MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

Transkript

1 MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent 20.december 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade København V Delrapport vedrørende Produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer (Kvalitetsfødevareordningen) Rådgivere: Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Epinion A/S Ryesgade 3F, 2200 København N Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Projektleder : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisionsnr. : 2 Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /65 FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé Evalueringens formål og metode Ordningens formål Konklusioner: Evalueringens resultater Anbefalinger Indledning Evalueringens formål Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Metode og datagrundlag Kvantitative spørgeskemaundersøgelser Rapportens indhold Kvalitetsfødevarer, nøgletal og administration Opbygning: Rationale og formål Rationalet for ordningen Ordningens formål Regelsæt Kvalitetsfødevarer - nøgletal Administrativ praksis, herunder information om ordningen Karakteristik af projekter under ordningen Kvalitetsfødevarer 2006 ( Landdistriktsprogrammet) Udviklingstendenser Baggrund og kontekst og Grøn Vækst Udvikling i økonomien generelt Udviklingen i jordbrugets og fødevaresektorens økonomi Grøn Vækst Sammenfatning Midtvejsevaluering af Ordningen kvalitetsfødevarer Relevans og sammenhæng Målopfyldelse Effekter I hvor høj grad har projekter under ordningen bidraget til fremme afsætningen af kvalitetsfødevarer Effektivitet Er investeringer blevet fremskyndet og er de større end uden tilskud? Er adgangen til kapital forbedret? Ordningens dødvægt /65

3 4.5 Levedygtighed Vurdering af ordningens administration Hvordan tilfredsstillende eller utilfredsstillende har dialogen været med ordningens aktører Hvordan vurderes hensigtsmæssigheden af, at de krav som stilles for at få tilskuddet udbetalt? Hvor tilfredsstillende har sagsbehandlingen været? I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? I hvilket omfang har gennemførelsesarrangementerne bidraget til at maksimere programmets tilsigtede virkninger? I hvilket omfang er dansk administrativ praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? Administrationens omkostningseffektivitet Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Bilag A: Spørgeskema anvendt til den kvantitative telefon interviewundersøgelse 55 3/65

4 1 RESUMÉ I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af ordningen Produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer (Kvalitetsfødevareordningen). Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. Se også de separate del-rapporter for Erhvervsudviklingsordningerne under akse Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 og frem til med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold til den videre programimplementering. Ordningen er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og korrespondance med sagsbehandlere og medarbejdere i FERV Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger mv. Sagsgennemgang af 8 tilfældigt udvalgte projekter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 102 gennemførte interviews, svarprocent 45 %, statistisk sikkerhed +/- 6 % Udarbejdelse af 8 case studier 1.2 Ordningens formål Formålet med ordningen at støtte landbrugeres deltagelse i kvalitetsfødevareordninger og dermed fremme produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Der ydes tilskud til følgende aktiviteter: projektaktiviteter i forbindelse med oplysningskampagner, salgsfremstød og reklame på EU s indre marked. Aktiviteterne skal samlet set fremme kendskab til produktion og afsætning af produkter, der producerer under en af de relevante forordninger. etablering af rejsehold, der har kompetence til at informere og rådgive om kvalitetsfødevarer og om beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse på fødevarer, produceret under en af de nævnte forordninger. Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi til primære jordbrugere, der producerer under en af de nævnte forordninger. 1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater Relevans, attraktivitet og sammenhæng Det er konklusionen, at ordningen er relevant, både ud fra et snævert samfundsmæssigt perspektiv vedr. fremme af information og viden om kvalitetsfødevarer, herunder om økologi, og for tilskudsmodtagerne, som alle (10) oplever ordningen som meget relevant. Samtidig opleves ordningen som meget attraktiv (93 %), ligesom den vurderes at være i god sammenhæng med andre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv - 4/65

5 ordninger under programmet, især under akse 1. Målopfyldelse Det kan konstateres, at målopfyldelsen er 75 %, hvad angår det økonomiske afløb fra ordningen, ligesom der er en relativ lav målopfyldelse for ordningens tilsagn på 44 % samlet set. Det gælder også for informations- og markedsføringsprojekter, mens antallet af Rejsehold er 8 mod det forventede antal på 2. Det kan ligeledes konstateres, at efterspørgslen efter investerings- og udviklingsstøtte under ordningen har været beskeden, og at der ikke er givet tilsagn til projekter, der lever op til bekendtgørelsen krav. Målopfyldelsen vedr. de umiddelbare målsætninger for ordningen om at fremme markedsadgangen for højkvalitetsprodukter og øge deres konkurrenceevne synes at være nået, vurderet ud fra de tilbagemeldinger som projektholderne er fremkommet med. En nærmere analyse af sammenhængen mellem udviklingen i afsætning af højkvalitetsprodukter på markedet og ordningens projekter er ikke umiddelbart mulig inden for evalueringens rammer. Dertil er kompleksiteten i sammenhængene mellem informationsindsats og ændret forbrugsmønster for stort, men de gennemførte cases understøtter en positiv sammenhæng. Effekter Evaluator vurderer endvidere, at ordningen ikke har en høj grad af effekt i forhold til målsætningen om at fremme formidling og viden om kvalitetsfødevarer. Der er næppe tvivl om, at de gennemførte projekter på kort sigt bidrager til opmærksomhed om kvalitetsfødevarer, herunder økologi, men det er vanskeligt ud fra evalueringen at slå fast, at holdbarheden og levedygtigheden i effekterne blandt forbrugerne er høj. Evalueringer af andre og større informationskampagner viser, at effekten typisk flader ud, når kampagnen er ophørt og ofte finder et lavere leje igen. Tilsagnsmodtagerne vurderer samstemmende at kendskabet hos forbrugerne til kvalitetsfødevarer er steget, og at afsætningen ligeledes er steget. Effektivitet Det fremgår af evalueringen, at hovedparten af tilsagnsmodtagerne har gennemført større og tidligere investeringer i kraft af de tilkendte tilsagn om støtte, end de ville gøre uden tilskud. Dermed bidrager de offentlige tilskud til at realisere gevinster både af økonomisk karakter og vedr. offentlige goder i større omfang og tidligere, end hvis der ikke var givet tilskud til investeringerne. Der er beregnet en dødvægt for ordningen på 16,8 %, svarende til 10,6 mio. kr. i tilskud ud af et samlet tilsagn på 62,9 mio.kr. Det er tilfredsstillende endskønt det er højere end de 5 %, der gjorde sig gældende for ordningen i 2006 programperioden. Datagrundlaget er denne gang bedre og pålideligheden er større, og samlet er det vurderingen at ordningen i stor udstrækning bidrager til gennemførelse af aktiviteter, som ikke ellers ville have været gennemført. Administration Det er evaluators samlede vurdering, at ordningens indretning og administration er hensigtsmæssig, hvilket også afspejles i vurderingen heraf fra tilskudsmodtagerne, 5/65

6 ligesom vi vurderer, at ordningen administreres omkostningseffektiv. Administrationen følger ligeledes gældende danske og EU regler. Dog er der flere muligheder for at forbedre overvågningssystemet bl.a. ved brug af tematiske evalueringer eller analyser af effekterne af de gennemførte informations og markedsføringsindsatser. Grøn Vækst Det er konklusionen, at fokuseringen af ordningen mod økologi under Grøn Vækst er hensigtsmæssig og styrker ordningens relevans, men det vurderes også at være et tab for relevansen af ordningen, at der ikke ydes tilskud til markedsføring mv. hvad angår produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse. 1.4 Anbefalinger 1. Forsæt med fokus på informations- og markedsføringsinitiativer, og evt. på aktiviteter, der kan være forudsætningsskabende for sådanne initiativer, eksempelvis tilskud til drift af mere permanente platforme (organisatorisk og markedsføringsmæssigt) for information om kvalitetsfødevarer. 2. Genovervej en forstærket rekruttering af virksomheder og produkter til andre end økologi-ordningerne, nemlig hvad gælder beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse på fødevarer 3. En eventuel kombination med en udviklings og investeringskomponent, enten under denne ordning, eller under Erhvervsudviklingsordningerne, skal ledsages af en hård prioritering i forhold til andre samfundsmæssige målsætninger end dem, der er snævert knyttet til produktion af kvalitetsprodukter, herunder miljø, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, klima mv. 4. Indbyg en evaluering/analyse af effekterne vedr. kendskab, holdning og adfærd af gennemførte informations- og markedsføringskampagner, når de aktuelt gennemføres og umiddelbart efter. 6/65

7 2 INDLEDNING Orbicon A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) gennemfører i 2010 Midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv (FERV) i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Landdistriktsprogrammet dækker programperioden og er udmøntet i 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger, samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by(programmet, side 46). 1 Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsat rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. Det er også med reference til Landdistriktsloven, at programmet blev igangsat i 2007 på national dansk risiko og uden godkendelse af EU. Godkendelse i februar 2008 skete dermed med tilbagevirkende kraft. Der henvises endvidere til de to forordningen, der udgør hjemlen for ordningen, nemlig hhv. 2092/1991 (nu 834/2007) samt 510/2006. I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af ordningen Kvalitetsfødevareordningen. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 2.1 Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i og frem til med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold til den videre programimplementering. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel, der forhåbentligt kan nyttiggøres i den resterende programperiode i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter. 1 Det danske Landdistriktsprogram , Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Erhverv /65

8 Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system Evalueringen følger ovenstående retningslinjer, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, resultater og effekter samt administration er i fokus. 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål De retningslinjer som danner grundlaget for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet udformes af EU-Kommissionen. Denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Essensen i evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Evalueringsspørgsmålene for ordningen Kvalitetsfødevarer og de tilhørende bedømmelseskriterier og indikatorer er gengivet i tabel 2.1 og 2.2. Tabel 2.1 Evalueringsspørgsmål for ordningen Kvalitetsfødevarer Spørgsmål Kriterier Indikatorer Fælles evalueringsspørgsmål Relevant foranstaltning angivet i parentes efter spørgsmålet 1. I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter vedr. uddannelse, træning, information og spredning af viden og innovativ praksis forbedret arbejdsproduktivitet og/eller andre elementer relateret til konkurrenceevne i landbrugsfødevare og skovbrugssektoren? (111) Bruttoværditilvækst og arbejdsproduktivitet og andre forhold vedr. driften af virksomheden er forbedret som følge af de gennemførte aktiviteter Angivet betydning (høj/lav) af gennemførte aktiviteter Kvalitativ og evt. kvantitativ angivelse af betydning i eksempler og cases vedr. bruttoværditilvækst og arbejdsproduktivitet 2. I hvilket omfang er støttede uddannelses- og træningsaktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren og i sammenhæng med andre ordninger under programmet? (111) Der er stor efterspørgsel efter relevante uddannelses- og træningsaktiviteter, herunder efter besøg af rejsehold 8/65 Angivet relevans af aktiviteterne (kurser, rejsehold mv.) og sammenhæng med programmets andre ordninger (høj/lav) 3.I hvilket omfang har støttede Markedsadgangen er øget Angivet øget afsætning af

9 investeringer bidraget til forbedret markedsadgang og markedsandel for landbrugs- og skovbrugsbedrifter, inklusiv sektor for fornyelig energi? (121, 123, 132) 4. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til forbedring af konkurrenceevnen i jordbrugs- skovbrugs- og fødevaresektoren? (121,123,124,132,133) 5. I hvilket omfang har støtten bidraget til øget værditilvækst for støttede bedrifter? (132) 6. I hvilket omfang har støtten bidraget til at øge markedsandelen af højkvalitetsprodukter? (133) 7. I hvilket omfang har støtten bidraget til at forøge forbrugernes opmærksomhed omkring højkvalitetsprodukter? (133) Konkurrenceevnen er steget i blandt støttede bedrifter og i sektoren som helhed Kvalitetsprodukter har medført øget værditilvækst Bedriftens andel af højkvalitetsprodukter er øget Forbrugerne registrerer et øget udbud af højkvalitetsprodukter jordbrugs- og skovbrugsprodukter (% og Kroner), samt af fornyelig energi (%, Kroner og evt. energiangivelse) Angivet betydning for konkurrenceevne (høj/lav) af støtten Angivet stigning i konkurrenceevnen (%) ift året før investeringen Bruttofaktorindkomsten er øget (%, kr.) Højkvalitetsprodukter som andel af den samlede omsætning (%) Værdi af højkvalitetsprodukter (øgning, kr.) Afsætningen af højkvalitetsprodukter øges (værdi og andel af samlet afsætning, udvalgte produkter) 8.I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? 9.I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? Programspecifikke evalueringsspørgsmål De gennemførte investeringer Projektspecifikke indikatorer bidrager til at reducere lugtgener fra animalsk produktion, sikre en hensigtsmæssig opbevaring af gylle, sikre hygiejne og fødevaresikkerhed samt produktsporing, dyrevelfærd og dyresundhed, økologi samt arbejdsmiljøforhold Der kan konstateres høj grad af Projektspecifikke indikatorer målopfyldelse 10.Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for målgruppen? Ansøgerkredsen opfatter ordningen som økonomisk og indholdsmæssig attraktiv, og der er stor efterspørgsel efter ordningen, således at ordningens ramme udfyldes Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Brugertilfredshed (høj/lav) Evalueringsspørgsmålene er en operationalisering af de internationalt anerkendte evalueringskriterier, der anvendes til systematisk at vurdere landdistriktsprogrammet og de enkelte ordninger. De anvendte evalueringskriterier 9/65

10 er opsummeret i tabellen nedenfor og definitionerne er i tråd med de definitioner som EU-Kommissionen benytter. Tabel 2.2: Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Relevans Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed Definition Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Hvilke positive og negative effekter har ordningen haft? I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administration. Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 2.3. Tabel 2.3 Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer 1. I hvilket omfang har Gennemførelsesarrangementerne Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere gennemførelsesarrangementerne maksimere de opnåede virkninger Sammenligning med erfaringer fra har været befordrende for at bidraget til at gennemførelsesarrangementer fra 2000 maksimere 2006 programmet programmets tilsigtede virkninger? 2. I hvilket omfang står administrationsomkos tningerne mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? 3. I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? 4. I hvilket omfang er det administrative setup gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? 5. I hvilket omfang opfattes tilskudsadministration en som Administrationsomkostningerne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj 10/65 Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Sammenligning med omkostninger fra andre lande Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere

11 hensigtsmæssig for/af brugerne 6. Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? 7. I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? 8. I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? 9. I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssyste merne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? 10. I hvilket omfang er formidlings- og informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltninger ne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig indsats for at introducere programmet? Ansvarsfordelingen er klar og entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt Sagsbehandlingen gennemføres på et tilfredsstillende niveau Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Informationsindsatsen er tilstrækkelig De enkelte medarbejdere kender deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte) Antal klager, herunder klager hvor afgørelser underkendes Ansatte arbejder med relevante områder (antal) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken, vi har identificeret de indikatorer, som har været anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer. 2.3 Metode og datagrundlag Ordningen er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og korrespondance med sagsbehandlere i FERV Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger mv. Sagsgennemgang af 8 tilfældigt udvalgte projekter, heraf 3 Rejsehold og 5 Informationsprojekter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 14 gennemførte interviews indsamlet blandt 25 kontaktede tilsagnsmodtagere Udarbejdelse af 8 case studier (3 Rejsehold og 6 Informationsprojekter) 11/65

12 2.3.1 Kvantitative spørgeskemaundersøgelser Evaluator har udviklet en spørgeskema for ordningen baseret på input fra desk research, interview med sagsbehandlere og med afsæt i de evalueringsspørgsmål, der skal besvares, jf. notat om Evalueringsspørgsmål, bilag til den samlede evalueringsrapport. Den kvantitative del af evalueringen er gennemført som en telefonundersøgelse blandt et tilfældigt udtræk af tilsagnsmodtagere. I tabellen nedenfor ridses hovedfakta op fra undersøgelsen blandt tilsagnsmodtagere under ordningen. Tabel 2.4: Input og output for den gennemførte spørgeskemaundersøgelse for Kvalitetsfødevareordningen Antal tilsagn Antal unikke modtagere af tilsagn Antal kontaktede modtagere Antal svar Svarprocent (svar ift antal kontaktede) Statistisk usikkerhed, % /- 18 Kilde: Epinion, 2010 Tabellen viser resultatet af den kvalitative undersøgelse. Der er taget afsæt i et beskedent antal på 43 afgivne tilsagn om tilskud til projekter under ordningen inden for perioden januar 2007 til december Blandt disse 43 tilsagn er der 25 unikke modtagere af tilsagn. Det vil sige, at der er modtagere af tilskud, der har fået tilskud til mere end et enkelt projekt. Der er taget telefonisk kontakt til alle disse 25 unikke tilskudsmodtagere, og blandt disse har vi gennemført interviews med 14 tilsagnsmodtagere. Svarprocenten er dermed 56, hvilket giver en statistisk usikkerhed på de opnåede resultater på +/- 18 %. Det er en relativt høj usikkerhed, der er forårsaget af, at den samlede population er meget lille. Derfor bliver der stor usikkerhed på det enkelte svar, også selv om svarprocenten i sig selv er god. Der kan endvidere være spørgsmål, hvor svarprocenten er lavere, og hvor der således er en lavere sikkerhed, ligesom sikkerheden også reduceres, hvis der foretages krydstabuleringer mellem forskellige resultater og segmenter i undersøgelsen. Samlet er det dog evaluators vurdering, at der er tale om et acceptabelt datagrundlag for evalueringen, for så vidt der ikke drage for hårde konklusioner alene på baggrund af de kvantitative resultater. Sagsgennemgang, desk research og projektbesøg Udvælgelse af projekter til sagsgennemgang er foretaget af FERV med henblik på at opnå så stor en grad af repræsentativitet som muligt. Der er derfor gennemgået 8 projekter under ordningen. Projekterne er vurderet med afsæt i en case-skabelon og de anvendes i rapporten i form af eksempelbokse, der understøtter analysens pointer. Sagsgennemgangen er baseret på en tilsvarende skabelon, hvilket sikrer en ensartet gennemgang. Alt i alt er det vurderingen, at datagrundlaget samlet set er tilfredsstillende til at uddrage valide konklusioner om ordningerne. 12/65

13 2.4 Rapportens indhold Rapporten er udover denne indledning disponeret i 6 kapitler. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af ordningen og dens nøgletal. Der redegøres bl.a. for regelsæt, administrativ praksis og udviklingen af ordningen igennem hele programperioden, ligesom der trækkes tråde bagud til den forrige programperiode samt redegøres for udviklingen efter 2009 i lyset af Regeringens Grøn Vækst strategi. I kapitel 4 foretages de egentlige evalueringer af ordningen. Kapitlet er bygget op omkring evalueringskriterier og dertilhørende evalueringsspørgsmål. Kapitel 5 samler op og evaluerer det administrative set-up for ordningen, mens kapitel 6 indeholder delevalueringens konklusioner og anbefalinger. Endelig indeholder rapporten et bilag med det anvendte spørgeskema til den kvantitative analyse. 13/65

14 3 KVALITETSFØDEVARER, NØGLETAL OG ADMINISTRATION 3.1 Opbygning: Rationale og formål Ordningen Kvalitetsfødevarer bygger på flere foranstaltninger (koder) i forordning 1698/2005. Der gælder kode 111 vedr. aktioner for erhvervsuddannelse og information, kode 121 om modernisering af landbrugsbedrifter, kode 132 om landbrugets deltagelse i ordninger for kvalitetsfødevarer samt kode 133 om støtte til producentsammenslutninger med henblik på informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for kvalitetsfødevarer Rationalet for ordningen 2 Rationalet for ordningen er i landdistriktsprogrammet anført på følgende måde. Den danske fødevaresektor er præget af stigende koncentration i såvel primærsektoren, forarbejdningssektoren som i detailleddet. Det er der økonomiske, demografiske og teknologiske årsager til. Detailleddet har i dag en afgørende indflydelse på vareudbuddet i fødevarebutikkerne. Samtidig betyder den høje koncentration i EU s detailsektor stor konkurrence blandt fødevareudbyderne og konstant søgen efter nye måder at reducere omkostningerne og øge effektiviteten. Først og fremmest gennem standardisering af fremstillingsprocesserne og ved at presse producenterne til at følge disse standarder mod til gengæld at få plads på hylderne i supermarkederne. Det er ikke alene økonomiske faktorer, der har medvirket til standardisering af fødevaremarkedet. Også forbrugeres efterspørgsel har skubbet fødevareudviklingen i denne retning. Endelig har den teknologiske udvikling muliggjort den hastige omlægning af fødevaresektoren. Resultatet af denne udvikling i fødevaresektoren er blevet tab af variation i fødevareudbuddet og udelukkelse af små fødevareproducenter fra detailleddet. Samtidig er der skabt grundlag for et nyt marked, som den nytænkende og kreative fødevareproducent kan udnytte ved at introducere særlige højkvalitetsprodukter, der adskiller sig fra standardprodukterne, og som oven kan afsættes til højere priser. Det gælder ligeledes for den økologiske produktion, der indeholder positive signaler, for så vidt angår dyrevelfærd, miljøhensyn og kvalitet. Gennem kvalitetsmærkningsordninger får forbrugerne sikkerhed for udover udseende, smag m.v. at også ikke-synlige kvalitetskrav, såsom hensyn til dyrevelfærd, miljø, natur og oprindelse, er blevet efterlevet gennem hele produktionskæden. Skrappe certificeringskrav, der kontrolleres af uafhængige organer, er forbrugernes garanti. Følgende produkter er godkendt som værende kvalitetsprodukter i henhold til fællesskabslovgivningen: Geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (Rådets forordning 510/2006). Lammefjordsgulerødder, Esrom-ost og 2 Se også beskrivelsen af ordningen i Landdistriktsprogrammet, Fødevareministeriet /65

15 Danablu-ost er de danske mærker, der p.t. er godkendt og registreret under denne mærkningsordning, mens fire nye produkter er under registrering. Økologisk produktion af landbrugsprodukter (Rådets forordning 2092/91, under omarbejdelse) Der kan ydes tilskud til tre forskellige aktiviteter: Tilskud kan ydes til projektaktiviteter i forbindelse med oplysningskampagner, salgsfremstød og reklame på EU s indre marked. Aktiviteterne skal samlet set fremme kendskab til produktion og afsætning af produkter, der producerer under en af de nævnte forordninger. Tilskuddet kan kun ydes til producentsammenslutninger. Til producentsammenslutninger kan ydes tilskud til etablering af et rejsehold, der har kompetence til at informere og rådgive om ordninger, der producerer under en af de nævnte forordninger. Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi til primære jordbrugere, der producerer under en af de nævnte forordninger Ordningens formål I forlængelse af ovenstående er formålet med ordningen at støtte landbrugeres deltagelse i kvalitetsfødevareordninger og dermed fremme produktionen af kvalitetsfødevarer for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Interventionslogikken for ordningen er sammenfattet nedenfor: Projekter gennemføres og fremmer formidling af information om danske kvalitetsprodukter under de relevante ordninger (outputs) dermed fremmes kendskabet til og afsætningen af danske kvalitetsprodukter, hvorigennem der både sker en forbedring af markedsadgang og produktion i sektoren og sker en relativ forbedring af sektorens påvirkninger af miljø, natur mv. herigennem fremmes sektorens konkurrenceevne, samtidig med at de relativt forbedrede miljøforhold mv. bidrager til en forbedring af levevilkårene i landdistrikterne og højere livskvalitet (virkning) Regelsæt Ordningen baseres på følgende retsgrundlag: Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger. Rådsforordning (EF) nr. 510/2006 af 20. september 2006 om beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse for landbrugsprodukter og levnedsmidler. 15/65

16 Rådets forordning (EØF) nr. 2092/1991 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler. Kommissionens forordning nr. 1975/2006 af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005, for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne på finansloven. Bekendtgørelse nr. 98 af 21. februar 2008 om tilskud til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer. Hertil kommer der et antal vejledninger og ansøgningsskemaer for de enkelte underordninger under ordningen. 3.2 Kvalitetsfødevarer - nøgletal Ordningen er åbnet for ansøgninger i marts 2008, og resultatet af implementeringen i perioden for 2008 til og med 2009, er præsenteret i tabellen nedenfor. Tabel 3.1 Ordningen Kvalitetsfødevarer: Overvågningsdata fra BTAS og data fremsendt til Kommissionen, , millioner kroner, antal godkendte projekter Underordninger Samlede offentlige tilskud, mio. kroner Heraf udbetalinger, mio. kroner Antal godkendte tilskud Rejsehold 18,0 17,6 8 Information 44,9 19,7 35 I alt ,9 37,3 43 Kilde: FødevareErhverv, Data fra BTAS samt fra Overvågningstabeller årligt fremsendt til EU Kommissionen Som det fremgår, er der samlet givet offentlige tilsagn om tilskud til aktiviteter under ordningen for 62,9 millioner kr. til 43 forskellige projekter. Heraf tegner Informationsprojekterne sig for 35 tilsagn til en værdi af 44,9 millioner kr. i tilsagn, mens projekter med rejsehold tegner sig for 8 tilsagn til en værdi af 18 millioner kr. Det er alle rejsehold inden for økologi, se tabellen nedenfor. 16/65

17 Tabel 3.2 Projekttitler på Rejsehold projekttitel Økologiske Fødevarerådgivning Etablering af Småøernes Økologiske Fødevare-Rejsehold Økoforsyning Etablering af rejsehold for omlægningsfremme Organic Food Service - export network Etaberling af rejsehold til fremme af produktion og afsætning af økologiske kvalitetskorn Økologisk kvantespring i foodservice sektoren Øko Eksport Ekspres Økologisk gedekød - etablering af rejsehold Kilde: FødevareErhverv, Data fra BTAS For de gennemførte markedsførings- og informationsprojekter, er der ligeledes helt overvejende tale om økologi, idet kun et projekt omhandler information om produkter med beskyttet geografisk oprindelse, nemlig de to oste Danablu og Esrum Ost. Blandt de øvrige projekter er der 7, der har fremme af økologisk eksport som formål, enten ved at yde tilskud til dansk repræsentation på internationale messer, eller ved at fremme bestemte produkttypers internationale markedsføring. Der er endvidere 10 projekter, der handler om øget markedsføring af specifikke produkter (forskellige oste, oksekød, mv.), mens et flertal af projekter er bredere markedsføringsprojekter og event-lignende projekter. Den gennemsnitlige størrelse på tilsagnet til de forskellige typer af projekter er angivet i den følgende tabel sammen med det gennemsnitlige samlede investeringsomfang. Tabel 3.3 Kvalitetsfødevareordningen: Gennemsnitligt tilsagn og gennemsnitlig samlet investering pr. projekt Projekttype Tilsagn pr. projekt, million kr. Rejsehold 2,25 Information og markedsføring 1,28 Kilde: FødevareErhverv, Data fra BTAS samt fra Overvågningstabeller årligt fremsendt til EU Kommissionen Der er med udgangen af 2009 udbetalt 37,3 millioner kr. i tilskud til projekterne svarende til 59,3 %, hvilket er mere, end der er sket for de øvrige ordninger under akse Administrativ praksis, herunder information om ordningen Den administrative praksis af ordningen er ukompliceret og på linje med de øvrige ordninger under akse 1 3. Der annonceres og informeres om ordningen via nettet (FERVs hjemmeside og elektroniske nyhedsbreve) i fornødent omfang. Ansøgninger fremsendes med post af ansøgerne oftest hjulpet af konsulenter fra rådgivningstjenesten og behandles efter sædvanlige rutiner af to sagsbehandlere. Ansøgningerne stemples med en modtagerdato i postmodtagelsen. Herefter oprettes den enkelte sag i journaliseringssystemet BTAS. En række af ansøgningens 3 Se Sagsbehandlerinstruks for ordningen om tilskud til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer 17/65

18 oplysninger indtastes i BTAS. Oplysningerne danner grundlag for statistiske udtræk samt sags- og økonomistyring m.v. af ordningen. Efter journalisering af ansøgningen udarbejdes et kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgningen. Kvitteringsbrevet sendes til ansøger(/erne) senest 7 arbejdsdage efter ansøgningens modtagelse. Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i en manuel gennemgang af den enkelte ansøgning for at afklare eventuelle legalitetsproblemer og faktiske fejl og mangler. I enkeltstående tilfælde, hvor gennemgangen/sagsbehandlingen giver anledning til at rekvirere supplerende materiale, kontaktes ansøger med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, eller ansøgningsskemaerne returneres med besked om, at de kan genfremsendes på ny i udfyldt stand. Efter at den første sagsbehandling er tilendebragt, noteres om ansøgningen kan indstilles til at modtage tilskud efter kvalitetsfødevareordningen. Herefter videregives ansøgningen til næste sagsbehandler, som foretager endnu en fyldestgørende vurdering af ansøgningen. I de tilfælde, hvor der skal foretages en prioritering, udarbejdes et notat om vurderingsmodellen og kriterierne samt foretager en vurdering af ansøgningen i henhold til disse kriterier. Der foretages rangordning af projekterne og skrives et samlet indstillingsnotat om den foreslåede tildeling af tilskud. Souschefen godkender indstillingen i samråd med sagsbehandlerne. Efter godkendelsen udarbejdes tilsagnsbrevene, som sendes til de enkelte ansøgere. Når bevillingen er lagt ind i BTAS, kan den tekniske del af tilsagnsgivningen indledes. Når ansøgerne har modtaget tilsagnet, må de påbegynde projektet. På baggrund af den indsendte udbetalingsanmodning påbegyndes sagsbehandlingen i forbindelse med udbetalingen af tilskuddet. Udbetalingsanmodningen kontrolleres med udgangspunkt i revisorattesten. Det kontrolleres, om udgifterne er betalt, at revisoren har påset, at udgifterne vedrører projektet, at der er vedlagt bilag ved omkostningsopgørelsen (fakturaer, lønopgørelser og lignende), at indholdet i skemaet over afholdte støtteberettigede udgifter svarer til det, som var angivet i tilsagnet. Derpå kontrolleres, at revisorattesten er underskrevet uden forbehold. Senest 3 måneder efter at projektet er afsluttet skal slutrapport om projektet være indsendt til FERV. Såfremt FERV ikke har modtaget slutrapport senest denne dato, kan der ikke udbetales tilskud. Det tjekkes, at der i slutrapporten er angivet redegørelse for de aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med projektet, og de effekter, projektet har fået eller forventes at få i forhold at fremme kendskabet til og afsætningen af kvalitetsfødevarer. Til slut påføres fordelingen af udgifterne på budgetposter samt udbetalingsbeløbet fordelt på egenfinansiering og national finansiering. Herefter gives udbetalingsanmodningen videre til udbetaling. Gennemgang af sagsbehandlerinstruks, interview med sagsbehandler samt gennemgang af tre tilfældige projekter vidner om en solid sagsbehandling i tråd med nationale og EU regler, hvor der lægges vægt på en konstruktiv dialog med ansøgerne om tilretning af eventuelle fejl og mangler eller unøjagtigheder i ansøgninger, rapporteringer og udbetalingsanmodninger. 18/65

19 3.4 Karakteristik af projekter under ordningen Det fremgik af tabel 3.1 ovenfor, hvor mange tilsagn, der var givet til henholdsvis rejseholdsprojekter og informationsprojekter. Disse tal er medtaget i tabel 3.2 nedenfor, og er her sammenlignet med besvarelserne fra vores telefonbaserede interviewundersøgelse. Det viser sig, at vor respondentpopulation helt er på linje med bruttopopulationen. Tabel 3.4: Hvilke typer af projekter er der modtaget tilskud til? Respondentpopulation, Procentandel, (n) Bruttopopulation, Procentandel, (n) Information og markedsføring af kvalitetsfødevarer Etablering af rejsehold Investeringer i ny teknologi 79 % (11) 21 % (3) 81 % (35) 19 % (8) Total 10 (14) Kilde: Epinion spørgeskemaundersøgelse og data fra FERV 10 (43) Vi har også spurgt tilsagnsmodtagerne om, hvor stort et projekt, de har ansøgt om tilskud til. Det fremgår af tabellen nedenfor. 19/65

20 Tabel 3.5: Hvor stor var den samlede investering, som der blev søgt om støtte til? Procentandel Under kr kr kr kr. - 1 million kr kr million kr kr. - 5 million kr kr million kr. Over 10 million. kr. Total Kilde: Epinion spørgeskemaundersøgelse 7 % (1) 14 % (2) 29 % (4) 43 % (6) 7 % (1) 10 (14) Den samlede investering, der er søgt om støtte til, afviger meget fra respondent til respondent. 72 % af respondenterne ligger indenfor kr., og er dermed placeret midt i spektret. Den typiske investering ligger mellem 1 million og 2,5 million kr Kvalitetsfødevarer 2006 ( Landdistriktsprogrammet) Ordningen Kvalitetsfødevarer er en videreudvikling af den tilsvarende Ordning til fremme af kvalitetsfødevarer implementeret i Ordningen havde som sit overordnede formål at fremme kendskabet til og afsætningen af kvalitetsfødevarer i henhold til Rådets forordninger om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler samt om økologiske produktionsmetoder for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler. Der ydedes tilskud til aktiviteter, der sigtede mod enten at fremhæve fødevarernes specifikke kendetegn eller fortrin med hensyn til kvalitet, særlige produktionsmetoder, dyrevelfærd og miljøhensyn eller at videreformidle viden om disse produkter. Ordningen blev positivt evalueret i 2008 og nedenstående anbefalinger blev foreslået for den nye ordning: Ordningen fastholdes som led i en langsigtet strategi under programmet 20/65

21 Prioritering af ansøgninger sker ud fra udvælgelseskriterier, der kan maksimere de forventede effekter, også selv om der er færre ansøgere end der er midler. Der etableres en intern database til overvågning af ordningens input, output og resultater, der kan danne grundlag for en kontinuer vurdering af opfyldelsen af ordningens målsætninger Der udarbejdes sammenhængende indikatorer, der indsamles dels gennem ansøgningsskemaer dels gennem tilsagnsmodtagernes afsluttende rapportering, og der udarbejdes en sammenhængende model for ansøgning og rapportering. Det bør overvejes, om ordningen suppleres med en indsats under det nye program for rekruttering af flere danske virksomheder til PDO/PGI mærkningsordningerne. Danmark udviser i dag en meget beskeden udnyttelse af mulighederne under disse mærkningsordninger Det vil være naturligt med nærværende midtvejsevaluering at vurdere, om de fremsatte anbefalinger blev fulgt ifm designet og implementeringen af den nye ordning i Udviklingstendenser Baggrund og kontekst og Grøn Vækst Udvikling i økonomien generelt Implementeringen af landdistriktsprogrammet i Danmark siden 2007 har været ramt af de samme udviklingstendenser, som landet og den internationale økonomi generelt har. En stærk opgang op gennem 2006 og 2007 blev i 2008 forvandlet til en historisk økonomisk nedtur, der har varet gennem den resterende del af den evaluerede programperiode. Først i begyndelsen af 2010 er der tegn på, at den internationale og også den danske økonomi er i bedring, men det forventes, at især landbruget også i de kommende år vil have vanskelige vilkår både på markedet og hvad angår finansiering af sine aktiviteter. Dette skyldes ikke mindst faldende ejendoms- og jordpriser og deraf afledte vanskeligheder for garantistillelse ved lånoptagning i forbindelse med ny-investeringer Udviklingen i jordbrugets og fødevaresektorens økonomi Vi har i den sammenfattende evalueringsrapport en mere fyldestgørende beskrivelse af udviklingen i sektorens økonomi tilvejebragt via en opdatering af situationsbeskrivelsen for sektoren indeholdt i landdistriktsprogrammet. Her er de centrale elementer sammenfattet. Landbrug, forarbejdning af fødevarer og de tilknyttede sektorer har fortsat stor betydning for den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. Fødevaresektorens betydning er især stærk i landdistrikter og yderområder. Bruttoværditilvæksten i de primære jordbrugserhverv har i de senere år udgjort omkring 2 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Aktiviteten i det primære jordbrug danner grundlag for en betydelig fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed med fødevarer, således at fødevareerhvervenes samlede bruttoværditilvækst udgør omkring 4 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark, og eksporten fra det samlede fødevareindustrielle kompleks udgør op imod 2 af den danske eksport. 21/65

22 Den samlede produktion i de primære jordbrugserhverv (bruttoværditilvæksten i faste priser) var stagnerende i den første halvdel i det nye årti. I nogle år derefter var bruttoværditilvæksten ligefrem aftagende under indtryk af det generelle opsving i verdensøkonomien, men er så igen stagneret indenfor de seneste par år frem mod 2010 som en konsekvens af krisen i den internationale økonomi. Produktionen i det samlede fødevareerhverv har fulgt et stort set tilsvarende mønster. Udsvingene vedrører både den vegetabilske og den animalske produktion. Produktionen af svinekød er generelt voksende, mens produktionen af okse-, kalve- og fjerkrækød har været vigende. Antallet af beskæftigede i den primære jordbrugssektor udgjorde omkring i 2009, og ca var beskæftiget i fremstillings- og forarbejdningsindustrien. Den samlede beskæftigelse i erhvervet var således ca personer i 2009, hvilket er en tilbagegang på ca eller 2 i de sidste 10 år. Tilbagegangen i beskæftigelsen, som især berører primærerhvervene, var størst i starten af perioden. Hvis der også tages hensyn til de afledte arbejdspladser i støtte- og serviceerhvervene, udgør beskæftigelsen i sektoren ca. 11 % af den samlede beskæftigelse. Arbejdsproduktiviteten i landbruget er steget stødt frem til 2000, herefter er produktiviteten stagneret, men med en aftagende tendens i de senere år frem mod En del af stigningen skyldes en øget kapitalindsats gennem investering i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi m.v., og tages der højde for den øgede kapitalindsats, har stigningen i den såkaldte totale faktorproduktivitet udgjort godt 1,5 % pr. år. Produktivitetsudviklingen i fremstillings- og forarbejdningsvirksomhederne har haft samme tidsprofil, men ligger niveaumæssigt lavere. Stigningen i arbejdsproduktiviteten skal naturligvis ses i sammenhæng med det faldende antal jobs i sektoren, beskrevet ovenfor. Antallet af landbrugsbedrifter var i 2008, hvilket er et fald på ca. 28 % i løbet af de sidste 10 år. Knap halvdelen af bedrifterne er heltidslandbrug. Det samlede landbrugsareal falder kun svagt, men den gennemsnitlige bedriftsstørrelse fra 1998 til 2008 er steget med 35 % til ca. 60 ha. Nedgangen i antallet af bedrifter er sket i størrelsesgrupperne 5-75 ha, mens antallet af bedrifter med et areal på ha og gruppen med mere end 100 ha er vokset stærkt. For den gennemsnitlige bedrift udgør det såkaldte standarddækningsbidrag (SGM) ca kr Grøn Vækst Der er med Regeringens og Dansk Folkepartis vedtagelse i juni 2009 og med ikrafttræden fra 1.januar 2010 af Grøn Vækst strategien skabt et nyt sæt af rammebetingelser for den danske jordbrugssektor og fødevareindustri. Ideen med Grøn Vækst, der løber frem til 2015 hhv for særlige områder, er at et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse kan gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig jordbrugs- og fødevareproduktion. Dermed er det hensigten, at Danmark på den ene side kan leve fuldt op til sine internationale miljøforpligtelser samtidig med at sektorens konkurrenceevne udvikles til gavn for vækst og jobskabelse. 22/65

23 Strategien indbefatter en fokuseret indsats for at skabe bedre rammer for et bæredygtigt, såkaldt selvbærende, erhverv, der kan udvikle sig på markedsvilkår samtidig med at der leveres beskyttelse af natur, miljø og grøn energi. Landdistriktsprogrammet justeres som en konsekvens af programmet for perioden fra 2010 til Ændringerne er gjort til genstand for en Strategisk Miljøvurdering (SEA) og er i form af et revideret programdokument, der også tager hensyn til Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik og til Den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan, godkendt af EU Kommissionen. For Ordningen for Kvalitetsfødevarer er der ift det program, der gælder for perioden , og som evalueres her, indført følgende betydende ændringer: Ordningen fokuseres på økologiske produkter, hvor der gives tilskud til informationsog markedsføringsaktiviteter, rejsehold (om økologi, ERFA grupper, omlægningstjek) samt investeringer. Dermed fjernes muligheden for tilskud til markedsføring mv. af produkter registreret under andre af EU's forordninger for kvalitetsprodukter, bl.a. vedr. beskyttelse af produkter med særlig geografisk oprindelse. Det er ikke i tråd med anbefalingen fra slut-evalueringen. Vi vil i forbindelse med de afsluttende konklusioner og anbefalinger i kapitel 6 i denne rapport vurdere, hvordan resultaterne af denne evaluering styrker eller evt. svækker rationalet for de ændringer for akse 1 ordningerne og for Kvalitetsfødevarer i særdeleshed, der er indeholdt i det nye program som led i Grøn Vækst strategien Sammenfatning Det kan sammenfattende konstateres, at de økonomiske vilkår for sektoren har været præget af stor turbulens fra stærkt opsving til brat nedtur. Det har stillet sektoren i en vanskelig position, som også vil række ind i den resterende programperiode. Konsekvenserne heraf for programimplementeringen vil blive belyst i denne evaluering. Rammebetingelserne er ligeledes ændret, både for at imødekomme de udfordringer, som sektoren står overfor på markederne og hvad angår finansiering af investeringerne, men også hvad angår kravene til sektoren for at efterleve stigende danske og internationale krav om hensyntagen til klima, miljø, natur, dyrevelfærd, arbejdsmiljø samt ikke mindst produktkvalitet. Med Grøn Vækst aftalen fra 2010 er programmet ændret og evalueringen af perioden vil blive gennemført i lyset af disse ændringer, herunder vil der blive givet en vurdering af deres relevans i forhold til sektorens strukturelle og konjunkturelle udfordringer. 23/65