Forskning i. Psykiatrien. Årsrapport 2012 Psykiatrisk Forskningsenhed

Transkript

1 a Forskning i Psykiatrien Psykiatrisk Forskningsenhed

2 a INDHOLD Forord 5 At være syg eller ikke syg 6 Spørg til patienternes oplevelser 9 Kan behandling ændre på geners funktion? 12 Ind i musikken, ind i terapien 15 Det er aldrig for sent med en lykkelig barndom 18 Den Videnskabsetiske Hæderspris Psykiatriens forskningsdag Forskningsseminarer 24 Et forskerforum i Psykiatrien Region Sjælland 24 Forskningsprojekter inden for de prioriterede områder 25 Personlighedsforstyrrelser 25 Unge med psykoser 25 Retspsykiatrisk forskning 26 Børne- og ungdomspsykiatrisk forskning 27 Ph.d.-projekter under planlægning 28 Afsluttede ph.d.-projekter 28 Ph.d.-projekter igangsat i Øvrige ph.d.-projekter 34 Publikationer 35 Forskningsudvalget 2012 Vicedirektør Søren Rask Bredkjær (formand) Forskningschef, professor, overlæge, ph.d., dr.h.c. Erik Simonsen Klinisk prodekan, ledende overlæge, dr.med. Karsten Bech Centerleder, cand.mag., ph.d. Betina Dybbroe Sygeplejerske, cand.mag., ph.d.-studerende Birgitte Hansson Psykolog, lektor, ph.d. Susanne Harder Forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johannesen Ledende overlæge, ph.d. Jesper Pedersen Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen Adresse Psykiatrisk Forskningsenhed Toftebakken Roskilde Tlf Fax: Mail: psykforsk@regionsjaelland.dk Den faste medarbejderstab Forskningschef, professor, overlæge, ph.d., dr.h.c. Erik Simonsen Forskningssekretær Dorit Mortensen Fagbibliotekar Trine Lacoppidan Kæstel Seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen Seniorforsker, ekstern lektor, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen Udviklings- og forskningssygeplejerske, ph.d.-studerende Lene Lauge Berring Seniorforsker, økonom, ph.d. Lene Halling Hastrup (deltid) Seniorforsker, psykolog, ph.d. Ole Jakob Storebø (deltid) Seniorforsker, psykolog, ph.d. Sune Bo Hansen (deltid) Seniorforsker, cand.cur., ph.d. Mari Holen (deltid) Universitetsansatte tilknyttet forskningsenheden Forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr Klinisk lektor, ledende stabsoverlæge Jørgen Nystrup, Klinisk lektor, ledende overlæge, Ulf Søgaard Klinisk lektor, overlæge Bernadette Buhl-Nielsen, Klinisk lektor, overlæge, Peter Fleng Daniel Klinisk lektor, overlæge Dorte Høegfeldt Andersson Redaktion: Erik Simonsen og Dorit Mortensen Interviews og portrætfotos: Thomas Godsk Larsen Grafisk design og tryk: Tina Bligaard, Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 600 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på psykforsk@regionsjaelland.dk Hjemmeside: Svanemærket tryksag

3 Forord Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland gør i disse år en ekstra indsats for at styrke forskningen og forskningsmulighederne i regionen. Fra årsskiftet er der etableret en Regional Forskningsenhed med en lægefaglig og sygeplejefaglig forskningsledelse, og hvor Psykiatriens forskningschef indgår i et samarbejde. Den Regionale Forskningsenhed skal være med til at skabe bedre muligheder for forskning i regionen gennem vejledning, rådgivning, forskningsstøtte og fondsansøgninger. Der er nedsat et Regionalt Forskningsråd med repræsentation fra de somatiske sygehuse og Psykiatrien, og det er planen, at der skal etableres strategiske samarbejder på tværs af sygehusene og Psykiatrien. Psykiatriens Forskningsenhed vil dog fortsat være krumtappen for den psykiatriske forskning og garant for udviklingen af forskningen i Psykiatrien. Og der er sket meget inden for forskningen i Psykiatrien i 2012, hvilket man kan læse i de rapporter, som arbejdsgrupper med deltagelse af Psykiatriens Forskningsenhed og klinikere har udarbejdet. Det er i særlig grad beskrevet i 3-årige forskningsplaner for for de fire prioriterede forskningsområder i Psykiatrien: Børn & Unge, Personlighedsforstyrrelser, Retspsykiatri og Unge med psykoser. Det vidner om et meget aktivt forskningsmiljø, og det lover godt for den strategiske planlægning af forskningsaktiviteterne frem mod etableringen af det nye moderne psykiatrihospital i Slagelse, hvor forskningsenheden rykker ind i toppen af»videnstårnet«i Det er vigtigt, at vi kan fastholde nogle af de gode forskere, som har skrevet ph.d., og som gerne vil fortsætte med at forske. Det er derfor glædeligt, at vi i de sidste år har kunnet ansætte flere seniorforskere på deltid i afdelingerne, og ambitionen er, at alle afdelinger skal have seniorforskere på deltid, således at de både har ph.d.-studerende og seniorforskere. I det hele taget har året 2012 også været præget af et tættere samarbejde mellem de kliniske afdelinger og forskningsenheden om mere langsigtede forskningsinitiativer og brobygning mellem klinik og forskning. Den højeste evidens skabes ved de randomiserede undersøgelser, og det er glædeligt, at de kliniske afdelinger har vist åbenhed over for denne type forskning, som sætter fokus på hvilken behandling, der virker. I det forløbne år har vi udbygget samarbejdet med universiteterne, hvor Syddansk Universitet nu også indgår som samspilspartner, efter at der i 2012 blev etableret to nye ph.d.-studier inden for sygeplejeforskning og personlighedsforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Patienternes syn på behandlingen og erfaringer med at inddrage dem som aktive samarbejdspartnere, også i forskningsprojekter, spiller en stadig mere væsentlig rolle i den psykiatriske forskning. En øget brug af kvalitative undersøgelser afspejler denne udvikling. Men også det forhold, at en repræsentant for den psykiatriske forskning i Region Sjælland i 2012 modtog den Nationale Videnskabsetiske Komités hæderspris for det omhyggelige arbejde med det informerede samtykke, er udtryk for fokus på patienterne og ønsket om at sætte mennesket i centrum. God læselyst Søren Bredkjær Vicedirektør, cheflæge Erik Simonsen Forskningschef, professor, ph.d. 3

4 At være syg eller ikke syg Op til hver 10. patient hos den praktiserende læge lider af helbredsangst. De klager ofte vedvarende over fysiske symptomer, men lægen finder intet. De koster lægen tid og samfundet penge og de lider fortsat. Hvordan skal vi hjælpe disse ikke-syge syge? Mathias Skjernov har et bud 4

5 Tekst og foto: Thomas Godsk Larsen a a 40-årige Mathias Skjernov er ud af en familie med praktiserende læger i flere generationer, og da han blev færdig som læge i 2000, troede han, han skulle fortsætte traditionen. Et halvt år efter endt turnus som praktiserende læge i Sverige fik ham dog gradvist på andre tanker. Mange af de patienter, han mødte i almen praksis, var nemlig psykiatriske, og det gjorde ham, med hans egne ord, nysgerrig på den biopsykosociale kompleksitet, disse patienter rummede. For megen medicinsk behandling - Som praktiserende læge skal du være generalist, men jeg kunne ikke affinde mig med ikke for alvor at kunne gå i dybden med disse patienter, og samtidig var jeg frustreret over, at behandlingen af disse patienter først og fremmest baserede sig på medicin. Jeg havde brug for at kunne forstå disse patienter ud fra en helhedsbetragtning, hvor også psykologiske og sociale facetter blev inddraget i sygdomsforståelsen. Derfor valgte Mathias speciallægeuddannelsen i psykiatri, også selv om specialet, med hans ord, havde lav prestige på daværende tidspunkt. - De psykiatriske patienter er nederst i det sociale hierarki, men jo mere accepteret sygdommene bliver, jo bedre bliver prestigen og dermed ressourcetilførslen til specialet og patienterne. Og dermed er der heldigvis sket lidt siden da. Ikke-accepteret syge Under speciallægeuddannelsen bliver Mathias Skjernov optaget af en særlig gruppe patienter, hvis sygdom kan siges ikke at være forstået og accepteret. Det er en gruppe af patienter, som ofte går til egen læge med forskellige fysiske symptomer og frygt for alvorlig sygdom, selvom gentagne undersøgelser ikke afdækker nogen fysisk sygdom. I det psykiatriske diagnosesystem tales der om hypokondri eller, mere moderne, helbredsangst, og det dækker over en frygt for at have en alvorlig fysisk sygdom, en optagethed af frygten og ubehagelige kropssymptomer, der påvirker ens hverdag negativt. Samtidig er der en nedsat evne til at tage imod forsikring om, at en alvorlig fysisk sygdom ikke er til stede. - I almen praksis, hvor undersøgelser viser, at denne gruppe udgør 5-10% af alle patienter, opleves de ofte som besværlige patienter. Man finder ikke noget objektivt på dem, og gentagne undersøgelser hos diverse speciallæger beroliger heller ikke patienten. Der er dog ingen tvivl om, at de lider så hvad gør vi med dem, siger Mathias. 5

6 a a Patienterne kan behandles Mathias Skjernov blev færdiguddannet som speciallæge i voksenpsykiatri i 2009 og tiltræder en stilling på Liaisonklinikken i København.»Liaison«betyder forbindelse, og specialet beskæftiger sig netop med forbindelsen mellem fysisk og psykisk sygdom, og med patienter der så at sige falder ned mellem disse to stole. I enheden behandler Mathias patienter med funktionelle lidelser, det vil sige patienter, der har fysiske symptomer, hvor de fysiske fund ikke tilstrækkeligt forklarer lidelsen, men hvor patienterne ikke desto mindre har svært ved at fungere i dagligdagen. Og sikkert er det, at hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt: - Da relativt få patienter blev henvist til Liaisonklinikken, blev det hurtigt tydeligt for mig, at denne patientgruppe er meget undererkendt af læger generelt. Parallelt hermed er der gennem de seneste 20 år kommet god videnskabelig evidens for at behandle helbredsangst, som regnes for at være én form for funktionel lidelse, med kognitiv adfærdsterapi. - Dermed, fortsætter Mathias, fødtes min interesse for forskningsmæssigt at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi i gruppe over for voksne patienter med helbredsangst. For jeg mener, at læger skal klædes bedre på til at»spotte«og forebygge funktionelle lidelser. De let lidende skal kunne behandles i almen praksis, og de svært lidende skal kunne henvises til specialiseret behandling ud fra et perspektiv om, at lægen bliver bedre i stand til at inddrage psykosociale faktorer i behandlingen. Hvilken betydning kan det for eksempel have, at patienten har konstant mavepine og frygt for at have kræft, samtidig med at vedkommende er stresset på jobbet? Lægen bliver nødt til også at kunne spørge til, hvordan patienten for eksempel har det følelsesmæssigt, hvad han selv tror, han fejler, og hans sociale situation for at få et tilstrækkeligt sygdomsbillede. Ph.d.-forløb i støbeskeen For øjeblikket arbejder Mathias Skjernov på en protokol på det 3-årige ph.d.-forløb, han skal gennemføre i Region Sjællands psykiatri. Det bliver et klinisk projekt, hvor der primært medvirker patienter fra Region Sjælland. - Der er ret god evidens for individuel kognitiv adfærdsterapi, så jeg vil gerne gå i dybden med, om kognitiv adfærdsterapi i gruppe også virker mod helbredsangst. Erfaringsmæssigt synes det ofte at have en positiv effekt på patienterne at opleve, at der findes andre med samme lidelse. Og så er der også det sekundære element, at der samfundsøkonomisk er noget at hente, hvis lidelsen kan behandles i grupper, da der samtidig mangler specialuddannede kognitive terapeuter. Undersøgelsens delformål bliver også at kigge på, hvad patienternes personlighed betyder for lidelsen og behandlingseffekten ved en standardiseret behandling. Dette skal give den enkeltes lidelse en mere grundig beskrivelse, og så skal det ikke mindst sikre, at der, uanset standardiseret behandling, stadig bliver anlagt et nuanceret individuelt syn på den enkelte patient. - Og så er der også tale om et oplysningsprojekt, fortæller Mathias videre. Jeg ser det som en opgave at være med til at klæde særligt de praktiserende læger bedre på, så jeg regner med at skulle rigtig meget ud og undervise og oplyse læger rundt omkring i regionen. Og dermed sluttes ringen for Mathias Skjernov, der på den måde bevarer kontakten til almen praksis, samtidig med at han kan være med til at gøre en forskel for en overset patientgruppe, der kan have stor nytte af behandling i specialklinik. 6

7 Der medvirker cirka 80 patienter med helbredsangst: 40, der modtager kognitiv adfærdsterapi i gruppe, og 40, der ikke modtager behandlingen Der er tale om en randomiseret, kontrolleret undersøgelse Patienterne til projektet henvises til Liaisonklinikken i Køge via læger i Region Sjælland. Rekrutteringen begynder i 2013 Mathias Skjernov forventer at kunne offentliggøre de første resultater på, om gruppeterapi virker over for helbredsangste, i 2015/2016»Jeg var frustreret over, at behandlingen af disse patienter først og fremmest baserede sig på medicinde psykiatriske patienter er nederst i det sociale hierarki, men jo mere accepteret sygdommene bliver, jo bedre bliver prestigen og dermed ressourcetilførslen til specialet og patienternelægen bliver nødt til også at kunne spørge til, hvordan patienten for eksempel har det følelsesmæssigtjeg ser det som en opgave at være med til at klæde særligt de praktiserende læger bedre på«7

8 Spørg til patienternes oplevelser Vi skal være bedre til at spørge patienterne, hvad der gør en forskel i behandlingen, mener Mari Holen, der med sit postdoc-projekt vil nuancere vores forståelse af patientidentitet og god behandling 8

9 a a Tekst og foto: Thomas Godsk Larsen Mari Holen er optaget af patientidentitet hvad sker der med os, når vi bliver indlagt? Hvordan aflæser vi normerne på hospitalet, og hvordan bliver vi en»passende«patient i det system? I 2011 færdiggør hun en ph.d. i somatikken om netop patientidentitet, og hun har nu et postdoc-projekt i støbeskeen i psykiatrien, hvor hun vil undersøge patientidentitet og perspektiver på sygdom og recovery hos mennesker med førstegangspsykose. Dem, det hele handler om - Hvad betyder det for din identitet, at du bliver syg? Det er mit hovedspørgsmål, når jeg interviewer patienter, der har deltaget i TIPS-projektet og modtaget behandling for deres førstegangspsykose. De mere objektive og kvantitative data har vi i rigeligt mål jeg ser mit projekt som et kvalitativt supplement til TIPSprojektet, hvor jeg stiller skarpt på oplevelserne hos dem, det hele handler om: Patienterne. Mari Holen har ikke tidligere arbejdet i psykiatrien, hverken forskningsmæssigt eller med sin grunduddannelse som sygeplejerske. Hun mødte dog psykiatrien i sin tid som studerende, da hun var i praktik på en lukket afdeling. Hjælp og magt - Her blev jeg optaget af den dobbelthed, der ligger i, at systemet på den ene side arbejder hårdt for at hjælpe patienterne, hvor de er, samtidig med at kulturen på en lukket afdeling er enormt disciplinerende og magtudøvende: Der er videoovervågning, dobbelt lukkede døre, personalet går med bæltenøgler, der udøves tvang, og der bliver forhandlet om cigaretter med patienterne. Så hvad betyder medinddragelse af patienterne, når rammerne er så styrede? 9

10 a a Mari Holen førte dagbog under sit praktikophold og oplevede i det hele taget en åbenhed omkring sin undren og spørgsmål til kolleger og ledelse. Hun udfordrede den oplevelse, der uvægerligt sætter sig i personalet, nemlig, hvem er besværlige patienter, og hvem er»gode«patienter, der får tilpasset sig, så de er til at have med at gøre. Og dette fik hende på sporet af den antagelse, som i dag ligger til grund for hendes igangværende postdoc-projekt i Psykiatrien Region Sjælland. - Frem for at se patienterne som isolerede størrelser, der i større eller mindre grad er i stand til at aflæse normerne og sprogbrugen på en afdeling eller i psykiatrien generelt, skal vi stille skarpt på, hvordan de rammer, vi skaber, er formende for, hvad man kan gøre og ikke gøre. Og vi skal i højere grad undersøge disse menneskers egen oplevelse af og sprogbrug omkring hverdags- og institutionslivet igennem deres sygdoms- og recoveryforløb. Sygdom: En ven, en følgesvend eller en fjende Mari Holen mener selv, at hendes begrænsede erfaring i psykiatrien er en fordel i de igangværende interview: - Jeg er ikke hæmmet af hele den sprogbrug, som omgærder psykiatrien, og interviewpersonerne siger også, at de ikke oplever mig som repræsentant for Psykiatrien, hvilket gør, at de lukker op for posen på en anden måde. Så hvad fortæller de? Mari deler her nogle pointer og tanker på baggrund af de foreløbige interview: - TIPS-projektet opererer med et recoverybegreb, der definerer dig som rask, hvis du opfylder bestemte kriterier. Men spørger vi disse mennesker, hvad de oplever, har haft betydning for deres recovery, viser der sig et væsentligt mere sammensat billede. For det første er sygdom ikke det samme i alle fortællinger: For nogle er det en ven, en følgesvend, for andre er det noget, der skal bekæmpes med alt, man har. Men de fleste oplever sig syge og raske samtidig eller oplever grænserne meget mere flydende end de kategorier, psykiatrien arbejder med. Og der er mange veje til et meningsfuldt liv med sygdommen. - De er bevidste om, at de har en skrøbelighed, fortsætter Mari, men mange føler sig også stigmatiseret i mødet med behandlingssystemet og omverdenen. Det er en stor belastning for dem, når de oplever, hvordan deres almenmenneskelige følelser og reaktioner skal passes ind i stemplet syg, og»det er også bare, fordi du er skizofren«. Ansvaret er dit alene De enkeltes sygdomshistorier og historier om bedring handler om meget mere end indlæggelser og behandling i psykiatrien. Interviewpersonerne fortæller ofte Mari om, hvordan relationer i deres privatliv, netværk, accept og måske tilknytning til arbejdsmarkedet har gjort en positiv forskel. - Det fortæller mig, at vi må have et langt bredere syn på psykisk sygdom og recovery, end vi hidtil har haft. Vi har brug for at se på recovery, det at få det bedre, ud fra en social position, hvor vi stiller kritiske spørgsmål til samfundet, til strukturer og til den stigmatisering, der foregår. Det må ikke være»dig alene, der skal recoveres«i en art neoliberal tankegang, hvor ansvaret for egen sundhed alene bor i individet. Vi har et fælles ansvar, og oplever vi, at et stigende antal mennesker falder udenfor, så er det mindst lige så vigtigt, at vi forsøger at reformere de strukturer, disse mennesker skal leve inden for, frem for at ville kategorisere og individualisere sygdommen. 10

11 Postdoc-projektet er en viderebygning af TIPS-projektet, der viste, at patienter med debuterende psykose har væsentligt bedre prognoser, hvis de hjælpes tidligt Interviewpersonerne er personer, som debuterede med førstegangspsykose for år siden og har deltaget i TIPS-projektet, herunder modtaget minimum to års behandling Samtlige personer, der i Danmark deltog i TIPS-projektets 10 års opfølgning er blevet kontaktet. Ud af 20 tilbageværende personer har 12 sagt ja til at lade sig interviewe Undersøgelsen afsluttes i 2013»Hvad betyder det for din identitet, at du bliver syg? Det er mit hovedspørgsmåljeg er ikke hæmmet af hele den sprogbrug, som omgærder psykiatriende fleste oplever sig syge og raske samtidig eller oplever grænserne meget mere flydende end de kategorier, psykiatrien arbejder medvi må have et langt bredere syn på psykisk sygdom og recovery, end vi hidtil har haft«11

12 Kan behandling ændre på geners funktion? Et omfattende forskningsprojekt i Psykiatrien Region Sjælland vil undersøge neuropsykiatriske forandringsmekanismer ved behandling af borderline personlighedsforstyrrelse 12

13 Tekst og foto: Thomas Godsk Larsen a a Det bliver et af de mest omfattende forskningsprojekter i Psykiatrien Region Sjællands historie, når MENTABprojektet de kommende par år sætter sig for at afdække, hvad der virker i psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse, og hvordan det virker. Projektet rummer en lang række samarbejdspartnere, en forsøgsansvarlig og tre ph.d.-studerende med hver deres formål, metoder og hypoteser. Tilgangen er neuropsykiatrisk, og projektdeltagerne gennemgår et meget omfattende undersøgelsesprogram før, under og efter behandling suppleret med biologiske analyser. Forskning i international klasse Det er seniorforsker, psykolog og ph.d., 35-årige Rune Andersen, der er forsøgsansvarlig og står bag designet af undersøgelsen. - Det har været enormt omfattende at stable projektet på benene, og derfor har vi næsten brugt to år på at få det på plads. Til gengæld bliver det et projekt med international tyngde, og det giver os chancen for at være absolut førende i verden på området. Jeg har fra starten været meget ambitiøs på projektets vegne, med inddragelse af raffinerede undersøgelsesmetoder og et innovativt projektdesign, og jeg er meget tilfreds med det grundlag, vi nu har for projektet. Det, projektet nærmere bestemt skal undersøge, er effekten af mentaliseringsbaseret terapi på kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse; en diagnose, hvor patienterne er stærkt præget af impulsivitet, følelsesmæssig dysregulering og ustabilitet, og hvor de har meget svært ved relationer til andre mennesker. Det har vist sig, at lidelserne ofte kan relateres til problemer i de tidlige tilknytningsrelationer og traumatiske oplevelser i opvæksten, som har fået negative konsekvenser for udvikling og modning af hjernefunktioner, adfærd og personlighed. Udgangspunkt i klinisk praksis Der er allerede erfaring med, at mentaliseringsbaseret terapi virker for denne patientgruppe, idet terapiformen netop går ind og arbejder med patienternes evne til at forstå mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. På Psykiatrisk Klinik i Roskilde 13

14 a a har de stor erfaring med behandling af denne patientgruppe, og det er da også med udgangspunkt i klinikkens arbejde, at forskningsprojektet skal realiseres. - Med udgangspunkt i patienter fra klinikken og en rask kontrolgruppe vil vores projekt undersøge, hvorfor og hvordan denne terapiform virker, med det formål i fremtiden at kunne tilbyde en endnu mere målrettet og effektfuld behandling. Vi vil gerne blive klogere på effekt og forandringsmekanismerne i et langstrakt før, under og efter-forløb, hvor vi stiller skarpt på sygdomssymptomer, affektregulering samt kognitiv og psykosocial funktionsevne, fortæller Rune Andersen. Imellem biologi og filosofi Personligt har Rune Andersen altid interesseret sig for krydsfeltet mellem biologi og filosofi, og som forsker og psykolog er han til stadighed optaget af, hvordan vi kan finde og forfine målemetoder for psykiske lidelser. - Ideen om, at miljøet og behandling kan ændre på vores geners udtryk, er for alvor ved at slå igennem, og den kan vise sig at have et enormt potentiale, der kan vise en tredje vej for den klassiske diskussion om arv og miljø. Kan geners funktion ændres? Rune Andersen taler om det, der kaldes epigenetik, som spiller en vigtig rolle i MENTAB-projektet. I epigenetikken har man påvist, at miljøpåvirkninger i særligt sensitive eller kritiske perioder kan ændre på, hvordan den enkeltes arvemasse kommer til udtryk. Man ved, at dette kan spille en vigtig rolle i udviklingen af borderline personlighedsforstyrrelse, idet man hos disse patienter har påvist en nedsat aktivitet af gener, der indgår i den biologiske regulering af affekt og stress. - Det revolutionerende i denne forbindelse er, at forskning med dyr tyder på en målbar modifikation af epigenetiske reguleringsmekanismer efter bedring af adfærd som følge af berigende miljøpåvirkninger. Eller sagt på godt dansk: Genernes funktion er ikke forandret for bestandigt. Vi kan faktisk forbedre og»reparere på«dem. Dog er der endnu langt fra dyreforsøg til behandling af dårligt fungerende gener. Rune Andersen anser neuropsykiatrien som et supplement til eksisterende udredning, da den bedre vil kunne sætte os i stand til at udrede styrker og svagheder hos den enkelte patient og forudsige, hvor godt behandlingen vil virke, og vurdere risiko for risikoadfærd som for eksempel selvmord samt anlæg for udvikling af sygdom. Behandling og epigenetik Det ene ph.d.-projekt i MENTAB-projektet stiller netop skarpt på epigenetiske ændringer hos kvinder med personlighedsforstyrrelse, der modtager mentaliseringsbaseret terapi. Og her har forskningsteamet en forventning om at kunne påvise sammenhænge mellem terapeutisk intervention og ændringer i, hvordan gener, der koder for stressregulering og hjernens plasticitet, kommer til udtryk. Forskning, der kan bruges til noget De øvrige to ph.d.-projekter undersøger blandt andet selvbiografisk hukommelsesfunktion og kognitive og affektive dysfunktioner samt effekt af behandling herpå hos patientgruppen. 14

15 De patienter, der tilbydes at deltage i MENTAB-projektet, rekrutteres fra Psykiatrisk Klinik i Roskilde Klinikkens patienter gennemgår i almindelighed et 1-årigt, intensivt behandlingsforløb med mentaliseringsbaseret terapi, individuelt og i gruppe Projektet skal rekruttere 50 patienter fra klinikken og 50 raske personer som kontrolgruppe. Der gennemføres meget omfattende undersøgelser før, under og efter behandlingsforløbet, og for kontrolgruppen med tilsvarende tidsintervaller Der deltager kun kvinder i undersøgelsen. Langt størstedelen af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse er kvinder, og det er fravalgt at inddrage mandlige patienter for at undgå at skulle korrigere for en række kønsspecifikke forskelle Et menneskes mentaliseringsevne angår dets evne til at kunne fortolke egne og andres handlinger som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande»jeg har fra starten været meget ambitiøs på projektets vegneideen om, at miljøet og behandling kan ændre på vores geners udtryk, er for alvor ved at slå igennemgenernes funktion er ikke forandret for bestandigt. Vi kan faktisk forbedre og»reparere på «demdet er vigtigt for mig, at vi får det ned på et niveau, hvor man kan arbejde med tingene. Ellers kan klinikerne ikke bruge det«- Samlet set er det et meget stort og komplekst projekt, men det er vigtigt for mig, at vi får det ned på et niveau, hvor man kan arbejde med tingene. Ellers kan klinikerne ikke bruge det. For selv om projektet har masser af elementer af grundforskning, skal det have klinisk anvendelighed og bidrage med nogle praktiske værktøjer, som klinikere kan bruge til at undersøge og behandle patienter med. 15

16 Ind i musikken, ind i terapien Britta Frederiksen vil vise, hvordan musikterapi kan medvirke til at skabe bedre relationer til patienter i retspsykiatrien 16

17 a a Tekst og foto: Thomas Godsk Larsen På et højskoleophold under sit sygepleje-studium møder Britta Frederiksen for første gang musikterapien, og hun var ikke i tvivl; her var noget, hun ville vide mere om. Men først skulle hun være færdig som sygeplejerske. - Det var vel de jyske aner, der sagde, at jeg skulle gøre studiet færdigt, før jeg kastede mig ud i noget nyt. Så efter studiet og efter at have arbejdet som sygeplejerske i et par år, gik jeg i gang med Musikterapi på Aalborg Universitet. Relationen er kernen i psykiatrien Uanset faglighed, har Britta Frederiksen til gengæld altid vidst, at hendes arbejdsområde skulle være psykiatrien. - Jeg har fra starten været tiltrukket af psykiatrien, fordi kernen i psykiatriens arbejde netop er samspillet mellem mennesker og arbejdet med relationer. Og som fagperson har jeg altid været nysgerrig på, hvordan vi som plejere, behandlere og terapeuter kan hjælpe patienterne til at komme sig med en kombination af relations- og behandlingsarbejde. Ord på aggressioner Britta blev færdig som musikterapeut i 1997 og får siden arbejde som musikterapeut i Region Sjællands retspsykiatri i Nykøbing Sj. - I løbet af det kliniske arbejde bliver jeg mere og mere optaget af, hvordan musik kan medvirke til at skabe relationer til svært syge patienter, der ellers har meget svært ved at sætte ord på de følelser og aggressioner, de er præget af. Og hvordan man som terapeut gennem musikken kan arbejde med, hvordan patienten bliver bedre til at styre egne impulser og aggression, fokusere og være i kontakt med andre. Alvorlig kriminalitet og skizofreni De patienter, Britta Frederiksen ser i retspsykiatrien, har alvorlig kriminalitet bag sig og er ofte diagnosticeret skizofrene. Forskning har vist, at det også for denne patientgruppe er afgørende, at terapeuten evner at skabe et emotionelt bånd mellem behand- 17

18 a a ler og patient, før man kan skabe enighed om, hvad terapien skal arbejde med, og hvordan. - Til gengæld fortæller forskningen meget lidt om, hvordan man helt fra starten af behandlingsforløbet arbejder med at skabe en meningsfuld tilknytning mellem behandler og patient. Og dette til trods for, at forskningen viser, at det er patientens vurdering af relationen i starten af terapiforløbet, der er en afgørende faktor for, om patienten får gavn af behandlingen. Musik og non-verbal kommunikation Netop dette paradoks vakte Britta Frederiksens forskningsinteresse, og med sin kliniske erfaring som musikterapeut var hun ikke i tvivl om, at musikterapien kan være med til at udfylde det hul i forskningen. - Når vi skal skabe en behandlingsalliance med patienten, spiller den non-verbale kommunikation en meget vigtig rolle, og med musikkens non-verbale karakter er det min erfaring, at vi får et sæt nøgler, der kan åbne døre til patientens indre liv, der måske ellers ikke ville blive åbnet. Kliniknær forskning Interessen bliver formuleret til et ph.d.-projekt i 2011, som Britta Frederiksen skal gennemføre på deltid, mens hun fortsat er en del af det kliniske arbejde på Retspsykiatrisk Afdeling i Nykøbing Sj. - Det har foreløbig været en udfordring at forske på deltid, men det er også en fordel i den forstand, at min forskning bliver kliniknær, og fordi jeg kan gennemføre projektet i meget nært samarbejde med det øvrige personale. Titlen på Britta Frederiksens ph.d.-projekt er, oversat til dansk,»musikterapi med retspsykiatriske patienter etablering af den terapeutiske relation«. Forskningsprojektet er primært kvalitativt funderet, og da det er egne patienter, der indgår i projektet, har Britta taget flere skridt for at imødegå sine egne eventuelle»blinde vinkler«, blandt andet via uafhængige psykologinterview af patienter, fysiologiske målinger og simple patient-spørgeskemaer. Større non-verbal værktøjskasse Dataindsamlingen begynder først i foråret 2013, men Britta Frederiksen har allerede nu store forhåbninger til sit projekts perspektiver. - Det, jeg håber, kommer ud af projektet, er, at vi alle i psykiatrien bliver bedre til at arbejde metodisk og systematisk med den non-verbale kommunikation, og jeg vil gerne vise, hvordan musikterapien kan bidrage hertil. Vi skal have en større»værktøjskasse«og være tydeligere på, hvordan vi opbygger relationer til disse meget syge patienter, hvad enten det sker gennem musik eller anden non-verbal kommunikation. Hun fortsætter: - Vi ved, hvor vigtigt det er for behandlingens succes, at patienten oplever en meningsfuld relation med terapeuten foreløbig har vi bare ikke været gode nok til at beskrive de non-verbale elementer i arbejdet med at opbygge gode relationer i behandlingsarbejdet. Det håber jeg, mit projekt kan være med til at råde bod på, og jeg håber, det kan inspirere såvel andre musikterapeuter som sygeplejersker, læger og øvrige faggrupper i psykiatrien. 18

19 Ph.d.-projektet gennemføres i samarbejde med Aalborg Universitet Projektet bliver til tre publicerede artikler inden for emneområdet Der indgår 3-4 patienter i projektet, som medvirker i et musikterapeutisk forløb ½ time hver uge i et halvt år Patienterne skal være diagnosticeret skizofrene, være indlagt til behandling på retspsykiatrisk afdeling og i starten af deres behandlingsforløb Projektet er et»mixed method multiple case study«med hovedvægten på kvalitative data via blandt andet optagelser af sessioner, terapeutens og andres journalnotater samt semi-strukturerede interview»jeg har fra starten været tiltrukket af psykiatrien, fordi kernen i psykiatriens arbejde netop er samspillet mellem mennesker og arbejdet med relationerdet er patientens vurdering af relationen i starten af terapiforløbet, der er en afgørende faktor for, om patienten får gavn af behandlingendet, jeg håber, kommer ud af projektet, er, at vi alle i psykiatrien bliver bedre til at arbejde metodisk og systematisk med den non-verbale kommunikation, og jeg vil gerne vise, hvordan musikterapien kan bidrage hertil«19

20 Det er aldrig for sent med en lykkelig barndom Bo Bach Pedersen vil finde sammenhænge mellem vanskelige barndomsforhold og psykisk lidelse i voksenalderen. Målet er en bedre behandling af ikke-psykotiske lidelser 20

21 a a Tekst og foto: Thomas Godsk Larsen Vi hører ofte historier i medierne om svigt over for børn, men hvad sker der, når de børn bliver voksne? Hvorfor får de oftere en psykisk lidelse som voksne, og ikke mindst hvordan kan vi bedre hjælpe dem? Dét er forskningsspørgsmålene for psykolog Bo Bach Pedersen, hvis ph.d.-projekt undersøger»tidligt udviklede schemaer og personlighedstræk hos patienter med ikke-psykotiske lidelser«. Et spørgsmål om overlevelse - Schemaer er tidligt indlærte tanke-, følelses- og reaktionsmønstre, som kan være adaptive, altså tilpasset situationen, i barndommen, men som bliver maladaptive i voksenalderen. For eksempel kan det være en overlevelsesmekanisme delvist at lukke ned for sit følelsesliv, hvis ikke man som barn modtager den nødvendige omsorg. Til gengæld kan det give personen en masse problemer i voksenalderen, hvis man ikke evner at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker. Man kan lidt populært sige, at det, man overlever på i barndommen, slår en ihjel i voksenalderen. International forskning har allerede peget på en sammenhæng mellem vanskelige barndomsforhold og forekomst af psykisk lidelse i voksenalderen. Men at der er en sammenhæng, betyder ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng. Det er Bo Bach Pedersens projekt at belyse dette nærmere og ikke mindst, hvilke faktorer der sandsynligvis spiller en rolle for udviklingen af psykisk lidelse. Sårbarhed og schemaer De maladaptive schemaer, som Bo Bach Pedersen forklarer som værende negative grundopfattelser og reaktionsmønstre, kan nemlig forårsage psykisk lidelse, og en analyse af personlighedstræk hos den enkelte kan afdække, om nogle er mere sårbare for at udvikle psykisk lidelse end andre. - Vi har det velkendte eksempel om, at to personer, for eksempel søskende, der vokser op med samme svære vilkår i barndommen, ikke begge udvikler psykisk lidelse. Så hvorfor det? Det skal vi blive klogere på, og her skal vi også se, om vi kan medtænke biologiske aspekter såsom medfødt temperament.»hvordan var din barndom?«bo Bach Pedersen var allerede under studietiden optaget af det for psykologien klassiske tema om barndommens betydning for psykisk sundhed og lidelse. - I studietiden var jeg nok mest kognitivt orienteret for så grad- 21

22 a a vist at blive mere tilknytningsorienteret. Og jeg synes, mit møde med patienter har bekræftet, hvordan schematilgangen og fokus på indlæringshistorien i barndommen kommer et spadestik dybere end traditionel kognitiv terapi, som ofte kommer til at koncentrere sig mere om»easy-fix«af symptomer. Min foreløbige erfaring fra almenpsykiatrien har også vist mig, at mange psykiske forstyrrelser har ophav i tidligere tilknytningsforstyrrelser, som det er afgørende at gå ind og arbejde med for at kunne behandle lidelsen. En forskningsidé bliver født Bo bliver færdig med psykologistudiet i 2009, og allerede under specialeskrivningen opnåede han ansættelse på almenpsykiatrisk afdeling i Psykiatrien Slagelse: - Det var rigtig fedt og en stor udfordring, for fra starten fik jeg lov til at arbejde med hele spektret af psykiske lidelser, hvor jeg udførte undersøgelser, lavede psykoterapi og modtog supervision. På et tidspunkt deltog jeg i noget undervisning, hvor jeg faldt i snak med forskningschef Erik Simonsen, og her fødtes ideen om et ph.d.-projekt med særligt fokus på det, der interesserede mig allermest: Personlighedstestning og psykometri, der også giver mening for patienten. Målet er bedre behandling Bo Bach Pedersens stofområde er udviklingspsykopatologien, hvor grundantagelsen er, at de tidligt udviklede schemaer udgør vores måde at opleve verden på, og hvor man betragter personlighedstræk som noget, der også er tidligt udviklet. - Vi har alle schemaer, også maladaptive, men de bliver patologiske for nogle mennesker i det øjeblik, de dominerer ens tilværelse eller gør det svært at føre et almindeligt liv. Jeg tror, vi vil se, at personlighedstræk og maladaptive schemaer er en sårbarhedsfaktor for psykiatriske symptomer. En del af mit ph.d.-projekt skal afdække denne sandsynlige overrepræsentation af maladaptive schemaer hos psykiatriske patienter, og så skal det ikke mindst bidrage til, hvordan vi skruer en bedre behandling sammen til patienter, der lider af mere kroniske og ikke-psykotiske lidelser. - Her er vi allerede tæt på praksis i Slagelse, fortsætter Bo, hvor vi faktisk allerede er i gang med at implementere schemaorienteret behandling, det vil sige, hvor fokus i det terapeutiske arbejde er på schemamodificering, så patientens negative grundopfattelser og reaktionsmønstre bliver udfordret og måske ligefrem aflært. Og vi har foreløbig rigtig gode erfaringer med behandlingen. På længere sigt kunne det også være interessant at evaluere effekten af den schemafokuserede behandling, hvilket måske kunne blive næste skridt efter mit projekt. Hjertet i det kliniske arbejde Bo Bach Pedersen håber at kunne arbejde videre i det kliniske, når ph.d.-projektet er færdigt. - Mit hjerte er i klinikken og i kontakten med patienter, men det ville være pragtfuldt at kunne kombinere det med lidt deltidsforskning, så jeg også kan løfte blikket og stadig være med til at forbedre grundlaget for den behandling, vi tilbyder. 22

23 Ph.d.-projektets datagrundlag udgøres primært af en række elektroniske selvrapporteringsinstrumenter, og patientgruppen karakteriseres via en række diagnostiske interview De deltagende patienter er alle i behandlingsforløb i Psykiatrisk Klinik Slagelse med ikke-psykotiske lidelser, dvs. OCD, angst, depression, personligheds- og spiseforstyrrelser Der deltager 130 patienter 65 har foreløbig gennemført selvrapportering og interview Der medvirker også en ikke-klinisk gruppe bestående af 130 personer»det, man overlever på i barndommen, slår én ihjel i voksenalderenschematilgangen og fokus på indlæringshistorien i barndommen kommer et spadestik dybere end traditionel kognitiv terapiher er vi allerede tæt på praksis i Slagelse, hvor vi faktisk allerede er i gang med at implementere schemaorienteret behandlingmit hjerte er i klinikken og i kontakten med patienter«23

24 Forskningschef Erik Simonsen modtager her Den Videnskabsetiske Hæderspris 2012 Den Videnskabsetiske Hæderspris 2012 Professor og forskningschef Erik Simonsen fra Psykiatrien Region Sjælland fik 27. september tildelt Den Videnskabsetiske Hæderspris 2012 Den Nationale Videnskabsetiske Komité s motivation for tildelingen:»erik Simonsen har med sit stadige fokus på videnskabsetisk kvalitet ydet en betydelig indsats for psykiatrisk forskning. Erik Simonsens interesse for dette vigtige forskningsområde har indebåret årelang opfølgning af patienter med psykiske lidelser, og hans indsats på dette felt vidner om omhu og omsorg for de medvirkende patienter. Eksempelvis det informerede samtykke, som her udgør en særlig udfordring. Ved en grundig proces med gennemførelse af informationssamtale, udførligt skriftligt materiale og efterfølgende ny kontakt med henblik på yderligere afklaring, har Erik Simonsen i sine studier skabt et solidt grundlag for den enkeltes beslutning om samtykke. Han har herved sikret rekruttering af forsøgspersoner, der har haft interesse i ofte årelang deltagelse«. Den Videnskabsetiske Hæderspris tildeles en person, gruppe, organisation eller virksomhed, som har gjort en fremragende og tankevækkende indsats på det videnskabetiske område i relation til sundhed og sygdom. Prisen, der er indstiftet og finansieret af Den Nationale Videnskabsetiske Komité, uddeles hvert andet år. 24

25 Psykiatriens forskningsdag 2012 Fredag den 16. november kl , Roskilde Kongres- og Idrætscenter Program Morgenkaffe/te Velkomst til dagen Vicedirektør Søren Bredkjær Workshops* Pause Lundbeckfonden - fondsansøgninger Forskningschef, ph.d. Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden Møde med mennesket i psykiatrien implikatoner for psykiatrisk sygepleje Professor i psykiatrisk sygepleje Jan Kåre Hummelvoll Frokost og postervandring Status for den psykiatriske forskning i Region Sjælland Formand for den regionale forskningsfond Ole Marqweis og forskningschef Erik Simonsen TOP-projektet: Baggrund og foreløbige erfaringer fra TOP-teamet Overlæge Ulrik Haahr og professor, forskningschef Erik Simonsen Personlighedsforstyrrelser hos unge kriminelle Psykolog, ph.d.-studerende Mickey Kongerslev Kaffe og postervandring Samfundsøkonomi ved Borderline Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker, ph.d. Lene Halling Hastrup Skizofreni og aggression Seniorforsker, ph.d. Sune Bo Hansen Afslutning * 1) Praksisforskning lokal erfaring central kundskab? Om praksisnær kundskabsdannelse Professor Jan Kåre Hummelvoll og Lene Lauge Berring stod for denne workshop. 2) Fra evidens til praksis Workshoppen blev afholdt af overlæge Ulrik Helt Haahr, seniorforsker Sune Bo Hansen og seniorforsker Liselotte Pedersen. 3) Fra ide til projekt Denne workshop blev afholdt af forskningschef Erik Simonsen og seniorforsker Ole Jakob Storebø. psykforsk 25

26 Postersession Andersen J & Schrøder L: Voldelig viktimisering et pilotprojekt Andersen R & Simonsen E: Changes in DNA methylation, BDNF serum levels and salivary cortisol levels during psychotherapy of borderline personality disorder Berring LL, Pedersen L & Buus N: Deeskalering: en handling til at nedbringe tvang. Beskrivelse af ph.d.-projekt Bøgh P: Domsanbragte patienter på Sikringen Frederiksen B, Ridder HMO & Pedersen L: Music therapy with forensic schizophrenic patients establishing the therapeutic relationship Haahr U, Larsen TK, Simonsen E, Rund BR, Joa I, Melle I, Rossberg JI, Johannessen JO, Traulsen AM, Vaglum P, Opjordsmoen S, Friis S, McGlashan T: The relation between trauma and clinical factors in first-episode psychosis: results from the TIPS study Hansen DEP: Tvang som behandling. Etiske aspekter ved brug af tvangsfiksering på Sikringsafdelingen Holen M, Haahr U & Simonsen E: En undersøgelse af menneskers perspektiver på eget sygdoms- og recoveryforløb Jansen JE, Haahr U, Harder S, Lyse H-G, Pedersen MB, Trauelsen AM, Søgaard U, Simonsen E: Is the capacity for metacognition related to expressed emotion and distress in relatives of patients with first episode psychosis? Karlsen PD & Würtz T: Patientinddragelse af psykotisk patient under indlæggelse Pedersen BB, Mortensen EL & Simonsen E: Childhood adversity, personality traits and schemas in adult psychopathology Pedersen HA: Ledelse af kreative kompetencer Ringer A: Language and construction of patient identities in the mental health services Sørensen MB, Elklit A & Simonsen E: Autobiographical memory in borderline personality disorder Storebø OJ, Pedersen J & Simonsen E: Association of attachment and attention deficit hyperactivity disorder Storebø OJ, Skoog M, Simonsen E & Gluud C: Social skills training for children with ADHD updated meta-analysis of a Cochrane systematic review with trial sequential analysis Thomsen MS, Mathiesen BB, Andersen R & Simonsen E: Mentalization based treatment of borderline personality disorder: Cognitive and affective mechanisms of change Trauelsen AM, Haahr U, Jansen JE, Lyse HG, Pedersen MB & Simonsen E: Trauma and neglect in first episode psychosis: preliminary results Trier L: Unge med ADHD evaluerer ADHD klinikkens arbejde Wøldike PM, Dybbroe B, Haahr U & Simonsen E: A preliminary presentation of the Danish TOP-project Poster Award 2012 Komiteen til udvælgelse af poster award under ledelse af vicedirektør Hanne Sveistrup Demant fandt, at distriktssygeplejerske Lene Trier fra ADHD-klinikken i Holbæk havde udarbejdet en poster hvis»visuelle udformning var enkel og tiltrækkende ( ), samt at projektet var gennemskueligt, umiddelbart begribeligt og meget jordnært på brugerniveau«. Lene Trier vinder Poster Award

27 Forskningsseminarer Forskningsenheden har i 2012 afholdt tre forskningsseminarer. Seminarerne var åbne for alle medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. 6. januar var emnet»recovery begrebet inden for psykiatriområdet «med oplæg fra overlæge Ulrik Haahr og faglig konsulent i Servicestyrelsen, Agnethe Neidel. 14. juni havde vi besøg af den engelske psykiater Paul Moran, der holdt foredrag om personlighedsforstyrrelser med fokus på epidemiologi og screening samt NICE guidelines. 30. november var gæsten den engelske professor Anthony Bateman, som havde oplæg om»mentalization, theory and practice«. Et forskerforum i Psykiatrien Region Sjælland Gennem 2012 mødtes ph.d.-studerende med jævne mellemrum i Psykiatrisk Forskningsenhed på Toftebakken i Roskilde. Tilbage i 2010 opstartede Psykiatrisk Forskningsenhed et forskerforum for alle Psykiatriens ph.d.- studerende. Lig årene forinden har nogle forladt forummet med en færdiggjort ph.d., og nye er kommet til. Aktuelt, udover én ansvarlig seniorforsker, består forummet af 12 ph.d.-studerende og 4 kommende ph.d.-studerende i protokolfasen. Forummet er oprettet på tværs af de psykiatriske specialer samt på tværs af faggrupper. Forummet fungerer som et lokalt erfaringsnetværk baseret på, at deltagerne er forskellige steder i studieforløbet og mødes fire til seks gange årligt. Omdrejningspunktet er at være ph.d.-studerende i Psykiatrien. I praksis er Psykiatriens ph.d.-studerende ansat i forskellige afdelinger på tværs af Regionen og har som udgangspunkt ikke stor berøringsflade i dagligdagen. Møderne har som funktion at sikre, at Psykiatriens ph.d.- studerende har viden om andre igangværende projekter. Hovedformålet er vidensdeling, sparring og inspiration på tværs af»nye «og»gamle«i ph.d.-processen for eksempel i forhold til ph.d.-kurser og undervisningsforpligtelse. Der er også fokus på at dele forskningsfaglige ideer og metoder indenfor psykiatrisk forskning og give feedback på andres udfordringer omkring alt fra dataindsamling til artikelskrivning. Ligeledes er der mulighed for at sætte emner på dagordenen samt invitere eksperter til inspirationsoplæg. Videnskabsetik, regler for medforfatterskab og publicering, review af artikler, udlandsophold og rollen som underviser er nogle af de emner, som har været på dagsordenen. Ikke at forglemme giver møderne mulighed for socialt samvær over frokost og en kop kaffe. 27

28 Forskningsprojekter inden for de prioriterede områder På psykiatriens hjemmeside ( kan man finde en detaljeret oversigt over forskningen indenfor de 4 prioriterede områder. Personlighedsforstyrrelser a Epigenetik og stressregulering ved borderline: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen og professor, forskningschef Erik Simonsen a Incidens og prævalens: Registerundersøgelser af ICD-10 personlighedsdiagnoser: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen og professor, forskningschef Erik Simonsen a a a Mentaliseringsbaseret psykoterapi og neuropsykologi ved borderline: Ph.d.-studerende, psykolog Marianne Skovgaard Thomsen (ph.d.-projekt) a Personlighedsparametre i Region Sjælland, sundhedsprofil 2013: Psykolog, ph.d. Mickey Kongerslev, lektor, ph.d. Morten Hesse og professor, forskningschef Erik Simonsen a Revision af klassifikationssystemerne DSM5 og ICD-11. Validering af nyt undersøgelsesinstrument PID-5: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Sune Bo Hansen, psykolog, ph.d.-studerende Bo Bach Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen og professor Erik Simonsen a Sammenhæng mellem ADHD og personligheds-forstyrrelse: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Ole Jakob Storebø og professor, forskningschef Erik Simonsen a Sammenhæng mellem tidlige traumer, skemata og senere personlighedspatologi: Ph.d. studerende, psykolog Bo Bach Pedersen (ph.d.-projekt) a Socioøkonomiske konsekvenser af personlighedsforstyrrelse: Seniorforsker, økonom, ph.d. Lene Halling Hastrup og professor, forskningschef Erik Simonsen a Svær personlighedsforstyrrelse i en retslig population af mænd variationer og komorbiditet: Ph.d.-studerende, psykolog Ida Mailund Mikkelsen (ph.d.-projekt) a Tidlige erindringer hos patienter med borderline: Ph.d.-studerende, psykolog Morten Bech Sørensen (ph.d.-projekt) 28

29 Unge med psykoser a Erfaringen med implementering af OPUS behandlingsprogrammet i Region Sjælland: En undersøgelse af erfaringer gennem de første 5 år af projektet: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr, afdelingssygeplejerske Hanne-Grethe Lyse, psykolog Marlene Buch Pedersen a a a Familieintervention for patienter med debuterende psykose individuel intervention versus multifamilie grupper: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr, afdelingssygeplejerske Hanne-Grethe Lyse, psykolog Marlene Buch Pedersen a Familieintervention for patienter med debuterende psykose metakognition og expressed emotions: Ph.d.-studerende psykolog Jens Einar Jansen (ph.d.-projekt) a Genetiske og psykopatologiske endorfintyper hos patienter med prodromalsymptomer på skizofreni: Læge, ph.d.-studerende Lihn Duong a Personlighed og psykose. Personlighedsforstyrrelser hos patienter med skizofreni: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr, psykolog Marlene Buch Pedersen a Relationen mellem tidligere traumer og debuterende psykosers udvikling og præsentation: Ph.d.-studerende, læge Anne Marie Trauelsen (ph.d.-projekt) a Tidlig opsporing af psykoser (TIPS-projektet). 10 års efterundersøgelse af de inkluderede patienter: Professor, forskningschef Erik Simonsen og overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr a TOP Tidlig Opsporing af Psykose: Ph.d.-studerende, læge Peter Michael Wøldike (ph.d.-projekt) a Vurdering af recovery hos debuterende psykoser en kvalitativ undersøgelse: Seniorforsker, cand.cur., ph.d. Mari Holen, overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr og professor, forskningschef Erik Simonsen Retspsykiatrisk forskning a Deeskalering af forstyrret voldelig adfærd - En undersøgelse af deeskalering med henblik på forebyggelse af tvang og vold på Psykiatriske afdelinger. Et praksisforskningsprojekt: Ph.d.-studerende, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske Lene Lauge Berring (ph.d.-projekt) a Fra risikovurdering til risikoformulering: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Implementering af strukturerede risikovurderinger i dansk retspsykiatri: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Kriminalitetsrecidiv: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Mentalobservationer: Overlæge Per Balling a Psykopati: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Psykotisk på gerningstidspunktet: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Retspsykiatrisk forløbsprojekt: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen og teamleder, socialrådgiver Pia Bøgh a Retspsykiatrisk Opsøgende Team som specialiseret behandlingstilbud: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen a Sikringen som specialinstitution: Teamleder, socialrådgiver Pia Bøgh og overlæge Per Balling a Svær personlighedsfortyrrelse i en mandlig retslig population variationer og komorbiditet: Ph.d.-studerende, psykolog Ida Mailund Mikkelsen (ph.d.-projekt) 29