MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

Transkript

1 MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent november 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade København V Delrapport vedrørende plantegenetik Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Projekt : Midtvejsevaluering Projektleder: : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisonsnr : 2 Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /33 FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé Evalueringens formål og metode Ordningens formål Konklusioner: Evalueringens resultater Anbefalinger Indledning Evalueringens formål Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Metode og datagrundlag Rapportens indhold Plantegenetik-ordningen i nøgletal Plantegenetik opbygning og administration Plantegenetik i nøgletal Udviklingstendenser baggrund og kontekst Midtvejsevaluering af plantegenetik ordningen Relevans og sammenhæng Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed Vurdering af det administrative set-up Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger /33

3 1 RESUMÉ I denne delrapport præsenteres resultaterne af evalueringen af ordningen omkring plantegenetik. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 1.1 Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse, levedygtighed og effekter af programgennemførelsen fra starten i 2007 og frem til med henblik på dels at indsamle opnåede erfaringer, dels at tage ved lære heraf i forhold til den videre programimplementering. Evalueringen omfatter desuden en vurdering af det administrative system. Ordningen er evalueret med afsæt i følgende dataindsamling: Interview og korrespondance med sagsbehandlere i FERV i Tønder og København. Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, excel-ark med oplysninger om støttemodtagere for den pågældende programperiode mv. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af støttemodtagere - 6 interviews (alle tilskudsmodtagere, der kunne opnås kontakt med gennem telefon). Interview med sagsbehandler fra Skov- og Naturstyrelsen og interview med en række medlemmer af udvalget for det levende land, hvor nærværende støtteordninger specielt har været berørt. 1.2 Ordningens formål Formålet med ordningen er at fastholde mangfoldigheden og den genetiske variation i de plantearter, der anvendes i landbruget og fødevareindustrien. Bevarelsen er med til at sikre biologisk mangfoldighed og sikre større variation i plantearter, der kan tilpasses fremtidige behov. Mere specifikt sikres også på gårdniveau de genetiske ressourcer, der støttes øget kendskab til plantesorterne og der sikres information til offentligheden om plantegenetiske ressourcer. 1.3 Konklusioner: Evalueringens resultater Relevans og sammenhæng Ordningen har åbenlyst relevans i forhold til eksisterende forpligtigelser, affødt specielt af internationale aftaler i FN systemet, men også i forhold til sikring af fremtidige tilpasninger og behov, der måtte opstå i forhold til udvalget/spektret af genetiske ressourcer, der kan indgå i økologisk og miljøvenlig jordbrugsdrift. Det er i denne sammenhæng fundet væsentligt og positivt at støtten er relateret til flere spekter omkring plantegenetiske ressourcer, der både vedrører produktion, men også formidling m.m. Støttemodtagere giver klart udtryk for at de finder ordningen relevant og attraktiv. Ordningen skal ligeledes ses i sammenhæng med støtten til husdyrracer, selvom denne støtteordning ikke er en del af landdistriktsprogrammet. 3/33

4 Effekter Ordningen har både direkte og indirekte effekter. Den væsentligste direkte effekt er selvfølgelig, at støtte under ordningen kan medføre bevarelse af genetiske ressourcer, der ellers var i fare for at forsvinde. Mere indirekte har ordningen også en effekt, fordi den sikrer udbredelse af forståelsen for betydningen af bevarelsen af disse ressourcer. På længere sigt sikres der et bredere sortiment af sorter til produktion, herunder sorter, der måske ikke aktuelt er konkurrencedygtige, men kan blive det under ændrede klimatiske eller andre forhold. Målopfyldelse Ordningen støtter klart de mål der er fastsat omkring sikring af sortiment med genetisk variation for landbrugerne, udbrede bevarelsen af genetiske varianter, og formidle kendskab til de plantegenetiske ressourcer for landmænd og offentligheden i almindelighed. Der er i øvrigt i tilknytning til ordningen en række tekniske og budgetmæssige målsætninger. Det overordnede mål er selvfølgelig, at fremme bevarelsen af en afgrænset specifik gruppe plantesorter, der ikke i øjeblikket udnyttes kommercielt. Til gengæld vil de potentielt kunne have betydning i fremtiden i forhold til udnyttelse direkte eller ved planteforædling. I forhold til den tekniske målopfyldelse er der for tilsagn relativ god målopfyldelse (10). Med hensyn til det budgetmæssige mål, er der sket 95 % målopfyldelse for den evaluerede periode. Effektivitet Effektiviteten med hensyn til anvendelse af økonomiske ressourcer til gennemførelse af ordningen er i forhold til andre ordninger mindre. Det følger logisk af, at der er tale om en lille ordning budgetmæssigt og med hensyn til antallet af tilsagn, og at der er tale om relativt varierede projekter, der kræver en ikke ubetydelig kontrolindsats. Der er for ordningen udregnet en dødvægt på omkring 1, hvad der må anses for at være tilfredsstillende. Effektivitet vedrører endelig om ordningen er afgørende for sikring af et sortiment af planter til den fremtidige miljøvenlige og økologiske jordbrugsdrift. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen af støttemodtagere, at det i høj grad er deres opfattelse. Levedygtighed Støtten har potentielt en meget lang levetid, selvom denne til en vis grad kan kaldes teoretisk. Ved vellykkede projekter med produktion af sorterne er det selvfølgelig med til bevarelse af disse med en længere tidshorisont. Levedygtighed, forstået som senere anvendelse af de sorter, der indgår i projekterne, kan der selvfølgelig ikke siges noget om på nuværende tidspunkt. Denne vurdering af levedygtighed gælder både afgrøder på friland og sorter, der opbevares i frøbanker. 4/33

5 Administrationen Administrationens opbygning i relation til ordningen virker logisk og tilfredsstillende. Der er fundet forhold ved administrationen, der er i overensstemmelse med de retningslinier og administrative krav, der stilles af EU Kommissionen. Administrationen virker set fra støttemodtagernes synspunkt generelt som hensigtsmæssig og gennemsigtig, selvom en ikke uvæsentlig del mener at koordination og samarbejde mellem de administrative enheder kunne forbedres. 1.4 Anbefalinger Der kan på baggrund af evalueringen fremsættes følgende anbefalinger. Det bør stadigt overvejes om nye plantesorter kan inddrages under ordningen. Der er under ordningen mulighed for at inddrage nye taksonomiske grupper eller få godkendt sorter, der kan opnå støtte, men der kunne mere aktivt prioriteres nye artsgrupper eller sorter, der ønskedes inddraget. Det bør igen overvejes, om der kan indføres kriterier omkring husdyrracer og andre oprindelige racer eller varianter af dyr, som en del af støtteordningen. En tilsvarende støtte findes nu men udenfor landdistriktsprogrammet. Det bør overvejes om der kan udvikles et bedre system med kriterier og indikatorer til at måle effekterne/resultaterne af den tildelte støtte under ordningen. I forhold til de givne indikatorer, savnes der i nogen grad statiske data for resultaterne af projekterne, men andre indikatorer kunne tilsvarende udvikles og anvendes. 2 INDLEDNING Orbicon A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) gennemfører i 2010 Midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Evalueringen dækker programperioden fra 1. januar 2007 til 31. december Landdistriktsprogrammet dækker programperioden og er udmøntet omkring 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger, samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by(programmet, side 46). 1 1 Det danske Landdistriktsprogram , Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Erhverv /33

6 Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsat rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af ordningen omkring plantegenetiske ressourcer som beror på Bekendtgørelse nr. 249 af 14. april 2008 med senere ændringer. Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt. 2.1 Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten den 1. januar 2007 og frem til 31. december 2009 med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel der forhåbentligt kan nyttiggøres i den resterende programperiode i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter. Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system Evalueringen følger ovenstående retningslinjer, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, resultater og effekter samt administration er i fokus. 2.2 Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål De retningslinjer som danner grundlaget for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet udformes af EU-Kommissionen. Denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Essensen i evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Ordningen for plantegenetiske ressourcer er en videreførelse af den tidligere ordning vedrørende demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for jordbrug og fødevarer, der blev åbnet i Under ordningen for plantegenetiske ressourcer er det formålet at fremme en bevarelse, udnyttelse, produktion og informationsspredning omkring varianter af planter, der i en længere periode har været ude fra kommerciel udnyttelse. Ordningen 6/33

7 er med til at gennemføre forpligtigelser i bl.a. beslutninger i FN regis omkring bevarelse af biodiversitet og plantegenetiske ressourcer. På denne baggrund er der udvalgt en række fælles evalueringsspørgsmål, der vil indgå i evalueringen af ordningen. Ordningen har hjemmel i artikel 36, litra a, nr. iv, og artikel 39, stk. 5, i Rådets forordning 1698/2005 (kode 214f), der er en del af foranstaltningen; betalinger for miljøvenligt landbrug. For disse er der defineret en række fælles evalueringsspørgsmål, hvoraf følgende dog vurderes ikke at være direkte relevante i forhold til den specifikke ordnings formål: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde klimaændringer? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer? Disse fælles evalueringsspørgsmål er udgået i enighed med FERV. De fælles evalueringsspørgsmål, sammen med de supplerende programspecifikke spørgsmål, der er etableret med specifik relation til det danske landdistriktsprogram er anført i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Fælles og programspecifikke evalueringsspørgsmål for delordningerne plantegenetiske ressourcer Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse og forbedring af biodiversiteten (den genetiske diversitet)? 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? Biodiversiteten er forbedret gennem en øget udbredelse af de plantegenetiske ressourcer. Ordningen har bidraget til at fremme bæredygtige landbrugsmetoder ved at skabe ny viden om sorternes egnethed til miljøvenlig dyrkning. Antal ældre danske sorter, der dyrkes. Antal bedrifter med dyrkning af ældre danske sorter. Tilgængelig information i projektrapporter og projekt web-sites. Vidnesbyrd fra interessenter. 7/33 Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre interessenter. Programspecifikke evalueringsspørgsmål 1. I hvilket De støttede Vidnesbyrd fra Kvalitativt interview med

8 omfang har ordningen bidraget til at øge sortimentet af danske plantetyper (plantegenetiske ressourcer), der er til rådighed for landbrugere? (nyt spørgsmål) 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at fremskaffe viden om de ældre danske sorters egnethed til miljøvenlig, herunder økologisk, dyrkning? (nyt spørgsmål) 3. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at øge interessen for plantegenetiske ressourcer generelt og ældre danske sorter specifikt? (gentages fra slutevalueringen) 4. I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? (gentages fra slutevalueringen) projekter har skabt mulighed for at øge sortimentet af danske plantetyper, der er til rådighed for landbrugere. Ordningen har bidraget med ny viden om de ældre danske sorters egnethed til økologisk og anden miljøvenlig dyrkning. Landmændenes kendskab til og interesse for ældre danske sorter er øget. Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, således at den økonomiske ramme udfyldes. planteavlskonsulenter og andre interessenter. Tilgængelig information i projektrapporter og projekt web-sites. Vidnesbyrd fra interessenter. Statistiske data vedr. dyrkning og afsætning af ældre danske sorter. Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere og andre interessenter. Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre interessenter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre interessenter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre interessenter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlig medarbejder(e) i FERV. Evalueringsspørgsmålene er en konkretisering af de evalueringskriterier, som systematisk anvendes til at vurdere landdistriktsprogrammet og ordningerne, der er indeholdt i programmet. de enkelte evalueringskriterier er beskrevet i tabel 2. Kriterierne er her beskrevet relateret til den enkelte ordning, men kan ligeledes anvendes på programniveau. 8/33

9 Tabel 2. Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Relevans Effekter Målopfyldelse Effektivitet Levedygtighed Definition Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Hvilke positive og negative effekter har ordningen haft? I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administrative set-up. Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 4. Tabel 3. Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer 1. I hvilket omfang har Gennemførelsesarrangementerne Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere har været gennemførelsesarrangementer ne bidraget til at maksimere befordrende for at Sammenligning med erfaringer fra programmets tilsigtede gennemførelsesarrangementer fra maksimere de opnåede virkninger? programmet virkninger 2. I hvilket omfang står administrationsomkostningern e mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? 3. I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? 4. I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? 5. I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne 6. Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? 7. I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder Administrationsomkostninge rne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj Ansvarsfordelingen er klar og entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt 9/33 Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Sammenligning med omkostninger fra andre lande Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere De enkelte medarbejdere kender deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte)

10 Spørgsmål Kriterier Indikatorer tilstrækkelige? 8. I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? Sagsbehandlingen gennemføres på et tilfredsstillende niveau Antal klager, herunder klager hvor afgørelser underkendes Ansatte arbejder med relevante områder (antal) 9. I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? 10. I hvilket omfang er formidlingsog informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltningerne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig indsats for at introducere programmet Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Informationsindsatsen er tilstrækkelig Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken, vi har identificeret de indikatorer, som har været praktisk anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer. Alle de beskrevne evalueringsspørgsmål (fælles, programspecifikke og administrative) og de nævnte evalueringskriterier anvendes og forsøges besvaret i rapporten her. 2.3 Metode og datagrundlag Følgende dataindsamlingsmetoder er blevet gennemført i relation til evalueringen af ordningen for plantegenetik: Interview med sagsbehandler i FERV med ansvar for ordningen, der også er berørt i andre interviews med medlemmer af udvalget for det levende land og en sagsbehandler i By- og Landskabsstyrelsen Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, liste over støttemodtagere m.m. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af tilskudsmodtagere i 6 gennemførte interviews (alle tilskudsmodtagere der kunne opnås kontakt med gennem telefon) Kvantitative spørgeskemaundersøgelser Evaluator har udviklet en spørgeskema for ordningen baseret på input fra desk research, interview med sagsbehandlere og netværkscentret samt med afsæt i de evalueringsspørgsmål, der skal besvares for ordningen, jævnfør udarbejdet notat om evalueringsspørgsmål. 10/33

11 Den kvantitative del af evalueringen er gennemført som en telefonundersøgelse, hvor det er forsøgt at kontakte alle tilsagnsmodtagere. I tabellen nedenfor ridses hoved fakta op fra undersøgelsen blandt tilsagns modtagere under ordningen. Tabel 4. Oplysninger omkring støttemodtagere for plantegenetik Alder af ansøgere De interviewede ansøgere havde en alder mellem 43 og 65 år. Støtte givet til projekter vedrørende Æbler, kræge, valnød, frugt diverse, kornsorter, rabarber og humle Hyld, korn, æbler, jordbær, kål, rodfrugter og sennep. Æbler, nødder, blåbær, kvæde, mispel, morbær, kornsorter og blommer. De støttede ejendomme havde en varierende størrelse fra få til 80 ha, med en arbejdsstyrke mellem 1 og 10 personer. Arealet der har indgået i projektet har varieret fra 1 til 10 ha. 2.4 Rapportens indhold Rapporten er udover denne indledning disponeret i 5 kapitler. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af de tre ordninger i nøgletal. Der redegøres bl.a. for regelsæt, administrativ praksis og udviklingen af ordningerne igennem hele programperioden. I kapitel 4 indeholder afsnittene de egentlige evalueringer af støtteordningen. Kapitlet er bygget op omkring evalueringskriterier og dertilhørende evalueringsspørgsmål. Endelig indeholder kapitel 5 konklusioner og anbefalinger fra evalueringen af ordningen omkring Ø- støtte. 11/33

12 3 PLANTEGENETIK-ORDNINGEN I NØGLETAL 3.1 Plantegenetik opbygning og administration Ordningen omkring plantegenetiske ressourcer har som formål at medvirke til at fastholde mangfoldigheden og den genetiske variation i de plantearter, som anvendes i landbruget og fødevareindustrien. Bevarelsen af den genetiske variation er med til at opretholde den biologiske mangfoldighed og sikre, at der er større variation af plantearter, der kan tilpasses fremtidige behov. Mere specifikt er formålet på gårdniveau, at sikre danske plantegenetiske ressourcer og herved øge sortimentet for landbrugere, at øge kendskabet til dyrkningsmuligheder for disse, at øge anvendelsen af egnede varianter og at øge offentlighedens kendskab til de plantegenetiske ressourcer. Ordningen vil herved ved opfyldelsen af formålene få udbredt bevarelsen af varianterne som en bedre sikring mod udryddelse pga. f.eks. pludselig opstået af sygdomme eller lignende. Ordningen er med til at gennemføre forpligtigelser under Biodiversitetskonventionen og FAO traktaten om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. 2 Ordningen forudsætter miljøvenlig dyrkning af de omfattede arealer, svarende til økologisk drift af arealerne. Der tilbydes støtte til forskellige aktiviteter i relation til planterne herunder dyrkning, demonstration og informationsspredning. Ordningen omfatter i forhold til planter: varianter, der er lokalt tilpasset og eventuelt særligt fordelagtige for miljøvenlig dyrkning, varianter, der er anført på listen over planter, der bevares på grund af deres genetiske værdi og knaphed i o Nordisk Genbank o Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet eller o Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole varianter der er uden for kommerciel dyrkning varianter der er af dansk oprindelse og i princippet blev dyrket i landbruget før 1960 og kan godkendes til landbrug af Planterdirektoratet. Ordningen er mere specifikt begrænset til en række kornvarianter og racer af korn, samt til visse varianter af frugter, bær og grøntsager (æbler, pære, blomme, kirsebær, ribs, stikkelsbær, jordbær, solbær, hindbær, rabarber, peberrod og jordskok). Der ydes støtte på op til 10 af de støtteberettigede udgifter. Der kan opnås støtte i relation til avl, dyrkning, høst, bearbejdning, frøformering, udstyr, uddannelse, indberetning, rådgivning, demonstrations- og informationsaktiviteter og bekræftelse af betalte udgifter). Ansøgningerne prioriteres alene udfra de formål, der er anført for ordningen. Støtten kan kombineres med andre ordninger. 2 og 12/33

13 Det er målet for perioden , at der støttes 15 landbrugsbedrifter, (beregnet udfra mål for hele perioden på 35 støttede landbrugsbedrifter). Det er herunder målet, at resultater og effekter skal være med til at vende den negative udvikling, der har været for bevarelse af de omtalte varianter af planter. De genetiske ressourcer opbevares allerede i genbanker og på dyrkningsarealer, men projekterne er med til at sikre ressourcerne og sikre en buffer for bevarelsen, ved at dubletter indgår i produktion/opformering. 3.2 Plantegenetik i nøgletal Tabel 5. Plantegenetik nøgletal i relation til budgetter. Tal i mio. kr. År Prognose for udbetalinger ved programmets start Forpligtede samlede offentlige udgifter Heraf EU finansiering mio. kr. Antal godkendte projekter mio. kr. 3,9 mio. kr. 1,95 mio. kr mio. kr. 3,7 mio. kr. 1,85 mio. kr mio. kr. 7,6 mio. kr. 3,8 mio. kr. 15 (Fra: FERV. Det danske landdistriktsprogram, FERVs hjemmeside + tal oplyst af FERV 3 ) 4 Som det fremgår af tabel 5 er ordningen for plantegenetik en mindre ordning i programmet, hvor der har været godkendt relativ få projekter, med næsten fuld målopfyldelse af det årlige målsatte budget for ordningen. Omfanget af ordningen i form af antal ansøgere, afslag og tilsagn fremgår af tabel 6. Tabel 6. Ansøgere, afslag og tilsagn i perioden År Antal ansøgere Antal kontrol Antal afslag Antal tilskud (15,6 mio. kr.) (3,7 mio. kr.) (Fra Common and additional output indicators, FERV FERVs hjemmeside + udtræk fra excel-filer svarende til udtræk fra FERV databaser) Som det fremgår af tabel 6 er der for 2009 tale om mange afslag både i relation til antallet af ansøgninger og det ansøgte beløb. Det er i 2009 kun 41 % af ansøgningerne og 24 % af det ansøgte samlede beløb, der har været imødekommet. 3.3 Udviklingstendenser baggrund og kontekst Ordningen har baggrund i en stadig større opmærksomhed omkring betydningen af bevarelse af genetiske ressourcer. Det gælder også specifik bevarelse af ressourcer, der kan anvendes i landbrugsproduktion eller kan sikre basis materiale for udvikling af nye sorter i landbruget. Det seneste er kommet yderligere i fokus i takt med at opmærksomheden omkring effekter af 3 Der er ikke i perioden udbetalt penge på projekter godkendt i denne periode ifølge oplysninger om udbetalinger fra FERV. 4 Det fremgår af tilsendte budgettal fra FERV for perioden at der ikke er sket udbetalinger for ordningen i perioden ? 13/33

14 klimaændringer bliver stadig tydeligere. Den øgede forståelse for betydningen af bevarelsen af genetiske ressourcer afspejles også i nationale og internationale reguleringer og beslutninger, bl.a. Regeringens handlingsplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Internationalt findes væsentlige reguleringer i Biodiversitetskonventionens regler omkring bevarelse af genetiske ressourcer tilknyttet landbruget (både med hensyn til planter og dyr) og Fals arbejde omkring bevarelse af genetiske ressourcer. Omverdensfaktorer er behandlet i et generelt afsnit i den samlede rapport for midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet, men nogle få supplerende forhold skal beskrives her. Globalt sker der en stadig reduktion i antallet af arter/biodiversitet. Dette er med til at forstærke behovet og øge interessen for bevarelse af genetiske ressourcer, der helt tydeligt har eller kan få et produktionsmæssigt potentiale. Udbuddet af plantesorter til kommerciel anvendelse er tilsvarende blevet reduceret, så mulighederne for at anvende sorter, der er særligt tilpasset geografiske og jordbundsmæssige specifikke forhold er blevet mere begrænset. Det giver et forøget pres på de små sorter, det ikke er optimalt at udnytte kommercielt. Udviklingsmæssigt er omvendt kommet fokus og opmærksom på lokale traditionelle sorter og produkter, hvor der kan være særlige indtjeningsmuligheder både nu og på længere sigt og derved et særligt incitament til at sikre bevarelsen. Der er derfor et til dels omverdensbestemt pres og ønske for at sikre ressourcerne. Ordningen omkring bevarelse af plantegenetiske ressourcer er videreført i det reviderede program for perioden Parallelt med denne støtte er der fra FERV sikret støtte til nærmere afgrænsede husdyrracer, hvor der er fastlagt racer, satser og taksonomiske grupper der støttes. Denne støttemulighed er etableret udenfor landdistriktsprogrammet. 4 MIDTVEJSEVALUERING AF PLANTEGENETIK ORDNINGEN I dette afsnit foretages en egentlig evaluering af miljøordningen vedrørende plantegenetiske ressourcer. Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene struktureres omkring de beskrevne evalueringskriterier, og de fælles og programspecifikke spørgsmål forsøges besvaret. I afsnittet er der desuden en vurdering af det administrative set-up. Ordningen omkring plantegenetik er en relativ lille ordning i landdistriktsprogrammet, med et meget begrænset antal støttemodtagere. I relation til spørgeskemaundersøgelsen er det forsøgt at gennemføre telefoniske interviews med alle støttemodtagere. Det er lykkedes at gennemføre 6 telefoniske interviews. 4.1 Relevans og sammenhæng Ordningen vurderes at være relevant i forhold til landdistriktsprogrammets overordnede mål omkring varierende landskaber, rig natur og rent miljø, herunder det specifikke mål omkring styrkelse af fødevarekvalitet og udvikling af lokale eller regionale fødevarer. I forhold til evalueringsspørgsmålene opstillet for ordningen vedrører flere forholdene omkring relevans, attraktivitet og sammenhæng i ordningerne. Som det er understreget ovenfor er svarene gennem rapporten baseret på telefoninterviews på et meget lille antal støttemodtagere. Svarene skal derfor tages med forbehold og statistiske beregninger er ikke relevante. Der er heller ikke foretaget såkaldte kryds mellem de besvarelser, der er indkommet. 14/33

15 Svarene fra interviewundersøgelsen omkring relevans og attraktivitet fremgår af tabel 8. Tabel 8: Er ordningen efter din opfattelse relevant? I høj grad relevant I nogen grad relevant I mindre grad relevant Ikke relevant Total Procentandel relevans 10 (6) 10 (6) Procentdel attraktivitet 10 (6) 10 (6) Som det fremgår af tabellen finder alle tilskudsmodtagerne ordningen i høj grad relevant og attraktiv. Tallene bygger på et begrænset antal besvarelser, men det fremgår af supplerende bemærkninger hos støttemodtagerne at gennemførelse af projekterne typisk er interessant, men arbejdstung og det er væsentligt, at der sker 10 dækning af udgifter i forbindelse med gennemførelsen. I forhold til evalueringsspørgsmålene er det programspecifikke spørgsmål 4 relevant i forhold til nærværende afsnit, spørgsmålet vedrører: I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Som det fremgår af besvarelserne er holdningen hos støttemodtagerne til relevans og attraktion af ordningerne udelukkende positiv. Alle støttemodtagerne finder ordningen relevant og attraktiv. 4.2 Effekter Ordningen vil have en række direkte og indirekte effekter. Den vil i sagens natur, ved succesfuld gennemførelse af projekterne, have en væsentlig positiv effekt i relation til bevarelse af de genetiske ressourcer for de sorter, der indgår i projekterne. Det vedrører som beskrevet ovenfor en længere række sorter af frugter, bær, kornsorter og rodfrugter. Blandt flere afledte effekter af ordningen, vedrører dette bl.a. øget opmærksomhed omkring betydningen af bevaring af de omfattede plante-sorter og øget opmærksomhed omkring de nationale og internationale reguleringer, der vedrører denne specifikke bevarelse af genetiske ressourcer. Der er i spørgeskemaundersøgelser spurgt ind til ordningens effekter, som de vurderes af støttemodtagerne. 15/33

16 Af besvarelserne fremgår det, at ordningen efter støttemodtagernes opfattelse hovedsageligt ikke har effekt i forhold til energianvendelsen, vandforbruget, reduktion i anvendelsen af pesticider, jorderosion, dyrevelfærd og reduktion af vandforurening. Det angives at nogle af projekterne har en positiv effekt i forhold til forurening af jord, arbejdsmiljø, natur og biodiversitet på ejendommen og forbruget af gødningsstoffer, men tallene er her for små til at der kan udledes generelle forhold omkring dette. Effekten i forhold til de nævnte parametre afhænger også i høj grad af hvilken sort/hvilke sorter, der indgår i projekterne. Der er i sagens natur relativ stor forskel på effekterne af plantning af frugttræer, eller dyrkning af udvalgte sorter af korn. Evalueringen af effekter er relateret til de to følgende fælles evalueringsspørgsmål: 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse og forbedring af biodiversiteten (den genetiske diversitet)? og 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? Det er åbenlyst, at svaret på spørgsmål et er positivt i det omfang ordningerne gennemføres succesfuldt. Der er selvfølgelig tale om en begrænset effekt (begrænset antal projekter, arealer og sorter), men grundlæggende støtter det bevarelsen og forbedring af biodiversitet. Effekten er desuden relateret til den eventuelle udnyttelse af de sorter der indgår i projekterne i fremtidig økologisk landbrugsproduktion. På længere sigt bidrager ordningen tilsvarende til en mere bæredygtig produktion ved at fremme sorter, der kan indgå i økologisk produktion og ideelt selv kan indgå i eller udvikles til bedre tilpasning til specifikke klima og jordbundsforhold og derved en mere bæredygtig produktion. 4.3 Målopfyldelse Det overordnede mål for ordningen omkring plantegenetik vedrører bevarelse og fremme af en specifik afgrænset gruppe af planter, der ikke i øjeblikket udnyttes kommerciel. Målopfyldelsen i relation til ordningen evalueres her. I tabel 9 er angivet målopfyldelsen for et antal angivne parametre. Tabel 9. Opfyldelse af målsætninger for ordningen omkring plantegenetik Mål Realiseret i alt Målopfyldelse i % Antal tilsagn i alt Antal bedrifter i alt for Støtte i alt mio. kr. 8 mio. kr. 7,6 mio. kr. 95 % Støtte pr. tilsagn kr Ikke relevant Kilde. Data fra den oprindelige programbeskrivelse, data fra FERV og udtræk fra excel-lister over støttemodtagere. 16/33

17 Tilsagnene er typisk givet til en enkelt bedrift ifølge oversigten over støttemodtagere fra databasen i FERV. På denne baggrund kan der beregnes en målopfyldelse på 35 % sammenlignet med hele programperioden for antallet af tilsagn og tilsvarende For antallet af støttede bedrifter er målopfyldelsen 19 % i forhold til antallet, der er sat som mål for hele programperioden I relation til det budgetmæssige mål for evalueringsperioden er det hovedsageligt opfyldt. Det gælder også den forventede størrelse af de støttede projekter, som det var vurderingen ved programperiodens start. 4.4 Effektivitet Effektivitet vedrører blandt andet om værdien af ordningens output og resultater står mål med de ressourcer, der har været anvendt. Effektiviteten i relation til ordningen for plantegenetik er reelt svær at beregne. Værdien af de forskellige aktiviteter, der støttes er meget vanskelig at måle, der er desuden tale om projekter med en meget forskellig karakter. I relation til effektivitet kan det desuden være ønskeligt, at beregne den dødvægt, der er forbundet med ordningerne, med andre ord hvilke aktiviteter, der ville have været gennemført, selvom der ikke var modtaget støtte. Støttemodtagerne er på denne baggrund blevet spurgt i hvilket omfang de samme tiltag ville have været gennemført uden at der var modtaget støtte under landdistriktsprogrammet. Svarene fremgår af tabel 10 nedenfor. Tabel 10. I hvilket omfang ville du have gennemført de samme tiltag, hvis der ikke havde været den støtte du har modtaget? Procentandel Anslået vægtning af projektet der ville være gennemført I samme omfang I et vist omfang Kun i lille omfang Slet ikke Total 17 % (1) 5 (3) 33 % (2) 10 (6) % 1 Som det fremgår, ville ingen af støttemodtagerne have gennemført aktiviteterne i samme omfang, hvis de ikke havde opnået støtte. En enkelt af støttemodtagerne ville have gennemført projektet i et vist omfang, halvdelen i et lille omfang og to slet ikke. 17/33

18 Det giver reelt et dårligt grundlag til beregning af dødvægten, alene af den grund at der er tale om en meget lille gruppe af støttemodtagere, at foretage en beregning på. Matematisk kunne man måske udregne en dødvægt på omkring 1 udfra de foreliggende tal. Det er dog evaluators opfattelse udfra de bemærkninger, der i øvrigt har været givet i spørgeskemaundersøgelsen, at dødvægten reelt er meget beskeden og på et acceptabelt niveau. Ved slutevalueringen af den foregående programperiode blev der for den tilsvarende ordning beregnet en dødvægt på 7,3 % ligeledes med en længere række forbehold. I begge tilfælde må det konkluderes, at ordningen grundlæggende har været afgørende for projekternes gennemførelse. Effektivitet vedrører endelig i hvor høj grad tilskudsmodtagerne vurderer, at projekterne er afgørende for bevarelse og mulig udnyttelse af de genetiske ressourcer (sorter), der indgår i projekterne. Svarene på disse spørgsmål fremgår af de to følgende tabeller tabel 11 og 12. Tabel 11. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at øge sortimentet af danske plantetyper (plantegenetiske ressourcer), der er til rådighed for landbrugere? Procentandel I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 83 % ( 5 ) ( 0 ) ( 0 ) 17 % ( 1 ) ( 0 ) 10 ( 6 ) 18/33

19 Tabel 12. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at fremskaffe viden om de ældre danske sorters egnethed til miljøvenlig henholdsvis økologisk dyrkning? Procentandel I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 67 % ( 4 ) 17 % ( 1 ) 17 % ( 1 ) ( 0 ) ( 0 ) 10 ( 6 ) Tilskudsmodtagerne er som det fremgår i relativ høj grad enige om at projekterne har bidraget til at øge sortimentet af plantesorter, der er til rådighed for andre jordbrugere og at projekterne har bidraget til at øge viden omkring sorternes egnethed til anvendelse i miljøvenlig/økologisk landbrugsdrift. Evaluator er på trods af det relativt spinkle datamateriale enig i denne vurdering. Det er usikker om afvigelserne fra den rent positive vurdering bygger på, at projekterne har vist at sorterne ikke er anvendelige til produktion eller at produktion af andre grunde er slået fejl. Effektivitet vedrører endelig administrationens omkostningseffektivitet, dvs. i hvilket omfang står administrationsomkostningerne mål med ordningens afløb og antallet af gennemførte projekter. Denne effektivitet er beregnet og vurderet i den samlede rapport for evalueringen. 4.5 Levedygtighed Projekterne må forventes generelt at have en lang levetid i det omfang de gennemføres succesfuldt. Opformering og afprøvning af sorterne sikrer at der indhentes viden, der fremmer mulighederne for at lade sorterne indgå mere udbredt til kommerciel anvendelse. Der vil desuden ske opbevaring på friland af de vegetativt formerede sorter og i genbanker for de frøformerede. Ordningen har derfor som udgangspunkt elementer, der kan være med til at sikre en lang levedygtighed. Der er selvfølgelig en usikkerhed forbundet med denne generelle vurdering. For de projekter. hvor det viser sig at sorterne kun vanskeligt kan dyrkes eller produktionen er meget beskeden, vil det forhindre kommerciel udnyttelse på længere sigt. Det kan også som eksempel vise sig at bestemte sorter, pga. klima, specifikke sygdomme eller andre forhold, kun vanskeligt kan dyrkes miljøvenligt eller økologisk, som ligeledes forhindrer en lang levedygtighed. Grundlæggende er det dog et formål at sikre bevarelse af genetiske ressourcer fordi vi i sagens natur ikke kan vide, hvilke sorter, der kan blive specifikt behov for i fremtiden. 19/33

20 4.6 Vurdering af det administrative set-up Der er ikke i forbindelse med indhentning af oplysninger, gennemførte interviews og anvendelsen af spørgeskemaerne fundet administrative forhold, der ikke lever op til god forvaltningspraksis og de gældende regler for administration af midlerne under landdistriktsprogrammet. Ressourceforbruget for ordningen er vurderet til at være ca. 1/2 årsværk. Dette ressourceforbrug dækker over Information/formidling omkring ordningen, information/formidling omkring ansøgningsskema, kriterier og tidsfrister, modtagelse, journalisering og databehandling af ansøgninger, sagsbehandling af indsendte ansøgninger, og udbetaling og kontrol. Kontrol i relation til støttede projekter er ansvarsområde for Plantedirektoratet, som for andre ordninger i programmet. Administrativt er det relativt arbejdskrævende, at behandle ansøgningerne i forhold til flere andre ordninger, fordi der er tale om ansøgninger, der kan have et noget forskelligt indhold og formål. Som det også fremgår af beskrivelsen af ordningen i et tidligere afsnit kan projekterne omfatte en række aktiviteter, forskellige sorter og miljøvenlig drift, hvor der derfor er en række forskellige forhold, der indgår i vurdering og kontrol. Der er en længere række af evalueringsspørgsmål, der direkte vedrører administrationen, der besvares i nedenstående afsnit. Til vurdering af administrationen er der gennemført interviews med sagsbehandlere, kvalitative interviews med centrale interessenter, samt telefoninterviews med de seks nævnte støttemodtagere. Ansøgerne udfylder i høj grad selv ansøgningsskemaerne, men der vil også være tilfælde hvor ansøgerne indhenter rådgivning til udfyldelsen. Ansøgningerne journaliseres og oprettes i en database i FERV efter modtagelsen. Der foretages typisk prioritering og vurdering af de indsendte ansøgninger, som beskrevet i afsnittet, der redegør for ordningerne. Udfra evaluators opfattelse følger sagsbehandlingen som beskrevet generelt de udstedte retningslinier fra Kommissionens side. Der er til støttemodtagere stillet en række spørgsmål omkring administrationen. Det første spørgsmål vedrører information omkring ordningen, ansøgningsskemaer, kriterier m.v. Svarene fremgår af tabel /33

21 Tabel 13. Er der gjort nok for at udbrede kendskabet til ordningerne? Procentandel I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke gjort nok Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 17 % (1) 5 (3) 33 % (2) 10 (6) Som det fremgår, er informationen omkring ordningen relativt god set fra støttemodtagernes synspunkt. Der er dog nogle støttemodtagere, der er usikre. En forklaring på dette kan være, at de personligt er tilfredse med den information de har fået fra FERVs hjemmeside, gennem fagblade eller landbrugskonsulenter m.m., men mangler viden om den generelle brede formidling til potentielle ansøgere. Der bliver ligeledes spurgt om administrationen generelt opfattes som effektiv. Svarene fremgår af tabel 14 nedenfor. 21/33

22 Tabel 14. Opfatter du administrationen af ordningen som effektiv? Procentandel I høj grad effektiv I nogen grad effektiv I mindre grad effektiv Ikke effektiv Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 5 (3) 33 % (2) 17 % (1) 10 (6) Som det fremgår, er der generelt bred tilfredshed med administrationen af ordningen hvor næsten alle vurderer, at administrationen er i høj eller nogen grad effektiv. Tilsvarende er der spurgt om holdningen til de administrative enheder. Det vedrører FødevareErhverv, Landbrugsrådgivere og Plantedirektoratet som kontrolmyndighed. Svarene på dette spørgsmål fremgår af tabel 15. Tabel 15. Tilfredshed med administrative enheder. FødevareErhverv Landbrugskonsulenter Plante-direktoratet Meget tilfredsstillende 67 % (4) 17 % (1) 33 % (2) Tilfredsstillende 33 % (2) 17 % (1) 33 % (2) Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 67 % (4) 33 % (2) 10 Total (6) Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 10 (6) 10 (6) Generelt fremstår bedømmelsen af administrationen meget positiv, hvor alle der giver udtryk for en vurdering er positive. Som det fremgår af tallene er der i denne tilskudsgruppe formentlig et flertal af støttemodtagere, der ikke anvender landbrugskonsulenter. 22/33

23 Støttemodtagerne blev ligeledes spurgt om deres holdning til koordination og samarbejdsrelationer mellem de nævnte instanser og organisationer. Svarene på dette spørgsmål fremgår af tabel 16 nedenfor. Tabel 16. I hvilket omfang opfatter du koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder som tilstrækkelig? Procentandel I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke gjort nok Total Kilde. Spørgeskemaundersøgelsen. 33 % (2) 5 (3) 17 % (1) 10 (6) Reaktionen er her mere usikker. Forklaringen ville naturligt være, at støttemodtagerne oplever at koordinationen mellem FERV og kontrollører fra plantedirektoratet ikke er tilstrækkelig. Tilskudsmodtagerne er endelig blevet spurgt om en række specifikke forhold i relation til ansøgningen, hvor svarene fremgår af nedenstående tabel 17. Tabel 17. Sagsbehandling, sagsbehandlingstid m.m. i FødevareErhverv Sagsbehandling i FERV Sagsbehandlingstiden i FERV Ansøgningsskema og vejledning Meget tilfredsstillende 33 % (2) 17 % (1) 17 % (1) Tilfredsstillende 67 % (4) 5 (3) 33 % (2) Mindre tilfredsstillende 17 % (1) 33 % (2) Ikke tilfredsstillende 17 % (1) 17 % (1) Total 10 (6) 10 (6) 10 (6) 23/33

24 Som det fremgår, er der generelt rigtig stor tilfredshed med sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden. Ved bedømmelsen af ansøgningsskemaet og vejledningen, der er tilknyttet delordningerne, er svarene mere negative. Der er her støttemodtagere, der mener dette er mindre tilfredsstillende. Det er stadig en relativ positiv bedømmelse, men kan give baggrund for at vurdere, om der er forhold der kan forenkles i relation til ordningen. På denne baggrund kan de 10 evalueringsspørgsmål vedrørende administrationen besvares: 1. I hvilket omfang har gennemførelsesarrangementerne bidraget til at maksimere programmets tilsigtede virkninger? Ordningen vedrørende plantegenetik er relateret til programmets overordnede mål omkring varierende landskaber, rig natur og rent miljø. Grundlæggende er det en af hensigterne med programmet, at sikre bæredygtig landbrugsdrift, bevare biodiversiteten tilknyttet landdistrikterne og skabe basis for forbedrede levevilkår. Ordningen vil som beskrevet bidrage til dette på et meget specifikt område omkring bevarelse af genetiske ressourcer i form af udvalgte plantesorter. Programmet vil desuden fremme mulighederne for at anvende disse sorter i forbindelse med fremtidig mere miljøvenlig landbrugsdrift. Det er evaluators opfattelse at ordningen bidrager positivt til dette. 2. I hvilket omfang står administrationsomkostningerne mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? Administrationsomkostningen pr. projekt ligger på et meget højt niveau, men skal ses i lyset af det meget lille antal projekter, der har været støttet. Projekterne har også en relativ stor kompleksitet og forskelligartethed. Administrationsprocenten ligger til gengæld på niveau med mange andre ordninger. Det er nærmere beregnet i den samlede rapport for evalueringen. 3. I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? Der er ikke under evalueringen fundet forhold, der ikke svarer til de administrative krav, der stilles af Kommissionen. 4. I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt og 5. I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne Administrationen i relation til ordningen omkring plantegenetiske ressourcer er som udgangspunkt gennemsigtigt og hensigtsmæssigt og bliver positivt vurderet af støttemodtagerne. Der er dog tale om en i nogen grad kompleks ordning, fordi der er tilknyttet en række tekniske kriterier til ordningen (godkendte sorter, krav om miljøvenlig drift m.m.). Evaluator kan ikke umiddelbart pege på forhold der kunne forbedres, men det kan være vigtigt at sikre administrationen af ordningen fortsat er fleksibel pga. ansøgningernes relativt store faglige variation. 6. Er arbejds- og ansvarsfordeling klar og entydig mellem involverede myndigheder? 7. I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? 24/33