Læremidler i didaktisk sammenhæng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læremidler i didaktisk sammenhæng"

Transkript

1 Læremidler i didaktisk sammenhæng En antologi Redigeret af Flemming B. Olsen Gymnasiepædagogik Nr

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 61 Januar, 2007 Serieredaktør: Erik Damberg (IFPR/DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri Oplag: 400 ISSN: ISBN:

3 Indhold Indledning... 5 Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering Kirsten Drotner Digitale didaktiske læremidler bidrag til en læremiddeltypologi Jens Jørgen Hansen Lærebogen en strukturerende ressource eller en spændetrøje Flemming B. Olsen Når elever sætter politik i spil om læringsspil og scenariekompetence i undervisningen Thorkild Hanghøj Elevers brug af læremidler i dansk Marie Falkesgaard Slot Fra massekommunikation til multimodalitet overvejelser om fortid og fremtid for danskfagets mediepædagogik Nikolaj Frydensbjerg Elf Magtens Billeder også et læremiddel Flemming B. Olsen

4 4 Indledning Indhold Den læsbare matematikbog med mange tilgange Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Om valg af undervisningsmaterialer til fremmedsprogsundervisningen Nanna Bjargum bud på den gode lærebog i samfundsfag Benny Jacobsen

5 Indledning Foreliggende nummer af Gymnasiepædagogik er en antologi om læremidlers funktion i en didaktisk sammenhæng. Det er med andre ord læremidlernes anvendelse i en skolesammenhæng, der er indholdet i bidragene. Der er flere grunde til, i en periode med uddannelsesreformer, at rette blikket på læremidlers anvendelse, og mange af begrundelserne vil man kunne læse i flere af antologiens bidrag, hvorfor vi ikke her i indledningen vil gennemgå dem i et større omfang. Men vi vil dog alligevel fremhæve to væsentlig begrundelser. Den første er, at da læremidler knytter sig til arbejdsmetoder og arbejdsmetoder er et kernepunkt i gymnasiereformen og i den didaktiske debat, bliver spørgsmål til læremidlers anvendelse en del af de grundlagsspørgsmål man må stille som led i reformarbejdet. Som den anden begrundelse vil vi fremhæve, at da anvendelsen af it som læremiddel aktualiserer undersøgelser af, hvilken didaktisk rolle forskellige former for læremidler har og skal have i fremtiden, stilles der spørgsmål til både hvad mere traditionelle læremidler som lærebøger skal bruges til i fremtidens undervisning og hvad digitale læremidler skal bruges til. Man kan sige, at spørgsmålene inviterer til et svar på, hvad de forskellige læremidler kan hver for sig og på, hvordan samspillet mellem de forskellige læremidler kan stimulere elevernes læringsproces og være udbytterige for deres kompetenceudvikling. Interessen for læremidler eksisterer i mange fora: forlag, undervisere, elever, forfattere, it-udviklere, amtscentre, CVU er, sciencecentre, museer og forskellige forskningsmiljøer på universiteterne. Hver især har personer i disse fora mange forskellige og forskelligartede udgangspunkter for interessen. Vi har bedt nogle personer

6 6 Indledning fra forskellige fora om at bidrage med artikler til dette nummer. Dermed er der mange optikker, som skal give en bred tilgang til samme felt, hvorved læremidlers mange facetter bliver beskrevet. Et sådan kalejdoskopisk blik på samme emne giver naturligvis fordele og ulemper for læserne af antologien. Fordelene kan være at man som læser får de mange forskellige syn på emnet præsenteret med det sprog der anvendes i foraet og de problemstillinger som har opmærksomhed her. Ulempen er først og fremmest at den store forskellighed i sprog og abstraktionsniveau kan resultere i en»ujævn«antologi, hvilket kan skabe forvirring om feltet frem for overblik. Antologiens mangeartede beskrivelser af feltet svarer til den»destabilitet«, som netop råder i feltet, og det at skabe mening og danne overblik bliver i god konstruktivistisk forstand lagt over på den læsendes skulder. At man betegner læremiddelbegrebet som»destabilt«kan forklares med, at der er mange begreber i spil: læringsressource, læremiddel, undervisningsmateriale, artefakter, multimodalitet. De begreber, der anvendes i antologiens artikler, er ikke i alle tilfælde forklaret lige meget og er ej heller relateret til de andre artiklers begrebsbrug. Sådan må det jo netop være i en dekonstruktionsperiode, hvor fænomener ændrer funktion, indgår i ændrede kontekster og får ændrede formidlingsmæssige funktioner. Som man kan læse, er der tale om en»rekontekstualisering«og»remediering«af læremidlerne. Når det er sagt, så skal det også siges, at på trods af forskellighederne er der også ting der knytter artiklerne sammen. Først og fremmest er det den teoretiske tilgang til at forstå læremidler. Som overordnet teoretisk ramme benytter mange af bidragene det sociokulturelle perspektiv på læring og dermed også til at forstå læremidler. Der er mange gode grunde til, at dette perspektiv tilbyder nutidige forståelser af læremiddelfeltet. Det kan nævnes, at det sociokulturelle perspektiv giver mange analytiske tilgange til at se læremidler som medier og som artefakter og dermed til at se læremidler som et redskab som formidler mellem en ydre og en indre virkelighed. Tilgangen kan også rumme et blik på læremidler som kommunikation, herunder kommunikationsmedier, sprog og tegn, hvilket giver analytiske tilgange som rækker over et bredt felt af fag og analysetraditioner.

7 Indledning 7 Emnet relationen mellem læremidler og didaktikken rummer en fare for uafklarethed om didaktikken: Er der tale om almendidaktik eller fagdidaktik? Hvilken didaktikforståelse er der tale om? Antologiens artikler har ikke én gennemgående forståelse af didaktikbegrebet begrebet bliver håndteret pluralistisk og pragmatisk, alt efter de enkelte bidrag. Princippet for antologiens opbygning er, at artiklerne med størst teoretisk rettethed er anbragt i begyndelsen og at de mest praksisrettede er anbragt i slutningen. Det er vores håb, at denne opbygning giver større mulighed for at få indtryk af læremiddelfeltet ved at læse de mere overordnede artikler først og dernæst at få eksempler på praksis, med den teoretiske ramme som udgangspunkt. Formålet med nummeret er dobbelt. På den ene side vil vi gøre status og videregive en indsigt i en viden som forskellige centrale personer har opnået igennem deres forskning eller praktiske beskæftigelse med læremidler. På den anden side vil vi med nummeret også bidrage til en øget fokusering på læremidler som et væsentligt element i de didaktiske refleksioner. Antologien lægger ud med to overordnede artikler, som skaber en teoretisk ramme for læremiddelforståelsen i de øvrige artikler. Kirsten Drotner tager i artiklen Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering udgangspunkt i den samfundsmæssige overgang til et såkaldt medialiseret samfund. Fordi flere læremidler i dag er teknologiske kommunikationsmedier har vi i dag brug for mere præcise definitioner af hvad læremidler er, hvordan de kommunikerer i forskellige sammenhænge og med hvilke formål. Den nye samfundsform stiller krav til børn og unge om at besidde mange andre kompetencer end tidligere digitale kompetencer, eller multimodale kompetencer. Læremidler kan i den sammenhæng ses som et vigtigt middel til at transformere de overordnede samfundsmæssige krav til den faglige praksis i skolen. Læremidlerne får dermed nye roller, hvorfor det vil være nyttigt at omdefinere læremiddelbegrebet, og begrebet læringsressourcer kan være et bud på et sådant overordnet begreb. Drotner breder definitionen af læremidler ud til at omfatte relationen mellem teknologi, læringskontekst og

8 8 Indledning læringsmål, og læremidler er medier i denne relation. Medieringen sker igennem en tegnbaseret kommunikation ved hjælp af særlige medieteknologiske og ikke mindst digitale medier. De digitale medier medvirker også til at vi må revurdere vores forståelse af læring og her har ændringen medført at man fra at betragte læring som en individuel evne ser læring som en sociokulturel proces og noget som berører det hele menneske. Med udgangspunkt i de digitale medier pointerer Jens Jørgen Hansen i artiklen Digitale didaktiske læremidler bidrag til en læremiddeltypologi at der i de senere år er sket en remediering og redefinering af lærebogen. Artiklen diskuterer digitale læremidler i en læringsteoretisk ramme og ser læremidler som medier i en undervisningspraksis. Brugen af digitale læremidler vil få en række konsekvenser for bl.a. læringsrum, arbejdsformer og sidst men ikke mindst bliver den traditionelle didaktiske tænkning udfordret. I artiklen bliver forskellene på den traditionelle lærebog og de digitale læremidler trukket op og der skelnes mellem didaktiske og kontekstuelle læremidler. Digitale medier adskiller sig fra bogen og fremhæver brugerens valgfrie tilgang til information med konsekvens for den kognitive organisationsproces og brugeren bliver medskabende og udforskende, fokuserede og fysiske iagttagelse. Digitale medier er udover at være repræsentation af information også redskaber. Det har konsekvenser for læsehandlingen som bliver genskabelse og udvælgelse af tekster. Artiklen fremhæver hvordan læringsobjekterne i digitale læremidler kan være lagrede i en databaseplatform. Det digitale»skolebibliotek«er et eksempel på en sådan databaseplatform. Ved at betragte læremidler som medier i den pædagogiske kommunikation, et medie i undervisningen, får læremidlers læringssyn konsekvenser for undervisningen og for elevers læring. Med de digitale læremidler åbnes for nye læringsveje for den lærende på bl.a. tre punkter: eleven bliver medskaber, eleven bliver redaktør og eleven bliver producent. Artiklen rejser spørgsmålet om de nye læringsveje vil resultere i at læremidlerne mister de funktioner som kendetegner de traditionelle læremidler. Flemming B. Olsen undersøger i artiklen Lærebogen en strukturerende ressource eller en spændetrøje? hvordan eleverne i gymnasiet oplever

9 Indledning 9 arbejdet med lærebøger: Er lærebøger en ressource for læringen eller en spændetrøje? Artiklen ser lærebogen traditionelt som en tekst i en specifik skolekontekst. Ved at anlægge et sociokulturelt perspektiv betegnes lærebøger som artefakter som indeholder flere forskellige aspekter af viden. I forlængelse af beskrivelse af viden introduceres begrebet strukturerende ressource, som bliver betragtet som lærebogens grundlæggende funktion. Artiklen lader eleverne tale igennem citater fra interviews, og på grundlag af citaterne tolkes elevers syn på lærebøgers muligheder og begrænsninger. Thorkild Hanghøj indleder sin artikel Når elever sætter politik i spil om læringsspil og scenariekompetence i undervisningen med en beskrivelse af det læringsspil i samfundsfag som er det empiriske grundlag for hans Ph.D. projekt. Herunder definerer artiklen begrebet scenariekompetence. Hanghøjs projekt er at beskrive den måde eleverne sætter politik i spil og ikke en undersøgelse af effekten af læringsspil. Beskrivelsen er opdelt i temaerne, 1. lærerens rolle, 2. spilbaseret engagement, 3. politikernes performance, 4. det taktiske spil, 5. spilbaseret refleksion. En af konklusionerne er at læringsspil kan bane vejen for mere praksisnære refleksioner over komplekse faglige sammenhænge, hvorfor artiklen foreslår at læringsspil får en større opmærksomhed både som læringsressource og arbejdsform. Marie Falkesgaard Slot tager i artiklen Elevers brug af læremidler i dansk fat på tekstkompetencebegrebet i tilknytning til læremidler. Artiklen skelner mellem på den ene side læremidler og læringsressourcer og på den anden side mellem tekstbøger og digitale læremidler. Forskellen på læremidler og læringsressourcer er spørgsmålet om formålet med materialet: Er det forlag der har produceret materialet til undervisningsbrug? Eller er det et materiale der ikke er produceret med undervisning for øje, men som kan inddrages og anvendes i undervisningen? Artiklens teoretiske position er inspireret af den socialsemiotiske retning med det analytiske kernebegreb»multimodalitet«, hvilket indebærer at fokus er på sociale og kulturelle processer. Med»multimodalitet«forsøger Falkesgaard Slot at undersøge hvilken betydning forskellige modaliteter har for elevernes udvikling af tekstkompetence. Fokus i artiklen er således mødet

10 10 Indledning mellem læremidler og elever. Artiklen beskriver undersøgelsen i to cases. I den første case diskuteres muligheder og begrænsninger for samspillet mellem forskellige læremidler og læringsressourcer i relation til elevernes udvikling af tekstkompetence ved at anvende filmen Switching. Filmen er interaktiv idet seerne kan vælge fokus, struktur, plot, hovedpersoner m.m. Artiklen har bud på læringspotentiale i forskellige læremidler og læringsressourcer for at opnå tekstkompetence, ikke mindst i kombinationen mellem forskellige læremidler og læringsressourcer og understreger kontekstens betydning for hvordan læremidler bruges. I artiklen Fra massekommunikation til multimodalitet overvejelser om fortid og fremtid for danskfagets mediepædagogik tager Nikolaj Frydensbjerg Elf fat på, som titlen siger, en diskussion om medieundervisningens fortid og fremtid. Artiklen opfatter mediepædagogik som både undervisning om medier og undervisning med medier og kobler læremidlernes forskellige tegntyper: tekst, billeder og lyd med den interaktivitet der kan være forbundet med medieanvendelsen. Artiklen peger på at gymnasiereformen har været med til at ændre ved mediepædagogikkens position, og Elf hævder at der ikke er kommet gang i medieundervisningen. En væsentlig grund er fraværet af evaluering af medieundervisningen, for hvis man vil ændre på et fags undervisningspraksis, skal man ændre på dets obligatoriske evalueringsformer. En anden grund er danskfagets traditionelle rolle, og artiklen pointerer at man må gentænke medieundervisningen ud fra tre udviklinger: medieudviklingen, den fagdidaktiske udvikling og unges mediebrug. Med kompetencetænkningens indtog i undervisningen og dermed som grundlag for at tænke fagenes didaktik er elevernes aktive læring kommet i fokus i modsætning til en ensidig stof-orientering, hvilket påvirker undervisningspraksis. Danskfagets mediepædagogik kan tænkes anderledes ud fra en kompetencetilgang. Men der er ikke konsensus om danskfagets didaktik, og faget er splittet og har svært ved at finde sin identitet. Artiklen giver et bud på et skelet til en danskdidaktik og diskuterer problemer med en integration af medier som læremiddel og elevernes mediekompetencer. Med udgangspunkt i unges medieforbrug konkluderer artiklen at medierne gennemvæver børn og unges liv og påvirker fundamentalt deres måde bl.a. at lære og vide på. Et væsentligt

11 Indledning 11 spørgsmål er om undervisningen skal inddrage unges medieerfaringer fra det uformelle læringsmiljø. For at få svar på spørgsmålet må der, iflg. artiklen, være en stærkere forbindelse mellem forskningen og undervisningen af de unge for at få et indblik i, hvad eleverne rent faktisk gør og tænker om medieundervisning. I artiklen Magtens Billeder også et læremiddel beskriver Flemming B. Olsen hvordan en dokumentarserie fra TV er blevet brugt i gymnasieundervisningen og hvad elever og lærere syntes om anvendelsen. Anvendelsen af»magtens Billeder«som et digitalt læremiddel sammenlignes med lærebogens generelle funktion som det udprægede tekstlige læremiddel. Ved hjælp af citater fra elever og lærere gennemgår artiklen de didaktiske fordele ved at anvende et digitalt læremiddel og hvori den konkrete styrke består. Artiklen er dermed praksisnær i forhold til en bestemt undervisningssituation og kontekst. I artiklen Den læsbare matematikbog med mange tilgange gennemgår Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen de didaktiske principper og processen i fremstillingen af et moderne undervisningsmateriale til gymnasiets og hf s matematikundervisning. Reformerne i ungdomsuddannelserne stiller krav til at nytænke lærebogen i matematik, og artiklen problematiserer den didaktiske tilgang som har præget den traditionelle lærebog i matematik. Det pointeres, at der ikke nødvendigvis behøver at være overensstemmelse mellem et emnes struktur og den struktur man rent læringsmæssigt skal tænke stoffet: ex. ved at tage et praktisk udgangspunkt for derefter at bygge teorien»ovenpå«. Et andet princip er elevernes selvstændige og individuelle læring, hvor undervisningsmaterialets hjemmeside, bliver en central del af materialet. Hjemmesiden har bl.a. mulighed for at skabe større dynamik. Artiklen peger på at der er forbundet mange både dyre og tekniske vanskeligheder at konstruere en hjemmeside til matematikundervisningen, samt påpeger det store og tidskrævende arbejde det er at skabe et nyt undervisningsmateriale. Nanna Bjargum diskuterer i sin artikel Om valg af undervisningsmaterialer til fremmessprogsundervisningen sammenhængen i fremmedsprogsdidaktikkens undervisningsmetoder, sprogtilegnelsessyn og

12 12 Indledning undervisningsmaterialer. Bjargums synspunkt er at sprogsynet bør have konsekvenser for såvel undervisningsmaterialet som undervisningen. Således skelner meget af undervisningsmaterialet ikke imellem grammatikken som produkt (sprogets formsystem), som proces (sproglige formers anvendelse i en kommunikativ sammenhæng) og som færdighed (evnen til at se sammenhæng mellem form og betydning). Den manglende adskillelse i materialets sprogsyn har konsekvenser for sprogtilegnelsessyn og læringssyn. Forskningen har vist at grammatikken bedst læres som elevens egen videnstilegnelse i en kontekst, altså som proces og færdighed, eleverne skal konstruere deres egen viden. Meget materiale foregiver at være kommunikativt, men er bygget op om enkeltelementer i grammatikken. Det er Bargums opfattelse at kriterierne for valg af undervisningsmateriale, i prioriteret rækkefølge, er: 1. sproglig og indholdsmæssig sværhedsgrad, 2. temaerne, 3. lødighed (måde hvorpå grupper, institutioner osv. fremstilles på), 4. formidling af temaerne. Artiklen efterlyser konkluderende et større samarbejde mellem gymnasielærerne og teoretikerne på universiteterne, og ser da også tegn på en sådan udvikling frem mod en større sammenhæng mellem det teoretiske grundlag for læremidler og den praktiske anvendelse. Benny Jacobsen giver 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag. Med mange lærebøger bag sig bygger artiklen på forfatterens erfaringer fra arbejdet med bøgerne. Det første aspekt er grundlaget for produktionen: markedsvilkår, lærebogsforfatteres baggrund og målgruppen. Det andet aspekt er de 10 bud på den gode lærebog. Som baggrund for disse bud ligger nogle problemstillinger: Hvordan kan det induktive princip gennemføres i lærebogens rammer, og vil det være hensigtsmæssigt at indføre det induktive princip for organiseringen af lærebogen? Hvordan medvirker lærebogen til fagets fornyelse? Hvordan reducerer lærebogsforfattere kompleksiteten i et emne og dermed giver overblik over emnet? Skal lærebøgerne behandle emnet mere problematiserende? Hvordan indbygges en progression i lærebogen. Hvilken sammenhæng og funktion skal der være mellem lærebogens enkelte elementer? Hvilken funktion har lærebogen i undervisningspraksis? Det er ikke spørgsmål artiklen stiller, men svarene gives af Benny Jacobsen i de 10 bud på en god lærebog.

13 Indledning 13 Opsummerende kan vi konstatere at der er flere dimensioner i at beskæftige sig med læremidler i didaktisk sammenhæng. Den ene dimension er teoretisk og er optaget af at udrede begreberne og dermed bidrage til at skabe en større konsensus for forståelsen af de ellers så destabiliserede begreber. Et gennemgående træk er at læremidler betragtes som medier i en skolekontekstuel kommunikation, hvor flere og andre ressourcer i stigende grad bliver anvendt i denne mediering. Medier muliggør en pædagogisk kommunikation, medier muliggør forskellige former for interaktion.. Designet har betydning for kommunikationen i undervisningen. De forskellige design skrift, tale eller digitalt materiale har forskelligt potentiale i undervisningens kommunikation. Forskerne fokuserer forskelligt og distinktionen i begrebsafklaringerne har baggrund i, hvilken vej de vælger at beskæftige sig med læremidlerne som medier i skolekontekstens kommunikation. For når man har konstateret at de forskellige læremidler har forskellige læringspotentialer, så kan én vej være at forfølge mediets muligheder ved at se på de tegn (modalitet) der er knyttet til medierne og én anden vej er at følge den kontekst som mediet er et kommunikationsredskab i, og se på hvordan mediet virker i konteksten. Læringsbegrebet vil være til diskussion begge veje, fordi forandringen i retning af kompetenceudvikling sætter en ny dagsorden med hensyn til at se på hvilke medier der kan formidle kompetenceudviklingen, og dermed læringen. En vinkel er at se på hvordan de uformelle læringsprocesser kan inddrages i den formelle læringskontekst. En anden vinkel er at se på, hvordan de allerede kontekstindlejrede læremidler kan remedieres og rekontekstualiseres, så læringspotentialerne kan udnyttes. En tredje vinkel er at se på hvordan arbejdet med læremidler indgår i elevernes hverdagsliv og i læringsrum, hvor der stilles mange og forskelligartede krav til eleverne. Her er det relationen mellem læremidlet og eleven der er i fokus. Alle veje får altså konsekvenser for den didaktiske håndtering af læremidler. En anden dimension i at beskæftige sig med læremidler er en fagdidaktisk og praksisnær interesse i at udforme et læremiddel som kan leve op til intentioner, der er nært knyttet til undervisningsfunktionen. Her er det fagdidaktikere og praktiserende undervisere der medvirker til produktionen af læremidlerne. En gennemgående

14 14 Indledning tendens for dem er at de forsøger at formidle læreplanens mål ved hjælp af læremidlet. Selv om intentionerne er der støder produktionen af nye (og anderledes) læremidler på vanskeligheder i produktionen og begrænsninger i brugen. Hvis læremidlernes funktion bl.a. er at forny et fag vil læremidlerne have begrænsede muligheder for at medvirke til en sådan fornyelse. En anden gennemgående tendens er, at selvom ønsket er der, er det vanskeligt at bryde med den traditionelle lærebog, som bl.a. er kendetegnet ved sin autoritative vidensformidling og dermed reduceres lærebogens funktion som grundlag for en konstruktivistisk forståelse af læring. Tilbage står så om de digitale læremidler kan tilgodese den del af læremidlernes funktion.

15 Kirsten Drotner Fra skolebog til læringsressource: Didaktikkens medialisering Da almuens børn kom i skole i begyndelsen af 1800-tallet, skulle de lære at læse, skrive og regne, så de kunne gengive en kendt tekst eller tabel. I løbet af anden halvdel af forrige århundrede skiftede kravene til eleverne: de skulle nu også kunne skrive nye tekster, og de skulle kunne sammenligne og forholde sig til flere forskellige tekster og genstande. I dag gælder disse krav stadig, men samtidig lægger skolen mere vægt på, at eleverne skal kunne overføre deres kundskaber til andre områder man taler om kompetencer og de skal også selv kunne anvende andre udtryksformer end objekter og trykte tekster fx IKT. Det dygtige almuebarn ville i dag blive anset for at være funktionel analfabet (Resnick & Resnick 1977). Ændrede kompetencekrav Internationalt har man vel ikke i hundrede år haft så intensive diskussioner af uddannelse som i dag. Hvem, der skal uddannes til hvad, og hvordan det skal ske, er emner, der ikke kun er forbeholdt debat i særlige skolemiljøer. Denne brede interesse skyldes flere forhold. I et dynamisk samfund skifter kravene hastigt til, hvad befolkningerne skal kunne for at kunne overleve og leve godt. Det er netop grunden til, at almuebarnet i dag ville have vanskeligt ved at klare sig. Og i et og mere og mere globaliseret samfund skifter de krav ikke blot lokalt, de konkurrerer ofte internationalt: hvis indere kan sætte en dansk ugeavis op billigere og bedre end danskere, ja så bliver ugeavisen ikke sat op herhjemme. Dette eksempel viser også, at nutidens ændrede samfundskrav til, hvad en befolkning skal kunne, i høj grad skyldes, at alle samfund

16 16 Kirsten Drotner præges mere og mere af, hvad man kan kalde immateriel produktion: stadig flere arbejder med service, handel og kommunikation, ikke med material produktion som at dyrke afgrøder eller bygge biler. Og den immaterielle produktion baseres ofte på nye, transnationale medier som internet, pc, mobiltelefon og satellit-tv. Fordi inderens opsætning af gratisavisen kan sendes hurtigt og billigt til Danmark via internettet, kan avisen godt produceres i Indien, men trykkes og læses herhjemme. Vi lever i et medialiseret samfund, der er grundlæggende for stigningen i immateriel produktion. Af disse og sikkert flere andre grunde er det derfor i dag ikke længere nok at kunne bearbejde genstande eller at kunne skrive, læse og regne; det er heller ikke længere nok at kunne forholde sig til trykte tekster og tabeller, hvad enten de er kendte eller nye skønt disse kompetencer stadig er centrale. I dag må børn og unge også besidde mange andre kompetencer, men hvilke? Og hvordan kan disse kompetencer læres? At disse spørgsmål i dag debatteres så ivrigt i så mange kredse og gives så mange svar, er i sig selv et tegn på, at spørgsmålene er helt centrale for mange samfunds fremtid. Kravene til, hvad man samfundsmæssigt mener, elever skal lære, ændrer sig altså i disse år ikke blot kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal kunne noget andet). Det er didaktikkens væsentlige og vanskelige opgave at transformere disse overordnede krav til faglig praksis i skolen. Et af de vigtigste midler til at foretage denne transformation er det, man ofte kalder læremidler. Interessen for læremidler er imidlertid omvendt proportional med deres centrale, didaktiske betydning. Der er derfor al mulig grund til at kaste et mere systematisk lys på netop læremiddelbegrebet og dets didaktiske sammenhænge. Hvad er et læremiddel? Som mit indledende eksempel viser, kan læremidler antage mange forskellige former fra skolebogen og atlasset til en fysikopstilling, en film eller en hjemmeside på internettet. Hvordan vi definerer læremidler, er i sig selv et udtryk for skiftende teknologiske muligheder og for skiftende krav til den lærende og til didaktikken. Der findes ikke en alment accepteret definition af læremidler. De

17 Fra skolebog til læringsressource: Didaktikkens medialisering 17 er blevet kaldt»instruktionsmaterialer«(lewy 1977),»tekstbøger«(Westbury 1989),»pædagogiske tekster«(selander 1990) og»pædagogiske medier«(educational media) (Selander & Lorentzen 2002). Ordvalget vidner om, at læremidler defineres i forhold til bestemte teknologier (tekstbøger, pædagogiske medier) og til bestemte didaktiske formål (instruktionsmaterialer, pædagogiske tekster). Og ordvalget vidner samtidig om, at forholdet mellem de to skifter over tid: fra et entydigt fokus på det trykte medium bogen og en entydig opfattelse af, at læring er lig med undervisning. Det er netop denne relation mellem teknologi, læringskontekst og læringsmål, der er afgørende, hvis vi vil skabe en definition af læremidler, der matcher nutidens faktiske muligheder. Helt generelt kan man definere et læremiddel som enhvert medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den (Drotner 2003, 2006). Denne brede definition kan igen med fordel opdeles i forhold til, hvordan begrebet»medium«defineres i forhold til læring, nemlig helt alment som et middel, hvorved mennesket udveksler med omverdenen eller mere specifikt som en kommunikationsteknologi. En sådan bredere definition af læremidler tjener tre formål. For det første udvider den mediebegrebet: definitionen gør den det muligt at omfatte de mange forskellige slags læremidler, der i hvert fald i princippet er mulige at anvende i en didaktisk sammenhæng i dag. For det andet udvider definitionen begrebet læringskontekst: definitionene gør det muligt at omfatte andre steder og tidspunkter, hvor læring kan finde sted, end skolens med sin faste timeplan eller arbejdspladsens fysiske rum. For det trejde, udvider min brede definition af læremidler begrebet læringsmål: definitionen gør det muligt at forstå målet med læring som andet og mere end bestemte, faglige kundskaber, der kan anvendes i forhold til bestemte (arbejds)funktioner; målet kan også være bredere og mere mangfoldige kompetencer, der kan anvendes i hverdagen og overføres mellem forskellige funktioner. Det afgørende for at kunne forstå, hvorledes læremidler hænger sammen med samfundsmæssige krav, er netop at forstå, hvilke ændringer, der sker i læremiddelteknologier, i læringssammenhængene og læringsmål, samt i forholdet mellem disse elementer. Udgangspunktet er her at specificere, hvorledes læremidler kan forstås som det, jeg i min definition kalder»medier«.

18 18 Kirsten Drotner Medium i almen og specifik forstand Den almene forståelse af begrebet medium tager afsæt i socio-kulturel teori (Vygotsky 1971, Wertsch 1991, Säljö 2000). Det er en kendt sag, at ingen lærer kan lære sine elever noget de kan kun lære selv. At lære handler om, at vi ændrer os så meget, så vi også fungerer anderledes i vores hverdag. Læring handler altså om, at der sker længerevarende ændringer i forholdet mellem mennesket og dets omverden. Sådanne ændringer kommer ikke af sig selv, de skal formidles ad forskellig vej. Den formidling mellem indre og ydre virkelighed er det, socio-kulturelle forskere kalder mediering. Vygotsky var specielt optaget af, hvorledes vi anvender konkrete redskaber, artefakter, og hvorledes vi anvender sproget til at kommunikere. I forlængelse af den almene forståelse af mediering vil en fysikopstilling i skolen, et isbjørneskind på et museum eller en vandprøve fra en sø være eksempler på medieringer, der kan være læremidler, hvis de indgår i en sammenhæng, der anerkendes af brugerne som sådan. Som Vygotsky fremhævede, kan mediering også bestå af sproglig kommunikation. Den kan ske interpersonelt, hvilket var det, Vygotsky fokuserede på; og den kan ske via forskellige kommunikationsteknologier som fx radio, tv og film. Nogle af disse teknologier anvender skriftens frem for talens sprog det gælder eksempelvis bøger, aviser og formelsamlinger. Den teknologisk formidlede udveksling mellem mennesket og dets omverden kan defineres som et medium i mere specifik forstand. Den foregår ved hjælp af forskellige tegnsystemer (tal, ord, tekst, faste og levende billeder og kombinationer af disse), der udveksles af særlige teknologier. De kan kaldes kommunikationsmedier Der er nogle særlige kendetegn ved disse kommunikationsmedier, som adskiller dem fra fx objekter som mursten, røremaskiner og biler. For det første har tegn nogle særlige træk, nemlig at de kan henvise til noget andet end sig selv: ordet»mursten«henviser til et fysisk objektet, man bygger huse af; men ordet»mursten«kan også henvise til begreber, der ikke har en fysisk materialitet, som når ordet anvendes om en roman (»en ordentlig mursten«). For det andet kan de teknologier, hvorved tegnene udveksles, lagre kommunikationens form og betydning, så den kan udveksles over lange afstande og lange tidsperioder. Endelig for det tredje gør nogle af disse kommunikations-

19 Fra skolebog til læringsressource: Didaktikkens medialisering 19 medier det muligt, at brugerne selv kan ændre på kommunikationens betydning, når de ændrer på dens form. Det sker fx, når man klikker på et hyperlink på en internetside og får en ny side frem. For at opsummere: et medium kan defineres alment og specifikt. I almen forstand forstås medier som midler, hvorved mennesket udveksler med sin omverden. I socio-kulturel teori betragtes denne udveksling, eller mediering, som en grundlæggende social og kulturel proces, hvilket teoriens navn også antyder. I den forstand kan man tale om mediering som en form for kommunikation eller udveksling. I mere specifik forstand forstås et medium som tegnbaseret kommunikation, der artikuleres og udveksles af særlige medieteknologier, som gør det muligt at lagre og udveksle kommunikationen på tværs af tid og sted. Som den amerikanske medieteoretiker James Carey har understreget i en klassisk artikel (Carey 1989), så er medieteknologierne altså både konkrete objekter (artefakter), vi kan tage og føle på, og processer, der skaber betydning om noget for nogen. Den almene definition kaldes mediering (mediation), mens den mere spefikke definition er blevet kaldt medialisering (mediazation (Thompson 1995/2001), mediatization (Schulz 2004). Ud fra de to tilgange til, hvad et medium og hvad mediering er, kan vi nu specificere, på hvilke måder læremidler kan defineres som medier. I almen forstand kan læremidler være konkrete objekter (artefakter), der medierer mellem indre og ydre virkelighed, uden at de henviser til andet end sig selv. Her skabes betydning af første grad, idet objektet udelukkende får betydning som læremiddel i forhold til den sammenhæng, objektet indgår i. I mere specifik forstand kan læremidler være objekter og processer, der medierer mellem indre og ydre virkelighed ved at kunne henvise til andet end sig selv, og som derudover kan skabe betydning på tværs af tid og rum ved hjælp af særlige teknologier. Her skabes betydning af anden grad, idet objektet eller processen både skaber betydning i forhold til det, der henvises til, og i forhold til den sammenhæng, i hvilken det anvendes. Medialisering af læremidlerne Hvorfor er denne skelnen mellem forskellige forståelser af medier relevant, når vi søger at forstå og anvende læremidler i dag? Det

20 20 Kirsten Drotner er den, fordi læremidler i stigende grad medialiseres. Vi har derfor brug for mere præcise forståelser af, hvad læremidler er, hvordan de kommunikerer i forskellige sammenhænge og med hvilke formål. Flere og flere læremidler er teknologiske kommunikationsmedier, og de gør brug af et stadig mere komplekst vekselspil mellem udtryksformer eller modi (modalities på engelsk). Også de genstande, der er medier i bred forstand og skaber betydning af første grad, forlenes i dag hyppigt med et»lag«af teknologisk medieret kommunikation, der skaber betydning af anden grad. Således udvikler museer læremidler online om deres samlinger eller temaer derfra. På nettet kan man fx se, hvorledes en isbjørn bliver skudt og flået, således at betydningsrummet udvides for isbjørneskindet i den fysiske udstilling, der dermed også bedre kan integreres i andre læringssammenhænge. Læremidlernes medialisering har som forudsætning den enorme vækst og den transformation, der i de sidste to årtier er sket i medieret kommunikation. Videooptagere og -afspillere, mobile medier (fra walkman til mobiltelefoner og mp3-afspillere); og hele den enorme vækst i computermedieret kommunikation inkl. internettet og computerspil er udviklet, samtidig med at traditionelle medier som radio og tv får stadig mere global rækkevidde via kabler under havet og satellitter på himlen. Medier og IKT er i dag tilgængelige for mennesker næsten overalt og hele tiden i de fleste dele af verden. Denne kvantitative udvidelse er fulgt af en kvalitativ transformation, som skyldes digitalisering. Den gør det teknologisk muligt, at alle slags tegn kan sættes på samme formel, så de dermed kan»tale med hinanden«og skabe nye udtryksformer. De digitale medier gør det i princippet muligt at bygge bro mellem massemedier som tv og radio og personlige medier som internet, mobiltelefon og musikafspillere. I vores del af verden har vi endvidere hidtil usete muligheder for relativt billigt og let selv at anvende de digitale medier til at kommunikere, som når man eksempelvis tager billeder og rundsender dem med mobilen, skaber sine egne hjemmesider eller dagbøger på internettet (de såkaldte weblogs eller blogs). Digitaliseringen og den enorme udvidelse af nye medieteknologier og anvendelsesformer gør, at det bliver mindre relevant at skelne

Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering

Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering Artiklen er optrykt i Flemming B. Olsen (red.) (2006) Gymnasiepædagogik nr. 59. Tema: Læremidler i didaktisk sammenhæng. Kirsten Drotner Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialisering Da

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk Spørgsmål i fokus Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng?

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Læremiddeldidaktik hvad er det?

Læremiddeldidaktik hvad er det? Læremiddeldidaktik hvad er det? Skitse til en almen læremiddeldidaktik AF: THOMAS ILLUM HANSEN, VIDENCENTERLEDER LÆREMIDDEL.DK Som titlen på denne artikel angiver, så er læremiddeldidaktik ikke en entydig

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD

Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD Fagets udvidelse: It og medier kræver udvikling af nye tekstkompetencer gennem udvalgte genrer, modaliteter og kommunikationssituationer Organisering/produktion:

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv

Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Motivering for programmet Medier og IT indtager i dag og vil navnlig i den nærmeste fremtid indtage en central rolle på alle niveauer i uddannelsessystemet,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere