Paradigmatiske eksempler - Latin A

Transkript

1 Paradigmatiske eksempler - Latin A Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Latin A fra : Eksempel på tema i 2.g 2: Augustus: kunst og politik 3: Middelalderfilosofi - Tro og filosofi 4: Ovids forfatterskab 5: Retorik 6: Stoicismen og epikuræismen 7: Mennesket og naturen 8: Carmina Burana, samarbejde i almen studieforberedelse 9: Samarbejde i almen studieforberedelse mellem latin og samfundsfag 1: Eksempel på tema i 2.g Omfang og timetal 11 sider latin læst statarisk, 25 sider latin læst i oversættelse og kursorisk, idet dele af De Re Publica læses kursorisk. Formål og indhold Den moderne ungdomskultur beskrives ofte som narcissistisk. Denne beskrivelse af en forkælet, egocentrisk ungdom kan danne udgangspunkt for et tema, hvor en nutidig problemstilling søger afklaring i dialog med antikken. Antikken bruges så at sige som et spejl. Ofte er det gavnligt at fjerne diskussionen fra den aktuelle skueplads, eleverne selv og (for)dommene om dem, til et sted, som er ubelastet. Det giver mulighed for en generel analyse af et væsentligt almenmenneskeligt spørgs-mål: Hvor meget skal man vægte hensynet til sig selv i forhold til hensynet til andre? Pensum, tilrettelæggelse og arbejdsformer Nedenfor følger dels en oversigt over temaets pensum (antikke tekster, latinske tekster i oversættelse og supplerende materiale) dels forslag til mulige arbejdsformer. Ved de enkelte tekster er der forslag til, hvad der kan fokuseres på. Introduktion Som udgangspunkt for temaet kan man vælge en aktuel fremstilling af ungdomskulturen, som Bugge og Harder, Skolen på frihjul, og Ovids Narcissusmyte i oversættelse. (7 sider). Dernæst læses en række antikke tekster poesi og prosa, filosofisk/historiske og lyriske. En del af teksterne læses statarisk, andre kursorisk og atter andre i oversættelse. Sværhedsgraden af de statarisk og kursorisk læste tekster er tilpasset niveauet for starten af 2g. 1

2 Cicero, De Re Publica I, 1-13 (ca. 7. s.) læses i oversættelse. Cicero opstiller her i fortalen forskellige opfattelser af, hvordan man bør leve sit liv: Den grundlæggende modsætning mellem et aktivt liv i samfundets tjeneste (akademisk/stoisk) og et liv, hvor det private er i centrum (epikuræisk), kan etableres: Ciceros egen holdning er klar. Ud over at være en introduktion til kernen i temaet, er det også et første møde med Cicero og en beskrivelse af hans politiske storhedstid som statens redningsmand og siden fordømmelsen af ham og landsforvisningen forårsaget af samme politiske indsats. Eleverne kan arbejde med oversættelsen i grupper, opstille modsætningerne mellem de to former for liv. Desuden kan de gennem håndbøger sætte sig ind i epikuræisk og stoisk tankesæt. Et opslag om Cicero i en kortere håndbogsfremstilling kan danne baggrund for temaets placering i tid og en samtale om Ciceros rolle i det politiske liv og som forfatter. Dette basismateriale vil være velegnet til en mindre skriftlig opgave. Dernæst læses digte af Catul. (Ca. 3-3½ side afhængigt af om de læses skanderet) Catul 13, invitationen til vennen Fabul om at komme til middag, Catul 51 (Ille mi par deo esse videtur), Catul 5 (Vivamus, mea Lesbia, atque amemus) og Catul 8 (Miser Catulle, desinas.) alle fokuserer på livsnyden i form af munterhed, mad og drikke og ikke mindst kærlighed som livets inderste mening. Individet er i centrum, omverdenen kun repræsenteret ved de meget nære relationer til en kæreste eller en ven. Catul 5 rummer digterens filosofiske begrundelse: Livet er kort, døden lang derfor, giv mig 1000 kys. Gennemgangen kan med fordel udvides med nogle af de elegiske digte: 87 (Nulla potest mulier tantum se dicere amatam ),109 (jucundum, mea vita ), Catul 70 (Nulli se dicit mulier mea.) og Catul 72 ( Dicebas quondam solum te nosse Catullum). I disse digte folder smerten og vreden over Lesbias svigt sig ud og Catul formulerer her sine krav til den absolutte kærlighed ved at anvende begreber fra det politiske liv - nyskabende i synet på den forpligtende kærlighed og provokerende i forhold til begrebernes normale anvendelse af tidens alvorsfulde statsmænd som f.eks. Cicero. Også en litteraturhistorisk fremstilling af Catul hører med for at placere forfatterskabet som et nybrud i romersk digtning. Den statariske læsning af digtene kan foregå dels som lærerstyret gennemgang, hvor elever og lærer i fællesskab oversætter digtene, dels som pararbejde, hvor eleverne selv kan klare oversættelsen af dele af digtene. En samlet fortolkning af forfatterskabet egner sig til gruppearbejde, og det skriftlige produkt kan lægges på klassens konference. Dernæst læses et udvalg af Horats digte: Carm. I,4 (Solvitur acris hiems ). Carm. II,10 (Rectius vives, Licini ) også kaldet Den gyldne middelvej. Carm I,11 (Tu ne quaesieris.), Carpe diem -digtet. I,37. (Nunc est bibendum.) Kleopatra digtet, Satire II,6. Vers 1-79 læses i oversættelse, mens resten, fablen om bymusen og markmusen, læses statarisk. Der læses 4 sider statarisk uskanderet originaltekst, 3 sider kursorisk med oversættelse. I forhold til det overordnede tema koncentrerer udvalget sig om det epikuræiske tankesæt hos Horats. I de tre første digte er det opfordringen til at nyde livet: Det er kun så kort. Carpe diem motivet er centralt. Eleverne kender det fra filmen De døde poeters klub, og det bør selvfølgelig udnyttes. Der kan eventuelt vises klip fra filmen. Når de tre første digte er læst, kan eleverne i grupper arbejde med at sammenligne Catul og Horats og diskutere analyserne i plenum: Som hos Catul er det nære og private i centrum. Men alligevel meget anderledes. Hvor den unge Catul i de lettere digte har en energi og lyst til at nyde livet med vin, kvinder, venner og bægerklang, (en 2

3 tilgang til verden, som virker fuldstændig ubundet af tid og rum, og som eleverne har let ved at identificere sig med), er der en større eftertænksomhed hos Horats. Hos ham er der en klar præcisering af det enkle liv, som lægger op til en diskussion om fordommene om epikuræerne som rene hedonister. En opgave kunne være at lade eleverne finde oplysninger om simple living på nettet og udvide temaet med den aktuelle debat herom. En anden forskel mellem Catul og Horats, som eleverne vil bemærke, er Horats fascination af naturen og hans modvilje mod livet i byen. Den kommer til udtryk i næsten alle digtene og formuleres klarest i fablen om bymusen og markmusen. Hele satiren læses, fordi den giver et fint billede af livet i Rom hverdagsliv på Forum, glimt af den politiske situation, og indblik i digterens vilkår bl.a. forholdet til Mæcenas. Nunc est bibendum er medtaget af flere grunde. Dels sætter digtet Ho-rats ind i den historiske og politiske kontekst og giver anledning til at tale om overgangen mellem republik og principat. Dels er Kleopatra et eksempel på et andet grundmotiv hos Horats, at det dre-jer sig om at søge Den gyldne Middelvej, det er de højeste træer i skoven der vælter. Dermed kan der knyttes tilbage til Cicero og indledningsteksten fra De Re Publica. Eleverne kan få som opgave til et kort gruppearbejde at sammenligne Horats og Cicero, som de mødte ham i indledningen til De Re Publica. Der fokuseres ud fra grundtemaet på spørgsmålet: Hvad er Ciceros begrundelse for at vælge et liv i statens tjeneste? Hvordan ville Horats mon analysere Ciceros liv? Hvad gør Cicero, da det ikke længere er muligt for ham at have indflydelse ved at deltage aktivt i politik? Bliver han terrorist? Som sidste del af temaet læses afslutningen af De Re Publica. Somnium Scipionis 8-14 læses i oversættelse, læses statarisk, kursorisk, statarisk. I alt 4 sider statarisk og 4 sider kursorisk og 4 sider i oversættelse. Cicero giver i denne afslutning begrundelsen for at man bør ofre sit liv i statens tjeneste. Teksten er en drøm, rykket lang tilbage i fortiden den foregår i himmelen som en samtale mellem Scipio den Yngre, som endnu lever, men altså drømmer, at han har en samtale i himmelen med sin far og sin bedstefar. Hvad er belønningen for det sure slid i statens tjeneste? Det er ikke det udødelige ry men det vilkår, mennesket er sat i verden på, at det skal vogte den klode, som er centrum i verden - og så er der en plads i himmelen til de rigtig store statsmænd, der har fulgt dydens vej. Teksten - også de dele, der læses kursorisk og i oversættelse - bør gennemgås i fællesskab i klassen. Afslutningsvis tages grunddiskussionen op, nu set i forhold til det filosofiske udgangspunkts betydning for synet på menneskets opgave i verden. Dernæst vendes blikket mod udgangspunktet, beskyldningerne mod ungdomskulturens narcissisme. I hvilket omfang kan analyserne af holdningerne i antikken anvendes i dag? Har vi i dag en kultursituation, der ligner senrepublikken? Hvad må vi hver især tage stilling til i forhold til emnet? Samspil med andre fag I 2g har eleverne både oldtidskundskab og religion. Måske har holdet også græsk. Temaet her indbyder til mange samarbejdsmuligheder. Med græsk/oldtidskundskab i forhold til de litterære forbilleder for både Catul, Horats og Cicero. Særlig interessant vil et samarbejde være i forhold til græsk filosofi hvis klassen samtidig læser Platon i oldtidskundskab. Elevernes viden om epikuræismen og Ciceros filosofiske tanker, som rummer både inspiration fra Platon, Aristoteles og stoicisme, vil i et samarbejde kunne etablere indsigt i en vigtig del af receptionen fra grækerne i Rom. Også med religion vil der være oplagte samarbejdsmuligheder. Hvis eleverne i religion 3

4 arbejder med kristendommen vil det være nærliggende at samarbejde om næstekærlighed (Ny Testamente og Løgstrup) set i forhold til romersk stoicismes opfattelse af medmennesket. Samarbejde med andre fag i studie-retningen kan godt fungere, selv om ikke hele klassen har latin. Latineleverne kan i givet fald på forskellig vis f.eks. ved mundtlige oplæg, oversættelser af de latinske tekster og evt. støttet af indlæg på klassekonferencen dele deres viden med de andre. 2: Augustus: kunst og politik Omfang og timetal Ca. 10 sider latinsk tekst læst statarisk og 3-4 sider læst kursorisk og 40 sider læst i oversættelse. Tidsforbrug: ca. 40 timer. Formål og indhold I Augustustiden blev nogle af den romerske litteraturs vigtigste litterære værker og kunstværker skabt. Mange af disse har et klart ideologisk indhold og er samtidig eksempler på stor - og klassisk - kunst. I dette forløb vil eleverne få et kendskab til denne centrale periodes historie, litteratur og kunst, og se, hvordan en officiel ideologi kan komme til udtryk i litteraturen og kunsten. Der indgår læsning af Augustus s selvbiografi. Horats, Vergil og Livius læses som udtryk for tidens officielle ideologi og værdier. Ovid kan læses som et eksempel på en noget mere ironisk og distanceret holdning hertil. Det er oplagt at sammenligne med senere perioders kunst og arkitektur med et ideologisk eller propagandistisk indhold. Pensum Antikke tekster Augustus, Res Gestae i uddrag: 1-2, , 26, 28-29, (Ca. 3.5 ns, kapitlerne kan læses kursorisk) Horats: oderne I,37 og IV,5 (2,4 ns) Vergil, Æneiden VI i uddrag: vers 1-13, 42-97, , , (4,4 ns) Livius, Ab Urbe Condita, I, (ca. 2,5 ns., kan læses kursorisk) Ovid, Amores I,9 (1,5 ns) Latinske tekster i oversættelse 4

5 Augustus, Res Gestae: den del, der ikke er læst på latin. Ca. 10 sider Vergil, Æneiden 6. sang: det, der ikke er læst på latin (ca. 30 sider) Supplerende stof Faglitteratur om den augustæiske tid (f.eks.: kapitlet Principatet i Per Krarup, Romersk po-litik i oldtiden og uddrag af Niels Hannestad, Romersk kunst som propaganda) Eksempler på augustæisk kunst og arkitektur med ideologisk indhold (f.eks. Prima Porta-statuen, Ara Pacis, mønter, Mars Ultortemplet) Perspektivering: Det 3. Rom Mussolinitidens brug af Augustus. Eksempler fra senere perioder på kunst og arkitektur med ideologisk indhold. Senere tekster kan være Nicolò Macchiavelli: Fyrsten fx om Fyrstens vej til magten, om det billede han giver af sig selv, hans gavmildhed over for folket etc.; Politikeres fremstilling af sig selv i offentlige monumenter og i skriftlig form fx gennem memoire-litteratur. Et andet perspektiv er autokraters selvfremstilling, fx Mussolini, eller diskussionen om spindoktorer i feltet mellem oplysning og propaganda. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Læreren kan begynde med i foredragsform evt. med støtte i en præsentation - at give et overblik i store linjer over periodens historie og forudsætninger. De latinske tekster læses, analyseres og fortolkes i form af klasseundervisning. Eleverne kan enkeltvis eller i parvis parallelt hermed fremlægge teksterne i oversættelse i passende afsnit og lægge resumeer i holdets elektroniske arkiv/mappe. Eksemplerne på augustæisk kunst og arkitektur kan eleverne efter en introduktion fra læreren behandle i grupper og herefter fremlægge for resten af holdet. Man kan evt. begynde med at lade eleverne selv finde eksempler på augustæiske kunstværker på nettet og herefter fordele dem på grupper. Forløbet afsluttes med perspektiveringen. Samspil med andre fag Græsk/oldtidskundskab: forudsætninger for augustæisk kunst i den græske kunst Historie: den augustæiske periode. 5

6 3: Middelalderfilosofi - Tro og filosofi Omfang og timetal Varighed ca. 5 uger i 3.g (eller ca. 25 timer) Formål og indhold Forholdet mellem tro og viden eller tro og fornuft har til alle tider været et væsentligt filosofisk spørgsmål. Hos Platon møder vi problemstillingen i de erkendelsesteoretiske overvejelser over forholdet mellem doxa ogepisteme, i hellenistisk filosofi fx i akademikernes generelle tvivl. Denne tvivl om erkendelsens sandhed hos akademikerne opponerer Augustin mod. Siden Augustin har spørgsmålet om forholdet mellem tro og viden i særlig grad spillet en rolle i grænseområdet mellem filosofi og teologi. Forløbet kan fx tage sit udgangspunkt i en eller flere artikler fra Dagbladet Informations serie i december 2004 om ateister i Danmark. Evt. i samarbejde med græsk, oldtidskundskab og/eller filosofi kan Platons position undersøges. Akademikernes skeptiske holdning til muligheden for at bevise gud(erne)s eksistens findes bedst hos Cicero fx i De Natura Deorum 3. bog eller i Academici Libri. Disse tekster kan læses dels kursorisk, dels i oversættelse. På latin læses af Augustin fx et uddrag af De Libero Arbitrio (2.bog 2,5-6) og evt. De Magistro Liber fx cap. 38 (Augustins værker kan findes elektronisk på adressen og Anselm af Canterbury s ontologiske gudsbevis fra Proslogion kapi-tel II. Af Anselm kan læses fx kap II til X, så får man både gudsbeviset og dets betydning for Guds attributter med. Kritikken mod Anselms ontologiske bevis findes mange steder fx hos teisten Gau-nilo (vanskelig på latin, men teksten kan læses i oversættelse) og hos Kant (i Kritik der reinen Vernunft). Pensum: Statarisk: Augustin: De Libero Arbitrio (2.bog 2,5-6) ca. 2,5 ns. De Magistro Liber fx cap. 38 ca. ½-1 ns. Anselm af Canterbury: Proslogion II-X: 8 ns. (Anselm er sprogligt meget overkommelig, men indholdsmæssigt mere krævende). Kursorisk: uddrag af Cicero: De Natura Deorum III, (i alt ca. 10 sider) ca. 5 ns. I oversættelse: Platon, mange muligheder. 6

7 Cicero: det, der ikke læses kursorisk af De Natura Deorum III, Senere tekster om kritikken mod Anselms ontologiske gudsbevis. Gaunilo: Pro insipiente i oversættelse. Kant: Kritik der reinen Vernunft, det relevante afsnit. Samspil med andre fag Samarbejdsmuligheder med græsk/oldtidskundskab, religion og filosofi. 4: Ovids forfatterskab Omfang og timetal Ca. 11,5 siders statarisk og 5,5 sider kursorisk læst tekst. Ca. 30 sider i oversættelse (evt. mere). Ca. 35 (klokke)timer Formål og indhold Gennem læsningen af tekster af Ovid skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige sider af Ovids litterære produktion repræsenterende forskellige genrer (epos og elegi). De skal opnå kendskab til hans biografi og se ham i hans augustæiske kontekst. Endelig skal de opnå forståelse for hans betydning for senere europæisk litteratur og kunst. Pensum Antikke tekster Amores: I,5 og I,9. Ca. 3 ns. Ars Amatoria, I, og I, Ca 3 ns. Metamorfoserne, IV, (Pyramus og Thisbe) og VIII, (Daedalos og Icaros). Ca. 5.5 ns. Tristia, IV, 10 (kursorisk med henblik på selvfremstillingen og de selvbiografiske oplysninger) Ca. 5,5 ns. 7

8 Latinske tekster i oversættelse Læsning af en hel bog af Metamorfoserne. Evt. uddrag af andre tekster af Ovid. Senere tekster Shakespeares brug af Ovid: Romeo og Julie og En Skærsommernatsdrøm. Supplerende stof Faglitteratur om Ovid, evt. fra nettet. Malerier og skulpturer fra den europæiske kunsthistorie, der illustrerer Ovid. Eksempler på Shakespeares brug af Ovid Tilrettelæggelse og arbejdsformer De statarisk læste tekster gennemgås primært som klasseundervisning. Læsningen af en hel bog af Ovids Metamorfoser i oversættelse kan gennemføres som et mindre virtuelt forløb, når eleverne er introduceret til metamorfoseuniverset gennem læsning af en metamorfose på latin. Det forudsættes, at holdet har en elektronisk læringsplatform. Alle eleverne har på forhånd læst den pågældende bog og skal så i mindre grupper, evt. individuelt, med udgangspunkt i en række opgaver eller spørgsmål analysere og fortolke enkelte metamorfoser. Læreren kan undervejs konsulteres i konferencen. Opgaverne skal løses til bestemte tidsfrister. Læreren skriver kritik og kommentarer til besvarelserne, og på det grundlag arbejder eleverne videre med en endelig besvarelse. Man kan også aftale, at eleverne skal kommentere og diskutere hinandens besvarelser. En del af opgaverne kan være at finde senere kunstneres illustrationer af de pågældende metamorfoser og sammenligne dem med Ovids fremstilling. Det endelige produkt kan være et samlet dokument eller en hjemmeside, der indeholder en præsentation af metamorfosebogen med illustrationer eller links til illustrationer. I forbindelse med Metamorfoselæsningen på latin kan der arbejdes med oversættelsesvurdering på basis af en nyere dansk oversættelse. Samspil med andre fag Nogle muligheder Græsk/oldtidskundskab: det antikke epos Dansk/fremmedsprog: det europæiske epos Engelsk: Shakespeares brug af Ovid (Romeo og Julie, En Skærsommernatsdrøm) 8

9 5: Retorik Omfang og timetal 8-9 sider latinsk tekst, hvoraf noget læses kursorisk Ca. 28 sider i oversættelse Varighed: ca timer Formål og indhold Retorikken som system blev udviklet i den græsk-romerske oldtid. Dette system har siden præget europæisk tankegang og udtryksmåde og er grundlag for moderne retorik og retorisk praksis. Formålet med forløbet er dels at give eleverne et kendskab til det retoriske system, herunder de tre tale-typer og talerens fem opgaverog talens 6 dele, dels at give et indblik i retorikkens historie og aktuelle betydning. Forløbet indeholder læsning af retorisk teori og eksempler på retorisk praksis, antik og moderne. Læsning af uddrag af CicerosDe Oratore skal vise Ciceros dannelsesideal på grundlag af retorikken. Pensum Antikke tekster [Cicero] Rhetorica ad Herennium I: II,2-3; III,4-IV,6; VI,9-VII,11. Ca sider (noget af dette kan læses kursorisk). Cicero, Pro Caelio, Ca. 3,7 sider. Latinske tekster i oversættelse [Cicero] Rhetorica ad Herennium I: de dele, der ikke læses på latin. Ca. 16 sider. Cicero, De Oratore, III, , ca. 12 sider. Senere tekster Taler af fx Kennedy, Churchill, Bush, som analyseres efter antik retorik. Supplerende stof Græske tekster i oversættelse: Platons kritik af retorikken i Gorgias ( a). Evt. uddrag af Aristoteles sretorik 9

10 Faglitteratur om retorikken og det retoriske system (f.eks. uddrag af Thure Hastrup, Græsk og romersk talekunst og Jan Lindhardt, Retorik) Oversigter over det retoriske system på nettet (f.eks. Silva Rhetoricae: Eksempler på, hvordan retorikstudiet og retorikkurser præsenteres på nettet mht. form og ind-hold Eksempler på moderne retorisk praksis: Der er mange muligheder for at finde ældre og helt nye taler på nettet - fremmedsprogede og danske - og foretage en retorisk analyse af uddrag af disse. Tilrettelæggelse og arbejdsformer De statarisk læste tekster læses i klasseundervisning. Eleverne kan i mindre grupper arbejde med eksempler på moderne retorisk praksis og fremlægge dem for resten af holdet. Forløbet kan udvides og afsluttes med en virtuel del: I 4. bog af Rhetorica ad Herennium (kap. 19ff) gennemgås en række retoriske figurer. Læreren kan vælge nogle passager ud, der dækker centrale retoriske virkemidler. Passagerne fordeles til eleverne i smågrupper. De får udleveret en (litterær) oversættelse og skal levere en oversættelse i form af en version. Oversættelsen skal ligge færdig på holdets elektroniske konference på et aftalt tidspunkt. Dette er altså også en træning i en af den skriftlige prøves discipliner og kan træde i stedet for en skriftlig aflevering. Oversættelsen er resultatet af en proces, hvor læreren har kunnet konsulteres, og hvor han har kommenteret udkast i konferencen. En delopgave kunne være at konstruere danske sætninger, hvor de behandlede retoriske virkemidler indgår. Holdets samlede produkt bliver så en oversættelse, der behandler nogle af de vigtigste retoriske virkemidler med eksempler. Hvis dansk indgår i et samspil i dette forløb, kan den virtuelle del udvides: grupperne skal skrive en (kort) tale om et aftalt emne, der respekterer retorikkens principper og indeholder retoriske virkemidler. Hver enkelt gruppe kan så kommentere og kritisere en anden gruppes tale. Samspil med andre fag Der er gode muligheder for samspil med andre fag, f.eks.: Oldtidskundskab: De ovennævnte tekster af Platon og Aristoteles kan læses i samarbejde med oldtidskundskab. I oldtidskundskab kan der naturligvis også i et sådant samspil læses taler. Dansk: i dansk kan der i et sådant samspil arbejdes med argumentationsanalyse, mundtlig og skriftlig fremstilling Fremmedsprogene: læsning og analyse af politiske taler Historie: taler som kilder (fx en tale af Churchill eller Kennedy)./span> 10

11 6: Stoicismen og epikuræismen Omfang og timetal Ca. 10 siders statarisk og 4 sider kursorisk læst tekst. Ca. 40 sider i oversættelse. Ca timer Formål og indhold Eleverne skal gennem læsning af tekster med filosofisk indhold af centrale romerske forfattere få et indblik i de 2 filosofiske retninger, stoicismen og epikuræismen, der opstod i det hellenistiske Grækenland og kom til at spille en stor rolle i det antikke Rom. De skal blive opmærksomme på forskelle og ligheder mellem de to systemer. Fokus er på etikken. Endvidere skal de møde eksempler på, hvordan stoisk og epikuræisk tankegods lever videre i senere europæisk kultur. Pensum Pensum kan sammensættes således Antikke tekster Cicero, De Finibus: uddrag af 1. bog om epikuræismen: 29-30, 32-33, 37-38, Ca. 4 si-der Seneca, De Beneficiis, 3. bog, kap Ca. 7 sider. (kapitlerne læses kursorisk) Horats: udvalg af oder, der er præget af epikuræisk tankegods: I,9 - I,11 - I,38 II,16. Ca. 3 sider. Latinske tekster i oversættelse Lucrets De Rerum natura 3. bog: Epikurs atomteori Seneca, Epistulae morales 1 og 47 Supplerende stof Epikurs brev til Menoikeus (Diogenes Laertios 122ff): Hovedpunkterne i den epikuræiske filosofi, den græske forudsætning Digte af Emil Aarestrup med epikuræisk farvet indhold. (Forudsættes læst i dansk, der kan indgå i et samspil) 11

12 Tekster, der perspektiverer stoicismens syn på naturretten og dens perspektiver: fx FN s Menneskerettighedserklæring og USA S Uafhængighedserklæring Holberg: Forordet til Heltinders sammenlignede historier: Stoisk menneskesyn og oplysningstiden Faglitteratur (uddrag af filosofihistorie om hellenistisk filosofi og dens forudsætninger). Tilrettelæggelse og arbejdsformer Forløbet kan tilrettelægges i 3 faser 1. Eleverne introduceres generelt hellenistisk filosofi og specielt til epikuræismen og stoicismen. I denne fase læses tekster i oversættelse (Lucrets, Seneca, Menoikeus-brevet) suppleret med faglitteratur. Arbejdsformer: gruppearbejde, elevoplæg og klasseundervisning. Man kan i denne fase lade eleverne søge efter supplerende materiale på nettet. 2. Læsning af de tre latinske forfattere først og fremmest i form af klasseundervisning. De enkelte forfattere kan præsenteres i form af elevoplæg f.eks. på basis af materiale fundet på nettet. 3. Stoicismens og epikuræismens betydning i senere europæisk kultur. Gruppe- eller evt. projektarbejde i samarbejde med et andet/andre fag. Samspil med andre fag Nogle muligheder: græsk/oldtidskundskab: klassisk og hellenistisk filosofi dansk og moderne fremmesprog i perspektiveringsfasen filosofi: materialistisk filosofi. 7: Mennesket og naturen Samarbejde mellem latin, religion, græsk/oldtidskundskab og dansk. Temaet tager udgangspunkt i en central moderne problemstilling: Hvordan er forholdet mellem mennesket og den omgivende natur. Er naturen til for menneskets skyld, og kan vi tillade os at udnytte den, som det passer os, eller er mennesket en del af naturen og forpligtet på at beskytte den. 12

13 Der anlægges en civilisationshistorisk tilgang. Først tre tekster fra oldtiden: Skabelsesberetningen fra Det gamle Testamente. Gud har skabt verden og overdraget den til mennesket, har i jødisk kristen tænkning gjort mennesket til skabningens herre med ret til at udnytte verden. Den jødisk kristne grundfortælling. Homers beskrivelse af Odysseus ankomst til kyklopernes land. Ved synet af den lille frugtbare gedeø tænker Odysseus kun på, hvor velegnet den er til at anlægge en havneby - altså udvide den tidlige græske civilisation - samt hvor primitive og dumme kykloperne er, siden de ikke har kunnet finde ud af at bygge skibe og indtage og udnytte den. Den græsk romerske grundfortælling. Senecas natursyn. Naturales quaestiones 7, indledningen. Teksten er en beskrivelse af, hvordan alt i naturen opfylder bestemte opgaver, som har til formål at opretholde den rette balance. I denne tekst med udgangspunkt i vindene. Romerne oplever som de første, at mennesket/civilisationen begår overgreb mod naturen, overudnytter den og dermed forstyrrer balancen. Da kristendommen tager over i Europa bliver det det gammeltestamentlige syn, der vinder indpas samtidig er konflikten mellem mennesket/civilisationen og naturen op gennem middelalder og renæssance ikke tilspidset på grund af det lave befolkningstal, og de i forhold til Rom relativt små byer. Først i 1700-tallet når London i indbyggertal, som Rom havde i antikken. Industrialiseringen i 1800-tallet vækker en fremskridtsbegejstring. Fx er Johs. V. Jensen efter et besøg i Paris euforisk ved tanken om, hvad de ny maskiner kan udrette for menneskeheden. Den gotiske renæssance. Den vestlige verden i vores egen tid er splittet. Forbrugerisme støttet af industriens kræfter polariseres med naturbeskytterne. Teologen Ole Jensen giver nyfortolkning af Skabelsesberetningen: Det gamle testamentes tekst skal ikke udlægges som hidtil som menneskets ret til at herske over naturen. Mennesket er sat til at beskytte naturen. Forfattere som Thorkild Bjørnvig taler naturens sag. Der sluttes af med at vende tilbage til udgangspunktet, Seneca, Naturales Quaestiones 6 samt dele af 7. Seneca formulerer i denne tekst det unaturlige i, at mennesket i sin jagt efter guld tilbringer hele livet i minegange, som sammenlignes med dødsriget. Det er i modstrid med naturen - som mennesket er en del af og hvis orden mennesket skal indpasse sig i. Avaritia, grådighed, udpeges som den moralske hovedlast. Samtidig tegner der sig her et billede af stoicismen - ikke med en kulturpessimistisk utopi om tilbagevenden til naturen, den uspolerede guldalder, - men med en tro på, at mennesket ved at tøjle sit begær kan nå en fornuftig balance mellem civilisationen og naturen. 13

14 8: Carmina Burana, samarbejde i almen studieforberedelse Latin A og musik A, billedkunst Mål Projektet har som mål at opføre Carl Orffs Carmina Burana i forbindelse med f.eks. en skolefest. Beskrivelse af projektet. Carmina Burana er egentlig titlen på en stor samling af digte fra middelalderen fundet i et kloster i Sydtyskland. Carl Orff har sat musik til et lille udvalgt af disse og ved opførelsen ladet tekster og musik ledsage af magiske billeder. Det er dette værk, der i dag kendes som Carmina Burana. Den musikalske del af forestillingen opføres dels af solister fra musikholdet dels af skolens kor. Musikken (slagtøj og to klaverer) kan måske klares af musikeleverne, evt. kan der suppleres med hel- eller halvprofessionelle musikere blandt forældre, musikstuderende fra konservatorierne eller tilsvarende. Billedsiden står billedkunst for. Carl Orffs magiske billeder kan bestå af udvalgte, til de enkelte digte passende billeder fra verdenskunsten, fremvist på storskærme evt. afløst af små tableauer af dansende nymfer og fauner. De oversatte tekster vises på skærme og trykkes evt. som program til forestillingen. For den musikalske opførelse er det afgørende at teksterne synges på latin, da de latinske originalvers er klangligt stærke. Men det er selvfølgelig et problem, at de latinske tekster ikke forstås af publikum og dermed, at en væsentlig del af oplevelsen af værket går tabt. Sideløbende med musikholdets arbejde med at indstudere sangene, arbejder latinholdet med at producere en oversættelse af teksterne og forberede dem til programmet. Holdet i billedkunst arbejder med scenografi og produktion af kulisser og kostymer. Undervejs mødes eleverne og præsenterer hinanden for fagenes forskellige tilgange: Der lyttes til indspilninger af værket, der diskuteres udtale: Hvad klinger bedst, en italiensk inspireret latinudtale eller dansk skolelatin? Hvordan mon digtene oprindelig har været udtalt/sunget i 1100-tallet. Teksterne gennemgås for de andre af latineleverne, med henblik på at få en forståelse af det dramatiske forløb i Orffs tekstudvalg. Principperne for Carl Orffs udvalg af netop disse tekster drøftes, og hvordan han har sat dem i musik. Værkets grundsyn diskuteres: tanken om, at mennesket befinder sig i tilværelsens hjul, lykkehjulet, som styres af Fortuna, den blinde skæbne, som hvirvler mennesket rundt gennem op- og nedgange. I centrum står kærligheden set i et årstidsforløb med forårsopblomstring og efterårsvisnen. Billedkunstholdet præsenterer mulige billeder og argumenterer for deres valg. Billedsiden diskuteres. Latinholdet arbejder i en periode på ca. 3 uger med at producere en oversættelse til dansk. Der foreligger ganske vist en dansk oversættelse, men den er metrisk og ligger temmelig langt fra den latinske original. Opgaven er derfor at etablere en oversættelse, der er tekstnær, men som samtidig formidler en middelalderlig forestillingsverden for et moderne publikum den skal kunne forstås uden lærde noter. Ud over den danske oversættelse inddrages evt. engelske og tyske. Herudaf kan frem-bringes en brugbar oversættelse, som anvendes som libretto til forestillingen. 14

15 Samarbejde af denne art, der er koncentreret om at få en forestilling etableret, kræver, at der for alle elever må lægges meget arbejde uden for skoletid, men det kræver en traditionel skolekomedie jo også. Til gengæld er det en måde at sammentænke aktiviteter i skolen, der normalt defineres adskilt som arbejde og fritid, til et fagligt projekt. Udbyttet af samarbejdet er, at alle hold får en forståelse af, at når det drejer sig om et værk, der består både af musik, billeder og tekst, skal alle dele tages alvorligt, og at udbyttet er stort, når man gør det. Det særligt latinfaglige Latineleverne får i arbejdet med oversættelsen en klar fornemmelse af, hvilke vanskeligheder der ligger i at skulle formidle en middelaldertekst til et moderne publikum og sættes konstant i den situation at skulle vælge mellem det meget tekstnære og det tillempede (version eller translation?). Mulighed for at indarbejde projektet i et latinsk tema Teksten kan desuden indgå i latin som en del af et middelalderforløb: Eleverne arbejder med forskellige typer tekster fra middelalderen: Franz af Assisi (munke og kloster-verden) Henrik Harpestreng (medicin i Danmark/ internationalt), Carmina Burana (middelalderlige kærlighedsdigte/drikkevise/oprørsdigte/ vagantlitteratur) og endelig Petrarcas breve til Cicero fra renæssancen. I den sammenhæng kan den middelalderlige digtsamling, Carmina Burana og Carl Orffs begejstring for den være det sidste led i antikreceptionen. Carl Orffs værk kan fortolkes som et modernistisk værk, hvor Orff vælger middelalderen som inspiration i et opgør med sin samtid ud fra et ønske om at vende tilbage til noget mindre spoleret og mere oprindeligt. (Paralleller til Orffs projekt findes i malerkunsten og i funktionalismens fremkomst i arkitekturen, der også repræsenterer et opgør med den udartede historicisme). Samtidig tolkes digtene ind i deres oprindelige middelalderkontekst, hvor en række af dem afspejler den gryende renæssance i vagantdigtningens oprør mod kirken. Har holdet læst Catul, kan ringen mellem antikken og nutiden sluttes, idet Catul oplagt er det litterære forbillede for en række af kærlighedsdigtene i Carmina Burana. 9: Samarbejde i almen studieforberedelse mellem latin og samfundsfag Udgangspunkt Basisundervisning på forskellige studieretninger udvidet med samarbejde i almen studieforberedelse om at udveksle viden og udnytte hinandens forskellige faglighed. Forfatningsdiskussioner er centrale i begge fag og kan derfor gensidigt perspektivere hinanden. Faglige forløb: Latin: Latinholdet arbejder med de politiske forhold i Rom i senrepublikken, på baggrund af Cicero, Epist. ad Att. IV,3. Brevet afslører de kaotiske forhold, som det politiske system i den romerske republik var endt i. Holdet diskuterer, hvorledes vejen nu var banet for først Cæsars diktatur (holdet 15

16 har umiddelbart inden læst Cæsar) og siden kejser Augustus politiske reform, som reelt betød en overgang til et enevælde, skønt Augustus selv hævdede at have genoprettet republikken. Som optakt til samarbejdet med samfundsfagsholdet arbejder eleverne i latin derpå i grupper med et uddrag af Ciceros politisk-filosofiske værk, De Re Publica med henblik på at fremlægge for samfundsfagsholdet Ciceros fremstilling af fordele og ulemper ved den monarkiske forfatning, den aristokratiske samt den demokratiske og endelig, hvorledes romerne selv opfatter deres forfatning som en blanding af de tre og samtidig den bedste i kraft af sin stabilitet. Eleverne præsenterer resultatet i pædagogisk tilrettelæggelse for samfundsfagsholdet fx elektronisk. Dernæst forbereder eleverne nedenstående oplæg til det fælles forløb. Samfundsfag: Som afslutning på et forløb om det politiske system og beslutningsprocessen arbejder holdet med demokrati på baggrund af følgende materiale: Gregers Friisberg: Politik dansk politik i en EU-ramme, 1996 s Alf Ross: Hvorfor demokrati, 1967 s Uddrag af Hal Koch: Hvad er demokrati i Demokrati, Krogerup 1996 s Marcus Schmidt: Har vi demokrati, i Demokrati, Krogerup s Udfra ovenstående materiale præsenteres eleverne for forskellige demokratibegreber og opfattelser af demokrati. Eleverne præsenterer resultatet i pædagogisk tilrettelæggelse for latinholdet f.eks. elektronisk. Dernæst forbereder eleverne nedenstående oplæg. Fælles forløb: varighed en dag Læreroplæg: En kort historisk redegørelse for, hvordan den romerske republikanske forfatning har spillet en central rolle for dannelsen af de moderne demokratier. Etablering af fælles viden via elevoplæg fra latin- og samfundsfagselever Samfundsfagsoplæg med følgende emner: Normative empiriske og konstruktive demokratiopfattelser Indirekte direkte demokrati i det danske politiske system konkurrence >< deltagelsesdemokrati demokrati som livsform (Hal Koch) Alf Ross demokratiopfattelse 16

17 Latinoplæg med følgende emner: De tre rene forfatningsformer: monarki/ tyranni aristokrati/ oligarki demokrati/ pøbelvælde Analyse og vurderingsdel: gruppearbejde og klassediskussion. Fælles materiale: Jens Erik Skydsgård, Det romerske clientelasamfund s i uddrag. Arbejdsspørgsmål til gruppearbejdet: Karakteriser den romerske republik (blandingsforfatningen) ved hjælp af demokratibegreberne Hvilke gode råd kan vi give de nye demokratier i forbindelse med deres demokratiopbygning. 17