MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

Transkript

1 MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent November 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade København V Delrapport vedrørende Miljøordningerne omkring græsning, randzoner og vådområder Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Projekt : Midtvejsevaluering Projektleder: : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisonsnr : 2 Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /61 FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé Evalueringens formål og metode Ordningens formål Konklusioner: Evalueringens resultater Anbefalinger Indledning Evalueringens formål Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Metode og datagrundlag Rapportens indhold Miljøordningen i nøgletal (Græsning, randzoner, vådområder) Opbygning og administration Miljøordning i nøgletal (græsning, randzoner, vådområder) Udviklingstendenser baggrund og kontekst Midtvejsevaluering af Miljøordningerne Relevans og sammenhæng Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed SFL og HNV arealer Vurdering af det administrative set-up Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger /61

3 1 RESUMÉ I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af ordningerne for pleje af græs, etablering og drift af vådområder og randzoner. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 1.1 Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse, levedygtighed og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 og frem til med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold til den videre programimplementering. Evalueringen omfatter desuden en vurdering af det administrative system. Ordningen er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og korrespondance med sagsbehandlere i FERV. Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, excel-ark med oplysninger om støttemodtagere for den pågældende programperiode mv. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 100 gennemførte interviews. Interview med sagsbehandler fra Skov- og Naturstyrelsen og interview med en række medlemmer af udvalget for det levende land, hvor nærværende støtteordninger specielt har været berørt. 1.2 Ordningens formål Formålet med ordningerne er flersidigt. Grundlæggende er det hensigten at fremme en miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion og støtte gennemførelsen af en række nationale og internationale forpligtigelser i forhold til miljø og natur. For ordningen omkring pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer er det særligt formål, at reducere udvaskningen af næringsstoffer og reducere brugen af pesticider, at beskytte og forbedre biotop- og naturforholdene samt at sikre pleje af ekstensivt udnyttede landbrugsarealer. For ordningen omkring etablering og drift af vådområder er det særligt formål, at beskytte og forbedre vandmiljøet, at reducere næringsstofudvaskningen samt reducere anvendelsen af pesticider. For ordningen omkring randzoner er formålet specielt at fremme etablering af dyrkningsfri randzoner langs søer og vandløb, der reducerer næringsstofudvaskningen og pesticidanvendelsen. Arealerne fremmer samtidig spredning af dyr i landskabet ved at fungere som spredningskorridorer. 3/61

4 1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater Relevans, attraktivitet og sammenhæng Det er konklusionen, at ordningerne generelt er relevante, bedømt både udfra evaluators, støttemodtagernes (omkring 90 %) og administrationens synspunkt. Ordningerne er også i god overensstemmelse med programmets overordnede mål omkring sikring af varierende landskaber, rig natur og rent miljø. Tilsvarende finder 2/3 af støttemodtagerne at ordningerne i høj eller nogen grad er attraktive. Ordningerne kan ses i naturlig sammenhæng med en række andre ordninger specielt under akse 2, selvom der ikke er åbenlyse synergier. Ordningen supplerer dog i høj grad hinanden. Målopfyldelse I forhold til antallet af støttede bedrifter ligger ordningen for pleje af græs på nuværende tidspunkt af programperioden på omkring 75 % målopfyldelse. Med hensyn til det tilsvarende mål for det opfattede areal er målopfyldelsen 45 %. Alle tre ordninger vedrører bevarelse af biodiversitet, hvor agerfugle indekset anvendes som indikator. Denne indikator dækker dog også over flere andre ordninger. Målet er fastholdelse af indeks værdien for 2001, hvilket ikke er sket idet der har været et fald i indekset på omkring 10 % i hele den mellemliggende periode. Målopfyldelsen for etablering og drift af vådområder er 47,4 % og etableringen af randzoner en arealmæssig målopfyldelse på 60 %. (For antal bedrifter en målopfyldelse på 143 %) Effekter Ordningerne har i forbindelse med evalueringen vist sig at have en række effekter. Ordningerne er samlet men specielt ordningen omkring pleje af - et af de væsentligste instrumenter i landdistriktsprogrammet til opfyldelse af forpligtigelser i aftaler omkring natur og miljø. Støttemodtagerne peger selv på de mest positive effekter i relation til forbedring af biodiversiteten og reduktion af næringsstofudledningen. Ordningerne har efter evaluators opfattelse yderligere positive effekter i relation til den åbenlyse pleje og sikring af landskaber og CO2 binding i relation til mange af de støttede projekter. Med hensyn til næringsstoffer er det beregnet at ordningerne medfører en reduktion i udledningen af kvælstof på tons årligt. Effektivitet Effektivitet vedrører i høj grad i hvor stort omfang effekterne af støtteordningen er opnået ressourceeffektivt. Der er generelt i forbindelse med ordningerne fundet en dødvægt på 40 %. Dette må vurderes at være en for høj dødvægt, men en nærmere analyse viser at dødvægten er højere for støttede aktiviteter, hvor der er en væsentlig synergi mellem hovedbeskæftigelse og støtte under græs ordningen. Det gælder f.eks. hesteopdræt, hvor græsningsarealerne kan være en nødvendighed. 4/61

5 Levedygtigheden for ordningerne for pleje af græs og randzoner er vurderet til generelt at modsvare den tidshorisont (5 år), der er for opnåelse af støtten. For etablering og drift af vådområder er der derimod i forbindelse med de projekter, hvor der er tale om permanente vådområder, naturligt en væsentlig længere levetid. Administrationsomkostningerne relateret til det enkelte støttede projekt, har vist sig at være på et middel niveau. Det er nærmere belyst i den samlede rapport for evalueringen. Administration Det er evaluators samlede vurdering, at ordningens indretning og administration er hensigtsmæssig, hvilket også afspejles i vurderingen heraf fra tilskudsmodtagerne, ligesom vi vurderer, at ordningen administreres omkostningseffektiv. Administrationen følger ligeledes gældende danske og EU regler. Ordningen er relativ enkel at administrere med en tydelig arbejdsdeling mellem de involverede myndigheder. Dataindsamlingssystemerne virker dog ikke optimale, fordi det er relativt tidskrævende at udtrække data for systemet, selv for denne meget enkle ordning. Der er ikke sket ændringer i ordningen i relation til beslutningen om grøn vækst og den følgende revision af landdistriktsprogrammet. 1.4 Anbefalinger Det kan anbefales, at søge om tidshorisonten for pleje af græs kan forlænges eventuelt for udvalgte arealer, som beskrevet nedenfor. Den kortere, dynamiske karakter af ordningen, hvor områdets anvendelse relativt hurtigt kan skifte til mere intensiv landbrugsdrift er ikke overensstemmelse med forpligtigelserne i nogen af de aftaler, ordningen skal bidrage til at gennemføre. Det bør overvejes om informationsindsatsen kan forbedres idet en relativ stor del af støttemodtagerne (20 25 %) savner tilstrækkelig information om mulighederne i ordningerne. Det bør overvejes (generelt for miljøordningerne) om støtte kan målrettes de eksisterende og kommende nationalparker eventuelt i kombination med ordninger under akse 3. 2 INDLEDNING Orbicon Leif Hansen A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) gennemfører i 2010 Midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Evalueringen dækker programperioden fra 1. januar 2007 til 31. december Det nuværende landdistriktsprogram dækker programperioden og er udmøntet omkring 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger, samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: 5/61

6 Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by(programmet, side 46). 1 Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsats rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af den del af miljøordningerne (tidligere MVJ Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger), der vedrører 1. Pleje af græs og naturarealer, 2. Braklagte randzoner og 3. Vådområder. De tre delordninger har baggrund i bekendtgørelserne: Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, (Bekendtgørelse nr. 592 af 08. juni 2007), Bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer (Bekendtgørelse nr. 591 af 08. juni 2007), Bekendtgørelse om tilskud til anlæg af vådområder. (Bekendtgørelse nr. 604 af 14. juni 2007 ), og Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder. (Bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007). De øvrige miljøordninger vedrørende henholdsvis ekstensiv produktion på landbrugsjord og omlægning til økologisk drift samt plantegenetiske ressourcer behandles i to særskilte rapporter. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 2.1 Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten den 01. januar.2007 og frem til 31. december 2009 med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel der forhåbentligt kan nyttiggøres i den resterende programperiode i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter. Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system Evalueringen følger ovenstående retningslinjer, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, resultater og effekter samt administration er i fokus. 1 Det danske Landdistriktsprogram , Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Erhverv /61

7 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål De retningslinjer som danner grundlaget for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet udformes af EU-Kommissionen. Denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Essensen i evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Under miljøordningerne vedrørende græsarealer, randzoner og vådområder er det formålet at fremme en miljømæssigt bæredygtig landbrugsproduktion ved at tilskynde landmænd til at anvende landbrugsmetoder, som er i overensstemmelse med behovet for at sikre bæredygtige landskaber, varieret natur og et sundt miljø, beskyttelse af biodiversitet og afværgelse af klimaforandringer, inklusive reduktion af drivhuseffekten. Støtteordningerne skal således være med til at sikre en udnyttelse af landbrugsjorden, som er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, kulturmiljøet, landskabet og dets særpræg, naturressourcerne, jordbunden og biodiversiteten, en miljøvenlig ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer, landskabspleje og vedligeholdelse af historiske og naturmæssige værdier på landbrugsjord, anvendelsen af miljøplanlægning i landbrugsbedriften. Delordningerne under miljøordningen har desuden som formål at støtte gennemførelsen af forpligtigelserne under en række internationale aftaler og danske beslutninger relateret til beskyttelse af natur og miljø: Det vedrører blandt andet: Den nationale Vandmiljøhandlingsplan III og gennemførelsen af Vandrammedirektivet Den nationale Pesticidplan Natura 2000-direktiverne (EF Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne) EU s 2010 mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten National handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark På denne baggrund er der udvalgt en række fælles evalueringsspørgsmål, der vil indgå i evalueringen af ordningen. Enkelte af de fælles evalueringsspørgsmål er udgået i enighed med FERV. De fælles evalueringsspørgsmål, sammen med de supplerende programspecifikke spørgsmål, der er etableret med specifik relation til det danske landdistriktsprogram er anført i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Fælles og programspecifikke evalueringsspørgsmål for delordningerne vedrørende græsning, randzoner og vådområder. Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme Introduktion af mere bæredygtige og miljøvenlige Antal ha med ændret metodeanvendelse. Reduktion af næringsstof Desk research af data / sagsgennemgang 7/61

8 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål af bæredygtige og miljøvenlige landbrugsmetoder? 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? 3. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? landbrugsmetoder. Reduktion af negativ påvirkning af habitater og arter har fundet sted. Jordbundskvalitet en er blevet forbedret. og pesticidanvendelse. Areal med ændret landbrugspraksis med reduceret negativ påvirkning. Øget biodiversitet agerlandsfugleindeks. Anvendelse af næringsstoffer og pesticider. Jorderosion er blevet reduceret eller fjernet (ha eller antal landbrug). Areal af græsarealer, barrierer for erosion, ændret landbrugspraksis, eller andre tiltag for reduktion af jorderosion. af tilgængeligt materiale Datakørsler i relation til databaser i FERV Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-3) Kvalitative telefoninterviews med 15 støttemodtagere under 3 underordninger til MVJ, målgruppen er landmænd 4. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika, herunder øget herlighedsværdien for offentligheden? 5. I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer (Dyrevelfærd, arbejdsmiljø og forurening, der ikke er dækket af de andre spørgsmål)? 6. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde Den oplevelsesmæssig e sammenhæng mellem landbrugs og naturarealer er blevet øget eller sikret. Adgangsmulighed er til landskaber forøget. Øget dyrevelfærd, forbedret arbejdsmiljø og reduceret kemisk forurening. Reduktion i udsendelse eller øgning i Vidnesbyrd fra interview personer. Ha landbrugsareal der har bidraget. Ha landbrugsareal der er blevet tilgængeligt for offentligheden. Ha med mere traditionel landbrugspraksis. Vidnesbyrd fra interviewede personer. Opgørelse over reduktion af anvendelse af potentielt forurenende kemikalier, forbedret arbejdsmiljø (udfra opnåelige indikator værdier for stofpåvirkning, arbejdsforhold, lugt, støv, temperatur osv.) Opgørelser/beregninger over reduceret udsendelse henholdsvis 8/61

9 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål klimaændringer? Programspecifikke evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningerne bidraget til at reducere N- overskuddet i landbruget? 2. I hvilket omfang fremstår delordningerne som relevante eller attraktive for målgruppen? 3. I hvilket omfang har arealerne under Miljøordningerne været inddraget kontinuert, og i hvilket omfang reelt indgået i en sammenhæng mht. naturbevarende effekt. tilbageholdelse af CO2. Anvendelse af nitrat reduceret. Tilfredshed hos støttemodtagere. Sammenhæng og kontinuitet i de støttede arealer øget tilbageholdelse Direkte værdier og indirekte beregnede værdier for reduktionen. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Vidnesbyrd fra støttemodtagere. Kørsel på databaser i FERV. Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Datakørsler i relation til databaser i FERV Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-3) Kvalitative telefoninterviews med 15 støttemodtagere under 3 underordninger til MVJ, målgruppen er landmænd Kilde: Kommissionens Vejledningsnotat B evalueringsretningslinjer. 2 Evalueringsspørgsmålene er en konkretisering af de evalueringskriterier, som systematisk anvendes til at vurdere landdistriktsprogrammet og ordningerne, der er indeholdt i programmet. de enkelte evalueringskriterier er beskrevet i tabel 3. Kriterierne er her beskrevet relateret til den enkelte ordning, men kan ligeledes anvendes på programniveau. 2 ( Vedrørende Rural Development policy , Common Monitoring and Evaluation Framework (CMEF) 9/61

10 Tabel 3. Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Relevans Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed Definition Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Hvilke positive og negative effekter har ordningen haft? I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administrative set-up. Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 4. Tabel 4. Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer 1. I hvilket omfang har Gennemførelsesarrangementerne Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere har været gennemførelsesarrangementer ne bidraget til at maksimere befordrende for at Sammenligning med erfaringer fra programmets tilsigtede gennemførelsesarrangementer fra maksimere de opnåede virkninger? programmet virkninger 2. I hvilket omfang står administrationsomkostningern e mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? 3. I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? 4. I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? 5. I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne 6. Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? 7. I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? Administrationsomkostninge rne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj Ansvarsfordelingen er klar og entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Sammenligning med omkostninger fra andre lande Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere De enkelte medarbejdere kender deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte) 10/61

11 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Sagsbehandlingen Antal klager, herunder klager hvor gennemføres på et afgørelser underkendes tilfredsstillende niveau 8. I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? 9. I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? 10. I hvilket omfang er formidlingsog informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltningerne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig indsats for at introducere programmet Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Informationsindsatsen er tilstrækkelig Kilde: Kommissionens Vejledningsnotat B evalueringsretningslinjer. 3 Ansatte arbejder med relevante områder (antal) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken, vi har identificeret de indikatorer, som har været praktisk anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer. Alle de beskrevne evalueringsspørgsmål (fælles, programspecifikke og administrative) og de nævnte evalueringskriterier anvendes og forsøges besvaret i rapporten her. 2.3 Metode og datagrundlag Miljøordningerne er evalueret med afsæt i primære og sekundære datakilder. Sekundære data er data, der allerede er til rådighed fra årlige overvågningsrapporter til kommissionen, data fra sagssystemer i FERV og miljøministeriet, fra landdistriktsprogrammet, rapportering fra tidligere evalueringer, faglige artikler, statistiske oplysninger osv. Primære data er derimod data indsamlet som en del af evalueringen. Disse indsamles ved hjælp af repræsentative dataindsamlingsmetoder og i overensstemmelse med statiske regler. Spørgeskemaundersøgelser, case studier og interviews er her centrale. Indsamlingen af primære data vedrører både kvalitative og kvantitative data. Denne dataindsamling er overordnet beskrevet i tabellerne 1 og 2 ovenfor, men skal kort uddybes i afsnittet her: Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Der har her været anvendt en længere række af kilder. Det vedrører data leveret fra FERV, herunder data fra årlige overvågningsrapporter, data fra Danmarks Statistik, data fra Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, rapporter fra videnskabelige institutioner m.m. 3 ( Vedrørende Rural Development policy , Common Monitoring and Evaluation Framework (CMEF) 11/61

12 Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-2) Interview har her været gennemført med 3 sagsbehandlere i FERV og en sagsbehandler i By- og Landskabsstyrelsen i forhold til ordningerne. Kvalitativt interview af medlemmer af Udvalget for det levende land. Der har været gennemført en række kvalitative interviews med centrale interessenter, hvor spørgsmålene blandt andet har været relateret til de delordninger, der evalueres i nærværende rapport. Kvantitative telefoninterview med 100 støttemodtagere, målgruppen er landmænd Der er til spørgeskemaundersøgelsen ved denne evaluering valgt at anvende telefoninterviews i stedet for webbaserede spørgeskemaer eller anvendelse af udsendelse af breve. Valget beror på at tidligere tilsvarende evalueringer (midtvejs 2003 og slutevaluering 2008 af forrige LDP) har vist, at støttemodtagerne kun i nogen grad valgte besvarelse over nettet eller fremsendte svar ved hjælp af breve. Det resulterede i lave svarprocenter, der gjorde det nødvendigt efterfølgende at gennemføre telefoninterviews. I relation til spørgeskemaundersøgelsen er der en række faktuelle data omkring støttemodtagerne, der anvendes i forbindelse med evalueringen. Der skal i det følgende kort redegøres for visse af de centrale data. I relation til de kvalitative interviews af 100 støttemodtagere er der i tabel 5 vist aldersfordelingen af de adspurgte jordbrugere. Som det fremgår af tabellen er der relativt få yngre landmænd under 40 år (14 %) og en relativ stor andel på 27 %, der var over 65 år på ansøgningstidspunktet. Tabel 5: Aldersfordeling for adspurgte jordbrugere Procentandel Under 40 år Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 14 % (14) 34 % (33) 25 % (24) 27 % (26) 100 % (97) I tabel 6 er vist bedriftens hovedproduktion på ansøgningstidspunktet. Som det fremgår, dominerer planteavl for omkring halvdelen af de adspurgte, mens en næsten ligeså stor gruppe udgøres af svineproducenter og kvægholdere. Andet dækker blandt andet over hovedproduktion relateret til skovbrug, heste, får og ægproduktion. 12/61

13 Tabel 6: Hvad var bedriftens hovedproduktion på ansøgningstidspunktet? Procentandel Svin Kvæg/mælk Planteavl Grøntsager Frugt Andet, angiv venligst Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen 15 % (15) 27 % (27) 46 % (46) 3 % (3) 0 % (0) 9 % (9) 100 % (100) Endelig er der i tabel 7 vist under hvilken delordning støttemodtagerne har søgt om tilskud. Fordelingen på delordningerne afspejler den samlede mængde af støttede projekter under de 3 delordninger. Ansøgere i forhold til randzoner er overrepræsenteret, men det er alligevel generelt opfattelsen fra evaluator at antallet af svar under ordningerne er fyldestgørende i forhold til besvarelse af evalueringsspørgsmålene. Tabel 7: Under hvilken ordning har du søgt om tilskud? Procentandel Pleje af græs- og naturarealer Fastholdelse og pleje af vådområder Etablering af braklagte randzoner Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 56 % (56) 6 % (6) 38 % (38) 100 % (100) I relation til baggrundsoplysninger for de adskilte jordbrugere kan det yderligere oplyses, at der på 57 % af landbrugsejendommene er 1 person beskæftiget, på yderligere 21 % 2 personer og på de resterende et varierende antal, med op til 9 personer på en enkelt ejendom. Omsætningen på ejendommene varierer med en årlig omsætning på mellem 0 og 15 mio. kr., hvor over halvdelen ligger i intervallet 1-2 mio. kr. Ejendommenes størrelse varierer voldsomt fra 4 til 2800 ha, hvoraf landbrugsarealet i omdrift udgør 0 til 750 ha. Arealet med vedvarende græs varierer mellem 0 og 75 ha, hvor 2/3 angiver at arealet med vedvarende græs er under 10 ha. 13/61

14 For de ovenfor nævnte kvalitative interviews kan det tilføjes, at denne tilgang lægger fokus på at skabe en dialog/samtale, hvor det at få respondenten til at fortælle er det primære. Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interviews, hvilket vil sige, at kun de temaer, der skal tales om, er givet på forhånd. Interviewguiden er derfor bygget op omkring temaer og åbne spørgsmål, som danner udgangspunkt for selve afviklingen af interviewet, hvor nye og ikke planlagte spørgsmål kan fremkomme det er således i høj grad muligt at følge op på respondenternes svar med uddybende spørgsmål. For hvert interview er der udarbejdet et håndskrevet eller digitalt referat. 2.4 Rapportens indhold Rapporten er udover denne indledning disponeret i 5 kapitler. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af de tre ordninger i nøgletal. Der redegøres bl.a. for regelsæt, administrativ praksis og udviklingen af ordningerne igennem hele programperioden. I kapitel 4 indeholder afsnittene de egentlige evalueringer af støtteordningen. Kapitlet er bygget op omkring evalueringskriterier og dertilhørende evalueringsspørgsmål. Endelig indeholder kapitel 5 konklusioner og anbefalinger fra evalueringen af ordningerne. 3 MILJØORDNINGEN I NØGLETAL (GRÆSNING, RANDZONER, VÅDOMRÅDER) 3.1 Opbygning og administration Miljøordningerne under akse to har gennem programperioderne udgjort en meget væsentlig del af programmerne både med hensyn til budgetandel og antallet af tilsagn til støttemodtagere. Der er herudover tale om en relativ heterogen ordning, typisk med adskillige delordninger. Miljøordningerne består i programperioden af 6 delordninger, hvoraf de tre omkring græsning, randzoner og vådområder evalueres i nærværende rapport. Miljøordningerne blev i den forrige programperiode fra omtalt som Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger eller MVJ ordninger. Ordningerne er ændret i forhold til foregående programperiode og er igen relativt radikalt ændret i forbindelse med den revision af programmet, der fandt sted 1. januar 2010 affødt af regeringens beslutning omkring Grøn Vækst. Formålet med miljøordningerne er som omtalt at fremme en miljømæssigt bæredygtig landbrugsproduktion ved at tilskynde landmænd til at anvende landbrugsmetoder, som er i overensstemmelse med behovet for at sikre bæredygtige landskaber, varieret natur og et sundt miljø, beskyttelse af biodiversitet og afværgelse af klimaforandringer, inklusive reduktion af drivhuseffekten. De nationale delordninger er relateret til kommissionens forordning 1974/2006, og i alle tilfælde relateret til forvaltningskode 214, for vådområde underordningerne til yderligere foranstaltningskoder, som anført nedenfor. De tre delordninger vedrører: 1. Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer 2. Etablering og drift af vådområder 14/61

15 3. Etablering af braklagte randzoner I rapporten her forkortes de tre delordninger typisk til græsning, vådområde og randzone ordning. I tabel 8 nedenfor er der givet en kort karakteristik af ordningerne der evalueres i rapporten her. Tabel 8. Karakteristik af tre delordninger under miljøordningen. Emne/Delordning Relateret til foranstaltningsark (kodificering) I evalueringsperioden åben i perioden Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer 214 Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer Etablering og drift af vådområder 214 Drift af vådområder 216 Etablering af vådområder 323 Statsligt opkøb af jord 3. Etablering af braklagte randzoner 214 Etablering af braklagte randzoner Målsætninger * Slåning eller græsning hvert år. *Agerfugleindeks 2001: 106,1 fastholdes *Agerfugleindeks 2001: 106,1 fastholdes * Ingen anvendelse af pesticider. * Antal støttede landbrugsbedrifter : * Samlet areal med støtte til MVJ: ha * Vending i fald af biodiversitet. *Agerfugleindeks 2001: 106,1 fastholdes *Mål er 35 støttede landbrugsbedrifter i perioden * Samlet areal der indgår i samme periode 1325 ha, heraf 1075 vådområde etableret. * Ordningen indgår i fælles programmål omkring reduktion af N udvaskning og fastholdelse af HNV areal på ha. *Fra VMPIII: ha med mindst 10 m dyrkningsfri bræmmer i 2009 etableret. * Fra Pesticidplan: ha sprøjtefri randzoner langs 3 vandløb og søer * Mål er 214 støttede landbrugsbedrifter og for hele programperioden ha omfattet af 5- årige aftaler. *Fastholde HNV areal: ha Af kommissionens forordninger omkring landdistriktsprogrammer fremgår det for de nævnte foranstaltningsark, at: 214. Kode relateret til betalinger for miljøvenligt jordbrug 15/61

16 Outputindikatorer er: Antal støttemodtagende landbrugsbedrifter og bedrifter tilhørende andre arealforvaltere Samlet areal, hvortil der ydes støtte til miljøvenligt landbrug Fysisk areal, hvortil der ydes støtte til miljøvenligt landbrug under denne foranstaltning Samlet antal kontrakter Antal aktioner, der vedrører genressourcer 216. Kode relateret til støtte til ikke produktive investeringer Outputindikatorer er: Antal støttemodtagende landbrugsbedrifter og bedrifter tilhørende andre arealforvaltere Samlet investeringsvolumen 323. Kode relateret til bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv Outputindikatorer er: Antal støttemodtagende aktioner til fremme af natur- og kulturværdien i landdistrikterne Samlet investeringsvolumen 1. Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer Formålet med delordningen er at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er endvidere at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugs- og naturarealer. Ekstensivt udnyttede landbrugsarealer, der f.eks. udnyttes til græsning eller slæt er meget vigtige for bevarelse af områdernes dyre- og planteliv, der er helt betinget af denne udnyttelse. Der kan være tale om enge, strandenge, overdrev, og andre halvkulturarealer. Uden den pågældende landbrugsaktivitet ville områderne naturligt gro til med buske og træer og på langt sigt udvikles til skov-arealer. Støtte ydes til pleje af græs- og naturarealer ved årlig afgræsning eller slæt i områder, som udpeges efter nærmere retningslinier. Støtte ydes som en årlig arealstøtte i medfør af 5-årige aftaler og efter fastlagte støttesatser. Støtten kan målrettes særlige geografiske områder eller projekter, som omfatter større, geografisk sammenhængende græs- eller naturarealer. Der gives tilskud til, at græs- og naturarealer, der også kan omfatte arealer, der omlægges til græsarealer, plejes med forpligtelse til 1) afgræsning eller 2) forpligtelse til afgræsning eller slæt. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler og gødning, bortset fra det, der efterlades af de græssende dyr. For at få tilskud er det en betingelse af arealet ligger i et såkaldt Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL- område). Såfremt der indkommer flere ansøgninger end kan imødekommes indenfor budgetrammerne prioriteres de ansøgte arealer på markniveau efter følgende kriterier: 1. Marker beliggende indenfor Natura /61

17 2. Marker der ved ansøgningsperiodens begyndelse er udpeget som særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer udenfor Natura Marker der ved ansøgningsperiodens begyndelse er registreret som beskyttet naturtype ( 3-arealer) udenfor Natura Permanente græsarealer efter reglerne i enkeltbetalingsordningen udenfor Natura Øvrige privatejede marker udenfor Natura Marker der er ejet af offentlig institution, virksomhed eller et kommunalt fællesskab, uanset om kriteriet for en af de øvrige hovedgrupper er opfyldt for markerne. Der er en variation i satserne afhængig af de landbrugsmæssige aktiviteter. Der udbetales som udgangspunkt kr. pr. ha årligt i fem år ved aftaler om pleje ved afgræsning, hvis tilskudsmodtageren kan vælge mellem at foretage plejen ved græsning eller slæt falder tilskuddet til 800 kr. pr. ha. Hvis arealerne er udpeget som særligt værdifulde og vanskeligt tilgængelige opnås et tilskud på kr. pr. ha. Disse udpegede arealer udgør kun omkring 850 ha i hele landet. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger har fra begyndelsen af 1990 erne været en af de mest arealmæssigt udbredte ordninger. Ordningen har udvist stor variation, hvor der har været delordninger i tidligere programperioder omkring ændret afvanding, udtagning af græsarealer eller agerjord, udlæg af rajgræs, sprøjtefrie randzoner, pleje ved rydning, høslæt eller afgræsning, nedsætning af nitrat tilførsel, miljøvenlig drift af vådområder eller græs og naturarealer, etablering af vådområder eller ekstensive randzoner, dyrkning uden pesticider m.m. Ordningen om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er videreført hovedsageligt uændret efter revisionen af programmet fra 1. januar De væsentligste ændringer i det reviderede program er, at der indføres et tillæg for særlig fuglevenlig drift, at det udover for arealer beliggende i SFL-områder også gøres muligt at søge pleje af græs- og naturarealer i 3- og Natura 2000-områder, og desuden præciseres det, at alle marker skal indtegnes hvert år i forbindelse med indsendelse af anmodningen om den årlige tilskudsudbetaling. 2. Etablering og drift af vådområder Formålet med støtteordningen er at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturforholdene ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen til vandmiljøet fra landbrugsproduktion og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Der sikres ved ordningen naturlige levesteder for dyr, herunder fugle, og planter til gavn for biodiversitet. De støttede arealer skal ligge indenfor de nævnte SFL-områder. Der kan ydes støtte til en række aktiviteter omkring vådområderne, herunder selve anlægget af vådområdet, pleje af arealer og ændret afvanding af arealer. Investeringer forbundet med anlæg af vådområder Der kan ydes støtte til investeringer forbundet med etableringen af et vådområde inden for en maksimal støtteramme pr. hektar. Der ydes ligeledes støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer, som er nødvendige for etablering af vådområdet. Ved at etablere vådområder udnyttes de pågældende arealers evne til ved denitrifikation at reducere kvælstofudvaskningen til det åbne vandmiljø. Samtidig fremmes en naturtype, som er truet i det intensivt dyrkede landbrugslandskab. Vådområderne kan resultere i en varierende gruppe af naturtyper, spændende fra søer, naturenge, sedmentationsdamme eller andre landskabselementer med ændret afvanding. 17/61

18 Miljø- og naturvenlig drift af vådområder Der kan ydes støtte som kompensation for driftstab i forbindelse med omlægning til vådområde og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer i vådområdet. Anvendelsen af de enkelte arealer vil afhænge af ændringen i grundvandshøjden, samt de særlige behov for regulering, der vil gælde for det pågældende areal. Nogle arealer vil blive sat permanent under vand og dermed udgå som landbrugsareal. Andre arealer vil på trods af den ændrede afvanding fortsat kunne afgræsses, og på nogle arealer kan der være behov for særlige plejeforanstaltninger. Der kan således blive tale om enten fortsat ekstensiv landbrugsdrift eller udtagning af arealet af produktionen. For at kunne understøtte og sikre en fuld og tilstrækkelig gennemførelse vil der kunne ydes støtte for accept af tinglysning af vådområdedeklaration og vådgøring af arealet. Beløbet ydes som en 20-årig arealstøtte. For at understøtte pleje af de berørte arealer kan der derudover gives tilsagn om supplerende arealstøtte for overholdelse af plejeforpligtigelser. Statsligt opkøb af jord Der kan ydes støtte til statsligt opkøb af jord i projektområdet. Statslig erhvervelse af vådområdeareal forudsætter et konkret projekt om etablering af vådområde og vil kun ske, hvis det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Arealet skal erhverves til markedsprisen. Behovet for statsligt opkøb af areal kan opstå for det areal i et vådområdeprojekt, som bliver så vådt, at der ikke under ordningen kan kompenseres tilstrækkeligt. Ordningen om støtte til vådområder reguleres af to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om tilskud til anlæg af vådområder (Bekendtgørelse nr. 604 af 14. juni 2007) og Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder og natur (Bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007). Der er flere forskellige støttesatser tilknyttet delordningerne. Der kan søges om op til 100 procents dækning af de tilskudsberettigede udgifter, dog maksimalt kr. per ha. For accept af etablering af vådområde ydes i en 20-årig periode støtte på kr. pr. ha for arealer, hvor der tidligere var vedvarende græs, kr. pr. ha for arealer, der tidligere indgik som agerjord og 300 kr. pr. ha for arealer, der ikke har været udnyttet jordbrugsmæssigt i en 5-årig periode. For yderligere pleje af arealet ved afgræsning gives kr., for afgræsning eller slæt gives 800 kr., for afgræsning af særligt værdifulde eller vanskelige arealer gives kr. og for udtagning med betingelse om afpudsning 200 kr. alle beløb pr. ha pr. år. Endelig er der fastsat en støttesats på 850 kr. pr. ha pr. år ved opretholdelse af ændret afvanding på arealer, der indgår i landbrugsdriften men med de reducerede produktionsmuligheder. 3. Etablering af braklagte randzoner Formålet med støtteordningen er at fremme etablering af dyrkningsfri randzoner langs søer og åbne vandløb for dermed at opnå en reduktion af fosfortilførslen til overfladevandet. Ordningen er stærkt relateret til Vandmiljøhandlingsplan III. Der ydes støtte til etablering af dyrkningsfri bræmmer på landbrugsarealer langs vandløb og søer. Formålet har generel sammenhæng med regeringens ønske om at reducere landbrugets påvirkning af vandmiljøet. Ordningen om braklagte randzoner er reguleret under Bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer (Bekendtgørelse nr. 591 af 8. juni 2007). Ordningen skal blandt andet medvirke til at leve op til målene i VMPIII og Pesticidhandlingsplanen, som angivet i tabellen ovenfor. Målsætningen er på frivillig basis at få etableret ha med dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer til år 2009 og yderligere til år 2015 for at opfylde fosformålet i vandmiljøhandlingsplanen. I forhold til den nationale pesticidplanlægning sættes der lignende mål med 18/61

19 ha til år 2009 og yderligere ha til år I relation til ordningen i landdistriktsprogrammet er det udmøntet i en målsætning om 500 brug og ha omfattet af 5 årige aftaler i programperioden. Mindst 50 % af arealet skal have været benyttet til landbrugsdrift før udlægningen og arealet kan udtages af enkeltbetalingsordningen. Arealstøtten udbetales årligt i 5 år som kompensation for tabet af dyrkningen af bræmmen på mindst 10 meter og op til 20 meter. Arealerne skal afpudses/ mindst en gang om året med lette maskiner, der ikke eroderer randen til vandløbet eller søen. Der må ikke anvendes gødning eller pesticider på de udtagne arealer. Der ydes en støtte med et fast beløb på kr. pr. ha pr. år i den 5-årige tilsagnsperiode. 3.2 Miljøordning i nøgletal (græsning, randzoner, vådområder) Til brug for evalueringen skal der i dette afsnit redegøres for en række nøgletal omkring ordningerne for græsning, randzoner og vådområder. Tallene kan blandt andet relateres til de målsætninger, der er sat op for den enkelte ordning, men kan også anvendes til bedømmelse af effekter af støtten. I tabel 9 er budgetter for ordningerne angivet. Tabel 9. Miljøordningernes nøgletal i relation til budgetter. Tal i mio. kr. År Prognose for udbetalinger ved programmets start Forpligtede samlede offentlige udgifter Heraf EU finansiering (55 %) Græsning ,4 mio. kr. 84,1 mio. kr. 46,2 mio. kr. Græsning ,3 mio. kr. 88,6 mio. kr. 48,7 mio. kr. Græsning ,9 mio. kr. 122,8 mio. kr. 67,5 mio. kr. Græsning ,6 mio. kr. 295,5 mio. kr. 162,4 mio. kr. Randzoner ,3 mio. kr. 1,6 mio. kr. 0,9 mio. kr. Randzoner ,9 mio. kr. 1.0 mio. kr. 0,6 mio.kr Randzoner ,7 mio. kr. 0,75 mio. kr. 0,4 mio.kr. Randzoner ,9 mio. kr. 3,35 mio.kr. 1,9 mio. kr. Etablering og drift 57,4 mio.kr. 9,36 mio. kr. 5,1 mio. kr. vådområder 2008 Etablering og drift 40,1 mio.kr. 8,5 mio. kr. 4,6 mio. kr. vådområder 2009 Totalt alle 3 miljøordninger mio. kr. 316,7 mio. kr. 174,2 mio. kr. Kilde: FERV. Det danske landdistriktsprogram, FERVs hjemmeside + tal oplyst af FERV + udtræk fra excelark over støttemodtagere. Som det fremgår af budgettallene i tabel 9 har de forpligtede udgifter for de tre år ligget lavere end de forventede udbetalinger i prognosen fra programmets start. Budgettallene er i et senere afsnit sammenlignet med ordningernes målsætninger. I tabel 10 er angivet antallet af modtagne ansøgninger, antallet af afslag og bevillinger, herunder hvor mange ha de bevilligede projekter omfatter og oplysninger om hvor mange projekter, der har været udtaget til kontrol. 19/61

20 Tabel 10. Antallet af ansøgninger, afslag, tilsagn og ha i relation til ordningerne. År Antal ansøgninger modtaget Antal afslag Antal tilsagn Antal ansøgt ha Græsning Græsning 2008 Udtaget til kontrol Græsning Græsning Randzoner ,9 - Randzoner ,24 26 Randzoner ,81 26 Randzoner ,95 - Etablering vådområder Etablering vådområder Etablering vådområder Etablering vådområder Drift vådområder Drift vådområder ,2 0 Drift vådområder ,8 1 Drift vådområder ,0 - Totalt alle Kilde: FERV. Det danske landdistriktsprogram, FERVs hjemmeside + tal oplyst af FERV + udtræk fra excelark over støttemodtagere. Som det fremgår af tabel 10 har antallet af ansøgninger varieret under den enkelte ordning, men samlet har der i perioden været tale om ansøgninger, domineret af ansøgninger omkring græsning. For denne ordning gives der relativt mange afslag (17,6 %), for randzoner har procentsatsen af afslag været på 9,6 %, mens der slet ikke har været givet afslag på ansøgninger relateret til etablering og drift af vådområder Udviklingstendenser baggrund og kontekst Der er i den samlede rapport fra midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet for perioden et længere afsnit omkring udviklingstendenser, interne og eksterne faktorer med relevans for programmets gennemførelse. I forhold til de ordninger, der evalueres i rapporten her, er der yderligere faktorer, der spiller en særlig rolle i forhold til ordningerne. I forbindelse med planlægning og gennemførelse af aktiviteter til sikring af natur og miljø har en række EU reguleringer, fået yderligere vægt de seneste år, herunder i den evaluerede periode. Det vedrører specielt EU Vandrammedirektiv, EU Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne, hvor sidstnævnte blandt andet har resulteret i udpegningen af Natura 2000 netværket. Gennemførelsen af forpligtigelserne i direktiverne er en væsentlig og ressource krævende aktivitet, hvor det i korthed for Vandrammedirektivet vedrører, at det 20/61

21 danske vandmiljø (overfladevand, kystvande og grundvand) generelt skal opnå en god økologisk tilstand i 2015 og for Natura 2000 netværket, at de arter og naturtyper, der er årsag til udpegning af områderne, skal sikres en gunstig bevaringsstatus. I 2009 medførte det regerings beslutningen omkring Grøn Vækst, der medførte en revision af det danske landdistriktsprogram fra 1. januar Programmet blev her i højere grad målrettet de nævnte forpligtigelser og der blev som en af følgerne sikret yderligere ressourcer til gennemførelse af disse. I forbindelse med beslutningen om grøn vækst var der tale om relativt store ændringer i forhold til indholdet af ordningerne, der evalueres her. Ordningen for pleje ved afgræsning eller slæt blev videreført ved revisionen af programmet, men med fokus på Natura Der blev desuden indført en selvstændig ordning for pleje af arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, de såkaldt beskyttede naturtyper, som bl.a. omfatter enge, strandenge, overdrev og moser. Ordningen er grundlæggende en videreførsel, men med skærpede kriterier og forøgede muligheder for støtte til særlige tiltag, herunder udgifter til hegning, vandforsyning m.m. Der er for den ændrede ordning opstillet relativt detaljerede målsætninger omkring de arealer, der forventes at indgå under ordningen i den resterende programperiode frem til og med For etablering og drift af vådområder, blev ordningerne ligeledes videreført, men med yderligere støttemuligheder. Der er her desuden relativt radikalt nye støttemuligheder, specielt relateret til gennemførelse af Vandrammedirektivet. I de nye ordninger er fokus på etablering af oversvømmelsesarealer, ændret vandafledning af arealer, tilbageholdelse af fosfor, reduktion af brug af pesticider m.m. Der er i tilknytning til ordningerne en række meget præcist angivne målsætninger omkring antal ha der forventes at indgå i projekterne, mængden af næringsstoffer (N og P), der som effekt skal tilbageholdes og budgetmæssige målsætninger. For randzoner, blev der ved revisionen af programmet, indført en ny ordning, med pålagt forpligtigelse til udlægning af randzoner og kompensation for dette. Det er hensigten at den oprindelige ordning, der evalueres her, skal ophøre når den nye ordning endelig besluttes. I den nye ordning etableres 10 meter obligatoriske dyrknings-, sprøjte- og gødningsfri zoner langs vandløb og søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Dette areal svarer i udstrækning til beregnet ha. I forhold til udviklingstendenser for ordningerne kan det være relevant at se på udviklingstendenserne for anvendelse af handelsgødning og pesticider. I forhold til handelsgødning er der de seneste 20 år sket en stadig og væsentlig reduktion af den samlede forsyning af handelsgødning, som det fremgår af de to nedenstående figurer. 21/61

22 Figur 1. Den samlede handelsgødning til landbruget. Fosfor i millioner kg i perioden 1990/1991 til 2007/2008. Kilde Danmarks statistik. 22/61

23 Figur 2. Den samlede handelsgødning til landbruget. Kvælstof i millioner kg i perioden 1990/1991 til 2007/2008. Kilde Danmarks statistik. Som det fremgår af figur 1 og 2 er den samlede handelsgødningsforsyning for fosfor i de seneste 20 år faldet til ca. 1/5 og for kvælstof faldet til ca. halvdelen. Tallene for anvendelsen af kg. pr ha viser den samme udvikling, hvor faldet for fosfor i perioden er fra 14 til 3 kg. pr ha og for kvælstof 140 til 75 kg. pr ha. Med hensyn til pesticidforbruget er der ligeledes de seneste 20 år sket en markant ændring, som det fremgår af nedenstående figurer 3 til 5. Figur 3 og 4 viser at der i perioden fra 1990 til 2009 er sket en halvering i det samlede pesticidsalg, både med hensyn til samlet antal tons og i forhold til tons aktivt stof. Salget er faldet fra til tons, og tilsvarende for virksomt stof et fald fra ca tons til ca tons. Figur 5 viser behandlingshyppighed med pesticider. Det er her vanskeligt at pege på en egentlig udviklingstendens gennem perioden. Tallene for de seneste 3 år udviser tilsvarende meget store udsving. Den sidstnævnte statistik er specielt sløret af, at økologiske brug er udtaget af statistikken og at mange landbrugsarealer, der overgår til økologisk brug er græsningsarealer, hvor pesticidanvendelsen i forvejen er meget begrænset. Figur 3. Det samlede pesticidsalg i Danmark i perioden 1990 til Tallene er samlede værdier i tons. Kilde. Danmarks Statistik. 23/61

24 Figur 4. Det samlede pesticidsalg i Danmark i perioden 1990 til Tallene er samlede værdier virksomt stof i tons. Kilde. Danmarks Statistik. 24/61

25 Figur 5. Det samlede pesticidsalg i Danmark i perioden 1990 til Kurven viser behandlingshyppighed samlet for alle pesticidtyper og afgrødetyper. Kilde. Danmarks Statistik. 4 Midtvejsevaluering af Miljøordningerne I dette afsnit foretages en egentlig evaluering af delordningerne vedrørende græsning, vådområder og randzoner. Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene struktureres omkring de beskrevne evalueringskriterier, og de fælles og programspecifikke spørgsmål forsøges besvaret. I afsnittet er der desuden en vurdering af det administrative set-up. 4.1 Relevans og sammenhæng Delordningerne vurderes at være særdeles relevante i forhold til landdistriktsprogrammets overordnede mål omkring natur og miljø, herunder det specifikke mål omkring sikring af varierende landskaber, rig natur og rent miljø. Delordningerne bidrager desuden til støtte for attraktive levevilkår i landdistrikterne ved at fastholde og skabe varierende landskaber og naturtyper og sikre åbne landskabstyper mod tilgroning. I forhold til evalueringsspørgsmålene opstillet for ordningen vedrører flere forholdene omkring relevans, attraktivitet og sammenhæng i ordningerne. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen omkring relevans fremgår af tabel 11. Tabel 11: Fra spørgeskemaundersøgelsen: Er ordningen efter din opfattelse relevant? Procentandel samlet Alder Under 40 år år år 65 år og derover I høj grad relevant 52 % (52) 42,9% (6) 51,5% (17) 70,8% (17) 42,3% (11) I nogen grad relevant I mindre grad relevant 38 % (38) 3 % (3) 42,9% (6) 7,1 % (1) 36,4% (12) 0,0 % (0) 20,8% (5) 4,2 % (1) 53,8% (14) 0,0 % (0) Ikke relevant 6 % (6) 7,1% (1) 9,1 % (3) 4,2% (1) 3,8% (1) Ved ikke 1 % (1) 100 % Total (100) Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 0,0 % (0) 100 % (14) 3,0 % (1) 100 % (33) 0,0 % (0) 100 % (24) 0,0 % (0) 100 % (26) Som det fremgår af tabel 11 finder halvdelen af alle de adspurgte støttemodtagere ordningerne i høj grad relevant (52 %) og hele 90 % finder ordningerne i høj eller nogen grad relevant. Kun 6 % finder at delordningerne ikke er relevante. Besvarelserne er i tabellen ligeledes krydset med støttemodtagernes alder på tidspunktet for bevillingen af støtten. Som det fremgår, er alder og holdning til relevans positivt korreleret. For de yngre jordbrugere under 40 finder ca. 86 % at ordningerne er i høj eller nogen grad relevante, 25/61

26 Procentsatsen stiger med alderen og for støttemodtagere på 65 år eller ældre er den tilsvarende procentsats helt oppe på 96 %. Holdning til relevans og attraktivitet blandt støttemodtagerne er ligeledes krydset med hovedproduktion på ansøgningstidspunktet. For jordbrugere, der angiver svin, kvæg/mælk, og grøntsager som hovedproduktionen er holdningen sammenlignelig med tallene for den samlede gruppe af støttemodtagere i forhold til relevans og attraktivitet. For støttemodtagere med planteavl som hovedproduktion er opfattelsen af relevans væsentligt lavere, hvor kun henholdsvis 34,8 finder ordninger i høj grad relevante og kun 13 % i høj grad attraktive. Til gengæld vurderer modtagere, der angiver hovedproduktion som andet, disse parameter væsentligt højere. I denne gruppe, der omfatter jordbrugere, der har hovedproduktion som skovbrug, heste, får og ægproduktion, vurderer 70 % at ordningerne i høj grad er relevante. Der er en logisk forklaring på disse holdninger, idet de afspejler mulighederne for at sammentænke støtteordningerne med bedriftens hovedproduktion. Der er ikke umiddelbart en naturlig produktionssammenhæng mellem planteavl og græsnings eller høslæt arealer, men derimod en god mulighed for at kombinere denne støtte med en hovedproduktion, der omfatter heste eller får. Holdningen vil med andre ord naturligt afspejle muligheden for at støtte en igangværende hovedproduktion. Generelt er der udfra tilskudsmodtagernes synspunkt er der med andre ord helt overvejende tale om delordninger, de finder relevante. Svarene omkring støttemodtagernes opfattelse af ordningernes attraktivitet er gengivet i tabel 12. Tabel 12: Er ordningen efter din opfattelse attraktiv? Procentandel I høj grad attraktiv I nogen grad attraktiv I mindre grad attraktiv Ikke attraktiv Ved ikke Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 23 % (23) 50 % (50) 14 % (14) 11 % (11) 2 % (2) 100 % (100) Det fremgår af besvarelserne, at 73 % finder ordningerne attraktive i høj eller nogen grad, mens 11 % finder at ordningerne ikke er attraktive. Disse holdninger hos støttemodtagerne er igen krydset med alder, som det blev beskrevet under holdning til relevans. Der er her ingen udtalte forskelle i holdning, hos de fire aldersgrupper (under 40 år, år, år, 65 år eller ældre). For alle de nævnte aldersgrupper ligger procentfordelingerne på samme niveau som tallene i tabel 12. Krydses holdningen med hovedproduktion afviger gruppen andet igen ved en meget stor andel på 50 % af støttemodtagere, der mener ordningerne er i høj grad attraktive. Der er spurgt ind til, hvordan ordningerne kunne gøres mere attraktive, hvor 75 af støttemodtagerne har besvaret spørgsmålet. Det fremgår af svarene, at hovedsageligt alle de støttemodtagerne der har besvaret 26/61

27 spørgsmålet er utilfredse med størrelsen af støtten/satserne. Det nuanceres med synspunkter om, at støtten kun hænger nogenlunde sammen på arealer med let adgang for landbrugsmaskiner og at beløbet ikke står i rimelig forhold til de ydelser, der kræves for at opnå støtte under ordningen. I forhold til evalueringsspørgsmålene er det programspecifikke spørgsmål 2 relevant i forhold til nærværende afsnit, spørgsmålet vedrører: I hvilket omfang fremstår delordningerne som relevante eller attraktive for målgruppen? Som det fremgår af besvarelserne er holdningen hos støttemodtagerne til relevans og attraktion af ordningerne generelt positiv. En meget stor del af støttemodtagerne 90 % - finder ordningerne i nogen eller høj grad relevante. En noget mindre del, men stadig stor andel på 73 %, finder tilsvarende ordningerne i høj eller nogen grad attraktive. 4.2 Effekter Effekterne af de delordninger, der er omfattet af denne rapportering, vil naturligt have noget forskellig karakter, men ordningerne indeholder generelt en række potentielle positive effekter i forhold til natur, landskab, energianvendelse, påvirkning af jord og vandmiljø, påvirkning af arbejdsmiljø m.m. Effekterne for ordningen omkring græsning og høslæt har særlig betydning, fordi der er tale om en budgetmæssigt stor ordning med mange støttemodtagere. Til vurdering af effekter er det relevant at relaterede disse til de kapitelspecifikke og programspecifikke evalueringsspørgsmål, der er opstillet for ordningerne. Det sker i slutningen af dette afsnit. Til bedømmelse af effekterne er svarene fra tilskudsmodtagerne omkring deres opfattelse af betydningen af støtten under ordningerne gengivet i to nedenstående tabeller tabel 13 og 14. Tabel 13: Besvarelser af spørgsmålene vedrørende vurdering af effekter af delordningerne. Energiforbruget er reduceret på ejendommen Vandforbruget er reduceret på ejendommen Pesticidforbruget er reduceret på ejendommen Arbejdsmiljøet er forbedret på ejendommen Forbruget af kvælstof og nitrat er reduceret på ejendommen I høj grad 11 % (11) 5 % (5) 16 % (16) 5 % (5) 23 % (23) I nogen grad 22 % (22) 10 % (10) 28 % (28) 27 % (27) 30 % (30) I ringe grad 14 % (14) 10 % (10) 19 % (19) 8 % (8) 18 % (18) Slet ikke 51 % (51) 71 % (71) 31 % (31) 56 % (56) 26 % (26) Ved ikke 2 % (2) 4 % (4) 6 % (6) 4 % (4) 3 % (3) Total 100 % (100) Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 100 % (100) 100 % (100) 100 % (100) 100 % (100) 27/61

28 Tabel 14: Spørgsmål til vurdering af effekter af delordningerne. Dyrevelfærden er øget på ejendommen Jorderosionen er reduceret på ejendommen Kemisk forurening af jord er reduceret eller forhindret på ejendommen Forurening af vandressourcer er reduceret på ejendommen Naturforhold og artsrigdom er forbedret på ejendommen I høj grad 11 % (11) 6 % (6) 10 % (10) 15 % (15) 27 % (27) I nogen grad 17 % (17) 17 % (17) 27 % (27) 30 % (30) 42 % (42) I ringe grad 2 % (2) 7 % (7) 10 % (10) 10 % (10) 8 % (8) Slet ikke 61 % (61) 52 % (52) 40 % (40) 34 % (34) 18 % (18) Ved ikke 9 % (9) 18 % (18) 13 % (13) 11 % (11) 5 % (5) 100 % Total (100) Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 100 % (100) 100 % (100) 100 % (100) 100 % (100) Som det fremgår af tabellerne ovenfor er der stor variation i tilskudsmodtagernes bedømmelse af de effekter støtten har haft i forhold til en række parametre omkring natur, miljø, arbejdsforhold, dyrevelfærd, energi m.m. Mest positivt vurderes effekten omkring reduceret anvendelse af næringsstoffer og forbedring af biodiversiteten på ejendommene. Her er det henholdsvis 53 og 69 % der svarer, at effekten i høj eller nogen grad har været positiv. Hvis de to øverste kategorier af svar summeres dvs. angivelserne for at ordningen har i høj eller nogen grad haft en positiv effekt fås følgende fordeling i forhold til de parametre, der er spurgt ind til: 69 % forbedret biodiversitet 53 % reduceret næringsstofanvendelse 45 % reduceret forurening af vandressourcer 44 % reduceret pesticidforbrug 37 % reduceret kemisk forurening 33 % reduceret energiforbrug 32 % arbejdsmiljø 28 % dyrevelfærd 23 % jorderosion 15 % reduceret vandforbrug Det er samtidig vurderingen for de 5 lavest placerede, at over 50 % af tilskudsmodtagerne her mener, at der ikke overhovedet er en positiv effekt af støtten i forhold til den givne parameter.. 28/61

29 Besvarelserne omkring holdningerne hos støttemodtagerne til de nævnte effekter er forsøgt krydset med alder. Resultatet viser, at for de yngre jordbrugere (under 40 år) mener 79 % at naturforholdene og artsrigdommen i høj eller nogen grad er forbedret. Kun 61 % har denne opfattelse i gruppen af støttemodtagere på 65 år og derover. Det er en relativ væsentligt forskel, der kan skyldes, at der ganske enkelt er større opmærksom på denne effekt hos de yngre jordbrugere. I forhold til etablering og drift af vådområder vurderes det fra FERV, at denitrifikation fra vådområderne udgør kg kvælstof pr. ha pr. år. I forhold til de støttede vådområder i den evaluerede periode, der som anført er opgjort til ca. 500 ha, betyder det en reduktion af kvælstof ved denitrifikation på 4 til 6 tons. For randzonerne langs vandløb og søer, medfører udlægningen af arealerne, at udvaskningen af kvælstof reduceres med anslået kg kvælstof pr ha pr år. Arealet, der er udlagt svarer til 600 ha, hvilket betyder en reduktion i udvaskningen af kvælstof for de 3 år på 6-10 tons. Endelig kan effekter i forhold til anvendelsen af næringsstoffer og vurderes. Der foreligger en række vurderinger omkring reduktion af næringsstofanvendelsen ved etablering eller opretholdelse af græsarealer, men vurderingerne er typisk at udvaskningen af næringsstoffer fra arealerne omfattet af græsordningen vil være af størrelsesordenen kg kvælstof pr. ha pr. år. 45 For den evaluerede periode fra 2007 til 2009 medfører det, at støtten har betydet en reduktion i udvaskningen af kvælstof på mellem 465 og 700 tons kvælstof. Svarene der er vist i dette afsnit er relateret til flere af evalueringsspørgsmålene. Det vedrører blandt andet det første fælles evalueringsspørgsmål: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse og fremme af bæredygtige og miljøvenlige landbrugsmetoder? Besvarelsen på dette spørgsmål er udfra støttemodtagernes opfattelse relativ bekræftende. En stor del af støttemodtagere mener at effekterne betyder forbedret biodiversitet, reduceret næringsstofanvendelse, reduceret pesticidforbrug og derved naturligt reduceret kemisk forurening og forurening af vandressourcer. Objektivt set bør ordningerne også have disse effekter ved at mere intensivt udnyttede landbrugsarealer til en vis grad inddrages som græsnings og slæt arealer. Bevarelse af græsnings og slæt arealer som alternativ til intensiv landbrugsdrift betyder på samme måde reduceret anvendelse af pesticider og gødning. Tilsvarende forhold gør sig gældende ved udlægning af randzoner eller ved etablering og drift af vådområder. Ordningerne har derimod, igen efter støttemodtagernes opfattelse, relativ begrænset positiv effekt på arbejdsmiljø og dyrevelfærd og er ikke relevante at bedømme i forhold til vandforbrug og jorderosion. Det er evaluators opfattelse at denne vurdering fra støttemodtagerne er rigtig. Bæredygtighed vedrører dog også tidshorisonten, da en kortvarig ændring af produktion i princippet ikke reelt er bæredygtig, fordi dette begreb indebærer en varig ændring. Dette forhold er behandlet i afsnittet omkring levedygtighed. De næste fælles evalueringsspørgsmål vedrører: I hvilket omfang har ordningerne bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? og I hvilket omfang har ordningerne bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? Efter evaluators og støttemodtagernes opfattelse er svaret på spørgsmålet vedrørende biodiversitet positivt. Der bevares og plejes græsningsarealer, etableres og plejes vådområder eller randzoner, der kan udgøre 4 Oplyst fra FERV Usikkerheden på beregninger af kvælstoftabet er relativ stor se f.eks. DMU: Vandmiljøplan II baggrund og udvikling 2002, der beskriver en række modeller til beregningerne. 29/61

30 væsentlige levesteder for mange forskellige artsgrupper, der ellers ville have dårlige muligheder eller slet ikke kunne eksistere i et mere intensivt udnyttet landbrugsareal. Den positive effekt bygger både på rent fysisk sikring af levesteder, men er også forbundet med den reducerede anvendelse af næringsstoffer og pesticider. I forhold til jordbundkvaliteten er bedømmelsen anderledes, hvor over halvdelen af støttemodtagerne mener, at der slet ikke har været en positiv effekt. Det er dog også det spørgsmål fra tabellerne, hvor der er størst usikkerhed hos støttemodtagerne, herunder 18 % af svarene i kategorien ved ikke. Det er evaluators opfattelse, at ordningerne har en betydning i forhold til reduktion af jorderosion, alene ved at græsarealer skaber en barriere mod erosion ved at der etableres kontinuert plantedække mod vind- og vanderosion. I forhold til etablering af vådområder, kan det klart diskuteres om der her er tale om positiv opfyldelse af kriteriet jordbundskvaliteten er blevet forbedret. Udfra en bedømmelse af biodiversiteten er det tilfældet, men udfra en ren landbrugsbetragtning er det modsatte tilfældet. De tre sidste fælles evalueringsspørgsmål vedrører: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika, herunder øget herlighedsværdien for offentligheden? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer (Dyrevelfærd, arbejdsmiljø og forurening, der ikke er dækket af de andre spørgsmål)? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde klimaændringer? Der er ingen tvivl om at ordningerne er med til at bevare og forbedre åbne og artsrige naturtyper, som græsningsarealerne, vådområderne og randzonerne. Det øger desuden umiddelbart herlighedsværdien for offentligheden, så svaret er generelt positivt. I relation til arbejdsmiljø, dyrevelfærd og anden forurening, end den allerede behandlede forurening af jord og vandressourcer, er besvarelserne fra støttemodtagerne til gengæld, at effekten her er ringe eller slet ikke tilstede. Det er her evaluators vurdering, at ordningen omkring græsning kan forbedre dyrevelfærden, mens de øvrige ordninger er neutrale. Med hensyn til arbejdsmiljø kan vurderingen kun bygge på holdningerne hos støttemodtagerne, da der ikke findes andre relevante indikatorer. Tilsvarende gælder for forurening, der ikke er dækket af andre spørgsmål. Med hensyn til klimaændringer er der en række mindre positive effekter i relation til kriteriet omkring reduktion i udsendelse eller øget tilbageholdelse af CO2. Der vil være en binding af CO2 i den permanente vegetation, der vil opstå i tilknytning til visse af vådområderne (permanente vådområder). For temporære oversvømmelsesarealer og græsnings ordningen er der en række faktorer, der øger og reducerer CO2 tilbageholdelsen, så der kan ikke her udledes en generel effekt. 4.3 Målopfyldelse De overordnede mål for ordningerne omkring græsning og slæt, etablering af randzoner samt etablering og drift af vådområder vedrører støtte til en bæredygtig landbrugsproduktion til gavn for natur og miljø. Ordningerne skal som mål fremme bevarelse af landskaber og natur, reducere negativ påvirkning af jord- og vandressourcer og fremme forhold omkring bevarelse af ekstensive landbrugsaktiviteter. Ordningerne skal også bidrage til gennemførelse af mål opstillet i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanlægning, 30/61

31 pesticidplanlægning, EU reguleringer og mål omkring biodiversitet og de nationale planer, der udmønter EU reguleringerne. De mere specifikke målsætninger for ordningerne vedrører opgørelse af arealer og antal landbrugsejendomme, der opnår støtte under ordningerne, arealer der indgår som er udpeget under særlige kriterier og indeks for agerlandsfugle. Målopfyldelsen i relation til de enkelte delordninger er evalueret nedenfor. Som baggrund for vurderingerne er der først en kort gennemgang af data omkring indekset for agerlandsfugle. Der er desuden anført data for andre grupper af fugle i Danmark og andre EU lande, der i forhold til landdistriktsprogrammerne anvender det tilsvarende indeks for bedre at kunne vurdere målopfyldelsen. Ser man generelt på udviklingen af agerlandsfugle over de seneste årtier i Danmark, sammenlignet med andre udvalgte grupper af fugle, er der generelt tale om tilbagegang for populationerne. Udviklingen for agerlandsfugle, sammenlignet med fugle tilknyttet skove og alle fuglearter er vist i figur 6. og 7. Kriterierne for valg af arter, der indgår i indekset, er udviklet af European Bird Census Council. 6 Som det fremgår, er bestandene i Danmark for agerlandsfuglene gået tilbage set over hele perioden fra 1976, hvor indekset er sat til 100, og frem til Den mest markante tilbagegang fandt sted i slutningen af 1970 erne. Efter et opsving for indekset i slutningen af 80 erne har der siden været en stadig tilbagegang. Set over hele den 32-årige periode er agerlandsfuglene gået 38 % tilbage. De typiske agerlandsarter som vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er mere end halveret i perioden. Samme udvikling ses for arter som dobbeltbekkasin og bynkefugl, der forekommer i enge. Gruppen indeholder dog også arter som hvid vipstjert og skovspurv, hvis bestande er fordoblet. Den generelle nedgang hos agerlandsfuglene tilskrives, det mere intensive landbrug. 7 Figur 6. Indeks for agerlandsfugle, skovfugle og en almindelige arter i perioden På figuren ses et mange-arts-indeks for agerlandsfugle (22 arter), skovfugle (21 arter), øvrige almindelige fugle (31 arter). Fra By- og Landskabsstyrelsen hjemmeside. Kilde, DOF Hjemmesiden for European Bird Census Council, hvor metoden og udvælgelsen af arter for de forskellige evaluerede grupper af fugle er nærmere beskrevet. For agerlandsfugle indeholder indekset flere arter end det tilsvarende indeks relateret direkte til den anvendte indikatorer i retningslinierne for evaluering af LDP. 7 Konklusioner og tekst er baseret på BY- og landskabsstyrelsens hjemmeside, hvor tilsvarende konklusioner drages. 31/61

32 Figur 7. Udviklingen af indikator for agerlandsfugle (22 arter), og andre grupper Kilde: Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. 8 Den aktuelle udvikling for agerlandsfugle indekset de seneste år i Danmark fremgår af figur 7. Figuren viser den seneste udvikling af indekser i forhold til agerlandsfugle, frem til og med år Som det fremgår, er der også det seneste år, der foreligger tal for tale om en mindre reduktion i indekset, med undtagelse af 2009, hvor der er en markant forbedring af indekset i forhold til de foregående fire år. Et års data er selvfølgelig alt for lidt at drage væsentlige konklusioner på. Indekset bygger på 22 fugle, hvor visse af arterne har udvist markant fremgang fra 2008 til 2009 (f.eks. tornsanger og engpiber 9 ). Størrelsen af populationerne for arterne vil være relateret til en lang række faktorer udover specifikke ordninger i landdistriktsprogrammet (der omfatter en række yderligere ordninger i forhold til de ordninger, der evalueres i nærværende rapport). Det gælder f.eks. de specifikke vejrforhold den seneste vinter og i ynglesæsonen, variation i prædation fra rovfugle og pattedyr, klimaændringer generelt, forhold på vinteropholdssteder for trækfugle m.m. Den væsentlige ændring for indekset for agerlandsfugle bliver imidlertid spændende at følge den resterende programperiode. 8 Her er de forskellige kategorier af fugle nærmere defineret og der foreligger desuden detaljeret statistik for de enkelte arter, der er medtaget i grupperingerne. 9 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening /61

33 På europæisk niveau indenfor EU har den samlede udvikling generelt haft et helt tilsvarende forløb, selvom ændringen i indekset for almindelige arter og skovarter, her er sammenfaldende og udviser et stabilt leje omkring indeks Udviklingen ved sammenligning med europæiske regioner alene for agerlandsfugle fremgår af figur 8 11 Graferne er inddelt efter fire biogeografiske regioner og viser den samme regionale udvikling for store dele af Europa med et fald i indekset på 1/3 i de seneste 30 år. Undtagelsen er her den mediterrane del af Europa, hvor udviklingen har været fluktuerende men med en næsten stabil situation i 2006 ift starttidspunktet, der dog her er 1989! Figur 8. Udviklingen i indekset for agerlandsfugle fordelt på fire europæiske regioner Fra: European Birds Census Councils hjemmeside. ( ) På denne baggrund kan der foretages en vurdering i forhold til de enkelte målsætninger, der er opstillet for delordningerne: A. For ordningen omkring pleje ved afgræsning eller slæt er målet at bedrifter støttes i perioden I forhold til målet viser nøgletallene i tabel 10 at der i alt i perioden fra er støttet bedrifter svarende til en målopfyldelse på 31,9 %. Denne målopfyldelse ligger under det tal (50 %), der kunne forventes, for at ordningen skal leve op til målsætningen for hele programperioden. B. For ordningen omkring pleje ved afgræsning eller slæt er målet at ha støttes under ordningen. For perioden har der været støttet ha svarende til en målopfyldelse på 44,6 % 10 Se f.eks. kommissionens opgørelse over dette på /61

34 Dette tal er tilfredsstillende i forhold til det opstillede mål for hele projektperioden. Det betyder ved sammenligning af opfyldelsen af målsætningerne for A og B, at det antal ha der indgår under ordningen på den enkelte bedrift er væsentligt større end forventet (knap 1/2 gang større). C. For alle ordningerne omfattet af nærværende rapport, og for en række andre ordninger under akse 2 i landdistriktsprogrammet, er det et fælles mål at nedgangen i biodiversitet skal standses og at agerfugleindekset fra 2001 skal fastholdes. Som det fremgår af det foregående afsnit er den anvendte indikator for biodiversitet ved hjælp af agerlandsfugle indekset vanskelig, at relatere til den enkelte ordning eller gruppe af ordninger. Der er en lang række andre faktorer, der indvirker populationernes størrelse for de valgte arter af fugle, der indgår i indekset. Det fremgår ved gennemgang af forskellige kilder til belysning af udviklingen i indekset, at indekset er faldet gennem de sidste mange år, også når 2001 sættes som udgangspunkt. Som det fremgår af det foregående afsnit har indekset fra 2001 ikke været fastholdt. det har faldet omkring 10 % i perioden, selvom der har været en væsentlig fremgang i 2009 D. For ordningerne omkring pleje ved afgræsning eller slæt og for etablering og drift af vådområder er målet at fastholde HNV areal på ha. Der indgår i støtten for ordningen omkring græs i ha græsarealer beliggende indenfor Natura 2000 områder (områder udpeget under EF Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne). Der foreligger ikke talmateriale til bedømmelse af den mere eksakte opfyldelse af denne målsætning. E. For etablering og drift af vådområder er det en målsætning at der for programperioden indgår 1325 ha, heraf 1075 ha hvor vådområder er etableret. Der er i perioden, som det fremgår af nøgletallene indgået 510 ha i vådområde projekterne, det svarer til en målopfyldelse på 47,4 %. Dette svarer til det forventede omfang af ha, der indgår i projekterne. Ordningerne er radikalt ændrede, som det fremgår i et tidligere afsnit, og nye målsætninger er opstillet for de ændrede (og nye introducerede) ordninger. F. For etablering af braklagte randzoner er det et generelt nationalt mål, at der inden 2009 etableres ha med 10 meter dyrkningsfri bræmmer langs vådområder og tilsvarende fra pesticidplanen ha sprøjtefri randzoner langs søer og åer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I Landdistriktsprogrammet er bidraget til dette fastlagt til 500 brug i programperioden med et areal på ha omfattet af 5-årige aftaler. Nøgletallene viser at gennemførelsen af ordningen svarer til målfastsættelsen. Der er i perioden givet støtte til projekter svarende til etablering af 593,9 ha randzoner, svarende til en opfyldning af målsætningen på ha på ca.60 %. G. For etablering af braklagte randzoner er målet 214 støttede bedrifter i perioden Der har i perioden været støttet 308 bedrifter, svarende til en målopfyldelse på 143 %. Det viser at antallet af bedrifter, der indgår svarer til forventningerne. Table 15. Oversigt over opfyldelse af målsætninger. 34/61

35 Målsætninger Det er målet for hele programperioden, at der for græsningsordningen støttes bedrifter Det er målet for hele programperioden, at der for græsningsordningen støttes ha. For alle ordninger behandlet i rapporten her gælder det, at nedgangen i biodiversitet skal standses og at agerfugleindekset fra 2001 skal fastholdes. For etablering og drift af vådområder er det en målsætning, at der for programperioden indgår 1325 ha, heraf 1075 ha hvor vådområder er etableret. Det er et mål for randzonerne, at der etableres ha 10 meter dyrkningsfri bræmmer. Det er et mål for randzonerne, at der i perioden støttes 214 bedrifter under ordningen. Græsning, randzoner og vådområder Resultat og procentopfyldelse For perioden har der været støttet 3.582, svarende til en målopfyldelse på 31,9 % For perioden har der været støttet ha, svarende til en målopfyldelse på 44,6 % Som det fremgår af det foregående afsnit har indekset fra 2001 ikke været fastholdt, det har faldet omkring 10 % i perioden, selvom der har været en væsentlig fremgang i Der har i perioden indgået 510 ha i vådområde projekterne, det svarer til en målopfyldelse på 47,4 %. Der er ved udgangen af 2009 etableret 593,9 ha, svarende til en målopfyldelse 59,4 % Der er i perioden støttet 308 jordbrug, svarende til en målopfyldelse på 143 %. Med hensyn til økonomisk målopfyldelse er tallene for denne gengivet i Tabel 16 nedenfor. Tabel 16. Opfyldelse af budgetmæssige målsætninger År Prognose for udbetalinger ved programmets start Forpligtede samlede offentlige udgifter Målopfyldelse i procent Græsning ,4 mio. kr. 84,1 mio. kr. 90,0 % Græsning ,3 mio. kr. 88,6 mio. kr. 97,0 % Græsning ,9 mio. kr. 122,8 mio. kr. 62,0 % Græsning ,6 mio. kr. 295,5 mio. kr. 77,3 % Randzoner ,3 mio. kr. 1,6 mio. kr. 69,5 % Randzoner ,9 mio. kr. 1.0 mio. kr. 111 % Randzoner ,7 mio. kr. 0,75 mio. kr. 107 % Randzoner ,9 mio. kr. 3,35 mio.kr. 85,8 % Etablering og drift 57,4 mio.kr. 9,36 mio. kr. 16,3 % vådområder 2008 Etablering og drift 40,1 mio.kr. 8,5 mio. kr. 21,2 % vådområder 2009 Totalt alle 3 miljøordninger mio. kr. 316,7 mio. kr. 65,4 % Kilde: FERV. Det danske landdistriktsprogram, FERVs hjemmeside + tal oplyst af FERV + udtræk fra excelark over støttemodtagere og beregnede værdier. Som det fremgår af tallene i tabel 16 omkring den økonomiske målopfyldelse for de tre ordninger, har der generelt ikke været det forventede afløb under ordningerne, men med nogen undtagelser. For græsning var afløbet næsten det forventede de to første år i programmet, men lå så nede på 62 % det tredje år, resulterende i en samlet økonomisk målopfyldelse for græsning på 77,3 % 35/61

36 For randzoner er der samlet i nogen grad økonomisk målopfyldelse (85,8 %), hvor afløbet kun var vanskeligt det første år i programperioden. For vådområde ordningerne har afløbet både i 2008 og 2009 været lavt, og samlet er der ikke det forventede afløb. Samlet set for de tre ordninger, har afløbet i programperioden ligget på omkring 2/3 (65,4 %). Græsningsordningen dominerer budgetmæssigt og det lavere afløb her er den væsentligste faktor, der gør at den budgetmæssige målsætning ikke opfyldes. 4.4 Effektivitet For de tre delordninger er der samlet set tale om mange støttemodtagere, hvor støtten i relation til græsning dominerer billedet. Støttemodtagerne er for at bedømme deres holdning til effektivitet, blevet spurgt om i hvilket omfang støtten har bidraget til økonomisk overlevelse. Den samlede besvarelse og svarene fordelt på aldersklasser er vist i tabel 17. Tabel 17. Støttemodtagernes holdning til støttens betydning for jordbrugets økonomiske overlevelse. I høj grad positiv I nogen grad positiv I ringe grad positiv Ingen effekt Negativ effekt Ved ikke Total Alder Under 40 år år år 14,3 % (2) 0,0 % (0) 21,4 % (3) 64,3 % (9) 0,0 % (0) 0,0 % (0) 0,0 % (0) 21,2 % (7) 12,1 % (4) 57,6 % (19) 3,0 % (1) 6,1 % (2) 20,8 % (5) 8,3 % (2) 8,3 % (2) 54,2 % (13) 4,2 % (1) 4,2 % (1) 65 år og derover 7,7 % (2) 26,9 % (7) 7,7 % (2) 50,0 % (13) 3,8 % (1) 3,8 % (1) Total 9,3 % (9) 16,5 % (16) 11,3 % (11) 55,7 % (54) 3,1 % (3) 4,1 % (4) 100,0 % (14) 100,0 % (33) 100,0 % (24) 100,0 % (26) 100,0 % (97) Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. Tallet i parentes under procenttallet angiver antallet af svar. 36/61

37 Som det fremgår af tabellen mener over halvdelen af støttemodtagerne, at ordningerne ingen effekt har i forhold til økonomisk overlevelse af jordbruget. 25,8 % mener at støtten i høj eller nogen grad har bidraget til økonomisk overlevelse. Fordelt på aldersgrupper tegner der sig et varieret billede, men som det fremgår, bygger det på et relativt lille antal besvarelser. Der er dog tilsyneladende en tendens til, at støttens økonomiske betydning vurderes mere positivt med stigende alder. I relation til effektivitet kan det være ønskeligt, at beregne den dødvægt, der er forbundet med ordningerne Dødvægt vedrører hvilke aktiviteter, der ville have været gennemført af støttemodtagerne, selvom der ikke var modtaget støtte. Støttemodtagerne er på denne baggrund blevet spurgt i hvilket omfang de samme tiltag ville have været gennemført uden at der var modtaget støtte under landdistriktsprogrammet. Svarene fremgår af tabel 18 nedenfor. Tabel 18: I hvilket omfang ville du have gennemført de samme tiltag, hvis der ikke havde været den støtte du har modtaget? Procentandel I samme omfang I et vist omfang Kun i lille omfang Slet ikke Ved ikke Total Kilde spørgeskemaundersøgelsen. 24 % (24) 19 % (19) 12 % (12) 44 % (44) 1 % (1) 100 % (100) Som det fremgår, ville 24 % have gennemført aktiviteterne i samme omfang, selvom de ikke havde opnået støtte. Hertil skal lægges en del af støttemodtagerne, der ville have gennemført aktiviteterne i et vist omfang (og yderligere en del i lille omfang). Med forbehold giver det umiddelbart en dødvægt omkring 40 %. For at vurdere dette forhold nærmere er støttemodtagernes hovedproduktion krydset med angivelserne af i hvilket omfang, de samme tiltag ville have været gennemført uanset støtten. Resultatet er vist i tabel 19. Som det fremgår, er der relativ stor variation i besvarelserne afhængig af hovedproduktionen. Det skal understreges, at beregningerne er baseret på et relativt lille antal støttemodtagere for de enkelte tal. Ved en hovedproduktion angivet som svin, kvæg/mælk eller planteavl, er vurderingerne fra støttemodtagerne på samme niveau som de samlede tal. For de jordbrugere, hvor hovedproduktionen er angivet som grøntsager er der derimod hovedsageligt ikke tale om dødvægt, idet kun 33,3 % ville have gennemført de samme tiltag og kun i lille omfang. (Dette kan efter evaluators opfattelse sættes til at være en dødvægt på mellem 5 og 10 %) Derimod er dødvægten tilsyneladende stor for de jordbrugere, der angiver hovedproduktion som andet, hvor dødvægten kan anslås til at ligge helt oppe på %. En forklaring kan efter evaluators opfattelse være 37/61

38 at andet blandt dækker over jordbrug, hvor hovedproduktionen vedrører opdræt af heste, rideskoler, fåreavl m.m. Græsning vil her være et naturligt element i produktionen, der derved ville gennemføres uanset støtte. Dødvægten er også forsøgt belyst ved at krydse oplysninger om hvilken delordning, der er søgt støtte under med oplysninger om, i hvilket omfang aktiviteterne var gennemført uanset støtte. Krydsningen resulterer for delordningerne omkring randzoner og vådområder en noget lavere dødvægt på %, mens den for græsning kan anslås til %. Denne beregning omkring dødvægt for delordningerne for vådområder og randzoner skal tages med forbehold, idet den bygger på besvarelser fra et lille antal støttemodtagere. Tabel 19. Støttemodtagernes besvarelse af, i hvilket omfang de ville have gennemført de samme tiltag uden støtte krydset med hovedproduktion på ansøgningstidspunktet. I samme omfang I et vist omfang Kun i lille omfang Slet ikke Ved ikke Total Hvad var bedriftens hovedproduktion på ansøgningstidspunktet? Svin Kvæg/mælk Planteavl Grøntsager Andet, angiv venligst Total 26,7 % 22,2 % 17,4 % 0,0 % 60,0 % 23,8 % 20,0 % 25,9 % 15,2 % 0,0 % 20,0 % 18,8 % 6,7 % 7,4 % 17,4 % 33,3 % 0,0 % 11,9 % 46,7 % 44,4 % 47,8 % 66,7 % 10,0 % 43,6 % 0,0 % 0,0 % 2,2 % 0,0 % 10,0 % 2,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde. spørgeskemaundersøgelsen. 4.5 Levedygtighed Ved levedygtighed forstås, hvor længe effekten af en eventuel støtte vil virke. Variationen vil kunne dække over en effekt, der kun rækker tidsmæssigt for en kortere periode, typisk svarende til støtteperioden, eventuel endnu kortere, til ordninger der har en permanent effekt og derved lang levetid. De ordninger, der behandles i nærværende rapport, har vidt forskellig karakter og potentielt helt forskellige levetider. Ordningerne er i forhold til levedygtighed også forskellige i den tidshorisont, der gælder for støtteperioden, herunder at der er forskellig sandsynlighed for at de aktiviteter der støttes fortsætter efter støttens ophør. For ordningen omkring pleje ved græsning eller slæt er levedygtigheden helt afhængig af de landbrugsaktiviteter, der gennemføres efter støttens ophør. Som udgangspunkt vil levedygtigheden for ordningen svare til den 5-årige støtteperiode. I denne periode vil der være reduktion i brug af og påvirkning fra næringsstoffer og pesticider, og der vil være sikring mod tilgroning af græsarealerne. Denne effekt kan dog ophøre, hvis arealet indgår i almindelig landbrugsproduktion efter støtteperiodens ophør. Der kan dog også være andre scenarier, hvis det pågældende støttede areal f.eks. er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser omkring beskyttede naturtyper (Naturbeskyttelseslovens 3 12 ). Her vil truslen på længere 12 F.eks. 38/61

39 sigt, når der er tale om et privatejet areal være tilgroning, mens der fortsat kan være begrænsninger efter støtteperiodens ophør i relation til anvendelse af gødskning og pesticider. Tilsvarende betragtninger gælder for randzoner langs søer og vandløb, hvor levedygtigheden som udgangspunkt svarer til støtteperiodens længde på 5 år. Her gælder det igen, at gevinster i relation til biodiversitet ved reduktion af næringsstoffer og pesticider kan gå fuldstændig tabt ved en eventuel overgang til eller genoptagelse af mere intensiv landbrugsdrift. For etablering og drift af vådområder er der stor forskel i levedygtighed afhængig af den mere detaljerede gennemførelse af projektet, der støttes. Der vil være en spændvidde fra etablering af vådområder, hvor effekten og levedygtigheden vil svare til den ovenfor beskrevne, til etablering af vådområder, hvor der er tale om en permanent ændring med en lang tidshorisont. Generelt er det evaluators vurdering, at levedygtigheden af ordningerne og støtten i de fleste tilfælde umiddelbart er begrænset til støtteperioden (med undtagelse af etablering af permanente vådområder). Der er selvfølgelig effekter på miljø og natur udenfor det støttede areal, der kan række længere end støtteperioden, men de væsentligste effekter og levedygtigheden af disse vil hovedsageligt forsvinde, hvis der ved udløbet af støtten sker en tilbagevenden til de tidligere produktionsforhold, på det pågældende areal. Undtagelsen er her visse af vådområderne, der etableres, hvor der er tale om en permanent ændring af anvendelsen af arealet og en lang levedygtighed af det gennemførte projekt. Et særligt forhold omkring levedygtighed vedrører kontinuitet og sammenhæng i relation til støttede arealer. For miljøordningerne er dette hovedsageligt relevant at bedømme udfra oplysninger omkring pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer. Ved kontinuitet og sammenhæng skal i denne forbindelse forstås i hvor høj grad arealerne varigt indgår i en græsningsordning i modsætning til landbrugsarealer i omdrift. Ved sammenhæng forstås i hvilken grad de støttede arealer kan opfattes at være i økologisk sammenhæng, således at de udgør et funktionelt sammenhængende levested for de arter af vilde dyr og planter, der er tilknyttet arealerne. Til at støtte bedømmelsen af kontinuitet er støttemodtagerne under græsningsordningen spurgt ind til anvendelsen af arealerne før støtten startede (63 landbrug). Det fremgår her at 54 % anvendte arealet til landbrug i omdrift, 38 % anvendte arealet til vedvarende græs, 4 % til flerårige afgrøder (bær m.m.) og 4 % til andet formål. 4.6 SFL og HNV arealer I det følgende er der en kort beskrivelse af anvendelsen af SFL begrebet i det danske landdistriktsprogram, den hidtidige anvendelse af HNV (High Natura Value) konceptet og fremtidige muligheder for anvendelsen af dette begreb. Særligt Følsomme Landbrugsarealer - SFL Som beskrevet er det et krav for at få tilskud under de geografisk målrettede støtteordninger (græsning, randzoner, vådområder), at arealet ligger i et såkaldt Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL- område). Udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er således et administrativt grundlag for de geografisk målrettede støtteordninger. SFL områderne er oprindeligt udpeget af amterne efter retningslinier fra FødevareErhverv.13 Hensigten er at fremme beskyttelsen og bevarelsen af miljø, landskab, biodiversitet, naturressourcer og jordbunden. Der sikres endvidere miljømæssigt værdifulde landbrugsarealer, en miljøvenlig ekstensivering af landbruget, landskabspleje og bevarelse af kulturhistoriske værdier og 13 FERV: Vejledning om udpegning af SFL-områder, /61

40 anvendelse af miljøplanlægning i landbrugsproduktionen. De udpegede arealer kan findes på Miljøportalen.14 Efter indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen er der indenfor SFL-områderne udpeget en række mindre naturområder, hvor omkostningerne til afgræsning er væsentligt større end på øvrige arealer. Det er de såkaldte naturperler og drejer sig om i alt 850 ha. 15 På disse arealer er der kun mulighed for, at vælge forpligtelse til afgræsning. Ved udpegning af de Særligt Følsomme Landbrugsområder er det grundlæggende kriterium, at arealerne er hensigtsmæssige i forhold til de ovenfor nævnte formål omkring natur, miljø og miljøvenlig landbrugsproduktion. På figur 9 er vist et kortudsnit fra miljøportalen, der illustrerer udpegningen. Figur 9. Kortudsnit der viser Særligt Følsomme Landbrugsarealer, udpeget specielt i relation til naturindhold, sikring af grundvandsforekomster eller overfladevand. Kilde. Miljøportalen. På udsnittet på figur er vist de udpegede SFL arealer I et område I det sydvestlige Jylland omkring Skærbæk. Områderne kan findes både i egentlige landbrugsarealer, skovområder og i beskyttede områder (fredning eller beskyttede naturtyper) På miljøportalen er det muligt at korrelere udpegningen med markkort, så det umiddelbart fremgår om en given mark er omfattet af udpegningen. For det pågældende kort udsnit er der ingen af de såkaldte naturperler. Nærmeste naturperler er to områder i relation til Ribe Å et stykke nord for kortet. 14 Miljøportalen 15 Arealerne kan ligeledes ses på 40/61

41 Denne udpegning er med andre ord relativ entydig, administrativt anvendelig og er med til at sikre en vis sammenhæng og kontinuitet i anvendelsen af de geografisk målrettede støtteordninger. Særligt værdifulde naturområder/ High Natura Value Areas (HNV) Dette begreb er ikke så bredt rettet som SFL, men er et koncept startet i 1993 på europæisk niveau, hvor det var tiltænkt anvendelse i tilknytning til relationen mellem landbrugsdrift og naturværdier. De landbrugsarealer, der indgår i afgrænsningen af HNV er typisk områder med ekstensiv landbrugsdrift, reduceret anvendelse af næringsstoffer og pesticider, og ofte med en høj grad af naturpræg og naturlig mosaik af naturtyperne, der karakteriserer det pågældende areal. 16 Det er typisk områder, der i hvert fald delvis udgøres af såkaldte halvkulturarealer, hvor mange af disse i Danmark (enge, overdrev, strandenge m.m.) vil være beskyttede områder eller naturtyper. Begrebet HNV er senere overført så det også dækker skovarealer. HNV begrebet er ved udpegningen baseret på CORINE land cover kriterierne, hvilket blandt andet medfører det problem, at mindste enhed i dette system er 25 ha, så det bliver en relativt grovkornet udpegning i relation til markkort og markstørrelser. HNV er ikke omfattet af miljøportalens areal informationer og anvendes generelt ikke aktivt til overvågning af landdistriktsprogrammets gennemførelse. Det er i landdistriktsprogrammet anført, at der til måling af HNV arealet anvendes en HNV indikator for denne. Den er defineret som antal ha landbrugsjord, der 1) har en bevist høj andel af seminaturlig bevoksning, 2) er domineret af ekstensivt landbrug, eller 3) som hjælper sjældne dyrearter. I Danmark vurderes det, at ca ha landbrugsareal drives i overensstemmelse med konceptet, men den anvendes som beskrevet ikke aktivt. 17 Ændringer i HNV arealet overvåges i nogen grad/indirekte gennem andre indikatorer i programmet som f.eks. indekset for agerlandsfugle. Ideelt skulle der dog i overvågningen medtages andre taksonomiske grupper og/eller i nogen grad ske overvågning på udvalgte støttede arealer for at kunne vurdere effekten. Figur 10. Potentielt HNV areal svarende til CORINE Land Cover udvælgelsen. 16 Beaufoy, G., Baldock, D. and Clark, J., The Nature of Farming: Low Intensity Farming Systems in Nine European Countries. Institute for European Environmental Policy (IEEP), London. 17 Det Danske Landdistrikstprogram 41/61

42 Kilde. Miljøagenturet. Oplysningerne i CORINE Land Cover databasen er mere detaljeret, selvom mindste anvendte enhed til beskrivelse af arealanvendelsen er 25 ha. De grønne pixels illustrerer områder omfattet af databasen. På figur 10 er illustreret HNV arealer I Danmark, som det fremgår af den tilgængelige portal på Miljøagenturets hjemmeside. Det bygger selvfølgelig på oplysninger, der meget mere detaljeret findes i CORINE land cover databasen, men som ikke aktivt samkøres med landdistriktsprogrammet. De potentielle HNV arealer er udpeget for alle EU landene, hvor de udgør en meget forskellig procentdel af det udnyttede landbrugsareal. Danmark ligger i den nederste kategori sammen med lande som Belgien og Holland med hensyn til andel af HNV af landbrugsarealet. Procentdelen er her sat til under 10. Lande som Portugal, Spanien og Grækenland er til gengæld anslået til at have over 30 % HNV arealer ud af det samlede landbrugsareal. HNV er også på Miljøagenturets portal forsøgt, ved hjælp af samkøring af dataregistre, med udpegningen under Natura 2000 netværket (områder udpeget under EF Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne), beskyttede naturområder, og væsentlige fuglelokaliteter (Important Bird Areas - IBA). Det er dog mest anvendeligt i relation til sammenligning mellem landene, men ikke administrativt i det enkelte land. Dette er vist på figur 11, hvor de bagvedliggende oplysninger selvfølgeligt er væsentligt mere detaljerede. 42/61

43 Figur 11. HNV arealer i Danmark relateret til andre udpegninger Kilde. Miljøagenturet. Kommissionen har lavet en række dokumenter omkring HNV konceptet og retningsliner for dets anvendelse, herunder retningslinier for hvordan HNV skal evalueres i relation til nærværende midtvejsevaluering. Det fremgår af Kommissionens retningslinier for etablering af HNV udpegninger og indikatorer 18, at det anbefales, at man ved bedømmelse af udgangssituationen og målingen af resultater og effekter af programmets gennemførelse forsøger at vælge en metode, der kombinerer de nævnte parametre i relation til begrebet HNV. Eksempler ville her være pleje af græsarealer på enge, med forventning om sikring/øgning af biodiversiteten eller mere naturnær skovdrift med øget anvendelse af hjemmehørende arter, reduceret pesticidanvendelse, øget andel af dødt ved osv. Det følger videre af Kommissionens vejledning at der er fire naturlige trin ved etablering af HNV indikatorer. 1. Afgrænsning og beskrivelse af HNV landbrug og skovbrug praksis. 2. Udvikling af indikatorer til at kunne vurdere den beskrevne praksis. 3. Udvikling af indikatorer til at kunne vurdere effekten af den beskrevne praksis 4. Anvendelse af denne indikator i relation til evaluering. 18 European Commission. Guidance document. The application of the High Nature Value Impact Indicator /61