema? På driftssiden har vi en strategi om ikke direkte at outsource men er gået i et driftsfællesskab i datacenterregi, som omfatter 98 pct. af de danske banker. Her vil vores initiativer omkring optimering også give markante driftsbesparelser, siger Lars Mathisen og nævner, omkring internationalisering, at Nykredit har en udviklingsafdeling i Polen, og et tæt samarbejde med indiske firmaer Det er mere offshoring end outsourcing, siger han.

9 Fremtidens Bank & Forsikring Marts Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening, påpeger, at banksektoren står overfor store udfordringer. Men samtidig er de nordiske banker godt rustet til fremtiden. Foto: Bea Tigerhielm Bankerne står overfor store forandringer Banksektoren befinder sig midt i en revolution. Nye regler stiller større krav til kapital, likviditet og låntagning, samtidig med, at der foregår et intensivt arbejde med at effektivisere med et stadigt større udbud af elektroniske tjenester. Europæisk Bankforening Tekst Christina Leifland Det er en stor opgave for bankerne at tilpasse deres forretningsmodeller. Men de nordiske banker ligger langt fremme. Det siger Christian Clausen, der er bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening og koncernchef for Nordea. Han sammenligner de udfordringer, som bankerne står overfor i dag, med de problemer som industrien ville blive stillet overfor, hvis det pludseligt krævede langt flere råvarer at fremstille et produkt. Så gælder det om at optimere virksomheden, for at forhindre at prisen på produkterne stiger. Når det gælder kravene til kapital, så stiger de fra cirka fire procent til mere end otte procent. Men eftersom måden at beregne kapitaldækningen på bliver skærpet, så medfører det i virkeligheden en tre- eller firedobling, som ventes at kræve, at de europæiske banker øger egenkapitalen med 600 milliarder Euro. De nordiske banker er rigtigt godt rustede til fremtidens udfordringer Tilpasningen til de nye kapitalkrav koster gigantiske beløb. Derfor skal bankerne blive endnu mere effektive, og derfor vil vi se mange ændringer i fremtiden i den måde, man driver bankvirksomhed på, siger Christian Clausen. Kunderne kræver it-tjenester Samtidig efterspørger kunderne flere elektroniske tjenester, og især mobile tjenester. Hos Nordea blev antallet af besøg i mobilbanken firedoblet i 2011, og Christian Clausen er overbevist om, at mobiltelefonen vil blive et at de vigtigste midler til bankforretninger og betalinger i løbet af nogle år. Arbejdet med at effektivisere forretningsmodellerne falder derfor sammen med en delvist kundedrevet tendens mod mere selvbetjening via pc en og mobiltelefonen. Disse to tendenser mødes og deres løsninger er de samme. Men det er en stor opgave at klare de forskellige krav og det kræver veludviklede forretningskoncepter, tilføjer Christian Clausen. Christian Clausen understreger, at de nordiske kunder har en meget høj grad af it-modenhed, og at det er lidt af en myte, at der er modstand mod ny teknik, eller at kunderne er utilfredse med, at der bliver mindre manuel betjening. Kunderne tilpasser sig hurtigt og gerne til ny teknik. Da pengeautomaterne blev indført i 1970 erne, blev de mødt af skrap kritik, men de blev hurtigt helt naturlige. Det samme skete med internetbankerne i 1990 erne. Kunderne kan se, at deres bankforretninger bliver forenklede, og de vil have flere, ikke færre af den slags tjenester. Bankfilialerne får en anden, mere rådgivende rolle. Og trods debatten om høje gebyrer, så er de nordiske banker betydeligt billigere for kunderne end bankerne i de andre europæiske lande, siger Christian Clausen, som også forudser, at kontanterne mere eller mindre vil forsvinde i en ikke altfor fjern fremtid. Banksektoren klarer kriserne Krisen i Eurozonen påvirker hele det europæiske bankvæsen, men Christian Clausen mener, at de allerfleste banker i Europa er robuste nok til at klare selv et worst case scenario med et enkelt lands statsbankerot. Bankerne i det ramte land vil naturligvis blive påvirket dramatisk, men i et større europæisk perspektiv har bankerne allerede tilpasset sig til de nye kapitalkrav og er derfor dækket mod den slags risici. Det alvorligste med eurokrisen og fremfor alt, hvis der er lande, der forlader eurosamarbejdet, er at tanken med et forenet Europa med et fælles marked risikerer at blive ødelagt. Det vigtigste spørgsmål lige nu er ikke redningspakken, men landenes vilje og evne til at betale deres gæld og til at øge indtægterne og mindske udgifterne. Det er klart, at bankerne vil overleve både finanskrisen og eurokrisen, selvom det måske ikke er alle, der kommer ud af det i den bedste form, siger Christian Clausen og tilføjer: De nordiske banker er rigtigt godt rustede til fremtidens udfordringer. De har klaret sig godt gennem finanskrisen i 2008, takket være en fornuftig risikohåndtering, og de kan i dag fremvise gode resultater. De har en meget stor kapacitet, og ligger i en klasse for sig selv, når det gælder både lønsomhed og effektivitet, og de har en meget vigtig rolle at spille i den fremtidige udvikling af regionen.

10 10 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Fokus på medarbejdernes awareness Sikkerhedsteknologi kan købes for penge, men medarbejdernes awareness skal trænes og det er en lidt overset faktor, mener en koncernsikkerhedschef Risikostyring Tekster Jess Ulrik Verge Informationsalderens guld og diamanter hedder viden og data. De findes i koncentrerede mængder i store virksomheder, der håndterer kundefølsomme informationer. Store banker og forsikringsselskaber er derfor oplagte mål for hackere. Indgangen til guldminen er naturligvis svært bevogtet. Det gælder ikke mindst til Danmarks største bank, Danske Bank, og Danmarks største skadeforsikringsselskab- Tryg. Men det hindrer ikke opfindsomme hackere i at gøre forsøg på at snyde sig gennem porten, og virksomhederne må konstant være på tæerne for at holde uindbudte gæster ude. Sikkerhed er Det er vigtigt at holde en balance, så man ikke trætter medarbejderne med for mange advarsler, siger koncernsikkerhedschef i Tryg Tom Engly. overordnet set et spørgsmål om at holde en bestemt balance, for ingen virksomhed kan sikre sig 100 procent. Lad os sige, at man kan købe sig til 80 procent af sikkerheden i form af proaktiv software. De resterende 20 procent af afskærmningen rummer altså en vis risiko. Men skulle man købe sig til mere sikkerhed her, ville det koste uhyrlige summer i forhold til at opnå en forsvindende lille ekstra sikkerhed, forklarer Tom Engly, der er koncernsikkerhedschef i Tryg. Sikkerhedsteknologi kan f.eks. ikke sikre en virksomhed mod social engineering, hvor hackere kombinerer godt skuespil med snedig afluringsteknik. Derfor gør vi meget for at skærpe vore medarbejderes awareness, og det mener jeg er en lidt overset faktor i mange virksomheders sikkerhedsarbejde, siger Tom Engly, der i øvrigt har en fortid i Rigspolitiets IT-efterforskningsscenter. Tom Engly benytter bl.a. intranettet, Et nyt grundforskningscenter har set dagens lys. Fricition-finance Research Initiative Copenhagen FRIC er navnet på centeret, der skal opfylde et behov for at forstå, hvorfor finansielle kriser opstår. David Lando er en af de fem forskere, der udgør kernen i FRIC. Vi vil arbejde hen mod en forståelse af, hvordan markedet reagerer under en krise. Ikke mindst hvordan lovgivere, centralbanker og andre regulerende myndigheder bedst får markedet ud på den anden side, siger han. Udover kernestaben vil forskere fra Københavns Universitet, University of Toronto, University of St.Gallen og Northwestern University være tilknyttet centret. konkurrencer og virksomhedens debat-forum som kanaler for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed over for eksempelvis phishing. Men også her skal der holdes en balance, fordi man let kan komme til at trætte medarbejderne med for mange advarsler, siger Tom Engly. Også i Danske Bank har man antennerne ude for at opfange forsøg på social engineering. Det sker bl.a. ved brug af artikler på koncernens intranet og foredrag. Det gælder om at komme med den rette information på Danmarks Grundforskningsfond har bevilget FRIC 48 millioner kroner over de næste seks år med mulighed for en forlængelse. Dette er en fantastisk chance for at skabe øget aktivitet på det højeste niveau inden for finansiel økonomi, siger David Lando og tilføjer: I kølvandet på krisen arbejdes der nu på at omstrukturere branchen. Her har Danmark nu mulighed for at være på forkant også akademisk. Den akademiske indsats skal blandt andet bestå i at forske i friktioner og ubalancer, som påvirker prisætningen på det finansielle marked. Det gælder om at komme med den rette information på rette tidspunkt Grundforskning skal lede til større forståelse Med 48 millioner kroner i ryggen skal forskere arbejde sig på sporet af årsagerne til den internationale finanskrise og bidrage til, at historien ikke gentager sig Med FRIC får vi mulighed for at stimulere finansieringsmiljøet i hele Danmark, siger professor David Lando. rette tidspunkt. Vi bruger også eksemplerne fra dagligdagen i vores markedsføring. Det er vigtigt at få medarbejderne til at indse, at de er den forreste linie til at beskytte virksomheden, og det kan ikke gøres af en sikkerhedschef alene, siger koncernsikkerhedschef Poul Otto Schousboe. I mellemtiden har han ligesom Tryg fokus på at træne medarbejdernes blik for hackernes skjulte dagsorden. Det sker gennem e-learning, kurser, foredrag og kampagner på intranettet. Når det drejer sig om om f.eks. kortsalg af aktier, kan det være interessant at sammenligne prisudviklingen på markeder med og uden kortsalg. Det vil kunne føre til øget forståelse af, hvordan kortsalg påvirker markedet, og om det i alle tilfælde er hensigtmæssigt at forbyde dette fænomen, forklarer David Lando. Et andet relevant forsknings-område er en velkendt situation, hvor europæiske banker har ringe adgang til at låne dollars. Andre områder er dannelsen af prisbobler, deregulering og en bedre forståelse af fænomenet herding. Systemiske banker skal sikres lige vilkår En SIFI-status i Danmark skal betyde det samme som en SIFI-status globalt Ingen repræsentanter for banksektoren har fået sæde i regeringens SIFI-udvalg. Det bekymrer bankerne, der ser det som essientelt, at bankers konkurrencekraft ikke bliver svækket. Systemisk risiko er mere aktuelt end nogensinde i en tid med finanskrise og et nødlidende Sydeuropa. Frygten for fremtidige finanskriser gør det nødvendigt for de enkelte lande at få udpeget de systemisk vigtige finansielle institutioner. Disse skal underlægges specifikke krav, og i tilfælde af en afvikling skal den foregå på en måde, så den anretter mindst mulig skade. I Danmark nedsatte regeringen i januar Det er vigtigt, at en SIFI status i Danmark baseres på de samme vilkår, som i de øvrige EU lande et SIFI-udvalg, der skal definere de kriterier, som skal bruges til udpegelsen af danske SIFI er. Desuden skal udvalget definere de ekstra krav, der skal pålægges SIFI erne, lige som udvalget skal anbefale en hensigtsmæssig afviklingsmetode. Udvalgets medlemmer får således indflydelse på, hvilke danske banker, der vil kunne opnå SIFI-status og på hvilke vilkår. Det er vigtigt, at en SIFI status i Danmark baseres på de samme vilkår, som i de øvrige EU lande og dermed har den samme effekt på ratingen af de pågældende banker, siger kontorchef Birgitte Bundgaard Madsen fra Finansrådet. På denne baggrund havde hun gerne set, at regeringen havde udpeget et medlem fra banksektoren, som dermed kunne have bidraget til udvalgsarbejdet. Vi kan jo se tilbage på bankpakke 3, der har gjort det dyrere for bankerne at Regeringens SIFI-udvalg skal bl.a. udforme de kriterier, der skal bruges til at udpege de systemisk vigtige banker i Danmark. låne penge, fordi den danske regulering afviger fra de øvrige EU-lande. Derfor er det helt esentielt, at de danske kriterier bliver udformet således, at den danske banksektors konkurrencevilkår ikke bliver forringet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udvalget. Et svar fra udvalgs- medlem Niels Tørslev indeholder således ingen signaler til banksektoren: Det ville ikke være fair at komme med udtalelser på udvalgets vegne, mens arbejdet står på. Det tror jeg samtlige medlemmer er enige om, siger Niels Tørslev, der i øvrigt har en fortid som koncerndirektør for Nykredit. I dag er han direktør for Letpension.

11 Fremtidens Bank & Forsikring Marts Det kan være kompliceret at forenkle forretningen Mens finanssektoren i en periode har været tilbageholdende med at sætte gang i nye store projekter med ekstern konsulentbistand, har man dog nogle steder skruet op for forenklingsprocesser. Systemeffektivisering Tekster Lene Rosenmeier Finanssektoren har i en periode sat de store udviklingsprojekter på vågeblus og dermed ikke hentet så meget bistand ind fra eksterne konsulenter. Det påpeger professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School. Virksomhedernes tilbageholdenhed med at starte store, avancerede projekter op skyldes blandt andet den intensiverede regulering af sektoren og dermed en vis usikkerhed om fremtidige vilkår. Mange steder har effektiviserings- og omkostningsprojekter dog været i høj kurs. Professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School. Når man hiver konsulenter ind, sker det ofte for at opnå en bestemt effekt. Der kan for eksempel være tale om effektiviseringsprojekter, der skal skærpe forretningen, og hvor eksterne konsulenter bruges til at speede processen op, forklarer Flemming Poulfelt. Tuner forretningen ind på enkelthed Det er typisk kompetencer i forhold til omkostningsminimering, performance og lean, virksomhederne henter udefra, når projekterne skal startes op. Det er folk, der går arbejdsprocesserne igennem og ser, om man kan gøre noget på en smartere, billigere og mere værdifuld måde, siger Flemming Poulfelt. Netop dette kan kommunikationschef hos Alka Forsikring Lise Agerley nikke genkendende til. Der er en global tendens til, at man arbejder med at simplificere tingene, og hos Alka har vi i de senere år tunet hele vores forretning ind på, at alt skal være enkelt. Det er vores mantra, at vi gør alle vores processer enkle i hele organisationen, fortæller hun. Alka Forsikring igangsatte forenklingsprocessen med bistand fra eksterne konsulenter. De hjalp os med at lægge strategien og tune hele forretningen ind på det. Nu er det en del af vores hverdag, forklarer Lise Agerley. Effekt på bundlinien Selvom store projekter kan være omkostningstunge, så kan effekten på bundlinien være mere kontant. Lise Agerley, kommunikationschef hos Alka Forsikring. Der er en global tendens til, at man arbejder med at simplificere tingene Vi kan se, at vi har opnået en masse besparelser, blandt andet fordi såvel de kundevendte som de interne processer er blevet mere enkle, fortæller Lise Agerley. Ifølge hende går det fortsat hurtigt hos Alka med at få nye ideer til forenkling, og det er noget, der især sætter virksomhedens it-systemer på prøve. At gøre tingene enkle kan nogle gange være utroligt kompliceret, når processer og teknologi skal gå hånd i hånd. Hele enkelthedskonceptet kræver, at vi forenkler vores produkter og vores købsflow på fordi vi ønsker at køre en større del af vores salg, service og skadebehandling online. Derfor arbejder vi også på en stor strategiplan, som involverer store dele af vores organisation, og især vores IT-ressourcer, slutter Lise Agerley. Virksomhed kend din kunde Avancerede business intelligenceteknologier som datamining og machine learning gør i dag virksomheder klogere på deres kunders behov. Såkaldte dataminingsystemer kan overskue langt større mængder data, end man har kunnet hidtil, og det giver helt nye muligheder for blandt andet at se mønstre, som mennesket ellers ikke selv ville se. Princippet bag datamining er, at systemet ser på en mængde kunders historie og på den baggrund finder grupperinger af kunder, der har noget til fælles. Tilsvarende bruges machine learning til at sammenligne mønstre hos gamle kunder, og på den baggrund forudsige, hvad der vil ske fremover for en ny kunde. Man bruger historiske data som erfaringsgrundlag til at understøtte beslutninger. Det kan for eksempel anvendes ved vurdering af en kundes kreditværdighed, forklarer lektor på IT-universitetet Rasmus Pagh, som forsker i algoritmer, der kan håndtere store datamængder. Grundlag for differentierede strategier Ifølge Rasmus Pagh kan data mining i princippet bruges strategisk på alle områder, hvor man har en tilstrækkelig mængde datamateriale. Det gør det muligt at inddele kunder i Rasmus Pagh, lektor på IT-universitetet. kategorier og ud fra det lægge differentierede strategier over for forskellige segmenter af kunder. Og det kan bidrage til mere målrettede indsatser f.eks. inden for marketing og salg, forklarer Rasmus Pagh. Lignende systemer er ifølge ham kendt inden for udvikling af valuta- og aktieområdet, hvor de gør det muligt i et vist omfang at forudse, hvordan kurserne vil udvikle sig. Rasmus Pagh mener, at virksomheder formentlig vil tage business intelligence-teknologien endnu mere til sig. Der kan godt komme et våbenkapløb om at have de bedste teknologier til de her ting. Outsourcing tager tid Kulturforskelle kan spille en stor rolle, når man outsourcer til udlandet. Tålmodighed og andre ledelsesformer er derfor afgørende faktorer. Det er nogle af erfaringerne fra et IT-outsourcingprojekt, som bl.a. Danske Bank deltog i. Det lyder måske nemt at beslutte, at nu outsourcer man virksomhedens IT-opgaver. Men hvis der for eksempel outsources til Indien, skal inderne først lære at arbejde på den danske måde. Og det tager tid, forklarer Jan Pries-Heje, professor på RUC. Han har været tilknyttet outsourcing-projektet SourceIT, hvor det er lykkedes at udvikle en række værktøjer og teknikker til at hjælpe virksomheder med at træffe bedre sourcing-beslutninger. I projektet deltog bl.a. Danske Bank. Senior vice president i Danske Bank Erik Andreasen, der også deltog i SourceIT, kan nikke genkendende til Jan Pries-Hejes beskrivelse. Inderne arbejder mere med hierarkier, end danskerne, og de er ikke så proaktive som danskere, hvilket der skal tages hensyn til i ledelsesstilen og kommunikationen, forklarer han om Danske Banks erfaringer i Indien. Banken beskæftiger lige nu 600 indere i et offshore development centre i Bangalore med opgaver inden for analyse, design, programmering og test. Erik Andreasen mener, at et Jan Pries-Heje, professor på RUC. og blive til noget frugtbart. tæt samarbejde og godt kendskab til hinanden er helt afgørende for, at forskellene kan mødes Erik Andreasen, senior vice president i Danske Bank. Forudsætningen for at udvikle effektive systemer, der løser de forretningsmæssige behov, er, at man kender de andres kompetencer og har forståelse for deres kulturelle baggrund. En forskel, der spiller ind, er for eksempel, at ITudviklere fra Danmark ofte har en bredere baggrund og er vant til at deltage i hele projektforløbet, hvor indiske IT-udviklere traditionelt har en smallere baggrund og typisk arbejder med specifikke elementer i et projektforløb, forklarer han. Tålmodighed er ifølge både Jan Pries-Heje og Erik Andreasen en afgørende parameter, når det handler om outsourcing. Til gengæld ser de store fordele, når det lykkes især når det gælder vedligeholdelse af eksisterende systemer.

12 12 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Bankkunder vandrer over mod dig Finanskunder har i dag store forventninger til, hvor og hvordan de kan blive betjent af deres bank. Muligheden for at møde op i bankfilialen skal suppleres af digitale værktøjer, kunderne selv kan styre. De finansielle virksomheder arbejder derfor på højtryk for at skabe sammenhæng mellem de digitale platforme og det traditionelle fysiske møde. Digitale platforme Tekst Lene Rosenmeier Moderne bankkunder nøjes ikke med at møde op i deres bankfilial for at få gode råd af bankrådgiveren. De forventer Thomas Kragh, underdirektør i Nykredit. også, at deres bank lægger en hel palet af digitale løsninger frem, så de selv kan styre deres økonomi og se mulighederne. For at imødekomme disse forventninger har Nykredit efterhånden udviklet en bred vifte af online-tilbud til deres kunder som supplement til de fysiske møder. En moderne bank skal overlade en del af styringen til kunderne selv. Det er helt klart trenden, at folk ønsker selv at have styr på deres data og deres liv. Og det forventer de, at de digitale tjenester skal kunne hjælpe dem med, forklarer underdirektør Thomas Kragh fra Nykredit. Sammenhæng mellem det fysiske og det digitale Ifølge forskellige undersøgelser, som Nykredit har gennemført, går helt op til 80 % af deres kunder på nettet først og undersøger tingene, inden de skal til et fysisk møde i banken. Nykredit har valgt at udvikle en såkaldt multikanalstrategi, som har til formål at skabe mest muligt samspil mellem En moderne bank skal overlade en del af styringen til kunderne selv de virtuelle og de fysiske møder med kunderne. Vi tilbyder basal rådgivning og selvbetjening på nettet, som så støttes op af rådgivning, der foregår under fysiske møder. Vi har for eksempel udviklet en online efterlønsguide, som vi har haft stor succes med. Her kan kunderne gå ind på nettet og finde ud af, hvordan de er stillet i relation til efterløn. Derudover tilbyder vi blandt andet også mulighed for, at man kan skabe et fuldstændig overblik over sit forbrug på mobilbanken og i netbanken, fortæller Thomas Kragh. Seneste skud på stammen af online-tilbud hos Nykredit lanceres her i marts. I en ny version af vores mobilbank tilbyder vi mulighed for tre slags mobilbetalinger. Hidtil har kunderne kunnet betale via sms, f.eks. når de køber en billet, og de har kunnet betale regninger ved hjælp af NemID. Men det sidste er der mange brugere, der synes er besværligt. Derfor lancerer vi nu en løsning, hvor man kan overføre penge til kendte betalere, som man på forhånd selv har oprettet i sin netbank uden brug af NemID, forklarer Thomas Kragh. Også hos Nordea går det rigtig hurtigt med de digitale tilbud. Blandt andet ser de lige nu en betragtelig vækst i brugen af deres mobilbank. Vi havde næsten 1 million logins til Tillid og vækst gennem øget gennemsigtighed Vejen ud af tillidskrisen for virksomheder inden for kapitalforvaltning er at genskabe tilliden ved øget gennemsigtighed og samtidig søge at udnytte dette som en vigtig konkurrenceparameter. Kapitalforvaltning Tekst Jess Ulrik Verge Den globale kapitalforvaltningsbranche står over for en bred vifte af udfordringer i kølvandet på finanskrisen. Blandt disse er den væsentligste opgave at få genopbygget tillidsforholdet til kunder og interessenter. Den eneste vej frem er at øge gennemsigtigheden for kunder, interessenter og tilsynsmyndigheder i særdeleshed. Den eneste vej frem er at øge gennemsigtigheden for kunder, interessenter og tilsynsmyndigheder i særdeleshed Gennemsigtigheden skal indføres på alle niveauer. Det vil sige på produkter, processer, omkostninger og overholdelse af regulativer. Men nok så vigtigt i denne sammenhæng er, at ledelsen ikke nøjes med passiv efterlevelse, men grundigt overvejer, hvordan denne gennemsigtighed kan udnyttes forretningsmæssigt. Virksomhedens fremtidige vækst og konkurrenceevne vil afhænge af, i hvor høj grad dette lykkes. Sådan lyder det fra Ingo Walter, der er direktør for den uafhængige forskningsinstitution SimCorp StrategyLab og professor ved Stern School of Business i New York. Mere effektiv risikostyring Han peger desuden på, at den øgede gennemsigtighed skal ledsages af en mere effektiv risikostyring. Operationel risiko er i dag den væsentligste risikofaktor inden for kapitalforvaltning. Derfor er den enkelte virksomhed nødt til at tillægge sig en hidtil uset grad af operationel due diligence på alle niveauer i organisationen. Han hæfter sig ved, at branchen forud for finanskrisen og i særdeleshed før Madoff-skandalen anså operationel due diligence som en nødvendig omkostning pålagt af tilsynsmyndighederne. Og ville man prioritere due diligence højere, gjorde man det ved at øge budgettet. Efter Madoff-skandalen er dette ikke længere tilstrækkeligt. Nu skal operationel Ingo Walter, professor ved Stern School of Business i New York og direktør for SimCorp StrategyLab. due diligence betragtes som et vigtigt led i virksomhedens effektivisering og værdiskabelse. Det gælder ikke mindst inden for fondsforvaltning, og virksomhedernes ITinfrastruktur kan spille en vigtig rolle i den forbindelse, siger Ingo Walter. Udfordringer kortlagt Branchens mange udfordringer og muligheder er i øvrigt kortlagt i et white paper med titlen Asset management: rebuilding trust is the main challenge facing global asset managers. Skriftet er udgivet af SimCorp StrategyLab og forfattet af ni internationalt anerkendte forskere og ledende specialister på området. Det kan findes i sin fulde form på Den enkelte virksomhed må tillægge sig en hidtil uset grad af operationel due diligence på alle niveauer i organisationen, siger professor Ingo Walter.

13 Fremtidens Bank & Forsikring Marts itale løsninger markant vandring over imod de elektroniske løsninger. Men vi kan også se, at der er en meget stor efterspørgsel på kvalificeret rådgivning, og det har vi forsøgt at efterkommer med vores mødekoncepter, forklarer direktør i Nordea Torben Laustsen. mobilbanken alene i januar måned. Det er en voldsom vækst, som formentlig vil tage endnu mere til, efter at vi i januar lancerede mulighed for at betale regninger via mobilbanken. Alene de første dage efter lanceringen blev der betalt flere tusinde regninger, fortæller bankdirektør i Nordea Torben Laustsen. Hos Nordea er ambitionsniveauet tilsvarende højt, når det handler om at skabe sammenhæng på tværs af de forskellige distributionskanaler. Vi ser nogle mønstre i kundernes måde at bruge banken på i de her år. Der er blandt andet sket en betragtelig reduktion i antallet af manuelle transaktioner og en Når det fysiske møde bliver virtuelt De enkelte kanaler fysiske som digitale kan ifølge Torben Laustsen ikke ses isoleret fra hinanden. Og han mener, at der stadig er en grundlæggende forankring omkring bankfilialen, hvor der bliver mere og mere fokus på rådgivning. I takt med at den elektroniske udvikling gør det muligt, så kan man sagtens have digitale møder med kunderne. Men jeg tror ikke, filialen bliver overflødig. Den skal derimod rendyrkes meget mere til de opgaver, der naturligt ligger der. Og det mener vi, blandt andet handler om at kunne tilbyde kvalificeret rådgivning i nogle miljøer, som har de rette kompetencer, der skal til at håndtere det på en ordentlig måde, forklarer han og fortsætter: Vi kommer i højere grad til at skelne mellem de grundlæggende daglige opgaver Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea. og så det at yde rådgivning. Det prøver vi nu at inddele vores filialstruktur efter. For Nykredit forenes det fysiske møde og de virtuelle muligheder mere og mere i disse år. Efter at have tilbudt kunderne mulighed for videomøder med rådgivere i de sidste fire år, oplever de lige nu en stigende efterspørgsel på denne service. Succes skaber man sammen... Spørg vores eksperter inden for den finansielle sektor Kontakt: PwC, Strandvejen Hellerup Erik Stener Jørgensen T: E: esj@pwc.dk Vibeke Bak Solok T: E: vbs@pwc.dk Benny Voss T: E: bvo@pwc.dk Revision. Skat. Rådgivning.

14 14 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Bekymring blandt bankfolk er på sit højeste Den europæiske gældskrise og det generelle økonomiske verdenskort giver søvnløse nætter i banksektoren. Aldrig har branchen været mere urolig for fremtiden end netop nu. Det viser undersøgelsen Banking Banana Skins 2012, som Centre for the Study of Financial Innovation (CSFI) har lavet i samarbejde med revisions- og rådgivningshuset PwC. De danske banker er dog ved at gardere sig mod ustabiliteten. Risici Om Banking Banana Skins CSFIs Banana Skins-serie giver et øjebliksbillede af risikolandskabet i den finansielle sektor. Ud over bankserien foretager CSFI også risikoundersøgelser inden for forsikring og mikrofinansiering. I undersøgelsen har man bedt 700 bankfolk, tilsynsførende og iagttagere om at udpege de største risici for branchen. Her topper de globale økonomiske udfordringer og kreditrisici listen. Politisk regulering af sektoren, som var sidste års største hovedpine, er i år dumpet ned på en femte plads. Samlet set giver bankfolkene udtryk for, at nervøsiteten i branchen er på sit højeste i de 13 år, undersøgelsen er blevet foretaget. Erik Stener Jørgensen, bankekspert og leder af PwC s afdeling for revision af finansielle virksomheder, peger på gældskrisen som årsag til nervøsiteten. Hovedårsagen til nervøsiteten i branchen er den gældskrise, vi ser i eurozonen. Situationen har konsekvenser langt ud over Europas grænser. Det viser vores undersøgelse. Selv bankfolk i lande som Kina og Australien vægter gældskrisen højt på deres risikoliste, forklarer Erik Stener Jørgensen. Om CSFI CSFI er en uafhængig almennyttig tænketank med base i London, som foretager undersøgelser af fremtiden for finansiel virksomhed. Tænketanken har en tilknyttet tænketank i New York, New York CSFI. CSFI har udarbejdet Banana Skins-undersøgelser siden Danmark garderer sig Den danske banksektor er ved at tilpasse sig forholdene i branchen. Indskydergarantien bliver forbedret og der kommer bedre muligheder for opkøb af nødlidende banker som en del af Bankpakke 4. Alt sammen tegn på en realisme i branchen, mener Erik Stener Jørgensen. Han udtaler: Den danske banksektor har generelt erkendt, at branchen ikke kommer tilbage til business as usual. Der eksisterer nogle nye markedsvilkår, som man må forholde sig til både som branche men også som den enkelte bankvirksomhed. Derfor ser vi også i undersøgelsen, at omkostningsreduktion fortsat er et værktøj, som bankerne forventer at gøre brug af. Det er Erik Stener Jørgensen s vurdering, at udfordringerne for den danske Risici for banker i Makroøkonomisk risiko (4) 2 Kreditrisiko (2) 3 Likviditet (5) 4 Kapital til rådighed (6) 5 Politisk indgriben (1) 6 Lovgivning (3) 7 Rentabilitet (-) 8 Afledte forhold (7) 9 God virksomhedsledelse (12) 10 Risikostyringens kvalitet (8) 11 Prisfastsættelse af risiko (9) 12 Fortsættelse af virksomheden (21) 13 Administrative funktioner (24) 14 Bonusordninger for ledelsen (16) 15 Forandringsledelse (28) banksektor på ingen måde er overstået. Der er stadig en klar risiko for at Eurozonen - og dermed også Danmark - står overfor en langvarig periode præget af lav eller ingen økonomisk vækst samt vedvarende og uløste strukturelle problemer i det økonomiske system. Det vil fortsat udfordre indtjeningsevnen i banksektoren, forklarer Erik Stener Jørgensen. Når dette kombineres med de øgede krav til banksektorens kapital- og solvensopbygning i overensstemmelse med de nye lovkrav, forventer Erik Stener Jørgensen, at den allerede igangsatte konsolideringstendens i den danske banksektor vil fortsætte. (2010 rangering i parentes) 16 Hedgefonde (19) 17 Rentesatser (14) 18 Stor afhængighed af teknologi (18) 19 Valuta (11) 20 Forretningsmetoder (22) 21 Aktiemarkeder (10) 22 Vækstmarkeder (17) 23 Svindlere (20) 24 Kriminalitet (27) 25 Bæredygtighed (25) 26 Handelsvarer (13) 27 Svig (15) 28 Menneskelige ressourcer (-) 29 Afhængighed af 3. part (-) 30 Betalingssystemer (26) Sådan betaler danskerne Foto: Nets De mest brugte betalingsmidler i Danmark er dankort og kontanter, der langt overgår internationale kort som Visa og MasterCard. Betalingsvaner Tekst Lene Rosenmeier Når danskerne skal have pengepungen frem for at betale i butikkerne, er det oftest dankortet eller kontanter, der bliver hevet op. Mange danskere har i øvrigt mulighed for at benytte flere forskellige slags betalingskort, typisk dankort og et kreditkort. Internationale betalingskort som Visa og Mastercard bruges til gengæld kun i begrænset omfang i Danmark. Det viser en undersøgelse af danskernes De seneste mange år har der været en betydelig vækst i antallet af kortbetalinger Brugte betalingsmidler i Danmark betalingsvaner, som Nationalbanken står bag. Den dokumenterer også, at ældre borgere oftere betaler med kontanter end unge mennesker, der er vokset op med betalingskort. Desuden fremgår det, at kontanter især foretrækkes til mindre beløb, mens borgere ved beløb over 100 kroner hellere vil betale med dankort. Ifølge økonom i Nationalbanken Anders Møl gaard Pedersen vil flere forhold påvirke, hvordan danskerne fremover vil foretage deres betalinger. De seneste mange år har der været en betydelig vækst i antallet af kortbetalinger, og demografien vil isoleret set understøtte denne udvikling. Omvendt kan der med den teknologiske udvikling komme nye betalingsformer, for eksempel mobilbetalinger baseret på såkaldt near field communication, NFC, der vil tage markedsandele fra kort og givetvis også kontanter, fastslår Anders Mølgaard Pedersen. Han peger desuden på, at Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, adskiller sig ved en relativ høj brug af betalingskort i forhold til kontanter. I Danmark skyldes den store brug af kort delvis vores nationale debetkort, dankortet, som ligger i pungen hos næsten alle voksne danskere og accepteres af praktisk talt alle butikker, forklarer Anders Mølgaard Pedersen. Det koster at betale Uanset valget af betalingsform er det ikke gratis for samfundet. Ifølge en anden undersøgelse fra Nationalbanken udgør omkostningerne ved danskernes betalinger over 9 mia. kr. på årsbasis. Det svarer til ca. 0,5 % af Danmarks bruttonationalprodukt. Blandt de forskellige betalingsmidler er det billigst for samfundet, når danskeren bruger sit dankort. I 2009, som undersøgelsen dækker, kostede en dankortbetaling i gennemsnit 3,15 kr. for alle involverede parter samlet. Den tilsvarende omkostning for en kontantbetaling var 7,36 kr., mens betalinger med internationale kort var endnu dyrere. Undersøgelsen tager ikke højde for, at de pågældende betalingsformer anvendes i forskelligt omfang, men den bekræfter, at dankortet er et billigt betalingsinstrument for samfundet som helhed, og at der er klare fordele ved, at pengeinstitutterne samarbejder om betalingsinfrastrukturen i Danmark, udtaler Anders Mølgaard Pedersen.

15 Fremtidens Bank & Forsikring Marts Nye betalingsløsninger på banen Nye teknologier betyder større mangfoldighed og flere muligheder inden for betalingsmidler. Samtidig reduceres mængden af dyre og besværlige kontanter. Betalingsløsninger Tekst Jess Ulrik Verge Kontante betalinger er dyre for samfundet i forhold til betalinger med f.eks. Dankort. Nye betalingsteknologier, der vil bidrage til at slippe af med småbetalinger med kontanter, bevæger sig ind på betalingskortene og ind i mobiltelefonerne og åbner desuden for mere fleksibilitet og convenience. Der tales og skrives meget om nye betalingsmåder med kontaktløse kort, mobiltelefoner, NFC (Near Field Communication) og SMS. For at få styr på begreberne giver det mening som udgangspunkt at skelne mellem nærbetalinger og fjernbetalinger. Med nærbetalinger menes ofte betalinger med kort, der anvender kontaktløs teknologi. Det betyder, at kortet er udstyret med en antenne og en chip, så man kan gennemføre en transaktion ved at føre kortet tæt på en kontaktløs betalingsterminal. Fordelen er, at der kan betales med mindre beløb hurtigt uden brug af pin-kode. For større beløb anvendes det samme kort bare med chip og pin-kode. En kontaktløs betaling med kort eller mobiltelefon kræver dog, at forretningerne har installeret en terminal med kontaktløst interface, og at brugeren har et kontaktløst kort med indbygget antenne eller en mobiltelefon med NFC. Indtil videre er det begrænset, hvad der findes af NFC-telefoner på markedet. Og der er stadig nogle teknologiske forudsætninger, der skal på plads, for at løsningen er sikker nok ved betalinger. Kontaktløse betalinger i fysiske butikker bliver uden tvivl en del af fremtidens betalinger, men der vil gå nogle år endnu, før det vil være almindeligt i Danmark. Mette Grimm Munck, som er Senior Manager i Nets, oplyser, at der på verdensplan er udstedt over 115 millioner kontaktløse kort, og hvis NFC også kommer ind i telefonerne i stort antal, kan hun godt forestille sig, at kontaktløs teknologi og NFC i løbet af de kommende år vil bide sig fast i markedet. Mobilpenge er som udgangspunkt tænkt som en fjernbetalingsløsning men hun ser et stort potentiale både i nærog fjernbetalinger. Mobilpenge har været i luften siden den 6. februar, hvor trafikselskaberne i hovedstadsområdet DSB, DSB S-tog, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen begyndte at tage imod Mobilpenge som betaling for mobilbilletter. Vi ved endnu ikke, hvor markedet bevæger sig hen, siger Mette Grimm Munk fra Nets, men hun ser et stort potentiale både i nær- og fjernbetalinger. Det gav med ét slag to millioner danskere en ny mobilbetalingsmulighed, og ud over trafikselskaberne i hovedstadsområdet har forretninger og serviceleverandører også mulighed for at tage imod betalinger med Mobilpenge. Med Mobilpenge har danskerne fået en ny og fleksibel måde at betale på, som ganske enkelt knytter mobiltelefonen til brugerens bankkonto. Mobilpenge er som udgangspunkt tænkt som en fjernbetalingsløsning, men sandsynligvis vil vi også se den anvendt i en række grænsetilfælde, som kan minde om en nærbetaling, typisk ved ubetjente automater, forklarer Mette Grimm Munk. Ny biograf-app I slutningen af februar blev en ny biograf-app introduceret. Den gør det muligt at købe popcorn, cola og billet. Fordelene er indlysende: Man viser blot sin mobiltelefon i kiosken og til billetkontrolløren. Transportsektoren har været den mest modne til denne form for betaling. Men nu vil vi se en hurtig udvikling af nye app s til mange forskellige ting i bl.a. underholdningsindustrien, vurderer Tony Jensen fra firmaet Cellpoint Mobile. I transportsektoren har DSB suppleret de SMS-baserede betalinger med betaling via Rejsekortet, som er en RFID-applikation. Rejsekortet og NFC er samme kontaktløse teknologi, og dermed er vi også forberedt, hvis det viser sig, at forbrugerne køber NFC-telefoner, da Rejsekortet kan håndtere begge. Disse vil da på sigt kunne bruges som betalingsmiddel ved alle rejser i hele landet, siger Niklas Marschall, der er salgsdirektør for DSB S-tog. DSB har til sine intercity-tog i øvrigt også succes med applikationen DSB Billet, hvor man via sin mobiltelefon kan købe en billet med sit Dankort. Fjernbetaling med Mobilpenge Over for nærbetalingerne står fjernbetalinger dvs. mobilbetalinger baseret på SMS, betalingsapplikationer (apps) eller mobil tilgang til en webbrowser. Nyeste skud på dén stamme er Mobilpenge fra Nets og de danske banker. Den fungerer enten via SMS eller en app, afhængigt af hvordan løsningen implementeres. Vi ved endnu ikke, hvor markedet bevæger sig hen, siger Mette Grimm Munk, Ved togrejser tjekker man ind og ud med sit kontaktløse NFCrejsekort. Foto: nl.wikipedia.org Nye betalingsteknologier bevæger sig ind i mobiltelefonerne og åbner for mere fleksibilitet og convenience.

16 16 Fremtidens Bank & Forsikring Marts 2012 Kundefokus og effektivisering præger branchens investeringer Pris, produkt og regulering er de centrale omdrejningspunkter, når det handler om finanssektorens investeringer i IT og forretningsudvikling lige nu. Det viser en undersøgelse blandt 116 beslutningstagere fra de 40 største finansvirksomheder i Danmark. IT-investeringer Tekst Lene Rosenmeier Øget fokus på kunderne er en afgørende faktor, når finanssektoren investerer i disse år. Der bliver derfor brugt penge på bl.a. business intelligence-systemer, selvbetjeningsløsninger og systemer til produktudvikling Det går kun i en retning, og det er mod øget kommunikation og brug af it-værktøjer til at servicere kunderne. Finansvirksomhederne vil gerne kommunikere med deres kunder så mange steder som muligt. Og det gør sig ifølge undersøgelsen gældende for deres investeringer, forklarer Malene Johansson, projektlederchef fra Management Events, som står bag undersøgelsen af investeringer inden for finans-, pensions- og forsikringsbranchen. Baggrunden er ifølge Malene Johansson i høj grad øgede forventninger hos kunderne til, hvad deres bank samt forsikrings- og pensionsselskab tilbyder dem af løsninger på mange forskellige platforme. Finanssektorens kunder stiller store krav til, hvad virksomhederne skal kunne Malene Johansson, projektlederchef, Management Events. præstere både i forhold til computere, mobiltelefoni og tablets. Det reagerer sektoren i høj grad på, fortæller hun. Ifølge Malene Johansson har forsikrings- og pensionsvirksomhederne tidligere været bagud i forhold til banksektoren, når det gjaldt produktudvikling. Men denne forskel ser nu ud til langsomt at være ved at udligne sig. Pris og regulering Finans- og bogføringssystemer, økonomistyring og systemer til besparelser ligger også højt på listen over investeringer i den finansielle sektor. Og det gør sig ifølge Malene Johansson både gældende internt og eksternt i forhold til de systemer, virksomhederne anvender. Det handler bl.a. om, hvor meget der bliver kørt elektronisk. Alle spekulerer i, hvordan de kan lave de mest attraktive løsninger udadtil i forhold til kunderne. Men internt er der også meget at hente på effektiviseringssystemer, forklarer hun. Det tredje kodeord for investeringer regulering kalder Malene Johansson for det store ømme punkt inden for finanssektoren. Lovgivningen og anden regulering stiller hele tiden nye og omfattende krav til virksomhedernes dokumentation og deres Finansvirksomhederne vil gerne kommunikere med deres kunder så mange steder som muligt gennemsigtighed. Det har den effekt, at itsystemerne og it-værktøjerne hele tiden skal holdes a jour for at leve op til kravene. Og det gør sig i høj grad også gældende i investeringsbilledet. Virksomhedernes IT-investeringer De 40 virksomheder blev spurgt, hvilke IT- processer de vil fokusere udviklingsprojekter på inden for de næste 18 måneder. Virksomhedernes udviklingsprojekter Bank, finans og forsikring -sektorens vigtigste udviklingsprojekter COPENHAGEN FINANCE STARTUP WEEKEND Copenhagen May 11th to May 13th 2012 Startup Weekend is back in Copenhagen with a Finance themed event in collaboration with Copenhagen Finance IT Region. May 11th to May 13th 2012 you will be given a chance to reinvent the banking system, personal finance or perhaps try to make people cashless. The best idea within the web, mobile and software application wins DKK and more. Startup Weekend is an intense 54 hour startup event that provides the networking, resources, and incentives for individuals and teams to go from idea to launch. If you have an idea pitch it. If you love an idea vote it. Get connected with local developers, innovators and entrepreneurs. Build Community. Start Companies. No Talk. All Action. Read more and join at copenhagenfinance.startupweekend.org CFIR Amaliegade København K Telefon cfir@cfir.dk

17 NextMedia Erhvervspræsentation 17 Omkostningseffektiv modernisering af IT-systemer Vedligeholdelse, drift og udvikling af ældre IT-systemer bliver stadig dyrere og vanskeligere i den finansielle sektor. Løsningen er en transformering og modernisering, der på en gang reducerer omkostningerne pr. kunde og samtidig frigør ressourcer til udvikling og innovation. Finansielle virksomheder med ældre egenudviklede IT-systemer bliver udfordret af en række forhold, der gør det stadig vanskeligere og mere tidkrævende at leve op til nutidige krav om økonomi, fleksibilitet, tilgængelighed og rapportering. Sådan lyder det fra senior executive Bent Dalager og director Klaus Jørgensen fra Accenture, som arbejder med modernisering af IT-systemer i bank- og forsikringssektoren er moderniseringens år Vi står i en situation, hvor virksomheder har to samtidige behov: De skal have moderniseret deres IT-systemer, og de skal have udviklet nye produkter og services herunder selvbetjening. Gartner konkluderer ligefrem i deres nyeste rapport fra januar 2012 *, at Legacy Modernization and Transformation er de to vigtigste problemstillinger for forsikringsvirksomheder i Ressourcerne og økonomien er begrænset i alle virksomheder i dag. Produktudviklingen stiller store krav til organisationen og IT-systemerne, og virksomheden kan ikke vente med udviklingen, til IT-systemerne er moderniseret, og myndighedskravene er implementeret. For ikke at miste markedsmæssige muligheder og øge omkostningerne dramatisk bør virksomheden begynde moderniseringsprocessen nu, siger Bent Dalager. i Accenture er en global virksomhed, der opererer i 120 lande inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Virksomheden beskæftiger i alt medarbejdere, hvoraf ansatte arbejder specifikt med financial services. Accenture lægger vægt på at kombinere det globale tilhørsforhold med en stærkt forankret organisation lokalt. I Danmark beskæftiger Accenture i alt 600 medarbejdere, som arbejder for mere end halvdelen af landets 20 største virksomheder. Sammen med Microsoft ejer Accenture det førende it-konsulenthus Avanade, der med medarbejdere leverer Kompetencer forsvinder I branchen er det ikke unormalt at se ITsystemer med en kernefunktionalitet, der er udviklet i starten af 80 erne. Dette er nu 30 år siden. Disse systemer kan være særdeles komplekse, fordi de gennem årene er blevet udbygget med en lag-på-lag-struktur som følge af den løbende udvikling. Eventuelle fusioner har lagt yderligere kompleksitet til. Mange systemer er blevet svære at overskue, lige som vedligeholdelse og tilretninger ofte kun kan foretages af medarbejdere, som er blevet fortrolige med disse systemer efter at have arbejdet med disse i årevis, påpeger Bent Dalager og tilføjer: Et presserende problem er, at når disse medarbejdere om nogle få år går på pension, vil virksomheden miste de kompetencer, der er nødvendige for at drive systemet videre. Kravmængden vokser Et andet problem med ældre IT-systemer er, at der ofte skal bruges ekstra tid på at finde eller skabe datagrundlaget i forbindelse med myndighedsrapporteringer; for eksempel det grundlag der er en forudsætning for Solvency II- og Basel III-rapporteringerne. De fleste systemer muliggør ikke en automatisering af rapporteringerne. Derfor må meget af rapporteringsarbejdet udføres manuelt via udtræk til f.eks. SAS og Excel. For nogle virksomheder er dette meget tidkrævende og kan betyde, at der ikke i tilstrækkeligt omfang bliver tid til at udvikle nye produkter og services til kunderne. Dermed kan et ældre IT-system berøre virksomhedens evne til at omstille sig og være innovativ. Systemerne er bygget til en verden, hvor produkter sjældent skulle laves og hvor Internettet slet ikke fandtes. Dette er i særlig grad et problem i dag, hvor det drejer det sig om at have de rigtige produkter og en omkostningseffektiv servicering af kunderne, siger Klaus Jørgensen. forretnings- og teknologiløsninger baseret på Microsoft-teknologier. Accenture Arne Jacobsens Allé København S Tlf.: Fax: bent.dalager@accenture.com klaus.jorgensen@accenture.com Den økonomiske løsning Et af målene med en IT-modernisering er at opnå lavere omkostninger pr. kunde. Vi anlægger altid en businesscase-tilgang til en modernisering. Ud fra kundens specifikke situation udpeger vi de initiativer, der vil sikre den nødvendige omkostnings-reduktion. Vedlagte figur illustrerer nogle af de initiativer som ofte kan tages i anvendelse. Andre kan fx være faset modernisering, komponentisering, indkapsling og SOA-ficering. Målet er at reducere omkostningerne så meget, at besparelserne vil kunne finansiere den fremtidige løsning, der koster på den korte bane, tilføjer Klaus Jørgensen. Dette er muligt, fordi Accenture benytter en kombination af lokale og globale ressourcer. Til den del af moderniseringen, der kræver højt specialiseret IT-viden, trækker Accenture på kræfter fra indiske og filipinske medarbejdere. Til den del der kræver kendskab til danske forhold trækkes på de mange nationale medarbejdere. Styrken i Accentures kombination ligger i, at både de lokale og de globale ressourcer har en indgående industrividen, der sikrer, at løsningen tilpasses de særlige branchespecifikke og danske forhold, mens prisen samtidig kan holdes nede via den globale leverancemodel Mange fordele Når moderniseringen er gennemført, vil virksomheden kunne høste en lang række fordele. Ikke mindst når systemet bygger på standardløsninger, som er mere intuitive $ Director Klaus Jørgensen (t.v.) og senior executive Bent Dalager fra Accenture. TCO (Total Cost of Ownership) Investment og ikke kræver samme grad af vedligeholdelse og tilretninger. Standardløsningerne indeholder typisk langt lettere produktkonfigurering, administration og internetbrug. Også myndighedsrapporteringen bliver hurtigere, fordi der ikke er behov for en stor manuel proces på toppen af de data som systemet giver. Dette frigiver ressourcer til udvikling af nye produkter. Modsat de egenudviklede systemer indebærer standardløsninger, at mange personer uden for organisationen vil være i stand til at arbejde på systemet. Dermed er virksomheden ikke kapacitetsbegrænset som i dag. Dette kan bl.a. være en fordel i perioder, hvor der er brug for ekstra kapacitet til udvikling af nye services, produkter mv. Disse ressourcer kan i så fald hentes eksternt i det omfang, der er behov for det, anfører Bent Dalager. *kilde: Gartner: Agenda for P&C and Life Insurance 2012 Time Illustrative only Legacy System Lift & Drop Technical Lift & Drop Workforce New Standard System Figuren viser de basale omkostningsprofiler for henholdsvis vedligeholdelse af ældre systemer (legacy systems), en teknisk lift&drop fra mainframe til serverbaseret (technical) samt en lift&drop til offshore (workforce). Alle disse har samme grundlæggende TCO-profil, men ved at skifte til en billigere driftsplatform eller til offshore kan grundprisen sænkes. Samtidig stiger den lidt mindre på sigt. Den nederste profil er ved udskiftning til standardsystem. TCO en vil da være stabilt lav i hele den sammenlignelige årrække (men stiger naturligvis på lang sigt). Investeringen er indregnet i TCO en, men er angivet ved de stiplede linier for at vise de initielle investeringer. Bemærk at den hurtigste effekt opnås ved lift&drop-workforce. Alle linier er blot illustrative, idet de reelle profiler er afhængigt af forholdene hos den enkelte finansielle virksomhed.

18 18 Erhvervspræsentation NextMedia Best for business best for all FDC har sat turbo på udviklingen af IT-løsninger, som skræller ind til kernen af forsikringsselskabernes behov og derfra leverer sofi stikerede løsninger, som styrker hele forretningen. Således har FDC både den solide erfaring og den nyskabende kraft, der skal til for at få brugernes potentiale til at udfolde sig og få innovation og økonomi til at spille sammen. En ægte vinderkurs FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen, og det er en styrkeposition, som FDC ikke giver slip på. Tværtimod. Visionen lyder: Best for Business. Ethvert tiltag prioriteres ud fra forretningens behov og giver forsikrings- og pensionsselskaber det rette IT-mæssige fundament til at fastholde en vinderkurs. De ambitiøse FDC-brugere er allerede på vej. Det drejer sig ikke mindst om en omkostnings-effektiv stordrift. Og FDC ved, hvad det handler om, fordi FDC selv blev oprettet af forsikringsselskaber og født til IT-udvikling selv om det dengang hed edb. Se FDC er den eneste FDC står helt unikt med sin forretningsmodel Fællesløsningen (F2100), som tillige har en mere individuel lillebror Specialløsningen. Begge modeller sikrer kendte omkostninger. Adm. direktør i FDC, Birgitte Hass understreger: Hvis man ser på, hvad der er bedst for forretningen, så er der kun ét svar: Stordrift baseret på Software as a Service (SaaS). Adm. direktør i FDC, Birgitte Hass. Fællesløsningens styrke er ikke mindst, at det er en top-tunet forsikringsmotor med kun èn kildekode. Der er sikkerhed for innovation, og der er stordriftsfordele og fælles udvikling. Ved Specialløsningen (Application Management) kan FDC overtage udvikling og drift af kundens eget system, som samtidig sikres videreudvikling og stordrift. Eller FDC kan udvikle en separat løsning med udgangspunkt i strukturen for F2100. Se Så enkelt kan det gøres FDC s fællesløsning F2100 Liv & Pension understøtter alle former for livs- og pensionsforsikring uanset hvor komplicerede de er. Der er også her tale om SaaS. Der er satset på stor fleksibilitet og nemt overblik. Det hele er med, så det er hurtigt og enkelt for medarbejderen at arbejde med, og der er automatiserede processer i rigt mål. Samtidig er F2100 Liv & Pension en rigtig regnedreng, som håndterer alle former for beregninger og videreintegrerer dem. Til brug for selskabernes egne kunder er der også en selvbetjeningsløsning på nettet. Her kan slutbrugeren se sine pensionsoplysninger og den aktuelle status på sin pensionsordning og livsforsikring. i Se FDC A/S Lautrupvang 3A, DK-2750 Ballerup Telefon: info@fdc.dk Bare utrolig effektivt Også F2100 Skade & Helse fællesløsningen er en komplet IT-løsning baseret på SaaS. Her understøttes alle former for skade- og helseforsikring. Det er markedets mest omfattende og fleksible løsning, og den er utrolig effektiv. Systemet giver medarbejderen et hurtigt overblik over kunden, og der er lagt vægt på en effektiv sagsstyring. Forsikringsselskabet kan selv oprette nye innovative forsikringsprodukter eller tilpasse eksisterende forsikringsprodukter til et skiftende marked. For forsikringstagerne åbner løsningen for, at de selv kan klare tegning af forsikring, ændring og skadesanmeldelser via en selvbetjeningsløsning. Se

19 NextMedia Erhvervspræsentation 19 Softwareløsninger til forsikringsbranchen: Ny teknologi og forskning hjælper selskaberne med at møde stigende krav Rapporteringskrav, øget levetid og kunders forventninger om stadigt mere avancerede produkter stiller liv-, pensions- og skadeselskabernes beregnings- og administrationssystemer på en skarp prøve. Softwarefirmaet Edlund A/S har som mål at udvikle produkter, der afhjælper selskabernes store udfordringer. Det handler først og fremmest om løsninger. Sådan lyder det fra adm. direktør Line Find, når hun skal beskrive softwarefirmaet Edlund A/S, der er leverandør til liv-, pensions- og skadebranchen. Og ved et besøg hos firmaet fornemmer man hurtigt, at der ligger vægt bag ordene, når de taler om løsninger. Det er blandt andet to af virksomhedens seneste projekter, Actulus og en standardløsning til skadebranchen, gode eksempler på. Skadeselskaberne parate til standardløsning Edlunds fokus på at skabe løsningsorienterede produkter kommer skadebranchen til gode netop nu. Firmaet har skabt en komplet standardløsning til skadeforsikringsselskaber, der imødekommer selskabernes aktuelle behov for en effektiv administration af den daglige forretning. Skadestandard er en færdigprogrammeret løsning til skadeselskaber, som kan bruges til samtlige gængse privatprodukter og inden for kort tid også til erhvervsprodukter, forklarer projektdirektør for liv og pension hos Edlund Tue Albertsen, der ser løsningen som svaret på et tidstypisk behov i branchen. Ansvaret for udviklingen af standardløsningen varetages i det daglige af projektdirektør for forsikring André Pasbjerg. i Edlund A/S Bjerregårds Sidevej Valby Tlf Salgsdirektør mads.lauridsen@edlund.dk NEM Forsikring er first mover NEM Forsikring var det første selskab, der tog Edlunds standardløsning for skadeforsikring i brug. Løsningen indeholder alle NEM Forsikrings private produkter. Ifølge adm. direktør i Nem Forsikring, Carsten Møller Pedersen, har systemet potentiale til at revolutionere skadeforsikring, som vi kender det. Netop derfor har Nem Forsikring med sin lancering 5. marts bevidst valgt at være first mover. Sandheden er, at forsikringsprodukterne er meget ens, så betjening og pris er afgørende. Vi laver et skabelonsystem, som gør produkterne billigere og skræddersyr betjeningen. Det gør os til Danmarks måske mest effektive forsikringsselskab. Vi har alle sammen knoklet, og fra beslutning til implementering er der kun gået 10 måneder. Det er uhørt hurtigt, og vi har fået den rigtige løsning til den rigtige pris til tiden, udtaler Carsten Møller Pedersen Fremtidssikret beregning Actulus-projektet, der er et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, IT-Universitetet og Edlund, har netop som mål at skabe løsninger, der kan hjælpe livog pensionsbranchen med nogle af deres største udfordringer i disse år. Der arbejdes på at harmonisere regnskabs- og solvensreglerne, men de stadigt mere avancerede produkter hos liv- og pensionsselskaberne kan kun vanskeligt imødekomme de stigende krav. Samtidig står vi over for en øget levealder. Målet med Actulus-projektet er derfor at udvikle en beregningsplatform, der kan hjælpe selskaberne med at klare disse udfordringer, forklarer Line Find. Ideen er at skabe en løsning, der baserer beregningerne på numerisk løsning af systemer af partielle differentialligninger, der beskriver de størrelser som Finanstilsynet, selskaberne og deres kunder har brug for. Løsningen kommer til at indgå i Edlunds rammesystem til liv- og pensionsbranchen. Fakta om Liv.Net Liv.Net er en komplet it-løsning til administration af liv- og pensionspolicer, der bygger på de nyeste teknologier. Løsningen indeholder en konsistent model for policens fremføring over tid, fra modtagelse af første præmie/bidrag, hen over investering i unitlink og/eller gennemsnitsrentedepot, til sidste udbetaling er foretaget og vel at mærke med fuld mulighed for ændringer på historiske datoer tilbage i tid. Løsningen understøtter kendt lovgivning og forretningsprocesser, som eksempelvis: Kunde- og policeadministration Håndtering af aftaler Understøttelse af standardprodukter Modtagelse og behandling af indbetalinger Udbetalingssystem Understøttelse af lovgivning, som eksempelvis PAL Månedlige og årlige udtræk Integration til danske myndigheder Sikkerhed Fakta om Skade.Net Skade.Net er en komplet standardløsning til forsikringsselskaber i Danmark og i Europa, der imødekommer selskabernes behov for en effektiv administration af den daglige forretning. Skade.Net er et moderne standardprodukt i høj kvalitet, der bygger på.net og de nyeste teknologier og samtidig kan tages hurtigt i brug i det enkelte selskab. Løsningen, som integrerer mod alle relevante danske tredjepartssystemer, som f.eks. EDI og DMR, er Web-enablet, og den serviceorienterede arkitektur sikrer, at det er nemt at integrere mod eksisterende systemer. Fakta om Actulus Actulus-projektet er et innovativt samarbejde mellem Københavns Universitet, IT-Universitetet og Edlund. Målet er at udvikle en effektiv software til styring af pensionen samt en beregningsplatform, der imødekommer selskabernes øgede behov. Ideen er at basere beregningerne på numerisk løsning af systemer af partielle differentialligninger, der beskriver de Adm. direktør Line Find, Edlund A/S. Løsningen giver sagsbehandleren et komplet overblik over kundernes forsikringer, skader, tilbud og aftaler samt en evaluering af kundeforholdet. Skade.Net håndterer blandt andet: Håndtering af versionerede aftaler, produkter og tariffer Fleksible skabeloner for gængse produkter Tilbudsgivning Policehåndtering med fuldt kundeoverblik Skadeshåndtering fuldt integreret med policesystemet Ind- og udbetalinger Opkrævning og rykkere Sikkerhed størrelser som finanstilsynet, selskaberne og deres kunder måtte være interesserede i. Beregningerne skal kunne udføres for mange forskellige forsikringsprodukter, hvor både produkter og tilhørende beregningsmodeller udtrykkes i et til formålet udviklet modelleringssprog. Projektet, der løber over 3 ½ år og afsluttes i 2014, har dog allerede nu kastet brugbare resultater af sig.

20 20 Erhvervspræsentation NextMedia Effektivt workflow og højere datakvalitet til individuelle nedskrivninger Skærpede lovkrav til individuelle nedskrivninger stiller pengeinstitutterne overfor en særdeles ressourcekrævende opgave. ITfi rmaet Elektron har nu udviklet et system, som imødekommer kravene og samtidig giver mere sikkerhed og effektivitet til nedskrivningerne. I de sidste 1½ år har IT-firmaet Elektron haft fokus på at udvikle et system til håndtering af individuelle nedskrivninger, som sikrer danske pengeinstitutter en mere effektiv proces, end de har haft adgang til hidtil. Det har resulteret i systemet Elektron Portal Individuelle Nedskrivninger, som kan spare pengeinstitutterne for mange ressourcer. Country Manager hos Elektron Samal Samuelsen forklarer om baggrunden for løsningen. Vi oplever ofte, at pengeinstitutterne de individuelle nedskrivninger. Rent praktisk betyder det, at de i dag typisk skal slå op i mange forskellige systemer og efteri bruger egenudviklede løsninger, der hverken har et indbygget workflow eller er integrerede med kernesystemet til at håndtere Elektron har bl.a. udviklet, vedligeholdt og stået for driften af følgende til finanssektoren: Webbank Rådgivningsportal Kernesystem Regnskabssystem DW/BI-løsninger Ekspeditionssystem For yderligere info kontakt: Samal Samuelsen Tlf samals@elektronit.dk Country Manager hos Elektron Samal Samuelsen. Elektron A/S, Strandgade 91, 4. sal 1401 København K, følgende taste tingene ind i et regneark og bogføre nedskrivningerne manuelt, forklarer Samal Samuelsen. Ud over at være meget ressourcekrævende, indebærer sådanne procedurer risiko for en høj fejlmargin, som Elektron Portal Individuelle Nedskrivninger også søger at imødekomme. Med vores nye system er hele processen omkring nedskrivningerne integreret i ét løbende flow. Sagsbehandleren får al relevant data og information i ét og samme system. Til sidst genereres en slutrapport, som både indeholder en handlingsplan samt de informationer, der er indgået i sagsbehandlingen og vedhæftes som bilag til den endelige bogføring. Dette giver både en betydelig tidsbesparelse og samtidig bedre dokumentationsmuligheder i forbindelse med revision eller besøg fra Finanstilsynet, forklarer Samal Samuelsen. På Færøerne har Elektron været den største leverandør af IT-tjenester til finansvirksomheder gennem mere end 40 år. Nu tilbyder firmaet, med udgangspunkt fra kontoret i København, også sine løsninger til de danske pengeinstitutter. Elektron har specialiseret sig i IT-løsninger til pengeinstitutter, som i forvejen kører på et fælles datacenter. Som IT-leverandør til pengeinstitutter er Elektron underlagt de samme lovgivnings- og branchekrav, som datacentralerne i den danske finanssektor. Erhvervspræsentation NextMedia Vi tilbyder forsikringsselskaberne en tryg vej ind i fremtiden Mantacore markerer sig som den hurtigst voksende leverandør på det nordiske marked med IT systemet FlexSure for skadesforsikring. Gamle IT-systemer, en forsikringsbranche i hastig forandring og nye regulativer har banet vejen for Mantacores ekspansion på det nordiske marked. Kombinationen af et topmoderne, standardiseret forsikringssystem, en solid IT-kompetence og en bred forsikringsviden har ført til, at Mantacore sidste år forøgede sin omsætning med 35 %. Et højt tal, ikke mindst set i lyset af den aktuelle konjunktursituation. Vores IT-system FlexSure har fået en meget positiv modtagelse, siger Finn Oskarsson. FlexSure er et modulopbygget, moderne og web-baseret IT-system, der er udviklet på Microsofts nyeste teknologi, som understøtter alle væsentlige funktioner i et forsikringsselskab. Fra produktudvikling og tilbudsgivning til policeadministration og skadesbehandling. Takket være vores teknologi, SOAarkitektur og funktionalitet kan omkostningerne til integrationer holdes nede, og kunderne kan nemt tilpasse deres arbejdsgange. Ved hjælp af FlexSure modulet, Product Factory, kan man hurtigt og enkelt forandre og lave nye produkter, forretningsregler, samt styre prissætningen gennem distributionskanalerne uden programmering, til understøttelse af nye, spændende forretningsmuligheder. De fleste forsikringsselskaber oplever i dag store begrænsninger på disse områder. Endvidere er høj brugervenlighed væsentligt for Mantacore. Finn Oskarsson, adm. direktør Mantacore. Diskussionspartner Mantacore kan i modsætning til mange andre leverandører påtage sig det fulde ansvar for sine produkter, fra udvikling og salg, til implementering og support, som også kan foregå i samarbejde med Mantacores kompetente partnere, hvis kunden ønsker det. For os handler det ikke kun om at levere en intelligent IT-løsning. Mange af vores medarbejdere har erfaring fra forsikringsbranchen, hvad der er vigtigt for at kunne forstå kundernes forretning og være en seriøs diskussionspartner. For kravene til forsikringsbranchen bliver stadig mere komplekse, og at hele branchen står foran store udfordringer, kan der ikke være nogen tvivl om. Der sker forandringer hele tiden, og selskaberne skal kunne matche markedets krav og tilbyde det rette produkt til den rette pris til rette tid og til det rette kundesegment. Mange selskaber foretrækker at bruge Mantacore løsningen til nye forretningsområder og nye distributionskanaler i stedet for at bygge videre på de gamle ITsystemer med deres høje kompleksitet og risiko. Implementering af nye regelsæt, som fx Solvens II, er en anden aktuel udfordring. Èn af konsekvenserne kan blive, at små virksomheder ikke har råd til at leve op til de nye regler for kapitaldækning, og at de ikke kan opfylde kravene til dokumentation, da de simpelthen ikke kan få den nødvendige information ud af deres gamle IT-systemer. i Mantacore udvikler en virksomhedsdækkende IT-løsning til at holde styr på produkter og forretningsprocesser indenfor skadesforsikring med forsikringsselskaber som hovedkunder. Virksomheden blev grundlagt i 1993 og har i dag kontorer i Stockholm, København og London. FlexSure er et modulbaseret, moderne og fleksibelt web-system baseret på Microsofts nyeste teknologier. Virksomheden har en veletableret kundebase i Norden og sigtet er indstillet på vækst. Mantacore København Tel: Mail: michael.staack@mantacore.com En yderligere konsekvens er det behov som opstår for at effektivisere håndteringen af de produktændringer og processer, som presses frem af Solvens II, og som gamle IT-systemer ikke understøtter. For at klare dette og samtidig leve op til myndighedernes krav om transparens og dokumentation kræves der et moderne forsikringssystem. Med tanke på, at Mantacore tilbyder en af markedets mest moderne, omkostningseffektive og fleksible løsninger, som naturligvis også understøtter Cloud Computing, ser vi positivt på fremtiden.