MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREER- HVERV

Transkript

1 MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREER- HVERV Rekvirent Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade København V Delrapport vedrørende Skovordningerne; privat skovrejsning, særlig drift, grøn driftsplan, foryngelse og friluftsliv Rådgivere: Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Epinion A/S Ryesgade 3F, 2200 København N Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Projektleder : Morten Kvistgaard Udført af : Karina Seeberg Kitnæs Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisionsnr. : 5 Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv - 0 FRI

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ INDLEDNING EVALUERINGENS FORMÅL EVALUERINGSKRITERIER OG EVALUERINGSSPØRGSMÅL METODE OG DATAGRUNDLAG RAPPORTENS INDHOLD SKOVORDNINGERNE I NØGLETAL SKOVORDNINGERNES RATIONALE OG MÅLSÆTNINGER SKOVORDNINGERNES FORMÅL, OPBYGNING OG ADMINISTRATION SKOVORDNINGERNES NØGLETAL UDVIKLINGSTENDENSER (OMVERDENSFAKTORER) MIDTVEJSEVALUERING AF SKOVORDNINGERNE RELEVANS OG SAMMENHÆNG EFFEKTER MÅLOPFYLDELSE EFFEKTIVITET LEVEDYGTIGHED VURDERING AF DET ADMINISTRATIVE SET-UP KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER KONKLUSIONER ANBEFALINGER BILAG A: SPØRGESKEMA - TILSKUDSMODTAGERE BILAG B: SPØRGEGUIDE SAGSBEHANDLERE OG KONSULENTER Side 1

3 Resumé Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i og frem til med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Kapitel 2 indeholder en generel beskrivelse af skovordningerne med fokus på tilsagn givet i perioden til hhv. skovrejsning, foryngelse af nåletræsarealer, grøn skovdrift, særlig drift og friluftsliv. Beskrivelsen leder frem til kapitel 3, der indeholder evaluators midtvejsevaluering af hver af de nævnte ordninger for perioden Midtvejsevalueringen er bygget op omkring evalueringskriterierne og ordningernes opstillede indikatorer og mål, samt en vurdering af det administrative set-up for skovordningerne samlet. Besvarelserne på evalueringsspørgsmålene anvendes i kapitel 4, der udgør evaluators samlede konklusioner og anbefalinger vedr. ordningen og eventuelle erfaringer af relevans for landdistriktsprogrammets videre implementering i Skovordningernes nøgletal Følgende skovordninger indgår i det danske landdistriktsprogram for : Privat skovrejsning (kode 221), Bæredygtig skovdrift (koder 225 og 227) og Genetablering af skove efter stormfald (kode 226). I nærværende rapport evalueres disse skovordninger for perioden på nær stormfaldsordningen, som ikke har været i funktion i perioden udover betalinger af tidligere forpligtelser. Formålet med privat skovrejsning er at fremme privat skovrejsning og medvirke til at nå Danmarks mål om at forøge skovarealet. De operationelle mål er at plante og opnå højere naturværdi på ha skov via privat skovrejsning i programperioden; samt at vedligeholde det eksisterende areal med høj naturværdi ( ha i 2000). Formålet med bæredygtig skovdrift er at fremme en bæredygtig drift af landets skove. De operationelle mål er at støtte hhv tilskudsmodtagere og at opnå succesfuld skovforvaltning på ha for betalinger til miljøvenligt skovbrug og tilskudsmodtagere og at opnå succesfuld skovforvaltning på ha for betalinger til ikke-produktionsfremmende investeringer i skovdrift i programperioden; samt at vedligeholde det eksisterende areal med høj naturværdi. Der kunne i evalueringsperioden gives tilskud til Grøn driftsplan, Foryngelse af nåletræsarealer, Friluftsliv og Særlig drift. I landdistriktsprogrammet er der budgetteret en finansiel ramme på 109,3 mio. EUR for hele programperioden fordelt på ordningerne som følgende: Kode 221 Første skovrejsning med 34,7 mio. EUR (+45,3 mio. EUR tidligere forpligtelser); Kode 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug (4,6 mio. EUR); Kode 226 Genetablering af potentialet i skovbruget med 6,4 mio. EUR tidligere forpligtelser; og Kode 227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer med 15,3 mio. (+3 mio. EUR tidligere forpligtelser). For evalueringsperioden viser dataudtræk fra Skov- og Naturstyrelsen, at 23,5 mio. EUR med EU medfinansiering er brugt i evalueringsperioden fordelt som følgende: Kode 221 Første skovrejsning på landbrugsarealer (13,3 mio. EUR); Kode 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug (0,8 mio. EUR); og Kode 227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer (9,5 mio. EUR). I alt er der givet tilsagn til hektar skov, hvoraf Side 2

4 de 532 tilsagn er givet til privat skovrejsning på ha med EU medfinansiering. Til bæredygtig skovdrift der er under kode 225 givet 111 tilsagn til et areal svarende til ha, mens der under kode 227 er givet tilsagn til et areal på ha. Relevans af skovordningerne Skovordningerne passer meget præcist ind i den danske skovpolitik om at fordoble det danske skovareal og at fremme bæredygtig skovdrift. De støttede projekter er meget relevante i forhold til ordningernes målsætninger. Der er sammenhæng mellem formål og de mulige typer af tilskud, tilskudsmodtagerne kan få. Tilskudsmodtagerne giver også udtryk for, at skovordningerne er relevante på ejendomsniveau, især ordningerne privat skovrejsning, grøn driftsplan og foryngelse. Relevansen må anses for at være meget høj. Tilskuddene har for en stor dels vedkommende været afgørende for iværksættelse af investering og driftsmæssige tiltag. Dog betragter en tredjedel under privat skovrejsning og en fjerdedel under særlig drift ikke tilskuddet som afgørende for at de gennemførte tiltagene. Effekter I spørgeundersøgelsen fortæller 70 pct. af respondenterne, at tilskud har bidraget til, at de har rejst skov med skånsom jordbehandling og 78 pct., at de har rejst skov med hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter. Også 59 pct. udtrykker, at tilskuddet har medført, at de har rejst skov med anlæggelse af skovbryn og med fokus på fremtidig bæredygtig skovdrift. Evaluator vurderer, at tilskud til privat skovrejsning bidrager i væsentlig grad til skovenes økologiske funktioner og til at forbedre skovressourcerne. Ved at rejse skov uden brug af pesticider, brug af hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter, samt fokus på en fremtidigt bæredygtig skovdrift vil den private skovrejsning bidrage til at bevare og udvikle landskabet og forbedre miljøet. Hele 80 pct. af respondenterne siger, at tilskud har medført at de har rejst skov uden brug af pesticider. Langt størstedelen af respondenterne mener, at tilskuddet bidrager til at beskytte og forbedre natur og miljø på deres ejendom. Evaluator vurderer, at tilskudsordningen i høj grad er adfærdsregulerende og dermed bidrager til at forbedre landskab og miljø. For grøn driftsplan har 76 pct. af respondenterne valgt at gennemføre registrering af nøglebiotoper pga. tilskud og 73 pct. har valgt at udarbejde en plan for beskyttelse af naturværdier. For foryngelse er tiltagene mere implicit med til at forbedre skovøkosystemer. Hele 73 pct. siger, at tilskuddet har medført at de har plantet løvtræer i stedet for nåletræer. For særlig drift finder kun 37 pct., at de har taget hensyn til særlige værdier, som de ellers ikke ville have gjort. Evaluator vurderer, at grøn driftsplan og foryngelse er ganske adfærdsregulerende og er bidragende til at bevare eller forbedre skovøkosystemer af høj værdi, mens særlig drift synes ikke at bidrage væsentligt hertil. Under grøn driftsplan, svarer 64 pct. at tilskud har medført at hensyn til landskabelige værdier indarbejdes i driftsplanen. Vurderes også de tilskudsberettigede typer af tiltag under grøn driftsplan, foryngelse og særlig drift, vurderes disse tiltag at kunne bidrage til at bevare og forbedre skovlandskabet med variation, flere naturværdier og et mere naturligt skovbillede. Evaluator vurderer, at bæredygtig skovdrift er bidragende til at bevare og forbedre landskabet, men der er ikke nok information til at vurdere i hvilket omfang dette gør sig gældende. Det forventes via tilskud til friluftsliv at skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden øges. Formål og udformning af tilskudsordningen er i tråd med dette. 80 pct. af tilskudsmod- Side 3

5 tagerne finder, at tilskuddet har gjort, at de har taget hensyn til friluftslivet, som de ellers ikke ville have gjort. Hele 90 pct. vurderer, at tilskuddet har medført, at de har tilgodeset offentlig adgang til deres skov. Evaluator finder, at ordningen er adfærdsregulerende og bidrager til øget hensyn til friluftsliv men mangler gennemslagskraft pga. det lave antal tilsagn. For den økonomiske betydning er den overordnede holdning for privat skovrejsning, at tilskud ikke har særlig betydning for økonomien, men dog en vis betydning for ejendommens værdi. For grøn driftsplan deler respondenterne sig, hvor halvdelen vurderer at tilskud har en positiv betydning og den anden halvdel, at tilskuddet slet ikke har en økonomisk betydning. For foryngelse mener halvdelen, at tilskud ikke har en økonomisk betydning, men dog en vis betydning for ejendommens værdi. Respondenterne under friluftsliv finder stort set ikke, at tilskud til friluftsliv har en økonomisk betydning på nær for beskæftigelse, hvor tilskud kan have en positiv betydning. Tilskud til særlig drift tyder ikke på at have en økonomisk betydning. Evaluator vurderer, at skovordningerne bidrager begrænset til de økonomiske effekter. Dog vurderes skovrejsning og foryngelse at have en vis positiv effekt på ejendommens værdi. Målopfyldelse De operationelle mål for privat skovrejsning er, at 700 tilskudsmodtagere planter ha i hele programperioden. Det giver et delmål for perioden på ha plantet af 300 tilskudsmodtagere. Det realiserede mål er, at 532 tilskudsmodtagere har plantet ha. Målopfyldelsen for for privat skovrejsning er således langt mere end mødt. Her kan dog nævnes, at målet for hele programperioden på ha skovrejsning er en halvering i forhold til forrige programperiode, hvor det operationelle mål var ha. De operationelle mål for grøn driftsplan, foryngelse og friluftsliv er målet at give tilsagn til at planlægge og gennemføre succesfuld skovdrift på ha i hele programperioden. Det giver delmål for perioden på tilsagn til ha succesfuld skovdrift. Det realiserede mål er, at tilskudsmodtagere har fået tilsagn til at planlægge og gennemføre succesfuld skovdrift på ha. Målopfyldelsen for er for grøn driftsplan, foryngelse og friluftsliv også mere end mødt. For særlig drift er de operationelle mål at give tilsagn til at gennemføre særlig drift på ha i hele programperioden. Det giver delmål for perioden på tilsagn til særlig drift på ha. Det realiserede mål er, at kun 111 tilsagn er givet, men til gengæld dækker disse et samlet areal på ha. Målopfyldelsen for må derfor siges at være overordnet lavere mht. antallet af tilskudsmodtagere men meget høj for støttet areal. Målsætningen for det danske skovareal er i Danmarks nationale skovprogram en skovprocent på procent. Dette indebærer en gennemsnitlig skovrejsning på ca hektar om året. Heraf er det målet, at halvdelen skal rejses af private ejere med tilskud. Der er i perioden realiseret privat skovrejsning af ca ha skov med tilskud, enten med EU medfinansiering (3.285 ha) eller som national støtteordning uden EU medfinansiering (1.384 ha). Dette giver ha rejst skov pr. år. Det er evaluators vurdering, at tilskud til privat skovrejsning bidrager til at øge det skovbevoksede areal. Desuden har skovrejsningen bidraget til at øge og bevare skovressourcerne, idet den type skov, som etableres, imødekommer krav om at kunne modstå klimapåvirkninger. Evaluator vurderer, at privat skovrejsning bidrager til målsætningen om at fordoble det danske skovareal med ca. 35 pct. Ordningen bidrager, men kan altså ikke stå alene. Side 4

6 I landdistriktsprogrammet fremgår det, at et mål er at vedligeholde og øge arealet med høj naturværdi med ha. Grøn driftsplan, foryngelse og særlig drift har i formål og opbygning indarbejdet mål om at bevare og forbedre naturværdier gennem de tilskudsberettigede tiltag. Det viser sig for grøn driftsplan, at 61 pct. har fået tilskud til at udarbejde en plan for omstilling til naturnær skovdrift og 41 pct. har fået tilskud til at udarbejde en plan for beskyttelse af naturværdier. For foryngelse blev 86 pct. af arealerne før tilskud anvendt til nåletræer og 86 pct. har fået tilskud til anlæg af ekstensive kulturer, skovbryn og holme af frøtræer med hjemmehørende træarter. Dette bidrager til at øge naturværdierne på arealerne. For særlig drift, blev der givet tilskud til rydning af uønsket opvækst og træarter, slåning, bevaring af hjemmehørende træer, sikring af egekrat og særlig plejeaftaler i perioden , som alle er tiltag, der kan bidrage til at øge biodiversiteten. Skov- og Naturstyrelsen har selv gennemført beregninger, som viser, at for 94 pct. af de støttede hektarer er anlæggelse og pleje gennemført uden brug af pesticider og dybdepløjning er undgået på 40 pct. af arealerne. Evaluator vurderer, at skovordningerne bidrager væsentligt til at bevare eller forbedre biodiversiteten på ejendomme, som har fået tilskud. I landdistriktsprogrammet forventes det, at privat skovrejsning bidrager med at reducere udvaskningen med 200 tons kvælstof og dermed bidrage til at nå målsætningen i VandMiljø- Plan III. Set over en lang periode bidrager skovrejsning sandsynligvis til mindre udvaskning. Antagelsen er endvidere, at gødskning og pesticider anvendes i langt mindre grad i skovbrug end i landbrug. Ved spørgeundersøgelsen, blev respondenterne indenfor skovrejsning, foryngelse og særlig drift spurgt om tilskud har medført at de gennemførte tiltag uden brug af pesticider og gødning. For skovrejsning siger hele 85 pct., at tilskud har medført dette. For foryngelse siger 52 pct., at tilskud har medført, at de ikke brugte pesticider. For særlig drift finder 60 pct. at tilskud har medført at de ikke anvendte pesticider. Ordningerne vurderes af evaluator positivt til at mindske brugen af kemi. Fremme af bæredygtig skovdrift indgår som mål i Danmarks nationale skovprogram. Grøn driftsplan, foryngelse og særlig drift lægger sig helt op ad dette i formål, struktur, indhold og tilskudsregler. Det operationelle mål for skovordningerne var at fremme bæredygtig skovdrift på ha skov i hele programperioden. For grøn driftsplan, foryngelse og friluftsliv er der i perioden givet tilsagn til at planlægge og gennemføre bæredygtig skovdrift på ha. Ordningerne må siges at bidrage betydeligt til Danmarks skovpolitiske mål om bæredygtig skovdrift i evalueringsperioden Tilskudsmodtagerne er overvejende enige heri, idet 74 pct. under grøn driftsplan, 83 pct. under foryngelse, 90 pct. under friluftsliv og 70 pct. under særlig drift, at tilskud bidrager. Ordningerne under bæredygtig skovdrift konkluderes at bidrage betydeligt til at bevare og fremme bæredygtige skovbrugssystemer. Skov- og Naturstyrelsen har gennemført beregninger, som viser, at der i tidligere programperiode er givet tilskud til grønne driftsplaner for 12 pct. af det private skovareal og i indeværende programperiode til yderligere 27 pct. af det private skovareal i Danmark. Dette betyder, at grøn driftsplanlægning har dækket 39 pct. af det samlede private skovareal i Danmark. Det er for evaluator meget positivt at konstatere, at et så stort skovareal via tilskud til grøn driftsplan, foryngelse, friluftsliv og særlig drift må anses for at bevæge sig i retning af bæredygtig skovdrift. Effektivitet Side 5

7 Det kan ud fra de foregående afsnit konkluderes, at der er opnået betydelige effekter via skovordningerne, både når det gælder bidraget til at forbedre skovenes økologiske funktioner, samt hvad gælder målet om at fordoble det danske skovareal og udvikle bæredygtig skovdrift. Imidlertid kan det samme ikke umiddelbart konkluderes, hvad angår hvorvidt ordningerne muliggør, at skovbruget bidrager til de økonomiske aspekter af landdistriktsudviklingen. Respondenterne konkluderer, at ordningerne ikke har en særlig stor økonomisk betydning. Dog vurderes skovordningerne at have en lille positiv effekt på ejendommens værdi. Ud fra tilkendegivelser fra tilskudsmodtagerne kan man estimere hvor mange projekter, som var uafhængige af tilskuddet og derfor ville være blevet gennemført alligevel uden tilskud. Beregnes denne andelen af projekterne, udgør de bare 9 pct. Den tilskudsberettigede investering for ordningerne er samlet angivet til 23,55 mio. EUR. Herved udgør andelen af investeringer, der ville være blevet gennemført også uden tilskud 2,12 mio. EUR. Med en EU medfinansiering på 50 pct. bliver dødvægten 1,06 mio. EUR eller ca. 4,5 pct. af den samlede investering. Ordningerne har altså en lav dødvægt på ca. 4,5 pct., hvilket betyder, at megen lille del af ressourceanvendelsen er givet uden effektivitet. Et par af ordningerne rummer dog særskilt en større dødvægt, som bevirker, at tilskud ikke udelukkende kan konkluderes at stå mål med ressourceanvendelsen. Men samlet set bidrager den lave dødvægt til vurderingen, at ordningernes resultater står godt mål med ressourceanvendelsen. Levedygtighed Om de gennemførte projekter medfører en økonomisk levedygtig skovproduktion, vil afhænge af de fremtidige og langsigtede afsætningsmuligheder. Ordningerne i sig selv har da heller ikke noget økonomisk mål, men et mål om at bevare og forbedre naturen og miljøet i skoven. Evaluator vurderer, at især tilskud til grøn driftsplan bidrager med levedygtighed ud fra antagelsen om, at denne form for tilskud forankres meget langsigtet hos tilskudsmodtagerne. Men samtidigt vurderes det, at levedygtigheden af investeringer i driftsplanlægning nok vil kræve at der også gives mulighed for tilskud til implementering af de planlagte aktiviteter. Imidlertid er tilskud til bæredygtig skovdrift desværre ophørt fra og med 2010, hvorfor levedygtigheden for ordningerne ikke kan siges at være til stede længere. Målet om at fremme en bæredygtig udvikling indenfor skovbruget er således ikke længere en del af skovordningerne. Vurdering af det administrative set-up Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at der er anvendt ca. 10 årsværk til administrationen af skovordningerne. Det giver ca. 30 årsværk for evalueringsperioden Da der er behandlet tilsagn i denne periode, er der i gennemsnit kun anvendt 21 timer pr. sag. Der er anvendt 21 mio. kr. på forvaltning af investeringer i størrelsen 176 mio. kr. til projekter. Det giver en administrationsomkostning på kr. pr. sag eller 0,12 kr. for hver krone, der gives i tilskud. Evaluator vurderer, at tilskudsadministrationen fungerer meget effektivt mht. tidsforbrug og omkostningseffektivitet. Evaluator vurderer, at den administrative praksis hos Skov- og Naturstyrelsen lever op til Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner. Gennemgang af skovordningernes vejledninger, ansøgningsskemaer og de internetbaserede ansøgningsprocedurer giver et godt og klart indtryk af det administrative set-up. Tilskudsmodtagerne vurderer også administrationens effektivitet og koordination og samarbejde mellem involverede myndigheder som hensigtsmæssig. For skovrejsning, grøn driftsplan, foryngelse og særlig drift vurderes typerne af tilskudsberettigede tiltag, krav og tilskudssatser generelt af tilskudsmod- Side 6

8 tagerne som hensigtsmæssige. Friluftsliv adskiller sig ved at have lavere positive indikationer af hensigtsmæssigheden. For alle ordningerne på nær friluftsliv er der ikke et eneste forhold, hvor over halvdelen af respondenterne finder forholdet uhensigtsmæssigt. Samlet er det evaluators vurdering, at ordningernes indretning er meget præcis i deres design i forhold til, hvad brugerne finder hensigtsmæssigt. Evaluator vil dog nævne, at for tilskud til friluftsliv oplever over halvdelen af tilskudsmodtagerne tilskudstyperne som uhensigtsmæssig. Det er positivt at observere, at tilfredsheden med de enkelte aktører er relativ stor. Det er evaluators vurdering at de administrative enheder hos Skov- og Naturstyrelsen har gode interne koordinations- og samarbejdsrelationer. Det er positivt at konstatere, at 64 pct. af tilskudsmodtagerne finder, at der er tilfredsstillende koordination og samarbejde mellem de administrative myndigheder. Interview med sagsbehandlerne hos SNS centralt og lokalt bekræfter, at koordination og samarbejde er tilstrækkelige. Evaluator vurderer, at sagsbehandlingen foregår på et fagligt tilfredsstillende niveau. Dette bekræftes af tilskudsmodtagerne, som udtrykker at den faglige kvalitet og sagsbehandlingstiden er tilfredsstillende. Dog nævner Skov- og Naturstyrelsen, at sagsbehandlingstiden ofte forlænges af, at ansøgningerne er behæftet med fejl eller mangler. Desuden giver det en administrativ belastning, at der kun er én årlig ansøgningsrunde i stedet for flere spredt ud over året. Skovbrugskonsulenterne påpeger også, at for især skovrejsning er sagsbehandlingstiden ofte meget lang, samt at den årlige digitale ansøgningsfrist den 15. maj ligger uheldigt i forhold til andre arbejdsopgaver for både ansøgerne og konsulenterne. Skovordningerne administreret ved hjælp af databasen TILSKOV, hvilket er meget befordrende for en sikker og effektiv sagsbehandling. Sags- og dokumentationsgennemgang og udtræk fra TILSKOV bekræfter, at dataindsamling og overvågning fungerer hos Skov- og Naturstyrelsen. Dog stemmer overvågningstabellerne fremsendt af FødeVareErhverv i forbindelse med nærværende evaluering ikke overens med dataudtræk fra Skov- og Naturstyrelsen. Dette skyldes sandsynligvis en tidsforskydning i dataoverførslen mellem FødeVareErhverv og SNS, samt at overvågningstabellerne fra FødeVareErhverv kun indeholder de reelle udbetalinger og eventuelt også tal fra tidligere forpligtelser, mens at data fra Skov- og Naturstyrelsen kun indeholder data for afgivne tilsagn i perioden Skovordningerne har en længere tradition i dansk skovbrug. Derfor er kendskabet til ordningen i udgangspunktet god. Respondenterne finder, at der er gjort nok for at udbrede kendskabet til ordningerne og at information og vejledningsmateriale har været tilfredsstillende. Evaluator vurderer, at der er gjort tilstrækkeligt for at udbrede kendskabet til skovordningerne, samt at vejledningsmaterialet og generel information om ordningerne er ganske udmærkede. Anbefalinger Følgende anbefalinger er fremkommet af evalueringen: - Målsætningen for antal hektar med privat skovrejsning fordobles i den resterende og fremtidige programperioder. - De udpegede skovrejsningsområder udvides og flere områder udpeges. - Tilskud til bæredygtig skovdrift, som er ophørt fra og med 2010, genåbnes. - Muligheden for tilskud til implementering af de planlagte aktiviteter, som er fremkommet ved en grøn driftsplanlægning, overvejes. - Den årlige ansøgningsrunde for tilskud udvides til to årlige ansøgningsrunder. - Tilskud til friluftsliv følges nøje fremover for at se hvordan ordningen udvikler sig. Side 7

9 1. Indledning Orbicon A/S og Epinion A/S (herefter evaluator ) gennemfører i 2010 Midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Evalueringen gennemføres for FødevareErhverv i henhold til Rådets forordning 1698/2005. Landdistriktsprogrammet dækker programperioden og er udmøntet omkring 4 akser: Akse 1. Erhverv: Jordbrugs- og fødevaresektoren Akse 2. Natur og miljø: Forvaltning af miljø og landskab Akse 3. Livskvalitet: Diversificering af økonomi og livskvalitet Akse 4. Leader: Lokale aktionsgrupper De 4 akser dækker over 9 støtteordninger, samt funktionaliteten lokale aktions grupper. Den overordnede målsætning med programmet er udtrykt i form af fire specifikke mål: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne. Landdistriktsprogrammet indgår som en del af den samlede indsat rettet mod landdistrikterne i Danmark. Programmet er godkendt af EU-Kommissionen i februar Landdistriktsprogrammet dækker hele Danmark. Det danske retsgrundlag for Landdistriktsprogrammet er lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Med hjemmel i denne lov er der udstedt en række bekendtgørelser for de enkelte tilskudsordninger, som fastlægger de nærmere vilkår og betingelser. I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af skovordninger, som består af Privat skovrejsning (kode 221) og Bæredygtig skovdrift; særlig drift (koder 225 og 227). Rapporten indgår sammen med evalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække relevans, målopfyldelse og effekter af programgennemførelsen fra starten i og frem til med henblik på at lære af de opnåede erfaringer. Herved kan der ske en erfaringsoverførsel der forhåbentligt kan nyttiggøres i den resterende programperiode i form af eventuelle justeringer af støtteordninger, mål, midler og prioriteter. Evalueringen omfatter en vurdering af: Relevans af programindsatsen Tilvejebringelsen af og brug af programmets finansielle ressourcer Resultater samt effektivitet og målopfyldelse Levedygtighed af opnåede virkninger Vurdering af det administrative system Side 8

10 Evalueringen følger ovenstående retningslinjer, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, resultater og effekter samt administration er i fokus Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål De retningslinjer, som danner grundlaget for gennemførelse af en evaluering af landdistriktsprogrammet udformes af EU Kommissionen. Denne systematik følges i nærværende delevaluering. Essensen i evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Evalueringsspørgsmålene med tilhørende kriterier og indikatorer er for Privat Skovrejsning gengivet i tabel 1.1 og for Bæredygtig Skovdrift i tabel 1.2. Tabel 1.1 Evalueringsspørgsmål for skovordningen Privat Skovrejsning Spørgsmål Kriterier Indikatorer Fælles evalueringsspørgsmål I hvilket omfang har ordningen bidraget til at skabe betydelige skovarealer på linje med miljøbeskyttelsesmål? Forøgelse af skovbevokset areal Antal støttemodtagere; Antal hektar land, der er omdannet til skov; I hvilket omfang har ordningen bidraget til at skabe bæredygtigt forvaltede skovområder, der bidrager til bevarelse af skovens økologiske funktioner og forebyggelse af naturkatastrofer og brande? Skovrejsning med blandingskulturer og hjemmehørende eller lokalitetstilpassede træarter; anlæggelse af skov uden pesticider og skånsom jordbehandling Ændringer i arealer med høj naturværdi; Ændringeer i bruttonæringsbalance; Type etableret skov (flersidig, varieret, hjemmehørende træarter); fordeling på tilskudstyper I hvilket omfang har ordningen bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? Skovrejsning med blandingskulturer og hjemmehørende eller lokalitetstilpassede træarter; anlæggelse af skov uden pesticider og skånsom jordbehandling Ændringer i arealer med høj naturværdi; Type etableret skov (flersidig, varieret, hjemmehørende træarter); Antal hektar land, der er omdannet til skov Programspecifikke evalueringsspørgsmål I hvilket omfang har ordningen bidraget til at nå Danmarks skovpolitiske mål om øget skovareal? I hvilket omfang vurderes kvaliteten af den gennemførte private skovrejsning i forhold til formålet for den danske politik om skovrejsning? I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Forøgelse og fastholdelse af skovbevokset areal Kvaliteten af skovrejsningen anses for at være i overensstemmelse med formålet for den danske politik vedrørende skovrejsning Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, så den økonomiske ramme udfyldes. Antal rejst skov i forhold til den relative forventede skovrejsning under the nationale skovprogram; antal udbetalte rate 2. Type og mængde af træarter plantet (arter, antal, ha); Størrelse og beliggenhed af skovrejsningsområder (ha, afstand til byer og befolkningsopland) Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). Side 9

11 Tabel 1.2 Evalueringsspørgsmål for skovordningen Bæredygtig Skovdrift Spørgsmål Kriterier Indikatorer Fælles evalueringsspørgsmål I hvilket omfang er skovøkosystemer af høj værdi blevet bevaret eller forbedret via ordningen? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af biodiversiteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af vandkvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til forebyggelse af jorderosion? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bekæmpelse af klimaændringer? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskabet og dets karakteristika? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige skovbrugssystemer? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden? Beskyttelse eller øgning af skovenes naturværdier og de landskabelige værdier; Forbedret forvaltnings- og driftsplanlægning; Omlægning til grøn drift. Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, landskabelige værdier; omlægning til flersidig og naturnær skovdrift; udvikling af rekreative værdier og friluftsinteresser. Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået fordelt på tilskudstyper med fokus på tilskudsmuligheder for grøn driftsplanlægning, pleje og registrering af naturværdier mv.; Fordeling af ordningens tilskudsmoduler Vidnesbyrd fra tilskuds-modtagere om den grønne driftsplan har medvirket til en anderledes bevidsthed om skovens naturværdier. Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået for især de rekreative tilskudsmuligheder. Programspecifikke evalueringsspørgsmål I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, således at den økonomiske ramme udfyldes. Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). I hvilket omfang har ordningen bidraget til Danmarks skovpolitiske mål om grøn og naturnær skovdrift? Omlægning til grøn og naturnær skovdrift; Øget interesse for varetagelse af skovdriften gennem en grøn driftsplanlægning Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). Fordeling af ordningens tilskudsmoduler. Vidnesbyrd fra tilskuds-modtagere om den grønne driftsplan har medvirket til en anderledes bevidsthed om skovens naturværdier. Evalueringsspørgsmålene er en operationalisering af de internationalt anerkendte evalueringskriterier, der anvendes til systematisk at vurdere landdistriktsprogrammet og de enkelte ordninger. Side 10

12 De anvendte evalueringskriterier er opsummeret i tabellen nedenfor og definitionerne er i tråd med de definitioner som EU Kommissionen benytter. Tabel 1.3 Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Definition Relevans Effekter Er ordningen relevant i hele programperioden i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Hvilke positive og negative effekter har ordningen haft? Målopfyldelse I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? Effektivitet Levedygtighed Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administrative set-up. Til dette formål er formuleret 10 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 8. Tabel 1.4 Evalueringsspørgsmål vedr. administration Spørgsmål Kriterier Indikatorer I hvilket omfang har gennemførelsesarrangementerne bidraget til at maksimere programmets tilsigtede virkninger? I hvilket omfang står administrationsomkostningerne mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb? I hvilket omfang er dansk administrativt praksis i overensstemmelse med Kommissionens krav til forvaltning, dokumentation, kontrol og sanktioner? I hvilket omfang er det administrative set-up gennemsigtigt og hensigtsmæssigt? I hvilket omfang opfattes tilskudsadministrationen som hensigtsmæssig for/af brugerne Gennemførelsesarrangementerne har været befordrende for at maksimere de opnåede virkninger Administrationsomkostningerne står mål med programmets og støtteforanstaltningernes afløb Den administrative praksis er i overensstemmelse med Kommissionens krav Den administrative praksis følger god forvaltningsskik (gennemsigtighed, procedurer, kriterier) Brugertilfredsheden med administrationen er høj Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Sammenligning med erfaringer fra gennemførelsesarrangementer fra programmet Afløb pr. støtteforanstaltning (kr.) Afløb for hele programmet (kr.) Administrationsomkostninger pr. støtteforanstaltning/program (kr.) Sammenligning med omkostninger fra forrige programperiode Overensstemmelse mellem dansk administrativ praksis og Kommissionens krav (J/N) bl.a. ud fra vurdering ift retningslinjer indeholdt i reguleringer og forordninger Procedurer og kriterier er defineret for projektudvælgelse (J/N) Ansatte trænet i procedurer og kriterier for projektudvælgelse (J/N) Guidelines for sagsbehandling udviklet (J/N) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Er arbejds- og ansvarsfordeling Ansvarsfordelingen er klar og De enkelte medarbejdere kender Side 11

13 klar og entydig mellem involverede myndigheder? I hvilket omfang er koordination og samarbejdsrelationer mellem de administrative myndigheder tilstrækkelige? I hvilket omfang gennemføres sagsbehandlingen på et fagligt tilfredsstillende niveau? I hvilket omfang understøtter dataindsamlingssystemerne dels overvågning, dels evalueringen af programmet? I hvilket omfang er formidlings- og informationsindsatsen om programmet og støtteforanstaltningerne tilstrækkelige? Herunder om der er foretaget en særlig indsats for at introducere programmet entydig blandt de involverede administrative myndigheder Koordination og samarbejdsrelationer er på plads og fungerer optimalt Sagsbehandlingen gennemføres på et tilfredsstillende niveau Dataindsamlingssystemerne og overvågningssystemet er fyldestgørende Informationsindsatsen er tilstrækkelig deres specifikke ansvar (J/N) og deres placering i det samlede system (J/N) Samarbejdet mellem de administrative myndigheder etableret? (J/N, hvilke, hvor ofte) Antal klager, herunder klager hvor afgørelser underkendes Ansatte arbejder med relevante områder (antal) Vidnesbyrd fra tilskudsmodtagere Dataindsamlingssystemer er på plads og i funktion? (J/N) Data omhandlende output, resultater og virkninger indsamles? (J/N, typer) Data fra overvågningssystemet anvendes til forelæggelse for Overvågningsudvalget (J/N, hvor ofte, datatype) og er vurderet at være tilfredsstillende af Overvågningsudvalget (J/N) Informationskampagner gennemført (J/N) og vurderet at være tilfredsstillende af modtagere (J/N) Det skal bemærkes, at det ikke for alle evalueringsspørgsmål har været muligt ud fra det tilgængelige datamateriale at benytte alle opstillede indikatorer. Listen af indikatorer har fungeret som en referenceramme ud fra hvilken, vi har identificeret de indikatorer, som har været praktisk anvendelige i lyset af datatilgængelighed og ressourcer Metode og datagrundlag Skovordningerne, som behandles i denne rapport, udgør følgende ordninger: 1. Tilskud til privat skovrejsning (kode 221) 2. Tilskud til bæredygtig skovdrift (kode 225 og 227) Evalueringen af tilskudsordningerne for skov foretages på baggrund af såvel primære som sekundære data. Blandt de sekundære informationskilder anvendes især data fra FødevareErhverv og Skov- og Naturstyrelsen (overvågningsdata, data for tilskudsmodtagere og vejledninger, m.v.). For både ordningen tilskud til private skovrejsning og de fire underordninger for tilskud til bæredygtig skovdrift, er følgende metoder anvendt: Sagsgennemgang af tilgængeligt materiale og data fra SNS Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos SNS Side 12

14 Kvalitative interviews af skovbrugskonsulenter. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 400 tilskudsmodtagere samlet for privat skovrejsning og bæredygtig skovrejsning Sagsgennemgang af tilgængeligt materiale og data fra Skov- og Naturstyrelsen har bestået af tilskudsordningers vejledninger, ansøgningsskema, information på hjemmeside, samt dataudtræk over afgivne tilsagn i tilskudsperioden. Der er indsamlet kvalitativ information gennem interview med sagsbehandlere hos Skov- og Naturstyrelsen centralt, seks lokale SNS enheder og tre skovbrugskonsulenter. Disse interviews er gennemført med en høj grad af systematik inklusiv brug af en semi-struktureret spørgeguide. Data fra disse interviews er primært kvalitative. Resultaterne af de gennemførte interviews er delvist, men ikke fuldstændigt indeholdt i rapporten. Spørgeguiden til de kvalitative interviews fremgår af bilag F. Desuden er der gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse hos 400 tilskudsmodtagere. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at afdække tilskudsmodtagernes holdninger til og opfattelser af de nævnte tilskudsordninger og deres relevans. Respondenterne er blevet præsenteret for en række spørgsmål, hvortil de har kunnet respondere, i hvor høj grad de er enige. Spørgeskemaer til tilskudsmodtagere fremgår i bilag A-E. Resultaterne (frekvenser) af spørgeskemaundersøgelsen er delvist men ikke fuldstændigt indeholdt i rapporten. Frekvensrapporterne kan udleveres på anmodning. Det har været muligt at planlægge en svarprocent på 100 pct., idet undersøgelsen er gennemført telefonisk ud fra tilgængelige adresselister, hvor man har foretaget opringninger, indtil man har opnået svar fra ønskede antal kontaktede (jf. nedenstående tabel). Den statistiske usikkerhed på respondenternes besvarelser, som benyttes i denne rapport, er beregnet ud fra antal respondenter i forhold til antal unikke tilskudsmodtagere. Tabel 1.5 Input og output fra gennemførte spørgeskemaundersøgelse Specifikke Ordning Privat skovrejsning med EU tilskud Antal tilsagn Antal unikke modtagere Antal Kontaktede = respondenter Svar procent Statistisk Usikkerhed % 6,8 % Grøn driftsplan % 6,9 % Foryngelse % 9,1 % Særlig drift % 14,2 % Friluftsliv % 20,1 % I alt % 4,1 % Evaluator vurderer på baggrund af ovenstående, at dataindsamlingen og de heraf udarbejdede analyser er tilstrækkelige til at opfylde krav om pålidelighed og gyldighed. Afhængigt af ud- Side 13

15 Spørgeskema tilskudsmodtagere Interview Sagsbehandlere Data og sagsgennemgang Effektivitet Målopfyldelse Effekter Relevans formningen af evalueringsspørgsmålene kan resultaterne fra dataanalyserne ofte anvendes til at besvare evalueringsspørgsmålene direkte. Ikke desto mindre er de enkelte spørgsmål forsøgt besvaret gennem flere datakilder, således at der etableres en forholdsvis solid basis for udarbejdelse af konklusioner og anbefalinger. Nedenstående matrix angiver, hvordan evalueringsspørgsmål hænger sammen med kriterier, og på hvilket datagrundlag besvarelsen hviler: Tabel 1.6 Sammenhæng mellem evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Evalueringskriterier Dataindsamling Evalueringsspørgsmål I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? I hvilket omfang er tilskud afgørende for om tiltag iværksættes? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at skabe bæredygtigt forvaltede skovområder, der bidrager til bevarelse af skovens økologiske funktioner og forebyggelse af naturkatastrofer og brande? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? I hvilket omfang vurderes kvaliteten af den gennemførte private skovrejsning i forhold til formålet for den danske politik om skovrejsning? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at skabe betydelige skovarealer på linje med miljøbeskyttelsesmål? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af vandkvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at nå Danmarks skovpolitiske mål om øget skovareal? I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? I hvilket omfang er tilskud afgørende for om tiltag iværksættes? I hvilket omfang er skovøkosystemer af høj værdi blevet bevaret eller forbedret via ordningen? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskabet og dets karakteristika? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til bevarelse eller fremme af bæredyg- Vedr. tilskud til privat skovrejsning Vedr. tilskud til bæredygtig skovdrift X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Side 14

16 Spørgeskema tilskudsmodtagere Interview Sagsbehandlere Data og sagsgennemgang Effektivitet Målopfyldelse Effekter Relevans Evalueringskriterier Dataindsamling Evalueringsspørgsmål tige skovbrugssystemer? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af biodiversiteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til Danmarks skovpolitiske mål om bæredygtig skovdrift? X X X X X X X X X X 1.4. Rapportens indhold Kapitel 2 indeholder en generel beskrivelse af skovordningerne med fokus på tilsagn givet i perioden til hhv. skovrejsning, foryngelse af nåletræsarealer, grøn skovdrift, særlig drift og friluftsliv. Kapitlet beskriver de respektive ordninger i nøgletal, opbygningen og udviklingen af ordningerne samt en beskrivelse af eksogene faktorer, der har haft direkte betydning for ordningernes implementering og relevans. Beskrivelsen leder frem til kapitel 3, der indeholder evaluators midtvejsevaluering af hver af de nævnte ordninger for perioden Midtvejsevalueringen er bygget op omkring evalueringskriterierne og ordningernes opstillede indikatorer og mål og indeholder analyser, der anvendes til at besvare evalueringsspørgsmålene. Endvidere giver kapitel 3 en vurdering af det administrative set-up for skovordningerne samlet. Besvarelserne på evalueringsspørgsmålene anvendes i kapitel 4, der udgør evaluators samlede konklusioner og anbefalinger vedr. ordningen og eventuelle erfaringer af relevans for landdistriktsprogrammets videre implementering i Side 15

17 2. Skovordningerne i nøgletal I juni 2004 kom den nye danske skovlov, hvor et af målene er at fremme bæredygtig drift af landets skove. De daværende skovordninger blev ændret med virkning fra 2006 og fordelt på følgende tilskudsordninger: 1) Tilskud til privat skovrejsning, 2) Tilskud til bæredygtig skovdrift, herunder a) foryngelse af nåletræsarealer, b) grøn driftsplan, c) særlig drift og d) friluftsliv, og 3) Genetablering af skove efter stormfald. Følgende skovordninger indgår således i det danske landdistriktsprogram for : Privat skovrejsning (kode 221) Bæredygtig skovdrift (koder 225 og 227) Genetablering af skove efter stormfald (kode 226). I nærværende rapport evalueres disse skovordninger for perioden på nær stormfaldsordningen, som ikke har været i funktion udover betalinger af tidligere forpligtelser, idet de danske skove i perioden ikke har været udsat for så væsentlig stormfald, at ordningen er trådt i kraft. Denne ordning evalueres derfor ikke i nærværende rapport Skovordningernes rationale og målsætninger Nedenstående uddrag fra det danske landdistriktsprogram for perioden beskriver rationalerne bag de behandlede skovordninger: Rationale for den private skovrejsning Skov har en række miljøbeskyttende funktioner. Skove er skånsomme over for grundvandet og vandkvaliteten i søer og vandløb. Det skyldes, at brugen af pesticider og gødning samt jordbearbejdningsintensiteten er lav i skovbruget. Endvidere modvirker skovene klimaforandringer gennem optag af CO2 og bidrager allerede i dag ved produktion af vedvarende energi i form af træ som en bæredygtig energikilde til at erstatte tons olie. Skovrejsning på landbrugsjord vil kunne reducere tab af N og P til vandmiljøet og bidrage til akkumulering af CO2. For skovrejsning indeholder Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 en målsætning om, at skovarealet skal fordobles over en periode på år. Der er i Vandmiljøplan III forudsat en skovrejsning på ha i perioden , svarende til ha ny skov om året (Rationale under kode 221, LDP s. 175). Rationale for den bæredygtige skovdrift Formålet med at støtte bæredygtig skovdrift er at bidrage til forvaltningen af en mere stabil og økologisk beriget skov samt at bevare sjældne og værdifulde skovbevoksninger og biologiske skovsystemer med høj biologisk værdi. Gennem tilskud til bæredygtig drift understøttes de elementer i skovdriften, der ikke umiddelbart er økonomisk fordelagtige for skovejeren, og som går ud over de obligatoriske krav i skovloven. Dette sker især med henblik på at beskytte eller øge skovenes naturværdier, de landskabelige værdier og deres værdi for friluftslivet (Rationale under kode 225, LDP s. 182). Regeringen har som højt prioriteret målsætning at modvirke tab af biodiversitet i det danske landskab. Dette er målsætningen for regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark , som prioriterer en bevarende indsats for beståen- Side 16

18 de naturområder. Formålet er også at forbedre bæredygtig skovdrift ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabil og økologisk beriget skov samt sikre offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven (Rationale under kode 227, LDP s. 192). I det danske landdistriktsprogram for er følgende målsætninger giver for de behandlede skovordninger. Målsætning for privat skovrejsning Der ydes tilskud til at rejse privat skov på landbrugsjord i skovrejsningsområder som et fast arealtilskud pr. hektar. Dertil kommer tillæg for hegn, tillæg for anlæg og pleje uden brug af pesticider, tillæg for skånsom jordbehandling, tillæg for lokalitetskortlægning og udarbejdelse af kort og arealfastsættelse. Tilskud til etablering og pleje i de første 5 år udbetales i to rater. 1. Rate udbetales, når skoven er plantet, 2. rate udbetales, når træerne har en bestemt højde. Målsætningen for den private skovrejsning (kode 221) er at etablere 750 ha skov årligt på udpegede områder, hvor der er ønske om skovrejsning. Målsætning for bæredygtig skovdrift Ordningerne (foryngelse af nåletræsarealer, grøn driftsplan, særlig drift og friluftsliv) under bæredygtig skovdrift falder under hhv. Betalinger for miljøvenligt skovbrug (kode 225) og Ikke-produktionsfremmende investeringer, skovdrift (kode 227). Gennem tilskud til bæredygtig drift understøttes de elementer i skovdriften, der ikke umiddelbart er økonomisk fordelagtige for skovejeren, og som går ud over de obligatoriske krav i skovloven. Dette sker især med henblik på at beskytte eller øge skovenes naturværdier, de landskabelige værdier og deres værdi for friluftslivet. Målsætningen for betalinger til miljøvenligt skovbrug (kode 225) er at understøtte bæredygtig skovdrift af ha skov. Målsætningen for de ikke-produktionsfremmende investeringer, skovdrift (kode 227) er at støtte skovbrugere ved ikke-indbringende investeringer, hvor de er nødvendige for at opfylde forpligtelser om miljøvenligt skovbrug og andre miljømæssige målsætninger eller i skove for at forbedre herlighedsværdien af de pågældende områder for offentligheden, herunder - At modvirke tabet af biodiversitet i det danske landskab - At fremme miljørigtig og bæredygtig skovdrift i områder med høj naturværdi - At udvikle rekreative værdier i landområder med høj naturværdi. Interventionslogikken for skovordningerne er som følgende: Afsatte midler til skovrejsning og bæredygtig skovdrift (input) Antal støttede tilskudsmodtagere og antal støttede hektar (output) Stigning i områder med succesfuld skovforvaltning (resultater) Ændring i arealer med høj naturværdi, ændringer i bruttonæringsbalance, stigning i produktionen af vedvarende energi (effekter) Forøget skovareal og bæredygtig skovdrift i Danmark (generel virkning). Ordningernes operationelle målsætninger er i det danske landdistriktsprogram for angivet som følgende: Side 17

19 Tabel 2.1 Indikatorer og operationelle mål for privat skovrejsning, LDP Type Indikatorer Mål Input Afsatte midler samlede omkostninger 34,7 mio. Afsatte midler offentligt forbrug 20,8 mio. Output Antal støttemodtagere 700 Antal hektar land, der er omdannet til skov Resultat Områder under succesfuld jordforvaltning Effekter Ændring i arealer med høj naturværdi Vedligeholde areal ( ha i 2000). Areal med høj naturværdi stiger med ha. Ændringer i bruttonæringsbalance VMPIII: N-overskud på 128 kg/ha i 2004 bør reduceres til 122 kg/ha i Ordningen bør bidrage med 200 tons N svarende til ca. 1 kg N/ha for hele landbrugsarealet. Stigning i produktionen af vedvarende energi Produktion fra land-/skovbrug i 2003 svarede til Ktons olie. Ordningen bør bidrage med en stigning på 1 %. Tabel 2.2 Operationelle mål for betalinger til miljøvenligt skovbrug, LDP Type Indikatorer Mål Input Afsatte midler, samlede omkostninger 4,6 mio. Afsatte midler, offentligt forbrug 4,6 mio. Output Antal støttede modtagere Skovområde under støtte ha Resultat Områder under succesfuld skovforvaltning ha Effekt Ændringer i arealer med høj naturværdi Vedligeholde areal ( ha i 2000) Tabel 2.3 Operationelle mål for ikke-produktionsfremmende investeringer i skovdrift, LDP Type Indikatorer Mål Input Afsatte midler, samlede omkostninger 15,3 mio. Afsatte midler, offentligt forbrug 15,3 mio. Output Antal støttede skovejere Resultat Områder under succesfuld forvaltning ha Effekt Ændring i arealer med høj naturværdi Vedligeholde areal ( ha i 2000) Side 18