Stilblade. De grønne Elementer

Transkript

1 Stilblade De grønne Elementer

2 Stilblade - De grønne Elementer Byens grønne elementer - træer, beplantninger, haver og græsarealer - har stor betydning for vores visuelle oplevelse af de forskellige bydeles og boligområders særlige kvaliteter og særpræg. Men beplantning og grønne områder i byen er også med til at trække naturen ind i byen, og i dag viser forskningsresultater at det har stor betydning for menneskers psykiske og fysiske velbefindende. Samtidig er byens grønne elementer en vigtig klimamæssig ressource, som det er vigtigt at indtænke allerede når vi planlægger eller renoverer vores bydele. -Træer og beplantning er fx med til at forbedre et lokalområdes luftkvalitet, og en formindskelse af befæstede arealer i vores haver og indkørsler vil tillade en større mængde af regnvand at nedsive lokalt, dermed vil mindre mængder af regnvand belaste vores ledningssystemer. En bevidst anvendelse af de grønne elementer vil således medvirke til både at give os gode visuelle og sanselige oplevelser i nærområdet. Samtidig vil de tilføre vores byer og bydele æstetiske kvaliteter og fordele for miljøet set ud fra ressourcemæssige betragtninger, hensyn til dyre- og planteliv, regnvandshåndtering mv. Det er intentionen at De grønne stilblade skal give kommende bygherrer og rådgivere inspiration og vejledning om hvorledes bebyggelsers grønne elementer kan understøtte landskabelige såvel som arkitektoniske kvaliteter i vores omgivelser. I tilknytning til dette stilblad findes også Vejledning om kotering, samt Vejledning om succes med planter. Alle dele kan findes på Aalborg kommunes hjemmeside.

3 Stilblad 1 FORHAVER Forhaverne til villaer, dobbelthuse og rækkehuse er boligvejenes facader. Udformningen af forhaverne er, sammen med husenes arkitektoniske stilarter, et kulturhistorisk udtryk. De åbne forhaver (fra 1800-tallet) Villaerne, der oftest var placeret relativt tæt mod vejen, havde en imødekommende og åben forhave med fri indsigt. I skellet mod vejen var en lav hæk eller et lavt hvidmalet træstakit. I forhaverne var der blomstrende prydplanter, græsplæner og enkelte træer. Denne type ses i købstæderne, ældre forstæder, større landsbyer og de tidligst anlagte villaområder. De lukkede forhaver (fra ca ) Haverne har en privat karakter. Skellet mod vejen er klart defineret med de høje hække. Haverne har en stor variation af blomstrene pryd- og frugttræer. De høje hække giver gaderummet et ensartet frodigt præg, og de store træer i haverne har en markant effekt i gadebilledet. Typen er udbredt i byernes ældre villaområder. Grønnegade i Vejgaard i starten af 1900-tallet - de lave hække og stakitter er de rolige rammer om de varierede åbne forhaver. Hækkene er gadens facader hvor de markante træer i haverne rejser sig op som landmarks i kvarteret.

4 De delvist åbne forhaver (fra ca ) Boligerne er synlige fra vejen, mens de private opholdssteder i haverne er skjulte. Skel mod veje er ikke markante, men består typisk af blandede og åbne bevoksninger. Der er stor variation af plantearter, størrelse og stil. Typen er gængse i nyere villaområder. De fortløbende hække giver gaderummet et homogent udtryk. Åbne bevoksninger udgør havens skel mod vej. Smalle flisebelagte kørespor i græsplænen. Græsarealerne binder haverne sammen. Fortov og indkørsel - et mønster i granit og betonfliser. Frostsikre teglklinker i indkørslen.

5 De fælles-regulerede forhaver (fra ca ) Her skal forhaverne, vejtræer og hække i naboskel følge retningslinier angivet af en lokalplan eller byplanvedtægt. F. eks. krav om sammenhængende græsplæne - forhaver uden markering af skel, hække og vejtræer med ensartet højde og en bestemt planteart. Vejene opnår en frodig helhedsvirkning, som giver det enkelte område et selvstændigt udtryk. FORHAVER - ANBEFALINGER Idéen er at forhaverne understøtter husenes arkitektur og at de enkelte boligområder får et frodigt og overordnet ensartet præg. Det anbefales at fornyelse af de enkelte forhaver tilpasses de kendetegn, som er gældende for de tre førstnævnte havetyper, og at bestemmelserne ved de fælles-regulerede forhaver respekteres. På veje, hvor der forekommer forskellige havetyper tilrådes, at der vælges én fælles havetype. Fælles for alle forhaverne er ønsket om et frodigt udtryk: det kan ikke anbefales at mure, faste hegn og stengærder i skel mod vej. Ligeledes kan forhaver domineret af asfalt, perlegrus, flis eller betonsten frarådes. Det golde udtryk er fremmed for vores havekultur, og betonsten og asfalt, kan af hensyn til nedsivning af regn -vand, ikke anbefales. De tilbageskårede piletræer har en skulpturel effekt. Kravet om grønne hække mod vej giver villaområdet et frodigt udtryk. Stakitterne er oftest udført af hvidmalede lodrette træstave. Hækkene skaber en markant grøn facade mod vej. Grusbelagt indkørsel.

6 FLERE GODE EKSEMPLER: En villavej med frodige, delvis åbne forhaver. En enkel forhave med græs og granitstensbelægning. En enkel grøn forhave med markante træer. Villaområdernes regler om græsrabatter og hække skaber et markant grønt udtryk. Indkørsel med græsarmeringssten. Villaområdernes regler om græsrabatter og hække skaber et markant grønt udtryk. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tekst og fotos: Erik Iversen Tlf Layout: Steffen Møller Christensen 2010

7 Stilblad 2 FRIAREALER VED BOLIGBEBYGGELSER Større boligbebyggelser som rækkehuse, klyngehuse, tæt-lav bebyggelser og etageboliger med betydelige friarealer er resultater af efterkrigstidens velfærdsidealer. Bebyggelserne har både ankomst-arealer med en privat karakter og åbne friarealer, der kan fremtræde parkagtige og/eller landskabelige. Minimale, men imødekommende, ankomstarealer Bygningerne er skulpturelt placeret i landskabet. Rækkehuse, klyngehuse og tæt-lav bebyggelser Den umiddelbare adgang til terræn er ideen bag de lave bebyggelser, der typisk har mange private småhaver eller terrasser. De grønne indhegninger af de private lodder, giver en fin kontrast til åbne fællesarealer. P-pladsen er en del af bebyggelsens grønne udtryk. Hækkene omkring de private haver skaber rumlige variationer på fællesarealet. Etageboligerne og klyngehusene er placeret langs med dalstrøget.

8 Etageboliger Funktionalismens idéer om fritliggende etageboliger i grønne omgivelser fik medvind i efterkrigstidens etageboligbyggeri. Friarealerne blev indrettet med både intime opholdssteder f.eks, nærlegepladser og åbne arealer med parkagtige eller landskabelige kvaliteter. Bebyggelsens friareal har park-kvaliteter. Det faldende terræn er trukket ind mellem husblokkene. Grønt ankomstareal. Formklippede hække adskiller private terrasser og det åbne friareal. Intimt og frodigt gårdrum. De høje allé-træer skaber rum mellem etageboligerne.

9 De lave hække er dekorativ afskærmning mod vej. FRIAREALER VED BOLIGBEBYGGELSER - ANBEFALINGER De høje træer er fin kontast til den lave bebyggelse. Idéen er at boligbebyggelsernes friarealer har et frodigt udtryk med imødekommende ankomstarealer, varierede opholdsmuligheder i terræn og at bebyggelserne fremtræder med helstøbte kvaliteter i parkagtige og/ eller landskabelige omgivelser. Afsæt i en bevidst terrænregulering er grundlæggende for en succésfuld indpasning i landskabet. Det anbefales ved fornyelse af friarealerne at fastholde det frodige helhedsudtryk, gerne med udendørs opholdsmuligheder i forskellige skalaer og med en kontrastrig beplantning. Parkeringspladser bør være en del af den grønne helhed - med træer, buske, hække. Befæstede arealer kan evt. erstattes af græsarmeringssten. Klyngehuse,-et vildt krat tæt på giver et skovagtigt udtryk. Frugtræer på friarealet. Parkeringsplads skjult bag hækken. Parkering i skovagtige omgivelser. Uformel grusbelægning i klyngehusenes gårdrum.

10 FRIAREALER VED ERHVERVSBYGGERI Siden 1950 erne har der været tradition for at placere erhvervsbyggeri og industrianlæg i grønne parkagtige omgivelser. Forarealerne - arealet mellem bygning og vejskel - er bevoksede med græs eller underplantning evt. suppleret med buske og træer. Arealerne er friholdt for affaldscontainere og vareoplag. Det høje træ er et markant vartegn. FRIAREALER VED ERHVERVSBYGGERI - ANBEFALINGER Idéen er at erhvervsområderne fremtræder frodige og understøtter områdernes landskabelige og arkitektoniske kvaliteter. Allé-træer og hække giver håndværker-kvarteret et grønt udtryk. Virksomheder opfattes positivt, når omgivelserne har et markant grønt udtryk med hække, buske, træer og/eller græsrabatter samt beplantede parkeringsarealer. Forarealer dækket med skærver og flis kan ikke anbefales af hensyn til det æstetiske udtryk, ligesom arealerne bør friholdes for kommerciel udstilling. Virksomhederne har grønne facadearealer. Indbydende grøn baggård ved kontorbygning. Virksomhed og parkeringsplads i parkagtige omgivelser. Teknik- og Miljøforvaltningen teknik.miljoe@aalborg.dk Stigsborg Brygge Nørresundby Tekst og fotos: Erik Iversen Tlf Layout: Steffen Møller Christensen 2010

11 Stilblad 3 VEJE OG STIER Idéen er at veje og stier enkeltvis fremstår frodige og karakterfulde og at deres udformning med grønne elementer og forskellige typer belægninger understøtter de landskabelige træk og/eller bebyggelsernes arkitektoniske kvaliteter. Allé-træer Interessen for beplantning af vejsiderne med træer - allé-træer - slog igennem i slutningen af 1800-tallet, da byerne blev større og tættere. I den tætte by skabte træerne både en grøn kontrast til bygningerne og forstærkede den rumlige oplevelse af gaderne. På de åbne strækninger markerede træerne effektfuldt trafikvejenes spor i landskabet. I bolig- og erhvervsområder er allé-træerne en del af de enkelte kvarterers særpræg. Boulevarden i Aalborg med allé-træer i starten af 1900-tallet. Beplantningen i vejsiderne er komponeret som en skovlysning. Allétræerne markerer vejens trace i landskabet. Hække - der følger vejens trace, er et karakterfuldt element, der fremhæver vejforløbet og terrænnet og giver gaden en rolig facade. Hækkene understreger vejens svage krumning. Den lave hæk i højre side markerer både terræn og vej.

12 Træet er en del af gaderummets facade. Træernes blade filtrerer sollyset. Solitære træer med en betydelig størrelse får ofte virkning som landmarks, der giver de mindre gaderum identitet og variation på de længere strækninger. Belægninger er en væsentlig del af stier og vejes visuelle udtryk. Overfladerne af asfalt, beton, fliser, grus eller græs skaber mangfoldighed og afslører den trafikmæssige status; fra trafikerede veje, gader med kørebaner og fortove til de smalle boligveje med græsrabatter, frem til nedtrampede stier i rekreative områder varierer udtrykket fra det offentlige til det mere private og uformelle. Stierne er uformelle, oplevelsesrige og øger tilgængeligheden i boligområderne. Boligvej med græsrabatter. Grusvej.

13 Ensartede, opstammede allé-træer med nogenlunde vækstforhold. Allé-træerne står tæt. VEJE OG STIER - ANBEFALINGER Allé-træer - vejene opnår et markant udtryk, når træerne står regelmæssigt, og når de har en ensartet størrelse. Et større udvalg af egnede allé-træer giver mulighed for unikke variationer. Gode vækstbetingelser er et must for allé-træerne. (jf. vejledning om succes med planter ). De fortløbende hække - langs vejene bør ikke afbrydes af trådhegn, gitre, stakitter eller plankeværker - det svækker helhedsindtrykket. Hækkene kan være løvfædende eller stedsegrønne, men hække med både løvfældende og stedsegrønne plantearter vil have en urolig virkning. De udvoksede solitære træer kræver både tid og plads. Belægninger - det anbefales generelt at minimere omfanget af befæstede arealer - asfalt, beton og fliser - af hensyn til regnvandets nedsivning. Allé-træerne deler vej og fortov op i to rum. Den klippede hæk rammer vejen ind.

14 FLERE GODE EKSEMPLER: Den lave hæk i venstre side markerer vejens forløb i terrænnet. Solitære træer med monumentale virkninger i gaderummet. To træer - i hver side af vejen - forøger gaderummets perspektiviske virkning Solitære træer med monumentale virkninger i gaderummet. Markant perspektivisk virkning. Sti ved aftenstid. Teknik- og Miljøforvaltningen teknik.miljoe@aalborg.dk Stigsborg Brygge Nørresundby Tekst og fotos: Erik Iversen Tlf Layout: Steffen Møller Christensen 2010