Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Transkript

1 Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients with alcohol dependence, correlation between relation and motivation Bachelorprojekt Udarbejdet af: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Maja Pape Borup Nana Gosvig Christensen

2 Dette bachelorprojekt er udarbejdet og afleveret af:.. Maja Pape Borup.. Nana Gosvig Christensen 1

3 Resumé Formål: At undersøge en eventuel sammenhæng mellem sygeplejerskens oplevelser af den svære relation til patienter med alkoholafhængighed og patientens motivation. Ydermere vil vi undersøge hvilken betydning denne sammenhæng kan have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten til ændring af alkoholvaner. Baggrund: Få patienter med alkoholafhængighed er i behandling samt at relationen synes svær at opnå. Metode: Litteraturstudie af kvalitativ forskning ud fra en hermeneutisk tilgang og tematisk analyse med inspiration fra Joyce Travelbee og Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Resultater: Tillid har betydning for relationen. Ydermere er relationen af betydning for at sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, hvor hun skal være opmærksom på ikke at tvinge patienten. Konklusion: Der er en sammenhæng mellem sygeplejerskens oplevelser af den svære relation i form af tillid, som er vigtig for den gode relation og dermed for motivationen. Abstract Purpose: To investigate a possible correlation between the nurse s eperiences of the difficult relation to the patients with alcohol dependency and the patient s motivation. Furthermore we will eamine the impact of such a relationship for the nurse s options to motivate the patient to change alcohol habits. Background: Few patients are in treatment with alcohol dependency and the relation seems difficult to achieve. Method: Literature Study of qualitative research based on a hermeneutic approach and thematic analysis inspired by Joyce Travelbee and Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Results: Trust is meaningful in the relation. Furthermore the relation is meaningful for the nurse s options to motivate the patient with alcohol dependency and the nurse has to pay attention not to force the patient. Conclusion: There is a correlation between the nurse s eperiences of the difficult relation in terms of trust, which is important for the good relation and thereby the motivation. 2

4 Indhold 1.0 Redegørelse Indledning Problembeskrivelse Samfundsmæssigt perspektiv i forhold til alkohol Alkoholens helbredsmæssige konsekvenser Relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed Motivation Afgrænsning Problemformulering Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Metode i analysen Metode i diskussionen Litteratursøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Databaser Beskrivelse og begrundelse for valg af teori Joyce Travelbee Motivationssamtalen i sundhedssektoren Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Being in a Safe Haven Fyldt med modsætninger Nurses guide Analyse Relationen mellem sygeplejerske og patient Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? Patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring af alkoholvaner Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? Diskussion af analysens resultater Tillid i sygepleje-patient relationen

5 4.2 Relationens betydning for motivationen Diskussion af metode Formelle krav Troværdighed Overførbarhed Konsistens Transparens Konklusion Perspektivering Udføre sygepleje Lede sygepleje Formidle sygepleje Udvikle sygepleje Referencer Bilagsliste 39 Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum. 4

6 Fordeling af afsnit Maja: 2.2 Metode i analysen Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? I alt antal tegn Nana: 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? 4.2 Relationens betydning for motivationen I alt antal tegn 5

7 1.0 Redegørelse 1.1 Indledning Vores motivation til dette projekt, udspringer på baggrund af oplevelser fra klinisk praksis, hvor vi har været i kontakt med flere patienter med alkoholafhængighed, som har det til fælles at de gentagne gange er i kontakt med sygehusvæsenet pga. alkoholrelaterede indlæggelser. Vi har mødt disse patienter på kirurgiske afdelinger med primære skadelige virkninger af alkoholen, der omfatter ulykker, som f knoglebrud. Ligeledes har vi mødt disse patienter på almene medicinske afdelinger med sekundære skader, til afrusning og abstinensbehandling. Fælles for os er, at vi har fundet samarbejdet med disse patienter kompleks og fagligt udfordrende, da vi har oplevet, at det kan være svært at opnå en god relation til denne patientgruppe. På den medicinske afdeling ses de samme patienter gentagne gange til afrusning og hver gang de forlader sygehuset, er det med en forventning og et håb om, at det denne gang lykkedes at skabe forandring. Ofte går det ikke sådan, på af at både helbredet står på spil og på trods af at de ved udskrivelse virkede motiverede til at skabe forandring. I vores kliniske praksis har vi ydermere oplevet, at sygeplejerskerne tager afstand fra denne patientgruppe og at disse patienter let kan blive kastebold mellem sygeplejerskerne. Snakken i personalestuen går ofte på en antagelse om disse patienters alkoholforbrug, men det opleves, at flere i personalegruppen har svært ved at tale med patienterne om deres reelle forbrug. Samtidig har vi oplevet, at de sygeplejersker der formår at tale med patienterne om deres alkoholvaner, er de sygeplejersker der opnår den bedste relation med patienterne. Formålet med dette projekt er, at undersøge hvilken sammenhæng der kan være, mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation til patienter med alkoholafhængighed og patienternes motivation. Samtidig vil vi undersøge, hvilken betydning en sådan sammenhæng kan have for sygeplejerskens muligheder for at motivere disse patienter til ændring af alkoholvaner. 1.2 Problembeskrivelse Det skønnes at ca danskere er afhængige af alkohol, men blot modtager årligt et offentligt alkoholbehandlingstilbud, hvorfor det i sig selv udgør en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer (Statens institut for folkesundhed 2007). Samtidig viser en undersøgelse, at alkohol har en negativ indflydelse på mere end 60 forskellige sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2008). Dette underbygges ligeledes af artiklen The number of persons with alcoholproblems in the danish population, som beskriver at overdreven brug af alkohol, medfører en lang række helbredsrelaterede komplikationer (Hansen et al. 2011). I de følgende afsnit vil vi komme ind på, hvilken betydning brug af alkohol har i et 6

8 samfundsmæssigt perspektiv og hvilke helbredsmæssige konsekvenser alkoholen medfører. Endvidere vil vi komme ind på relationen mellem sygeplejerske og patient og hvilken rolle motivation har ift. ændring af adfærd Samfundsmæssigt perspektiv i forhold til alkohol Det skønnes at ca har et storforbrug af alkohol og antallet af personer med skadeligt alkoholforbrug er (Statens institut for folkesundhed 2008). Dette skøn kan dog være usikkert, da der er set eksempler på, at folk med usund livsstil kan have tendens til ikke at deltage i sundhedsundersøgelser og det er derfor sandsynligt, at folk der vælger ikke at deltage, har et højere alkoholforbrug end de der deltager (Hansen et al. 2011). Igennem de seneste 30 år, har alkoholforbruget i Danmark været et af de højeste i Europa og det antages at forbruget er så højt, at hver enkelt dansker i gennemsnit drikker to genstande om dagen. Alkohol har i flere hundrede år været et anerkendt nydelsesmiddel i Danmark i moderate mængder og er derfor blevet en integreret del af den danske kultur (Statens institut for folkesundhed 2007). Alkohol koster hvert år samfundet 6-10 milliarder kroner, hvoraf ca. 3 milliarder bruges i sundhedssektoren, hvorfor alkoholmisbrug er Danmarks største og dyreste sundhedsproblem (Grønbæk 2004). Af alle indlagte patienter viser det sig, at ca. hver 5. indlagte patient har et stort alkoholforbrug og derfor møder mange sygeplejersker ofte disse patienter på sygehusene (Mundt et al. 2003). Tankevækkende er det dog, at kun ti procent af de danske sygehuse systematisk drøfter alkoholforbrug og adfærdsændrende behandling med patienterne (Mortensen & Tønnesen 2004). Samtidig viser det sig, at patienter med et stort alkoholforbrug har et længere indlæggelsesfoløb end andre patienter(sundhedsstyrelsen 2012). Ovenstående illustrerer således, at alkohol medfører store problemer i forhold til samfundsøkonomi og sundhedsvæsenet, fordi så mange har stort eller skadeligt forbrug, hvorfor det i sig selv er et stort sundhedsproblem, der er interessant at undersøge nærmere Alkoholens helbredsmæssige konsekvenser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at indtaget af alkohol ikke overstiger 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, da der ellers er risiko for, at udvikle alkoholrelaterede sygdomme (Sundhedsstyrelsen). Ifølge sundhedsstyrelsen kan alkohol medføre sygdomme og tilstande som mave-tarm-lidelser, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, muskel og skeletsygdomme (2008). Patienter med et stort forbrug af alkohol, viser sig at have øget sygelighed og flere komplicerede forløb under indlæggelse. En undersøgelse af patienter med et stort alkoholforbrug på Bispebjerg hospital viser, at behandlingsresultaterne for disse patienter er dårligere i forbindelse med f kirurgiske indgreb (Mundt et al. 2003). 7

9 Det er dog vigtigt at pointere, at et stort forbrug af alkohol ikke nødvendigvis medfører afhængighed, men der viser sig en øget disponibilitet, hvis man gennem længere tid har haft et overforbrug af alkohol (Mundt et al. 2003). World Health Organisation (WHO) definerer alkoholafhængighed ud fra en række symptomer, hvor flere skal have været til stede indenfor en tidsgrænse på et år. Symptomerne er trang til alkohol, besværet kontrol i forbindelse med indtagelse af alkohol, forekomst af abstinenssymptomer, øget tolerance, indskrænkning af sociale aktiviteter og fortsat brug af alkohol på trods af klar viden om de skadelige fysiske og psykiske konsekvenser (Hoffmann 2011). Symptomerne på alkoholafhængighed opstår som regel hurtigt igen, hvis patienten på ny begynder at indtage alkohol, selv efter flere års afholdenhed. De seneste års forskning på området har medført, at alkoholafhængighed ikke længere opfattes som personlighedstræk, som er modstridende mod de gængse normer, men derimod som en medicinsk lidelse der kan og bør behandles (Lundbeck 2013). Det viser sig således, at indtagelse af alkohol i store mængder kan medføre en lang række sygdomme samt komplikationer under indlæggelse og samtidig medføre afhængighed. Sygeplejersken må derfor have fokus på dette, for at medvirke til minimering af helbredsmæssige konsekvenser Relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed Alkoholafhængighed kan have store konsekvenser for patienterne og der kan være meget lidelse indlejret i det, at være afhængig af alkohol. At blive alkoholafhængig er ikke noget man overvejer, eller beslutter sig for at blive. Det er nærmere en udvikling, som for nogle mennesker går meget hurtigt, mens den for andre tager længere tid (Hoffmann 2011). Desuden kan man næppe forstille sig, at nogle mennesker på forhånd træffer en beslutning om, at drikke sig ind i et afhængighedsforhold. Lidelsen ved at være afhængig af alkohol, kan af patienterne, opleves og beskrives som fysisk, psykisk, social og åndelig fortvivlelse (Mørck 2006). Sygeplejerskerne oplever ligeledes frustration i relationen med patienten med alkoholafhængighed og flere sygeplejersker nikker genkendende til, at mødet med patienten med alkoholafhængighed kræver meget tid og er et ressourcekrævende forløb. Sygeplejerskerne giver ydermere udtryk for, at de har svært ved at indgå i en relation med disse patienter om deres alkoholmisbrug, fordi sygeplejerskerne ikke føler, at de har den nødvendige viden og pga. manglende tid til at afdække dette problem i plejen. Samtidig giver sygeplejerskerne udtryk for, at alkohol anses for at være et følsomt emne, hvorfor dette i sig selv er en udfordring for sygeplejerskerne (Johansson, Åkerlind & Bendtsen 2005). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, bør sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (2004), 8

10 hvilket gør at sygeplejersken bør indgå i en dialog med patienten om deres alkoholvaner, selvom hun finder det svært. På trods af sygeplejerskernes finder relationen svær at opnå, viser undersøgelser at patienterne har en forventning om, at der vil blive spurgt ind til deres alkoholvaner. Ydermere synes flere patienter ikke, at det er grænseoverskridende at der spørges ind på området i forbindelse med indlæggelse (Mundt & Kann 2004). Sygeplejerskens møde med patienten med alkoholafhængighed, er ofte en konfrontation med en patient der synes svær at hjælpe. Mødet kan skabe modvilje mellem sygeplejersken og patienten og sygeplejersken kan derfor mene, at alkoholafhængige ikke er behandlingsmotiverede (Mørck 2006). Sygeplejersken kan derfor afstemme forventninger med patienterne, for at undgå denne modvilje og samtidig bidrage til en øget følelse af tryghed hos patienterne (Ravnsborg 2013). Ifølge Mundt og Kann er det interessant at iagttage, at indsatsen omkring alkoholsamtaler tilsyneladende får patienterne til at opleve sig respekterede som mennesker (2004). Når sygeplejerskerne synes relationen svær at opnå og når patienterne forventer en samtale om alkoholvaner tyder det på, at der opstår et spændingsfelt imellem sygeplejersken og patienten. Pga. dette spændingsfelt er det derfor interessant at se på, hvordan sygeplejersker kan opnå en god relation til patienten med alkoholafhængighed Motivation En persons motivation er under indflydelse af såvel omgivelsernes eventuelle pres samt egne tanker og følelser. Motivation spiller en vigtig rolle i behandling af alkoholafhængighed ved, at påvirke patienterne til at søge, udfylde og overholde behandling samt lave en succesfuld langsigtet ændring i alkoholvaner(diclemente, Belino & Neavins 1999). Det viser sig, at de handlinger og den kommunikation sygeplejersker har i ift. patienter med alkoholafhængighed, kan have en afgørende betydning ift. at påvirke patientens motivation enten positivt eller negativt (Mørck 2006). Sygeplejersken har derfor en vigtig funktion ift. at støtte patientens håb om at gennemføre en forandring. Mister sygeplejersken håbet og troen på at det denne gang lykkedes for patienten, så bliver det så godt som sikkert også resultatet (Peter 2010). Ifølge artiklen, Motivation for change and alcoholism treatment, er motivation det første skridt mod enhver handling eller ændring i adfærd (1999). Et gammelt ordsprog siger: Du kan lede en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Dette ordsprog afspejler det faktum, at folk generelt ikke udfører en ønsket handling, medmindre de er motiverede til det. Her er det dog vigtigt at nævne, at motivation til ændring af alkoholvaner ikke nødvendigvis betyder motivation ift. at gå i behandling (DiClemente, Belino & Neavins 1999). Det viser sig, at det ofte er bekymringen omkring eget helbred, der fremstår som den mest almindelige begrundelse for, at gå i behandling og det er ofte situationer, hvor den fysiske tilstand og helbredet har været så dårligt, at den har krævet indlæggelse 9

11 (Järvinen 1998). Motivationen viser sig, at være altafgørende ift., at ændre alkoholvaner og det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilken betydning sygepleje-patient relationen kan have for motivationen til patienten med alkoholafhængighed. 1.3 Afgrænsning Alkohol er en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer i Danmark, fordi så få modtager behandling for deres afhængighed. Vores fokus i dette projekt vil være på patienter med alkoholafhængighed, fordi disse patienter synes sværere at hjælpe, da de er i et afhængighedsforhold og fordi det er en lidelse der kan og bør behandles. Alkoholafhængighed medfører store økonomiske udgifter for sundhedsvæsenet og medfører samtidig store helbredsmæssige konsekvenser for patienterne. Undersøgelser viser, at mødet med patienten med alkoholafhængighed, er en stor udfordring for sygeplejerskerne, fordi de finder det svært at indgå i en relation med disse patienter. Patienterne derimod, har en forventning om, at sygeplejerskerne vil spørge ind til deres afhængighed, hvorfor dette kan skabe et spændingsfelt mellem sygeplejerskernes tilgang til disse patienter og deres forventninger til sygeplejerskerne. Ud fra de beskrevne problematikker har vi valgt at fokusere på, hvordan sygeplejersken kan skabe en god relation til patienten med alkoholafhængighed, på trods af dette spændingsfelt. Dette finder vi interessant, da det er et nyt element i vores forforståelse. Da vi begyndte på dette projekt, var vores forforståelse at, patienterne ikke ville tale om deres afhængighed, men vores forforståelse er imidlertid blevet udvidet, efter vi har afsøgt området. Vi vil ligeledes have fokus på, hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, da det viser sig, at sygeplejersken spiller en stor rolle ift. at motivere patienten med alkoholafhængighed. Vi formoder, at relationen mellem sygeplejersken og patienten er af betydning, hvis sygeplejersken skal have en mulighed for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner, fordi sygeplejerskens handlinger i relationen med patienten, kan påvirke disse patienters motivation enten positiv eller negativt. Derfor finder vi det interessant, at undersøge hvilke sammenhænge der kan være mellem sygeplejerske patient relationen, som sygeplejerskerne oplever som svær at opnå og muligheden for at motivere patienten med alkoholafhængighed. På baggrund af denne afgrænsning er vi kommet frem til følgende problemformulering: 1.4 Problemformulering Hvilken sammenhæng kan der være mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation til patienten med alkoholafhængighed og patientens motivation? Hvilken betydning kan denne sammenhæng have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? 10

12 2.0 Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske tilgang samt analysemetode. Herefter vil vi beskrive og begrunde vores litteratursøgning med inklusions- og eksklusionskriterier. Sidst i afsnittet vil vi beskrive og begrunde valg af teori og empiri til besvarelse af vores problemformulering. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har til bearbejdelse af vores problemformulering valgt, at anvende den hermeneutiske tilgang, inspireret af Hans-Georg Gadamers (herefter Gadamer) udgave af hermeneutikken (Birkler 2010 s. 95). Argumentet for denne tilgang er, at vi ønsker at blive bevidste om vores forforståelse for, at kunne skabe ny forståelse. Vores forforståelse udspringer af alt, hvad vi på forhånd ved eller tror, om det vi skal forstå og er således skitseret i vores redegørelse (Dahlager & Fredslund 2008 s. 158) Vores forforståelse bygger på personlige erfaringer fra klinisk praksis, hvor vi oplever at relationen med patienten med alkoholafhængighed synes svær at opnå. Formålet med at blive bevidste om vores forforståelse gør, at vi kan forholde os kritiske til denne og giver os mulighed for at udvide vores horisont, hvilket er relevant, da vores forforståelse vil præge vores arbejde med problemformuleringen (Dahlager & Fredslund 2008 s. 164) Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid på spil og med til at skabe en samlet horisont. Horisonten er vores synsvinkel, hvorfra alt fortolkes og en udvidelse af denne, ved at sætte vores forforståelse på spil, vil hjælpe os til at belyse problemet fra flere perspektiver (Birkler 2010, s ). Gadamer betegner endvidere begrebet situation, som er det ståsted, hvorfra vi ser og som har betydning for vores horisont (Dahlager & Fredslund 2008, s. 159). Horisonten kan sammenlignes med en lygte, hvis lyskegle kastes over det der skal undersøges, som i vores tilfælde er problemformuleringen. Gadamer siger, at man skal holde sin horisont åben for ny viden, for at kunne stræbe efter mening (Birkler 2010, s ). Dette leder til horisontsammensmeltning, som sker i mødet mellem to horisonter, ved at sætte sig ind i den andens horisont. Herved ligger vi ikke vores forforståelse bag os, men medbringer den, hvorved der skabes en fælles horisont (Dahlager & Fredslund 2008, s ). Gennem horisontsammensmeltning får vi kendskab til andres horisont, hvilket sker igennem vores valgte empiri. I diskussionen vil horisontsammensmeltningen komme til udtryk når vores horisont, der er tilkendegivet gennem vores forforståelse, kædes sammen med den nye horisont, som vi analyserer os frem til ud fra vores valgte empiri. Bevidstheden om vores forforståelse kommer til udtryk ved, at vi søger at trække meninger ud af empiriens helhed, for at belyse vores problemformulering. Vi vender hele tiden tilbage til helheden for, at sikre os at de enkelte meninger som vi trækker ud af empirien, stadig har samme mening, som i den sammenhæng de oprindelig var en del af. Dette sikrer os og læseren 11

13 at vi ikke laver en meningsfordrejning af empirien i vores analyse. Denne proces kaldes den hermeneutiske cirkel (Bjerrum 2005). 2.2 Metode i analysen I analysen har vi ladet os inspirere af Merete Bjerrums (herefter Bjerrum) analysemetode, tematisk analyse. Den tematiske analyse er teoristyret og dermed en deduktiv metode indenfor den hermeneutiske tradition(bjerrum 2005, s 90-93). Vi har en formodning om, at der er en sammenhæng mellem relationen med patienten med alkoholafhængighed og motivationen til denne patientgruppe, hvorfor denne metode er særdeles velegnet. I den tematiske analyse arbejdes der ud fra et analyseredskab, som er bindeled mellem problemformulerings problematik og diskussionen. Analyseredskabet er med til at opdele problemformuleringen i overordnede kategorier og begreber, hvis indhold er udledt af kategorierne. Ud fra de udformede kategorier og begreber udarbejdes forskningsspørgsmål. Analyseredskabet sikrer os, at analysen holder sig til problemformuleringen, således undgås det, at der udledes svar som ikke har relevans for problemet. De overordne kategorier i vores analyseredskab er: Relationen mellem sygeplejerske og patient og patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring af alkoholvaner. Disse kategorier danner udgangspunkt for følgende begreber: Relation og motivation. Disse begreber indleder til følgende forskningsspørgsmål - se figur 1 (Bjerrum 2005 s 74-78). Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation Det er relevant at undersøge hvad patienten beskriver som vigtig for en god relation, da vi har en formodning om at dette har betydning for patientens motivation. Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation Det er nødvendigt at undersøge sygeplejerskens oplevelse af relationen, for at kunne besvare den del af problemformuleringen omhandlende sammenhængen mellem sygeplejerskens oplevelse af relationen og patientens motivation. Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten Dette er relevant, da vi formoder at en god relation er af betydning for sygeplejerskens muligheder for, at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner Dette er relevant da vi vil undersøge sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 12

14 Figur 1 Analyseredskab Problemformulering Kategorier Begreber Forsknings -spørgsmål Hvilken sammenhæng kan der være mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relationen til patienten med alkoholafhængighed og patientens motivation? Hvilken betydning kan denne sammenhæng have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængig -hed til ændring af alkoholvaner? Relationen mellem sygeplejerske og patient Patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring i alkoholvaner Relation Motivation Hvad beskriver patienten som vigtigt, for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængig -hed til ændring af alkoholvaner? Analyseteknikken i den tematiske analyse inddeles i fem niveauer. 1. Forståelsesniveau Gennemlæsning af empirien for, at danne helhedsforståelse af materialet og for at placere teksten i sammenhæng med problemformuleringen samt se på tekstens hensigt og budskab. 2. Spørgeniveauet Her kodes det empiriske materiale med henblik på, at identificere og udlede dele af empirien, der siger noget om de forskellige forskningsspørgsmål (Se bilag 1 for noteark med kodning af empirisk materiale). 3. Synteseniveau Den del af analysen, hvor de kodede dele af empirien systematiseres, analyseres og sammenskrives til en sammenhængende tekst. 4. Valideringsniveau Denne del består i at gennemlæse den nye tekst og kontrollere, at der er overensstemmelse mellem den oprindelige empiri og den nye sammenskrevne tekst. Dette gør at der ikke sker en utilsigtet forvridning. 13

15 5. Teoriniveau Sidste del af analyseprocessen som danner overgang til diskussionen. Her skabes mening i den nye tekst ved at udlede temaer, der sammenfatter mønstre og sammenhænge, der kom frem under analysen. Disse diskuteres i diskussionsafsnittet (Bjerrum 2005,s ) 2.3 Metode i diskussionen Diskussionen inddeles i to afsnit: Et afsnit hvor analysens resultater vil blive diskuteret og et afsnit hvor projektets metode diskuteres. Diskussionen af analysens resultater vil blive inddelt ud fra de mønstre og sammenhænge der ses i analysen og vil blive diskuteret ift. Kari Martinsens (herefter Martinsen) teori om tillid som spontan livsytring og ud fra artiklen Samtaler om alkoholvaner en kasuistik (herefter Samtaler om alkoholvaner). Ydermere vil resultaterne blive diskuteret med Per Revstedts (herefter Revstedt) teori om motivationsrelationen og Merry Scheels (herefter Scheel) teori om magt. Dette vil gøre, at vi kan diskutere analysens resultater ud fra flere synsvinkler. 2.4 Litteratursøgning I det følgende afsnit vil vi beskrive og begrunde vores inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive og begrunde valg af databaser. Samtidig vil vi lave en gennemgang af vores litteratursøgning i de valgte databaser samt redegøre for brug af kendt litteratur. Herunder vil vi redegøre for valg af emneord, som vil blive brugt som søgetermer Inklusions- og eksklusionskriterier Vi har i vores projekt valgt, at afgrænse vores litteratursøgning til artikler som er udgivet mellem 2003 og Begrundelse for dette er, at vi ønsker at anvende den nyeste evidensbaserede viden som empiri til vores projekt. Samtidig har vi valgt at afgrænse søgningen til de vestlige lande, da de kulturelt og ideologisk har mange lighedstræk med Danmark ift. de afrikanske og asiatiske lande. Vi har valgt udelukkende at anvende empiri, som er skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk, for at få en bedre sproglig forståelse af empirien. Desuden er empirien afgrænset til at omhandle vokse personer (19+), da det er denne aldersgruppe, som sygeplejersken oftest møder på de somatiske afdelinger. Til sidst har vi valgt kun at søge på artikler, som indeholder abstract, da dette gør søgningen overskuelig og gør det nemt at vurdere om artiklen er brugbar, da abstractet præsenterer det overordnede budskab og de vigtigste resultater Databaser For at finde relevant litteratur til vores redegørelse og for at afsøge emnet omkring alkoholafhængighed startede vi med at søge bredt på emnet på blandt andet google, sygeplejersken, klinisk sygepleje og bibliotek.dk. Herudover søgte vi i forskellige databaser som Cumulative Inde to Nursing and Allied Health Literature (herefter 14

16 CINAHL) og PubMed. Her søgte vi på emner som f alkohol, alkoholafhængighed og sygepleje. Denne søgning gav os viden om, hvilke problematikker som er særdeles godt belyst og som derfor ikke ville være interessante at undersøge nærmere. Efterfølgende lavede vi en systematisk søgning på baggrund af fire centrale begreber, som udspringer af vores problemformulering. De centrale begreber er: Patienten (Tema 1), sygeplejersken (Tema 2), motivation (Tema 3) og relation (Tema 4). Ud fra disse centrale begreber har vi udledt forskellige emneord, som fremgår af vores Dosis-guide (Bilag 2). Dosis-guiden er brugt til den systematiske søgning i de følgende tre databaser CINAHL Vi startede vores systematiske litteratursøgning i CINAHL, som er en sundhedsfaglig database med særlig vægt på sygeplejen. CINAHL indeholder artikler fra alle de engelsksprogede sygeplejetidsskrifter (Willmann, Stoltz & Bathsevani 2007). Vi anvendte CINAHL headings, for at finde kontrollerede emneord, som har samme betydning som de emneord der udspringer fra centrale begreber i vores problemformulering. Nogle af vores emneord er ikke kontrollerede, hvorfor de er søgt som fritekst ord. Vi kom frem til følgende emneord: Alcoholics (Tema 1) Alcoholism (Tema 1) Nurses (Tema 2) Nursing Care (Tema 2) Nursing Interventions (Tema 2) Health Care System(Tema 2) Motivation (Tema 3) Behavioral change (Tema 3) Nurse-Patient Relation (Tema 4) Professional-Patient Relations (Tema 4) Alle emneordene indenfor hvert tema, blev kombineret med OR. Herefter kombinerede vi de forskellige temaer med AND. Søgestrategien der blev anvendt var bloksøgning, som kan ses i vores Dosis-Guide. Relevant litteratur fremkom ved at kombinere Tema 1 og Tema 4 med AND, inklusiv de nævnte inklusions- og eksklusionskriterier. Ved denne søgning fandt vi frem til artiklen Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Nursing (herefter Being in a Safe Haven) se bilag 3 for CINAHL søgning PubMed Vi fortsatte vores litteratursøgning i PubMed, som er udviklet af National Library of Medicine og indeholder ca referencer indenfor biomedicin og andre 15

17 beslægtede fag (Christensen, L. N., Christensen, H. & Skrubbeltrang 2006). I PubMed søgte vi på MeSH-termer, for at finde kontrollerede emneord, der har samme betydning som emneordene i CINAHL. Ved at kombinere Tema 1 og Tema 4 med AND og med mulige inklusions- og eksklusionskriterier, fandt vi ligeledes frem til den relevante artikel Being in a Safe Haven. Ved at kombinere Tema 1, Tema 3 og Tema 4 med AND og med mulige inklusions- og eksklusionskriterier, fandt vi frem til endnu en relevant artikel, som vi vil anvende som empiri. Denne artikel Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle change (herefter Nurses guide) kom ligeledes frem ved at kombinere alle fire temaer med AND. Se bilag 4 for PubMed søgning SweMed+ Herudover valgte vi at søge efter litteratur i databasen SweMed+, der indeholder artikler fra skandinaviske tidsskrifter indenfor medicin og andre beslægtede fag (UCN Biblioteket). Dette valgte vi, fordi vi er interesserede i litteratur, som kan sige noget om vores problematik i de nordiske lande. I SweMed+ søgte vi på emneord som havde samme betydning som søgeordene fra CINAHL. Søgningen i SweMed+ gav ingen relevante resultater. Se bilag 5 for SweMed+ - søgning Kendt litteratur Vi er i forbindelse med tidligere undervisning blevet introduceret til masterprojektet Fyldt med modsætninger af Eva Hoffmann. Vi finder dette projekt anvendeligt ift. vores problemformulering og projektet opfylder endvidere vores krav ift. inklusions- og eksklusionskriterier. Vi har fundet frem til projektet ved at søge på Google.dk, hvor projektet ligger frit tilgængeligt. 2.5 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori I det følgende afsnit vil vi præsentere vores teoretiske referenceramme, der består af Joyce Travelbee og Motivationssamtalen i sundhedssektoren, som vi vil anvende til at analysere vores valgte empiri Joyce Travelbee Joyce Travelbee (herefter Travelbee) ( ) var amerikansk sygeplejeteoretiker og leder ved Louisiana State University School of Nursing. Travelbee beskæftigede sig hovedsageligt med psykiatrisk sygepleje og udgav i 1969 bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Vi finder hende relevant at anvende i vores analyse, da hovedtanken i bogen er at skabe et menneske-til-menneske forhold, som er defineret ved erfaringer mellem sygeplejersken, patienten og sygeplejerskens omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at patientens sygeplejebehov bliver dækket. For at etablere et mennesketil-menneske forhold, må sygeplejersken og patienten gennemgå fire sammenhængende faser, som kulminerer i en femte fase, gensidig forståelse. Travelbee nævner begrebet 16

18 gensidig forståelse som synonym til begrebet tæt relation, hvilket vi sidestiller med en god relation. Derfor finder vi hendes teori brugbar, da vi i vores projekt vil have fokus på relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed. Ifølge Travelbee er gensidig forståelse det overordnede mål for al sygepleje. De fem faser er som følgende: 1. Det indledende møde 2. Fremvækst af identiteter 3. Empati 4. Sympati 5. Gensidig forståelse Efter sidste fase, er menneske-til-menneske forholdet etableret. Sygeplejersken er i stand til at værdsætte og opfatte det unikke i patienten, da alle stereotype antagelser er væk. Menneske-til-menneske forholdet er en gensidig proces, og etableres ikke af sygeplejersken alene. Både sygeplejersken og patienten etablerer forholdet efterhånden som de fire faser genemgåes, men ansvaret for at vedligeholde forholdet, ligger dog hos sygeplejersken, og ikke hos patienten. Etablering af faserne kan ske ved både fremskridt og tilbageskridt (Travelbee 2002, s ) Motivationssamtalen i sundhedssektoren Motivationssamtalen i sundhedssektoren (herefter Motivationssamtalen) er skrevet af Stephen Rollnick (PhD, Klinisk psykolog og professor i sundhedskommunikation), William R. Miller (Professor emeritus i psykologi og psykiatri) og Christopher C. Butler (Dr. Med., Professor i almen medicin). Vi finder denne metode relevant at anvende ift. vores projekt, da den tilbyder professionelle kommunikative redskaber, som skal til for at mobilisere patientens motivation for en ændring af livsstil. Forfatterne nævner vigtigheden i at respektere den centrale ånd i motivationssamtalen, som forstås ved at bruge god patientkontakt og ved at hjælpe patienten med at udforske og afklare sin ambivalens overfor varig forandring. Den underliggende ånd er ikke en teknik, hvor man narrer patienten til at ændre adfærd, men kan beskrives som: Samarbejdsorienteret Fremkaldende Respekt for patientens autonomi. Samtidig nævner forfatterne tre former for kommunikationsstile, som kan hjælpe os til at belyse hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 17

19 De tre kommunikationsstile er inddelt således: Styrende Vejledende Følgende 2.6 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere vores empiriske materiale, samt begrunde hvorfor og hvordan dette har relevans ift. besvarelse af vores problemformulering. Herunder vil vi præsentere vores vurderingsredskaber, som vi har anvendt til at vurdere vores empiri Being in a Safe Haven Forskningsartiklen Being in a Safe Haven, er skrevet af sygeplejerske og PhD studerende Anna Thurang, Lektor Jens Rydström og sygeplejerske og lektor Anita Bengtsson Tops. Artiklen bygger på dybdegående kvalitative interviews, der har til formål at undersøge ti mænd med alkoholafhængigheds oplevelser af omsorg i avanceret sygepleje og belyse betydningen af dette (Thurang, Rydström, & Tops 2011). Til at vurdere indholdet i artiklen ift. vores problemformulering, har vi anvendt vurderingsredskabet Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 6. Interviewene blev digitalt optaget og transskriberet og herefter bearbejdet ved hjælp af en fænomenologisk hermeneutisk analyseproces. Artiklen er trykt i 2011 i tidsskriftet Issues in Mental Health Nursing, som er et peer-reviewed tidsskrift, der dækker mental sundhed og psykiatrisk sygepleje (Thurang, Rydström, & Tops 2011). Til at vurdere den kvalitative metode, der er anvendt i den videnskabelige artikel, har vi anvendt scoringsredskabet Vurdering Af Kvalitative Studier (herefter VAKS). VAKS gør det mulig at skabe et overblik over svagheder og styrker ved metoden i en kvalitativ forskningsartikel. Ved gennemgang af VAKS, fandt vi svagheder ift. transparens og overførbarhed, men fandt dog frem til en score på 17, hvorfor kvalitetskriterierne er opfyldt og vi finder artiklen brugbar og valid ift. vores problemformulering. VAKS fremgår af bilag 7. Vi har valgt at anvende denne artikel, da vi har vurderet den til at være af høj kvalitet og relevant ift. vores problemformulering, fordi den giver en beskrivelse af patienternes oplevelse af relationen til sygeplejersken igennem omsorg. Artiklen er baseret på interviews med mænd, dog finder vi den relevant at anvende, da vi formoder at relationen har sammen betydning uanset køn. Ift. vores analyseredskab vil vi hovedsageligt bruge denne artikel til at besvare forskningsspørgsmålet om, hvad patienterne beskriver som vigtigt for en god relation og samtidig hvordan sygeplejersken kan medvirke til at opnå en god relation til patienten. Derudover vil vi bruge artiklen i forhold til forskningsspørgsmålet omhandlende, hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 18

20 2.6.2 Fyldt med modsætninger Masterprojektet Fyldt med modsætninger er skrevet af Eva Hoffmann (herefter Hoffmann), som er sygeplejerske og har en masteruddannelse i Klinisk Sygepleje. Hoffmann beskæftiger sig primært med grundlæggende sygepleje inden for temaet alkohol. Projektet bygger på kvalitative interviews, der har til formål at undersøge sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug, samt undersøge med hvilken forståelse sygeplejersken møder disse patienter (Hoffmann 2006). Beskrivelse og begrundelse for valg af denne artikel er udarbejdet på baggrund af Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 8. Interviewene blev dikteret og transskriberet og herefter bearbejdet ud fra Kvales analysemetode. Hoffmann konkluderede på baggrund af interviewene, at sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug er præget af mange modsætningsfyldte forhold (2006). Projektet er scoret ud fra VAKS, hvor vi fandt frem til en score på 19,5, hvilket gør at kriterierne ift. kvaliteten af kvalitativ forskning er opfyldt se bilag 9. Vi har derfor valgt at anvende dette masterprojekt, fordi det belyser sygeplejerskers oplevelse af relationen til patienter med alkoholmisbrug og derfor kan bidrage til besvarelse af vores problemformulering. Dette projekt omhandler som nævnt patienter med alkoholmisbrug, dog har vi valgt at anvende denne ift. patienter med alkoholafhængighed, da vi i redegørelsen har belyst at alkoholmisbrug kan føre til afhængighed. Dette projekt vil hovedsageligt blive brugt til at besvare vores forskningsspørgsmål om, hvordan sygeplejersken oplever den svære relation til patienten med alkoholafhængighed og hvordan sygeplejersken kan medvirke til at opnå en god relation til patienten Nurses guide Forskningsartiklen Nurses guide, er skrevet af Anne Harrington-Dobinson og William Blows, som er lektorer i biologisk videnskab. Artiklen er et litteraturstudie, med fokus på alkoholafhængighed, som forsøger at fastsætte nogle standarder for, hvordan sygeplejerskerne bedst mulig støtter patienten og samtidig belyser, hvordan sygeplejersken kan opnå en god relation til patienten med alkoholafhængighed (Harrington-Dobinson & Blows 2007). Til at vurdere indholdet af artiklen, har vi anvendt Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 10. Vi har valgt at vurdere artiklen ud fra dette redskab for, at gøre artiklens indhold overskueligt. Artiklen tager udgangspunkt i forskellige teorier, som belyser alkoholafhængighed og adfærdsændring. Teorierne er sammenholdt, for at fremme en strategi for støtte og vejledning til reducering af alkoholforbruget hos patienterne og samtidig styrke dem til at forbedre deres helbred (Harrington-Dobinson & Blows 2007). Artiklen er trykt i 2007 i tidsskriftet British Journal of Nursing, som er et peer-reviewed 19

21 tidsskrift, hvilket betyder at artiklen er af høj kvalitet, hvorfor vi finder den fagligt relevant ift. vores problemformulering. I henhold til vores analyseredskab, vil vi bruge denne artikel til at belyse forskningsspørgsmålet omhandlende, hvordan sygeplejersken kan medvirke til en god relation til patienten og til at besvare forskningsspørgsmålet om, hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 20

22 3.0 Analyse I dette afsnit vil vi analysere vores valgte empiri ud fra vores teoretiske referenceramme, ved hjælp af vores analysemetode og analyseredskab. Vores teoretiske referenceramme er i dette afsnit Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet og Motivationssamtalen. 3.1 Relationen mellem sygeplejerske og patient I dette afsnit vil vi analysere vores valgte empiri omhandlende forskningsspørgsmålene omkring relationen mellem sygeplejerske og patient, ud fra Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? I artiklen Being in a Safe Haven, beskriver patienterne betydningen af, at være i sikker havn som en vigtig faktor for at undgå tilbagefald. At være i sikker havn betyder for patienterne, at være forbundet til professionelle sygeplejersker, hvilket de oplevede som et sikkerhedsnet, de kunne falde i, når de ikke følte de kunne stole på sig selv og når de havde trang til alkohol (2011). Beskrivelsen af at være i sikker havn, tyder på at patienterne har opnået gensidig forståelse, hvilket ifølge Travelbee kan sidestilles med det at opnå en tæt relation til sygeplejersken. Dette kan beskrives ud fra tryghed, som er et skridt videre end tillid og betegnes som en følelse af, at være sikker ved en anden (Travelbee 2002). Den anden er i dette tilfælde den professionelle sygeplejerske, som patienten føler sig tryg ved og som patienterne angiveligt ser som deres sikkerhedsnet. Tryghed opstår som resultat af den fjerde fase, sympati, som er den sidste fase, af de fire, som sygeplejersken og patienten skal igennem for, at kunne opnå gensidig forståelse og dermed en tæt relation (Travelbee 2002). Ydermere beskriver patienterne i Being in a Safe Haven, at være i sikker havn som et vigtigt element for at kunne opnå en god relation, fordi de oplevede kontinuitet, kontrol, struktur, tillid, lettelse og mærkede omsorg. Følelsen af kontinuitet og regelmæssighed, oplevede patienterne i kontakten med den samme sygeplejerske (2011). Det ses at kontinuitet og regelmæssighed spiller en vigtig faktor for patienterne og for deres beskrivelse af en god relation og for opbygningen af et menneske-til-menneske forhold. Et menneske-til-menneske forhold, er noget der opbygges over en periode og ikke bare noget der kommer af sig selv (Travelbee 2002). Det opbygges i sygeplejerskens kontakt med patienterne og det er derfor hensigtsmæssigt, at patienten så vidt muligt, har kontakt med den samme sygeplejerske, for at kunne opnå en god relation. En anden vigtig faktor som patienterne i Being in a Safe Haven beskrev som vigtigt for relationen, var det at opleve følelsesmæssig støtte. Denne støtte kræver ifølge patienterne at sygeplejersken ikke stigmatiserer eller mærker patienten som en alkoholiker. Patienterne påpeger at sygeplejerskerne, ved at undlade stigmatisering, 21

23 viser accept og demonstrerer en forpligtelse til, at hjælpe den enkelte til at overveje den skade, som alkohol forårsager (2011). Patienten beskriver her vigtigheden af at blive accepteret og set som et unikt menneske og ikke som en alkoholiker. Ifølge Travelbee er det dog helt almindeligt at man ved første møde stereotypiserer og kategoriserer, da hverken patienten eller sygeplejersken kender hinanden. Begge individers stereotype opfattelser af hinanden udspringer på baggrund af, at mennesket har en tilbøjelighed til at trække på tidligere erfaringer (2002). Manglende evne til at se det unikke i patienten sker, hvis sygeplejersken agerer som var patienten en kategori, hvilket kan være en barriere for at opnå en tæt relation Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? I masterprojektet Fyldt med modsætninger, beskriver en række sygeplejersker, ud fra et interview, deres oplevelser i mødet med patienter med alkoholmisbrug. Sygeplejerskernes oplevelser bærer præg af modsætningsfyldte forhold, hvilket Hoffmann formoder kan påvirke sygeplejerskernes møde med patienterne. I interviewene beskriver sygeplejerskerne patienterne med alkoholmisbrug som, de svære alkoholikere, de meget ringe alkoholikere og de rigtig tunge alkoholikere (2006). Det tyder på, at sygeplejerskerne har en tendens til at kategorisere patienterne ud fra deres personlighed og tilstand og tilsyneladende har svært ved at se ud over disse kategorier i relationen med patienterne. Denne kategorisering og mærkning af patienterne kan ses som en manglende evne til at se det unikke menneske i patienten og kan som sagt være en barriere for at opnå en tæt relation. En generel oplevelse af relationen til patienterne med alkoholmisbrug er kendetegnet ved, at sygeplejerskerne har mistillid til patienterne. En sygeplejerske fortæller: (Griner) To genstande dagligt står der på papiret har jeg været inde og tjekke (siger dette i et ironisk tonefald), men det vides ikke hvor meget ekstra. Vi plejer at lægge det dobbelte til, hvis det er rigtig grelt (Hoffmann 2006). Citatet er et eksempel på, at sygeplejersken ikke stoler på patientens udsagn om hans daglige indtag af alkohol. Sygeplejersken overvejer ikke om patientens udsagn er troværdigt, men viser i stedet mistillid til patienten ved, at konkludere, at han med garanti drikker mere end det oplyste. Her synes der at eksistere en uformel og udbredt regel om at personalet, som udgangspunkt, ikke kan stole på de svar, som de får af patienterne og de er overbeviste om, at de snyder på en eller anden vis. Sygeplejerskerne ligger ikke skjul på, at de ikke har tillid til denne gruppe af patienter og det er ifølge Hoffmann tankevækkende, fordi sygeplejerskerne i interviewene generelt udtrykker mistillid før tillid (2006). Ifølge Travelbee er tillid et vigtigt element for, at kunne nå til gensidig forståelse. Tillid er et resultat af sympatiprocessen og det er i denne proces individerne begynder at stole på hinanden (2002). Vi formoder derfor, at tillid er 22

24 en proces der går begge veje, selvom Travelbee mest ligger vægt på patientens tillid til sygeplejersken. Eftersom sygeplejerskerne udtrykker mistillid til patienterne, tyder det på at sygeplejerskerne har svært ved, at nå til fasen sympati i relationen med patienterne. Dette eksemplificeres ud fra følgende citat: Det er meget sjovt (griner). Det er sådan noget med, at vi kan sige, at nu kommer lægen om ti minutter og præcis ti minutter efter, så står han ude ved toilettet og (stikker fingeren op til munden for at demonstrere en fremprovokeret opkastning) (Hoffmann 2006). Citatet viser, at sygeplejersken ikke kan sætte sig ind i patients følelser og sygeplejersken viser ikke noget ønske eller nogen trang til at hjælpe patienten. Hun ønsker ikke at afhjælpe årsagen til den fremprovokerede opkastning, hvilket kan ses ud fra den måde hvorpå hun benævner oplevelsen, nemlig som sjov. Sygeplejerskerne udtaler med egne ord, at det er en patientgruppe der fylder meget, trækker tænder ud og er krævende. Selvom nogle sygeplejersker oplever relationen til patienten som krævende, oplever andre sygeplejersker dog, at relationen til patienten, er en relation til en gruppe patienter der ikke forventer ret meget. Sygeplejerskerne påpeger en oplevelse af, at de fleste patienter med alkoholmisbrug ikke ønsker hjælp til at løse deres problem og sygeplejerskerne oplever ikke andre muligheder end blot at acceptere patienternes beslutninger. Ligeledes oplever flere sygeplejersker, at patienterne ofte gerne vil udskrives så hurtigt som muligt og de opholder sig desuden gerne udenfor afdelingen, hvor de, som én sygeplejersker udtrykker det, flygter til for eksempel rygeområder og i en eller anden udstrækning undgår personalet. Nogle patienter er, ifølge sygeplejerskerne, meget taknemmelige og ydmyge mens andre er flove og helst ikke vil ses (Hoffmann 2006). Disse oplevelser formodes, at skyldes manglende tillid fra patienternes side. For at patienten skal opnå tillid til sygeplejersken, må sygeplejersken gennem sin adfærd vise, at hun er pålidelig og til at stole på. Nogle patienter har brug for mange beviser på, at sygeplejersken er pålidelig før de er parate til at stole på hende, mens andre kun har brug for få. Kun få patienter er naive nok til automatisk at have tillid til sygeplejerskerne (Travelbee 2002). Det tyder derfor på, at sygeplejerskerne ikke kan forvente, at tillid er en integreret del af mødet med patienten med alkoholafhængighed, men derimod noget hun skal have som mål, ved flere gange at vise patienten, at han kan stole på hende. Dette viser sig imidlertid, at tillid er med til at styrke relationen mellem sygeplejerske og patient og det er derfor vigtigt, for at relationen kan udvikle sig til gensidig forståelse (Travelbee 2002). 23

25 3.1.3 Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? For at sygeplejersken kan medvirke til en god relation til patienten, er det ifølge Travelbee vigtigt at nå til gensidig forståelse og få etableret et menneske-til-menneske forhold. Forud for dette menneske-til-menneske forhold gennemgås fire faser som kulminerer i en femte fase, gensidig forståelse. I dette afsnit vil disse fem faser blive analyseret med vores empiri og opstillet i punktform for at gøre det mere overskueligt, hvordan sygeplejersken kan medvirke til en god relation til patienten. Det første møde er kendetegnet ved, at sygeplejersken evner at se det unikke menneske i patienten og ikke se patienten som alkoholiker. I denne fase er en af sygeplejerskens opgaver, at være klar over hvordan hendes stereotype antagelser præger hendes indtryk af patienten, da dette kan hindre overgangen til næste fase (Travelbee 2002). Travelbees beskrivelse af det første møde, underbygges af Nurses guide, som nævner at sygeplejersken bør undersøge sine opfattelser af patienter, som misbruger alkohol, for at undgå en hver fordom der kan have en negativ indflydelse for vurderingen af patienten (2007). Fremvækst af identiteter er kendetegnet ved, at sygeplejersken og patienten begynder at etablere et bånd og i mindre grad opfatter den anden som en kategori (Travelbee 2010). I Being in a Safe Haven beskriver mændene, at de oplevede lettelse og tillid, når sygeplejerskerne formåede at se igennem dem (2011), hvilket tyder på at sygeplejerskerne, ved at se igennem mændene, ser det unikke i patienten. Artiklen Nurses guide påpeger, at en person-centreret pleje bidrager til at udvikle, hvad artiklen beskriver som et professionelt forhold (2007). For at sygeplejersken kan medvirke til, at opnå en god relation til patienten, må hun yde en person-centreret pleje, hvilket ifølge Travelbee kun kan gøres på baggrund af, at sygeplejersken ser det unikke i patienten og fokuserer på den enkelte patients lidelser, velvære og behov for pleje (2002). Denne fase viser sig at have stor betydning for patienterne og for at sygeplejerske og patient kan gå videre til næste fase. Empati er en erfaring der finder sted mellem to eller flere individer. Empati er en bevidst proces og kendetegnet ved, at sygeplejersken evner at sætte sig ind i, eller deler og forstår patientens psykiske tilstand. Sygeplejersken bliver ikke berørt over det, som vedrører patienten, men forstår hvad patienten oplever, dog uden at have et ønske eller en trang til at afhjælpe distress hos patienten (Travelbee 2002). Sygeplejersken bør derfor anvende empati i forståelse af patientens behov, for at kunne opnå en tæt relation til patienten. Travelbee påpeger, at tillid er nødvendig for at kunne føle empati (2002). Nurses guide beskriver, at patienten lærer at stole på sygeplejersken, hvis hun viser troværdighed, viden, færdigheder og forståelse. Samtidig skal hun vise empatisk forståelse og lytte aktivt. Dette vil fremme patientens selvværd og til gengæld får sygeplejersken patientens tillid (2007). 24

26 Sympati er et skridt videre end empati, hvilket skal forstås således, at sygeplejersken har et ønske eller en trang til at afhjælpe patientens distress, hvilket ikke ses ved empati. Relationen mellem sygeplejerske og patient styrkes af sympati og patienten oplever at blive set som et unikt menneske (Travelbee 2002). I Fyldt med modsætninger reflekterer sygeplejerskerne over det problematiske i, at drøfte et så tabubelagt område som alkoholmisbrug med patienten der ligger på stue med tre andre patienter (2006). Her udviser sygeplejerskerne et ønske om at afhjælpe patienternes distress. Det tyder dog på, at de fysiske rammer kan være en barriere for, at sygeplejersken kan vise sympati igennem handling, ved at tale med patienterne om deres alkoholmisbrug. I dette eksempel vil sygeplejersken gå ind og dele patientens distress, hvilket medfører at patienten befries fra byrden ved, at skulle bære den alene. Gensidig forståelse er et resultat af, at sygeplejersken har sat nogle handlinger i gang, identificeret sygeplejebehov eller har afhjulpet patientens distress. Nødvendigheden i dette er, at sygeplejersken ikke kan forvente, at patienten informerer om alle sine behov og det er derfor vigtigt at sygeplejersken kan identificere dem (Travelbee 2002). Sygeplejerskerne i Fyldt med modsætninger antyder, at patienterne ikke altid behandles optimalt for deres abstinenser, fordi sygeplejerskerne ikke formår at identificere patienternes behov (2006). Ovenstående eksemplificerer vigtigheden i, at kunne identificere patienternes sygeplejebehov, da sygeplejersken ellers ikke har mulighed for at lindre patienternes distress, som i dette tilfælde er abstinenser. Gensidig forståelse er afhængig af, den måde sygeplejersken hjælper patienten på og er igen afhængig af hvilken viden sygeplejersken besidder og evnen til at omsætte denne viden i handling til gavn for patienten (Travelbee 2002). Sygeplejerskerne nævner, at patienter med alkoholmisbrug: appellerer til andre områder af deres faglighed (Hoffmann 2006), hvilket tyder på sygeplejerskerne mangler viden eller ikke evner at omsætte deres viden i handling, hvilket kan være en barriere for gensidig forståelse. 3.2 Patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring af alkoholvaner I dette afsnit vil vi analysere vores valgte empiri ud fra forskningsspørgsmålet omkring, patienten med alkoholafhængigheds motivation til ændring af alkoholvaner, ud fra Motivationssamtalen Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? Ifølge Motivationssamtalen må sygeplejersken, for at motivere patienten til ændring af alkoholvaner, være bevidst om motivationssamtalens underliggende ånd, som er den tankegang der ligger til grund for samtaler med patienter om adfærdsændring og hvis formål, er at fremkalde patientens egen gode motivation. En ændring af alkoholvaner ses 25

27 især, at kunne påvirkes og arbejdes med indenfor rammerne af en relation (2009). Ifølge Nurses guide er formålet at hjælpe patienten, i stedet for at tvinge og efterspørge en livsstilsændring (2007). Ifølge den samarbejdsorienterede egenskab, i den underliggende ånd, er det vigtigt, at motivationssamtaler hviler på et samarbejdsorienteret partnerskab mellem sygeplejerske og patient (Rollnick, Miller & Butler 2009). Denne egenskab tyder på at have betydning for patienterne. En patient udtaler: She (the caregivers) has put an enormous amount of effort on me and listened to me for five years. It needs a man, or in this case a woman, to take that bloody moaning, all the time. She has invested much in me, would I start to drink then? Then I usually think like this, if I start to drink again what is her work worth? I think I have some sort of responsibility to myself and her not to drink and I can see some meaning in this (Thurang, Rydström & Tops 2011). Patienten i citatet beskriver et samarbejde som har betydet, at han har kunnet ændre sine alkoholvaner. Dette samarbejde viser, at et samarbejdsorienteret partnerskab medfører, at patienterne bliver motiverede ift. at ændre alkoholvaner. Det tyder derfor på, at sygeplejerske og patient skal opnå en vis form for relation, for at kunne udvikle et samarbejdsorienteret partnerskab, da vi formoder at et partnerskab, i dette tilfælde ikke kan foregå uden en relation. Ifølge Motivationssamtalen kan der være tale om et ulig magtforhold, hvis sygeplejersken tvinger patienten. Dette er afgørende, da det i sidste ende kun er patienten selv, der kan ændre sine alkoholvaner og det bør være patientens valg, om han vil ændre livsstil (2009). At tvinge patienten, vil medføre en styrende kommunikationsstil, da sygeplejersken med denne tilgang fortæller, hvad han skal gøre uden at forklare baggrunden. Herved opstår en ulige relation mellem sygeplejerske og patient, med hensyn til viden, ekspertise, autoritet og/eller magt (Rollnick, Miller & Butler 2009). Det formodes derfor, at en ulige relation kan være en barriere for, at sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, hvis ikke sygeplejersken formår at bruge sin viden, ekspertise, autoritet og/eller magt, på en måde som er til gavn for patienten. En anden vigtig egenskab i den underliggende ånd, er fremkaldelse. Motivationssamtalen handler ikke om at pådutte patienten motivation, men om at fremkalde det patienten allerede har, for at styrke patientens egen motivation og ressourcer for forandring (2009). Nurses guide påpeger, at sygeplejersken bør bruge patientens erkendelse og følelser til at drive sundhedsfremmende adfærd, som er i overensstemmelse med patientens ønskede selvrealisering (2007). Dette kan ifølge Motivationssamtalen kun gøres, ved at forstå patientens perspektiver og ved at fremkalde patientens egne grunde og argumenter for forandring. Sygeplejerskens argumenter og gode grunde for at ændre 26

28 i alkoholvaner, vil således ikke have indflydelse på patientens motivation. Her kan sygeplejersken gøre brug af den følgende stil, hvor lytning spiller hovedrollen. Ved at sygeplejersken lytter og ikke søger at ændre eller presse patienten, får patienten mulighed for at udtrykke de argumenter og grunde der er vigtige for ham (2009). En tredje ting, som er af betydning når sygeplejersken skal motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner, er respekt for patientens autonomi. Dette er den sidste egenskab i den underliggende ånd, som beskriver at sygeplejersken skal acceptere at patienterne kan og vil træffe deres egne valg om, hvordan de vil leve deres liv. Dette kan gøres ved anerkendelse og respekt for patientens autonomi. Netop denne anerkendelse af patientens ret og frihed til at afvise forandring, viser sig sommetider at gøre forandring mulig (Rollnick, Miller & Butler 2009). Følgende citat fra Being in a Safe Haven eksemplificerer, hvordan sygeplejersken respekterer patientens autonomi ved, at han selv får mulighed for, at fortælle hvad der er vigtig for ham: She (the caregiver) has different things that she has asked me, what we should take up now and in the net meating (2011). Dette citat viser samtidig et eksempel på den vejledende kommunikationsstil, hvor det er patienten, der bestemmer hvor han vil hen og sygeplejersken blot er med for at nå til målet. Denne stil er velegnet til at hjælpe patienter med at håndtere problemer i forbindelse med adfærdsændring, fordi sygeplejersken hjælper patienten med selv at træffe beslutninger om ændringer af alkoholvaner (Rollnick, Miller & Butler 2009). Hvis sygeplejersken er bevidst om motivationssamtalens underliggende ånd og dens egenskaber, samt bruger de tre kommunikationsstile fornuftigt, vil hun have en mulighed for at fremkalde motivation hos den alkoholafhængige patient og der vil være større mulighed for at patienten vil opnå en ændring af alkoholvaner, som dog kan være en længerevarende proces. 27

29 4.0 Diskussion af analysens resultater Igennem analysen fandt vi frem til to centrale temaer: Tillid i sygepleje-patient relationen og relationens betydning for motivationen. Disse temaer udsprang af de mønstre og sammenhænge, der kom frem i analysen. Tillid i sygepleje-patient relationen er centralt, fordi tillid har vist sig at være en forudsætning for at opnå en god relation. Samtidig har det vist sig, at mistillid er en barriere for at opnå en god relation og det er derfor relevant at diskutere tillid i sygepleje-patient relationen. Relationen ses at være af betydning for et samarbejdsorienteret partnerskab, som kan medføre at patienterne bliver motiverede ift. at ændre alkoholvaner, hvorfor relationen ift. motivationen er det andet centrale tema i diskussionen. Disse to temaer danner udgangspunkt for vores diskussion, hvor vi vil diskutere resultaterne fra analysen. 4.1 Tillid i sygepleje-patient relationen Ud fra vores analyse har tillid vist sig, at være en vigtig faktor for at sygeplejersken og patienten kan nå til gensidig forståelse og dermed opnå en god relation. Patienterne med alkoholafhængighed oplever at tillid er vigtig for, at de kan stole på sygeplejerskerne og sygeplejerskerne må ligeledes have som mål at opnå patientens tillid, ved at være bevidst om adfærd, da dette kan styrke relationen mellem sygeplejersken og patienten. Tillid er ikke en integreret del af relationen med patienten med alkoholafhængighed, men opbygges over tid når patienten lærer at stole på sygeplejersken. Dette kan dog diskuteres med Martinsen, som hævder at tillid er en spontan livsytring. Det vil sige, at tillid spontant og naturligt er til stede i menneskelige relationer. At vise tillid, er derfor ikke noget vi bestemmer os for i en bestemt situation, men derimod noget der er der på forhånd (1994). Hvis vi skulle følge Martinsens udsagn, ville patienterne med alkoholafhængighed allerede ved første møde have tillid til sygeplejerskerne og det ville ikke være nødvendigt for sygeplejerskerne at bevise deres pålidelighed overfor disse patienter. Samtidig ville sygeplejerskerne ikke udtrykke mistillid før tillid, som det ses i analysen, fordi mistillid ifølge Martinsen først vil blive set når de spontane livsytringer skuffes (1994). Hvorvidt de spontane livsytringer er blevet skuffet, på baggrund af sygeplejerskernes tidligere oplevelser med patienter med alkoholafhængighed, kan diskuteres, da tidligere oplevelser kan være årsagen til mistilliden (Martinsen 1994). Dog siger Martinsen, at hvis tillid skal vokse frem i relationen mellem sygeplejersken og patienten, forudsætter det at sygeplejersken har en særlig viden og kompetence som gør, at patienten oplever at hans situation bliver mødt (1994). Patienterne beskriver, at de opnår tillid til sygeplejerskerne, hvis de viser viden og færdigheder. Dette stemmer derfor overens med Martinsens forudsætninger for, at tillid vil vokse frem i relationen. Hvis ikke sygeplejerskerne viser viden og færdigheder må det formodes, at være en barriere for at tilliden kan vokse og relationen vil være svær at opnå. Ifølge Samtaler om alkoholvaner fremhæver en patient, at tillid i relationen er afgørende for, at han kan tale 28

30 om følsomme emner (2004). Dette stemmer overens med vores resultater og er derfor med til at bekræfte, at tillid er vigtigt for relationen. 4.2 Relationens betydning for motivationen Relationen har gennem analysen vist sig at være vigtig, for at sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, til ændring af alkoholvaner, da det især er i relationen mellem sygeplejersken og patienten at dette er muligt at arbejde med. For at motivere patienten med alkoholafhængighed, kræver det et samarbejdsorienteret partnerskab, som ses i motivationssamtalens underliggende ånd. Dette partnerskab kræver en relation mellem sygeplejersken og patienten, da et partnerskab i dette tilfælde ikke kan foregå uden en relation. Dette underbygges imidlertid af Revstedts teori om motivationsrelation, hvor han påpeger at der må eksistere en følelsesmæssig relation mellem sygeplejersken og patienten, for at sygeplejersken kan motivere patienten. Revstedt understreger at relationen er fundamental for motivationen (2004), hvorfor dette stemmer overens med vores resultater om, at relationen er vigtig for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. Ydermere påpeger Revstedt, at for at kunne etablere en følelsesmæssig relation, er det nødvendigt at møde patienten med engagement, hvor sygeplejersken viser en interesse for det unikke i patienten (2004). Den generelle holdning viste sig, i analysen, som negative holdninger til patienter med alkoholafhængighed, hvorfor det ud fra Revstedts teori kan diskuteres om sygeplejerskerne overhovedet har mulighed for at nå til en følelsesmæssig relation, hvor motivationen vil være mulig, da det kun er muligt at hjælpe de patienter man engagerer sig positivt i (2004). I analysen kom det frem, at en ulige relation mellem sygeplejerske og patient, kan være en barriere for at sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. Dette ses, hvis sygeplejersken prøver at tvinge patienten til at ændre alkoholvaner, hvorved der kan opstå en ulige relation med hensyn til viden, ekspertise, autoritet og magt. Ifølge Scheel er alle menneskelige relationer, magtrelationer, hvor der ses en etisk fordring om, at tage vare på det andet menneske og lade magten tjene til den andens bedste. Sygepleje-patient relationen er således en magtrelation og sygeplejersken må derfor være bevidst om, hvordan hun bruger sin magt (2005). Forholdet i denne magtrelation er ifølge Scheel, asymmetrisk, fordi patienten er afhængig af sygeplejersken og dermed i en svagere position. Sygeplejersken må derfor være særdeles bevidst om, hvordan hun anvender denne magt og om hvilken position hun har i denne magtrelation (2004). På den ene side ses magt at være en barriere for, at sygeplejersken kan etablere en relation til patienten og dermed øge sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner, mens magt på den anden side ses som noget nyttigt, hvis 29

31 sygeplejersken formår at bruge det til patientens bedste. Betydningen af at tvinge patienten til ændring af alkoholvaner, ses ligeledes i Samtaler om alkoholvaner, hvor en patient beskriver, at det er afgørende, at han ikke bliver mødt med en løftet pegefinger. Dette beskrives som at være en hindring for, at kunne modtage rådgivning fra sygeplejersken (2004) og vi mener derfor, at dette må være en barriere for at kunne motivere patienten. Dette beskrives også i analysens resultater, hvor det viser sig, at anerkendelse af patientens ret og frihed til at afvise forandring, sommetider viser sig at gøre forandring mulig. Dette styrker derfor vores resultater om, at sygeplejersken ved at tvinge patienten medvirker til en ulige relation, hvor motivation af patienten ikke vil være mulig. 30

32 5.0 Diskussion af metode Vi har i det følgende afsnit valgt at lade os inspirere af scoringsredskabet VAKS, idet overskrifterne er inspireret på baggrund af begreberne i VAKS. Dette har vi gjort for at gøre diskussionen af metode mere overskueligt for læseren. 5.1 Formelle krav Baggrunden for vores projekt er beskrevet ud fra eksisterende litteratur via redegørelsen. Det fremgår af redegørelsen, hvorfor dette projekt er relevant, ud fra beskrivelser omhandlende relationen til patienter med alkoholafhængighed og motivation til denne patientgruppe. Ligeledes fremgår det, hvorfor den valgte problemformulering er relevant indenfor netop dette emne. 5.2 Troværdighed Projektets formål er beskrevet i indledningen, ligesom den valgte metode er beskrevet og begrundet under metodeafsnittet. Projektet er inspireret af en deduktiv tematisk analyse ift. at analysere vores valgte empiri, da denne metode er relevant ift. at undersøge mulige sammenhænge mellem fænomener og dermed relevant ift. vores problemformulering. Havde vi anvendt en induktiv metode, havde vi muligvis fundet frem til andre resultater i analysen, da denne tilgang er mere åben overfor teorien. Vi valgte dog den deduktive metode, da denne som sagt er mere velegnet ift. vores problemformulering (Bjerrum 2005). I vores projekt har vi anvendt teoretikerne Travelbee, Martinsen, Revstedt og Scheel. Travelbee har været anvendelig i analysen, mens de tre andre teoretikere er anvendt i diskussionen. Motivationssamtalen er ligeledes anvendt i analysen. Vi kunne med fordel have anvendt andre teoretikere, hvilket kunne have givet os andre synsvinkler til at anskue problemet. 5.3 Overførbarhed Umiddelbart kan vores resultater generaliseres til voksne patienter med alkoholafhængighed fra de vestlige lande, da vi i vores litteratursøgning har afgrænset vores empiri til kun at omfatte denne gruppe. At vi har afgrænset til patienter fra de vestlige lande skyldes, at de kulturelt og ideologisk har mange lighedstræk med Danmark ift. andre lande. Samtidig kunne vi ikke vide os sikker på om religion og tro ville have indflydelse på opfattelsen af begreberne relation og motivation, hvilket kunne have medvirket til at reducere overførbarheden. Ligeledes kan det, at vi har valgt en kvalitativ metode, være med til at reducere overførbarheden, da vores empiriske materiale bygger på få interviews. Dog er denne metode relevant ift. vores problemformulering, fordi vi ønskede at undersøge hvordan noget opleves. Samtidig er den kvalitative metode velegnet til at undersøge relationer mellem fænomener og de sammenhænge de indgår i (Bjerrum 2005). Ift. forskningsspørgsmålene omhandlende sygeplejerskernes oplevelse af den svære relation og hvad patienterne beskriver som vigtigt for en god relation, 31

33 kunne det have været interessant at lave kvalitative interviews, da det kunne have givet os nogle andre resultater, end dem vi nåede frem til via vores empiri. 5.4 Konsistens Som følge af en deduktiv tematisk analyse har vi været inspireret af de forskellige niveauer i analyseprocessen. Der er anvendt triangulering i dette projekt i form af teoritriangulering, da der er anvendt forskellige teorier til at anskue det samme problem. Samtidig er der anvendt observatørtriangulering, da vi begge har analyseret det samme fænomen med henblik på fælles tolkning af empirien (Bjerrum 2005, s ). Resultaterne i projektet er udformet på baggrund af noteark, hvor empirien er kodet for relevant information og herefter sammenskrevet i analyseafsnittet, som ifølge analyseprocessen er synteseniveau. 5.5 Transparens Vores forforståelse er beskrevet i vores redegørelse og vi har igennem projektet sat vores forforståelse på spil, for at kunne forholde os åbent og konstruktivt til problemet. Dette har vi gjort, for ikke at skygge for andre mulige forklaringer i analysen (Bjerrum 2005, s. 57). Ved at sætte vores forforståelse på spil, har vi udvidet vores horisont, som giver os mulighed for at anskue problematikken fra en anden vinkel. 32

34 6.0 Konklusion Formålet med projektet var at finde frem til viden, der kan anvendes i mødet med patienter med alkoholafhængighed. Denne viden har vi søgt at opnå gennem bearbejdelse af vores problemformulering, hvor vi ville undersøge en eventuel sammenhæng mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation, til patienter med alkoholafhængighed og patientens motivation. Endvidere ville vi undersøge hvilken betydning en sådan sammenhæng kan have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed, til ændring af alkoholvaner. Vi havde en formodning om, at relationen mellem sygeplejerske og patient, havde betydning for sygeplejerskens mulighed for at motivere disse patienter. Denne formodning havde vi dels på baggrund af bearbejdelse af vores redegørelse, klinisk praksis og på baggrund af eksisterende litteratur, hvor det kom frem at sygeplejerskens handlinger i relationen med patienterne, kan påvirke disse patienters motivation enten positivt eller negativt. Ud fra vores analyse og diskussion kom vi frem til, at når sygeplejerskerne oplever relationen med patienten med alkoholafhængighed som svær, pga. den manglende tillid, er det ikke muligt at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. Argumentet for dette er, at tillid imidlertid har vist sig at spille en vigtig rolle for, at sygeplejerskerne kan opnå en tæt relation til patienterne og endvidere at relationen har stor betydning for sygeplejerskens muligheder for at motivere disse patienter. Dette styrkes imidlertid af, at patienterne oplever at den gode relation bærer præg af tillid. Denne tillid opstår imidlertid ikke af sig selv og er ikke en integreret del af relationen med patienterne, men derimod noget sygeplejersken må arbejde for, ved igennem sin adfærd at vise at hun er pålidelig. I analysen kom det ligeledes frem, at ingen patienter er umotiverede, men at det er sygeplejerskens ansvar, ved hjælp af en god relation, at fremkalde patientens egen gode motivation og arbejde ud fra et samarbejdsorienteret partnerskab, som er en af egenskaberne i motivationssamtalens underliggende ånd. Altså må sygeplejersken gennem tillid, opnå en god relation til patienten, da hendes muligheder for at motivere patienten, ellers vil være begrænsede af den svære relation. 33

35 7.0 Perspektivering I det følgende afsnit har vi ladet os inspirere af sygeplejerskens virksomhedsområde ift. overskrifterne i perspektiveringen (Rath 2009). 7.1 Udføre sygepleje Projektet øger opmærksomheden på, at relationen er vigtig, hvis sygeplejersken skal have mulighed for at motivere patienten med alkoholafhængighed, til ændring af alkoholvaner. Sygeplejersken kan derfor fremover, forsøge at opnå en god relation til patienten ved at have fokus på tilliden i relationen og samtidig være bevidst om Motivationssamtalens underliggende ånd. Eksempelvis kan sygeplejersken have fokus på KRAM-samtaler, ift. at screene patienter og opspore de patienter der har et overforbrug af alkohol, hvilket kan give sygeplejersken mulighed for at påbegynde handlinger som er rettet mod den enkelte patient. 7.2 Lede sygepleje Sygeplejersken bør have en viden om, hvilke instanser hun kan trække på og hvilke tilbud hun kan tilbyde patienten ift. ændring af alkoholvaner. Eksempelvis kan sygeplejersken koordinere sygeplejen til patienten med alkoholafhængighed, således at han oplever sammenhæng i patientforløbet. Sygeplejersken kan sørge for, at patienten henvises til den behandling der er velegnet til netop hans behov og sørge for at der bliver fulgt op på patientens forløb, således at han ikke bliver tabt imellem de forskellige sektorer. 7.3 Formidle sygepleje Sygeplejersken kan formidle viden om problematikken ved at have fokus på en god relation til patienter med alkoholafhængighed og motivation til denne patientgruppe. Denne viden kan f formidles via undervisning på den somatiske afdeling, hvor sygeplejerskerne bliver bevidste om, hvor vigtig en rolle de spiller i at motivere patienter med alkoholafhængighed og blive gjort bekendt med den underliggende ånd i Motivationssamtalen, som er centralt for at kunne motivere. Endvidere kan viden, om f alkoholens skadelige virkninger, formidles til patienterne ved hjælp af den vejledende stil. 7.4 Udvikle sygepleje For at udvikle sygeplejen kan sygeplejersken f arbejde for, at tilliden bliver integreret i sygeplejen til patienter med alkoholafhængighed, således det bliver muligt at opnå en god relation. Samtidig bør sygeplejersken holde sig ajourført ift. nye retningslinjer og ny forskning på området for at sikre kvaliteten af sygeplejen til disse patienter. 34

36 8.0 Referencer Birkler, J., Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard Danmark. Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag. Christensen, L. N., Christensen, H. & Skrubbeltrang, C., MEDLINE på Internettet. En introduktion til PubMed. [Online]. Medicinsk Bibliotek, Aalborg Sygehus og Fagbiblioteket, Sygehus Viborg. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Dahlager, L. & Fredslun, H., Hermeneutisk analyse. I S. Vallgårda & L. Koch red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark DiClemente, C. C., Belino, L. E. & Neavins, T. M., Motivation for change and alcoholism treatment [Online], Alcohol Res Health, Årg. 23, nr. 2, s Tilgængelig fra: 45DBC_UCN/img/ajatabs/transparentpiel.png [Lokaliseret ] Grønbæk, M. N., Alkoholforbrug i Danmark Folkesundhedsmæssige udfordringer og videnskabelige spørgsmål. [Online]. Ugeskrift for læger. Årg. 166, nr. 17, s Tilgængelig fra: IGERE_NUMRE/2004/UFL_2004_17/UFL_2004_17_42632 [Lokaliseret ] Hansen, A. B. G. et al The number of persons with alcohol problems in the Danish population. [Online]. Scandinavian Journal of Public Health. Årg. 39, nr. 2, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Harrington-Dobinson, A. & Blows, W., Part 3: Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes [Online], British journal of nursing, Årg. 16, nr. 2, s , 110. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Hoffmann, E., Alkohol fra forbrug til afhængighed. 3.udgave. I B. K. Nielsen red Sygeplejebogen 3 Teori og metode. Kbh.: Gads Forlag, s Hoffmann, E., Fyldt med modsætninger En interviewundersøgelse af sygeplejerskens holdninger til patienter med alkoholmisbrug. [MKS], [Online]. Aarhus: 35

37 Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Järvinen, M., Det dårlige selskab misbrug, behandling, omsorg. Holte: Forlaget SOCPOL. Johansson, K., Åkerlind, I. & Bendtsen, P., Under what circumstances are nurses willing to engage in brief alcohol interventions?: A qualitative study from primary care in Sweden. [Online]. Addictive behaviors. Årg. 30, nr. 5, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Lundbeck, Alkoholafhængighed [Online]. Valby: Lundbeck Pharma A/S. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Martinsen, K., Fra Mar til Løgstrup. Kbh.: Munksgaard Danmark. Mortensen, T.L. & Tønnesen, H., Systematisk alkoholintervention på sygehus. [Online]. Ugeskrift for Læger. Årg. 166, nr. 38, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Mundt, K. et al., Alkohol- forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger.[online]. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Mundt, K. & Kann, A Samtale om alkoholvaner en kasuistik. [Online]. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Tilgængelig fra: AEFC-3A5E8CFF3C13/0/Samtaleomalkohol.pdf [Lokaliseret ] Mørck, C., Sygepleje og alkoholafhængige patienter. [Online] Klinisk sygepleje. Årg. 20, nr. 4, s Tilgængelig fra: uddannelse.dk/fileadmin/user_upload/filer/ubeskyttede/2006/4/klinisksygepleje sygepleje-og-alkoholafhaengige-patienter.pdf [Lokaliseret ] 36

38 Peter, M., Den umotiverede patient findes ikke. [Online]. Sygeplejersken. Årg. 2010, nr. 6, s Tilgængelig fra: Alkoholrådgivning.asp [Lokaliseret ] Rath, U., Virksomhed som sygeplejerske. I S. Pedersen red Sygeplejebogen 1 Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 3. udgave. Kbh.: Gads Forlag Ravnsborg, S., Patienterne vil have os til at lytte. Sygeplejersken. Årg. 113, nr. 2, s Revstedt, P., Motivationsarbejde. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. S Rollnick, S., Miller, W. R. & Butler, C. C., Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Scheel, M., Interaktionel sygeplejepaksis. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark. S Statens institut for folkesundhed & Syddansk Universitet, Folkesundhedsrapporten Danmark [Online]. Kbh.: States institut for folkesundhed & Syddansk Universitet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Statens institut for folkesundhed & Syddansk Universitet, Alkoholforbrug i Danmark Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. [Online]. Kbh.: States institut for folkesundhed & Syddansk Universitet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Sundhedsstyrelsen, Alkohol og helbred. [Online]. Kbh.: Komiteen for sundhedsoplysning. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Sundhedsstyrelsen, Alkohol, rygning og postoperative komplikationer. [Online]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Sundhedsstyrelsen. Udmeldinger om alkohol [Online]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: 37

39 [Lokaliseret ] Sygeplejeetisk Råd, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. [Online]. Kbh.: Sygeplejeetisk Råd. Tilgængelig fra: asp [Lokaliseret ] Thurang, A., Rydström, J. & Tops, A. B., Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Addiction Nursing [Online], Issues in Mental Health Nursing, Årg. 32, nr. 7, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Travelbee, J., Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark. UCN Bibliotek, SweMed+ [Online]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Willmann, A., Stoltz, P. & Bathsevani, C., Evidensbaseret sygepleje En bro mellem forskning og klinisk virksomhed. 2. udgave. Kbh.: Gads Forlag. Anvendt referencesystem: Harvard 38

40 9.0 Bilagsliste 1. Noteark til kodning af det empiriske materiale. 2. Dosis-Guide. 3. CINAHL Søgning. 4. PubMed Søgning. 5. SweMed Søgning. 6. Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler - Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Nursing. 7. VAKS - Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Nursing. 8. Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler Fyldt med modsætninger. 9. VAKS Fyldt med modsætninger. 10. Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes.

41 Bilag 1 Noteark til kodning af det empiriske materiale Noteark til begrebet relation Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes Forskningsspørgsmål Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? Tekstudsnit (side,spalte, Ytringsperson linie) s. 108, 1, l Forsker s. 106, 2, l. 6-8 s. 106, 2, l s. 106, 2, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 108, 1, l s. 108, 2, l s. 108, 2, l s. 108, 2, l s. 108, 2, l Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Addiction Nursing. Forskningsspørgsmål Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? Tekstudsnit (side, spalte, linie) s. 403, 2, l. 15- s. 404, 1, l. 6 s. 404, 2, l. 5-8 s. 404, 1, l s. 405, 2, l s. 405, 2, l s. 401, 2, l. 6-9 s. 404, 1, l s. 405, 2, l Ytringsperson Patienten Patienten Patienten Patienten Patienten Forsker Patienten Patienten 1

42 Fyldt med modsætninger Forskningsspørgsmål Tekstudsnit (side, linie) Ytringsperson Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? s. 19, l s. 20, l s. 21, l. 1-3 s. 21, l s. 22, l s. 22, l. 28 s. 23, l. 8 s. 23, l s. 23, l s. 24, l. 1-3 s. 24, l. 7-8 s. 24, l s. 24, l s. 25, l. 29 s. 26, l. 1 s. 27, l s. 25, l s. 25, l s. 25, l s. 26, l. 2-3 s. 26, l s. 26, l Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Forsker Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne Noteark til begrebet motivation Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes Forskningsspørgsmål Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? Tekstudsnit (side, spalte, linie) s. 106, 2, l s. 106, 2, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 107, 1, l s. 107, 2, l. 1-4 s. 107, 2, l s. 107, 2, l s. 108, 2, l.6-9 s. 108, 2, l s. 108, 2, l s. 108, 2, l. 58 s. 110, 1, l. 2 s. 110, 1. l s. 110, 1. l Ytringsperson Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker Forsker 2

43 Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Addiction Nursing. Forskningsspørgsmål Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? Tekstudsnit (side, spalte, linie) s. 404, 2, l s. 405, 1, l s. 405, 1, l s. 406, 1, l Ytringsperson Patienten Patienten Patienten Patienten Fyldt med modsætninger Forskningsspørgsmål Tekstudsnit (side, linie) Ytringsperson Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? s. 26, l. 4-7 Sygeplejerskerne 3

44 1 Bilag 2 Dosis Guide - guide* spørgsmålet bestemmer søgestrategien Navn: Nana Gosvig & Maja Borup Hold, modul: S10V Modul 14 Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Brigitte Sørensen 1. Beskriv dit emne Titel: Alkoholafhængighed og motivation Problemstilling: Hvilken sammenhæng kan der være mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation til patienten med alkoholafhængighed og patientens motivation? Hvilken betydning kan denne sammenhæng have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? Stikord: Alkoholafhængighed, motivation, sygeplejerske, sygeplejerske-patient-relation, forandring, 1 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning 1

45 2. Beskriv din søgestrategi Database eller informationskilde CINAHL with Full Tet PubMed SweMed+ Begrundelse for valg af database eller informationskilde Sundhedsfaglig database indenfor sygepleje og andre beslægtede fag Sundhedsfaglig database indenfor biomedicin og andre beslægtede fag Nordisk sundhedsfaglig database 2

46 3. Beskriv din søgestrategi Database 1 CINAHL Tema 1 Patienten Kontrollerede emneord: Tema 2 Sygeplejersken Kontrollerede emneord: Tema 3 Motivation Kontrollerede emneord: Tema 4 Relation Kontrollerede emneord: Alcoholics Alcoholism Nurses Nursing Care Nursing Interventions Fritekst: Health care system Motivation Behavioral Changes Nurse-patient Relations Professional- Patient Relations Database 2 PubMed Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Alcoholics Alcoholism Nurses Nursing Care Nursing Nursing Process Motivation Life change events Nurse-patient relations Hospital- patient relations Database 3 SweMed Kontrollerede emneord: Fritekst: Health care system Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Alcoholism Fritekst: Alcoholics Nurses Nursing care Nursing Nursing process Motivation Life change events Nurse- patient relations Hospital- patient relations Fritekst: Health care system 3

47 4. Beskriv dine selektionskriterier Publikationsår Sprog Geografi Publikationstype Database 1 CINAHL Database 2 PubMed Database 3 SweMed (10 år) (10 år) (10 år) Dansk Engelsk Norsk Svensk Dansk Engelsk Norsk Svensk Dansk Engelsk Norsk Svensk Europa Australien + New Zealand USA Canada UK & Ireland Europa Australien + New Zealand USA Canada UK & Ireland Europa Australien + New Zealand USA Canada UK & Ireland 4. Beskriv dine selektionskriterier (fortsat) Tidsskrift Abstract Aldersgruppe Database 1 CINAHL Database 2 PubMed Database 3 SweMed Sundhedsfaglige tidsskrifter Engelsk 19 + Sundhedsfaglige tidsskrifter Engelsk 19 + Sundhedsfaglige tidsskrifter Engelsk

48 5. Søgeresultat Tema 1 overskrift: Patienten (OR) Tema 2 overskrift: Sygeplejersken (OR) Tema 3 overskrift: Motivation (OR) Tema 4 overskrift: Relation (OR) Database 1 CINAHL Database 2 PubMed Database 3 SweMed Søgeresultat inkl.kriterier Tema 1 AND Tema 4 Tema 1 AND Tema 3 AND Tema 1 AND Tema 3 AND Tema 4 Database 1 CINAHL Database 2 PubMed Database 3 SweMed Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3 AND Tema 4 5

49 Bilag 3 CINAHL søgning Nr. Søgestrategi Resultater #1 (MH Alcoholics ) 158 #2 (MH Alcoholism ) #3 (#1) OR (#2) #4 (MH Nurses ) #5 (MH Nursing Care ) #6 (MH Nursing interventions ) #7 TX Health Care system #8 (#4) OR (#5) OR (#6) OR (#7) #9 (MH Motivation ) #10 (MH Behavioral Changes ) #11 (#9) OR (#10) #12 (MH Nurse- Patient Relations ) #13 (MH Proffesional- Patient Relations ) #14 (#12) OR (#13) #16 (#3) AND (#14) 107 #17 (#16) + mulige inklusionskriterier 13 #18 (#3) AND (#11) 394 #19 (#18) + mulige inklusionskriterier 74 #20 (#3) AND (#11) AND (#14) 7 #21 (#20) + mulige inklusionskriterier 1 #22 (#3) AND (#8) AND (#11) AND (#14) 0 #23 (#22) + mulige inklusionskriterier 0 1

50 Bilag 4 - PubMed søgning Nr. Søgestrategi Resultater #1 Alcoholics [Mesh] 93 #2 Alcoholism [Mesh] #3 (#1) OR (#2) #4 Nurses [Mesh] #5 Nursing Care [Mesh] #6 Nursing [Mesh] #7 Nursing process [Mesh] #8 Health Care system #9 (#4) OR (#5) OR (#6) OR (#7) OR (#8) #10 Motivation [Mesh] #11 Life Change Events [Mesh] #12 (#10) OR (#11) #13 Nurse- Patient Relations [Mesh] #14 Hospital- Patient Relations [Mesh] 1803 #15 (#13) OR (#14) #16 (#3) AND (#15) 135 #17 (#16) + mulige inklusionskriterier 21 #18 (#3) AND (#12) 2451 #19 (#18) + mulige inklusionskriterier 835 #20 (#3) AND (#15) AND (#12) 13 #21 (#20) + mulige inklusionskriterier 6 #22 (#3) AND (#9) AND (#12) AND (#15) 13 #23 (#22) + mulige inklusionskriterier 6 1

51 Bilag 5 SweMed søgning Nr. Søgestrategi Resultater #1 Alcoholics #2 Ep: Alcoholism 635 #3 (#1) OR (#2) #4 Ep: Nurses #5 Ep: Nursing Care #6 Ep: Nurses #7 Ep: Nursing process 839 #8 Healt Care System #9 (#4) OR (#5) OR (#6) OR (#7) OR (#8) #10 Ep: Motivation #11 Ep: Life Change Events 338 #12 (#10) OR (#11) #13 Ep: "Nurse-Patient Relations" #14 Ep: "Hospital-Patient Relations" 4 #15 (#13) OR (#14) #16 (#3) AND ( #15) 17 #17 (#3) AND (#12) 43 #18 (#3) AND (#12) AND (#15) 5 #19 (#3) AND (#9) AND (#12) AND (#15) 5 1

52 Bilag 6 Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler - Being in a Safe Haven VURDERING AF KVALITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Being in a safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male patients in Advanced Addiction Nursing Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Anna Thurang, RN (Doctoral Student- Department of Health and Caring Sciences, Linne University, Väjö and Centre for Dependency Disorder, Stockholm), Jens Rydström, PhD (Associate Professor Centre for Gender Studies, Lund University ) og Anita Bengtssom Tops, RN, PhD (Associate Professor Department of Health and Caring Sciences, Linne University, Väjö and Department of Health and Social Sciences Kristianstad University, Sweden) Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Udgivet i 2011 i tidsskriftet Issues in Mental Health Nursing Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Artiklen er ny og kan derfor bidrage med den nyeste viden indenfor området. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Artiklen oplyser ingen emneord. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Ja Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Undersøgelsens relevans begrundes ud fra at der er mangel på studier, som undersøger patienter med alkoholafhængigheds oplevelser af plejen. Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet med undersøgelsen er at belyse betydningen af sygeplejen til mænd med 1

53 alkoholafhængighed. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Undersøgelsen giver indblik i hvordan patienterne oplever plejen med fokus på sygepleje/patient relationen. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Hvad er formålet med plejen for alkoholafhængige mænd som behandles af avancerede professionelle sygeplejersker? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) Fænomenologisk/ Hermeneutisk metode (Ricoeurian) Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Interview Hvordan blev datakilderne udvalgt? Deltagerne blev udvalgt ud fra seks ambulatorier i et Svensk storbyområde, som tilbyder avanceret sygepleje til patienter med alkoholafhængighed. Ved at vælge forskellige ambulatorier, overveje alder og varigheden af alkoholafhængighed blev variationen af fænomenet i undersøgelsen sikret. Udvalgt ud fra inklusions og eksklusionskriterier. Ved interview/ deltagerobservation: Hvem deltager? (Udvælgelse) Ti mænd i alderen år. Hvor finder datagenereringen sted? Datagenereringen fandt sted i et separat rum på de respektive ambulatorier. Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transkribering) Data blev digitalt optaget og transskriberet ordret. Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt computerprogram) Data blev organiseret af samme forsker som gennemførte interviewene. Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Alle deltagerne blev informeret om formålet med undersøgelsen og proceduren for dataindsamlingen og formidling af resultaterne. De blev oplyst om at deres deltagelse var frivillig og at de kunne afbryde deltagelsen til enhver tid. Mundtlig og skriftlig informeret samtykke blev opnået fra alle deltagere. Undersøgelsen blev godkendt af regeringens regionale etiske komité (DNR: 2006/782-31/1-4). Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? I overensstemmelse med en fænomenologisk/hermeneutisk analyse proces, blev alle interview gennemlæst flere gange for at forsøge at opnå en overordnet forståelse af fænomenet pleje for mænd med alkoholafhængighed. Et kort resumé for hvert interview, herunder nøglepunkter, blev derefter skrevet ned. Disse oversigter blev derefter sat sammen, yderligere inddelt og blev nedskrevet som en samlet forståelse af betydningen for hvad der var blevet berettet i relation til fænomenet i undersøgelsen. Herefter blev udført en strukturel analyse af interviewene. Interviewteksten blev nu opdelt i meningsbærende enheder (e. flere sætninger, dele af en sætning eller ord) i relation til fænomenet i undersøgelsen. Disse meningsbærende enheder blev koncentreret i formulerede enheder kaldet kondensationer. Disse kondensationer, blev der reflekteret over og de blev sammenlignet på tværs af alle interviewene således at ligheder og 2

54 forskelle kunne findes. Baseret på ligheder og forskelle blev kondensationerne yderligere inddelt i undertemaer og temaer. Disse undertemaer og temaer blev sammenlignet med den overordnede forståelse for at opnå validering. Fortolkningen blev gennemført så fordomsfrit som muligt med bevidsthed om forforståelsen. Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) Resultaterne er inddelt i den overordnede forståelse og herudover tre temaer. Den overordnede forståelse viste at omsorg i avanceret sygepleje for mænd med alkoholafhængighed blev oplevet som et møde med professionelt plejepersonale, hvilket gjorde at mændene udviklede deres selvtillid, fik nedsat følelse af skam og åbnede op for støtte når det var nødvendigt. De tre temaer var: - At være i sikker havn: Forbundet til professionelle plejere. De havde en følelse af sikkerhed ved at have et sikkerhedsnet som de kunne falde i når mændene fik trang til alkohol. Det betød også at have nogle at stole på når der var behov for trøst. Mændene åbnede op for deres personlige svagheder hvorfor de blev set for hvem de var, og ikke for hvad de havde gjort tidligere i livet. - At tage kampen op: Betød at mændene selv måtte deltage aktivt for kampen om frihed i forhold til deres afhængighed. Dette var en personlig kamp for mændene og betød at mændene kunne overvinde følelsen af fiasko. Samtidig betød det at bekæmpe fristelsen for tilbagefald, som var hårdt og krævende arbejde for mændene da fristelsen altid vil være til stede. Dette var en balance mellem rædsel for trangen til alkohol og forståelsen af at være tilbageholdende. - Udvidelse af livs-sfære: Betød i modsætning til tidlige livserfaringer, at acceptere sig selv. Mændene stod på egen grund og blev oplevet som at blive mindre fordømt og hånt. Dette gav samtidig en følelse af tilhørsforhold og blive involveret i gensidige relationer. Mændene gav og modtog erfaringer om livet som udvidede deres livssyn. Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Analysen er struktureret ud fra de tre temaer. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Ja Hvis ja, hvilke? Katie Eriksson, Connell & Messerchmidt, Wall & Kristjanson og Foucault Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Betydningen af omsorg i avanceret sygepleje for mænd med alkoholafhængighed viser et mønster af forskellige maskuliniteter som til en vis grad bryder med idealet om den fremherskende manddom, men på samme tid gav mændene en følelse af velvære. Plejepersonalet skal være åbne for udfordrende stereotype kønsantagelser. Resultaterne af denne undersøgelse giver grund til at fremhæve konsekvenserne for organisation og ledelse af avanceret sygepleje, således at sygeplejersken kan overveje de kønsmæssige aspekter i plejen og give mulighed for at udfordre ens egne værdier og normer. 3

55 Referencer Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag 2. Jensen, LB., Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Malterud, K., Kvalitative metoder I medisinsk forskning en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. Vallgårda, S. & Koch, L., red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Fagområdegruppen i Videnskabsteori og forskningsmetodologi. UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg Bogen kan hentes som e-bog via Den findes også som bog på biblioteket UCN i 6 eksemplarer. Link til vejledning: 4

56 Bilag 7 VAKS - Being in a Safe Haven Titel på artiklen: Being in a safe Haven and Struggling against Alcohol Dependency. The meaning of Caring for Male patients in Advanced Nursing Vurderet af: Nana Gosvig og Maja Borup Formelle krav Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur. Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant. Artiklen henviser til tidligere undersøgelser, som ligger til grund for denne artikel Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen). Anonymisering fremgår ikke. Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (f Datatilsyn, Etisk komité). Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. I alt point: 19/6 = 3,1 Troværdighed Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Formålet er klart beskrevet. Metoden er beskrevet. Metoden er begrundet. Metoden er velvalgt i forhold til formålet. 1

57 Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.). Der er anvendt triangulering. Der er anvendt datatriangulering Forskningsprocessen er beskrevet. I alt point: 25/7 = 3,6 Overførbarhed Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet. Der er en beskrivelse af informanterne. Forskerne har ikke beskrevet deres baggrund. Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet. Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne. I alt point:17/5 = 3,4 2

58 Konsistens Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. Der er en beskrivelse af analyseproces. Der er ikke en logisk sammenhæng gennem hele artiklen. Der er en klar fremstilling af fundene. Fundene er troværdige. Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. I alt point:22/6 = 3,7 Konklusion er kortfattet. Transparens Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse. Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen). Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. Udspringer fra interview. Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. I alt point: 19/6 = 3,2 3

59 Kan du anbefale denne artikel? Anbefales ( 15) Point 17. Anbefales med forbehold ( 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 4

60 Bilag 8 Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler Fyldt med modsætninger. VURDERING AF KVALITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Fyldt med modsætninger En interviewundersøgelse af sygeplejerskens holdninger til patienter med alkoholmisbrug. Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Eva Hoffmann Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Projektet er udgivet i 2006 og er et masterprojekt og udgivet af Institut for folkesundhed. Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Projektet opfylder vores inklusions og eksklusionskriterier og er sygeplejefaglig relevant for vores opgave. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Projektet har ikke oplyst emneord. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Nej Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Det belyses i projektet at antallet af alkoholafhængige stiger og dermed antallet af alkoholrelaterede indlæggelser, hvorfor det er en patientgruppe sygeplejersken oftere møder. Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet med projektet er at undersøge sygeplejerskernes holdninger til patienter med alkoholmisbrug, samt med hvilken forståelse sygeplejersken møder patienten. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? 1

61 Projektet er fagligt relevant og beskriver sygeplejerskernes oplevelse af relationen til patienten med alkoholafhængighed, hvilket vi vil have fokus på i vores opgave. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Hvordan beskriver sygeplejersken sine oplevelser med patienter med alkoholmisbrug? Hvilke holdninger kan udledes af disse beskrivelser? Hvordan kan disse udledte holdninger set i et omsorgsteoretisk perspektiv forstås i forhold til sygeplejerskens møde med patienter med alkoholmisbrug? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) Forsker tager afsæt i en humanistisk tankegang og Kari Martinsens fænomenologiske omsorgsfilosofi. Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Interview Hvordan blev datakilderne udvalgt? Datakilderne skulle være en sygeplejerske der kunne fortælle om en oplevelse hvor han eller hun inden for en overskuelig tidsperiode havde indgået i en sygeplejefaglig relation med en patient med alkoholmisbrug. Der er valgt et sygehus som forskeren ikke har relation til. Ved interview/ deltagerobservation: Hvem deltager? (Udvælgelse) Fem kvindelige sygeplejersker med dansk baggrund. Alle var i alderen 25-55år og havde været ansat fra ca. 1år til mere end 25år. Hvor finder datagenereringen sted? Datagenereringen fandt sted i et uforstyrret lokale på sygehuset hvor den udvalgte afdeling ligger. Den enkelte sygeplejerske fik selv mulighed for at finde et egnet lokale. Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transskribering) Data blev dikteret og transskriberet. Transskriberingen blev gennemlæst flere gange for at få et samlet overblik over hvad der var blevet sagt, Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt. computerprogram) Forsker har selv foretaget interview og transskriberet interviewene. Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Der er opretholdt optimal etik i undersøgelsen ifølge de fire etiske principper for sygeplejeforskning. Der blev indhentet informeret samtykke samt fortrolig omgang og opbevaring af både skriftlig og båndet datamateriale. Projektet er registreret hos datatilsynet som har givet tilladelse til projektets gennemførelse. Etiske overvejelser er gjort i forhold til hvorvidt relevansen af det valgte tema er stort nok til at forskeren kan tillade si at ulejlige sygeplejerskerne. Forskeren har gjort sig overvejelser omkring hvorvidt den enkelte sygeplejerske kan føle sig ubehageligt berørt af interviewet og hvor sygeplejerskens grænse for åbenhed går til. Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? Steiner Kvale 2

62 Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) På baggrund af undersøgelsens resultater identificerer forskeren en række modsætningsfyldte forhold, som ses hos den enkelte sygeplejerske og mellem de interviewede sygeplejersker. Dette ses fordi der på den ene side arbejdes ud fra den gode sygepleje, mens der på den anden side også ses eksempler på fordømmende og negative holdninger. Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Analyse og fortolkning er struktureret ud fra fire hovedoverskrifter som kom frem ved interviewene. De er så forskellige, men Jeg syntes ikke, at vi er så slemme Men man skal også forvente, at det også godt kan passe, det de siger men man kan ikke sige, at de stiller høje krav Hvordan er diskussionen struktureret? Diskussionen er struktureret ud fra allerede kendt litteratur, som er holdt op mod resultaterne fra analysen. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Ja Hvis ja, hvilke? Katie Erikssons omsorgsteori bruges i diskussionen. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Det kan konkluderes at sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug er præget af mange modsætningsfyldte forhold, som blandt andet kan føre til stigmatisering af patienterne og krænkelse af deres værdighed. Referencer Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag 3. Jensen, LB., Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Malterud, K., Kvalitative metoder I medisinsk forskning en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. Vallgårda, S. & Koch, L., red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Fagområdegruppen i Videnskabsteori og forskningsmetodologi. UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg Bogen kan hentes som e-bog via Den findes også som bog på biblioteket UCN i 6 eksemplarer. Link til vejledning: 3

63 Bilag 9 VAKS Fyldt med modsætninger. Titel på artiklen: Fyldt med modsætninger Vurderet af: Nana Gosvig & Maja Borup Formelle krav Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur. Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant. Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen). Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (f Datatilsyn, Etisk komité). Forskeren følger de fire etiske principper for sygeplejeforskning. Projektet er registreret hos datatilsynet. Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. I alt point: 22/6 = 3,7 Forskeren er opmærksom på at det kan påvirke dem Troværdighed Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Formålet er klart beskrevet. Metoden er beskrevet. Metoden er begrundet. Metoden er velvalgt i forhold til formålet. 1

64 Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.). Der er anvendt datatriangulering Der er anvendt triangulering. Forskningsprocessen er beskrevet. I alt point: 26/7 = 3,7 Overførbarhed Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet. Der er en beskrivelse af informanterne. Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet. Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne. I alt point: 20/5 = 4 Konsistens Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. Der er en beskrivelse af analyseproces. 2

65 Der er en klar fremstilling af fundene. Fundene er troværdige. Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. Fundene kommer ud fra subjektive oplevelser Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. I alt point:24/6 = 4 3

66 Transparens Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og begrundelser Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse. Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen). Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. Temaer udsprang fra data. Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen Forsker gennemførte selv undersøgelsen Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. I alt point: 24/6 = 4 Kan du anbefale denne artikel? Anbefales ( 15) Point 19,5 Anbefales med forbehold ( 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 4

67 Bilag 10 Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler Nurses guide VURDERING AF KVALITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Anne Harrington-Dobinson (Lecturer) & William Blows (Lecturer) St. Bartholomew School of Nursing and Midwifery Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? 2007 i British Journal of Nursing Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Sygeplejefaglig tidsskrift hvilket gør at den sikrer et sygeplejefagligt perspektiv. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Patient support, Alcohol detoification, Psychological support, Patient communication Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Ja Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Relevansen begrundes ud fra to tidligere artikler som har belyst de skadelige konsekvenser ved for stort indtag af alkohol. Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet er at lave en strategi, som sygeplejersker kan bruge til at støtte og vejlede til at reducere alkoholforbruget hos indlagte patienter med overforbrug af alkohol, og hjælpe patienterne til at forbedre deres helbred. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Artiklen belyser hvordan sygeplejersken kan medvirke til at skabe en god relation til den alkoholafhængige patient, og samtidig hvordan sygeplejersken kan medvirke til at motivere patienten med alkoholafhængighed, hvorfor denne er relevant til besvarelse af vores 1

68 problemformulering. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Artiklen fremhæver ingen forskningsspørgsmål. Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) Ikke oplyst Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Skriftlige kilder Hvordan blev datakilderne udvalgt? Forskerne bruger forskellige teoretikere der siger noget om fænomenet, for at belyse det valgte fænomen. Ved interview/ deltagerobservation: Hvem deltager? (Udvælgelse) Hvor finder datagenereringen sted? Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transkribering) Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt computerprogram) Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) Artiklen har ingen resultatafsnit, men forsker har sammenholdt de forskellige teoretikere og er kommet frem til nogle centrale nøglepunkter som vigtige i relationen med patienten. Nøglepunkter: Patientuddannelse er en vigtig del af plejen til den alkoholafhængige patient, og kommunikation er centralt i denne proces. Sygeplejersker bør fungere som fortalere for patienterne for at styrke dem og for at fremme indsigt i egen tilstand. Vurdering af patientens behov, herunder følte behov som er et vigtigt udgangspunkt for patientuddannelse. En samarbejdsmodel for patientuddannelse som skal indeholde fuld deltagelse og venskab. Patienten må aldrig føle skyld over deres alkoholmisbrug. 2

69 Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Artiklen er ikke inddelt i analyse og fortolkning. Hvordan er diskussionen struktureret? Indeholder ikke diskussion. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Artiklen gør udelukkende brug af teoretikere. Hvis ja, hvilke? Ajen & Fishbein, Bandura, Becker, Benner, Peplau, Prochaske & DiClemente. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Sygeplejerskerne er relevante til at bidrage til patienternes rehabilitering og de kan deltage i en bredere debat om hvad der er problematisk i forhold til brugen af alkohol. Sygeplejersker har brug for indsigt i hvorfor alkohol diskuteres som et problem. Kommunikationen er centralt for forståelsen af alkoholmisbrug kombineret med omsorgsfuld psykologisk støtte og behandlingsmuligheder. Alkohol påvirker opfattelsen, humør og fysiologiske funktioner, og det er derfor relevant at responsen i sygeplejen gives for at sikre at patienten forstår hvad der kan tilbydes, og hvorfor. Referencer Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag 4. Jensen, LB., Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Malterud, K., Kvalitative metoder I medisinsk forskning en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. Vallgårda, S. & Koch, L., red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Fagområdegruppen i Videnskabsteori og forskningsmetodologi. UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg Bogen kan hentes som e-bog via Den findes også som bog på biblioteket UCN i 6 eksemplarer. Link til vejledning: 3