Delrapport vedrørende Natur- og Miljøprojekt ordningen

Transkript

1 MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade København V 20. december 2010 Delrapport vedrørende Natur- og Miljøprojekt ordningen Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Projekt : Midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet Projektleder : Morten Kvistgaard Udarbejdet af : Morten Hartvigsen Kvalitetssikring : Morten Kvistgaard Revisionsnr. : Godkendt af : Udgivet : December 2010 Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé Evalueringens formål og metode Ordningens formål Konklusioner: Evalueringens resultater Anbefalinger Indledning Evalueringens formål Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Metode og datagrundlag Rapportens indhold NATUR OG MILJØ PROJEKT-ordningen Natur og miljø projekt ordningens opbygning og administration Formål Regelsæt Administrativ praksis Udbredelse af kendskabet til Natur og miljø projekt ordningen Natur og miljø projekt ordningen i nøgletal Planlægningsprojekter Græsningsprojekter Ikke-produktionsfremmende investeringer Jordfordelingsprojekter Ændringer i ordningen i 2010 som følge af Grøn Vækst Administrationsomkostninger Udviklingstendenser baggrund og kontekst Midtvejsevaluering af NATUR OG MILJØ PROJEKT-ordningen Relevans og sammenhæng Relevans af Natur og miljø projekt ordningen Hvor attraktiv fremstår ordningen for målgruppen? Effekter I hvilket omfang er naturen og miljøet i landdistrikterne blevet beskyttet eller forbedret? Afledte effekter af projekterne Målopfyldelse I hvilket omfang gennemføres natur og miljø projekter? Effektivitet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 2/55

3 4.5 Levedygtighed Vurdering af det administrative set-up I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig af tilskudsmodtagerne? Information om ordningen Ressourceanvendelsen til administration af ordningen Håndtering af moms og skat i forbindelse med projekterne Meget begrænset interesse for jordfordelingsprojekter Det rådgivende udvalg Samlet vurdering af administrationen Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 3/55

4 1 RESUMÉ I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af Natur- og Miljø projekt ordningen. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 1.1 Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 og frem til med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold t il den videre programimplementering. Ordningen er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og korrespondance med sagsbehandlere i FERV udpeget som kontaktpersoner for ordningen. Interview med formanden for Det Rådgivende udvalg for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og Natur og Miljøprojekter. Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, projektoversigter mv. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 48 gennemførte interviews Udarbejdelse af 3 case studier. 1.2 Ordningens formål Det er formålet med ordningen at fremme natur og miljøvenlig drift på landbrugs- og naturarealer, at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed, at bevare og fremme miljø- og naturværdier, at forbedre de rekreative værdier i landdistrikterne, og at fremme dyrevelfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen. Der har i perioden kunnet ansøges om tilskud til natur og miljø projekter indenfor følgende fire områder: Planlægningsprojekter Græsningsprojekter Ikke-produktionsfremmende investeringer Jordfordeling 1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater Relevans, attraktivitet og sammenhæng Evaluator vurderer, at natur og miljø projekterne er meget relevante, både i et samfundsmæssigt perspektiv og i forhold til ordningens målsætninger. Brugerne af ordningen, typisk private lodsejere og lokale foreninger, der har fået tilsagn til projekter under ordningen, opfatter i høj grad ordningen som relevant. Hele 97% af respondenterne angiver, at ordningen i høj grad (85%) eller i nogen grad (12%) er relevant. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 4/55

5 Målopfyldelse Der er ikke i programmet defineret operationelle målsætninger for programmet, men den årlige bevilling på omkring 11 mio. kr. er anvendt fuldt ud i hvert af årene ordningen kom først i gang i 2008, hvor både 2007 og 2008 bevillingen blev anvendt. Der i perioden i alt er givet tilsagn til 127 projekter. Der er i 2008 og 2009 i alt ansøgt om tilskud til 242 natur og miljø projekter for hele 110,7 mio. kr., altså for et 3½ gange større beløb end den til rådighed værende bevilling. Langt hovedparten af det ansøgte beløb har været til planlægningsprojekter med 38% og ikke-produktionsfremmende projekter med hele 54%. Ansøgninger om græsningsprojekter har udgjort 7% af det ansøgte beløb, mens der i alt kun har været to ansøgninger om jordfordelingsprojekter. Den store interesse for ordningen har betydet en hård prioritering af ansøgningerne, der efter evaluators vurdering har sikret en meget høj grad af målopfyldelse. Effekter Evaluator vurderer sammenfattende, at ordningen har en meget høj grad af effekt i forhold til ønskerne om at bevare og fremme miljøvenlig drift på landbrugs- og naturarealer, fremme den biologiske mangfoldighed, forbedre de rekreative værdier i landdistrikterne og at fremme dyrevelfærd for græssende dyr. Udover de direkte ewffekter i form af at bidrage til at bevare og forbedre natur og miljøforholdene har projekterne en række afledte positive effekter for udviklingen i landdistrikterne. En meget stor del af tilskudsmodtagerne forventer således, at det konkrete projekt, der er opnået tilskud til under ordningen, vil føre til gennemførelse af yderligere tiltag efter projektet. Effektivitet Der er beregnet en dødvægt for ordningen på knap 7 %, svarende til ca. 2,1 mio. kr. i tilskud ud af et samlet tilsagn på 31,9 mio.kr. Den beregnede dødvægt er meget tilfredsstillende. Det er som sammenfattende evaluators vurdering, at ordningen har en meget høj grad af effektivitet i forhold til ordningens målsætninger. Hele bevillingen er anvendt effektivt til natur og miljø projekter i hvert af årene 2008 og Administration Det er evaluators samlede vurdering, at beplantningsordningens indretning og administration er både hensigtsmæssig og omkostningseffektiv. Der er stor tilfredshed med alle elementer af administrationen fra brugenes side, og den lever op både til EUs og danske krav om god administrativ praksis. Det er dog evaluators opfattelse, at administrationen af projekttypen jordfordeling, hvor der ikke kan søges tilskud til jordfordelinger med mindre, der samtidig er søgt tilskud til etablering af græsningsselskaber eller til ikke-produktionsfremmende investeringer, helt unødvendigt har begrænset antallet af ansøgninger til jordfordelingsprojekter. Grøn Vækst Det er endelig vores vurdering, at der har været en vis forvirring omkring ordningens indhold og muligheder, fordi der har været fire projekttyper at forholde sig til, endda med et vist overlap (f.eks. omkring græsningsprojekter). Det giver derfor anledning til bekymring hos evaluator, at der fra 2010 er mulighed for at søge hele syv forskellige projekttyper. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 5/55

6 1.4 Anbefalinger De anbefalinger, som evalueringen og dens konklusioner leder frem til, er angivet nedenfor. 1. Forfølg mulige synergier mellem natur og miljø projekt ordningen og andre tilskudsordninger, særligt beplantningsordningen, MVJ og skovordninger, samt med ordninger udenfor programmet. 2. Gør det muligt at gennemføre jordfordelingsprojekter uden at det konkrete projekt samtidig behøver at modtage tilskud til andre aktiviteter under ordningen. 3. Fastlæg et sæt kriterier for prioritering mellem ansøgninger for de projekttyper, hvor der ikke er fastsat indikativ bevillingsmæssig ramme. 4. Gør ordningen mere overskuelig for tilskudsmodtagere (færre projekttyper og særlige vilkår). 5. Det bør overvejes at tilføre en større samlet årlig bevilling til ordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 6/55

7 2 INDLEDNING Orbicon Leif Hansen A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) har i 2010 gennemført midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Landdistriktsprogrammet dækker programperioden og er udmøntet omkring 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger, samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by(programmet, side 46). 1 Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsat rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af Natur og Miljø projekt ordningen, som beror på bekendtgørelse nr.78 af 13. februar 2008, og fra 2010 for bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 2.1 Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 frem til 2010 med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel til den sidste del af programmet i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter, ligesom erfaringer kan indgå i forberedelse af programmet for perioden Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system 1 Det danske Landdistriktsprogram , Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Erhverv 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 7/55

8 Evalueringen af natur og miljø projekt sordningen følger ovenstående retningslinier, således at ordningens relevans, finansielle forbrug, resultater og administration er i fokus. 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Retningslinierne for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet er udstukket af EU- Kommissionen, og denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Omdrejningspunktet for evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst af FødevareErhverv og evaluator i fællesskab. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Evalueringsspørgsmålene for Natur og miljø projekt ordningen og de tilhørende bedømmelseskriterier og indikatorer er gengivet i tabel 2.1. Tabel 2.1: Evalueringsspørgsmål til Natur og miljø projekt ordningen Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang Forbedrede naturforhold har ordningen bevaret landdistrikternes og levevilkår omkring projektområderne. tiltrækningskraft? (323) 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bæredygtig forvaltning og udvikling af Natura lokaliteter og andre steder med høj naturværdi og til miljøbevidsthed i befolkningen i landdistrikterne? (323) Forbedrede naturforhold i Natura 2000 områder. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 8/55

9 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 3. I hvilket omfang har ordningen bidraget til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne? (323) 4. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? (216) 5. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge herlighedsværdien for offentligheden af Natura området og/eller andre områder med høj naturværdi? (216) 6. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? (216) Forøget herlighedsværdi på ejendommene. Etablering af nye søer og vandhuller. Forøget offentlig adgang til naturen. Græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Naturgenopretningsprojekter gennemført. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Antal nye søer og vandhuller etableret. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Nyetablerede stier i naturområder (m sti). Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Antal græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Antal naturgenopretningsprojekter gennemført og genoprettet areal (ha) 2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 9/55

10 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 7. I hvilket omfang har ordningen bidraget til omstrukturering og udvikling af fysisk potentiale via forbedring af infrastrukturen? (125) Køb af suppleringsjord for produktionslandbrug i jordfordelingen (målt i ha tilkøbt areal). Reduceret kørsel på off. veje. Forbedret arrondering (reduktion i antal jordlodder) Programspecifikke evalueringsspørgsmål 8. I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? 9. I hvor høj grad er / vil planlægningsprojekter efterfølgende (blive) gennemført? Der kan konstateres høj grad af (forventet) målopfyldelse. Det planlagte projekt er gennemført eller forventes gennemført. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. 10. I hvor høj grad Græsningsselskaber dan- Vidnesbyrd fra støttemod- Desk research af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 10/55

11 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål har de støttede projekter bidraget til spredning af ideer om græsningsselskaber og andre former for miljø- og naturvenlig drift? 11. I hvor høj grad har de støttede projekter haft afledte effekter i form af efterfølgende projekter og tiltag indenfor miljø- og naturvenlig drift? net og afgræsning iværksat. Konkrete afledte effekter og tiltag. tagere. Antal græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Evalueringsspørgsmålene er en operationalisering af de internationalt anerkendte evalueringskriterier, der anvendes til systematisk at vurdere landdistriktsprogrammet og de enkelte ordninger. De anvendte evalueringskriterier er opsummeret i tabel 2.2 nedenfor og definitionerne er i tråd med de definitioner som EU-Kommissionen benytter. Tabel 2.1 Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Definition Relevans Var ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Effekter Hvilke positive og negative effekter har ordningen resulteret i? Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 11/55

12 Evalueringen skal, udover de i tabel 2.1 viste fælles og programspecifikke evalueringsspørgsmål, også belyse en række tværgående (horisontale) evalueringsspørgsmål. Disse fremgår af tabel 2.3 og søges ligeledes besvaret i forbindelse med evalueringen af de enkelte ordninger. Tabel 2.3 Tværgående evalueringsspørgsmål Tværgående (horisontale) evalueringsspørgsmål Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har programmet bidraget til virkeliggørelse af Fællesskabets prioriteringer i relation til den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse med hensyn til: - skabelse af beskæftigelsesmuligheder? - forbedring af vækstbetingelserne? I hvilket omfang har programmet bidraget til at fremme bæredygtig udvikling i landdistrikterne? Der ønskes især svar på, i hvilket omfang programmet har bidraget til de tre prioriterede områder vedrørende beskyttelse og styrkelse af naturressourcerne og landskaberne i landdistrikterne: - biodiversitet og bevarelse og udvikling af landbrugs- og skovbrugssystemer med stor naturværdi og traditionelle landbrugslandskaber? - vand? - klimaændringer? De gennemførte aktiviteter har bidraget til at fastholde og etablere nye arbejdspladser i landdistrikterne De gennemførte aktiviteter har forbedret mulighederne for at udvikle produktionen af eksisterende produkter, samt starte produktion af nye produkter, bl.a. gennem uddannelse, demonstration mv. Biodiversiteten er øget hhv. reduktion i biodiversitet begrænset Vandbeskyttelsen er forbedret Bidraget til klimaændringer fra jordbrugs- og skovbrugsproduktionen er reduceret Antal arbejdspladser fastholdt Nye arbejdspladser etableret Angivelse af betydning af indsatsen for vækstmulighederne (høj/lav) Fugle på landbrugsjord, indeks, HNV jordbrugsområder (ha) Kvælstofoverskud (Kg/ha) Biodiesel og bioethanol (Ktons olieequivalent), Afgrøder og træ til energi (Ktons) I hvilket omfang har programmet integreret miljømålsætninger og bidraget til virkeliggørelsen af Fællesskabets prioriteringer i relation til: - Gøteborg-forpligtelsen til at standse biodiversitetens tilbagegang? - målene i direktiv 2000/60/EF, der fastlægger en ramme for Fællesskabets indsats inden for vandpolitik? - Kyoto-protokollens målsætninger om begrænsning af klimaændringer? Se ovenfor Se ovenfor I hvilket omfang har programmet bidraget til opnåelse af de politi- Forskellene mellem land og by er reduceret i forhold til hvad de ville Anvendelse af landdistriktsindeksets indikatorer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 12/55

13 Tværgående (horisontale) evalueringsspørgsmål Spørgsmål Kriterier Indikatorer ske målsætninger om økonomisk og social samhørighed i henseende til: - formindskelse af ulighederne mellem EU's borgere? - formindskelse af territoriale ubalancer? være uden programindsatsen I hvilket omfang er det lykkedes at målrette programmet præcist mod landbrugsaktiviteterne på programmeringsområdet med hensyn til: Programmeringsområdets sociale struktur? Programmeringsområdets strukturelle og naturmæssige forhold? I hvilket omfang er det lykkedes at rette programmet mod den særlige situation i programområdet, f.eks. affolkning eller pres fra bycentre? Se ovenfor Biodiversiteten er øget, hhv. reduktion i biodiversitet begrænset Vandbeskyttelsen er forbedret Presset fra byområderne er reduceret i forhold til en situation uden programindsats Anvendelse af landdistriktsindeksets indikatorer Fugle på landbrugsjord, indeks, HNV jordbrugsområder (ha) Kvælstofoverskud (Kg/ha) Anvendelse af landdistriktsindeksets indikatorer I hvilket omfang har programmet bidraget til omstrukturering og modernisering af landbrugssektoren? I hvilket omfang har programmet bidraget til videreudvikling af produkter af høj kvalitet og med merværdi? I hvilket omfang har programmet bidraget til at fremme en stærk og dynamisk europæisk (dansk) landbrugsfødevaresektor? De gennemførte investeringer og aktiviteter har fremmet indførelse af nye teknologier og innovationer samt bidraget til kompetenceudvikling Der er rekrutteret produkter under de fælles kvalitetsordninger og under økologiordningen Programmet har medvirket til at udvikle konkurrenceevnen i sektoren gennem innovation og uddannelse Antal nye teknologier og innovationer indført Antal virksomheder og bedrifter besøgt af rejsehold Antal deltagere i uddannelsesaktiviteter Antal demonstrationer Antal nye produkter under EU s kvalitetsordninger og under økologi Omsætning og bruttoværditilvækst som konsekvens af nye kvalitetsprodukter Bruttotilvækst i sektoren, arbejdsproduktivitet, arbejdspladser I hvilket omfang har programmet bidraget til at fremme innovation i den europæiske (danske) Landbrugs- og fødevaresektor? Programmet har medvirket til at udvikle konkurrenceevnen i sektoren gennem innovation og uddannelse Bruttotilvækst i sektoren, arbejdsproduktivitet, arbejdspladser I hvilket omfang har programmet bidraget til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd? Der har været lige adgang til programmet for mænd og kvinder Fordeling af støttemodtagere på kvinder og mænd. Fordeling af mænd og kvinder på deltagere i uddannelses- og demonstrati- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 13/55

14 Tværgående (horisontale) evalueringsspørgsmål Spørgsmål Kriterier Indikatorer onsaktiviteter Programmets aktiviteter overlapper ikke med andre instrumenters interventioner Der er ikke åbenbare gab og udækkede behov/problemstillinger mellem de forskellige programmers interventioner I hvilket omfang har programmet sikret komplementaritet og sammenhæng mellem de programforanstaltninger og aktioner, der finansieres af Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fiskerifond og EFRU? Kvalitativ vurdering af interventionernes karakter Kvalitativ vurdering af behov og programmålsætninger på tværs af programmer I hvilket omfang har programmet maksimeret synergi mellem akserne? I hvilket omfang har programmet bidraget til en integreret tilgang til udvikling i landdistrikterne? I hvilket omfang har den tekniske støtte øget forvaltningsmyndighedernes og andre involverede partneres kapacitet med hensyn til implementering, forvaltning, kontrol og evaluering af programmer for landlig udvikling? I hvilket omfang har det europæiske netværk for udvikling af landdistrikter bidraget til etablering af god praksis for udvikling af landdistrikter? I hvilket omfang er det lykkedes at udforme programmet, så man har undgået dødvægt og/eller forskydning? I hvilket omfang er det lykkedes at udforme programmet, så det har ansporet til multiplikatoreffekter? Programmet er sammenhængende med indbyrdes relationer mellem ordninger og akser Programmets aktiviteter har været sammenhængende Indsatsen under Teknisk assistance har fremmet en effektiv programadministration Netværket har været befordrende for spredning af god praksis Omfanget af dødvægt og forskydning (displacement) er beskedent og står mål med sammenlignelige interventioner Programmets interne sammenhæng og komplementaritet til andre instrumenter (nationale såvel som EU instrumenter) har været befordrende for høje multiplikatoreffekter Antal projekter med multidimensionelle effektnedslag Samlet effekt (økonomisk, miljømæssigt, socialt) af gennemførte aktiviteter vurderet i forhold til anvendelse af samme ressourcer på projekter med monodimensionelle effektnedslag Se ovenfor Angivet betydning (høj/lav) af teknisk bistand ift programadministration mv Angivet betydning (høj/lav) af netværket ift spredning af god praksis Angivet betydning (høj/lav) af god praksis Andel af investeringer, der også ville være gennemført uden støtte eller med reduceret støtte Antallet af jobs, der etableret i et område samtidig med tab af arbejdspladser i et andet område Omfanget af spredning af projektaktiviteter inden for programmet og til andre programmer (antal, beløb), herunder betydningen af demonstrationsaktiviteter En væsentlig komponent i evalueringen omhandler den administrative organisering af det danske landdistriktsprogram. For at kunne indsamle data til en vurdering heraf, medtages følgende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 14/55

15 programspecifikke spørgsmål for det institutionelle og administrative organisering. Spørgsmålene er en gentagelse fra midtvejs- og slutevalueringerne af programmet for perioden Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 2.4. De administrative spørgsmål vil blive besvaret for samtlige ordninger under programmet. Tabel 2.4 Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har gennemførelsesarrangementerne bidraget til at maksimere programmets tilsigtede virkninger? Gennemførelsesarrangementerne har været befordrende for at maksimere de opnåede virkninger Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Sammenligning med erfaringer fra gennemførelsesarrangementer fra programmet I hvilket omfang står administrationsomkostningerne mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? Administrationsomkostningerne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj Ansvarsfordelingen er klar og entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt Sagsbehandlingen gennemføres på et tilfredsstillende niveau Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Sammenligning med omkostninger fra andre lande Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere De enkelte medarbejdere kender deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte) Antal klager, herunder klager hvor afgørelser underkendes Ansatte arbejder med relevante områder (antal) I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalue- Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 15/55

16 Spørgsmål Kriterier Indikatorer ringen af programmet? og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) I hvilket omfang er formidlingsog informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltningerne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig indsats for at introducere programmet Informationsindsatsen er tilstrækkelig Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken vi har identificeret de indikatorer, som har været praktisk anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer. 2.3 Metode og datagrundlag Natur og miljø projekt ordningen er evalueret med afsæt i en relativt omfattende dataindsamling. Følgende dataindsamlingsmetoder er blevet gennemført: Interviews med sagsbehandlere i FødevareErhverv med ansvar for ordningen. Interview med formanden for Det Rådgivende udvalg for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (LBB) og Natur og Miljøprojekter (NMP). Interviews med udvalgte medlemmer af det rådgivende udvalg. Interview med Landsforeningen Plantning og Landskab. Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, projektoversigter mm. Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 48 gennemførte interviews. Udarbejdelse af 3 case studier af henholdsvis et planlægningsprojekt, et græsningsprojekt og et projekt omkring ikke-produktionsfremmende investeringer. Interviews med sagsbehandlere og nøglepersoner er gennemført som kvalitative dybdeinterviews. I dybdeinterviewet som kvalitativ metode ligger fokus på at skabe en dialog/samtale, hvor det at få respondenten til at fortælle er det primære. Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interviews, hvilket vil sige, at kun de temaer, der skal tales om, er givet på forhånd. Interviewguiden er derfor bygget op omkring temaer og åbne spørgsmål, som danner udgangspunkt for selve afviklingen af interviewet, hvor nye og ikke planlagte spørgsmål kan fremkomme det er således i høj grad muligt at følge op på respondenternes svar med uddybende spørgsmål. For hvert interview er der udarbejdet et referat. Der er som nævnt gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 48 tilfældigt udvalgte støttemodtagere. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af såkaldte CATI-interviews. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. Der bliver gennemført op til fem genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning. Interviewarbejdet er udført af Epinion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 16/55

17 Tabel 2.5: Input og output fra gennemført spørgeskemaundersøgelse Antal ansøgninger Antal tilsagn Gennemførte telefoninterviews Statistisk usikkerhed ,2 % Som det fremgår af tabel 2.5 er den statiske usikkerhed på spørgeskemaundersøgelsen på 11,2%. Evaluator vurderer på baggrund af ovenstående, at dataindsamlingen og de deraf udarbejdede analyser er tilstrækkelige til at opfylde krav om pålidelighed og gyldighed. 2.4 Rapportens indhold Denne delevaluering er struktureret med følgende kapitler. Kapitel 3 indeholder en generel beskrivelse af Natur og miljø projekt ordningen. Kapitlet beskriver ordningen i nøgletal, udviklingen af ordningen, opbygningen af ordningen samt en beskrivelse af eksogene faktorer, der har haft direkte betydning for ordningens implementering, relevans og virkninger. Beskrivelsen leder frem til kapital 4, der indeholder evaluators vurdering af ordningen. Delevalueringen er bygget op omkring evalueringskriterierne. Hvert evalueringskriterium og dertilhørende evalueringsspørgsmål besvares gennem det i tabel 2.1 beskrevne datagrundlag. Kapitlet vil indeholde analyser, der anvendes til at besvare evalueringsspørgsmålene. Besvarelserne på evalueringsspørgsmålene vil blive anvendt i kapitel 5, der udgør evaluators samlede konklusioner og anbefalinger vedr. ordningen og eventuelle erfaringer af relevans for resten af programperioden og forberedelse af programmet for næste periode ( ). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 17/55

18 3 NATUR OG MILJØ PROJEKT-ORDNINGEN Natur og miljø projekt ordningen var ny i 2007 ved opstarten af landdistriktsprogrammet for perioden Det var hensigten, at der skulle være mulighed inden for ret åbne rammer at ansøge om midler til gennemførelse af forskellige projekter til fremme af natur og miljø. Selv om ordningen som sådan er ny, indgår der dog elementer, der også fandtes i den forrige programperiode Et af elementerne i ordningen er således, at der er mulighed for tilskud til gennemførelse af jordfordelings projekter i forbindelse med natur og miljøprojekter. I perioden var der således mulighed for tilskud til jordfordelinger, der normalt var igangsat af lokale jordbrugeres ønsker om forbedrede produktionsmæssige forhold ved gennem projekterne at få mulighed for erhvervelse af suppleringsjord og arrondering af spredt beliggende jordlodder. Der indgik dog også krav om indhold af natur og miljø elementer, men det produktionsmæssige var det dominerende. Derudover bygger ordningen videre på de erfaringer, der i perioden blev gjort med ordningen Pilot- og demonstrationsprojekter om græsningsselskaber og naturplaner. Der var således fra programstart i 2007 mulighed for tilskud til etablering af græsningsselskaber mv. Natur og miljø projekt ordningen er ændret ganske betydeligt fra 2010 som følge af gennemførelsen af Grøn Vækst initiativet. Der er således fra 2010 mulighed for tilskud til udarbejdelse af naturplaner, der ligeledes bygger på erfaringerne fra pilot og demonstrationsprojekterne i perioden Ordningen kom ikke i gang i 2007, men først fra Der er således tilsagn til natur og miljø projekter givet i 2008 og 2009, der er genstand for denne midtvejsevaluering. 3.1 Natur og miljø projekt ordningens opbygning og administration Administrationen af natur og miljø projekt ordningen varetages af FødevareErhverv, Miljøkontoret. Der er tale om en projekt ordning, hvor der søges om tilskud til konkrete natur og miljøprojekter. I forbindelse med opstarten af ordningen blev det politisk besluttet at etablere et rådgivende udvalg Det rådgivende udvalg for Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og Natur- og Miljøprojekter der rådgiver FødevareErhverv i forbindelse med bedømmelse af ansøgninger om tilskud under Beplantningsordningen og Natur- og Miljø projekt ordningen Formål Formålet med ordningen er (jf. afsnit 3.1.2) at yde tilskud til natur og miljø projekter, der kan bidrage til 1) at fremme natur og miljøvenlig drift på landbrugs- og naturarealer, 2) at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed i den danske natur, 3) at bevare og fremme miljø- og naturværdier, 4) at forbedre de rekreative værdier i landdistrikterne, 5) at fremme dyrevelfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen Regelsæt Rammerne for reglerne vedr. tilskud til natur og miljø projekter er fastsat i Rådets forordning nr. 1698/2005. I Danmark udgøres lovgrundlaget af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 18/55

19 Ordningen blev fra opstarten i 2008 reguleret af bekendtgørelse nr. 78 af 13. februar 2008 Bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter. Denne bekendtgørelse har været gældende i perioden , der er genstand for denne evaluering. Bekendtgørelsen er væsentligt ændret i foråret 2010 i forbindelse med gennemførelse af regeringens tiltag omkring Grøn Vækst. Den seneste bekendtgørelse for ordningen er bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli FødevareErhverv har i hvert af årene udsendt en vejledning. Den nugældende er Vejledning om tilskud til natur- og miljøprojekter, juli Ifølge 2008 bekendtgørelsen er der ingen begrænsninger på, hvem der kan ansøge (private og offentlige virksomheder, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber). Der kan ansøges om midler til natur og miljøprojekter, der omfatter: 1) planlægning af natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer, 2) etablering af græsningsselskaber, 3) ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse, etablering og genopretning af natur eller miljø på landbrugs- og naturarealer, 4) jordfordeling i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-3 anførte projekter. De tilskudsberettigede udgifter omfatter i henhold til bekendtgørelsen: udgifter til information og offentlighed, udgifter til service- og tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med projektet, udgifter til investeringer i materialer, udgifter til attestation af betalte udgifter og udgifter til projektrapportering. Der kan dog ydes et tilskud på op til 100% af de tilskudsberettige udgifter Administrativ praksis Der kan som nævnt ansøges om tilskud til gennemførelse af projekter indenfor de ovenfor nævnte fire projekt typer. Der var ikke, hverken i landdistriktsprogrammet eller på finansloven, i hverken 2008 eller 2009 fastsat indikative rammer for fordelingen af bevilling mellem de fire projekttyper. Der har således i forbindelse med de tre gennemførte ansøgningsrunder, to i 2008 og én i 2009, været tale om helt frit at udvælge de bedste projekter blandt ansøgninger indenfor alle fire projekttyper. Der er som nævnt etableret et rådgivende udvalg Det rådgivende udvalg for Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og Natur- og Miljøprojekter der rådgiver FødevareErhverv i forbindelse med bedømmelse af ansøgninger om tilskud under henholdsvis Beplantningsordningen og Natur- og Miljø projekt ordningen. Som formand for udvalget er udpeget Harry Jensen, Skjern. Udvalgets medlemmer repræsenterer en række interesseorganisationer. Der har i perioden i alt været afholdt 8 møder i det rådgivende udvalg. Der har typisk været afholdt møder efter ansøgningsrundernes afslutning og efter at FødevareErhverv har udarbejdet en indstilling om, hvilke projekter der skal have tilsagn. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 19/55

20 FødevareErhverv har efter hver ansøgningsrunde udarbejdet en prioriteret liste, der er blevet forelagt udvalget. Udvalget har efter den første ansøgningsrunde i sommeren 2008 anbefalet FødevareErhverv, at man skulle tilstræbe at anvende 1/3 af bevillingen til hver af de tre projekttyper; a) planlægningsprojekter, b) græsningsprojekter og c) ikke-produktionsfremmende investeringer. Der har i alt kun været to ansøgninger om tilskud til jordfordelingsprojekter, hvorfor de ikke har indgået i fordelingen. Det rådgivende udvalg har endvidere anbefalet FødevareErhverv, at der normalt skulle gives tilsagn til 75% af de tilskudsberettigede udgifter og ikke de 100%, der er mulighed for. Dette er begrundet med et ønske om, dels at få bevillingen til at række til flere projekter og dels at prøve at sikre at ansøger har en væsentlig interesse i at projekterne gennemføres (og er villig til at finde de 25% i medfinansiering). FødevareErhverv har i alle tilfælde på nær to fulgt praksis med at give tilsagn til 75% af de tilskudsberettige udgifter. Det er en betingelse for modtagelse af tilskud under ordningen, at projektet og de investeringer, der er givet tilskud til, opretholdes i mindst 5 år efter afsluttende udbetaling Udbredelse af kendskabet til Natur og miljø projekt ordningen Information om ordningen gennemføres af FødevareErhverv via direktoratets hjemmeside og som led i den generelle formidling af landdistriktsprogrammet. FødevareErhverv har som nævnt i hvert af årene udsendt en vejledning om ansøgning af tilskud under ordningen. Der udsendes ved ansøgningsstart en faglig nyhed på FødevareErhvervs hjemmeside. 3.2 Natur og miljø projekt ordningen i nøgletal Nøgletal for Natur og miljø projekt ordningen er sammenfattet nedenfor. Tallene er stillet til rådighed af FødevareErhverv, Miljøkontoret. Ordningens igangsætning blev forsinket fra begyndelsen af programmet. Den første ansøgningsrunde blev således gennemført i sommeren 2008, hvor 2007 bevillingen ikke blev anvendt. Derfor blev bevillingerne for både 2007 og 2008 anvendt i Der har som nævnt ikke på forhånd været fastsat fordeling af bevillingen til de fire projekttyper. Tabel 3.1: Finanslovsrammer, anvendte rammer, og givne tilsagn, Projekter i alt Tilsagn Tilsagn Finanslov Administration Antal Kr. Kr. Kr I alt Kilde: FødevareErhverv, Miljøkontoret. Tabel 3.1 viser, at den samlede finanslovsbevilling til ordningen i hvert af de fire år har ligget konstant med 11 mio. kr. Den samlede bevilling til ordningen i perioden har således været på 33 mio. kr bevillingen blev anvendt i 2008, hvor der i alt er givet tilsagn for 21,38 mio. kr. af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 20/55

21 bevillingen på 22 mio. kr. Der er i alt i 2008 og 2009 givet tilsagn til 127 projekter med et samlet tilsagn på i alt 31,88 mio. kr. Tabel 3.2 viser, hvordan ansøgninger og tilsagn fordeler sig mellem de fire projekttyper i perioden Der er i 2008 og 2009 i alt ansøgt om tilskud til 242 natur og miljø projekter for hele 110,7 mio. kr., altså for et 3½ gange større beløb end den til rådighed værende bevilling. Langt hovedparten af det ansøgte beløb har været til planlægningsprojekter med 38% og ikkeproduktionsfremmende projekter med hele 54%. Ansøgninger om græsningsprojekter har udgjort 7% af det ansøgte beløb, mens der i alt kun har været to ansøgninger om jordfordelingsprojekter svarende til 0,2% af det samlede ansøgte beløb. Der er som nævnt i alt givet tilsagn til projekter for 31,88 mio. kr. Disse fordeler sig med 29% af bevillingen til planlægningsprojekter, 21% til græsningsprojekter og 50% til ikkeproduktionsfremmende projekter. Tabel 3.2: Ansøgninger og tilsagn fordelt på de fire projekttyper Planlægningsprojekter Etablering af græsningsselskaber Ikke prod. frem. invest. Jordfordeling Ansøgning Tilsagn Ansøgning Tilsagn Ansøgning Tilsagn Ansøgning Tilsagn Stk. Kr. Stk. Stk. Stk. Kr. Stk. Kr. Stk. Kr. Stk. Kr. Stk. Kr. Stk. Kr I alt Kilde: FødevareErhverv, Miljøkontoret. Der er som beskrevet i afsnit 2.3 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 48 støttemodtagere under natur og miljø projekt ordningen. Det fremgår af tabel 3.2, at hovedparten af ansøgerne er privat personer eller private lodsejere. Disse udgør 62% af alle ansøgere. Derefter udgør lokale foreningen 25% af ansøgerne, mens rådgivere / konsulenter og offentlige myndigheder hver udgør 6% af ansøgerne. Det sidste hænger sandsynligvis sammen med, at det fremgår af vejledningen til ordningen, at ansøgninger fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder og kommunale fællesskaber prioriteres efter øvrige ansøgninger. Tabel 3.3: Typer af ansøgere Privat lodsejer / person 62% (30) Lokal forening 25% (12) Rådgiver / konsulent 6% (3) Offentlig myndighed 6% (3) Total 100% (48) Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet bedt om at oplyse, hvem der har taget initiativ til projektet, da det jo ikke nødvendigvis behøver at være den eller de samme, som står Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 21/55

22 som ansøger. Det fremgår af tabel 3.4, at initiativet til hovedparten af projekterne (58%) kommer fra en privat lodsejer / person. Initiativet er i næst flest tilfælde kommet fra lokale foreninger 21% af projekterne. Tabel 3.4: Hvem har taget initiativ til projektet? Privat lodsejer / person 58% (28) Lokal forening 21% (10) Off. myndighed 4% (2) Rådgiver / konsulent 10% (5) Andre (noter hvem) 6% (3) Total 100% (48) Planlægningsprojekter Det fremgår af tabel 3.2, at der i 2008 og 2009 i alt er ansøgt om tilskud til 82 planlægningsprojekter for et samlet beløb på 42,1 mio. kr. Der er i det gennemsnitlige planlægningsprojekt således ansøgt om ca kr. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der er givet tilsagn til i alt 33 planlægningsprojekter med et samlet tilsagnsbeløb på 9,1 mio. kr., svarende til i gennemsnit ca kr. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der kan ydes tilskud til planlægning af natur- og miljø projekter på landbrugs- og naturarealer, hvor ansøgerne sandsynliggør, at planlægningen kan danne grundlag for iværksættelse af projekter, og hvor planlægningen omfatter større geografisk sammenhængende områder. Der er således lagt vægt på, at de planlagte projekter også med stor sandsynlighed vil blive gennemført efterfølgende. Der fokuseres ligeledes på, at projekterne skal fremstå lokalt forankrede og integrerede. Tilskudsberettige projektudgifter til planlægningsprojekter kan bl.a. omfatte: udgifter til information og offentlighed, udgifter til service- og tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med projektet, udgifter til investeringer i materialer. En gennemgang af sags oversigterne for de 33 planlægningsprojekter, der har modtaget tilsagn, viser, at indholdet i projekterne varierer ganske meget. Langt de fleste af projekterne samler sig dog inden for følgende kategorier: Planlægning af naturpleje og fælles afgræsning, Udarbejdelse af naturplaner, Planlægning af vådområde- og naturgenopretningsprojekter, Planlægning af grundvandsbeskyttelse i sameksistens med landbrugsproduktion, Planlægning af nedsættelse af udledning af næringsstoffer på bedriftsniveau. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 22/55

23 Et af de i alt kun to tilfælde, hvor FødevareErhverv har valgt ikke at give tilsagn til 75% af de støtteberettige udgifter er et tilsagn til planlægningsprojektet Natur- og miljøplan for Tiset Ejerlav. Her er der som det eneste projekt givet tilsagn om 100%, svarende til ca kr Græsningsprojekter Det fremgår af tabel 3.2, at der i 2008 og 2009 i alt er ansøgt om tilskud til 27 græsningsprojekter for et samlet beløb på 8,2 mio. kr. Der er i det gennemsnitlige græsningsprojekt således ansøgt om ca kr. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der er givet tilsagn til i alt 23 planlægningsprojekter med et samlet tilsagnsbeløb på 6,8 mio. kr., svarende til i gennemsnit ca kr. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der kan ydes tilskud til etablering af græsningsselskaber, der kan sikre afgræsning af større sammenhængende og særligt plejekrævende græs- og naturarealer med tre eller flere lodsejere, og som medvirker til at beskytte og forbedre områdernes natur- og biotopforhold. Tilskudsberettige projektudgifter til etablering af græsningsselskaber kan bl.a. omfatte: udgifter til etablering af hegn, fangfolde mv., udgifter til at etablere offentlig adgang og information, udgifter til rydning og restaurering forud for pleje af græs- og naturarealer, udgifter til konsulentbistand. En gennemgang af sags oversigterne for de 23 projekter omkring dannelse af græsningsselskaber, der har modtaget tilsagn, viser, at tilskuddet normalt anvendes til gennemførelse af en række fysiske ændringer på og omkring arealerne som: Rydning af krat og fjernelse af gamle hegn Hegning af arealerne Etablering af fangfolde og overkørsler Etablering af vand- og strømforsyning Tiltag til offentlighedens adgang og informationsstandere Ikke-produktionsfremmende investeringer Det fremgår af tabel 3.2, at der i 2008 og 2009 i alt er ansøgt om tilskud til ikkeproduktionsfremmende investeringer i 131 tilfælde for et samlet beløb på 60,2 mio. kr. Der er i det gennemsnitlige projekt omkring ikke-produktionsfremmende investeringer således ansøgt om ca kr. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der er givet tilsagn til i alt 70 projekter vedr. ikkeproduktionsfremmende investeringer med et samlet tilsagnsbeløb på 15,8 mio. kr., svarende til i gennemsnit ca kr. Over halvdelen af alle tilsagn vedrører således denne projekttype. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der kan ydes tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse, etablering og genopretning af natur eller miljø på landbrugs- og naturarealer, der kan bidrage til gennemførelse af en eller flere af følgende politiske prioriteter: Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark , Vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan II, Vandrammedirektivet, Natura 2000 direktiverne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv 23/55