Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år.

Transkript

1 Region Syddanmark Att.: Julia Egebæk Psykiatrisk afd. P, Universitetsafd. Kontakt: Dorte Serup Sørensen Direkte tlf november 2007 Side 1/7 Mailadresse: VEDRØRENDE FREMTIDENS PSYKIATRI Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år. VEDRØRENDE ALDERSGRÆNSE I Psykiatriplanen i Region Syddanmark under punkt 1.4 Psykiatriens landkort 2007 vises i figur 1, at der i Odense eksisterer 20 ungdomspsykiatriske døgnpladser, hvoraf 12 af de ungdomspsykiatriske pladser er placeret i tilknytning til voksenpsykiatrien. Denne oplysning er ikke korrekt. Betegnelsen Ungdomspsykiatrisk afsnit er alene af historiske grunde, som jeg vil gøre rede for i det følgende. Afsnittet blev dannet i 1993 med en aldersgrænse fra 16 til og med 23 år. Det skal nævnes, at der på det tidspunkt fandtes to speciellægeuddannelser, én i børnepsykiatri og én i psykiatri. Børnepsykiatrisk behandlede patienter til og med 18 år. En ændring af uddannelsesstrukturen til speciellæge i børne-ungdomspsykiatri medfører ændrede aldersgrænser for optagelsesområder i Danmark. I en overgang indgik ansættelse på ungdomspsykiatrisk afsnit i afdeling P som led i blokstillingerne for Børneungdomspsykiatri i Odense. I 1996 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer både fra Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus i Odense og Ungdomspsykiatrisk afsnit i afd.p, Odense til at udarbejde et forslag til en aldersafgrænsning mellem specialerne i Odense.

2 Side 2/7 Arbejdsgruppen udarbejdede flere modeller med en prioritering af en model, der sætter aldersgrænsen til og med 17 år. Arbejdsgruppens forslag dannede grundlag for aftalen mellem Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus og afd. P. Flere år frem blev patienter i aldersgruppen op til og med 17 år indlagt på Ungdomspsykiatrisk afsnit på afd.p, når der var behov for behandling i lukket regi. Patienter, der kunne behandles på åbne døgnpladser blev behandlet i Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus. I årene 2001 til 2004 blev der arbejdet med, at også patienter, der havde brug for skærmning, kunne behandles i Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus. Således at patienter yngre end 17 år i årene 2005 til 2007 alle blev behandlet i Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus. I årene 1993 til 1996 byggedes et ungdomspsykiatrisk distriktsteam, der havde aldersgrænsen 17 til og med 23 år. Som led i omstruktureringen og afgrænsning af aldersgrupperne blev de lægelige ressourcer i dette team overført til Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus og distriktspsykiatrisk behandling for at personer fra 18 år blev i tiltagende grad overtaget af distriktspsykiatrien for voksne. Fra 2006 og frem efter har der således været en meget klar aldersopdeling i Odense med behandlingsansvar for patienter til og med 17 år i Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus og fra 18 års alderen i Psykiatrisk afd.p. Det vil således være mere korrekt også at ændre navnet fra Ungdomspsykiatrisk afsnit til Afsnit for unge voksne. Også behandlingsprincipperne på dette afsnit for unge voksne er entydigt voksenpsykiatriske behandlingsprincipper. De fleste indlagte patienter diagnosticeres med diagnoser fra voksenpsykiatrien, dvs. skizofreni og personlighedsforstyrrelse. Ud over det, har der i 2007 været større antal patienter med anoreksi behandlet på vores afsnit. I fokus for behandlingen er individet mens familien rådgives og informeres. Langt de fleste patienter, som behandles på dette afsnit for unge voksne, er flyttet hjemmefra. Få patienter flytter i forbindelse med behandlingen hjemmefra, mens kun enkelte patienter forbliver boende i familien. Også her ses en tydelig forskel til børne- og ungepsykiatri. Patienternes

3 Side 3/7 økonomiske forhold er uafhængige af familien ligeledes et udtryk for patientens selvstændighed. Ovenfor er der gjort rede for, hvorfor døgnpladserne på afd.p, der fungerer under navnet Ungdomspsykiatrisk afsnit på nuværende tidspunkt ikke er del af en ungdomspsykiatrisk behandling. I det følgende vil jeg argumentere for, hvorfor jeg ikke ser det som hensigtsmæssigt at ændre aldersgrænsen til at fremover at inkludere 18 og 19-årige patienter i ungdomspsykiatrien. Udviklingen i samfundet viser, at unge mennesker tidligere og tidligere i deres individuelle udvikling opfattes som selvstændige individer. Dette har haft indflydelse på lovgivning på området, således at psykiatriloven ved sin sidste revision allerede skulle anvendes på personer fra 15 år og op efter. Personer, der fylder det 18. år anses for at være myndig i alle lovmæssige henseender. Det er almindeligt at 18-årige flytter hjemmefra såfremt deres skoleuddannelse er afsluttet. 18-årigs økonomiske situation behandles uafhængigt af forældrenes. Psykiatriske patienter i alderen 18 år og mere diagnosticeres med voksenpsykiatriske diagnoser. Indtil for 10 år siden har diagnoser som skizofreni og personlighedsforstyrrelse været sjældenheder i børne- og ungepsykiatri og de seneste år viser også her en udvikling til, at voksen psykiatriske sygdomme diagnosticeres i tiltagende dog også et meget beskedent omfang også i børne- og ungepsykiatrien. Behandling af disse sygdomme i børne- og ungepsykiatrien ligger sig op af behandlingen i voksenpsykiatrien. Således kan der konstateres, at ekspertisen for behandling af patienter med skizofreni, affektiv lidelse og personlighedsforstyrrelse ligger i voksenpsykiatrien. At overflytte aldersgruppen fra voksen til børne- og ungepsykiatrien vil stille denne patientgruppe behandlingsmæssigt ringere. På den anden side har man i de seneste år kunne

4 Side 4/7 konstatere, at børne- og ungepsykiatriske sygdomme som ADHD også kan ses hos unge voksne. Behandlingsekspertisen for disse sygdomme ligger i børne- og ungepsykiatrien. Således vil det være hensigtsmæssigt at operere med en fleksibel aldersgrænsen, der kan give mulighed for patienter, der er yngre end 18 år, der har voksenpsykiatriske lidelser, kan behandles i voksenpsykiatrien mens unge voksne, der har fortsat behov for behandling for børne- og ungepsykiatriske lidelser, kan behandles i børne- og ungepsykiatrien. På afdeling P har der i 14 år eksisteret et afsnit, der behandler unge voksne patienter i et specielt afsnit. Dette har været en fordel fordi debuterende patienter ikke blev konfronteret med kroniske forløb hos andre patienter. Det er vigtigt, at patienter orienterer sig tilbage til normale sociale forhold, når den psykotiske episode er velbehandlet. En opgørelse over sengeforbrug i aldersgruppen det gamle Fyns Amt viste, at behovet var væsentligt større end der kunne tilgodeses på afsnittet. Introduktion af Tidlig Interventions Team har øget behandlingskvaliteten for de unge voksne og også givet muligheder for tidligere udskrivelse. At det forsat ikke har været muligt at tilgodese alle unge voksne i området Fyns Amt skyldes til dels retspsykiatriske patienter optager en tiltagende en stor andel døgnpladser på afdeling P således at også ældre patienter har skullet indlægges på afsnittet for unge voksne, og at der har skullet ydes en større indsats for patienter med spiseforstyrrelse, som også har optget pladser for afsnittet for unge voksne. En løsning af behandlingskapaciteten for retspsykiatriske patienter vil også forbedre muligheden for de unge voksne. VEDRØRENDE PATIENTER MED SPISEFORSTYRRELSE I de senere år har der flere gange været offentlig kritik af behandlingstilbudet i offentlig regi for patienter med spiseforstyrrelser. Dette har for afdeling P s vedkommende resulteret i, at indsatsen for patienter med spiseforstyrrelser er blevet forstærket i foråret Internationale studier peger på en incidens for anoreksi, der svarer til 4 til 8 pr indbygger og for bulimi 8 til 11 pr indbygger.

5 Side 5/7 Der er ingen grund til antagelse om, at disse tal skulle være anderledes i Region Syddanmark. Hvis man estimerede en behandlingsvarighed på 2 år for anoreksi og 1 år for bulimi så ville det medføre, at man estimerede behov for behandlingspladser i Region Syddanmark mellem 60 og 120 for anoreksi og 60 og 100 for bulimi. Den første part af behandlingen skulle foregå ambulant og kun når ambulant behandling ikke er tilstrækkelig er der behov for døgnbehandling. Det viser sig i vores område, at alle de behandlingspladser, der er stillet til rådighed af døgnbehandling for anoreksi og svær bulimi, er blevet brugt. Det tyder på, at den nuværende kapacitet er for lille. Der viser sig en forskel i behandlingstilbudene for patienter, der bor hos forældrene og patienter, der er blevet voksne. Behandlingsindsatsen for unge, der ikke har fyldt det 18. år, er som regel rettet mod familien, mens behandlingsindsatsen af patienter, der er voksne fokuserer på individet. Debut af sygdommen for sygdommene ligger for anoreksi typisk i alderen 14 til 18 år og for bulimi 16 til 20 år. Som regel vil behandlingen startes som ambulant behandling og kun i tilfælde af, at ambulant behandling ikke viser sig tilstrækkelig inddrages døgnbehandling. Behovet for døgnbehandlingspladser er større i voksenpsykiatrien, da der her vil være mange behandlingsforløb, der ikke har responderet tilstrækkeligt på ambulant behandling påbegyndt i BUP. Når der i det hele taget er behov for behandling af patienter med anoreksi i voksenpsykiatrien så skyldes det, at mange patienter ikke kommer i behandling umiddelbart efter sygdommen er begyndt. Ud over det foregår en del af behandlingen i de tidligere år hos praktiserende læger i almen praksis og involverer ikke speciellægerne. Dette medfører, at antallet af henviste patienter med spiseforstyrrelser i Center for spiseforstyrrelser i Odense er væsentlig højere i voksenalderen end det er i ungealderen. Ud over det har voksne patienter med anoreksi haft et som regel væsentlig længere behandlingsforløb bag sig, der ikke har ført til rekonvalescens. Patienter med bulimi kommer typisk i behandling efter det fyldte 18. år, da de fleste patienter fungerer i deres sociale miljø på trods af sygdommen.

6 Side 6/7 Center for spiseforstyrrelser blev i 1993 dannet som en formaliseret samarbejde imellem somatiske og psykiatriske afdelinger i Odense. Dette arbejde har forinden 1993 været påbegyndt og fungeret uden formelle aftaler. Centret samarbejde tilgodeser kompleksiteten i behandlingen af patienter med især anoreksi. Da en behandling af patienter, der er meget undervægtige (BMI svarende til mindre end 15) fokuserer på reernæring mens behandlingen af patienter med kropsvægt svarende til BMI større end 15 både har behov for ernæringsterapi og psykoterapi. For voksne patienter betyder det, at stærkt undervægtige patienter indlægges på afdeling M.,OUH til reernæring og overgår derfra til enten ambulant behandling i både afdeling M og afdeling P eller til døgnbehandling på afdeling P. Allerede under indlæggelse på afdeling M., påbegyndes den psykoterapeutiske behandling. Patienter, der har behov for behandling gennem medicinske eksperter også efter overflytning til afdeling P. følges gennem læger fra afdeling M. Således er en fysisk nærhed af disse to afdelinger til stor gavn for patienterne. Samarbejdet tilgodeser også behovet for kontinuitet. Denne model er udviklet i Odense og støttes af store internationale studier på den måde, at disse studier viser, at psykoterapeutisk behandling for stærkt undervægtige patienter, ikke har den store effekt. Placering af et fremtidigt center for spiseforstyrrelse i Odense har både fordele og ulemper. Ulemperne ligger i den mindre tilgængelighed for patienter fra Sønderjylland pga. afstanden. Dette vanskeliggør ambulant behandling. Fordelen ligger i den faglige ekspertise, der har samlet sig i Odense. Etablering af et center for spiseforstyrrelse et andet sted end Odense, kan ikke forventes at tiltrække de samme fagkræfter, som der allerede er i Odense. Dette lægger op til en organisation, der både tilgodeser tilgængeligheden i det ambulante system og ekspertisen i døgnbehandling ved at fortsætte med døgnbehandling på ekspertniveau i Odense, samt at udvide samarbejdet med en række ambulante teams, der er fordelt over hovedfunktionerne i Regionen. Centerstrukturen i Odense viser, at en høj faglig standard kan opnås på tværs af administrative grænser. Der foreslås således, at en sådan model også lægges til grunde for be-

7 Side 7/7 handling af patienter med spiseforstyrrelse i Region Syddanmark. Med fordel ville ambulante teams kunne placeres ved hovedfunktionerne mens døgnbehandlingen kunne samles centralt. Et centersamarbejde på tværs af regionen ville sikre den faglige udvikling og udveksling på tværs af de ambulante teams og dermed også sikre behandlingskontinuiteten fra døgnindlæggelse til ambulant behandling. Tilknytning af døgnbehandlingspladser foreslås i forhold til både unge- og voksenpsykiatri (fremskrivning af eksisterende behandlingsmodel) da der anvendes forskellige behandlingsprincipper i de to aldersgrupper. Med venlig hilsen Magnus Petersen Overlæge Ungdomspsykiatrisk Afsnit P2 Odense